Sct Therese Kirke 14 december 1935-1995

Sct. Therese Kirke 14. december

'1935 -_1995

Forsiden: Sct. Therese og korset,

reliefudført af Aage Nielsen-Edwin.

Korsvej;

udført af Frithjofjohansen ogBente Selsø

Indhold Den hellige Therese af Lisieux, Bente Meyer .......................................3 Sct. Therese Kirkes opførelse

ogarkitektur .........'.............................5 Erindringer 0m Sct. Therese Kirkens

opførelse, Søren Cock-Clausen ........................15 Der var engang en krig, Annelise Bruus ................................. 19 Et bud på nogle fremtidsønsker Ole Lund Søgaard ............................22 Navneliste .........................................24

Nærværende skrift udgives fra Sct. Therese Kirkes menighedsråd i anledning af 60- årsdagen for kirkens indvielse.

Redaktion: Annelise Bruns, Bente Meyer, Felieity Pors (ansu).

Ole Lund Søgaard Grafisk tilrettelæggelse og produktion: Brodersen Kommunikation.

Den hellige Therese af Lisieux Therese Martin blev født den 2. januar 1873 i Alençon, Frankrig.

Hun og hendes 4 ældre søstre voksede op i en familie med meget tæt‑ te og kærlige indbyrdes bånd og en stærk tro på Kristus og hans kirke.

I 1888 indtrådte Therese i Kar‑ mel i Lisieux, hvor to af hendes søstre allerede var, og hun døde af tuberkulose under store lidelser den 30. september 1897, kun 24 år gammel._ Thereses liv i klosteret var almindeligt og begivenhedsløst, i . stil med så mange andre unge nonners liv, med dage opfyldt af bøn og arbejde og med indre og ydre besværligheder, som man måtte sei øjnene og overvinde.

Påopfordring af sin søster Pau‑ line (Moder Agnes af Jesus) skrev Therese i 1895 sine barndomserin‑ dringer og i 1896, da hun allerede var svækket af sygdom, tilføjede hun en beretning om sit senere liv.

Bogen blev udgivet i 1898 under titlen “En sjæls historie.” Den‑ vakte stor opmærksom‑

hed og kendskabet til den spredtes hurtigt over landegrænserne.

Dyrkelse af den ukendte nonne i Lisieux blev udbredt overalt, og mirakler og bønhørelser blev fra alle kanter til‑ skrevet hendes forbøn i himlen.

Therese blev helgenkåret i 1925.

Det er Thereses brændende kærlighed til Gud, der bringer hende ud over de tætte familiere‑ *lationer ind i en dybfølt og offer‑ villig kærlighed til alle mennesker.

For Therese forbliver det ikke kun et spørgsmål om næstekærlighed i hverdagen - 14 år gammel bliver hun, henrevet ved synet af et bille‑ deaf den korsfæstede, fortæret af “tørst efter sjælene” - hun må frem for alt arbejde for menneske‑ nes evige frelse.

Det smerter hende, at hun ikke kan blive præst, missionær, martyr 3

osv. Therese vil det hele, men ser

det er dårskab. I 1. Korinterbrev kap. 12 og 13 finder hun endelig nøglen til sit kald, nemlig kærlig‑ heden, som er Kirkens hjerte og alene gør alle Kirkens lemmer virksomme; uden kærligheden vil‑ le apostlene ikke mere udbrede evangeliet. Karmels opgave er iflg. hendes egne ord at bevare saltet som er bestemt for sjælen 0g gen‑ nem bøn og offer at være Apostle‑ nes Apostel, mens disse gennem ' deres ord og eksempel vinder sjæ‑ lene for evangeliet. Therese er indtrådt i Karmel “for at redde sjæle og især for at bede for præsterne.”

Også under den tunge troskrise som indtræffer samtidig med hen‑ des sygdom 1896 og varer til hen‑ des død, tænker Therese udeluk‑ kende på sjælenes frelse. Om lidel‑ sen siger hun, at den rakte hende sin hånd og hun kastede sig over den med kærlighed. Jesus lod hen‑ de forstå, at det var ved korset, han ville give hende sjæle ogjo mere lidelsen voksede, jo større tiltrækning øvede den på hende.

