02_25 Parasport_ISSUU

Page 1


GØR-DET-SELV MESTERSKABERNE

Da der manglede internationale turneringer i skydning, tog landstræneren selv affære.

BOLD, BEGEJSTRING OG BRØL

Kom til skolefodboldstævne med 600 begejstrede specialskolebørn.

SOLSIKKER I VAND

I Randers satser man på parasport. Til stor glæde for Karl og de andre børn på svømmeholdet ’Solsikkerne’.

Annonce

5. Leder: John Petersson er den helt rigtige vicepræsident i IPC

7. Startblokken

9. Rubens fodboldmagi hædret

11. Randers rykker på parasport

18. Nogle gange er det guldfisken, der vinder

24. Mit gear: Emilie Aaen

27. Sportsnyheder

30. Gør-det-selv-mesterskaberne

34. Bold, begejstring og brøl

42. Paralympisk power på Amalienborg

44. Springet til Sparta

48. Roden og pragmatikeren

57. Vilde vinterminder

59. Siden sidst

JDK 2025/Parasport 2-2025 www.spring-production.com Der tages forbehold for udsolgte varer, svigtende leverancer og trykfejl.

JYSK.dk

John Petersson er den helt rigtige vicepræsident i IPC

Til september ligger den sydkoreanske hovedstad, Seoul, lokaler til generalforsamlingen i den internationale paralympiske komité (IPC).

HER STILLER PARASPORT DANMARKS FORMAND, John Petersson, op til posten som vicepræsident for IPC. John blev i 2021 valgt ind i IPC’s bestyrelse for anden gang, og nu går han efter at tage et skridt op ad rangstigen.

DET ER PARASPORT DANMARKS BESTYRELSE, der har indstillet John Petersson til vicepræsident-posten. Det har vi gjort, fordi vi har et strategisk mål om at søge international indflydelse, være repræsenteret i internationale idrætsorganisationer og dermed til stede, hvor beslutningerne tages. IPC bestemmer blandt andet, hvilke idrætter der skal med til PL, rammerne for international klassifikation, handicap-klasser og meget mere med stor betydning for de rammer, vi dyrker parasport under.

HVIS JOHN BLIVER VALGT TIL VICEPRÆSIDENT vil han blandt andet arbejde for at styrke samarbejdet mellem IPC, de regionale

og nationale paralympiske komitéer. Han vil arbejde for at flere atleter med high support needs, altså svære handicap, får mulighed for at konkurrere på internationalt niveau, og han vil styrke klassifikationssystemet.

I BESTYRELSEN MENER VI, at John Petersson er den helt rigtige mand til opgaven. Som formand for Parasport Danmark har han stået i spidsen for en positiv udvikling, hvor vi blandt andet har fået flere sponsorer og mere fondsstøtte, især til nye rekrutteringsindsatser. Han har desuden solid international erfaring som tidligere formand for den europæiske paralympiske komité og medlem af bestyrelsen i IPC. Både nationalt og internationalt oplever vi John som arbejdsom og god til at skabe netværk og et godt samarbejde omkring sig.

JEG DELTAGER SELV sammen Parasport Danmarks direktør Ivan Løvstrup ved generalforsamlingen i Seoul, hvor vi vil gøre vores for at støtte Johns kandidatur. Jeg håber, det lykkes for John at blive valgt til vicepræsident i IPC, for jeg er ikke i tvivl om, at det vil komme parasporten i Danmark og resten af verden til gavn.

FOTO: LARS MØLLER
John Petersson med Kronprins Christian og Parasport Danmarks direktør Ivan Løvstrup ved de Paralympiske Lege i Paris.

BLIV KLOG PÅ

HJERNEVENLIG MAD

200 sider om viden, kost og ernæring, der styrker din hjernes funktion og udvikling

To nye koge- og vidensbøger har hjernevenlig mad på menuen.

Bøgerne er skrevet til mennesker med cerebral parese, men er relevante for alle, der ønsker at leve sundt og ’hjernerigtigt’. De findes i to udgaver: Til børnefamilier og til unge og voksne.

Bøgerne kan købes på braindrops.dk. Digitale versioner kan downloades gratis på elsassfonden.dk.

STARTBLOKKEN

RYGNUMMER KAMPRÅB

klubber har Parasport Danmark ifølge den seneste opgørelse. Det er 14 mere end i 2023, og det højeste antal medlemsklubber nogensinde.

SEJRSSKAMLEN

Tre ting der begejstrer os

Udviklingspotentialet er simpelthen så stort for den her gruppe. Det kommer faktisk helt bag på mig indimellem, hvor meget de er i stand til at rykke sig, hvis rammerne er der.”

Morten Brøndum, svømmetræner for de 10-13-årige ’Solsikker’ med særlige behov i Swim Team Neptun.

Læs om Solsikkerne på side 10.

Børnene strømmer til Parasport Danmarks tilbud En del af holdet, Rising Stars, Tumbling Stars og Frame EX. I alt dyrker 900 børn idræt i de fire projekter – en stigning 2

Kørestolsrugbylandsholdet taklede igennem og tog en flot sølvmedalje ved EM i Holland. Mere end godkendt debut af ny landstræner Thor Rønn Johansson!

Parasport Danmarks formand John Petersson stiller op som næstformand i den Internationale Paralympiske Komité. Held & lykke, John!

Annonce

Begejstringen er stor blandt spillerne i Specialstyrken. Ikke mindst takket være Ruben Skjellerup Meng. Foto Christer Holte.

RUBENS FODBOLDMAGI HÆDRET

Specialstyrkens træner Ruben Skjellerup Meng blev årets ildsjæl.

Når fodbolden sparkes over græsset på banen i Hinnerup, er det ikke bare sport – det er livsglæde, fællesskab og rummelighed. Bag den magi står Ruben Skjellerup Meng, der sidst i april modtog Parasport Danmarks Ildsjælepris 2025 for sin helt særlige indsats som træner og drivkraft bag Specialstyrken – et fodboldhold for børn og unge med særlige behov i HOG Fodbold. Han hædres for sin enestående indsats med at skabe fællesskab, fodboldglæde og uforglemmelige oplevelser for børn, der ofte står uden for fællesskabet, med som del af Specialstyrken træder de ind på banen med stolthed og selvtillid.

- Som mor til en søn med ADD og autisme er holdet en gave og et uundværligt tilbud, som har styrket min søns tro på sig selv, siger Lene Krarup Monrad, som har sin søn på Rubens hold.

Plads til forskellighed

Her er der plads til forskelligheder, superkræfter og masser af fodboldglæde – alt sammen skabt gennem Rubens utrættelige indsats og dybe menneskelige engagement.

- Vi fokuserer benhårdt på det relationsskabende og fællesskabet, det vil altid være det vigtigste. Men der er også en grad af konkurrence i det, siger Ruben Skjellerup Meng, der selv har en søn, Marius, på holdet.

- Hvis man har en hjerneskade, er autist, blind eller bare har brug for lidt ekstra omsorg, så er det os ’almindelige’ dødeliges ansvar at sørge for, at de bliver inkluderet, siger Ruben Skjellerup Meng.

Ildsjæleprisen gives til personer, der gør en markant forskel for parasporten. Med sin varme, vilje og vision har Ruben gjort netop dét. Han har bygget broer, åbnet døre og vist vejen til et inkluderende fællesskab, hvor børn ikke bliver defineret af deres udfordringer, men af deres drømme og evner.

En rørt Ruben Skjellerup Meng fik overrakt prisen af breddeudvalgets
Jannie Thomadsen under en træning

Randers rykker på parasport

I Randers kommune skal initiativet Parasport

Randers skabe endnu flere idrætstilbud for børn, unge og voksne med særlige behov. Det har fået en svømmeklub til at drømme større.

Annonce

Jesper Jakobsen, projektleder i Parasport Randers og Louise Høeg, formand for Sundheds-, idræts- og kulturudvalget.

TEKST: MARTIN HUNGEBERG

FOTO: MIKKEL BERG PEDERSEN

For projektleder Jesper Jakobsen fra det nyetablerede Parasport Randers handler meget af det daglige arbejde om at flytte kulturer.

- En idrætstosse som mig kender foreningslivet ud og ind, og jeg har en kultur med mig derfra. Den her kultur skal vi give videre til de kommunale medarbejdere, der har deres daglige gang i specialskolerne eller på aktivitets- eller bosteder, og som meget gerne må understøtte, at det er en virkelig god idé at blive en del af foreningsfælleskabet og dyrke idræt, siger Jesper Jakobsen.

Parasport Randers er etableret på tværs af fritids- og socialforvaltningen i kommunen, og det ses blandt andet på de indsatser, der gøres i det daglige. Jesper Jakobsen forklarer:

- Et eksempel er vores specialskoler, der alle har et modul hver onsdag eftermiddag, hvor de besøger foreninger og afprøver parasportsgrene. Når jeg sidder til møde med afdelingsledere fra det sociale område, oplever jeg, at jo større kendskabet til parasport er, jo mere efterspørger de kurser til personalet og mere information og samarbejde. Det skaber ringe i vandet. I det nye Parasport Randers bygges der videre på fem års erfaring fra andre indsatser som Bevæg Dig For Livet og Fritid For Alle. Den største forandring findes i strukturen, hvor man har etableret en styregruppe.

”Parasport er blevet stort i kommunen på ret kort tid. Som politiker bliver man bare endnu mere motiveret for, at det kan fortsætte.”

