Sct. Andreas & Sct. Therese Kirke - nr. 1-22. feb., marts & april 2022

Sct. Andreas Sct. Therese Kirke Nr. 1 - 22. Feb., marts & april 2022

Præsten skriver Når man tager i betragtning, hvor meget menighederne i vore dage må kæmpe for at bevare deres eksistens, hvor meget de må kæmpe imod resignation og stagnation, så forstår man den skjulte længsel efter de første kristnes begejstring. Vi savner deres begejstring og de karismer, som Ånden dengang indgav. Men er disse nådegaver ikke også til stede i Kære menighed, vore menigheder? Jeg tror, at de Sædvanligvis ser vi tilbage på de nådegaver, Paulus taler om i Koallerførste kristne menigheder rintherbrevet (1.Kor 12), er kilder, med beundring, og der er ikke som igen kunne blive virksomme blot tale om en nostalgisk mo- i vore menigheder. delune. Vi misunder disse tidlige kristne for det liv og den sponta- Dengang i Korinth var der i menitet, de udviste, for karismerne nigheden ekstatiske fænomener, - Åndens gaver - som iflg. Paulus’ som truede med at splitte menigbreve gav disse menigheder en heden, og det var Paulus’ opgave usædvanlig dynamik og aktivitet. at søge at få kontrol over disse fænomener, så de blev frugtbare Intet af alt det synes at være til for menigheden. For ham var disstede i vore dages kirkelige liv. se fænomener - og så tungetalen Sognepræst: p. Minh Quang Nguyen Bernstorffsvej 56 2900 Hellerup Tlf.: 51 32 88 96 E-mail: nmqdk@katolsk.dk

Menighedsrådsformand: Frode Lundsteen Strandvejen 130 2900 Hellerup Tlf: 29 89 79 89, E-mail: mr-formand@sa-st.dk

Redaktion: Bent Thorkilsen (ansv. redaktør) E-mail: sognebladet@sa-st.dk

Andenpræst: p. Jørgen Erichsen, Ordrupvej 78A, 1tv.

2920 Charlottenlund Tlf.: 39 64 30 39

Sognekontor Bernstorffsvej 56, 2900 Hellerup.

Tlf: 20 31 30 95.

Kontortid: Tirsdag kl. 10.00 – 13.00 Web: http://sa-st.dk/

Layout og tryk: Stenby Tryk A/S

Organist i Sct. Therese: Christian Rangel

MobilePay: 76 645

Medarbejdere i dette nummer: P. Quang, Gertrud Messersmidt og Astrid Andersen

Seneste aflevering af indlæg til næste sogneblad: 4. november 2021.

Sendes til: Bent Muus Thorkilsen, Bernstorffsvej 56, 2900 Hellerup. email: sognebladet@sa-st.dk Forside: Foto af p. Quang Minh Nguyen

- Åndens gaver, og han indordne- man nådegaven, og den degenede dem under alt det, som kunne rer til at blive en ’færdighed’, der opbygge menigheden - ja, endog udnyttes til egen fordel. var uundværlige for et godt fungerende menighedsliv.

Man må ikke overse, at det ved I dag vil vi overveje disse karis- nådegaver, der er givet af Ånden, mer - disse nådegaver, og måske drejer sig om noget dynamisk, kan det inspirere vort menig- som skal lede menigheden fremhedsliv. Der er meget at overve- ad og ikke bremse den - et ’dyje. De enkelte nådegaver er hver namisk princip’. Nådegaverne må for sig helt specielle gaver, for- vise sig, når man i en menighed skellige fra hinanden og afstemt tager fat på konkrete opgaver og efter det enkelte menneskes in- søger at finde en løsning i overdividualitet. For eksempel har ét ensstemmelse med evangeliet. menneske den karisme at virke Da de økonomiske, sociale og overbevisende alene ved sin per- historiske betingelser med tiden sonlighed, en anden kan begej- ændrer sig, bliver der helt autostre ved sine ord, en tredje tjener matisk tale om en indre kirkelig næsten i det stille, en fjerde på- udvikling. I konfrontationen med tager sig administrationsopga- nye opgaver ændrer ikke blot opver, som er nødvendige i ethvert fattelsen af kirken sig, men den større fællesskab. Karismernes bliver ved disse aktiviteter ført i forskellighed er en forudsætning retning af den fuldendelse, den for, at mennesker engagerer sig tilstræber. Hvorfra kommer disse i et fællesskab og i samarbejdet nådegaver, disse aktiviteter? kan bidrage med sin særlige andel.

De første kristne menigheder var overbevist om, at Jesus ikke forEnhver nådegave har en tjenende blev i graven, men at han opstod. funktion for helheden. Isoleret er Paulus udviklede denne overbeog bliver den enkelte nådegave visning og indså, at Jesus lever viet fragment og således af lavere dere i kirken ved sin ånd. Hvad Jeværdi. Er man ikke parat til at stil- sus begyndte i sit jordiske liv, har le sin individuelle nådegave i me- mennesker ikke lov til at glemme nighedens tjeneste, ødelægger - de skal fortsætte det og give 3

det ny form. Denne opgave skal alle troende deltage i, og alle har i dåben fået Guds ånd. Enhver er også i stand til - efter bedste evne og kræfter - at bidrage til at opfylde denne store opgave, for da enhver har fået ånden, vil åndens individuelle gave til den enkelte udvikle en ægte nådegave, når den bliver anvendt til menighedens bedste.