Thereses spiritualitet byggede i det

væsentlige på evangeliet, som hun tog helt alvorligt. Hun lagde til‑

lidsfuldt sit liv i Guds hånd og ønskede ikke andet end at være Guds lille, enfoldige barn, som ikke handler efter sit eget hoved, men kun som hendes far i himlen bestemmer.

I Therese viser ved sit eksempel at store individuelle præstationer ikke er vejen til hellighed - den kan nås af enhver som ved at lade sig lede, ved at gøre småting og varetage daglige pligter icfuldendt kærlighed til Gud. Bente Meyer

Sct. Therese Kirkes

opførelse ogarkitektur Assumptionssøstrene kom til Danmark i 1908. Efter at have haft et midlertidigt hjem på AmalieVej 16, Frederiksberg, og . på Skt. Andreas Kollegiet i Ordrup, erhvervede Assumptionssøstrene i 1930 ejendommen “Rygaard” påBernstorffsvej.

Fra den 13. august 1930 læstes daglig messe - kapellet blev foreløbig “indrettet i en lys, højloftet Sal". Men det skulle kun være midlertidigt. Nordisk Ugeblad (den tids Katolsk Orientering) meddelte i 1930: “Gaardens ene Længe er revet ned.

Her vil den nye Pensionatsbygning rejse sig. I Løbet af et Aars Tid vil ogsaa den anden Længe forsvinde og blive erstattet af en Kirke". Den nye pensionatsbygning blev ikke bygget som planlagt, den sydlige

længe blev først revet ned og erstattet af klasseværelser, gymnastiksal og skolekøk‑ ken i årene 1958-59.

Kirken blev ikke bygget med det sam‑ me, og dasøstrene den 12. oktober 1933 havde 25- års jubilæum for deres komme til Danmark, måtte det fejres i det lille kapel. Der taltes netop ved denne lejlig‑ hed om “det Kapel, som Søstrene saa længe har ønsket sig, og som ogsaa er haardt tiltrængt, for de har været nødt til om Søndagene at ty ind i Sakristiet under ll-Messen for at overlade Pladserne til Omegnens Katholikker, som indfinder sig i større og større Antal”. Det blev også røbet at “Dette Kapel skal være det første i Skandinavien, som indvies til den hellige

5

vies af biskoppen. Indvielsen af kirken

blev nævnt i såvel lokalavisen, Borgerbla‑ det, som i de store københavneraviser, Dagens Nyheder og Berlingske Tidende.

(De store dagblade omtalte kirkens nav‑ nehelgen som Sct. Theresa af les Yeux,

men rettede denne misforståelse til Sct. Assumptionssøstrenes kapel på Rygaard. Kapel‑

let var indrettet i det store værelse til venstre ; b r hoveddøren.

Theresia af Jesusbarnet, og man haa‑ ber ved denne store, undergørende Hel‑ genindes Forbøn, at tiden for Kapellets Paabegyndelse kan blive fremskudt".

(Nordisk Ugeblad 1933,989) Lidt over et år senere, den 3. januar 1935, kunne arbejdet på Sct. Therese Kir‑ ke påbegyndes med Alfred Cock-Clausen (1886-1983) som arkitekt. Biskop Josef Brems lagde grundstenen på 40-årsdagen for hans præstevielse, den 9. marts. Og den 14. december 1935 kunne kirken ind‑

Kz'rken under opførelse, foråret 1935.

Theresa af Lisieux i deres senere oplag).

P. Karl Harmer i festskriftet for Biskop Brems (København, 1945) fortæller:

“Endnu i 1933 havde Søstrene ønsket sig et større Kapel. Men hvad de fik, var en Kirke, en stor og anselig Kirke, 35 m lang, 12m bred og 10 m høj. En Kirke med en Fylde af Lys, som strømmer gennem de 12 høje og smalle rektangu‑ lære Vinduer. Koret er hævet fem Trin over Kirkeskibet og har Kassetteloft i Modsætning til Skibets brune Bjælkeloft, der følger Tagets stumpvinklede Tre‑ kantsform. Baade Højaltret og Sidealtrene staar i Apsider med mørkerød Baggrund og med Kapper, der mest af alt minder om en stiliseret Muslingeskal. Der er rigelig Plads paa Orgelkoret, som stræk‑

Indvielse af kirken. den 14. december 1935. Hovedcelebrani: Biskop Brems. Arkitekt/tlf Cock-Clausen sidder med sin familie på venstre side. Søren C-C, i enlys frakke, sidder ved siden afsin fax

ker sig over Vaabenhuset og de to tilstø‑ dende Kapeller. Dets Træpulpitur er et ualmindeligt fint udskaaret Stykke.