- LOUISE HØEG (V), FORMAND FOR SUNDHEDS-, IDRÆTS- OG KULTURUDVALGET

- Parasport Randers giver en mere samlet og koordineret indsats end før, og vi har fået en webportal, hvor man kan få et overblik over aktiviteter, foreninger og idrætstilbud. Samtidig forsøger vi i styregruppen at have overblik og følge kommunikationen på kryds og tværs. Vi ser blandt andet på, hvilke idrætstilbud der efterspørges, og hvad der er grobund for at sætte i gang, så vi ikke pludselig står med to naboklubber, der vil lave nøjagtig den samme type fodboldtilbud, lyder det fra Jesper Jakobsen.

Louise Høeg (V), der er formand for Sundheds-, Idræts- og Kulturudvalget i Randers Kommune tilføjer:

- Vi har en god samarbejdsånd her i kommunen, både på tværs af forvaltninger og i byrådet. Der er en bred enighed om, at vi selvfølgelig skal prioritere det her område, for vi har allerede set andre initiativer bære frugt.

Hun nævner blandt andet Fritid For Alle, hvorigennem op mod 700 børn og unge over de senere år har fået hjælp til at blive en del af foreningslivet i kommunen. Louise Høeg fortæller:

- Mange af de her børn og unge havde vi ikke nået, hvis der ikke var blevet gjort et stort opsøgende arbejde og tilbudt nogle gode rammer, støtte fra frivillige og økonomisk hjælp. Parasport er blevet stort i kommunen på ret kort tid. Som politiker bliver man bare endnu mere motiveret for, at det kan fortsætte, og det er blandt andet derfor, at Parasport Randers har set dagens lys.

PARASPORT RANDERS

Parasport Randers er et initiativ i Randers Kommune, der skal give borgere med handicap eller særlige behov bedre muligheder for at dyrke idræt og blive en del af et foreningsfællesskab.

Parasport Randers-initiativet bygger på samarbejde mellem kommunen, lokale idrætsforeninger og handicaporganisationer og har fokus på at gøre idrætstilbuddene synlige og tilgængelige.

Formålet er at skabe en inkluderende idrætskultur, hvor flere får mulighed for at deltage. Der arrangeres kurser, inspirationsdage og netværksmøder, der støtter foreningerne i at udvikle og tilpasse deres tilbud.

Læs mere på: randers.dk/borger/fritid/parasport-randers/

Se hvordan på

www.q-park.dk/csr

Annonce

Parasporten

Vi er glade for den nylig indgåede samarbejdsaftale mellem Parasport Danmark og Vejle ord Rehabilitering som betyder, at patienter introduceres til parasporten i deres rehabiliteringsforløb og får hjælp til at komme godt i gang med idræt, når de udskrives. Vi ser frem til mange år med Vejle ord Games.

”Fra idéen om det nye svømmehold bliver nævnt, til vi i fællesskab får det op at stå, går der under et år. Parasport Randers har været ekstremt aktive i at hjælpe os, og det er uvurderligt at have den opbakning.”

- MORTEN BRØNDUM, TRÆNER I SWIM TEAM NEPTUN

Foreningernes cyklus

Hos Swim Team Neptun i Randers har de allerede mærket en forandring. Morten Brøndum er træner og tovholder for to svømmehold for børn og unge med særlige behov kaldet Solsikkerne, som nu udvides med endnu et hold.

- Det er krævende at få et tilbud op at stå. Jeg er i forvejen træner for to fantastiske svømmehold, og det tog omtrent seks år at få dem realiseret. Med det nye hold, som er for voksne med særlige behov, er det gået meget hurtigere og smidigere, fordi der er kommet et øget fokus, fortæller Morten Brøndum og uddyber om processen:

- Fra idéen om det nye svømmehold bliver nævnt, til vi i fællesskab får det op at stå, går der under et år. Parasport Randers har været ekstremt aktive i at hjælpe os, og det er uvurderligt at have den opbakning, for ellers var den her idé død.

Svømmetræneren nævner et par af de punkter, hvor de har støttet sig op ad Parasport Randers:

- Økonomien skal hænge sammen, både for foreningen og svømmerne. Kan vi gøre noget i forhold til hjælp til kontingent?

Kan vi arrangere transport frem og tilbage? Kan vi søge støtte?

Der har vi oplevet stor velvillighed og hjælp fra kommunal side, så vi ikke blev bremset undervejs, lyder det fra Morten Brøndum.

Samler på smil

Et springende punkt i etableringen af det nye svømmehold har været rekruttering. Morten Brøndum har nemlig ikke selv en indgang, når det kommer til voksenhandicapområdet.

- Der har vi mærket den store berøringsflade, Parasport Randers har. Det har betydet, at vi ikke selv skulle kontakte eksempelvis bosteder. Efterfølgende har bostederne og deres pædagoger

PARASPORT DANMARK: Kommunal idrætskoordinator er afgørende

Spørger man Parasport Danmark, er der flere elementer, der peger i den helt rigtige retning i Randers Kommunes arbejde med parasporten. Sarah Thomsen, udviklingskonsulent i Parasport Danmark, fortæller:

- At der er politisk opbakning og et godt arbejde på tværs af forvaltninger er selvfølgelig vigtigt, og så er det samtidig rigtig positivt, at de har en kommunal idrætskoordinator (i Jesper Jakobsen, red.).

Det er en model, som man i Parasport Danmark oplever stor positiv effekt af.

- En samlende funktion kan binde tingene sammen, både mellem forvaltninger, udøvere og kommende udøvere, foreningsliv og institutioner. Det kan være det, der afgør, om man i en kommune har succes med at udvikle bæredygtige idrætstilbud og få flere mennesker med handicap eller særlige behov til at få øjnene op for parasport, siger Sarah Thomsen.

Annonce

”Jeg samler på smil, og det varmer, når man ser de her svømmehold. Der er stor forskel på, hvilke udfordringer børnene har, men alle er inkluderet.”
JESPER JAKOBSEN, PARASPORT RANDERS

været rigtig aktive, og de sender konsekvent en eller to pædagoger med til træning, fortæller Morten Brøndum.

For Parasport Randers’ Jesper Jakobsen er det afgørende, at der skabes bæredygtige tilbud, og at der gøres opmærksom på, at de findes. Han siger:

- Vi er rundt til mange møder, vi afholder events og inspirationsdage, og i marts var Parasport Randers vært for et stort arrangement i Arena Randers, hvor vi fik vist nogle af de mange sportsgrene, som parasport rummer. Der er så mange muligheder, og vi vil gerne have både foreninger, skoler, bo- og aktivitetssteder og forældre og børn til at drømme stort.

Netop svømmeholdene i Swim Team Neptun er succeshistorier på den front, lyder det fra Jesper Jakobsen:

- Jeg samler på smil, og det varmer, når man ser de her svømmehold. Der er stor forskel på, hvilke udfordringer børnene har, men alle er inkluderet, og alle har en god oplevelse med sport og fællesskab. I bassinet er de svømmere, og alt andet ryger i baggrunden.

At kræfterne nu er samlet i Parasport Randers er afgørende for at rykke parasporten endnu mere. Projektleder Jesper Jakobsen afslutter:

- Mange af kommunens borgere skal nok finde ind i foreningslivet, hvis de vil det, men ser vi på målgruppen her, så er billedet selvfølgelig meget mere broget. Det kalder på mere og tættere samarbejde på tværs af områder og forvaltninger, og det synes jeg, at vi er gode til i Randers.

Kørestolsbasket i Randers Cimbria er et andet af de mange parasporttilbud der er blevet etableret i de senere år.

NOGLE GANGE ER DET GULDFISKEN, DER VINDER

”Alt er faktisk sjovt ved at gå til svømning. Jeg kan efterhånden holde vejret ret længe under vand, 20 sekunder, tror jeg”

KARL VEIRUM

Gastronomia-Ilf iore

Oplev Italien I Lejre

Blæsenborgvej 2b • 4320 Lejre

Tlf.: 46 40 43 20 / 42 42 06 24 www.gastronomia-ilfiore.dk

Danmarks største udvalg af dagligvarer til discountpriser

Annonce

Sognevejen 300 / 9631 Gedsted / 98645380 / v-e.dk

Det er nemt at trylle i køkkenet med stegt ROSE Kylling

ELLER HENT APPEN REMA 1000

To svømmehold trives i Randers, hvor træner Morten Brøndum oplever et kolossalt udviklingspotentiale for børn og unge med særlige behov.

TEKST: MARTIN HUNGEBERG

FOTO: MIKKEL BERG PEDERSEN

Det er hajens opgave at fange de guldfisk, der glider gennem vandet på tværs af det store bassin i Water and Wellness Randers.

- Men husk nu, at der er helle under vandet, så der må hajen ikke tage jer, lyder det fra træner Morten Brøndum, der kigger rundt og sikrer sig, at alle forstår konceptet. 10-årige Karl Veirum bliver udpeget som haj i første runde og med let blottet tandsæt, gør han sig klar, mens to andre drenge på samme alder debatterer, hvordan man bedst ligner en guldfisk i ansigtet, inden de dykker ned under vandoverfladen. Kort efter går jagten ind. Guldfiskene, der bliver prikket på ryggen, må forvandle sig til hajer og hjælpe Karl Veirum i jagten. Hurtigt er alle otte svømmeelever med særlige behov blevet transformeret til hajer.

- Vi fortsætter et par runder mere. Om 10 minutter er der fri leg, lyder det fra Morten Brøndum, der konstant opdaterer med tidsangivelser, så børnene ikke behøver forholde sig til den del. Der findes to hold for børn med særlige behov i Swim Team Neptun, som går under navnet Solsikkerne. Tidligere på eftermiddagen var det de 6-9-årige, der var i bassinet, og lige nu er det de 10-13-årige, der er i aktion.