Hvis nogen ser bort fra denne øverste norm og i stedet stræber efter egen fordel, så er det egoismen, der bliver det egentlige motiv for aktiviteterne. Selv når nogen bevidst vil arbejde for menigheden, men ikke er parat til at samarbejde med de mange andre i menigheden, som også har noget vigtigt og noget andet at gøre for menigheden, må vedkommende erkende den isoNår man tror på og anerkender lerede nådegaves fattigdom og Jesus som verdens Herre, og utilstrækkelighed. når man lader hans ånd virke, så kan og må der blive tale om Det er netop de forskelligartede en mangfoldighed i handling - kræfters enstemmige samaralt efter hvilken opgave, der er bejde, der genspejler de kristne i centrum, og hvilke nådegaver, menigheders farver og liv. Det den enkelte har til rådighed. En- er sådan Paulus ønsker det. Når heden er sikret ved den fælles mange forskellige nådegaver er bekendelse til Jesus. Man må givet til mange menighedsmedholde fast i, at alle disse karis- lemmer, erfarer den enkelte i matiske, kirkelige aktiviteter er menigheden relationerne til de funderet i troen. Hvor vigtig alle andre og til helheden. På denne disse aktiviteter så end er i og måde lærer enhver at arbejde for for sig - f.eks. karitativ tjeneste fællesskabet. og administrative opgaver - så får de egentlig først værdi ved Karismerne har også et andet den trosholdning, i hvilken de formål. Alle nådegaver har en blev modtaget af den enkelte. impuls for mission, og ved at Denne forståelse af nådegaver- styrke de enkelte menighedsne viser os, at den øverste norm medlemmer i troen, skal udenfor kristnes engagerede handlin- forstående vindes for troen. Det ger er menighedens ve og vel. er klart, at almindelig menne4

skelige kvaliteter: varme, hjælpsomhed, åbenhed for næstens problemer og nød har en stor værdi. Her viser det sig igen, at en menneskelig færdighed, som er fællesskabsopbyggende, udvikler sig til en nådegave, når den anvendes på opbygning af trosfællesskabet.

nighedsrådsvalg, så at du kan komme til at bidrage med din tid og energi til kirkens vækst.

Og hvis du ikke vil eller kan være med i menighedsråd, så husk, at du har fået en unik nådegave og ene som kan være alle til gavn.

Ingen har grund til at rose sig af de nådegaver, Gud har givet den enkelte. De er Guds gaver og skal bruges efter deres hensigt: at støtte og opbygge Guds menighed. Alt i alt pointerer Paulus, at d kristnes grundlag også når det drejer sig om nådegaverne – er bekendelsen til Kristus. De mangfoldige nådegaver kan og må ikke være årsag til splittelser og grupperinger i menigheden, for de er netop til for at opbygge menigheden. Menigheden er ét legeme med mange funktioner og enhver i menigheden har en funktion til gavn for enheden. Alle enkelte nådegaver har egentlig kun betydning, hvis de gavner helheden, fællesskabet.

I de seneste år har man genopdaget den høje sociale værdi af livet i et fællesskab. Forsøget på at finde nye former for et liv i fællesskab har på det kirkelige område medført nye eksperimenter. Der opstod såkaldte ’integrerede menigheder’, hvor kristne fra forskellige sociale lag og med forskellig dannelse fandt sammen i et intensivt fællesskab, hvor hver enkelt er parat til at overtage en for vedkommende afpasset opgave for fællesskabet. Er vi - til trods for sådanne eksempler – fortsat af den mening, at der ikke i vor tid findes nådegaver, karismer? Det er op til os, om vi vil opdage dem på ny og gøre dem frugtbare for De bedste hilsener vor egen menighed.

P. Minh Quang Nguyen Til april skal vi igen afholde menighedsrådsvalg. Vil du ikke være med til at stille op til me-

5

Redaktøren takker af

Efter at have sørget for sognebladets udgivelse i snart 27 år har jeg besluttet, at det er på tide, at jeg holder op. Da jeg begyndte i 1995, var det for at hjælpe biskop Kozon. Han var dengang efter sin bispevielse forblevet vores sognepræst. Efter at Martin Ryom havde fået for travlt til at kunne nå at skrive sognebladet, viste det sig umuligt for ham at finde en afløser. Det var den gang et stort arbejde, for alle indlæg skulle skrives ind på en computer. Eller også skulle man klippe og klistre indlæggene fast på A5 ark og kopiere. Man havde jo ikke e-mail dengang.

Da vi i 2004 fik en ny sognepræst, ville jeg holde op, men blev overtalt til at vente til efter mit 10-års jubilæum. Det gik ubemærket hen. Nu var der i mellemtiden sket en så kæmpe udvikling i computerhjælpen, at det ikke mere kunne sammenlignes med ’gamle dage’, og jeg besluttede så, at jeg ville fortsætte, så længe jeg syntes, at det var morsomt.

En meget stor lettelse var det også, da vi for et par år siden fik Stenby Tryk A/S til at stå for layout og tryk. Det gjorde desuden bladet professionelt, i farver og med mange billeder.

Gennem årene har der været brugt megen tid på at læse korrektur, det har været et stort arbejde og jeg vil derfor her takke min kone og Felicity Pors for at have villet bruge så megen tid på at finde fejl og mangler. Især har ’SOGNETS KALENDER’ været meget tidsrøvende. Den er nu i øjeblik6

ket udgået på grund af coronaen og det vil måske også vise sig, at den er overflødig, nu hvor vi har en fungerende hjemmeside. Til slut vil jeg også takke vores bogtrykker for den store hjælp, han har været, blandt andet med at finde egnede billeder til mine indlæg om helgener. Det har været en dejlig tid, en tid som jeg ser tilbage på med stor glæde.

