Jørlunde sogn - juni - juli - august 2021

KIRKEBLADET

JØRLUNDE SOGN

: e g

a d le o sk de 7 j Hø e si S

JUNI - JULI - AUGUST 2021

1

Et barns erfaringer med død og opstandelse eg stammer fra Østjylland, fra slægtsgården ”Buhlseje” nord for Kolding. Efter sigende skulle det være på denne egn, at kampen mellem de stærke jyder og missionsfolkene udfol‐ dede sig omkring indførelsen af en ny salmebog.

De stærke jyder var modstandere af den nye Lærebog i den evangelisk-kri‐ stelige religion fra 1791, som i skoler‐ nes kristendomskundskab havde er‐ stattet Erik Pontoppidans Sandhed til Gudfrygtighed fra 1737. De ville have den gamle lærebog tilbage, og da den nye Evangelisk-kristelig Salmebog blev indført i 1798 krævede de lige‐ ledes Kingos Salmebog fra 1699 til‐ bage.

Utilfredsheden kom til syne ved sangprotester, eksempelvis i 1802,

J

Sognepræst Dorte Dideriksen

hvor to tjenestekarle overdøvede en gudstjeneste ved højt at synge salmer

Sognepræst:

Mobil: �� �� �� ��

Marika Thinggaard

Dorte Dideriksen

jorlundegraver@gmail.com

Mobil: 20 26 56 75

Strandhøjen � ���� Frederikssund

2

jlkirke@gmail.com Organist: Poul E. Lorenzen

Kirkens hjemmeside:

Kontor i sognehuset

Rymarksvej ��, �, �

joerlundekirke.dk

Mobil: �� �� �� ��

���� Hellerup

dodi@km.dk

Mobil: �� �� �� ��

Fotos: Joel Torsson, Marika,

Fast fridag: Mandag

pel��@live.dk

Unsplash, NLF, Kgl. Bibliotek

Graver:

Kirketjener, kirkesanger og

Tryk og distribution:

Katrine Nyholm Nielsen

udlejning af sognehuset:

Stenby Tryk A/S

fra Kingos salmebog i protest mod indførelsen af den nye salmebog. I nogle sogne var de stærke jyder så uenige med præsterne og den øvrige menighed, at det kom til fysiske slags‐ mål.

Jeg har vel ikke været mere end 5 år, da jeg for første gang fik døden helt tæt på. Det var min barndoms‐ veninde, som mistede sin mor, som døde af brystkræft. Knuden i brystet blev opdaget, da hun var gravid med familiens tredje barn.

Jeg husker hendes store tunge og mørke skildpaddefarvede briller og hendes rolige alvor. Hun var kerami‐ ker, og når man kom ind i entreen, var der et stort keramikarbejde, som hang på væggen og gik ned i et lille bassin med rindende vand.

Min venindes værelse lå på husets første sal, men fra den ene dag til den anden, fik vi at vide, at vi ikke måtte larme så meget, når vi legede. Min venindes nyfødte lillesøster, var der andre hænder til at passe. En dag fik jeg lov til at se hendes mor. Vi gik op ad trappen til første sal og hen ad den lange mørke gang, for at nå hen til forældrenes soveværelse. Hendes mor lå i sengen og det hele var ligesom badet i lys. Soveværelset vendte mod øst og godt 800 meter længere oppe ad vejen lå Sønder Vilstrup kirke.

På soveværelsets vægge hang der en masse vandremedaljer. Min ven‐ indes mor var en meget entusiastisk vandrer og havde vundet flere march‐ medaljer for Unicef.

Så en dag var hun død, og inde i

3

deres stue sad hele familien samlet.

Der blev brygget kaffe, snakket og sunget ”Nærmere Gud til dig”, og jeg husker en tung, mørk stemning. Der blev talt om, at det var Guds vilje, at min venindes mor havde fået fred, og jeg forstod det ikke.

Hvordan kunne Gud ville, at hendes mor skulle dø? Fra den dag blev der lagt en tung sten over mit hjerte, og i samme øjeblik kom jeg til at sky al tale om mission.