Bidt med det samme Ét af børnene er Karl Veirum, der lige er begyndt til svømning. Det var hans jævnaldrende kammerat fra skolen, Vidar, som overtalte ham til at prøve, og han blev straks bidt af det.

- Alt er faktisk sjovt ved at gå til svømning. Jeg kan efterhånden holde vejret ret længe under vand, 20 sekunder, tror jeg, og der er mange ting, man kan nå at øve sig på. Og det er slet ikke stressende at være til svømning, fortæller 10-årige Karl Veirum. Her er noget centralt i Solsikkernes succes. For Karl Veirum har

både et syns- og hørehandicap, og det påvirker hans kognitive kapacitet, når det kommer til vrimlen af indtryk blandt mange mennesker. Hans mor, Grethe Veirum, forklarer: - I hverdagen kompenserer han for de udfordringer, han har, og det går faktisk rigtig fint. Men det fylder selvfølgelig en del at skulle anstrenge sig for at følge trop. Han har tidligere gået til atletik, og det var han også glad for, men der var så mange andre at forholde sig til, og det udtrættede ham. Her på holdet er der et helt andet blik for børnene og deres udfordringer. 

10-årige Karl Vierum trives på svømmeholdet, hvor der tages hensyn til de udfordringer han har.

Annonce

Guldfiskene kan ikke blive spist af hajen, når de er under vandet. Legen er med til gøre børnene trygge i vandet.

- Når jeg er her, tænker jeg kun på svømning og ikke alt muligt andet. Morten (Brøndum, red.) er god til at høre på os, hvad vi gerne vil. Jeg er altid vildt træt på en god måde, når jeg kommer hjem fra svømning, supplerer Karl Veirum.

Stort udviklingspotentiale

Træner Morten Brøndum er kravlet op på kanten for at tale om Solsikkerne, og han begynder med at pege mod et andet bassin, hvor en teenagepige med pink badehætte adræt forcerer den ene bane efter den anden med rytmiske crawltag.

- Bare for at sætte en streg under, hvad det giver børn og unge med særlige behov at blive en del af et sportsfællesskab, så kan man kigge over på Josefine. Jeg måtte bogstavelig talt bære hende rundt i vandet de første tre-fire gange, da hun begyndte

hos Solsikkerne, fordi hun led af vandskræk. Nu er hun konkurrencesvømmer, siger svømmetræneren.

Det er den slags oplevelser, som giver et skud ekstra motivation. - Udviklingspotentialet er simpelthen så stort for den her gruppe. Det kommer faktisk helt bag på mig indimellem, hvor meget de er i stand til at rykke sig, hvis rammerne er der, fortæller Morten Brøndum.

Dagens svømmetræning hos Solsikkerne indeholder mange smil, men skal man tro deres træner, så er det ikke altid nemt at få børnene i gang.

- Nej, der skal nok være noget brok, men sådan er det jo for alle børn. Heldigvis kommer smilene altid, og det er jo den anden del af den udvikling, vi ser. Børnene får en god oplevelse og en masse selvtillid, som forplanter sig til resten af deres tilværelse, kommenterer Morten Brøndum, der oprindelig er uddannet skolelærer med solid erfaring med børn med særlige behov.

Gik under hajernes radar

Morten Brøndum er i dag fuldtidsansat i Swim Team Neptun, hvor han i en tætpakket hverdag også træner de bedste svømmere i klubben.

- Hver torsdag morgen træner jeg elitesvømmere. Efterfølgende tager jeg hjem og laver kontorarbejde, og så skal jeg herned igen klokken 16, hvor jeg har Solsikkerne. Jeg er ved at være helt slukket for energi på det tidspunkt, siger han og tilføjer:

- Men når jeg kommer hjem bagefter, siger min kone, at det er det samme hver gang. Jeg er bare ét stort smil og har haft de fedeste oplevelser.

Dagens svømmetræning lakker mod enden, og Morten Brøndum opdager en guldfisk, der er gået under hajernes radar og som stille og roligt glider rundt bagerst i bassinet og har svært ved at skjule et smil, idet han bliver spottet. Solsikkernes træner udbryder:

- Hov, vent, stop, der er sørme da én tilbage. Vi har imod alle odds en sejr til en guldfisk, det er altså rigtig godt klaret!

”Min springprotese giver mig frihed og glæde ”

Har du også undret dig over forskellen på en hverdagsprotese og en sportsprotese? Hvad en løbeprotese koster? Hvad den vejer? Og hvor længe sådan en kan holde? Her fortæller længdespringer

Emilie Aaen sit om uundværlige idrætshjælpemiddel.

EMILIES GODE RÅD

Giv ikke op. Det kan føles, som om man starter helt forfra, og det kan være frustrerende, men det er så vigtigt at blive ved. For hvis jeg ikke havde kæmpet videre efter det første afslag på min idrætsprotese, så havde jeg måske aldrig fået den –og var måske aldrig startet til atletik. Og det havde ændret hele mit liv. Så bliv ved med at drømme

TEKST:

–også selvom du har et handicap. Du kan stadig nå dine mål.

”Bliv
drømme –også selvom du har et handicap.”

lot tre år efter hun mistede sit ben i en gymnastikulykke, debuterede den nu

23-årige Emilie Aaen på den største internationale scene, da hun repræsen -

Bterede Danmark i længdespring ved De Paralympiske Lege i Paris –noget der ikke ville have været muligt uden hendes løbeog springprotese. For Emilie Aaen handler det ikke kun om at kunne gå. Det handler om at kunne løbe, hoppe og drømme –præcis som alle andre. Derfor har hun brug for to proteser: en praktisk hverdagsprotese og en idrætsprotese, den sidste er hendes adgang til sporten og friheden.

Min hverdagsprotese er jo til at gå på. Jeg kan gå, cykle og lave helt basale hverdagsting –som at løbe til bussen. Men der er ingen fjedring i den. Det er idrætsprotesen, der gør, at jeg føler, jeg har et normalt liv. Den gør, at jeg kan løbe, hoppe, springe –og det giver bare ekstremt meget livsglæde.

Jeg havde lært at gøre alt med hverdagsprotesen. Men da jeg fik idrætsprotesen, følte jeg: ’Fuck, nu starter jeg forfra’. Den er ikke lavet til at gå på. Den vælter, hvis du ikke spænder op. Men så snart du løber, så gør den alt meget lettere.

Jeg bruger mit idrætshjælpemiddel næsten hver eneste dag. Det giver mig frihed og glæde i sporten. Og troen på, at selvom man er ung og har et handicap, kan man godt drømme om at blive en af de bedste.

LÆR MIT IDRÆTSHJÆLPEMIDDEL

AT KENDE

PRIS: Ca. 150.000 kr.

VÆGT: Løbebladen vejer 400gram

LÆNGDE: Ca. 90 cm

HOLDBARHED: Der er 6 års garanti –men Emilie slider ca. én op om året

FLEKSIBILITET: Fra siddende kan idrætshjælpemidlet bøjes til ca. 120 grader

MATERIALE: Carbonfiber

FUN FACT: Emilies hverdagsprotese har en computer i knæleddet, der kan styres via Bluetooth på hendes telefon. Her kan hun vælge forskellige funktioner i en app –hun kan desværre ikke tilslutte musik, men kan fx vælge mellem cykeleller snowboardtilstand. Det er også muligt at ændre fra gåendetil cykelfunktion, uden brug af telefonen. Så ser du Emilie trampe tre gange i jorden med venstre ben, så skifter hun bare funktion. Hun skal dog huske at lade den op med strøm, ligesom med en telefon. “Når jeg ikke får ladet den op, låser den bare. Så bliver jeg nødt til at gå hjem med et stift ben. Det har jeg prøvet før”

Annonce

PARALYMPISKE LEGE

DE PARALYMPISKE LEGE SATTE NYE SEERREKORDER

Med rekordhøj mediedækning satte PL i Paris 2024 nye standarder for parasportens synlighed - også i Danmark, hvor seertallene nåede historiske højder.

De Paralympiske Lege i Paris 2024 havde en rekordhøj tv-dækning og en markant stigning i seerinteressen.

12.941 timers live-dækning - en stigning på næsten 50 % i forhold til Tokyo 2020 - blev sendt globalt, og seerne brugte 83 % mere tid på at følge legene end for fire år siden. Samtidig blev der for første gang registreret mere end én milliard internetsøgninger relateret til parasport under legene.

Den spektakulære åbningsceremoni, der fandt sted på den ikoniske Place de la Concorde, blev set af næsten 350 millioner mennesker verden over, og alle 22 sportsgrene blev dækket live, hvilket betyder, at seere over hele verden - herunder i Danmark - havde mulighed for at følge deres yndlingssportsgrene på flere platforme end nogensinde før.

Også I Danmark har interessen for de Paralympiske Lege været markant. DR’s dækning af legene nåede nye højder med over 145 timers sendetid og i gennemsnit 385.000 danske seere om dagen. På en af de største dage – da Daniel Wagner sprang længdespring den 31. august – valgte flere danskere at følge hans konkurrence end noget andet program på flow-tv. - De rekordhøje tv-tal fra Paris 2024 er et fantastisk skridt for parasporten, ikke kun globalt, men også herhjemme. Det vidner om en markant voksende interesse og om, at vores atleter nu inspirerer langt bredere. Det gør mig både stolt og optimistisk på vegne af dansk parasport, siger John Petersson, formand for Parasport Danmark.