B. M. Thorkilsen

Stor TAK til redaktør Bent Thorkilsen

Efter 27 år som redaktør af sognebladet stopper Bent Thorkilsen.

For den store indsats vil jeg gerne, på vegne af alle i menigheden sige TAK. En stor tak også til Bent hustru, Rita, som har hjulpet ham igennem årene. Vi takker Bent og Rita for en fortrinlig og uforlignelig indsats i sognebladets tjeneste, og vi ønsker ham al mulig held og lykke med tilværelsen. Må Gud belønne Bent og Rita for den tjeneste, de yder for at hjælpe menigheden her hos os.

De bedste hilsener P. Quang Minh Nguyen

Julefrokost i Sankt Therese kirke

7

Onsdag den 15. december, som senior, har jeg deltaget i Skt. Theresa kirkes julefrokost. Her var man sammen med kendte og ukendte ansigter, og som ny i menigheden kunne man godt føle sig lidt udenfor. Den følelse forsvandt dog hurtigt, idet alles øjne virkede tillidvækkende.

Festen begyndte i kirken med messefejring, og et par kærlige ord med på vejen. Efter en kort gensidig præsentation, mærkedes det med det samme, at man var sammen med trosfæller. Herefter kunne vi begive os til spisesalen, hvor der var pyntet og dækket smukt op. Der serveredes festmiddag med flæskesteg med sprød svær og alt tilhørende, rødkål, hvide og brunede kartofler, sødt og surt mm. Som dessert, risalamande med mandel og mandelgave.

Det var dejligt at opleve hvad hver især medbringer udefra i verden.

Det er en ny måde at være menighed på. Der var feststemning, der blev sunget julesange og salmer, der blev quizzet og delt præmier ud til de skarpeste hjerner.

Man fandt hurtigt ud af, at her var en menighed med alle mulige nationaliteter, og man mærkede alle de ressourcer, der var i menigheden, hvilket er en berigelse for en menighed. Denne fest kommer ikke blot fordi det er december og adventstid, men fordi der er en menighed med dynamoer bag. Det mærkedes at nogle ildsjælene udelukkende hørte til de indbudte denne dag, og kunne bidrage afslappet til samværet. Og andre ildsjæle havde sørget for bordpynt og serveringen, delt sangblade ud og hentet præmier mm. Det er også dem, der sidder fordybet i kirken under tilbedelser og messer på hverdage.

Det er dem, der har øje for de nye, og sender små genkendelsessmil – dem, der er sammenhængskraften i en levende menighed. Stor tak til dem og til sognepræst p. Quang for at sådanne vellykkede begivenheder kan finde sted. Tak fra en taknemmelig ny i Skt. Therese menighed.

Kærlig hilsen fra Ruth

8

BØN

Herre, min Gud. Dit første og største bud er kærlighed.

Engang vil du spørge mig ikke om det, jeg har præsteret, ikke om det, der er lykkedes for mig, men om, hvor stor min kærlighed var. Din norm for alt, hvad jeg gør og er, er kærligheden.

Herre, min Gud. Mine forsøg på at vise kærlighed er ofte så jammerlig.

Jeg er så dybt tilpasset de normer, som samfundet, politikken, økonomien og den offentlige mening opstiller. Ofte lægger jeg mere vægt på, hvad andre tænker om mig, end hvad du mener om mig.

Hjælp mig, Herre, så jeg kan gennembryde de gængse normerog give plads til dit bud om kærlighed i mit liv.

Amen.

9

Hvordan praktiserer vi som katolsk familie vor katolske tro

Vi er en helt normal familie på 6. Far( Henrik), mor (Annette) og 4 børn.( Veronica 23, Cornelia 14, Linus 10 og Felix 7). Men måske er vi ikke helt så almindelige igen. For det første har vi 4 børn, og når vi så fortæller folk at vi er katolikker, så er de sikre på, at vi er lidt underlige. For hvem tror dog på Gud i Dagens Danmark? “Og går I så også i kirke og beder og sådan noget?” Det korte svar er : “ Ja”. Det lidt længere svar kommer her: Vi er så heldige, at både Henrik og jeg er født og opvokset som katolikker, så vi trosmæssigt er enige. Dvs. at vi altid har vidst, at vores børn skulle opdrages som katolikker.

For os er det, at være kristen, at være katolik, lige så essentielt som at trække vejret. Dine lunger trækker vejret for dig, men hvis du et øjeblik tænker på din vejrtrækning, så mærker du alt det, der sker i din næse, lunger, mave, ja, i hele kroppen. Og jo dybere og bedre du trækker vejret, jo bedre har du det. Sådan er det også med vores tro.

I vores hverdag taler vi ofte om Gud. “ Hvad ville Jesus have gjort her”, “ Hvorfor står der i Bibelen at xxx”, “Gud har med garanti skabt 10

myggen ved en fejl!” Vi taler om helgener og om højtider i kirken. Om sakramenterne. Ikke fordi vi skal tale om Gud, men fordi Han skal være så naturlig en del af vores liv som muligt. Det skal være OK at tale om Gud. I verden er det ofte tabu. For der er noget om, at hvor din skat er, der vil også dit hjerte være. Hvis man er opmærksom på en ting, det kan være en rød bil, så ser man pludselig mange flere røde biler i trafikken.

Vi beder bordbøn og aftenbøn. Til vores aftenbøn beder vi Fadervor, Hil dig Maria og Ære være Faderen. Og så beder vi bagefter for, hvad vi synes der er brug for. Fx beder vi for de børn som ikke er så heldige som os. For dem som ingen beder for. Og for at corona må stoppe. Nogle dage beder vi rosenkrans i stedet.

