Årsmagasin 2018

Page 1



Gearet til fremtiden Da e-Boks blev grundlagt i 2001, var der nok ikke mange, der forestillede sig, at vi 18 år senere skulle stå som et af Danmarks stærkeste brands. Men i Deloitte og Calibers seneste imagemåling kommer e-Boks ud helt i toppen foran store danske virksomheder som LEGO, Grundfos og ECCO. Vi er gået fra at være et ukendt produkt til en helt central del af den danske digitalisering. Og vi er bevidste om, at det er en arv, der forpligter. Faktisk er forpligtelsen dobbelt. For på den ene side handler det om ikke at skabe for store forandringer i en løsning, som stort set alle danskere over 15 år – ung som gammel – kender og bruger. På den anden side er det en forpligtelse til at blive ved med at være relevant og i trit med brugernes forventninger. Den balancegang skal vi navigere i hver eneste dag. Der går en lige linje fra e-Boks’ forretningsmæssige fundament til efterlevelsen af GDPR, som stadig optager mange europæiske virksomheder og organisationer her et år efter indførelsen. Borgerens ret til beskyttelse af data ligger i vores DNA, og som sikker kanal er e-Boks et oplagt valg for stadig flere virksomheder, der har brug for at sende persondata – herunder en lang række små og mellemstore virksomheder, som vi indtil nu kun har betjent i begrænset omfang. Det ligger også i vores DNA at opføre os ordentligt. At være bevidste om vores rolle i det samfund, vi er en del af – og med årene har fået en central placering i. Vi mener, at vi har en forpligtelse til at blande os i debatten om samfundsansvar, og derfor har vi tilsluttet os FN’s verdensmål og principperne i Global Compact, som vi fremover forpligter os til at følge. 2018 har været et godt år på en lang række fronter. Vi har leveret på toplinjen og har en god indtjening på de fleste produkter. Vi opnåede en flot vækst i omsætningen og lander på 214,6 millioner kroner for 2018, hvilket er 22,3 millioner kroner mere end i 2017. Resultatet før skat bliver 17,4 millioner kroner mod 25,3 millioner kroner i 2017, hvilket vi betragter som tilfredsstillende i lyset af de stigende produktionsomkostninger, der bliver håndteret ved en omlægning til ny tech stack. De digitale signeringer har performet godt og vinder indpas stadig flere steder. Vi oplever også en stigende interesse for vores betalingsløsninger, hvor en sektor som boligbranchen er begyndt at få øjnene op for mulighederne. Vi er stolte over, at vores mange års erfaring med at levere offentlig Digital Post til danskerne får flere og flere lande til at kigge mod Danmark. e-Boks er netop blev valgt til at levere en ny digital postløsning til Irland, og vi ser meget frem til at hjælpe de irske myndigheder med at løse den vigtige digitaliseringsopgave. Som du vil kunne læse i dette årsmagasin, har vi brugt en stor del af året på at geare e-Boks til fremtiden. De 18 år med e-Boks har nemlig også opbygget en teknisk gæld, som skal indfries. Fortidens mainframe-systemer skal erstattes af en mere agil infrastruktur, og vi tager de store investeringer nu, så vi får en tidssvarende platform, der giver plads til nye muligheder og international skalering. Alt dette fortæller vi mere om på de kommende sider. Rigtig god læselyst!

Ulrik Falkner Thagesen CEO, e-Boks A/S 3


INDHOLD

4

03

Leder: Gearet til fremtiden

06

Internationalisering i fokus

10

Danmark er duks i digitalisering

11

EU er ivrig efter dansk viden om digitalisering

12

Fuld fart på digitalisering i Europa

14

e-Boks skal levere digital post til Irland

15

Rekordhøje tal i brugen af e-Boks

16

Som en fugl, der genopstår af asken

18

Innovation er ikke et projektkontor

22

Den nye e-Boks Plus-app vinder indpas

22

Sådan bliver du service provider i e-Boks Plus

24

TestaViva og e-Boks: Et vellykket partnerskab

25

e-Donation gør det let at støtte en god sag

26

Nye services giver gennemslagskraft i Norge og Sverige

27

2018 bød på fremgang

28

Distributørerne fortæller: Sådan ser efterspørgslen på markedet ud

30

Ældre borgere er bedre stillet med én digital postkasse

31

Borgerne er blevet modnet digitalt

32

Sikker og effektiv kommunikation til borgerne

34

Forsvaret vil være, hvor de unge er

35

ATP bruger e-Boks som kanal til kundedialog

36

Digitale underskrifter gør det nemmere at drive virksomhed

38

Stigende behov for sikker kommunikation

39

Betaling direkte i e-Boks hitter hos boligselskaber

40

Kommunikation med kunder foregår sikkert i e-Boks

41

Nul huller i kommunikationen mellem tandlæge og patient

42

Interview: Ambitionerne skal være større end dem, du kan løfte i dag

45

Blikket er rettet mod bæredygtige beslutninger

46

LykkeLiga løb med Danskernes Idrætspris

47

Anbragte børn får en oplevelse for livet

48

Finansielle milepæle i 2018

52

Øvrige højdepunkter

54

Bestyrelsen og direktionen


SIDE 06

Internationalisering i fokus Skalering og internationalisering er i fokus i forhold til alt, hvad vi laver, og vi bygger vores fremtidige forretning efter, at alt skal være skalerbart, så det er nemt for os at gå ind på et nyt marked, når den rigtige lejlighed byder sig. Ulrik Falkner Thagesen, CEO, e-Boks

SIDE 22

Den nye e-Boks Plus-app vinder indpas hos brugere og afsendere

SIDE 40

SIDE 16

Som en fugl, der genopstår af asken

Sikker kommunikation i e-Boks GDPR stiller nye krav til sikkerhed – e-Boks er garanti for sikker digital kommunikation.

18 års teknisk gæld skal gøres op, så e-Boks’ grundlæggende infrastruktur kan genfødes i en ny form, der er rustet til fremtidens krav. Mogens Hansen, CIO, e-Boks

5


Internationalisering

i fokus Interview med CEO i e-Boks Ulrik Falkner Thagesen

6

Det bliver et e-Boks med blikket rettet mod samarbejde og nye internationale muligheder, vi kommer til at se i de kommende år. Det fortæller CEO i e-Boks Ulrik Falkner Thagesen, som her gør status på e-Boks’ aktuelle situation og udsigterne for 2019.


7


I starten af 2019 rykkede e-Boks’ 71 medarbejdere ind i nye rammer ved Tuborg Havn. Selvom lokalerne stadig dufter af nyslebne gulve, og håndværkerne finpudser detaljer rundt omkring, er der allerede hektisk aktivitet i hele huset. Og det nye kontor summer af den form for energi, som man kun fornemmer i en organisation, hvor mange ting er under forvandling. Det føles næsten som en ny virksomhed. CEO Ulrik Falkner Thagesen er ikke i tvivl om, at de fysiske rammer er helt essentielle for den udvikling, e-Boks gennemgår lige nu. Han fremhæver betydningen af at være i omgivelser, som understøtter nye måder at arbejde på. Den bevidsthed kommer oven på et år, som har været præget af en række interne oprydningsprojekter, der teknisk og organisatorisk skal geare e-Boks til nye markedskrav. Selvom man endnu ikke kan se det udadtil, er der hektisk aktivitet i maskinrummet, hvor den tekniske platform er under forandring. Det er nødvendigt for at få grundlaget på plads, men Ulrik Falkner Thagesen lægger ikke skjul på, at han gerne så, at det gik hurtigere med at få forvandlingen gennemført: – Langt hen ad vejen har 2018 været et år, hvor vi er kommet nærmere de ting, vi gerne vil være. Men det er en kæmpe opgave at få moderniseret vores tech stack, og det trækker mange ressourcer. Vi har været nødt til at parkere noget af det, der bliver efterspurgt lige nu, for at prioritere det, der bliver brug for om tre år, siger han og fortsætter: – Når vi kommer over på en ny teknisk platform, er vi til gengæld gearet til en vækstrejse, hvor vi især får en stor fordel på hastighed. Vi kan arbejde med flere micro8

services og hurtigere lanceringer, og vi får en større bredde i forhold til, hvem vi kan samarbejde med. e-Boks Plus på vej til alle Netop samarbejde er et kernepunkt i strategien for e-Boks’ fremtidige udvikling. I starten af 2018 satte e-Boks for første gang ord på visionen om at blive en platform, som andre leverandører kan bygge deres services ind i, og e-Boks Plus-appen blev lanceret som beta hos brugerne i sommeren 2018. Siden da er der blevet indledt en række dialoger med virksomheder, der kan indgå med ydelser i e-Boks Plus. Og selvom der stadig er plads til mange flere services, har platformen nu opnået en modenhed, som betyder, at den er klar til at blive udrullet til alle brugere i løbet af det kommende år. Thagesen peger desuden konkret på SMV-segmentet som en af de målgrupper, der fremover skal have bedre muligheder med e-Boks: – Vi har altid været gode til at håndtere de store virksomheder, som ekspederer en stor volumen af digitale dokumenter. Men hvis du er en SMV med et lille dokument-flow, har vi ikke altid været nemme at samarbejde med. Vi kommer derfor til at udvikle nogle værktøjer, så for eksempel den lille advokat- eller revisorvirksomhed også kan bruge e-Boks. I kraft af GDPR har de behov for at kunne sende sikker digital post, forklarer han. Alt skal være skalerbart Med Danmark som en solid hjemmebane retter e-Boks efterhånden blikket mere og mere mod udlandet. Det internationale fokus løber som en rød tråd gennem de fle-


Skalering og internationalisering er i fokus i forhold til alt, hvad vi laver, og vi bygger vores fremtidige forretning efter, at alt skal være skalerbart, så det er nemt for os at gå ind på et nyt marked, når den rigtige lejlighed byder sig. Ulrik Falkner Thagesen, CEO, e-Boks

ste af de projekter, som e-Boks er i gang med lige nu. Og der er bestemt ingen tegn på, at det kommer til at fylde mindre fremover. – Skalering og internationalisering er i fokus i forhold til alt, hvad vi laver, og vi bygger vores fremtidige forretning efter, at alt skal være skalerbart, så det er nemt for os at gå ind på et nyt marked, når den rigtige lejlighed byder sig, forklarer Ulrik Falkner Thagesen. Opmærksomheden er der uden tvivl allerede. Mange lande kigger mod den succesfulde danske udbredelse af offentlig Digital Post, og alene inden for det seneste år har e-Boks fået opmærksomhed fra så forskellige lande som Australien, Tyskland og Mellemøsten. e-Boks er netop blev valgt til at levere en ny digital postløsning til Irland, og i Norge barsler myndighederne med næste generation af services, som betyder, at midlertidige kørekort, sundhedsdokumenter og valgkort fremover kan finde vej til borgernes e-Boks. Nye standarder vinder indpas En vigtig driver for den internationale udbredelse, er bevægelsen mod fælles europæiske standarder som eDelivery og eIDAS, der muliggør udveksling af data mellem myndigheder, virksomheder og borgere på tværs af landegrænser. Selv lande uden for EU henviser nu til standarderne, og derfor har e-Boks truffet et strategisk valg om at indtænke dem i sin infrastruktur fremadrettet: – Mange systemer vil fremover kunne levere output til eDelivery, og det vil give en ny sammenhængskraft, som gør det meget nemmere for os at tænke internationalt. I e-Boks møder vi en goodwill og en positiv politisk bevå-

genhed som opfinder af sikker digital post på verdensplan, og når vi kobler det med tilpasningen til de åbne standarder, har vi alle muligheder for at blive et attraktivt knudepunkt for især europæiske virksomheder, fremhæver Thagesen. Han understreger dog, at man ikke på kort sigt skal forvente at se e-Boks-kontorer i en lang række lande uden for Danmark: – Vi har ændret vores grundlæggende tilgang til, hvordan vi går i markedet, så vi ønsker at servicere de fleste markeder fra Danmark. Derudover vil vi samarbejde med lokale og internationale partnere, herunder ISV’er (uafhængige software leverandører), som kan betjene de relevante markeder, når lejligheden byder sig. Investeringer skal gavne Efter et 2018, som kom med mange forandringer, bliver der i 2019 plads til at fokusere på nye visioner for e-Boks’ tilbud til kunderne: – Vi har taget fat de steder, hvor alle i organisationen har været enige om, at vi har været udfordret. Nu er vi godt på vej gennem oprydningen, og vi har taget nogle store investeringer, som vi skal have gavn af de næste mange år. Det giver os nye muligheder for at bygge det modulære e-Boks med hurtigere udviklingstid på nye services, som vi gerne vil tilbyde vores kunder fremover, slutter Ulrik Falkner Thagesen

9


Danmark er duks i digitalisering I en årrække har Danmark kunnet bryste sig af at ligge i toppen blandt EU-lande, når det kommer til offentlig digitalisering. Den position bliver fastholdt i en benchmark-analyse – eGovernment Benchmark 2018, udgivet af EU. Hvert år vurderes EU-landenes grad af digitalisering ud fra en række parametre – blandt andet brugervenlighed, gennemskuelighed og graden af kontrol over egne personoplysninger. Her klarer Danmark sig generelt bedre end EU-gennemsnittet, og udmærker sig, når det kommer til brugerorienterede, offentlige tjenester med let adgang for den enkelte borger. Her scorer Danmark 93 procent, mens EU-gennemsnittet er 82 procent i benchmark-analysen. – Det er positivt, når arbejdet med at digitalisere den offentlige sektor nu for alvor slår igennem i de internationale benchmarkinger. Der er ingen tvivl om, at når det kommer til digital post og succesen omkring denne, skyldes det i høj grad den værdi, der ligger for brugerne i let at kunne tilgå alt gennem ét sted – om det så er post fra kommunen eller banken, siger Erik Abildgaard Knudsen, Nordic Product Director i e-Boks

FAKTA

Danmark klarer sig bedre end EU-gennemsnittet, når det kommer til brugerorienterede offentlige tjenester med let adgang for den enkelte borger. Her scorer Danmark 93 procent i EU’s eGovernment Benchmark 2018, mens EU-gennemsnittet ligger på 82 procent i analysen.   Danmark skiller sig i høj grad også positivt ud, når det kommer til brugen af elektroniske identiteter som NemID, elektroniske dokumenter, basisregistre og digital post. Her ligger Danmark på 88 procent, mens gennemsnittet for de øvrige EU-lande er 54 procent.