POWERCHAIR FLOORBALL

NY LANDSTRÆNER I STÆRK DUO

Den erfarne floorballtræner Carsten Nystrup er ny landstræner for Powerchair Floorball. Sammen med landsholdets anden landstræner, Nicklas Halberg Lundgren-Charlton, skal han sætte retningen mod VM 2026 i Finland.

Carsten Nystrup kommer med en solid erfaring som både floorballspiller og træner. Han har blandt andet

stået i spidsen for kvindefloorballholdene Århus FK og Hvidovre Attack, hvor det er blevet til både pokalsejre og DM-guld.

Samtidig har Carsten Nystrup siden 2020 været landstræner for det danske landshold i Special Olympics Floorball, hvor det blev til en flot sølvmedalje ved de nyligt afholdte World Winter Games 2025 i Torino.

350 millioner mennesker fulgte det danske holds indmarch under åbningsceremonien på Place de la Concorde.

Annonce

DANMARK VINDER EM-SØLV

Det danske landshold i kørestolsrugby leverede en fremragende præstation ved EM 2025.

Det danske landshold satte et markant aftryk på EM 2025, hvor de otte bedste hold i Europa kæmpede om guldet, fra den 22. til 27. april i den Hollandske by Haag. Efter at have gået ubesejret gennem gruppespillet og leveret en overbevisende semifinalesejr over Tyskland, stod Danmark klar i finalen.

Her satte Frankrig en stopper for gulddrømmen med en sejr på 53-49. Danmark leverede dog en præstation, der var præget af mod, fightervilje og sammenhold –kvaliteter, som har været kendetegnende for holdet gennem hele EM.

- Vi formåede at tage initiativet og ryste de forsvarende europamestre fra Frankrig i starten af kampen. Selvom

SVØMNING

det ikke blev til en sejr, var indsatsen en EM-finale værdig, og vi kan se tilbage på mesterskabet med stolthed, siger Danmarks nye landstræner Thor Rønn Johansson. Med sølvmedaljerne cementerede Danmark sin position som en af Europas førende nationer i kørestolsrugby –og sikrede samtidig en eftertragtet plads ved VM 2026. Sølvmedaljerne var dog ikke den eneste danske succes ved EM. Jakob Mortensen (klassifikation 2,5) og Sebastian Frederiksen (klassifikation 3,5) blev hver især kåret som turneringens bedste spillere i deres respektive klasser. De to spillere har været toneangivende figurer på det danske hold og har leveret toppræstationer i samtlige kampe under mesterskabet.

STÅR MIT HJERTE NÆRT”

Erfarne René Thomsen er ny landstræner i parasvømning. Han har en lang og imponerende karriere bag sig, hvor han har trænet både junior- og seniorsvømmere til danske og internationale mesterskaber. Han har desuden været parasvømmelandstræner på Færøerne samt træner for flere af Danmarks bedste parasvømmere.

Mange vil måske også genkende Renés stemme fra DR Sporten, hvor han i 13 år var ekspertkommentator i svømning.

- Jeg glæder mig helt vildt til arbejdet med parasvømning og allermest til at møde og hjælpe de mange dygtige svømmere med at opfylde deres mål og drømme. Parasporten står mit hjerte meget nært, og jobbet som landstræner i svømning er en udfordring, jeg ser rigtig meget frem til, siger René Thomsen.

FOTO: MELANIE BUTEZ

Gør-det-selv mesterskaberne

Da der manglede internationale stævner for de danske skytter, tog landstræneren initiativ til at arrangere et uofficielt nordisk mesterskab – med stor dansk succes til følge.

TEKST: CAROLINE EGELUND SVARRER

ILLUSTRATION: RUNE RYBERG

Når kalenderen viser mangel på internationale konkurrencer, kræver det initiativ og samarbejde at skabe de nødvendige udviklingsmuligheder for eliteatleter. Så da skyde-stævnekalenderen var tom, greb den danske landstræner Jonas Jacobsson telefonen og fik på kort tid stablet et uofficielt nordisk mesterskab i paraskydning i Norge på benene.

- Der har ikke været gode konkurrencer for os efter de Paralympiske Lege og med tanke på, hvor godt det gik for os i Paris og den træning, som vores aktive skytter har lagt i det, så var det særlig godt at kunne tage til Norge på dette tidspunkt, fortæller svenske Jonas Jacobsson, der som den mest vindende paraskytte nogensinde har et stærkt netværk i hele Norden. Landstræneren foreslog selv, at de uofficielle mesterskaber kunne blive afholdt i Alfhallen i Kløfta, lidt uden for Oslo, en idrætshal han vidste var ideel til formålet med både 10 og 50 meters baner indendørs.

Så i løbet af tre intensive dage fra 25. til 27. april blev Alfhallen centrum for nordisk paraskydning med deltagelse af otte danske skytter, foruden 20 skytter fra Norge, Sverige og Finland. 

DE UOFFICIELLE NORDISKE MESTERSKABER

• 25.-27. april i Alfhallen, Kløfta, Norge

• 28 deltagere fra fire nordiske lande: Norge (13), Danmark (8), Sverige (4) og Finland (3)

• De danske skytter: Jens Frimann, Kasper Hjorth Lousdal, Jan Winther, Martin Black Jørgensen, Camilla Boel Nielsen, Johanne Gommesen, Marcus Sommer og Magnus Ulrich

Annonce

Nordisk fællesskab skaber resultater I skydning handler det om de øjeblikke, hvor koncentration møder præstation. For de otte danske skytter, hvoriblandt der både var paralympiske veteraner og unge talenter, var stævnet en tiltrængt mulighed for at måle sig mod andre dygtige nordiske skytter og teste deres evner under pres – noget træningsbanen aldrig kan tilbyde.

- Allerede før PL havde vi en træningslejr, hvor vi inviterede Norge med. Det er også godt for vores skytter at komme i kontakt med flere internationale skytter for at kunne udveksle erfaringer, forklarer landstræneren om værdien af det nordiske samarbejde. En af de skytter, der fik gavn af den internationale matcherfaring, var Kasper Lousdal. Når han løfter sin riffel og ånder roligt ind, handler det om meget mere end blot at ramme plet. Det handler om at befinde sig i et rum med andre konkurrenter, der alle kender den særlige intensitet, som kun opstår i ægte konkurrence. Måske er det derfor, han formåede at slå både sin egen og andres rekorder ved stævnet.

- For mig betyder det meget at komme ud og konkurrere mod andre på det her niveau. Det giver et helt andet pres end til træning, og det er jo dét pres, man skal lære at håndtere. Jeg er glad for, at det lykkedes så godt denne gang – specielt i finalen, hvor jeg virkelig følte, at tingene klikkede, siger Kasper Lousdal. Og klikke gjorde det. Kasper brillierede i finaleskydningen, hvor han forbedrede sin egen danmarksrekord i R6 50 m liggende med hele 1,7 point til 249,6 – et imponerende spring på dette niveau.

En håndfuld danske rekorder

Han var ikke den eneste danske skytte, der nød godt af omgivelserne. I et hjørne af hallen kunne man se danske Jan Winther koncentrere sig før et afgørende skud i R1 10 meter stående, mens finske, svenske og norske kolleger ventede spændt på deres tur. Måske var det denne særlige atmosfære af nordisk fællesskab og konkurrence, der inspirerede ham til at slå Martin Black Jørgensens danske rekord med præcis 1,0 point til imponerende 248,4.

De bedste danske skytter viste i det hele taget fremragende form med ikke mindre end fem nye danske rekorder og lige så mange medaljer – heraf to af guld.

Men stævnet gav også tre unge danske skyttetalenter mulighed for at få et bud på deres klassifikation - en vigtig skridt for enhver paraatlet, der sigter mod internationale konkurrencer. Selvom 13-årige Marcus Sommer og 16-årige Magnus Ulrich kun fik en vejledende klassifikation, giver den foreløbige vurdering de unge talenter fra ‘Rising Stars’-programmet et værdifuldt indblik i, hvilken klasse de sandsynligvis vil konkurrere i fremover.

Blikket rettet mod fremtiden

Det nordiske samarbejde skaber ikke blot muligheder her og nu, det peger også frem mod kommende internationale mesterskaber.

- Nu ser vi frem mod EM, som vi lige har fået datoen for – det bliver i slutningen af september i Kroatien, fortæller Jonas Jacobsson og fortsætter:

- Der vil vi rejse med en stor trup og håber at kunne erobre et par holdmedaljer, og hvis alt går vel - en individuel medalje. Vi håber også på at kunne tage 5-6 finalepladser med os hjem. Det uofficielle nordiske mesterskab blev således også et springbræt mod større internationale mål og et bevis på, at nordisk samarbejde kan skabe afgørende udviklingsmuligheder, når den internationale sportskalender har huller.

FEM DANSKE REKORDER

• Jan Winther i R1 10m luftriffel stående: 248,4 point

• Kasper Lousdal i R3 10m luftriffel liggende: 251,1point

• Kasper Lousdal i R6 50m salonriffel liggende: 249,6 point

• Jens Frimann I R7 50m salonriffel, 3x20 halv match, kvalifikation: 581 point

• Jens Frimann i R7 50m salonriffel 3 pos: 451,6 point

Kun 16-årige Marcus Sommer deltog i sit første internationale stævne og fik desuden en vejledende klassifikation.

BOLD, BEGEJSTRING OG BRØL

600 specialskolelever

havde et brag af en fodboldfest i Brøndby.