Facaden mod Bernstorffsvej er holdt i de rene lige Linier, som er typiske for Kirken, og kunde virke nøgternt. om den ikke i 1936 havde faaet det store Relief over Portalen: Skt. Therese med Korset.

Det er udført i Kunststen efter Tegning af Aage Nielsen-Edwin. Nøjagtig to Aar efter Indvielsen fik Theresekirken ogsaa en Klokke. Saaledes stod den rustet til de

opgaver, der maatte stilles til den”.

Deopgaver, Theresekirken fik stillet, omfattede blandt andet at være søstrenes kirke, kirken for pigerne på Rygaards franske Skole og såsognekirken for Sct. Therese Sogn, som oprettedes den 1. januar 1942. Rygaards Skole bruger sta‑ digvæk kirken til morgensamling og sko‑ lemesserne.

Bygningen fra 1935 stod uændret ind‑ til 1954, hvor sidegangen og præsteboli‑ gen blev føjet til. Arkitekten var igen

Kirken ca. 1942. bemærk prædikestolen til højre, ogde to' bænketyper

Alf. Cock-Clausen tegnede Søstrenes korstole.

Alfred Cock-Clausen. Byggetilladelsen fra Gentofte Kommune lød: “Opførelse af en præstebolig med installation af central‑ varme samt enlukket gang langs kirke‑ bygningen og et cykelskur."

Sct. Therese Menighed Da menigheden blev “oprettet i h.t.

biskoppelig Kundgørelse og kgl. Approb. d. ltJanuar 1942” var menighedsstørrel‑ sen indberettet som værende 350.

Det er muligt at følge de første 30 år af ' Sct. Therese menighedens liv igennem Forhandlingsprotokollen for Forvalt‑ ningsraadet - det mødte dog ikke så ofte, omtrent en gang om året i årene fra 1943 indtil 1970. Rådet bestod af to lægfolk og Korpartiet 1942. sognepræsten, som var født formand, bi‑ stået af en regnskabsfører. Skønt præsten Korpartiet 1995. blev skiftet ud med mellemrum, var deto lægfolk de samme over hele perioden: Enoch Hjorth og Aage von Benzon. Regn‑ skabsføreren var Lilian Hastrup, som var tilstede til de fleste af møderne, hvis hovedformål øjensynligt var at godkende regnskabet for det foregående år.

Det første menighedsråd valgt af menigheden, nu 377 stemmeberettiget fra 240 husstande, kom til i 1970, og mødereferaterne fra denne periode viser tydeligt, at lægfolket var interesseret i at deltage aktivt i sognearbejdet. Flere af de træk ogtraditioner, vi stadigvæk kender i menighedens liv, stammer fra disse år, for eksempel - kirkekaffe imellem søndags- '

Mariastatuen til venstre for koret.

josefstatuen på højre side.

messerne, familiemesserne og den årlige

Sct. Therese menighed har nu ca. 500

Sct. Therese fest.

medlemmer over 16 år, fordelt på 314 husstande. Siden 1989 har Sct. Therese og Sct. Andreas sogne haft fælles præster.

De to sogne har også fælles ungdomsar‑ bejde, undervisning og Katolsk Ældre Klub.

Assumptionssøstrene har altid vaeret et

bærende element i sognet, og det var med sorg at man erfarede at søstrene ville for‑ lade Rygaard i 1988. Men det gav menig‑ heden en tiltrængt opruskning, da det blev nødvendigt selv at sørge for blandt andet sakristanarbejdet og ikke mindst at organisere kirkekaffen, som hurtigt var blevet eninstitution. Søstrene overdrog kantinen og deto køkkener til sognets brug som menighedslokaler.