Jeg var ikke med til begravelsen, for det var ikke almindeligt at børn deltog, men min mor fortalte mig, at sognepræsten havde været dybt bevæget. Aage Meier Sørensen var begyndt, ligesom han altid gjorde, med at nævne fødselsår og dødsdato. På den måde var linjen lagt mellem fødsel og død, idet han udfoldede livet og satte det ind i en evangelisk sammenhæng.

Min veninde og jeg cyklede op til hendes mors gravsted. Der lå en sten, hvor der stod ”mor”, og hun lagde nogle blomster. Alligevel kunne jeg ikke glemme familiens tunge tilstede‐ værelse i deres hjem, og det lurede som en ond skygge.

Hvis et barn ikke får at vide, at Guds vilje er opstandelse og ikke død, 4

så kan Gud blive både farlig og dæmo‐ nisk. Heldigvis havde jeg salmebogen, og de Grundtvigske salmer kom jeg til at holde meget af, fordi Grundtvig så tydeligt fastholder døden som livets værste fjende.

Men Grundtvig var ikke blevet den salmedigter, han blev, uden en Kingo og en Brorson. Hvis man tænker på, hvordan Brorson måtte låse sin sindssyge søn inde i kirketårnet, kan man godt sætte sig ind i, hvordan længslen efter den himmelske fred og barmhjertighed voksede i ham.

Måske fornemmede den lokale sog‐ nepræst på min barndomsegn, hvordan de kirkelige retninger meget tidligt sled i mig. Når han besøgte os til jagt‐ middage på gården, havde han tit en bog med historier og billeder fra Bib‐ len med til mig.

Til min konfirmation forærede han mig Harper Lee´s ”Man dræber ikke en sangfugl”. Det var stærk tobak for en 14-årig, men det at pege på sang‐ fuglen viste sig alligevel at blive en vej for mig. Når jeg åbnede salmebo‐ gen, stod de grundtvigske og mission‐ ske salmer jo ved siden af hinanden.

Kor for 1-3 klasser. ar du lyst til at synge i kor i Jørlunde Sognehus?

Vi skal synge smukke og sjove sange og salmer, klapper rytmer, og ha' det rigtig sjovt sammen. Nogle gange synger vi i kirken til børnegudstjenester og fastelavn m.m.

Kor-agen er endnu ikke fastlagt, da jeg afventer skematider fra skolerne, men hvis du er interesseret ,så send mig en mail med navn, alder, og telefon nr.

Vil du være kor-tante eller koronkel?

Da jeg i år vil forsøge at genstarte kor med børn fra Lindegårdsskolen,

H

søger jeg 3-4 voksne der har lyst til at følge børnene fra Lindegårdsskole til Jørlunde Sognehus og tilbage.

Du skal kunne afsætte en eftermid‐ dag om ugen/ hver anden uge, og gå‐ turen er et par km. Imens børnene synger, kan du/I nyde en kop kaffe i huset, eller I kan synge med børnene og mig.

Kontakt mig hvis du er interesseret eller har spørgsmål.

Kærlig hilsen Marika Thinggaard, jlkirke@gmail.com tlf. 20265675

5

Sommeraftner med Selma Lagerlöf ”Gösta Berling sagaen” og ”Kejseren af Portugalien”. Som man kan læse i artiklen fra side 10 i dette blad, så udfolder Lagerlöf igennem sit forfat‐ terskab et kæmpe digtertalent.

Allerede i hendes barndoms dag‐ bøger kan man læse om, hvordan for‐ tællingerne begyndte at vokse i hende, idet hun besad en næsten magisk ind‐ bildningskraft og ikke holdt sig tilbage fra at skrive sig selv ind i de bibelske fortællinger.

Tirsdag d. 15. juni kl. 19 og tirsdag d. 29. juni kl. 19. o sommeraftner i juni vil sogne‐ præst Dorte Dideriksen præsentere den svenske forfatter og nobelpris‐ modtager Selma Lagerlöfs romaner

T

Konfirmand i 2022 e konfirmander, der skal konfir‐ meres i 2022, inviteres til vel‐ komstgudstjeneste og indskrivning søndag d. 5. september kl. 10.00.