Vi følger kirkeåret sammen. Og taler om de højtider som nærmer sig. Fx har vi tradition for, at Jesusbarnet lægges i krybben d. 24 om aftenen. Og i hele december er de tre hellige konger på vej. I fasten prøver vi på at spise mindre slik, pengene der skulle have været brugt til slik, bliver til påske givet til de fattige. Og påskesøndag SKAL man spise chokolade. Helst hele dagen! Om søndagen går vi i kirke sammen. Også selvom det kan være kedeligt. For vi kan godt give den ene time til Gud om ugen. Som små tegnede ungerne i malebøger under prædikenen, hvis de keder sig nu, kan de tale med Gud. Vi fandt hurtigt ud af da de var små, at hvis vi sad bag i kirken, så kunne de ikke følge med. Så vi prøver altid at sidde langt nok fremme, til at alle kan se og være med. Vi har altid taget børnene med i kirke. Fra de blev født. Hvis de har larmer for meget, er vi gået ud med dem. Men på denne måde er de vokset op med/ i kirken.

Den er en naturlig del af deres uge og af deres liv. Vi går både i kirke i Skt. Andreas og i Skt. Therese, og børnene sætter både pris på en stillemesse og på en familiemesse. Men som Linus siger: jeg kan nu godt lide, når de synger med glæde. Så bliver man glad indvendig.

11

Vi deltager så vidt muligt (corona tiden undtaget) i menighedslivet og i valfarter. Vi tager indimellem til messe i div klostre. For at børnene skal se, at der findes nonner/ordensliv. I eftersommeren besøgte vi et kloster i Clervaux i Luxembourg, hvor vores yngste med stor undren konstaterede, at der fandtes munke. “ Mor! Hvor er alle nonnerne henne?”.

Der kan måske virke strengt, at de ikke selv må vælge om de vil med i kirke. Men de må heller ikke selv vælge om de vil i skole eller om de vil have børstet tænder. Det bestemmer vi voksne for dem.

Fordi vi synes det vigtig og godt for dem. Især i Danmark, som er så sekulariseret. At de ved, hvad det vil sige at være katolik. Både rent praktisk at kunne følge med i en messe, men også at de får en dyb indre og rig tro. Hvor de ved at Gud elsker dem. Og at de aldrig er alene .

Det er også vigtigt for os, at de ikke føler sig underlige og anderledes, fordi de er katolikker. Derfor tager vi fx. til Lourdes, et Maria valfartssted, for at de kan se mangfoldigheden i Kirken. Og at der faktisk findes mange katolikker i verden. De går derfor også på en katolsk skole. Det er altafgørende for os, at de får så bastant en katolsk opvækst som muligt. Så de når de bliver voksne, forhåbentlig selv vælger troen til.

For sammen med familien, er Gud, troen, Kirken, det vigtigste i vores liv. Og det bedste i vores liv, vil vi gerne give videre. Jeg vil slutte af med at give ungerne ordet. Jeg spurgte dem om, hvorfor de går i kirke: Felix: Pga. at jeg skal møde Gud. Og for Guds skyld.

Linus: Jeg glæder mig til at møde Gud igen. Jeg kan godt lide at føle at Gud er nær i Kirken. Og jeg kan godt lide fællesskabet i kirken.

Cornelia : Det er noget jeg er vant til at gøre. Jeg kan også godt lide at være i Guds hus

12

DAGLIGDAGENS TI BUD 1. Kun i dag vil jeg forsøge at leve i nuet uden at løse alle mit livs problemer på én gang.

2. Kun i dag vil jeg være yderst opmærksom på min væremåde: Jeg vil klæde mig beskedent og ikke hæve stemmen. Jeg vil være høflig og ikke kritisere nogen. Jeg vil ikke prøve at forbedre eller opdrage på nogen ud over mig selv.

3. Kun i dag vil jeg være lykkelig i visheden om, at jeg er skabt for at være lykkelig, ikke kun i den næste verden, men også i denne.

4. Kun i dag vil jeg tilpasse mig omstændighederne uden at kræve, at omstændighederne alle sammen tilpasser sig mine ønsker.

5. Kun i dag vil jeg hellige ti minutter af min tid til at læse noget godt, idet jeg husker på, at ligesom føden er nødvendig for kroppen, således er stilhed og lytten nødvendige for sjælens liv.

6. Kun i dag vil jeg gøre en god gerning uden at sige det til nogen.

7. Kun i dag vil jeg gøre mindst én ting, som jeg ikke har lyst til; og hvis det er ubehageligt for mig, gør jeg det sådan, at ingen lægger mærke til det.

8. Kun i dag vil jeg have et dagsprogram; måske opfylder jeg det ikke til punkt og prikke, men jeg har det. Og jeg vil vogte mig for to plager: travlhed og ubeslutsomhed.

9. Kun i dag vil jeg – uanset at det modsatte kan synes at være tilfældet – fuldt og fast tro på, at Guds gode forsyn drager omsorg for mig, som om der ikke var andre på jorden.

10. Kun i dag vil jeg ikke frygte noget. Særligt vil jeg ikke være bange for at nyde det, som er smukt, og at tro på godheden.

I tolv timer kan jeg godt overkomme at gøre det, som ville få mig til at tabe modet, hvis jeg mente, jeg skulle gøre det hele livet.

Johannes XXIII 13

KOMMENDE ARRANGEMENTER Katolsk Ældre Klub – KÆK

Så er der KÆK - møde igen. Tirsdag, d.1. Marts 2022. Messe k. 11,30 i Sct. Andreas kirke.