10

Inventar i Sct. Therese Kirke: Døbefonten og døbefadet

Den første post, indført 11. januar 1943 på forvaltningsrådets første møde, i

Kirken set fra koret, 1995.

inventarlisten i forhandlingsprotokollen er: “Døbefont, en middelalderlig døbefont, der stammer fra den gamle Hornbæk Kir‑ ke. Døbefonten blev foræret til Biskop Suhr, som skænkede den til Sct. Therese Kirke. Døbefonten blev restaureret af Bil‑ ledhugger Axel Theilmann for en Sum af Kr.600,-, som blev betalt af en Velgører”.

Dernæst: “Døbefad af Messing. Tegnin‑ gen blev udført af Benedictinerinderne paa Jagtvejen, og Arbejdet er udført af Cissellør Jetmar. Pris Kr.400,-, som blev indsamlet i menigheden".

Kirkebænkene Men på mødet den 11. januar blev det også konstateret, at menigheden ejede

ikke andet end døbefonten og døbefadet.

Prædikestolen var udlånt til kirken af Mariahjemmet, og kirkebænkene var del‑ vis lånt fra den nedlagte Rosenkranskirke (de store bænke) 0g delvis fra søstrene (sidebænkene).

Bænkene er stadigvæk i brug, men prædikestolen er blevet fjernet. Det blev den i forbindelse med, at det nuværende

11

alter blev installeret i begyndelsen af 1970erne.

Orglet Kirkens første orgel blev købt i foråret 1944 med penge lånt fra Sct. Therese Kir‑ kes Byggefond. Det nuværende orgel med 13 stemmer, stammer fra Högseröd Kirke i Sverige, og blev installeret i foråret 1979 af Frederiksborg Orgelbyggeri, med indvi‑ else den 24. marts 1979.

Menigheden selv samlede 90 pct. af pengene til orglet. Resten var en gave fra Gentofte Kommune.

Statuerne I 1952, skænkede en velgører sognet en ny statue af Sct.Therese, skåret i valnød‑

detrae af billedhuggeren Ejgil Vedel

Smith. Den samme velgører gav sognet 30 lysestager af messing at anbringe på kirkebænkene på særlige festdage.

Statuerne af Josef og Maria med Jesus‑ barnet fulgte med Assumptionssøstrene fra deres første hjem i 1908 påAmalievej, Frederiksberg, til Ordrup (1920-1930) og såtil Rygaard. Devar oprindelig hvide, men for at de bedre kunne harmonisere med den nye Theresestatue, blev de malet med en mørkere farve.

Korsvejen Den nuværende korsvej, indviet den 25.

november 1989, er den tredje, som har 12

vaeret opstillet i kirken, Bente Selsøe har malet motiverne, som er udskåret af Frithjof Johansen.

Den forrige korsvej blev ødelagt, da den skulle tages ned ved en renovering af _ kirken i 1988.

Tabernaklet til venstre.

Herunder, Sct. Therese statue,

udført af Ejgil Vedel.

På næste side Døbefonterz, antageligfra 1100-tallet.

Restaureret afoel Theilmann.

Alteret I 1958 blev det oprindelige alter ved bag‑ væggen erstattet af et nyt længere frem i koret. Den nuværende opstilling blev

introduceret i 1969.

Erindringer om Sct. Therese Kirkens opførelse Søren Cock-Clausen Jeg var en halv snes år, da min far en

sommerdag tog mig med til Rygaard.

Assumptionssøstrene holdt basar, og min

far tænkte vel, at det kunne være en ople‑ velse for mig.

Der var mange mennesker, husker jeg, mest damer som stod og snakkede. Skjult bag et ophængt tæppe var indrettet en “fiskedam”. Man betalte et beløb og holdt en fiskestang med snøren ind over tæppet.

Bagved sad en af søstrene og bandt en gevinst på snoren, som man så kunne trække i land. Tombola var der også, men jeg syntes bedst om de hjemmebagte › kager.

Ved havedøren stod en nonne med en stor bunke mursten. Hver gang en ' basargæst komforbi, rakte hun en mursten frem og spurgte, om de dog ikke ville købe en. Det ville alle. Min far købte et par stykker og sagde til nonnen, at den ene var til mig. Hun spurgte så hvad jeg hed, hvorefter hun skrev mit navn, så godt det nu kunne lade sig gøre, på ste‑ nens ujævne overflade.