Efter gudstjenesten foregår selve

D 6

indskrivningen med fordeling af kon‐ firmationsdatoer. Dette vil ske i sogne‐ huset, hvor der også bliver fortalt om selve undervisningsforløbet og uddelt en folder med vigtige datoer. Er man forhindret, skal man skrive til dodi@km.dk.

Der vil være mulighed for at nyde en kop kaffe/saft og boller under intro‐

duktionen. Undervisningen foregår om tirsdagene fra kl. 14.30-16 i Jør‐ lunde sognehus.

Alle forældre bedes endvidere lave en digital konfirmandindskrivning på www.folkekirken.dk

Højskoledage: »I barnets verden« 28. og 29. august i Jørlunde Sognehus. idste weekend i august slår Jørlun‐ de Kirke igen dørene op for høj‐ skoledage.

Under overskriften "I barnets ver‐ den" har vi inviteret spændende per‐ sonligheder og foredragsholdere inden for felterne: børns dannelse, moderne familieliv, og synet på børn gennem tiderne.

S

Familier indbydes til at deltage i forskellige konstellationer, barn-vok‐ sen, bedste-barnebarn m.m.

Imens foredragene foregår, vil der være aktiv børnepasning ved Katrine og Marika med tegneworkshop, mad‐ lavning over bål, historiefortælling m. m. alt efter børnegruppens alder. Børn skal være fyldt 3 år.

I spise-/kaffepauser er vi alle samlet i sognehuset.

Billetsalget starter 1. juni på www.billetto.dk og slutter 10. august.

Voksenbillet: kr. 250 ex billetgebyr, børnebillet: kr. 125 ex billetgebyr.

Højskoledagenes program Lørdag d. 28. august Kl. 9.00 Velkomst i Sognehuset med morgenkaffe og morgensang ved sognepræsten

Fra de velbesøgte højskoledage sidst i august i 2020. Temaet dengang var “At læse er at leve”.

7

Kl. 9.30 ”Astrid Lindgren - børnenes Kl. 13.00 Børn og familieliv – ved ambassadør” ved Jens Andersen, som i Annette Due Madsen, som er stifter af sin biografi har vist sammenhængen i Center for familieudvikling forfatterskabet med hendes søns fødsel og hemmeligholdelse og de børne‐ Kl. 14.00 Pause og samvær bøger, hun har skrevet Kl. 14.15 Frederikssund Musikskole Kl. 10.45 Pause og forfriskning spiller koncert Kl. 11.00 Børns karakterdannelse ved Per Schultz Jørgensen

Kl. 15.15 Afslutning med fællessang fra Højskolesangbogen

Kl. 12.15 Pause og samvær Kl. 12.30 Frokost Kl. 13.30 Martin A. Hansen og skolen ved sognepræst Dorte Dideriksen - om forholdet mellem lærer og elev Kl. 14.30 Pause og samvær Kl. 14.45 Film Zappa - introduktion ved sognepræsten Kl. 16.15 Tak for i dag, og på gensyn i morgen Søndag d. 29. august kl. 10.00 Gudstjeneste i Jørlunde kirke ved sognepræst Dorte Dideriksen Kl. 11.30 Pause og samvær – evt. med en tur på kirkegården Kl. 12.00 Brunch i sognehuset

8

Jagten på Skjalm Hvides skat andreruten er resultatet af et samarbejde mellem Jørlunde Kulturforening og Jørlunde Kirke, der har lavet en folder, som i kombination med spejder-appen Woop (til mobil‐ telefoner) giver mulighed for at gå en spændende tur i den gamle del af Jørlunde.

Hent folderen i kirken eller i sognehuset.

V

Alsang

Drop In dåb D. 17. juni kl. 16-18 i Slangerup kirke

rundlovsdag d. 5. juni ved Peder Christensen og d. 3. august ved Dorte Dideriksen – begge dage kl. 19.

Vi begyndte d. 4. maj, i forbindelse med markeringen af Danmarks befri‐ else, at genoptage traditionen med Alsang, som omkring 2. verdenskrig var særlig stærk i Jørlunde og samlede hen imod 1.500 mennesker i præste‐ gårdshaven på initiativ af pastor Bro‐ vang.