TEKST: CAROLINE EGELUND SVARRER

FOTO: LARS MØLLER

En almindelig onsdag i maj forvandlede fodboldbanerne tæt på Brøndby Stadion sig til en eksplosion af jubel, high-fives og målscoringer. Det årlige Special Olympics Skolefodboldstævne, arrangeret af Parasport Danmark, Brøndbyernes IF og DBU Sjælland var årets vildeste sportsdag for 600 elever fra 65 specialskolehold. Under en skyfri majhimmel kæmpede drenge og piger om sejre, men mest af alt for grinet, fællesskabet og de fede fodboldminder.

Sammenhold gennem sport

Træner og lærer Abdullah Dogan fra Brøndbyvester Skole fremhæver, at fodboldinitiativet skaber både fællesskab og samarbejde mellem eleverne. ”Det er meget vigtigt, at vi går op i det,” siger han og peger på værdien af sammenhold gennem sport. Med 2-3 ugentlige træninger har eleverne formået at vokse sammen til ét sammentømret hold på tværs af fire forskellige klasser. ”Der er jo en kæmpe fællesskabsfølelse!” siger Dogan entusiastisk.

Og fællesskabet rakte også ud over til spillerne på banen – hele indskolingen var nemlig inviteret med som heppekor. For Dogan er det tydeligt, at sporten styrker elevernes forståelse for fairplay, og stævnet gav på den måde et skub til de værdier, der betyder noget på skolen.

Heppekoret fra Brøndbyvester Skoles indskoling.
Træner og elever fra Brøndbyvester Skole samlet til kampråb før næste kamp.

Annonce

”Jeg er så glad!”

Åh jeg er så glad!” William Bjerregaards ansigt lyser af ren lykke, mens sveden perler på panden efter kampens dramatiske afslutning. Han står sammen med holdkammeraten Adam Mussa Hamuda, der stolt bærer anfører-titlen, og de to Sorgenfriskole-spillere fortæller om deres netop overståede 2-1 sejr med ord, der falder over hinanden af begejstring. ”Jeg troede rent faktisk vi ville tabe, efter de scorede – Jeg troede vi var helt væk,” gestikulerer William ivrigt, ”og så er det, at jeg får en assist fra Adam og så scorer jeg!”

Anføreren Adam tilføjer beskedent med et nik hen mod William: ”Jeg fik jo lavet 2 assist til målscoreren der”.

Den genvundne kampgejst hos drengene ses tydeligt, da William udbryder: ”Jeg er virkelig glad!” og impulsivt kaster sig ud i en ekstra sejrsrunde på banen.

Annonce

Fest-zonen

Rytmen pumper, pom poms bølger, og Engskolens elever fra Vesterbro forvandler sidelinjen til en fest-zone.

“Til hverdag er vi ret delt op i små grupper, og i dag er vi et stort fællesskab,” fortæller lærer Louise Gunde Milsø

Eilertsen om sit cheerleader-initiativ. Hendes idé bryder skolens usynlige grænser, når børn, der sjældent mødes, pludselig finder takten sammen.

“Det er en dejlig dag, og børnene er glade og trætte på den gode måde,”

smiler Louise. Engskolens cheerleaders beviser, at stævnets magi rækker langt ud over banen – her handler det mindst lige så meget om at finde sin plads i fællesskabet.

Annonce

Stolthed og selvtillid

Med fast blik og målmandshandsker står David Dige Thagesen fra Søgårdsskolen klar til interview, og da han bliver spurgt om, hvad der er fedt ved dagen, er svaret kort men bestemt: “At spille fodbold”. Den unge målmand udstråler selvtillid om holdets chancer: “Ja selvfølgelig,” lyder det uden tøven på spørgsmålet om, hvorvidt de regner med at vinde en masse kampe. Og er de gode? “Ja!”

Davids urokkelige selvtillid fortæller hele historien om, hvad stævnet giver eleverne: en arena hvor de kan skinne og opleve den særlige stolthed ved at være en uundværlig del af et hold.

Søgårdsskolens målmand, David Dige Thagesen.

Paralympisk power på Amalienborg

TEKST: KRISTIAN BANG LARSEN

FOTO: LARS MØLLER

Den 8. april åbnede H.K.H. Prinsesse Benedikte dørene til Gallasalen i Christian VIII’s Palæ på Amalienborg. Parasport Danmarks mangeårige protektor havde inviteret erhvervsledere og paralympiske atleter til en eftermiddag med fokus på vejen mod De Paralympiske Lege i Los Angeles 2028. Paralympiske atleter som Daniel Wagner, Emma Lund, Peter Rosenmeier og Alexander Hillhouse delte deres personlige beretninger om de udfordringer, de har overvundet og de drømme, de forfølger. De viste med deres fortællinger, hvordan parasporten skaber en arena, hvor det umulige bliver muligt gennem mod, målrettet træning og ukuelig vilje.

Arrangementet var et inspirerende møde mellem erhvervsliv og parasporten, det gav et unikt indblik i den paralympiske verden og atleternes vej mod LA28. - En stor og varm tak til H.K.H. Prinsesse Benedikte for at være vært for dette betydningsfulde arrangement og for hendes uvurderlige støtte gennem mere end 40 år som protektor for Parasport Danmark. Også tak til alle deltagere, der var med til at gøre dagen til en særlig oplevelse. Jeres interesse betyder utroligt meget for vores atleter og for parasporten i Danmark, skrev Parasport Danmarks formand Johan Petersson efterfølgende på det sociale medie LinkedIn.

Annonce

SPRINGET TIL SPARTA

PL-længdespringerne Bjørk Nørremark og Emilie Aaen er skiftet til atletikklubben Sparta i foråret. Efter en veloverstået træning reflekterer de over, hvad der gør det nye klubmiljø optimalt for både deres sportslige ambitioner og et atletliv i balance.

TEKST: MAIKEN SCHÜTT

FOTO: CAROLINE EGELUND SVARRER

På en lun mandag aften midt i maj er Spartas bedste længdespringere samlet omkring den udendørs sandgrav til spring- og tekniktræning. Gennem to timer giver træner Peder Nielsen motiverende instrukser til gruppen og individuel feedback til den enkelte. Atleterne træner fokuseret, men der er også plads til at vende dagen, der er gået, med gruppen, når kroppen skal restituere mellem to spring. De to nyeste medlemmer af miljøet, para-længdespringerne Bjørk Nørremark og Emilie Aaen, er landet rigtig godt i sandet her efter nogle måneder i deres nye klub.

Et godt udviklingsmiljø

Hvad karakteriserer det gode elitemiljø? En kompetent træner, en dygtig træningsgruppe og nogle gode rammer er tre afgørende

elementer. De er alle til stede i Sparta, hvor træner Peder Nielsen har haft stor betydning for Bjørk Nørremarks klubskifte fra naboklubben KIF.

- De ledte efter en ny længdespringstræner i min gamle klub, fordi min tidligere træner Wojchiech er oppe i årene. Der er ikke mange længdespringstrænere i Danmark, der er på niveau med enten Lars Nielsen (landstræner og bor i Aarhus), Wojchiech eller Peder, der er her i Sparta. Så det var en vurdering af, at hvis jeg skulle have en træner, der var langsigtet frem mod de paralympiske lege i LA, så skulle Sparta være min nye klub, fortæller hun. For Emilie Aaen har skiftet i høj grad handlet om at skabe en god ramme omkring hendes hverdag, der både skal rumme træningen og et arbejde som efterskolelærer på Sorø Gymnastikefterskole.

Bjørk Nørremark (stående, med blå jakke) og Emilie Aaen, (siddende, med benprotese) hygger sig med holdkammeraterne under en pause i træningen.
”Når folk er fokuserede og tæt på stævner, kan træningen blive ret intens, og her er Emilie god til at få os andre til at grine og sænke skuldrene lidt.

- BJØRK NØRREMARK

- Jeg var superglad for at være i min tidligere klub i Hvidovre, men fordi jeg har fuldtidsarbejde og kører i bil to timer hver dag, blev jeg ramt af stresssymptomer.

Med 500 meter fra hjemmet til Sparta blev klubskiftet for Emilie Aaen en måde at passe på sig selv. Samtidig var det et kæmpe plus at få adgang til den viden, der er i klubbens stærke længedespringsmiljø.

Styrken i det fælles træningsmiljø

Bjørk Nørremark og Emilie Aaens nye træner ser en stor værdi i at få flere motiverede atleter ind i træningsmiljøet i Sparta, fordi den interne konkurrence og sparring gør dem bedre individuelt.

- Det er afgørende, at der er nogen omkring dig, der hæver baren, og det sker ikke i samme grad i mindre klubber, hvor du måske selv er den bedste. Når du dagligt bliver mindet om, at du kun mangler få centimeter for at springe længere end din klubkollega, så kan du se, at det er muligt at tage den næste lille bid. Det er sådan, man flytter sig, fortæller Peder Nielsen.

- Vi jagter hele tiden de små decimaler, sådan er det jo i elitesport. Det handler om centimeter, og det afhænger af de mindste detaljer. I vores tilfælde er der et ekstra aspekt i at skulle kompensere for en “manglende” hånd eller en blade, der skal håndteres. Det hele er faktorer, der kan skrues på, og jeg tænker faktisk, at det er nogle ret interessante parametre at få lov at skrue på, forklarer Bjørk Nørremark. Emilie tilføjer:

- Når jeg får feedback til bladen, så er det specifikt til mig, men der er masser af anden viden at overføre. Jeg træner på samme måde, som de andre, selvom jeg har en protese, og der er nogle øvelser, der skal tilpasses. Men jo mere mine øvelser minder om dem, de andre laver, desto mere lærer jeg, fordi vi så løfter hinanden.

Træningsglæde som drivkraft

Selvom de to atleters klubskifte kom uafhængigt af hinanden, har de alligevel stor gavn af at tage turen til Sparta sammen.