10

eGorvernment Benchmark SCORE

93%


EU er ivrig efter dansk viden om digitalisering I Europa er Danmark frontløber på digitalisering. I november 2018 deltog e-Boks på konferencen Smart Country Convention i Berlin – et eksportfremstød, der satte fokus på digitalisering i Danmark. Konferencen samler myndigheder og virksomheder på tværs af EU og dykker ned i digital transformation. Det høje digitaliseringsniveau både inden for den offentlige og private sektor gør Danmark til et digitalt fyrtårn i EU – hvor særligt Tyskland ønsker at lære af Danmarks erfaringer. Omdrejningspunktet for konferencen var Smart eGovernment – det vil sige digitalisering inden for den offentlige sektor i Tyskland. Sammen med 30 andre danske virksomheder og tre ministre var e-Boks inviteret til at vise danske it-løsninger og dele ud af den viden, danske leverandører og myndigheder har høstet under overskriften ”Digitales Dänemark”. – Danmark blev for nylig fremhævet af både FN, OECD og EU som værende absolut nummer ét i digitalisering, så derfor er mange EU-landes øjne rettet mod Danmark, når de skal hente inspiration til, hvordan de skal gribe den digitale transformation an, fortæller Christian Vindinge, Senior Business Development Manager i e-Boks 11


Fuld fart på digitalisering i Europa Europa-Kommissionen sætter fart på den digitale udvikling med en milliardinvestering i en række projekter. Her følger et indblik i, hvad der p.t. sker i Europa i forhold til digitalisering.

12


EU vil frem til 2020 geninvestere mere end én milliard euro i en række digitaliseringsprojekter, der skal gøre det nemmere at arbejde på tværs af grænser for både virksomheder og offentlige myndigheder. Fra 2020 og fire år frem bliver dette beløb mere end fordoblet til 2,6 milliarder euro. – I dag er det overvejende nationale løsninger, der dominerer de digitale services i de europæiske lande. EU har vurderet, at manglen på fælles europæiske standarder udgør en barriere for handel og myndighedssamarbejde på tværs af grænser, fortæller Christian Vindinge, Senior Business Development Manager i e-Boks. En sådan udmelding fra Europa-Kommissionen åbner op for nye muligheder for e-Boks, men også andre digitale service providers. Særligt løsninger i form af kunstig intelligens, big data og arkivering af data vil fremadrettet blive efterspurgt. Digital identitet på tværs af lande EU lægger op til at bevæge sig væk fra at betragte statsborgerskab som et nationalt fænomen mod statsborgerskab som et europæisk fænomen. – Fremadrettet betyder det, at du som borger ikke længere behøver at være tilknyttet en fysisk adresse. Du får i stedet en digital identitet, som du kan tage med på tværs af EU-landegrænser. Det vil altså sige, at du som statsborger i for eksempel Danmark kan tage din digitale identitet og uproblematisk flytte dig til andre lande, siger Christian Vindinge. Hvordan formatet på den digitale identitet bliver, er endnu for tidligt at sige, men Christian Vindinge forudser, at det bliver en løsning a la e-Boks, hvor dine oplysninger om identitet, familieforhold, bank, forsikring, sygesikring og så videre samles ét sted i for eksempel en slags digital pung. Estland i front Estland har førertrøjen på, når det kommer til digital identitet. De er blandt de første lande, der ikke længere kræver, at deres statsborgere har en fysisk adresse. De skal blot have en virtuel adresse. – Brug af virtuelle adresser er noget, der kommer til at vinde indpas fremadrettet. Som borgere er vi blevet langt mere mobile. Langt flere arbejder internationalt, rejser meget og bosætter sig i andre lande, som alt sammen bliver lettere med en digital identitet. Derfor vil vi se flere lande følge trop og i stigende grad lade deres indbyggere registrere sig digitalt, siger Christian Vindinge. Selvom Danmark er et af det mest digitaliserede medlemslande i EU og blandt de førende i verden, så halter

vi en anelse efter, når det kommer til accept af fremmede identiteter og deling af data på tværs af lande. Det skyldes, ifølge Christian Vindinge, at vi igennem mange år udelukkende har fokuseret på at udvikle løsninger på nationalt plan frem for internationalt. – Det kræver en lovmæssig ændring, hvis vi skal kunne identificere, anerkende og acceptere udenlandske statsborgeres digitale identitet, hvis de for eksempel kommer til Danmark for at arbejde. Der er vi ikke helt endnu, men vi er på vej – særligt efter EU’s udmelding. Men bolden ligger lige nu hos det offentlige, der skal på banen og lave de nødvendige justeringer – både lovmæssigt og digitalt for at understøtte digital identitet, siger Christian Vindinge. ”Connecting Europe” Europa-Kommissionen har lanceret en række nye digitale byggeklodser og udvekslingsstandarder under overskriften Connecting Europe Facility (CEF). e-Boks har integreret CEF-standarden, som betyder, at dokumenter sendt gennem e-Boks kan udveksles med alle andre systemer, der knytter sig op på CEF eDelivery på tværs af EU-landegrænser. Med andre ord bliver det både lettere at være borger og virksomhed med EU’s oprustning på digitaliseringsfronten. – Fra et virksomhedsperspektiv er det vigtigt at forstå, at hvis du opererer uden for nationale landegrænser, for eksempel som teleoperatør og har flere millioner kunder på tværs af EU-landene, får du nu mulighed for at koble dig på CEF eDelivery via e-Boks, der understøtter udveksling af data på tværs af grænser og på tværs af digitale barrierer. Det giver helt nye muligheder for handel og myndighedssamarbejde, siger Christian Vindinge. e-Boks indtager nye markeder I maj 2019 blev e-Boks valgt som leverandør af en sikker digital postløsning i Irland. Dermed tager e-Boks endnu et stort skridt ud på det internationale marked. Foruden Irland er e-Boks leverandør af offentlig digital post i Danmark, Norge og Sverige. Derudover har e-Boks en række kunder, der befinder sig i andre lande – blandt andet Finland og Luxemburg. Ligeledes bliver Grønland også en del af kundeporteføljen inden længe, hvilket vidner om, at det bliver mindre vigtigt, hvor du som service provider befinder dig fysisk, da digitaliseringen åbner op for nye muligheder i forhold til at nå ud til virksomheder, myndigheder og borgere

13


e-Boks skal levere digital post til Irland Det er 18 år siden, at Danmark med e-Boks indledte digitaliseringen af offentlig kommunikation, men mange andre lande søsætter først tilsvarende løsninger nu. I Irland trækker man på de gode danske erfaringer og har nu valgt e-Boks til at stå for offentlig digital post. Irland er lige nu i gang med at implementere en ambitiøs strategi for offentlig digitalisering, og indførelsen af digital post er en væsentlig brik i strategien. Efter en offentlig udbudsrunde har det irske Department of Public Expenditure and Reform i samarbejde med Office of the Government Chief Information Officer (OGCIO) nu offentliggjort, at e-Boks er valgt som den leverandør, der fremover skal stå for digital post mellem offentlige myndigheder og private borgere. I alt havde fem leverandører budt ind på opgaven, og her blev tilbuddet fra e-Boks vurderet som det stærkeste: – Fra OGCIO er vi glade for at kunne offentliggøre, at e-Boks’ bliver leverandør af den kommende løsning til digital post i Irland. e-Boks’ løsning matcher den irske regerings ønsker rigtig godt – den er både teknisk stærk og bygger på værdifuld erfaring fra samarbejde med andre lande om tilsvarende opgaver. Irlands regering ser det som et spændende projekt, der giver mulighed for at levere en mere integreret digital service til borgerne. Vi ser frem til den digitale rejse, vi skal ud på – og glæder os til samarbejdet med e-Boks i de 14

kommende år, siger Owen Harrison fra OGCIO. En lang række services Aftalen med e-Boks trådte i kraft i maj 2019. De irske myndigheder er bevidste om, at succesen for den digitale postløsning står og falder med antallet af services, der kommer til at blive leveret i den. Ambitionen er derfor at få mest mulig kommunikation ud via digital post fremover, så borgerne på første hånd oplever fordelene ved en mere effektiv og sikker kommunikation med regeringen. OGCIO har indledt et samarbejde med regeringens forskellige departementer om at få indhold leveret digitalt, og der vil løbende blive bygget på med nye dokumenttyper og services, som vi kender det fra Danmark. Der er omkring 4,9 millioner borgere i Irland, og fra starten vil man kunne onboarde de over 300.000 personer, der p.t. har et irsk eID – Irlands pendant til det danske NemID. Udsigten til samarbejdet glæder e-Boks’ administrerende direktør Ulrik Falkner Thagesen, som forventer en hurtig vækst i antallet af digitale dokumenter:

– Fra e-Boks’ side ser vi meget frem til at hjælpe de irske myndigheder med at løse den vigtige digitaliseringsopgave. Potentialet i Irland er reelt lige så stort, som da e-Boks tog fat på digitaliseringen i Danmark for 18 år siden, også selvom der endnu ikke er planer om at gøre den digitale post obligatorisk, fortæller Ulrik Falkner Thagesen. På forkant med nye standarder Den irske løsning er baseret på mange års dansk erfaring, men irerne får adgang til en ny infrastruktur, som er en videreudviklet udgave af den e-Boks, der er i drift i Danmark. Irernes løsning bliver nemlig baseret på åbne, fælleseuropæiske standarder som eksempelvis eDelivery og eIDAS, der gør det nemmere for borgere, virksomheder og myndigheder at udveksle data på tværs af landegrænser. De irske myndigheders vægtning af fri databevægelighed har også medvirket til, at der kan tænkes anderledes, og infrastrukturen bygges derfor som en såkaldt hybrid-cloud-løsning, hvor man baserer sig delvis på en infrastruktur i skyen, men dog stadig opbevarer data på stedet i Irland.


Rekordhøje tal i brugen af e-Boks Brugerne har i den grad taget e-Boks til sig. I 2018 blev der sendt 485 millioner dokumenter til e-Boks’ brugere. I 2017 hed det tal 442 millioner.

Flere vælger digital kundekommunikation via e-Boks

- Lige nu sker der rigtig meget på standardiseringsområdet, og flere lande går fra lukkede, nationale systemer til åbne, internationale standardløsninger. I Europa bevæger alle markeder sig hen mod eDelivery og eIDAS, og regioner uden for EU begynder også at henvise til dem. Derfor er det også en del af vores internationaliseringsstrategi, at vi vil bygge fremtidens e-Boks-løsning på disse standarder – også selvom de danske myndigheder har stillet andre krav til offentlig Digital Post i dag, pointerer Ulrik Falkner Thagesen. Også lande som Australien, Tyskland, Frankrig, Cypern og De Forenede Arabiske Emirater har inden for det seneste år haft kontakt til e-Boks for at høre mere om de danske erfaringer med offentlig digital post. Ud over Danmark og Irland har e-Boks i forvejen opgaven med at levere offentlig og privat digital post i Norge og Sverige

16 mio.

brugere i 2018 på verdensplan i forhold til 14 millioner i 2017.

Flere underskriver digitalt i e-Boks

4,1 mio.

underskrevne dokumenter i e-Boks i 2018 mod 3,2 millioner i 2017.

Brugerne tjekker e-Boks på telefonen

28 mio.

gange blev der logget ind på e-Boks i januar 2019. 71 procent af dem via app.