Derefter frokost i menighedssalen. Cand.mag. Anne Marie Væbele vil fortælle om: Lorenzo il Magnifico, hans samtid og Capello Medici med de hellige tre Kongers rejse til Betlehem.

Tilmelding senest 27. Februar til: Lisbeth 50178971 eller Birgit Hasløv 20313095 Alle er velkomne.

Trosvandring

Mon ikke du har behov for at fordybe dig i Evangeliets budskab og have nogen at dele tanker og spørgsmål omkring troen med? Trovan14

dring vil forsøge at tilgodese dette behov. Vi er ikke en studiegruppe med fokus på indlæring af nye emner, men en gruppe, hvor det er muligt at udveksle tanker og erfaringer om troen. Vil du gerne fordybe dig i din tro? Trosvandring finder sted i Skt. menighedslokalet i Hellerup hver 3. mandag i måneden kl. 18.30 – kl.20.00. Der er plads til debat og spørgsmål. Alle er velkommen til at være med.

Datoer: mandag 21. marts mandag 25. april mandag 16. maj Ansvarlige Sr. Hildegard Doods P. Quang Minh Nguyen

Filmaftener

Film & tro -aftener i Skt. Therese Kirke. Hvor film og tro mødes – filmaftener. Ideen med filmaften er, at vi vil se en inspirerende og tankevækkende film sammen. Efter filmen drøfter vi nogle af de emne, filmen rejser. Det kan fx livs – og menneskesyn, tro, etik, politik, samfundsforhold osv. Aftenerne henvender sig til alle filminteresserede, 15

hvad enten man er vant til at gå i kirke eller ej. Alle inviterer derfor til filmforevisning i Skt. Therese Kirke kl. 18.30 en fredag om måneden.

Efter filmen er der snak, snacks og drinks.

Arrangeret af p. Quang Minh Nguyen.

Datoer: Fredag d. 25. marts Fredag d. 29. april Fredag d. 27. maj

Bowling og fællesspisning for ministranter

Kære ministranter, Vore liturgier er smukke og højtidelig takket være jer ministranter.

Menighedens har stor glæde af jeres tjeneste og har derfor også villet belønne den fine indsats. I er inviteret til bowling og spisning søndag d. 29. maj kl. 11.30.

For mere information og for tilmelding kontakt p. Quang Minh Nguyen på nmqdk@katolsk.dk eller tlf: 51328896.

Menighedsrådsvalget 2022

Der er nedsat en valgstyrelse bestående af Frode Lundsteen, Michala Lange og Jørgen Boesen. Det er besluttet at det kommende menighedsråd skal bestå af 6 medlemmer + præsterne.

Orienteringsmøde: Søndag 13. februar efter messen i Sankt Therese Kirke. Opstilling som kandidat: 6. marts 2022 kl. 16:00, hvorefter man har frist indtil den 16. marts 2022 kl. 16:00 til at gøre indsigelse.

• Alle, som er registreret som tilhørende Sankt Andreas og Sankt Therese Pastorat pr. 14. marts 2022 kl. 16:00 og som senest den 16

3. april 2022 er fyldt 16 år er valgbar til menighedsrådet. Fra den 2. februar 2022 til den 14. marts 2022 kl. 16:00 kan man i sakristiet se, om man står registreret, da valglisterne vil være at finde der i denne periode. Såfremt man ikke står på listen, kan man rette henvendelse til sognepræsten. Man skal betale kirkeskat for at kunne stille op.

• Der kan brevstemmes i perioden 11. marts 2022 til 2. april 2022 ved henvendelse til valgstyrelsen.

• Valget afholdes søndag den 3. april 2022 i følgende tidsrum: Sankt Therese Kirke: 9:00-12:00 og Sankt Andreas Kirke: 12:30-13:00.

• Menighedsrådet konstituerer sig på et møde, som skal afholdes indenfor perioden: 24. april 2022 - 1. maj 2022 og samtidigt udpege menighedens repræsentant til Pastoralrådet

Korsvejen i fastetiden

I fastetiden vil der i Skt. Therese Kirke hver fredag være korsvejsandagt kl.16.00, derefter er der tilbedelse. Kl. 17.00 er der messe.

I Skt. Andreas Kirke vil der også være korsvejsandagt om fredagen i fastetiden fra kl.16.00.

Fasteretræte i Skt. Therese Kirke

Forbindelse med fasten har jeg bedt pater Martin Chase, S.J at komme og holde en eftermiddagsretræte for vores menighed lørdag d. 2. april. Retræten begynder lige efter messe kl. 11.00 og slutter med sakramental velsignelse kl. 15.30. Der vil være oplæg, tid til samtale, bøn, eftertanke, skriftemål samt fordybelse i nogle bibelske tekster om tid. Retræte er gratis, og alle er velkomne.

17

Vågenmiddag i Skt. Andreas Kirke Skærtorsdag den 14. april

Efter skærtorsdagsmessen kl. 15.00 i Skt. Andreas Kirke spiser vi lam sammen i kaffestuen. Der er mulighed for at våge i kirken til kl. 20.00, hvor der afsluttes med sakramentsprocession og velsignelse.

Voksne.............. 75,Børn.................. 30,Familie. .......... 200,Drikkevarer kan købes.

Tilmelding senest søndag den 10. april til Henrik Rønnow Thomsen: Tlf. 2681 3646 eller mail: roennowthomsen@gmail.com Birgit Hasløv: tlf. 2031 3095 eller mail: haslovs@mail.dk (bemærk begrænset antal pladser)

Vågenat i Skt. Therese Kirke

Efter kl. 17.00 messe i Skt. Therese Kirke skærtorsdag den. 14. april, er der er vågenat indtil kl. 12.00. Alle er velkomne til at være med.