- Jeg blev virkelig glad, da jeg fandt ud af, at Bjørk også skulle begynde i Sparta. Det gav mig en stor tryghed. Jeg havde hørt meget om miljøet her og var ret nervøs for at træde ind i det, fortæller Emilie Aaen og uddyber:

- Det har virkelig gjort en forskel for mig sportsligt, at miljøet er så eliteorienteret. Det har motiveret mig til at tage sporten endnu mere seriøst. Samtidig har jeg også brug for at sætte mit eget præg og skabe lidt liv og grin. Jeg var bange for, at det ville være for hardcore, men der er heldigvis også plads til hygge og sjov. Ifølge Bjørk Nørremark spiller Emilie Aaen en vigtig rolle for stemningen i træningsgruppen:

- Når folk er fokuserede og tæt på stævner, kan træningen blive ret intens, og her er Emilie god til at få os andre til at grine og sænke skuldrene lidt. Det gør en forskel, siger hun.

Emilie Aaen er selv meget bevidst om, at hendes historik og den ulykke, der gjorde, at hun mistede sit ene ben tilbage i 2021, har givet hende et nyt perspektiv og en anden tilgang til sporten, som hun gerne vil inspirere andre med:

- Man kan godt præstere, selv når man har det sjovt. Faktisk tror jeg, man præsterer bedst, når man slapper af. Mit bedste spring (4,73 meter, red.) kom i en konkurrence, hvor jeg var helt rolig og bare vidste, at jeg kunne. Jeg ville ønske, jeg havde nydt det mere dengang, jeg lavede gymnastik, reflekterer hun.

BJØRK NØRREMARK

Alder: 21 år

PL-disciplin: Atletik – længdespring

Personlig rekord: 5,76 meter

PL-erfaring: Tokyo 2020 (2021) og Paris 2024

Udvalgte resultater: PL-bronze 2024, VM 4. plads 2024, VM 5. plads 2021

Handicap: Medfødt armdefekt (mangler venstre hånd)

Annonce

”Dét at gå ind i en hal, hvor man ved, de dygtigste atleter i Danmark træner, og så se sig selv som én af dem og lave de øvelser, som de laver – det var det mest grænseoverskridende for mig.

- EMILIE AAEN

Mod og mangfoldighed er vejen frem

Selvom de to paraatleter hurtigt er blevet en integreret del af atletikmiljøet i Sparta, så ser Emilie Aaen alligevel tilbage på skiftet med en grad af lettelse.

- Det handler om at være lidt modig og om at turde, når man er paraatlet – og nu siger jeg paraatlet, fordi jeg tror, det er uafhængigt af sportsgren. Hun uddyber:

- Dét at gå ind i en hal, hvor man ved, de dygtigste atleter i Danmark træner, og så se sig selv som én af dem og lave de øvelser, som de laver – det var det mest grænseoverskridende for mig. Og tanken slår da også lige ned i én: ’er der en træner, som gider bruge ekstra tid på en protese?’

Heldigvis har hun haft god støtte fra Bjørk Nørremark, der altid har indgået i de almene træningsmiljøer i de atletikklubber, hun har repræsenteret gennem årene:

- Jeg har gennem flere år trænet i miljøer på lignende niveau, så skiftet til Sparta er ikke som sådan en sportslig omvæltning for mig. Det har været nemt at tilpasse sig, måske fordi jeg aldrig har prøvet andet,” siger hun og fortsætter:

- Jeg har altid haft det lidt ambivalent med ordet “paraatlet”. Jeg ved faktisk ikke helt, om jeg identificerer mig som en paraatlet. Måske mere som et menneske eller en atlet, der dyrker parasport.

De er begge enige om fordelene ved det mangfoldige træningsmiljø:

- Vi kan helt sikkert lære rigtig meget af hinanden på tværs af gruppen. De andre lærer forhåbentligt også noget af, at vi er kommet til, lyder det enstemmigt.

EMILIE AAEN

Alder: 22 år

PL-disciplin: Atletik – længdespring

Personlig rekord: 4,73 meter

PL-erfaring: Debutant ved PL i Paris 2024

Udvalgte resultater: PL 7. plads 2024, VM 4. plads 2024

Handicap: Benamputeret over knæet (venstre ben)

Peder Nielsen er en af Danmarks bedste springtrænere.

Pragmatikeren

Søren Jul Kristensen og Jørn Erik Simonsen har kendt hinanden det meste af livet og har samlet brugt 73 år som ansatte i Parasport Danmark. Parasport har talt med de to veteraner om rejsen fra cowboykonsulent til vidensmedarbejder - og om æblerov i Bække.

SØREN JUL KRISTENSEN

Alder: 67 år

Uddannelse: Læreruddannet

Ansat i DHIF/Parsport Danmark i perioden 1987 – 2025

Startede som amtsidrætskonsulent i Viborg

Amt i august 1987, og har siden været

Koordinerende konsulent, Chefkonsulent, Bredde og udviklingschef, Breddechef, Udviklingschef og Seniorkonsulent, foruden

Special Olympics National Director siden 2008. Går på pension 1. juli 2025.

& RODEN

”Jeg har været privilegeret i alle de år, fordi jeg har haft et job, som giver mening på et højere plan.”
- JØRN ERIK SIMONSEN

JØRN ERIK SIMONSEN

Alder: 65 år

Uddannelse: Ingen færdiggjort formel uddannelse.

Ansat i DHIF/Parsport Danmark i perioden 1989 – 2024

Startede som amtsidrætskonsulent i Nordjyllands Amt i april 1989, og har siden været Idrætskonsulent, frivillighedskoordinator og udviklingskonsulent. Gik på efterløn i november 2024.

Annonce

TEKST: KRISTIAN BANG LARSEN

”Jeg synes, at jeg har været på en vild rejse.”
- SØREN JUL KRISTENSEN

Den unge belgier havde en lille torso og en halv arm. Det var alt den krop han havde. Men han var en fremragende målmand. Han spillede elkørestols-floorball til et stort handicapidrætsstævne i Horsens i 1992 og blandt tilskuerne, der oplevede sporten for første gang, ragede Dansk Handicap Idræts-Forbunds (DHIF) høje, unge amtsidrætskonsulent Jørn Erik Simonsen op, let genkendelig med det store buskede overskæg og den dinglende ørering. Han måbede over den belgiske målmand, der trods et enormt handicap, brillierede i målet.

Selv i dag, mere end 30 år senere, står øjeblikket klart i hans erindring.

- Jeg stod bare og tænkte ”wow!”, og i det øjeblik gav det hele mening for mig, erindrer han.

- Det blev helt tydeligt, at når en person med så ringe vilkår i forhold til at gøre sig gældende på alle mulige andre livsområder, i idrætssammenhæng kunne være en fantastisk målmand, så er der ingen grænser for hvad idrætten kan komme til at betyde for mennesker, der har en funktionsnedsættelse.

For hans barndomskammerat, og mangeårige kollega og chef, Søren Jul Kristensen, er det lignende oplevelser i de danske idrætshaller, der har sat sig i ham.

- Special Olympic World Games og de Paralympiske Lege har været store oplevelser, men det, der fylder hos mig, er at have været en del af en udvikling, fortæller Parasport Danmarks afgående udviklingschef.

- Når jeg ser vores rugbylandshold kæmpe om medaljer i dag,

tænker jeg tilbage på dengang i 1990, da vi havde vores første samling i Murderball på Nørregårds Højskole og kun lige havde læst op på reglerne. Eller da vi købte de første tre-fire el-hockey stole i Viborg Amt og fik el-hockey startet op i Skive Handicap Idrætsforening som den første klub i verden. Når man har været med fra starten på sådan en rejse og ser, hvad det er blevet til, så bliver man sgu’ lidt stolt.

På æblerov i Bække

Søren Jul Kristensen og Jørn Erik Simonsen blev som unge mænd ansat som amtsidrætskonsulenter i det, der i dag er Parasport Danmark, som dengang hed Dansk Handicap Idræts-Forbund, i daglig tale DHIF. Søren Jul Kristensen i Viborg Amt i 1987 og Jørn Erik Simonsen i Nordjyllands Amt i 1989. Men deres fælles historie går endnu længere tilbage.

De voksede begge op i Bække, en lille jysk landsby med 1000 indbyggere, hvor Søren gik en klasse over Jørn Erik i den lokale folkeskole. De var ganske forskellige, Jørn Erik var med egne ord lidt af en rod og Søren en god, artig dreng, men de var samtidig kammerater og en del af det samme slæng.

- Vi var på æblerov engang, fortæller Søren, - og så får man jo altid mange flere æbler, end man kan spise, så det endte med at nogen, og det var så nok især Jørn Erik, begyndte at kaste med æbler efter bilerne på hovedvejen. Så var der en bil, der bremsede op og bakkede tilbage. Vi andre stak i løb, men Jørn Erik blev stående. Og så sagde han: ”De løb den vej”.

FOTO: KRISTIAN BANG LARSEN

Annonce

Konsulenter i cowboyland

De to mænd er på mange måder hinandens modpoler. Også fysisk, hvor Jørn Erik er høj og ekspressiv i sin gestik, mens Søren er lavere, tættere, sindigere. Og mens Jørn Erik, indtil han gik på efterløn i efteråret 2024, altid arbejdede i marken som ’menig’ idrætskonsulent, blev Søren hurtigt leder og har blandt andet været chefkonsulent og siden udviklingschef.

- Søren er en god pragmatiker, siger Jørn Erik. - Han er god til at holde fokus på, hvad vi skal have til at fungere. Og løsningen skal ikke nødvendigvis være det smukkeste eller mest eksemplariske, men den skal virke.