Danskerne foretrækker én samlet postkasse

96 %

svarer, at de foretrækker at have post fra offentlige og private afsendere samlet i én digital postkasse. 15


Som en fugl, der genopstår af asken Ifølge et ældgammelt sagn er Fønix en fugl, der brænder sig selv i sin rede for derefter af genopstå af sin egen aske og rejse sig højt på himlen. Sagnet har lagt navn til e-Boks’ største teknologiprojekt i nyere tid, og symbolikken i navnet er valgt med omhu. 18 års teknisk gæld skal nemlig gøres op, så e-Boks’ grundlæggende infrastruktur kan genfødes i en ny form, der er rustet til fremtidens krav. Mogens Hansen kom til e-Boks som CIO i starten af 2017. Her overtog han ansvaret for en teknologisk platform baseret på mainframe-teknologi, der grundlæggende går helt tilbage til e-Boks’ start i 2001. Og ret hurtigt viste der sig et behov for at nytænke hele det tekniske fundament, som e-Boks’ forretning hviler på. – En platform på mainframe er både ufleksibel, svær at skalere og besværlig at integrere med andre systemer. Så der var en stigende erkendelse af, at det var svært at blive det, vi gerne vil være i fremtiden – nemlig en forretning, der løbende kan udkomme med nye services til mange markeder og kunder med forskellige behov, fortæller han. Da omkostningerne til driften af mainframe-platformen samtidig var kraftigt stigende, og det var svært at finde kerneressourcer til udviklingsopgaverne på den gamle teknologi, stod det klart, at e-Boks var nødt til at gøre noget ved det teknologiske udgangspunkt. Det blev startskuddet til Phoenix-projektet, som her – to år senere – stadig fylder rigtig meget i e-Boks’ it-udviklingsafdeling. 18 års teknisk gæld På grund af kompleksiteten valgte e-Boks at dele teknologiprojektet op i to dele. Den første blev påbegyndt i 2017 og handler om at komme væk fra mainframe og over i et mere moderne .NET-miljø. Grundlæggende tilfører arbejdet ikke ny funktionalitet til e-Boks, men er første skridt i retning af at omstille sig til en fremtidssikret og robust infrastruktur. – Selv med opdelingen, som i første omgang ikke fokuserer på ny funktionalitet, har projektet i perioder krævet rigtig meget på udviklingssiden – ikke mindst fordi vi undervejs fandt ud af, at der var en stor teknisk gæld 16

fra de første 18 år, som ikke var håndteret. Det betød, at vi var nødt til at rydde op i flere systemkomponenter for overhovedet at kunne komme videre, forklarer Mogens Hansen. Når mainframen er udfaset, venter anden del af projektet, hvor e-Boks skal bygge en fleksibel, modulopbygget arkitektur med delkomponenter, som kan opgraderes eller udskiftes enkeltvis, uden at det påvirker den samlede løsning. Derudover vil løsningen understøtte EU-standarder for digital kommunikation, for eksempel eDelivery, som skal skabe et fælles sikkert netværk og understøtte behovet for sikker udveksling af data både nationalt og på tværs af EU-landene. – Understøttelse af EU-standarderne er utroligt vigtigt for e-Boks. De gør os som de eneste i stand til at tilbyde en fuld infrastruktur for digital kommunikation med tilhørende services på tværs af Europa, tilføjer Mogens Hansen. Udover at opfylde EU-standarderne vil den nye tech stack blandt andet give mulighed for hurtigere produktudvikling, nemmere integration til e-Boks og lagring i skyen. Tålmodige kunder Et infrastrukturprojekt af denne størrelse er næsten lige som at anlægge en metro eller en motorvej. Du skal igennem en periode med gener og bøvl for at komme hen til noget mere velfungerende. For e-Boks’ kunder har arbejdet med Phoenix betydet, at de i perioder har set en lidt hårdere prioritering i forhold til andre udviklingsopgaver i roadmappet. – Vores kunder er heldigvis tålmodige, og det er vi rigtig glade for. Vi vil gerne være hurtigere ude med vores


produktopdateringer, men det tager tid at bygge en ny infrastruktur, for vi skal samtidig bevare fuld bagud-kompatibilitet, så kunderne helst ikke skal flytte et komma i deres opsætning, fortæller Mogens Hansen. Han ser til gengæld frem til fase to, som kommer til at gøre en mere synlig forskel for e-Boks’ kunder: – Markedet efterspørger en stadig højere udviklingshastighed, så vi skal være i stand til at udvikle og udkomme med ny funktionalitet hele tiden, hvad enten det handler om nye services i vores e-Boks Plus-app, opdateringer til nøglefunktioner, som signering eller betaling, eller udvikling til specifikke kunder. I dag har vi en release én gang om måneden, men i fremtiden kan vi principielt udkomme, når vi har lyst, fordi komponenter kan opgraderes og udskiftes enkeltvis. Vores primære fokus vil stadig være at sikre, at vi har en sikker og stabil løsning, som opfylder kundernes behov for agilitet – men fremover vil vi med løbende udvikling også kunne opfylde flere behov, de endnu ikke selv vidste, de havde, slutter han

17


18


Innovation er ikke et projektkontor Sideløbende med en større oprydning i den teknologiske platform har e-Boks gennem det seneste år arbejdet med at skabe en ny kultur for innovation. Her fortæller Transformation Director Maria Lund fra e-Boks og CEO i Innovation Lab Mads Thimmer om forandringen til en always-be-launching-tilgang.

19


?

Hvad er baggrunden for, at I begyndte at arbejde med et transformationsprojekt?

bare følge en fastlagt udviklingsplan. Vi er nødt til at lade brugerne få produktet i hånden tidligt, lade dem give en umiddelbar, emotionel feedback og tilpasse ud fra det. Og så skal vi bringe forskellige kompetencer i vores organisation sammen, så udvikleren for eksempel kan lære af den viden, som supportmedarbejderen har om kunden.

MARIA: Jeg blev rekrutteret i december 2017 til at drive en forandringsproces, som handler om at omstille forretningen til at arbejde mere dynamisk og teambaseret agilt. Ledelsen ville gerne opbygge en ny innovationskultur, som bygger på en always-be-launching-tilgang. MADS: Mange virksomheder står med samme udfore-Boks kommer fra en tilgang, hvor eksperimenterende dring som e-Boks, hvor de skal indfange et nyt brugeradfærd i nye løsninger ikke har været kutyme. drive og tage udgangspunkt i brugervilkår. I InMan har i højere grad arbejdet med flere novation Lab er vi meget fascinerede af ny og dybere detaljelag, før man ”udkom”. teknologi, men vores interesse er altid – Spotify har Det har nogle gange betydet, at der på anvendelsen. Det menneskelige organiseret sig 100 var langt mellem udkomme-dagene, niveau kommer først, og teknologien og resultatet ikke helt var magen til kommer på bagsædet. Det er den procent teambaseret, og den idé, som ændringen udløb af – mest holdbare løsning i et brugerKickstarter, som er ren platsimpelthen fordi verden har ændret perspektiv, der vinder. formsvirksomhed, har realisig imens, eller man gik i gang med Vi er alle sammen vokset op seret 150.000 udviklingsat løse opgaven, før man havde formed et industrielt paradigme, som projekter uden at være stået behovet til bunds. er kendetegnet ved faste og stabile teknologibåren. strukturer. I det digitale paradigme er MADS: Jeg har som ekstern partner alting i konstant bevægelse, og vi kan bidraget med sparring og erfaring. I Innose, at de virksomheder, som er født digitavation Lab arbejder vi med mange typer af orle, tænker anderledes. Spotify har organiseret ganisationer, som gennemgår transformationsprocesser sig 100 procent teambaseret og Kickstarter, som er en – ofte med udgangspunkt i nye digitale vilkår. De skal ren platformsvirksomhed, har realiseret 150.000 udviktænke det digitale ind på en langt mere gennemgribende lingsprojekter uden at være teknologibåren. måde end den hidtidige, hvor man primært har puttet teknologi ovenpå noget eksisterende. I har søgt mod en teambaseret struktur. ? Hvordan fungerer den? MARIA: Den kultur, vi kommer fra i e-Boks, er meget klassisk for finanssektoren. Den enkelte medarbejder MARIA: Vi har kørt pilotprojekter med teams på 4-7 persidder med en specialistviden og bliver rigtig dygtig til sit soner, der repræsenterer vidt forskellige fagområder. område. Men erfaringerne bliver ikke nødvendigvis delt Hvert team har fået til opgave at arbejde med et innovamed andre, og så mister man helhedsblikket. tionstema eller en opgave, der i forvejen skulle løses. Det Command & Control-kulturen, som er den organisahar givet en masse læring for vejen videre og for de næste tionstype, mange virksomheder er baserede på, og som teams. Vi kan se, at retningen er rigtig, og at vi kan arbejde gav mening tidligere, tager udgangspunkt i en forventmere agilt og fleksibelt gennem en teambaseret struktur. ning om, at både omverdenen og ens egen organisation er statiske. Vi gør A, fordi vi ved, at vi får B, og der er ikke MADS: Team Science er en ret ny disciplin. Den komet rum til at afvige undervejs. Men den præmis holder binerer elementer af psykologi, gruppedynamik og ikke i en digital virkelighed. Og det er det, vi ønsker at praktisk erfaring. Team Science består både af en mere bevæge os væk fra. metodisk-videnskabelig tilgang og af en faciliterendecoachende tilgang med en række underliggende redskaHvilken rolle spiller brugerne i den nye ber. Det er en meget ny tilgang, men giver gode resulta? innovationskultur, I gerne vil skabe? ter for virksomheder, der skal omstille sig. For eksempel Bosch i Tyskland, der har brugt teams til at blive bedre MARIA: Vores brugere ved ikke nødvendigvis, hvad de vil til løbende og hurtigere at udkomme med mere brugerhave – det skal vi fortolke for dem – men de ved, at de baserede løsninger, selvom det er en teknologitung virkhar et behov. Hvis vi skal imødekomme det, kan vi ikke somhed med lange traditioner. 20


?

I er endt med at kalde jeres innovationsmiljø for Facilitet X. Hvad ligger der i det?

?

vordan harmonerer ønsket om agilitet med H et kerneprodukt som e-Boks, der er baseret på sikkerhed og stabilitet?

MARIA: Der er meget bevidst, at vi kalder det en facilitet og ikke en afdeling. Vi ønsker ikke, at innovation skal begrænses til at være et projektkontor. I stedet skal det være et sted, hvor alle i e-Boks kan tage en udviklingsopgave med hen – og rent faktisk prøve at løse den – og hvorfra innovationsværktøjer og vinkler løbende skubbes ud i organisationen og træner innovationsmusklen i kulturen.

MADS: Mange virksomheder er i dag fanget af deres produktportefølje og deres tekniske valg, og de forbinder sikkerhed med ikke at ændre på deres kerneprodukt. Men sikkerhed og agilitet behøver ikke være modsætninger. Når man som e-Boks er leverandør af kritisk infrastruktur, er det vigtigt, at man også føler en forpligtelse til at være opdateret og blive ved med at skabe værdi.

MADS: For mig er karikaturen på innovation de innovationsafdelinger, der ligger ved siden af den egentlige forretning og består af nogle skæve typer med høj burn rate og propelhatte. Jeg tror meget mere på at transformere hele kulturen i virksomheden gennem det lange, seje slid internt i organisationen.

MARIA: Vi er meget bevidste om, at slutproduktet skal leve op til bestemte krav. Selvfølgelig er det også vigtigt at forklare organisationen, at agilitet ikke betyder, at man ikke skal have målinger, struktur og rammer. Ellers stikker det af i tusinde retninger. Der er stadig konkrete mål, vi skal leve op til.

?

Hvordan bliver indsatsen med Facilitet X til ændret adfærd og ikke kun buzz words?

MARIA: Vi tænker i adfærdsdesign. Medarbejdere bliver ikke kun fortalt, at de skal gøre noget anderledes, men gennem deres omgivelser, metoder og opgaver leder vi dem til at gøre ting på en anden måde, end de plejer. For eksempel kan et klistermærke på gulvet med en markering af din rolle i teamet gøre det nemmere at gå ind i en ny rolle. Vi har lært, at teamdeltagerne er nødt til at allokere en specifik mængde tid, for at arbejdet holder fremdrift. Nu har vi fastlagt, at de skal allokere 20 procent af deres tid til projektet i en periode på minimum fire uger. Og de skal mødes på bestemte dage, hvor de sidder og arbejder sammen frem for bare at holde møde. Det gør en kæmpe forskel. Vi har set, at de på fire uger kan nå samme udbytte, som andre projekter er måneder om. MADS: Jeg kalder Facilitet X en gips, for det er en mild tvang til at arbejde på en ny måde. Og vi skal virkelig øve os, når vi skal prøve noget nyt i en arbejdspraksis. Det kræver flere gentagelser, hjælp og tryghed, og der hjælper det med et særligt miljø. Arbejdet i Facilitet X er gjort meget redskabsbaseret, så vi ud over et fysisk sted også tilbyder en række værktøjer til styring af blandt andet leverancer, fastlæggelse af mål og afklaring af problemer. Og det hedder værktøjer, fordi det handler om at bruge hænderne og få fingrene i det. Det skal ikke ses som et coffee-table – det er en høvlebænk, hvor vi skal producere noget.

?

Hvordan har medarbejderne taget imod Facilitet X, og hvor står det i dag?

MARIA: I proof-of-concept-forløbet har vi haft cirka en tredjedel af organisationen igennem teamarbejdet, og deltagerne er generelt positive. Vi bliver mødt med stor nysgerrighed fra resten, og flere kommer og spørger, om de må være med på projekter. Nu arbejder vi på at få resten af organisationen med. MADS: Jeg har oplevet en organisation og en ledelse i e-Boks, der ønsker at forstå og omsætte nye digitale vilkår i forretningen. Og en masse medarbejdere, som er sultne efter at prøve nye metoder af.