Påskeæg jagt i præstegårdshaven

Vi gentager succesen fra sidste år. vi inviterer hermed alle unge og børn igen i år til påskeæg jagt i præstegårdshaven efter kl.10.00 messen, påskesøndag d. 17. april i Skt. Therese Kirke.

Det er gratis at deltage.

Første kommunion i Skt. Therese Kirke 2022

Børnenes første kommunion vil blive fejret søndag den 24. april kl.

10.00. Søndag den 8. maj kl. 11.30 for børn fra RCFA 18

Firmelse i Skt. Therese Kirke 2022

Firmelse finder sted lørdag den 30. april kl. 15.30 Søndag den 22. maj kl. 16.00 for de unge fra RCFA

Fejre mors dag

Mor er den bedste i verden. Enhver mor, ung som gammel, bliver lykkelig over at føle sig elsket af sin familie. Lad os hylde mor. Fejre hendes altid stærke og utrolige indsats for børn og familie. Derfor invitere alle til søndagsmesse d. 8. maj kl. 10.00, for at sige tak til Gud for den ubetingende kærlighed og omsorg vores mor har for os. Mor skal have blomster og gaver, men også en masse kærlighed og bøn. Vi kan nok sørge for roser til alle mødre den dag.

Mini-KUK

Mini-KUK holder møde hver anden onsdag kl.18 - 19.30 i Skt. Therese KUK-lokale. Vi starter mødet med at spise sammen, og derefter har vi forskellige aktiviteter. Mini-KUK er for de 7-11 årige. Møderne ligger fra september til april og bliver arrangeret af Rafael, Pia Kelly, Kirsten Poulsen, Felicity Pors og Kirsten Lange.

Kontakt: kijanlange@gmail.com, mobil 61 66 88 75 Datoer: 9. marts; 23. marts; 6. april; 20. april

Bibelaftener med Johannesevangeliet

Vi ser på, hvordan Johannesevangeliet er bygget op og på de personer, der optræder med navn i evangeliet, dvs. de mennesker, der står omkring hovedpersonen Jesus. Han kalder dem til at følge ham med hver deres historie, og hos Johannes har de hver deres funktion i fortællingen. Vi kender dem fra de andre evangelier, men vi får mere at vide om dem 19

hos Johannes. Man kan sige, at han bruger dem til at få belyst temaer, som er vigtige i evangeliet. Der vil blive udleveret en oversigt med relevante henvisninger, og vi arbejder mere detaljeret med en eller flere af personerne og deres historie i det fjerde evangelium.

Bibelaftener findes sted i Skt. Therese Kirkes menighedssal fra kl.

19.30 – 20.30, den første mandag i måneden: datoer: 7. marts, 4. april, 2. maj.

Medbring Bibel Hanne Gregersen

Havedage i Skt. Therese Kirke

Lørdag 2. april, kl. 11.30-15.00 skal haven ved Skt. Therese Kirke gøres parat til den nye sæson. Der vil blive sørget for frokost (ca. kl.12.00), kage, kaffe, te m.m. Der skal graves op, skæres ned, plantes ... Alle kan være med - en time eller to eller flere! Hvis muligt, tag lidt værktøj med - ørnenæb, beskæresaks o.l. Derefter mødes vi den anden tirsdag i måneden, dvs. 10. maj og 14. juni, kl.14.00-16.00

Havedage i Skt. Andreas Kirke

Her er et par datoer til havedage i SA første halvår. Alle dage er torsdag fra 10-13. Den 31. marts; 7. og evt. 28 april; 19. maj og 16. juni 20

Nyt fra Watoto Skoleprojekt

Det nye skoleår 2021-2022 kom først i gang midt i november 2021, dels på grund af corona epidemien tidligere på året og dels på grund af problemer omkring lærernes lønninger.

Vi havde bedt Institut Sainte Famille om fortsat ikke at have mere end 40 elever i hver klasse, og det har de overholdt. De 10 pladser, som blev ledige, da 7 elever dumpede og 3 forlod skolen på grund af problemer i deres familier, blev besat med nye elever, så vi nu støtter 120 piger og drenge i 8. klasse igen. Desuden støtter vi 19 piger i 9. klasse og en pige i 11. klasse, dvs. 140 elever ialt.

Institut Sainte Famille er en skole, der er blevet bygget med hjælp fra kirken og med arbejdskraft blandt forældrene. Først iår kunne de flytte ind i deres egne bygninger efter de første år at have lejet sig ind et andet sted. Bygningerne blev velsignet af sognepræsten ved skoleårets start. I de nye bygninger er der plads nok til at 7. og 8. klasserne kan gå i skole om morgenen, og 9., 10. 11. og 12. klasserne om eftermiddagen. Det er en stor fordel, at de yngste elever ikke skal ud i regnvejr og ”tropisk” pløre, når de skal i skole; de større elever klarer det bedre.

21

Vi sendte skolepenge til Institut Sainte Familie for de 140 elever for første semester (september, oktober, november og december 2021) ligesom også en julegave til alle lærerne i form af en sæk ris, som de allerede har ringet og skrevet til Adrienne og sagt mange tak for, og en erkendtlighed til vores kontaktperson.