- Jørn Erik er min modsætning, siger Søren. - Han vil have den ideelle løsning hver gang og er villig til at gå langt for sine idealer. Og det er jo fedt at have sådan nogle medarbejdere, men det kan fandeme også være irriterende.

Søren er uddannet skolelærer, og Jørn Erik ufaglært, og de er begge overbevist om, at de aldrig ville være blevet ansat i Parasport Danmark i dag, hvor de fleste konsulenter har en akademisk uddannelse. Men opgaven så også ganske anderledes ud i 80’erne og 90’erne, hvor parasporten endnu var ung. I 1989 rundede forbundet 200 klubber, hvor der i dag er over 500, og langt de fleste var traditionelle parasportsklubber for fysisk handicappede eller synshandicappede. Der var meget få tilbud for mennesker med svære fysiske handicap eller udviklingshandicap, og det var en stor del af opgaven for de nyansatte amtsidrætskonsulenter at løfte idrætten for de grupper. Men ingen vidste hvordan man skulle gøre det. Konsulenterne arbejdede som ensomme sheriffer i hvert deres amt, hvor de byggede netværk og aktiviteter op fra bunden.

- Jeg anede ingenting, da jeg blev ansat. Det var virkelig cowboyland, siger Søren.

- Dengang brugte jeg 75 % af tiden ude i hallerne, hvor jeg holdt kurser og etablerede idrætstilbud, fortæller Jørn Erik. - Nogle gange måtte jeg selv tage trænerkasketten på. I el-hockey var jeg træner det første halve år, indtil en lokal klub overtog. Det var praktisk orienteret, og vi havde alle sammen anhængertræk på vores biler, fordi vi næsten altid medbragte en trailer med rekvisitter.

Søren Jul Kristensen underviser på en idrætsweekend på Nørregårds Højskole i Bjerringbro i 1990.

”Jeg anede ingenting, da jeg blev ansat. Det var virkelig cowboyland”
- SØREN

Søren nikker:

- I starten havde vi ingen computer, kun en skrivemaskine, og skulle man snakke med folk, var man nødt til at komme ud til dem. Det var et helt andet landskab end i dag.

Fra handicap til idræt

Siden er der sket meget. Amterne er nedlagt, DHIF hedder Parasport Danmark, og forbundets konsulenter arbejder nu i teams og har roller, der er mere strategiske og rådgivende end tidligere.

Men amtsidrætskonsulenterne lykkedes også med store dele af deres oprindelige opgave og fik løftet idrætten for svært handicappede og udviklingshæmmede.

– For de svært fysisk handicappede var der kun boccia, og for gruppen af udviklingshæmmede et par idrætter mere, hockey, ridning og svømning. I dag er der virkelig mange flere idrætstilbud at vælge imellem, fortæller Jørn Erik.

Samtidig er samfundet blevet meget mere inkluderende. Både specialforbund og almenklubber er langt mere interesserede i at samarbejde med parasporten end tidligere, og strategisk har Parsport Danmarks fokus også flyttet sig fra at etablere traditionelle parasportstilbud, til at støtte specialidrætsforbund og almenklubber med at inkludere parasporten.

- Dengang var der ikke et samarbejde med specialforbund. Hvis nogen havde et handicap, så kiggede man på os, og så var det vores opgave. Og når man mødtes, var fællesnævneren, at man

Jørn Erik Simonsen uddeler kursusbeviser efter et forløb om Idræt for Svært Fysisk Handicappede på Onsild Idrætsefterskole i 2010.

Annonce

Breddeidrætten, herunder Special Olympics-idrætten, har fyldt meget for Søren Jul Kristensen. Her er han til Special Olympics World Games 2023 sammen med delegationsleder Anette Svejstrup (tv.) og breddeudvalgets Charlotte Svarrer.

havde et handicap. Nu er det i højere grad interessen for fodbold eller kørestolsrugby, eller hvad det nu kan være, som man er fælles om. Og det er et udtryk for en positiv udvikling, siger Søren Jul Kristensen.

Han peger på børneidrætten, som et område amtsidrætskonsulenterne aldrig helt nåede i mål med, men som inklusionen har gjort lettere. Nu kan børn gå til fodbold, bordtennis eller håndbold i de samme klubber som deres søskende og kammerater, med en høj kvalitet i træningen. Gennem projekter som ’Rising Stars’ i bordtennis, svømning og skydning, fodboldprojektet ’En del af holdet’, og håndboldens ’LykkeLiga’, hvor mange af klubberne også er medlem af Parasport Danmark, er der etableret stærke og populære tilbud for børn i samarbejde med almenklubber.

Men han ser også en fare for, at parasporten med inklusionen kan blive klemt i almenidrætten.

- Som alt andet har den mønt også to sider. For når man havde en traditionel handicapidrætsforening, så sad de aktive selv i bestyrelsen og bestemte hvad der skulle ske i klubben. Men med inklusionen i almenidrætten sidder parasportsudøverne ikke nødvendigvis med ved bordet, når der skal tages beslutninger, og det kan gøre parasporten i klubben skrøbelig. Så det er vigtigt, at vi sikrer, at der også er parasportsfrivillige i bestyrelserne.

Et meningsfuldt arbejdsliv Jørn Erik Simonsen gik på efterløn sidste efterår, og når dette nummer af Parasport udkommer, har også Søren Jul Kristensen haft sidste arbejdsdag. De er blandt de allersidste af de oprindelige amtsidrætskonsulenter, pionererne der løftede de områder af parasporten, hvor frivilligheden ikke rakte alene. Tilbage er nu kun den tidligere idrætskonsulent i Roskilde Amt Jens Winther. De har begge haft udfordringer i deres arbejdsliv undervejs. For ’roden’ Jørn Erik har det især været ændringen i hans arbejdsfunktion. Hvor han førhen brugte 75 % af sin tid i marken og 25 % på kontor, var det i de senere år omvendt.

- Jeg er ikke specielt god eller effektiv på kontor. Jeg er god blandt mennesker og i øjenhøjde med dem, det drejer sig om. Så det har været en udfordring for mig, og derfor var det også det rigtige at stoppe, siger han.

For Søren som leder har det især være konflikter mellem medarbejdere, eller mellem ledelsen og medarbejdere, der har været svært.

- Og der tror jeg, at det har været min pragmatisme, der har gjort, at jeg har overlevet i det. At jeg tænker, ’hold kæft det er noget lort, men jeg ved jo godt, at i morgen kan der være et nyt problem, der overhaler de andre, og så ser det her ikke så stort ud længere.’ Det synes jeg livet har vist mig, siger han.

Men når de begge har tilbragt stort set hele deres arbejdsliv i parasporten, er det fordi, at det altid har givet mening.

- Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at jeg har været privilegeret i alle de år, fordi jeg har haft et job, som giver mening på et højere plan. Som ikke er et spørgsmål om løn eller karriere, men om man her er med til at gøre en markant positiv forskel for andre mennesker, siger Jørn Erik Simonsen.

- Det kan jeg helt tilslutte mig, siger Søren Jul Kristensen. - Plus, at der er sket en udvikling i arbejdet. Der er ikke to dage, der har været ens, og arbejdet er jo også helt anderledes, end da vi startede. Jeg synes, at jeg har været på en vild rejse.

”Jeg er ikke specielt god eller effektiv på kontor. Jeg er god blandt mennesker og i øjenhøjde med dem, det drejer sig om.”
- JØRN ERIK SIMONSEN
Jørn Erik Simonsen uddanner idrætsambassadører på et bosted i Aalborg. Foto: Ernst van Norde

Annonce

Vilde vinterminder

De 12 danske og grønlandske atleter gjorde det fremragende, da de deltog i Special Olympics World Winter Games 2025 i Torino fra den 8. til 15. marts.

Der blev leveret store præstationer i både floorball, kunstskøjteløb og langrend, og ikke mindst var stoltheden og humøret så højt som de norditalienske bjergtinder.

Vil du genopleve legene og se flere flotte billeder, kan du besøge Facebooksiderne for Parasport Danmark og Special Olympics Danmark.

Thea Otilla Vøgg i smuk positur under kunstskøjteløb-konkurrencen i Palasport Tazzoli. Foto: Inaki Esnaola
Klar til Kamp. Sammenholdet var stort hos de danske floorball-herrer. Foto: Gennaro Masi
Langrendsløberne Nuka Martin Lynge og Jørna-Marie Larsen jubler.
Jørna-Marie Larsen under langrendskonkurrencen. Foto: Will Schermerhorn

Annonce

’EN DEL AF HOLDET’ VINDER UEFA’S GRÆSRODSPRIS

Fodboldens fællesskaber skal være for alle. Det skal hverken autisme, ADHD, udviklingshandicap eller andre særlige behov sætte en stopper for. Det arbejder ’En del af holdet’ for, hvor børn med særlige behov får gode fodboldoplevelser i de danske klubber.

Projektet har frem til nu været en stor succes, og det har affødt stor hæder i form af en græsrodspris fra UEFA, som har kåret projektet til årets bedste initiativ målrettet personer med særlige behov.

Der er i dag over 45 fodboldtilbud i hele landet, der giver børn og unge med særlige behov mulighed for at blive en del af holdet.

Projektet er et samarbejde mellem Parasport Danmark, DBU, DBU Bredde og de danske fodboldklubber. Novo Nordisk Fonden har givet en 3-årig bevilling fra 2023, som blandt andet sikrer uddannelse af trænere, træningspakker med udstyr og mulighed for lokale aktiviteter.