?

Hvilken effekt har Facilitet X om et år eller to år?

MARIA: Jeg tror, at vi udkommer med værdiskabende produkter og ydelser på kortere tid. Og at vi i højere grad har e-Boks-brugerne med i det, vi udkommer med. MADS: Det tager tre år at transformere en organisation. Det er ligesom en have, der skal gro til efter et nyt mønster. e-Boks er en levende organisme, og man kan ikke bare proppe et design ned over kulturen – forandringen skal give mening for de mennesker, der er involveret. Med et langt, sejt træk vil man stå med en organisation, der har prøvet at skifte ham og er langt mere robust og rustet til at tage nye muligheder op 21


Den nye e-Boks Plus-app vinder indpas hos brugere og afsendere I efteråret 2018 lancerede e-Boks en ny app - e-Boks Plus - der åbner op for en lang række nye services. Indtil videre har både brugere og afsendere taget godt imod den. Ud over en opdatering af brugerflade, design og navigation er visionen med den nye e-Boks-app at udvikle en platform, hvor relevante services fra samarbejdspartnere nemt og hurtigt kan afprøves og integreres. – I første omgang har vi sendt appen på markedet i en beta-version, hvor brugere, afsendere og samarbejdspartnere har haft mulighed for at teste de nye services. På den måde har vi kunne justere og tilpasse appen løbende i takt med, at vi er blevet klogere på vores brugeres og samarbejdspartneres behov, fortæller Erik Abildgaard Knudsen, der er Nordic Product Director i e-Boks. I 2019 er fokus på at få flere services integreret – og samtidig finde ud af hvilke services, der har mest relevans for brugerne. Selvbetjeningsplatform med flere services Med lanceringen af e-Boks Plus-appen bevæger e-Boks sig hen mod at være en selvbetjeningsplatform, der ikke kun er relateret til dokumenter, hvilket ellers har været kernen i e-Boks hidtil. I e-Boks Plus bestemmer brugerne selv, hvilke services de ønsker, og de har dermed fuld kontrol over indholdet. – Det nye er, at vi åbner op for integrationen af en lang

række services, så brugerne for eksempel vil kunne følge med i deres forbrug af el, vand og varme, melde flytning eller få overblik over deres pakkeleverancer. Så der er altså ikke længere kun tale om et sted, hvor du primært modtager digitale dokumenter, som ellers tidligere har været det centrale element i al kommunikation i e-Boks, siger Erik Abildgaard Knudsen. Fuld udrulning i 2019 I løbet af 2019 forventer e-Boks at kunne rulle appen ud i sin fulde version, der kommer til at erstatte den nuværende e-Boks-app. I den første version af appen vil brugerne kunne finde det mest grundlæggende, men flere services vil blive bygget på i takt med at flere brugere, afsendere og samarbejdspartnere kommer til. – Ideen er, at den nye app skal fungere som et mødested mellem afsendere og brugere, hvor begge parter skal opleve en umiddelbar værdi. e-Boks Plus bliver dermed også først rigtig værdifuld, når der er koblet interessante services på, der imødekommer nogle konkrete brugerbehov, siger Erik Abildgaard Knudsen

Sådan bliver du service provider i e-Boks Plus Den nye e-Boks-app åbner op for, at tredjepartsleverandører kan koble sig på appen og tilbyde egne services til e-Boks’ brugere. Service providers kan allerede i dag udstille deres service i e-Boks Plus. Når appen er fuld funktionsdygtig, kan de koble sig på via et API (Application 22

Programming Interface), som e-Boks stiller til rådighed. Et API er kort fortalt navlestrengen mellem to typer af forskellige softwaresystemer, der gør

det muligt at udveksle data mellem systemerne. Derved får andre leverandører nem mulighed for at udstille deres egne services i e-Boks Plus. Slutbrugeren er gatekeeperen e-Boks arbejder ud fra en brugerorienteret tilgang til udviklingen af indholdet i Plus. Det betyder, at brugerne er med til at bestemme, hvilke services der skal integreres. Med andre ord, udvælges en specifik service på baggrund af


FAKTA DET FINDER DU I E-BOKS PLUS:

LIVSGUIDE – hjælper dig med at få ajourført de dokumenter, som skal opdateres, hvis/når dit liv ændrer sig.

STOREBOX – hjælper dig med at holde styr på dine kvitteringer, som du kan få digitalt i e-Boks.

FREMTIDSFULDMAGT – sikrer, at du kan få hjælp til økonomiske og personlige forhold, hvis uheldet skulle være ude, og du ikke selv er i stand til at varetage dette.

KODEHUSKER – her kan du gemme adgangskoder, legitimationsoplysninger og noter.

E-DONATION – her kan du give bidrag til for eksempel Kræftens Bekæmpelse, Læger uden Grænser, Børnehjælpsdagen, Hjerteforeningen, Red Barnet eller Røde Kors.

FEEDBACK – hvor du kan komme med dine inputs til nye services, som kan blive en del af e-Boks Plus.

den brugerværdi, den generer. e-Boks har oplistet en række kriterier, som potentielle services bliver evalueret ud fra. Blandt andet skal en given service altid bidrage til at gøre hverdagen lettere for brugeren, brugeren skal kunne stole på den, og den skal være sikker.

ve service provider, så længe servicen er relevant, og den lever op til kriterierne for brugerværdi og skaber synergi med e-Boks. Det er ikke et krav, at en ekstern udbyder skal have en vis størrelse for at koble sig på. Det kan lige så vel være en startup-virksomhed, der har en innovativ idé.

Ikke kun for de store Alle virksomheder – uanset organisationens størrelse – kan i princippet bli-

Sådan testes nye services Når nye services skal udvælges, inddrages brugerne i evalueringen af den.

I den nye app findes der en feedbackfunktion, hvor brugerne kan give deres mening til kende, så e-Boks får en indikation af, om det er en service, der giver værdi for brugerne. Ligeledes benytter e-Boks sig af pretotyping, hvor eksisterende brugere får mulighed for at tilkendegive deres interesse og give feedback til en potentiel service, inden udviklingen af en service igangsættes 23


TestaViva og e-Boks: Et vellykket partnerskab TestaViva – en online platform til oprettelse af juridiske dokumenter – er en af de første samarbejdspartnere, der har integreret deres services i beta-versionen af den nye e-Boks Plus-app. Med integrationen af TestaVivas service i e-Boks Plus, kan brugerne nu lettere og hurtigere end nogensinde før oprette fremtidsfuldmagter. TestaViva kalder samarbejdet for et vellykket partnerskab. På bare tre måneder har appen ifølge TestaVivas egen opgørelse genereret 8.143 nye brugere, og den har resulteret i op-

24

rettelsen af mere end 3.400 juridiske dokumenter svarende til en økonomisk værdi for brugerne på knap 4,5 millioner kroner. – Vi synes, tanken bag e-Boks flugter rigtig godt med tanken bag TestaViva – vi ønsker at være en digital platform, hvor du har mulighed for at oprette og opbevare vigtige juri-

diske dokumenter. Alting er nu samlet ét sted, og samtidig giver appen os mulighed for at nå ud til endnu flere brugere, siger TestaVivas direktør, Michael Lauritzen. Et godt match Planen er at udvide samarbejdet mellem e-Boks og TestaViva således, at brugere, der i forvejen har oprettet juridiske dokumenter hos TestaViva, kan vælge at få tilsendt en version af dokumenterne til e-Boks Plus-appen, så de altid ligger tilgængelige lige ved hånden. – e-Boks er en platform, som danskerne kender i forvejen og har tiltro til, så vores brugere er trygge ved at få deres dokumenter opbevaret i e-Boks. Derudover er løsningen nem og ligetil. Du skal blot trykke én gang i e-Boks, og så er du i gang med at oprette et juridisk dokument, som du tilmed kan underskrive og færdiggøre i appen med det samme, siger Michael Lauritsen og tilføjer: – TestaVivas målsætning er at gøre juraen nem og gratis. Vi oplever, at det er alfa og omega i forhold til at generere brugere, at vores services ligger tilgængelig det rette sted. e-Boks’ platform har vist sig at være det helt rigtige sted at tilbyde denne service gennem, fordi det er nemt, gratis og trygt, så vi ser samarbejdet som et perfekt match


e-Donation gør det let at støtte en god sag e-Donation, der er blandt én af de nye features i e-Boks Plus-appen, gør det let at støtte en god sag. Her kan du give et bidrag til Kræftens Bekæmpelse og andre velgørende organisationer med et enkelt valg. Kræftens Bekæmpelse håber, at den nye donationsfunktion i appen vil øge antallet af donationer.

e-Boks er en platform, som danskerne kender i forvejen og har tiltro til, så vores brugere er trygge ved at få deres dokumenter opbevaret i e-Boks.

– Vi er spændt på at se, hvordan det nye e-Donations-initiativ kan engagere danskerne og være med til at indsamle flere midler til Kræftens Bekæmpelses arbejde for et liv uden kræft. For hvert eneste lille skridt gør en forskel, og hver en krone nytter, fortæller Karin Ramstad, Seniorprojektleder i Kræftens Bekæmpelse og tilføjer: – Der er fortsat hårdt brug for penge til at forske, forebygge og til at hjælpe de mennesker, som bliver ramt af kræft, såvel som deres pårørende. Vi ser derfor en mulighed i e-Boks’ nye selvbetjeningsplatform, der gør det let for brugerne at støtte kræftsagen med et enkelt valg

FAKTA   Kræftens Bekæmpelse arbejder for indsamlede midler.   97 procent af disse bidrag kommer fra private og erhvervslivet.   e-Donation-funktionen i e-Boks Plus gør det nemt at støtte en god sag med et enkelt klik.   Du kan blandt andet give et bidrag til Kræftens Bekæmpelse, Læger uden Grænser, Hjerteforeningen, Red Barnet, Børnehjælpsdagen og Røde Kors. 25


Nye services giver gennemslagskraft i Norge og Sverige I Norge og Sverige har afsenderne traditionelt vendt sig mod egne portaler og unikke digitale universer, der har gjort det sværere for e-Boks at finde fodfæste blandt forbrugerne. e-Boks Plus skal være vejen til flere nye brugere. Der er zoomet ind på forbrugerne i Norge og Sverige. Her går det nemlig langsommere med at få befolkningen til at tilmelde sig e-Boks, end det har været tilfældet i Danmark. Brugerne oplever typisk e-Boks’ løsninger via store afsendere i den offentlige og private sektor. – I Sverige og Norge har afsenderne langt større fokus på egne hjemmesider og egne apps. En stor kunde vil typisk efterspørge en integreret portal-løsning, hvor e-Boks leverer de funktioner, som kunden efterspørger, i kundens eget online univers. Det betyder, at færre brugere har kendskab til e-Boks, og generelt oplever vi, at brugerne tøver med at tilmelde sig digital post, siger Morten Olesen, Nordic Market Director i e-Boks. Næstbedst er ikke godt nok Uden en væsentlig brugervolumen er det svært at overbevise nye samarbejdspartnere om, at det er umagen værd at blive afsender i e-Boks. Og uden tilstrækkelig mange afsendere finder forbrugerne e-Boks mindre relevant. Effekten er selvforstærkende. Men nu skal e-Boks Plus være den løsning, der får forbrugerne til at komme med ombord på e-Boks’ platform. – Hvis vi skal undgå at blive second best og leve op til de ambitioner, vi har for vores aktiviteter i Norge og Sverige – og dem har vi – bliver vi nødt til at differentiere os og finde supplerende værditilbud til forbrugerne. e-Boks Plus er et værktøj til at skabe det. Det er blandt 26

andet en differentieringsstrategi og det middel, der skal gøre, at vi ikke ender som en god nummer to i markedet, siger Morten Olesen. Forventningen er, at attraktive micro-services i e-Boks Plus vil få forbrugerne til at tage appen til sig, så de tilmelder sig de afsendere, der er i e-Boks – og på den måde begynder at modtage dokumenter. Derfor er e-Boks opsøgende på nye samarbejder både i Norge og i Sverige. Nye digitale muligheder – Potentialet i e-Boks Plus er stort, og jeg forventer, at det vil give e-Boks et boost i Norge. Vi samarbejder blandt andet med myndighederne om en wallet – altså en slags digital kortholder til sundhedskort, vaccinationskort, kørekort og lignende, så borgerne kan tømme deres pung for plastikkort, siger Odd Gunnar Olsen, Head of Sales for e-Boks i Norge, og fortsætter: – Men det er ikke nok bare at digitalisere, hvis vi vil differentiere os fra konkurrenterne. Det skridt blev taget for flere år siden. I dag er opgaven at finde micro-services med et værditilbud, som gør det endnu bedre at være bruger i e-Boks. Vi er i dialog med interessante afsendere og oplever væsentlig interesse for den nye, åbne platform


Potentialet i e-Boks Plus er stort, og jeg forventer, at det vil give e-Boks et boost i Norge. Odd Gunnar Olsen, Head of Sales for e-Boks i Norge