Murstenene var gule med grå mørtelre‑ ster, for det var brugte sten, der stamme‑ de fra den gamle staldbygning, der havde ligget ud mod vejen. Stalden var revet ned, fordi søstrene ville bygge en kirke på _ stedet, men det kneb med at skaffe penge

Vievandskar

til byggeriet. Nogen havde så fået den idé, at nonnerne kunne sælge murstenene ‑ man betalte et beløb for at få sit navn prentet på en sten, og den blev så sammen med nye sten brugt til at bygge kirken med.

Den 9. marts 1935 blev grundstenen lagt og kirken opført i klassicistisk stil efter min fars tegninger. Søstrenes moderhus i Belgien havde givet et stort bidrag til selve byggeriet. Til inventaret og udsmykning savnede man penge, men ' helt uventet fik man hjælp fra anden side.

Min morfar brygger Peter Valdemar Tvede - søn af Hans Jørgen Tvede, stifte‑ ren af “Lyngby Sogns velgørende For‑ ening" 0g grundlæggeren af “Tvedes Bryggeri" på Vesterbro - opførte i 1889 en

15

Stemningsfuld katolsk Kirkeindnglge i Gaar Farverlg Processien paa

IernsforHsvol om Morgenen

D c t smukke Kirkcrunl. F o r a n A l t t ' r t ' t ses B i s k o p B r u n s

( ' c l d w n c n d c d e; 1

første Messe.

G A A R Morgen indviedes den ny ka.‑ tolske K i r k e pu Bernstorflsvej, der er bygget I Tilknytntng t i l A s s u m p ‑ tionsklonerot. Pu suget. 8 g i k Messe‑ porten ud t i l Bernstorflsve) op. og mor‑ genduellgo Københavnere. der pu dene Tidspunkt passerede forbi. t i k et n u r ‑ keligt. fremmedartet Skuespil at se.

Rodklædte Messedrenge med hvlde Manchester g i k i Spidsen, og uge bagefter dem ( l u g t e Biskop B r u n s , den katolske Kirkes Primus I Danmark. i karmolsinrød Bispekjolo. E f t e r ham

16

kom tem katolske Præster i S o r t .

L a n g s o m t bevægede O p t a g e t s i g QVC ‑ m o d Kirken. medens Blnkop- 8 m m ; fremsagde Velsig'nelaer og stænkedl‑ Vlevsnd pm Murano.

K l . 8,30 samledes uenigheden og d« s m u Elever, d e r alle h a r hvide S i m t i l deres blaa Matroskjoler, 1 Kirken. hvor der holdtes Gudstjeneste. Biskop Breum læste den første Messe f o r alle dem. der h a r bidraget t i l K n p e l l e u O p ‑ førelse. D e n nye K i r k e er viet t i l Sct. Theresa af les. Ye u x . «

stor herskabelig villa på Frederiksberg. Den

anerkendte arkitekt Hans Wright tegnede både husets ydre oginteriørets smukke billedskærerarbejder.

Valdemar Tvede døde, mens kirken var under opførelse, dg hans enke Emilie Tvede flyttede til en lejlighed. Samtidig donerede hun alt villaens billedskærerarbejde til søstrene, og far brugte det som udsmykning i det ellers nøgne kirkerum, dels til koret 0g alteret, og dels til pulpituret foran orglet.

En del af korets udsmykning er desværre - ikke efter Søstrenes ønske - senere af bedre vidende blevet fjernet. Højtideligholdelsen af kirkens 60-års fødselsdag kunne være en anledning til at få den savnede udsmykning genopsat.

Min mormor og hele hendes nære familie

med mig som yngste medlem var indbudt til højtideligheden ved kirkens indvielse, og priorinden - Mere Madeleine - forære‑ de min far et smukt krucifiks som tak for hans arbejde.

Dakirken i 1942 blev taget i brug som sognekirke, tegnede min far præsteboli‑ gen - en palladiansk hustype i et beske‑ dent format - og i 1959 indviedes skole‑ bygningen som pendant til kirken. Teg‑ ningerne til denne lavede jeg i samarbej‑ de med min far, der da var over 70.

Da min far nogle år senere gennemgik flere livstruende operationer, bad nonner‑ ne for hans helbredelse, og det var et lille mirakel, at han blev helt rask og genop‑ tog sit arbejde på tegnestuen. Da han døde var han 97 år.