PETER ROSENMEIER ER NOMINERET TIL KULTURMINISTERENS IDRÆTSPRIS

Bordtennisspilleren Peter Rosenmeier er blevet nomineret til Kulturministerens Idrætspris Han har igennem sin imponerende karriere vundet medaljer ved samtlige af de 6 Paralympiske Lege, han har deltaget i – senest bronze i Paris 2024. Men han spiller også en central rolle i ’Rising Stars’, et projekt der støtter og udvikler næste generation af parasports-talenter. Gennem Rising Stars hjælper han børn og unge med fysisk handicap med at opdage deres potentiale i forskellige sportsgrene i et trygt og udviklende fællesskab.

Kryds fingre for bordtennisikonet, når vinderen bliver offentliggjort under DM-ugen i Aalborg i juni.

Ud over Peter Rosenmeier er også cykelrytteren Julie Leth og Hammelev Sogns Ungdomsforening nomineret til prisen.

Annonce

GLÆD JER TIL IDRÆTSFESTIVALLEN I 2026

Forberedelserne til Special Olympics Idrætsfestival 2026 er i fuld gang, og nu ligger datoen også klar: Den populære idrætsfestival finder sted den 29.-31. maj 2026. Festivalen samler hundredvis af atleter med udviklingshandicap fra hele landet til en weekend fyldt med fællesskab, konkurrence og sportslige oplevelser. Værtsbyen er Roskilde, hvor man ser frem til at byde deltagere, frivillige og tilskuere velkommen.

- Vi elsker store begivenheder i Roskilde, og jeg glæder mig allerede til Special Olympics Idrætsfestival 2026. Vi vil gøre alt for at hjælpe med de perfekte rammer for festivalen. Vi har rigtig mange fine faciliteter til idræt, men vi kan også tilbyde mange gode oplevelser, når atleterne holder fri, siger borgmester i Roskilde Kommune, Tomas Breddam.

For yderligere information og opdateringer om idrætsfestivallen, følg med på Parasport Danmarks hjemmeside og sociale medier.

AMBASSADØRER SKAL LØFTE IDRÆTTEN PÅ BOSTEDER

Det nye projekt ”ParaLeg, Idræt & Fællesskaber” vil uddanne mennesker med udviklingshandicap til ambassadører, så de kan blive igangsættere af sociale og fysiske aktiviteter på deres bo- og væresteder. Projektet tager et nyt greb på inklusion ved at uddanne mennesker med udviklingshandicap til selv at blive initiativtagere til aktiviteter.

- Vi ved, at vejen til foreningsidræt for mennesker med udviklingshandicap på bo- og væresteder kan være lang. Med dette projekt kan vi fremme leg, idræt og fællesskaber på bo- og væresteder med ressourcestærke borgere, som drivkraften, siger Parasport Danmarks formand John Petersson. Også hos LEV ser man projektet som en vigtig indsats:

- Mennesker med udviklingshandicap har markant højere risiko for alvorlige sygdomme. Vi arbejder for at forbedre deres livsvilkår, og dette projekt er et vigtigt skridt i den retning, siger Marie Louise Johannessen, administrerende direktør hos LEV.

”ParaLeg, Idræt & Fællesskaber” er et samarbejde mellem syv kommuner, LEV, Parasport Danmark og Gerlev Center for Leg & Bevægelse, der leder initiativet. Det er støttet af Velux Fonden med en bevilling på 4,9 millioner kroner. Projektet løber i perioden 2025-2028.

Idrætsambassadører uddannes på bostedet Perlen i Aalborg. Foto: Ernst van Norde

Annonce

POWERCHAIR I BENLØSE

NYE KLUBBER & TILBUD

Ridning i Frederikshavn

Sportsrideklubben Lerbæk tilbyder nu pararidning. Kontakt Iben Vistesen Ander sen på sportsrideklubben@gmail.com eller tlf. 28 59 22 76. sportsrideklubben.dk

Sejlads i Kolding

Medvind Fonden tilbyder sejlads for PTSD-ramte, mennesker med fysiske handicap og andre. Kontakt Flemming Rigenstrup på flemming@rigenstrup.dk eller tlf. 20 20 98 62.

Kørestolsbasket i Næstved

Næstved Basketball har oprettet et køre stolsbaskethold. Kontakt Kristine Byskov Nielsen på kristine@fambyskov.co m eller tlf. 30 33 85 77. naestvedbasketball.dk

Hos Benløse Floorball Club tror man på, at floorball er for alle, og derfor har klubben netop etableret et Powerchair floorball-hold.

Holdet er for personer over 15 år med et fysisk handicap, der ønsker at blive en del af fællesskabet og opleve glæden ved sport, bevægelse og sammenhold – i en sport med højt tempo, teknik og masser af energi

Næstformand i Benløse Floorball Club Casper Bøge Wielsøe siger:

- Vi har flere gange ønsket at se på mulighederne for at tilbyde floorball til handicappede, og da jeg så EM i powerchair floorball, kom ideen op igen. Vi har herefter haft mange gode snakke med Danni fra Powerchair Floorball om muligheden og deres ønske om, at der kom en klub i Region Sjælland. Vi ser meget frem til at kunne tilbyde floorball til folk med et fysisk handicap og håber, vi sammen kan få skabt et attraktivt tilbud for en målgruppe, som ikke har de samme sportsmuligheder som andre.

Er du – eller en, du kender – interesseret i at være med fra starten? Så kontakt Danni Hillbrandt-Mogensen, på formand@powerchairfloorball.dk. Træning foregår tirsdag aften i Asgårdhallen.

Ridning i Hillerød

Rideklubben Falken tilbyder paradressur for alle med fysiske handicap. Kontakt Nina Faxe på ninafaxe@gmail.com eller tlf. 72 36 34 66. rideklubbenfalken.dk

Annonce

Vi står sammen...

Toppartnere

Partnere

Team Parasport

Etiketteringsmaskiner

Formålet med Team Parasport er at skabe bedre betingelser for idrætsudøvere med et handicap op til de Paralympiske Lege.

Et medlemskab af Team Parasport skaber desuden kontakt til andre spændende og interessante virksomheder og mennesker, som gerne skulle udmønte sig i nogle gode relationer for deltagerne samt virksomheden. For yderligere information, kontakt Ivan Løvstrup på telefon 24 60 40 60 eller ivl@parasport.dk

Læs mere om PARASPORT DANMARK på www.parasport.dk

OM MAGASINET

PARASPORT

Parasport Danmark

Idrættens Hus, 2605 Brøndby info@parasport.dk www.parasport.dk

OPLAG: 5.000

ISSN: 2446-2063

ANSVARSHAVENDE

Asger Lind Krebs

REDAKTØR

Kristian Bang Larsen, kla@parasport.dk

ANNONCER

FL SportMarketing, Tlf. 8793 3786

LAYOUT OG PRODUKTION

Bording Danmark

TRYK

Stibo Complete, DK-8700 Horsens

PROTEKTOR

Hendes Kongelige Højhed

Prinsesse Benedikte

TOPPARTNERE

FORSIDEFOTO

Mikkel Berg Pedersen

PARASPORT er Parasport Danmarks medlemsblad. Det udkommer fire gange årligt. Med PARASPORT får du nyheder, debat og baggrund fra parasportens mangfoldige verden.

DEADLINE NÆSTE NUMMER: 25. AUGUST 2025

STOF TIL PARASPORT:

Parasport er altid åben for debatindlæg eller idéer til artikler.

Digitale foto skal være i så høj opløsning som muligt.

KONTAKT:

Redaktør

Kristian Bang Larsen Tlf. 93 98 06 47

E-mail: kla@parasport.dk

ABONNEMENT:

Det er gratis at modtage PARASPORT hvis du er medlem af en forening under Parasport Danmark. Ellers koster et årsabonnement 250 kr. inkl. porto.

KONTAKT: abonnement@parasport.dk

KONTAKT TIL

PARASPORT DANMARK

Parasport Danmarks idrætskonsulenter arbejder med at støtte foreninger med parasportsudøvere og med at finde de rette idrætstilbud for mennesker med handicap. Konsulenterne dækker hele landet med udgangspunkt i Vejen og Brøndby.

Kontaktinformation på idrætskonsulenter, øvrige medarbejdere samt forbundets bestyrelse kan findes på parasport.dk.

Parasport Danmarks sekretariat: info@parasport.dk Henvendelser til kommunikationsteamet: kommunikation@parasport.dk

Opdatering af klubinformationer: klub-reg@parasport.dk

NY I PARASPORTEN

Leder du efter den helt rette idræt for dig, eller er du på udkig efter en ny klub og nye holdkammerater? Eller vil du være med til at gøre en forskel som træner eller leder i en idrætsforening?

Udfyld skemaet under Ny i parasporten på parasport.dk og vi kontakter dig.

PRESSEKONTAKT

Chef for Kommunikation og Kommerciel Maiken Schütt Tlf.: 22 92 53 62, e-mail mas@parasport.dk

Annonce

Afsender: Parasport Danmark, Idrættens hus, Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby

VILJE, STYRKE OG VEDHOLDENHED SEJRER LET’S MAKE ROOM FOR PEOPLE

Hos Pressalit støtter vi sport og bevægelse for alle. Det gælder både dig, der dyrker sport på eliteplan og dig, der bruger din fritid på sport for sjov.

Pressalit er hovedsponsor for Parasport Danmark, Paralympisk partner og støtter de danske para-atleters forberedelser mod internationale medaljer gennem eliteforløbet Pressalit Sports Academy. Læs mere på pressalit.com

Foto: Megumi Masuda for Parasport Danmark

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.