2018 bød på fremgang I 2018 skruede e-Boks op for markedsføringsaktiviteter, der skal sikre imagevækst og markedsandele i Norge og Sverige. Tilstedeværelse på sociale medier, samarbejde med influencers og målrettet annoncering har givet mange nye brugere. Tilmeld dig e-Boks og kom gratis i biografen, eller send et bidrag til lokalsporten. Sådan har tilbuddet lydt til forbrugerne i Sverige og Norge i 2018. Sideløbende har e-Boks også etableret samarbejder med influencers, søsat Google Ads-kampagner og annonceret på sociale medier. Alt sammen for at øge kendskabet til e-Boks blandt potentielle brugere. Og i begge lande har indsatsen betalt sig. Alene i Sverige har næsten 60 procent flere brugere tilmeldt sig e-Boks i 2018 end året før. – Vi er fremme i skoene og bruger de nyeste metoder til at øge kendskabet og få nye brugere på. Vi prøver at møde brugerne på sociale medier ved at have en stemme i samfundsaktuelle emner, og hvis de for eksempel googler selvangivelse, serverer vi en løsning på deres udfordringer via annoncering, siger John Bagge, Digital Marketing Manager i e-Boks. – Generelt har vi en åben og innovativ tilgang til markedsføring i Norge og Sverige. Vi tester gerne, hvilket udbytte vi kan få af Snapchat eller en populær influencer, der beskriver, hvordan hun bruger upload-funktionen i e-Boks til at gemme vigtige dokumenter ét sted. Anbefalinger er et vigtigt redskab til at komme bredt ud i markederne 27


DISTRIBUTØRERNE FORTÆLLER:

Sådan ser efterspørgslen på markedet ud – nu og fremadrettet Langt størstedelen af e-Boks’ produkter til B2B-kunder bliver solgt via e-Boks’ distributører. Her giver de deres billede af markedssituationen nu, og hvad de tror, der kommer til at gøre sig gældende fremover.

Vi kan digitalisere flere lande med en skalerbar platform Hos Nets har vi betaling som kerneforretning, og vi er glade for at kunne se, at efterspørgslen på betaling i e-Boks er særlig stor. Der er stadigvæk en del af betalingerne, som endnu ikke er digitaliseret, og her ser vi betaling i e-Boks som en løsning, der kan hjælpe med at få resten i hus. Vi tror, det bliver vigtigt for e-Boks at integrere flere services, som kan bruges på kundens platform. Det kræver god brugerforståelse, men også gode partnere på teknologisiden. Vi glæder os til at hjælpe vores fælles kunder med at komme på en fremtidssikret digital platform, hvor vi kan nå mange brugere. Ved at skabe en skalerbar platform med gode services kan vi sammen digitalisere andre lande, som ligger bag Danmark på det område – for eksempel Sverige. 28

Nets tilbyder nordiske løsninger, som understøtter digital distribution af dokumenter, signering af aftaler/kontrakter, digital dialog med kunder, borgere eller ansatte, opkrævning af betalinger via e-Boks samt mulighed for at benytte realtid.

THOMAS VOKSØ HEAD OF DIGITISATION NETS


GDPR er den helt store motivationsfaktor

De nye services skaber en ændret adfærd

Stort set alle virksomheder og myndigheder har fået styr på deres egen sikre kommunikation, efter GDPR trådte i kraft. Nu er det især Sikker digital dialog, vi oplever stor efterspørgsel på, da mange har problemer med at modtage materiale retur fra deres kunder på sikker vis. Derfor oplever vi fortsat GDPR som den helt store motivationsfaktor. e-Boks står utroligt stærkt som det mest troværdige brand i Danmark, og når vi kigger fremad, kan alle brancher som udgangspunkt få gavn af e-Boks som sikker kommunikationsplatform. Det kan for eksempel være optikerkæder, der ønsker at kommunikere til deres kunder på en mere sikker måde. Vi kan konstatere, at kunderne i langt højere grad vil kommunikeres med via e-Boks – og det kan både mindre og større virksomheder få gavn af.

Vi oplever en stigende interesse for de nye services som signering, Sikker digital dialog og betaling. De gør e-Boks til mere end blot almindelig kommunikation og skaber en ændret adfærd, da e-Boks bevæger sig væk fra blot at være en kanal til nu at kunne sameksistere med andre services. For eksempel har de store teleselskaber og den finansielle sektor længe ønsket at holde kundekommunikationen internt, men sammenlignet med for blot halvandet år siden er der nu kommet en større forståelse af, at e-Boks sagtens kan bruges sammen med andre kanaler – og dermed sikres e-Boks en høj grad af relevans.

InterMail tilbyder en multichannel-løsning, der håndterer virksomhedens kommunikation til både fysisk og digital forsendelse – som enkelt- eller masseudsendelser.

Charlie Tango er KMD’s digitale forretningsenhed, som hjælper virksomheder med at skabe sammenhængende kundekommunikation og kundeoplevelser.

CHRISTIAN STAALBY MANAGING DIRECTOR CHARLIE TANGO

MORTEN PRYDS DIRECTOR OF SOLUTIONS INTERMAIL

Forbrugere får et single point of contact ved at samle alle dokumenter i e-Boks Vi oplever størst interesse for e-Boks’ kerneydelser som for eksempel forsendelse af forretningsdokumenter, men også levering af sikker post i kølvandet på GDPR. De nyere services som betaling og signering vinder dog også frem. Særligt for vores kunder med mange ansatte, eller dem som har stor udskiftning i medarbejderstaben, har digitale underskrifter gjort arbejdet med ansættelseskontrakter nemmere. e-Boks har den klare fordel, at stort set alle danskere bruger den digitale postkasse, og de læser det, der kommer i deres e-Boks. Når man kan samle al sin kommunikation der – hvad end det er kvitteringer, forsikringer eller offentlige ydelser – giver det et single point of contact. Det er en klar fordel for forbrugeren og går hånd i hånd

med vores arbejde for at skabe en meningsfuld kunderejse. PostNord Strålfors er digitaliseringsparter for virksomheder og myndigheder og leverer kommunikation og avancerede digitale løsninger med det formål at give kunder og borgere gode oplevelser på tværs af digitale platforme.

RASMUS KRISTIANSEN SALES DIRECTOR POSTNORD STRÅLFORS

29


Ældre borgere er bedre stillet med én digital postkasse Ældre Sagens medlemmer er nu blevet superbrugere i e-Boks og Digital Post. Derfor vil det være langt mere fordelagtigt for både afsendere af dokumenter såvel som de ældre selv, hvis de fortsætter med kun at modtage post i én digital postkasse. Hos Ældre Sagen er der sket et skifte i de forespørgsler, de får fra landets ældre borgere, når det kommer til it-kurser. Da offentlig Digital Post blev obligatorisk, var der et stort behov blandt de ældre for at lære, hvordan det fungerede. I dag har langt de fleste medlemmer styr på, hvordan de bruger og tilgår e-Boks og Digital Post. Derfor har flere af lokalafdelingerne lukket ned for det tilbud. – Der er fortsat behov for tilbud til ældre, hvor de kan udvikle deres it-kompetencer. I dag er det dog på et langt mere individuelt plan, at hjælpen foregår, hvor den ældre kommer med sin computer, iPad eller mobil og skal have

30

hjælp til dens funktioner og specifikke apps. Dermed har vi bevæget os videre fra det overordnede niveau, forklarer Lars Linderholm, afdelingschef i Ældre Sagens frivilligafdeling. Der er dog omkring 160.000 ældre over 65 år, som aldrig bruger nettet og ikke ønsker at lære det – og dem må vi ikke glemme i snakken om digitalisering, understreger han. En er bedre end to 95 procent af den digitale post bliver i dag læst i e-Boks og fem procent på borger.dk. Dog står de danske borgere overfor et muligt scenarie, hvor de fremover kan risikere at skulle bruge to digitale postkasser – én til breve fra det private og én til breve fra det offentlige. – Vi har brugt mange kræfter på at lære ældre om e-Boks og Digital Post. Hvis det ender med at blive en løsning med to digitale postkasser, vil det være et irritationsmoment for de ældre, men det virker også en anelse molboagtigt at skulle orientere sig to forskellige steder afhængig af, om det er fra banken eller sygehuset – lidt som at stille to postkasser op foran sit hus, lyder det fra Michael Teit Nielsen, vicedirektør i Ældre Sagen og fortsætter: – Det vil være en klar forringelse at skulle have to digitale postkasser, og der er desværre den fare, at ældre risikerer at overse vigtige breve, siger han


Det vil være en klar forringelse at skulle have to digitale postkasser.

En undersøgelse blandt Ældre Sagens it-frivillige i lokalafdelingerne, hvoraf 50 procent har svaret, viser at:

53 %

tilbyder undervisning i brug af Digital Post.

52 %

tilbyder undervisning i brug af NemID og offentlig selvbetjening.

47 %

tilbyder undervisning i sikker adfærd på nettet.

55 %

har undervisning i e-mail og internet for begyndere.

Borgerne er blevet modnet digitalt Herning er i front, når det kommer til digitalisering. Siden offentlig Digital Post blev obligatorisk, har tilslutningsprocenten ligget blandt landets højeste. Borgerservice i kommunen har haft en klar digital strategi fra starten, og nu efterspørger borgerne flere digitale løsninger. I 2014 blev offentlig Digital Post gjort obligatorisk, og danskerne skulle ikke længere ud i postkassen og hente breve fra det offentlige, men i stedet til at skabe sig nye, digitale vaner. Nogle borgere havde allerede taget forskud på den nye virkelighed, og i Herning Kommune havde 15 procent af borgerne allerede tilmeldt sig Digital Post eller e-Boks før 2014. Det gav et godt afsæt for Borgerservice, fortæller Eva Freidahl Graae, borgerservicechef i Herning Kommune: – Vi havde en klar strategi fra start, som gik ud på, at hvis borgere ønskede at blive fritaget for Digital Post, ville vi give dem en midlertidig fritagelse på to år. Samtidig ville vi vejlede om, hvad det betyder, når man melder sig fra, især den længere ventetid på post. Hertil tilbød vi kurser, personlig støtte og materiale, der kunne hjælpe borgerne på vej, forklarer hun. I 2014 betød det, at 89,2 procent af borgerne i Herning Kommune havde tilmeldt sig offentlig Digital Post. I december 2018 hed det tal 91,3 procent. Begge tal er blandt de højeste på landsplan. En ændring i borgernes henvendelser For Borgerservice i Herning er det et vigtigt fokus ikke at presse borgere over på løsninger, de ikke er i stand til at bruge. Når det er sagt, har der samtidig været en stigende efterspørgsel på digitale løsninger fra borgerne, da det er nemmere, hurtigere og billigere. – Vi oplever, at der sket en ændring i de henvendelser, vi får. Borgerne vil nu hjælpes til selvbetjening og læner sig ikke bare tilbage og kræver, at tingene var som i gamle dage – de er blevet modnet digitalt. Derfor arbejder vi videre med at digitalisere, for eksempel med autogenerede sms’er som fortæller borgerne, hvis deres pas er ved at udløbe, siger Eva Freidahl Graae 31


32


Sikker og effektiv kommunikation til borgerne Det var bestemt ikke uden debat, da Folketinget i 2014 gjorde offentlig Digital Post obligatorisk for danskerne. Nu – knap fem år senere – har de fleste dog svært ved at forestille sig en borgerkommunikation uden e-Boks, og Danmark er blevet foregangsland for andre nationer. Der er lagt mange kræfter i at digitalisere de offentlige organer, men det har givet klare fordele både for borgere, virksomheder og myndighederne selv. Se her, hvad den digitale kommunikation via e-Boks har betydet for ATP og Forsvarsministeriets Personalestyrelse.