Til venstre, National Tidende den 15. december 1935. Herunder, præsteboligen ved kirken.

17'

Der var en gang en krig‑

Under krigen... begynderjeg, og inde i hovedet lyder mine, børns syrlige bemærkning: Hva'for en krig? Men altså ‑ under krigen for 50 år siden, var lederen af Rygaards Skole sr. “Fyrtårn” - den høje, Statelige sr. Madeleine Eugénie.

Søstrene havde overtaget den gamle lystgård i 1930, og i 1935 blev så den nye kirke, Skt. Therese Kirke, indviet i den ombyggede gamle staldlænge, den vestli‑ ge. Den 1.januar 1942 blev kirken til sognets kirke.

Over for lå den sydlige længe, som tid‑ ligere var blevet anvendt til domestikker‑ ne, og mellem denne længe og den store .hovedbygning havde baron C.W.E. Knuth i slutningen af 1800-tallet ladet opføre en smal bygning som bolig for sine halvvoksne døtre.

Ognu kommer vi til den egentlige historie. For det var i denne s'malle bygning, at der blev drevet et helt -“pensi0nat” for flygtende jøder og frihedskæmpere under besættelsen. Søstre‑ nes sygeplejerske frk. Klit‑ skov, også kaldet “Klit", var dybt engageret i frihedsbe‑

vægelsen. Det var den engelske sr. Lucy Mary også, og ved besættelsen var den

engelske jesuitterpræst, den da 61-årige pater Martindale strandet i Danmark, og

da han ikke befandt sig godt hos sine medbrødre, havde han fået husly på Rygaard, hvor han stortrivedes med sine cigaretter og sin whisky - såvidt det nu kunne lade sig gøre for Biskop Suhr at skaffe det.

Sr. Madeleine var som hollænder lige så optændt af retfærdig harme over besættelsen som danskerne, og hun gjor‑ de sit til at “drille” Gestapo.

Scenen var sat for en hel “'røverrede”.

Søstrene måtte ikke vide noget om, hvad der skete, men en af de gamle søstre fra dengang fortæller, at da hun havde sit værelse over søstrenes kirkegård, var det ofte, at hun hørte ting, som burde have været hemmelige. Det var sr. Januarii, en italiensk søster, også fri‑ hedskæmper, der havde svært ved at tie stille. Så hendes små samtaler med præst og andre

19

Vievandskax

søstre om, hvad der foregik, hævede sig som røgelse op til sr. Agneskas ører.

Af og til når søstrene var til tilbedelse, blev de noget forskrækkede, når de opda‑ gede frihedskaempere, der gemte sig bag alteret, der dengang stod helt op mod bagvæggen i koret, eller når de i parken mødte sorte skygger om aftenen, når fri‑ heds-kæmpere ved sr. Lucy Marys hjælp fik anvist en flugtvej.

Krypten under kirken blev brugt som 20

beskyttelsesrum. Der var fugtigt og koldt, og af og til hørtes fra Hellerup Kirkegård skud i de tidlige morgentimer.

Et ægtepar fra Amager, der havde et lille trykkeri, som bl.a. frembragte illega‑ le blade, blev gemt af vejen hos søstrene, til man kunne få dem til Sverige.

Flere gange mellem 1942 og 1945 fik søstrene besøg af Gestapo. Klit tog imod og viste beredvilligt klasselokaler og sale frem, ja selv helt ind i søstrenes celler

ville man for at finde beviser på under‑ grundsvirksomhed. Men præsteboligen gik man forbi, og der sad på et tidspunkt adskillige jødiske familier på deres vej mod Sverige.

Men engang var det naer gået galt.

En kvindelig politiassistent havde kort før den 1. november advaret Mere Madé‑ leine, at Gestapo ville komme på“visit”.

Papirer blev brændt, flygtninge gemt væk, og ganske rigtigt: Efter vesper den 1. november 1944 blev Mêre Madéleine ført til Shellhuset i en lukket vogn.

Gestapo fik dog intet ud af forhøret, og

bad ved 22-tiden den aerværdige moder om at tage hjem. “Jamen, jeg har ingen penge på mig", indvendte søsteren.

Gestapo-officeren, der nok var ret impo‑ neret af den ro og store personlighed, som Madéleine Eugénie udstrålede, gav hende galant penge til bussen!