Vores projekt vil fortsætte indtil alle elever har fået deres studentereksamen i 2026. Derfor har vi stor brug for jeres støtte. Hvis I har lyst til at hjælpe os med at holde de 140 elever i skole, så kan I give en gave til projektet på mobile pay nr. 883 870, (skriv jeres navn ved overførslen), overføre direkte til Watoto Skoleprojekts bank konto regnr. 2135 kto. Nr. 0756-446-266, eller I kan komme og deltage i vores aktivitetsaftener, hvor vi spiser sammen og bagefter holder en aktivitet. Man lægger et lille beløb, som man selv bestemmer i en kurv. Alle bidrag modtages med stor tak.

Dette forår ligger aktivitetsaftenerne på følgende lørdage: d.12. februar, d. 12. marts, d. 9. april og d. 7. maj, 2022. Søndagsvigiliemessen i Sct. Andreas kirke er kl. 17, og arrangementet i menighedssalen er ca. kl. 18.

Må Gud velsigne vore børn og unge i Congo samt deres familier og lærere, og også alle Watoto Skoleprojekts velgørere!

Mange hilsener fra Karen, Adrienne, Lisbeth, Gitte, Arturo og Astrid

PRAKTISKE INFORMATIONER Askeonsdag d. 2. marts

Som højtidelig indledning til fastetiden vil vi fejre messer med uddeling af aske.

Messe i Skt. Andreas Kirke kl. 9.00 Messe i Skt. Therese Kirke kl. 17.30 22

Den stille uge og påskens liturgi

Vi går nu ind i det helligste af det hellige liturgiske år. Påsken er den vigtigste kristne højtid. Den har den længste forberedelse (fasten), den fejres over den længste periode (frem til pinsedag), og den har den rigeste liturgi. Det skyldes simpelthen, at påskemysteriet, altså Jesu Kristi lidelse, død på korset for menneskenes skyld og hans opstandelse på tredjedagen, er kristendommens kerne. Uden påskemysterium, ingen kristendom.

For så vidt fejres påskemysteriet hver eneste søndag, ja ved hver eneste messe. I påskens liturgi udfoldes påskemysteriets enkelte etaper så at sige, og vi drages på særlig intensiv måde ind i liturgiens sakramentale, aktualiserende “nu”. Derfor har påskeliturgien en speciel historisk karakter: Vi følger Jesus skridt for skridt fra indtoget i Jerusalem (palmesøndag), over den sidste nadver (skærtorsdag) og korsfæstelsen på Golgata (langfredag) til opstandelsen påskemorgen (påskevigilien og påskedag). Påsken er kirkeårets højdepunkt, hvor liturgien udfolder hele sin rigdom af symboler og taler til alle sanser. Derfor bør man ikke nøjes med en enkelt del, men prioritere deltagelsen i hele påskens liturgi over den tummel af selskabelighed og forårstravlhed, der ofte trænger sig på fra det omgivende samfund. Mange steder er der i påsken bodsandagter og særlig rigelig lejlighed til skriftemål, en mulighed for personlig omvendelse som ingen bør lade gå fra sig.

Palmesøndag d. 10. april kl. 10.00 messe i Skt. Therese Kirke kl. 11.00 RCFA engelsk messe i Skt. Therese Skærtorsdag d. 14. april kl. 15.30 messe i Skt. Andreas Kirke kl. 17.00 messe i Skt. Therese Kirke Langfredag d. 15. april kl. 15.00 langfredagsliturgi i Skt. Therese Påskelørdag d. 16. april kl. 8.00 læsningerne tidebøn i Skt. Andreas kl. 19.00 påskevigilie i Skt. Andreas Kirke kl. 22.30 påskevigilie i Skt. Therese Kirke Påskedag d. 17. april kl. 10.00 højmesse i Skt. Therese Kirke Kl. 11.30 højmesse i Skt. Andreas Kirke 23

MobilePay

Ved kollekten om søndagen og andre dage kan man benytte MobilePay. Det gældende nummer er 76 645. Nummeret står også inden i de kurve, der bruges til at indsamle kollekten. Pastoratets bankkonto i Danske Bank har Reg.nr: 3109, Kontonr: 4120519794.

Skriftemål

Hver mandag, tirsdag, torsdag og fredag fra kl. 16.00-17.00 og hver lørdag fra kl. 10.00-11.00, sidder præsten til disposition for skriftemål i kirken, og det er ofte muligt at aftale et skriftemål i forbindelsen med messerne. Man er altid velkommen til at kontakte præsten for at aftale en tid.

Menighedens hjemmeside

Vil du vide hvad der sker i vores menighed? Vil du vide hvornår der er messe? Skal du have fat i præsten? Så gå ind på vores hjemmeside: https://www.sa-st.dk/. Her finder du alt, hvad der er værd at vide. Sognepræsten og WEBmaster arbejder ihærdigt på at sikre, at siderne med faste messetider og kalender så vidt muligt er korrekte.

Skriv gerne til sognepræsten, hvis der er fejl eller mangler i kalenderen.

Sommertid 2022

Søndag d. 27. marts. Husk at stille uret en time frem.

24

Menighedsrådsvalget og et demokratisk paradoks

Det næste menighedsrådsvalg for Sankt Andreas og Sankt Therese Pastorat afholdes søndag den 3. april 2022, hvor det er store valgdag i alle katolske menigheder i Danmark. Der vælges så de nye menighedsråd for de næste 4 år.

Det er en væsentlig egenskab ved demokratiet, at repræsentanterne faktisk er valgt. Og selvom ordet ”fredsvalg” lyder meget positivt (og også kan være det), kan det have flere mindre positive implikationer: Manglende engagement (for få ”gider” stille op) og manglende demokratisk legitimitet (der er ikke stemt). Og det er vigtigt at understrege, at det er en generel bekymring, som ikke retter sig mod menighedsrådene her i pastoratet.