33


Forsvaret: Vi vil være, hvor de unge er – på de digitale platforme

Forsvaret har gjort sin kommunikation til unge om Forsvarets Dag digital. Det har krævet indsatser på flere fronter, men nu melder gevinsterne sig takket være Digital Post og e-Boks. Forsvarsministeriets Personalestyrelse valgte – på eget initiativ – at digitalisere deres kommunikation til de unge, som hvert år skal indkaldes til Forsvarets Dag. Det, som tidligere hed session. – Førhen foregik det på gammeldags manér, hvor vi brugte utallige manuelle timer på at sende breve ud med posten. Den proces er smidiggjort, og omkost34

ningerne til trykkeri og porto er kraftigt reduceret, siger Tomas Ilsøe-Mikkelsen, kommunikationschef i Forsvarsministeriets Personalestyrelse. I 2015 modtog Forsvarsministeriets Personalestyrelse Digitaliseringsstyrelsens pris for at skifte fysisk post ud med digital kommunikation. Det har stor betydning i et maskineri af den størrelse, hvor der årligt bliver sendt 270.000 breve ud i forbindelse med Forsvarets Dag. – I begyndelsen var den største udfordring faktisk at få de unge til overhovedet at læse deres digitale post. At omlægge kommunikationen til at være digital kræver en modning af borgerne – især når det handler om unge mennesker, hvor indkaldelsen fra Forsvaret ofte er deres første møde med det offentlige. Vi er dog på rette vej og


glæder os over at være med til at påvirke en hel generation til at læse deres digitale post, lyder det fra Tomas Ilsøe-Mikkelsen. Sociale medier som supplement Den primære kommunikation foregår stadig via offentlig Digital Post og e-Boks, men Forsvaret har suppleret med kampagner på sociale medier: – Det er vigtigt for os at møde de unge, hvor de er, og det kræver hele tiden fornyelse af kommunikationen. Digitalisering af breve har givet os nye muligheder, og vi er

Arbejdsmarkedets Tillægspension – ATP – sender digital post til næsten alle danskere og virksomheder i Danmark. Som noget nyt er de begyndt at bruge NemSMS, hvor det skaber en merværdi for brugeren. Som den absolut største bruger af offentlig Digital Post og e-Boks – og afsender af over 30 millioner digitale breve om året, er sikker dialog med borgere og virksomheder vigtigt for ATP. Det forklarer Hans Christian Jelstrup, underdirektør i ATP. – Den største fordel ligger i, at vi ikke skal udsende fysiske breve, som efterhånden hører fortiden til. Responstiden forkortes markant til fordel for både vores modtagere og os. Kanalen lever op til de offentlige krav om sikkerhed og trækker på offentlige registre med kontaktoplysninger, så vi ikke skal vedligeholde e-mailadresser på alle.

rigtigt tilfredse med, at der eksempelvis nu er 40 procent flere kvinder, der bliver sessionsbehandlet. Forsvaret går dog stadig langt for at komme i dialog med de unge, forklarer Tomas Ilsøe-Mikkelsen. Udeblivelse fra Forsvarets Dag betyder, at politiet skal involveres. For at det ikke skal komme så vidt, har de sammen med Digitaliseringsstyrelsen blandt andet sørget for pop-up-vinduer til forældre, hvis børn snart fylder 18 år, for ad den vej at informere om, at deres børn modtager digital post, som de skal reagere på

ATP: Digital Post og e-Boks er vores kanaler til dialog med kunderne – For eksempel ved samlivsregistrering til ATP Livslang Pension har vi med succes brugt NemSMS til at gøre opmærksom på, at den person, du har registreret som din samlever, endnu ikke har bekræftet, at det er korrekt. På den måde kan vedkommende reagere

SMS kan forbedre kundeoplevelsen Det har været en rejse at gøre danskerne fortrolige med e-Boks, blandt andet på grund af kravet om login, forklarer Hans Christian Jelstrup. Her har udbredelsen af apps til e-Boks og NemID haft stor betydning. Derudover gør ATP i stigende grad brug af NemSMS, som er en selvstændig sms-tjeneste, der er beregnet til for eksempel at påminde brugerne om digital post eller aftaler med det offentlige: – Borgere og virksomheder er ved at vænne sig til, at e-Boks og borger.dk er indgangen til det offentlige. Det er dog stadig ikke alle, som ser posten rettidigt. Vi er derfor begyndt at anvende NemSMS, når det er vigtigt, at man reagerer på en besked. Det er en udgift at sende NemSMS, og derfor har vi indtil nu kun brugt SMS, når der er en omkostning for kunderne ved at overskride en frist, og hvor vi samtidig kan give en bedre kundeoplevelse, siger Hans Christian Jelstrup og fortsætter: 35


Digitale underskrifter gør det nemmere at drive virksomhed Med e-Boks’ digitale underskrifter har det aldrig været lettere at mindske papirarbejdet, spare på omkostningerne og ikke mindst kommunikere sikkert. Her kan du møde PenSam Forsikring og ISS, der fortæller om deres gode erfaringer med e-Boks’ signeringsløsning.

ISS: Vi sparer tid og penge – nu kræver det kun få klik ISS’ lønafdeling sender jævnligt breve ud til virksomhedens medarbejdere – både enkeltvise og masseudsendelser – men det er ikke holdbart eller nutidigt at sende som fysisk post, forklarer Charlotte Tuborg Emcken, Payroll Manager i ISS: – Nu bruger vi signering til alt muligt – eksempelvis til at sende samtykkeerklæringer ud, orienteringer til medarbejderne og i forbindelse med personaleretlige sager. Tidligere foldede vi disse breve i kuverter og sendte dem med posten, men det var tidskrævende. Derudover skal de breve, der knytter sig til personaleretlige sager, sendes med afleveringsattest, hvor postbuddet sikrer, at brevet er nået frem og kvitterer herfor. Det er for eksempel i forbindelse med ændringer af ansættelsesvilkår, hvor det skal dokumenteres, at brevet er nået frem, hvis der skulle opstå en fagretslig sag. Hvis sådan et brev skulle sendes med afleveringsattest, koster det cirka 100 kroner. I dag betaler ISS nogle få kroner med e-Boks’ løsning afhængigt af brevets størrelse, forklarer Charlotte Tuborg Emcken. Desuden er der også mulighed for at bede om signering af brevene, så medarbejderne kan underskrive fremsendte dokumenter med NemID. Den løsning har ISS blandt andet anvendt til at sende godt 8.000 samtykkeerklæringer. – Vi sparer både tid og penge. e-Boks’ løsning er desuden nem at bruge og passer godt ind i organisationens arbejde med hele tiden at forsøge at arbejde smartere, siger Charlotte Tuborg Emcken og uddyber:

Pensam: Nu kommunikerer vi sikkert og har bedre struktur Pensam Forsikrings kunder foretager mellem 1.000 og 1.500 signeringer i e-Boks hver måned. Digitale underskrifter bliver først og fremmest brugt i forbindelse med salg af forsikringer til nye kunder, der nu modtager tilbud og policer fra sælgerne direkte i deres e-Boks. Her kan kunden underskrive og dermed acceptere tilbuddet. PenSam Forsikring er også begyndt at bruge signering i e-Boks til at indhente samtykke i personskadesager, hvilket har reduceret behandlingstiden væsentligt 36

modsat før, hvor dokumenterne skulle sendes som fysisk post. – Vi er godt tilfredse med e-Boks’ signeringsløsning – den fungerer, som den skal, og produktet har indfriet vores forventninger, siger Birger Erich Ringstoft, forretningsdirektør i PenSam Forsikring. Da GDPR lå for døren, skulle virksomheden til at kommunikere via sikre kanaler: – Før foregik accepten via mail og nogle gange via


Vi sparer både tid og penge. e-Boks’ løsning er desuden nem at bruge og passer godt ind i organisationens arbejde med hele tiden at forsøge at arbejde smartere.

– Når jeg skriver et brev til en medarbejder, klikker jeg på et ikon i Word, angiver CPR-nummer på modtageren og klikker ’send’. Brevet skal naturligvis stadig skrives, men

nu slipper vi for at skulle vente ved printeren, sætte frimærker på og vente flere dage på, at brevet når frem – nu skal vi kun foretage enkelte klik

post. Ved at bruge digitale underskrifter i e-Boks har vi fået en sikker kommunikation og en bedre struktur i vores arbejde. Når kunden signerer, ryger det automatisk tilbage i forsikringssystemet. Førhen skulle sælgerne selv ind og manuelt bekræfte i systemet, forklarer Birger Erich Ringstoft og fortsætter: – Nu risikerer vi ikke menneskelige fejl i samme omfang, og det giver os et bedre arbejdsflow, at kundernes accept af tilbuddene automatisk havner i systemet.

For PenSam Forsikrings vedkommende handler det især om beskyttelse af et eventuelt fagforeningsmedlemsskab, hvilket er en ekstra følsom oplysning, der gør, at tilbud ikke kan sendes på e-mail

37


Stigende behov for sikker kommunikation hos små og mellemstore virksomheder I lyset af GDPR er efterspørgslen på løsninger, der understøtter sikker kommunikation, steget markant fra afsendersiden. Det gælder især for den store gruppe af små og mellemstore virksomheder. ̶ e-Boks er kendt for at være en løsning til de store virksomheder som for eksempel banker samt pensions- og forsikringsselskaber. Vi oplever nu et stigende behov for sikker kommunikation, især blandt små og mellemstore virksomheder. Derfor er vi i fuld gang med at udvikle en enkel løsning til forsendelse af dokumenter, som indeholder følsomme personoplysninger, målrettet SMV’erne. Løsningen forventer vi at have klar i løbet af 2019,

38

siger Erik Abildgaard Knudsen, Nordic Product Director i e-Boks. På forkant med SMV-løsning Også hos e-Boks’ distributører – heriblandt PostNord Strålfors, Charlie Tango/KMD, Nets og InterMail - har man oplevet et øget behov for at imødekomme SMV-segmentet. Her har samarbejdet med blandt andet ISV’er (uafhængige software leverandører) gjort det muligt at tilbyde løsninger til små og mellemstore virksomheder. Hos InterMail har man for eksempel udviklet en ny webportal-løsning, der gør det nemt og enkelt for mindre virksomheder at sende alt fra leasingkontrakter til lønsedler ud via e-Boks og få alle de fordele, som det giver. ̶ Vi har rigtig god erfaring med at være distributør af e-Boks. Efter GDPR-lovgivningen trådte i kraft har mange små og mellemstore virksomheder fået behov for at foretage sikre udsendelser. Der er bare den lille hage, at små og mellemstore virksomheder ikke har ressourcer til at afsætte en medarbejder til at være ekspert i GDPR, fortæller Anders Ertmann, CEO i InterMail, og tilføjer: - Derfor har vi udviklet en løsning, hvor afsenderne ikke behøver at være eksperter. De


Betaling direkte i e-Boks hitter hos boligselskaber I 2018 blev e-Boks Betaling lanceret. Løsningen er på kort tid blevet populær, da den bidrager til, at flere regninger bliver betalt til tiden. bliver hjulpet fra start til slut, så enhver med helt basale evner ved en computer nu kan sende dokumenter via e-Boks – nemlig ved hjælp af IM-Simplified. Alle former for virksomheder og offentlige instanser, der kommunikerer med følsomme personoplysninger, kan sende dokumenter GDPR-sikkert via løsningen nemt, hurtigt og billigt. – Det er nemt, fordi du bliver guidet hele vejen igennem. Hurtigt, fordi du kan komme i gang fra dag til dag. Og billigt, fordi det er omkring 70 procent billigere sammenlignet med en fysisk udsendelse, siger Anders Ertmann. Siden portalen gik i luften i efteråret 2018, har InterMail i gennemsnit onboardet 75 nye brugere om måneden. I dag er over 400 brugere koblet på portalen. Det er, ifølge Anders Ertmann, proof of concept, der viser, at der er et behov blandt de mange mindre virksomheder, som ønsker at sende GDPR-sikre dokumenter via e-Boks

Manglende betaling er en velkendt problematik. Faktisk bliver op mod en tredjedel af virksomhedernes udsendte regninger ikke betalt til tiden. Og det betyder, at der bruges mange ressourcer på at udstede og indkræve regninger hver eneste dag. Men e-Boks’ betalingsløsning gør det nu muligt at modtage og betale regninger direkte i e-Boks. Det er både nemt og hurtigt for modtagerne – og gavner samtidig afsenderne. e-Boks’ betalingsløsning leveres via Nets, og kundeporteføljen dækker allerede nu over en række boligselskaber, forsyningsselskaber, fagforeninger, kommuner og finansieringsselskaber. Indbetalingskort lander i e-Boks Senest har 42 boligforeninger implementeret løsningen, så indbetalingskortene til boliglejerne nu fremover lander i e-Boks frem for i den fysiske postkasse. - Generelt giver e-Boks Betaling rigtig god mening for vores kunder. Med indbetalingskortet i e-Boks kan slutbrugeren nemt få den betalt via den tilknyttede betalingsfunktion, og samtidig tilmelde fremtidige regninger til Betalingsservice, siger Jeanette Funder, salgsdirektør i Nets. Gevinst for begge parter Gevinsten for slutbrugeren er, at de får lettere ved at få betalt regningen til tiden og undgår dermed at modtage en rykker. Gevinsten for e-Boks’ og Nets’ kunder er, at de får et flow, som er meget mere effektivt og tidssvarende. - De fleste har computeren eller telefonen på sig hele tiden. På den måde rammer vi brugerne, hvor de er. Samtidig får kunderne en sikker distributionskanal i et velkendt univers, som slutbrugerne har tillid og tiltro til, fortæller Jeanette Funder. Løsningen understøtter en adviseringsservice, så slutbrugerne bliver mindet om betalingen op til tre gange før fristen. Det er alt sammen med til at nedbringe antallet af rykkere, hvilket sparer slutbrugerne for unødvendige rykkergebyrer og gør løsningen populær, når den præsenteres for nye kunder 39


Kommunikation med kunder foregår sikkert i e-Boks Dialogen mellem virksomheder, kunder og samarbejdspartnere sker i stigende grad digitalt. e-Boks er garanti for sikker digital kommunikation og giver mulighed for tovejskommunikation mellem afsender og modtager. Overgangen til digital kommunikation og indførslen af GDPR stiller nye krav til sikkerhed, som nogle virksomheder oplever som en udfordring. Med Sikker digital dialog i e-Boks er virksomheder sikret GDPR-compliance,

Om undersøgelsen e-Boks har spurgt brugerne, hvordan de foretrækker at kommunikere med myndigheder og virksomheder.   88 procent finder det i nogen, høj eller meget høj grad attraktivt at kunne svare direkte i e-Boks på en henvendelse fra deres kommune eller forsikringsselskab.   93 procent finder det i nogen, høj eller meget høj grad attraktivt at få en påmindelse på en SMS eller en e-mail, når de modtager en besked i e-Boks.   95 procent finder det i nogen, høj eller meget høj grad attraktivt at kunne udfylde og returnere en formular, som for eksempel en samtykkeerklæring, direkte i e-Boks frem for at skulle printe den, udfylde den og derefter scanne den og sende den retur.