Påbefrielsesaftenen holdt en vogn fuld af frihedskæmpere stille foran Rygaard, og medens søstrene betaget stod på den store trappe til gårdspladsen, blev en stor lysbombe fyret af som tak for den hjælp, klosteret havde ydet.

Annelise Bruus

Julekrybbe, medfigurer fra Paris. Stalden udført af Egonjørgensen

eñer skitse af Ole Lund Søgaard.

21

Et bud på nogle fremtidsønsker 60 år er - set i historisk perspektiv - en kort periode. Alligevel er meget sket i den forløbne tid, og forhåbentlig går udviklingen ikke i stå nu.

Hvad kan vi ønske osaf fremtiden?

Først og fremmest at troslivet må udvikles og bære frugt, for og i de mennesker, som hører til menigheden eller kommer i berøring med den.

Dernæst er der også en del praktiske ting at ønske: - Kirken har lige fået ny belysning, smuk og længe tiltrængt. Adskillige andre forhold trænger sig også på.

- Højttaleranlæg, især på grund af den dårlige akustik visse steder i kirken.

- Skriftestolen trænger stærkt til en udskift‑ ning, i mere tidssvarende stil.

- Orglet blev i sin tid købt brugt og kan vel også bruges en tid endnu, men problemerne er der og bliver ikke mindre.

- I det hele taget kunne pulpituret trænge til en renovation. For eksempel, magasin‑ rummet til venstre for orglet kunne'istand‑ sættes, og en god ide ville det være at installere en mindre kopimaskine dér, til kopiering af noder og andet materiale til organist og kor.

- En forbindelsesgang mellem præstebolig og kirke var også ønskelig. I den kunne så indrettes toiletter og puslerum, handicap‑ toilet samt telefon.

- Lettere adgang til kirken for handicappede samt egnede kirkestole var også tiltrængt.

22

- Menighedslokalerne trænger ligeledes til renovering; måske nye lokaler i tilknytning til en forbindelsesgang fra præsteboligen.

- Kirkens udsmykning (måske især koret) var også en opgave at tage fat på med tiden.

Mange andre detaljer kan sikkert opregnes, men alt dette kræver jo kapital, og meget måsikkert vente til'tbedre tider".

Rom blev jo ikke bygget på en dag.

Så til lykke med de 60 år, og Guds velsig‑ nelse for kirke og menighed fremover.

Ole Lund Søgaard Orglet 1995.

Sognets unge på hovedtrappen med 50 års mellemrum.

Øverst, de unge som blev firmet i Sct. Therese Kirke i 1942.

Nederst, 1993, miniKUKerne viser tæpper frem, som de har syet til Moder Teresa i Indien.

23

Sct. Therese Kirke 1995.

Sognepræster:

Menighedsrådsformaend:

1942 -1948 Stephen Wevers 1948 -1951 Casimir Flandrup 1951 -1957 Mathijs van Buggenum 1957 -1965 Ib Andersen 1965 -1975 Olav Rørdam Bonnevie 1975 -1989 Niels Kiær Czeslaw Kozon 1989 ‑

1970 -1976 1976 -1978 1978 -1989 1989 -1994 1994 -

Kapellaner, andenpræster:

Menighedsrådet, juni 1994

1940 -1941 RW. Diekmann, præst v.Assumptionsklosteret 1942 -1945 C.Martindale, præst v.Assumptionsklosteret 1948 -1950 Ib Andersen, kapellan 1950 -1951 Mathijs van Buggenum, kapellan 1960 -1965 0.R. Bonnevie, kapellan 1966 -1969 Jørgen Hviid, præst for Assumptionssøstrene 1969 -1973 J. Hjorth, hjælpepræst 1972 -1974 Kaare Osorio, andenpræst Jørgen Erichsen, andenpraest 1989 ‑ Michael Hornbech Madsen, 1994‑ andenpraest

Erik Lorensen Ole Lund Søgaard Béla Hoyos Hans Larsen Felicity Pors

Felicity Pors . Kirsten Lange Bent Thorkilsen Gitte Bang Hans Larsen Sr. Michelle Schmitt Birgit Sørensen

Thomas Thorkilsen Suppleanter: Bente Meyer Ellen Jørgensen Sr. Raphaele Wessing