Til gengæld er ”paradokset”, at det er nødvendigt for at få et egentligt valg, at flere stiller op, end der er brug for (dvs nogle måske vil ”tabe”).

For at medvirke til at få gennemført et egentligt demokratisk valg vil jeg derfor foreslå mig selv som kandidat. Jeg har tidligere siddet mange år i menighedsrådet i Sankt Mariæ Kirke på Frederiksberg. Desuden er jeg siden år 2000 bestyrelsesformand for den katolske privatskole Sankt Knud Lavard Skole i Lyngby.

Jeg går ind for åbenhed og transparens i mit arbejde, og jeg er vant til at løse opgaver og få beslutninger gennemført. Menighedens trivsel og engagement er vigtig for mig. Jeg sætter pris på mangfoldighed og diversitet, men jeg kan lide orden i sagerne og at følge retningslinjer og vejledninger.

De sidste par år har jeg været WEBmaster på pastoratets hjemmeside sa-st.dk, hvor jeg prøver at sørge for, at den altid indeholder korrekte, aktuelle og tilstrækkelige informationer.

25

Da mange informationer til hjemmesiden kommer fra menighedsrådet tænker jeg, det kan blive nemmere for WEBmaster selv at deltage i rådets møder og beslutninger.

Og skulle jeg ikke blive valgt, fortsætter jeg gladelig som Webmaster med tanke på, at jeg har været med i et demokratisk valg!

Mvh Kim Ørtved, WEBmaster på sa-st.dk

Sognefællesskabet

Sognefællesskabet har i vore dage den vigtige opgave at være surdej for forsoning i vort samfund. Det er vel netop kirkens opgave at virke for forsoning i vor verden. Men i stedet for at være surdej er mange menigheder et billede på sønderrivelse og spaltning - og her drejer det sig ikke blot om konservative og progressive grupper...

Kirkerne burde i endnu højere grad holde udkik efter de kløfter, som går gennem vort samfund. Og overalt, hvor uforsonlighed, fjendskab og spaltning hersker, burde den ikke blot hæve sin røst, men også tilbyde selv at være formidler af forsoning. Det kunne ske ved samtale med de involverede parter, ved tilbud om at bringe parterne sammen om et bord og mægle imellem dem. Naturligvis kan kirken som institution ikke gøre det - det kan kun konkrete repræsentanter for kirken: biskopper, præster, engagerede lægfolk. At kirkerne her kunne skabe en slags forsoningskultur var vel værd at stræbe efter.

Anselm Grün osb: ‘Tilgiv dig selv’, Steno-forlag, 2003

26

Kontakt info: Sognepræst: p. Minh Quang Nguyen

Tlf. 51 32 88 96 email: nmqdk@katolsk.dk

Menighedsrådsformand: Frode Lundsteen

Tlf. 29 89 79 89 email: mr-formand@sa-st.dk

Sognekontoret Birgit Hasløv og Felicity Pors Tlf. 20 31 30 95 email: sast-kontor@katolsk.dk Kasserer: Filip Lange

Tlf. 91 35 74 18 email: filange1973@gmail.com

HEK/ Hellerups Katolikker: Jacob Messerschmidt Tlf. 30 64 62 46 email: hek.duk@gmail.com KÆK: Lisbeth Poulsen

Tlf. 50 17 89 71 email: lisbeth.bent.jensen@gmail.com

Caritas i Sankt Therese Mathilde Romanowski

Tlf. 31 75 47 06 email: mathilde.r@outlook.dk

Caritas i Sankt Andreas Lisbeth Poulsen

Tlf. 50 17 89 71 email: lisbeth.bent.jensen@gmail.com

Mini-KUK: Kirsten Lange:

Tlf. 61 66 88 75 email: kijanlange@gmail.com

Webmaster: Kim Ørtved

Tlf. 39 61 22 99 / 20 43 74 61 email: webmaster@sa-st.dk

Pastoralrådet: Hans Larsen (medlem) Tlf. 40 46 79 89 email: hanslarsen@salina.dk Frode Lundsten (suppleant) Tlf. 29 89 79 89 email: mr-formand@sa-st.dk 27

afs. Sct. Therese kirke - Bernstorffsvej 56 - 2900 Hellerup.

Sct. Andreas & Sct. Therese

Faste messetider Sct. Therese Kirke (Sognekirke) Søndage Højmesse kl. 10.00.

(4. søndag i måneden er der familiemesse) 2. og 4 søndag i måneden er der familiemesse på engelsk kl.11.30 Mandag Tilbedelse fra kl. 16.00 - 17.00. Messe kl. 17.00 Tirsdag Tilbedelse fra kl. 16.00 - 17.00. Messe kl. 17.00 Onsdag Messe Kl. 10 efterfulgt af rosenkrans Torsdag Tilbedelse fra kl. 16.00 - 17.00. Messe kl. 17.00 Tilbedelse fra kl. 19.00 - 21.00 Fredag Tilbedelse fra kl. 16.00 - 17.00. Messe kl. 17.0 Den første fredag i måneden fejres Jesu Hjerte Fredag

Sct. Andreas Kirke Kollegievej 2, 2920 Charlottenlund:

Søndage

1. og 3. søndag i måneden kl. 11.30.

(1. søndag med gregoriansk sang).

Onsdag

Messe kl. 9.00

Torsdag

Messe kl. 9.00

Fredag

Tilbedelse kl. 16.00 – 17.00 Den første fredag i måneden fejres Jesus Hjerte Fredag med tilbedelse kl. 9.00, og messe kl. 9.30.

Lørdag

før 2. søndag messe kl. 17.00