40

da dialogen mellem afsender og modtager foregår i én og samme kanal, hvor der er styr på de følsomme persondata. Samtidig giver løsningen virksomheder, kunder og samarbejdspartnere mulighed for at kommunikere direkte i e-Boks. Et ønske blandt brugerne Ifølge en ny undersøgelse blandt e-Boks’ brugere, som e-Boks står bag, foretrækker 88 procent af brugerne at kunne svare direkte i e-Boks på en henvendelse fra for eksempel deres kommune eller forsikringsselskab. Det er muligt med e-Boks Sikker digital dialog. De fleste virksomheder har tidligere anvendt e-Boks’ løsning udelukkende til envejskommunikation. Men nu er det muligt for virksomheder at tage skridtet fra envejs- til tovejskommunikation direkte i e-Boks. Tryghed i kommunikationen e-Boks’ Sikker digital dialog-løsning giver tryghed for både afsender og modtager, fordi alt foregår i et garanteret sikkert miljø. Som afsender behøver du aldrig mere at bekymre dig om bøder for ikke at overholde GDPR – og modtagerne ved på den anden side, at deres følsomme personoplysninger er i gode hænder. Det bidrager til at opretholde tillid mellem brugere og virksomhed. Brugerne kan med løsningen både sende svar og vedhæfte dokumentation til deres svar, så disse fortrolige oplysninger også bliver i samme tråd og på samme sikre måde i forhold til GDPR. Ligeledes understøtter løsningen muligheden for, at en borger kan starte en dialog på eget initiativ. Brug formularer til besvarelse Endnu en væsentlig fordel ved Sikker digital dialog er muligheden for at benytte en formular til besvarelse direkte i e-Boks. 95 procent af brugerne svarer, at de finder det attraktivt at kunne udfylde og returnere en formular,


som for eksempel en samtykkeerklæring direkte i e-Boks frem for at skulle printe den, udfylde den og derefter scanne den og sende den retur. Integrerbart system Løsningen giver samtidig mulighed for at oprette en eller flere e-Boks mail-postkasser i afsendervirksomheden, hvilket gør kommunikationen lettere at styre – for eksempel en postkasse til kundeservice og én til ansøgninger. Det sikrer blandt andet, at kommunikationen rammer de rette kontaktpunkter i virksomheden, og at håndteringen af svar og sagsbehandlingen effektiviseres Fordele ved e-Boks’ Sikker digital dialog   Mulighed for sikker digital dialog mellem virksomhed og kunder   Mulighed for at svare virksomhed eller myndighed direkte i e-Boks   Tryghed ved brug af e-Boks til forsendelse af personlig information   Bedre overblik – da alle vigtige dokumenter er samlet ét sted

Nul huller i kommunikationen mellem tandlæge og patient Virksomheden Plandent, der leverer it-løsninger til tandlæger, har integreret e-Boks som sikker distributionsløsning i tandlægernes digitale journalsystem. Tandlægerne havde brug for en sikker distributionsløsning i forbindelse med forsendelse af regninger, rykkere, henvisninger og journaler samt prisoverslag mellem tandlæger og patienter med følsomme personoplysninger, som levede op til kravet om GDPR-compliance. Valget faldt på e-Boks, hvis løsning ifølge Plandent - var den sikreste på markedet, og virksomheden tilkoblede sig e-Boks’ løsning via deres samarbejdspartner Nasure. – Vores kunder er tandlæger og håndterer mange følsomme persondata. Vi vurderede e-Boks som den absolut mest professionelle og sikre løsning, når det kommer til forsendelse af personhenførbare sundhedsdata, så derfor valgte vi at integrere e-Boks som distributionskanal, fortæller Lars Poulsen, markedschef for it i Plandent. Tandlægesystem og e-Boks taler sammen e-Boks’ løsning er integreret i Plandents it-system via deres eksisterende samarbejdspartner Nasure, der er specialiseret i udvikling, hosting og sikker udveksling af elektronisk kommunikation til primært sundhedsvæsenet. Nasure’s EDI Portal - en samarbejdsplatform for tandlægesystemerne – er koblet direkte op på e-Boks, som nu bruges til at sende regninger og rykkere mellem tandlæger og patienter. – Adgang til forsendelse via e-Boks er direkte integreret i vores løsning via Nasure. Det er præcis lige så let for tandlægerne at sende en besked eller et dokument via e-Boks, som det er at sende via e-mail, SMS eller simpel udskrift, siger Lars Poulsen og tilføjer: – For os som leverandør til klinikkerne, er det vigtigt, at alle vores samarbejdspartnere kan levere et stabilt og gennemtestet produkt, der kan dokumentere, at det lever op til gældende lovgivning. Det var vi garanteret med e-Boks’ løsning. Derfor var det et oplagt valg til at understøtte vores kunders behov, der tæller 952 tandlæger, som nu er oprettet som afsendere i e-Boks 41


Ambitionerne skal være større end dem, du kan løfte i dag… e-Boks har tilsluttet sig FN Global Compact og har i 2019 sat mål, der skal fremme en bæredygtig samfundsudvikling. Det sker til dels i samarbejde med Lotte Hansen fra Hansen & Ersbøll Agenda, som bruger FN’s verdensmål som pejlemærke for positiv forandring i danske virksomheder. Verden er forbi det punkt, hvor hver enkelt virksomhed selv kan beslutte, hvordan den vil sætte sit CSR-arbejde på formel. Med Global Compact taler du samme sprog som alle andre. Ordene er Lotte Hansens. Hun er adm. direktør i Hansen & Ersbøll Agenda og rådgiver virksomheder om, hvordan de kan bidrage til en mere bæredygtig verden. – I 2015 vedtog verdens lande gennem FN den hidtil mest ambi42

tiøse plan for klodens fremtid med 17 verdensmål, der er en strategisk overligger for Global Compact. I dag er status på bæredygtigheds-

agendaen, at de store virksomheder i Danmark har taget verdensmålene til sig og – blandt andet via Global Compact – arbejder struktureret


43


Vi anbefaler, at man fokuserer skarpt på sin kerneleverance og der, hvor man kan gøre den største forskel. Der er ingen, som klapper i hænderne af ubetydelige initiativer på alle 17 verdensmål. Det er også en fejl, hvis man tror, at processen nogensinde slutter …

med at udvikle forretningen i en mere bæredygtig retning, siger Lotte Hansen. Det kan give nye forretningsmuligheder og være med til at sikre, at eksisterende kunder bliver ved at være kunder. Åbne døren for samarbejder med andre virksomheder. Og så kan det tiltrække og fastholde de dygtigste medarbejdere. – I Danmark er klimaet røget til tops, når det handler om, hvad danskerne interesserer sig for ved et folketingsvalg. Det er tydeligt for enhver, at vi skal i gang med at tænke på nye måder. Og derfor er der også en stigende interesse for, at virksomheder arbejder med verdensmålene. Målene gør det håndgribeligt for folk at forstå, hvilke løsninger der kan trække verden i en bedre retning, siger Lotte Hansen. Handling bag visionerne Hun forklarer, at tilslutning til Global Compact ofte bliver efterfulgt af en fokuseringsøvelse. Den enkelte virksomhed kigger indad for at finde ud af, hvordan det, den leverer, bedst muligt bidrager til verdens bæredygtige udvikling. – Vi anbefaler, at man fokuserer skarpt på sin kerneleverance og der, hvor man kan gøre den største forskel. Der er ingen, som klapper i hænderne af ubetydelige ini-

44

tiativer på alle 17 verdensmål. Det er også en fejl, hvis man tror, at processen nogensinde slutter. Vi har ikke at gøre med en ISO-certificering, som ender med, at et skema er udfyldt, så man kan gå videre til noget andet, siger Lotte Hansen, og fortsætter: – Global Compact kræver, at du hele tiden er på en rejse, hvor du sætter nye mål og lever op til de mål, du har sat dig. Ambitionerne skal være større end dem, du kan løfte i dag. Du må ikke være tilfreds med det, du allerede gør, for verden har brug for mere. Du skal turde skrive, at du vil være neutral på et parameter eller nå ud til mange flere, end du gør i dag, velvidende, at du ikke aner, hvordan det skal lykkes – for det giver aspiration til at nå målet. Kloden har brug for, at vi ikke hviler på laurbærrene. Og det er der i øvrigt heller ikke nogen af de virksomheder, vi hjælper, som får lov til, påpeger hun. Løsninger på globale udfordringer I foråret 2019 indledte Hansen & Ersbøll Agenda et samarbejde med e-Boks, som i 2018 tilsluttede sig FN Global Compact. Lotte Hansen har hjulpet med at kortlægge, hvordan e-Boks kan bidrage til at løse de udfordringer, verden står overfor. – Selv om bæredygtige, digitale løsninger er en del af e-Boks’ DNA, har der været en stor lyst til at sæt-


Blikket er rettet mod bæredygtige beslutninger Tankegangen er ikke ny, men med tilslutningen til FN Global Compact har e-Boks systematiseret sit fokus på at skabe bæredygtig forandring. Det forklarer Susanne Søndahl Wolff, kommunikationsdirektør i e-Boks.

te barren højt med ambitiøse målsætninger. Verdensmålene fokuserer blandt andet på personsikkerhed, og her kan e-Boks løfte en væsentlig opgave. I Danmark tager vi for givet, at vi er sikret retten til vores egne data, men det er ikke en selvfølge i andre lande. Ved at udbrede sin løsning til nye markeder kan e-Boks bidrage til at sikre flere borgeres rettigheder, siger Lotte Hansen. – Det nye med verdensmålene er netop, at man ser dem som et strategisk afsæt for at gøre en forskel i verden, samtidig med at man tjener penge. Det er formentlig derfor, at det endelig er lykkes at få politikere, virksomheder, byer og organisationer til at arbejde synkront efter de samme mål, forklarer hun

Hvorfor valgte e-Boks at tilslutte sig FN Global Compact i 2018? Der er en stigende bevågenhed omkring Global Compact og FN’s verdensmål på verdensplan. Derfor er det naturligt, at e-Boks, som bygger sin forretning på at levere bæredygtige, digitale løsninger, supporterer det mål og medvirker til at fremme en positiv global udvikling. Hvordan påvirker det den måde, som e-Boks har ageret frem til nu? Det er på mange måder en forlængelse af det arbejde, vi allerede gør i dag. Gennem vores digitale post og dokumenthåndtering bidrager vi til at nedbringe forbruget af papir og derigennem også vand til papirproduktion. Men vi vil gerne sætte barren højere. Vi har blandt andet sat ambitiøse mål for reduktion af papir- og vandforbrug samtidig med, at vi vil sikre flere borgere deres legale rettigheder ved udbredelse af flere digitale postkasser internationalt. Hvad kommer der konkret til at ske i 2019? Vi har i april 2019 indsendt vores første Communication on Progress 2018 rapport til FN. I denne rapport beskriver vi, hvordan vi vil arbejde med at reducere papir- og vandforbruget med et mål om at kunne spare miljøet for tæt på 9.000 tons papir og dermed 3 milliarder liter vand i 2019. Og i 2030 er det vores ambition, at vi kan have nedbragt papirforbruget med tæt på 25.000 tons papir, eller det der svarer til 8,6 milliarder liter vand. Samtidig har vi sat os som mål at være 100% CO2 neutrale i 2030

FAKTA e-Boks og FN Global Compact   e-Boks har siden sin begyndelse i 2001 bygget sin forretning på at levere bæredygtige digitale løsninger.   De cirka 500 millioner dokumenter, som bliver sendt gennem e-Boks, sparer hvert år samfundet for mere end 8.002 tons papir.   e-Boks’ vision er at skabe bedre digitale samfund og dermed fortsat bidrage til en bæredygtig samfundsudvikling. 45


LykkeLiga løb med Danskernes Idrætspris Det nordjyske projekt LykkeLiga – et nationalt håndboldhold for udviklingshandicappede børn – vandt Danskernes Idrætspris ved DR sportsshowet Sport 2018. LykkeLiga er et initiativ, der samler udviklingshæmmede børn om håndbold. Bag projektet står den tidligere professionelle håndboldspiller Rikke Nielsen, som blev hædret for sin indsats ved Sport 2018-showet. Siden projektet så dagens lys er det kun gået én vej, og det er frem. I dag findes der 39 hold på landsplan. Netop på grund af den store udvikling, LykkeLiga har gennemgået, vinder konceptet Danskernes Idrætspris 2018.

Danskernes Idrætspris gives til det projekt, aktivitet eller initiativ, der på inspirerende vis er med til at styrke, udvikle eller nytænke foreningsidrætten i Danmark. Med prisen følger 100.000 kroner til LykkeLiga. Alle danskere kan indstille initiativer og stemme på, hvilket initiativ der skal vinde. Intet mindre end 16.803 danskere var inde på danskernesidrætspris.dk og stemme på deres favorit til prisen. Prisen er præsenteret af e-Boks i samarbejde med Danmarks Idrætsforbund og DR P4.

Foto: Lars Møller

Inspiration for andre Ideen til LykkeLiga stammer tilbage fra 2016, hvor Rikke Nielsen savnede noget sport, som hun kunne lave

sammen med din datter Magda, der har Downs Syndrom. Det gik hurtigt op for Rikke Nielsen, at der ikke fandtes noget sted at spille håndbold for børn med et handicap som hendes datters. Målet med LykkeLiga er at skabe en helt ny ramme for netværk for børn med udviklingshandicap og deres familier på og uden for banen. Når LykkeLiga ender som vinder af prisen, skyldes det i høj grad den udvikling, LykkeLiga har været igennem, og den måde projektet har inspireret resten af landet

FAKTA

46


Foto: Kim Agersten

Anbragte børn får en oplevelse for livet Danmarks internationale tennisstjerne Caroline Wozniacki brugte en dag på tennisbanen med 23 anbragte børn og unge. I efteråret var hun værtinde for et tennisevent arrangeret af Børnehjælpsdagen og e-Boks. Glade børn, store smil kombineret med begynderserv og stjernedrys. De elementer dannede rammen om en helt særlig dag arrangeret af e-Boks og organisationen Børnehjælpsdagen. Her fik 23 anbragte børn og unge mulighed for at svinge ketsjeren i duel mod verdensstjernen Caroline Wozniacki. Arrangørerne bag eventet glæder sig over, at super-serveren gav børnene en oplevelse for livet: − Formålet med dagen er at give børnene en helt særlig oplevelse, hvilket det jo er at møde en verdensstjerne som Caroline. Vi håber også at inspirere børnene til at dyrke motion, fordi det er vigtigt for vores mentale velbefindende. Derudover knytter børn venskaber ved at være en del af en idrætsklub, og det vil vi gerne bakke op om, siger Susanne Søndahl Wolff, kommunikationsdirektør i e-Boks.

en vej til nye venskaber. Det kan Caroline Wozniacki selv nikke genkendende til med sit engagement i tennisverden, der har skabt grobund for gode venskaber. − Jeg håber, jeg kan inspirere børnene til at dyrke sport, så de kan få gode relationer og komme ud at røre sig. Jeg har personligt fået mange stærke venskaber gennem sporten, og det betyder meget for mig, hvis jeg bare kan inspirere et par af dem, fortalte Wozniacki. e-Boks er Caroline Wozniackis danske sponsor og støtter samtidig organisationen Børnehjælpsdagen

Foto: Kim Agersten

Sport skaber venskaber Børnene, der deltog, bor enten i plejefamilier, på et opholdssted eller på døgninstitution. Det er fjerde gang, at eventet løber af stablen, som denne gang havde fokus på, at sport og foreningsliv styrker relationer og kan være 47


Finansielle milepæle i 2018 2018 blev et succesfuldt år med pæne vækstrater. Trods massive investeringer i ny udvikling er der leveret på både top- og bundlinje.

+11,5 % ift. 2017

Vækst i omsætning og fokus på styring af kapacitetsomkostninger har givet e-Boks A/S et solidt plus på bundlinjen i 2018. Nu skal e-Boks-platformen udvikles videre, så brugerne får adgang til endnu flere selvbetjeningsløsninger. Her præsenterer vi nogle af højdepunkterne fra året i tal.

+320% Investering i ny tech stack

Vækst 11,5%

Udvikling i omsætning e-Boks lander et solidt resultat i 2018 med en nettoomsætning på 214,6 millioner kroner, hvilket er 22,3 millioner mere end i 2017.

25,2

33,2

52,0

59,3

73,2

85,2

101,1

107,2

147,8

170,1

174,4

192,3

214,6

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

48


Hoved- og nøgletal for koncernen e-Boks A/S

2018 2017 2016 2015

HOVEDTAL Nettomsætning

214.570

192.292

174.375

170.109

Bruttoresultat

75.637

84.803

69.146

49.645

Driftsresultat

17.408

25.334

9.047

6.603

Årets resultat

13.873

19.968

473

29

137.097

109.483

82.358

65.945

Egenkapital

37.890

36.227

17.251

16.591

Pengestrømme fra driftsaktivitet

41.726

19.187

12.839

12.216

Pengestrømme fra investeringsaktivitet

(48.419)

(15.103)

(5.355)

(1.265)

Pengestrømme fra finansieringsaktivitet

(12.000)

(81)

(11)

(18.326)

71

70

64

50

Samlede aktiver

Antal medarbejdere (Gns. stk) NØGLETAL Overskudsgrad

8,1 13,2 5,2 3,9

Afkastningsgrad

12,7 23,1 11,0 10,0

Egenkapitalens forrentning i procent

37,4

74,7

2,8

0,1

Soliditetsgrad i procent

27,6

33,1

20,9

25,2

Hoved- og Nøgletal er defineret og beregnet i overensstemmelse med Den Danske Finansanalytikerforenings gældende version af “Anbefalinger & Nøgletal”.

49


Omsætning

Årets resultat 13,9 mio.

Med en vækst i omsætningen på 11,5 procent og et resulat før skat på 17,4 millioner kroner kan e-Boks se tilbage på 2018 i et positivt skær.

164,9 mio. Omsætning fra private kunder

Omsætning fordelt på kunder

49,6 mio.

Omsætning fra offentlige kunder

God indtjening på signeringer De digitale signeringer har performet godt og vinder indpas stadig flere steder. I 2018 blev over 4 millioner dokumenter underskevet digitalt i e-Boks. 50


Sverige 4,4 mio.

Finland 10 mio.

Danmark 190 mio.

Norge

9,2 mio.

Omsætning i Norden Danmark er fortsat e-Boks’ stærkeste marked, men 2018 bød også på en stigning i aktiviteter i de øvrige nordiske lande. Bevægelsen mod en mere åben platform med services fra andre leverandører skal samtidig styrke e-Boks’ gennemslagskraft på nye markeder, hvor flere selvbetjeningsløsninger vil give e-Boks en større relevans hos nye brugere fra dag et.

51


Øvrige højdepunkter 2018 bød på fremgang på en række andre parametre. Antallet af sendte dokumenter er fortsat stigende samtidig med, at nye ydelser som betaling langsomt vinder frem. Disse aktiviteter har også ført til, at antallet af logins er steget. Brugerne har i den grad taget e-Boks til sig. I 2018 blev der sendt 485 millioner dokumenter til e-Boks’ brugere. For blot et år siden i 2017 hed det tal 442 millioner. Samtidig håndterede e-Boks 27 millioner logins per måned i 2018 på app og web, mod 23 millioner i 2017.

Sendte dokumenter i 2018, fordelt på 16 mio. brugere globalt

52


Mobil

69% 71% 2017

2018

Web

Fordeling af login på e-Boks

31% 29% 2017

2018

Global Compact 2018 rapport

Our 2030

ambition

e-Boks har siden sin begyndelse bygget sin forretning på at levere bæredygtige digitale løsninger.

ns ables citize e-Boks en human righ tal fundamen can access private andt a ch

the to protect ns we take ns and The actio s of citize ht rig l ta fundamen law the rule of safeguard closely 16, which to SDG detail contribution we provide more ition for our Below, a 2030 amb for growth. this ambition. We have set rational strategy rds aspi take towa tracks our actions we concrete about the

2030 2025 2019 2018

I 2018 tilsluttede e-Boks sig FN’s Global Compact i ønsket om at fortsætte med at sætte mål for den bæredygtige samfundsudvikling.

In 2018 the s of user numbers on was 16 milli

t l Compac UN Globa Progress n o n o icati Commun

number Grow our of users to 19 million

le abou e-Boks, peop lips, information Through ing scho digital pays child start the s example their sage about their is part of a mes t yourself right police, or mation abou work, if people’s not la reliable infor will only it But mation will democracy. their personal infor that ou that to ensuring d trust mitte can com rs. We are ks neighbou e-Bo , Use of ks Terms e here: e-Bo mor d Rea

to securing Contributing l rights, people’s lega freedoms, fundamental , secure and tities public legal iden access to nt transpare ns te institutio and priva

th feguards e-Boks sa n d confide privacy an istently and system

number Grow our of users to 30 million

cons digital mail we work At e-Boks le receiving verifyin iality. Peop selves – from confident about them and having the rig , information sa a third party have the shared with gh e-Boks they are a sent throu Messages the moment cannot b from t on effec they take that informati delete user ensuring not by s right ks may erty. e-Bo Users, ho the profile. private prop to h ed deat n relat n time. Upo given information at any give can be information the heirs , and only deceased Use, Terms of : e-Boks here e mor Read

number Grow our of users to 23 million

to control The right rself about you infomation

s secure e-Boks ha mpli co that are in s standard

ure ess to sec from Digital acc protected information people unathorized

2018

e gies, proc the technolo mation. e-Boks has ial infor confident 1c private and has been ISO 2700 ks we provide 2015, e-Bo Through PWC centre su standard. data external includes our ent Board, supported ly, l. Collective the Managem personne res and security space and r security in the cybe e-Boks Wa e here: The Read mor

is system that kA secure against brea nce protected the surveilla down and s or busines from State

Enecting the ess of Prot

e Busin

1.5 billion

16

945 million 533 million digital 485 million s document annually s

15,592 ton

8,794 tons

s

24,750 ton

Download e-Boks Communication on Progress 2018 rapporten

of 8,000 tons ed paper sav

s

3 billion liter

5.4 billion

liters

8.6 billion

liters

liters of 2.8 billion ge water usa saved

2018

2019

2025

2030

Acto landfill. contributes g 1 ton sheds and , producin UNESCO liters of 12: cording to ires about 350.000 d to SDG sumppeople’s committe of paper requ equivalent of 7 n and Con e-Boks is ble Productio r – or the wate Responsi r usage. global d Bank, annual wate tion. ning to the Worl etion of rapid depl etion – mea ral According onurce depl halting the natu 12 – Resp The key to consume natural reso urces is SDG sumption. We which we be rethey can natural reso Con the rate at each contriuction and faster than sible Prod resources ition for our lly to ing by 45% – is grow people a 2030 amb ifica d n set spec ishe billio have plen more 1.1 footdy now current SDG 12 – the material bution to year. Alrea r, and at the uce iwate Red will amb to .1: tion ss target 12.2 ta and per GDP. Our this situa lack acce umption, growth thirds of print per capi rate of cons e. By 2025, twoaspirational overwater s with an ed with our tion align only get wors n may face stry aipopulatio e-Boks align r indu to the sust target for the world’s and pape decontributing ety through The pulp of ing s. n grow tage visio soci the all shor of ributes to lopment threanable deve not only cont our natural forests, ity, formation n of and biodivers digital trans forestatio ral habitats our freshwater tening natu a strain on it also puts

53

12.2.1: to reduing Contributing footprint l the materia and per ita per cap GDP

21


Bestyrelsen

Direktion

PETER KJÆR JENSEN

CHARLOTTE SVENSSON

ULRIK FALKNER THAGESEN

Født 1969

Født 1967

Født 1971

Bestyrelsesmedlem siden 2016.

Bestyrelsesmedlem siden 2017.

Administrerende direktør siden 2017.

Head of PostNord Danmark / CEO i Post

Head of BA Communication Services i

Danmark A/S. Medlem af bestyrelsen for

PostNord og medlem af koncernledelsen

Post Danmark A/S siden 2016.

siden 2017.

Øvrige tillidsposter:

Øvrige tillidsposter:

Bestyrelsesmedlem i PostNord Logistics

Bestyrelsesmedlem i Boozt Fashion AB, i

A/S, PostNord Logistics GmbH, PostNord

Tidningstjänst AB, Svensk Adressändring

Logistics TPL A/S, eHUBnordic ApS samt

AB og Adresspoint AB.

bestyrelsesformand Enigma.

FRODE ÅSHEIM

MARTIN SKOV

JESPER LIND BREUM

Født 1978

Født 1976

Født 1969

Bestyrelsesmedlem siden 2018.

Bestyrelsesmedlem siden 2018.

Executive Director / CFO siden 2017.

Group EVP Corporate Services og

Finance Director og Head of Strategic

country director Nets Branch Norway.

Projects; Business Finance i Nets.

Øvrige tillidsposter:

Øvrige tillidsposter:

Styreleder Nets Norsk Infrastruktur

Bestyrelsesmedlem i Nets Estonia AS

og Edigard.

og Nets Cards Processing A/S.

54



E-BOKS A/S • HANS BEKKEVOLDS ALLÉ 7 • DK-2900 HELLERUP • TELEFON 70 21 24 00 • WWW.E-BOKS.COM CVR.NR.: 25 67 41 54 • HJEMSTEDSKOMMUNE: GENTOFTE