Medbring gerne et tæppe; så mø‐ des vi til sang fra højskolesangbogen uden for Jørlunde kirke.

Kirketjener Marika Thinggaard og organist Poul Lorenzen vil i samarbej‐ de med Peder Christensen lede os igennem nogle af vore skønne fælles‐ sange, men vi vil også blive præsen‐ teret for nye sange.

Alsangsarrangementet har en varighed af 45 minutter.

G

ørlunde kirke tilbyder sammen med Slangerup kirke mulighed for at blive døbt uden forudgående aftale.

Kirken omdannes denne dag til en levende collage, hvor man kan fysisk kan søge hen i kirkens hjørner og finde fordybelse gennem samtale med præsterne og bønneskrivning i Jobs hjørne.

Der vil også være musikindslag og sang. Kordegnen vil være til stede, således at registrering kan finde sted i forbindelse med dåben.

Arrangementet afsluttes med en udsendelsesandagt, hvor vi tager orde‐ ne om at leve i tro, håb og kærlighed med ud i verden.

J

9

Menneske først – kristen så tor digtning, poesi og litteratur vender vores blik. Det kan gøres i en kort og enkel sætning eller det kan udfoldes på tusindvis af sider.

Kvaliteten afhænger ikke af størrelse, men af den, der læser og bliver ramt.

På mange bogreoler står Bibelen ved siden af H.C. Andersen, Karen Blixen, Dostojevskij og Selma Lagerlöf. Sådan kan man da også i ovenstående forfatteres bøger læse, hvordan digtningen udfolder og forholder sig til Bibelsk stof som en grundtekst.

Kaj Munk udtrykker det på følgende vis: ”Sådan sidder man og falder i sta‐ ver en sur, gudsbeskidt Påske, mens Sveriges fine, store Digterfrøken flys til Jorde. Hun var en af Hjørnestenene i min Tilværelse. Og det med en eneste Bog. De maa for mig have Gösta Ber‐ ling og Jerusalem og hele Stadsen.

Blot jeg må beholde Kejseren af Por‐ tugalien. Den og Junglebogen og Peer Gynt og Buch der Lieder (Bibelen er så selvfølgelig, at den ikke behøver at nævnes) – mon man så ikke kunne klare sig i Tugthuset”. (s. 211) Læser man litteratur i sammen‐ hæng med teologi, vil man med ud‐ gangspunkt i det forhold, at litteratur og poesi forandrer blikket, kunne

S

10

finde et ståsted (en metode) for, hvor‐ dan teologi og poesi/litteratur kan mødes i det, man kan kalde poetisk teologi. Det er ikke kun forfattere der inspireres af bibelsk stof, men litte‐ raturen kan ses som en kilde for det teologisk arbejde, idet den gennem sproget udfolder det menneskelige.

Om Henrik Ibsen fortælles der, at han på sit kontor havde en stor og prægtig udgave af Bibelen, og når folk spurgte ham til den, skulle han have svaret. ”Jeg læser dagligt i den af hensyn til sproget”.

Selma Lagerlöf som 18-årig i 1881

Når det er sagt, vil jeg gerne hen‐ vise til forfatteren Selma Lagerlöf, idet hendes forfatterskab på sin egen storslåede måde, udfolder de menne‐ skelige forhold. Ja hun ligefrem insi‐ sterer på, at opfatte alt menneskeligt, hvilket den svenske teolog Margareta Brandby-Cöster har klargjort i en

afhandling, hvor hun samtidig har forsvaret en Luthersk kristen tradition i Lagerlöfs forfatterskab.

Romanen ”Kejseren af Portuga‐ lien” fortæller om en fars store kærlig‐ hed til sin datter. Den begynder med hendes fødsel, som for første gang gør Jan i Skrolycka bevidst om, at han har et hjerte. Derefter fortælles der om, hvordan han finder på, at hun skal navngives Klara Fina Gullenborg, idet solen gennem døråbningen åbenbarer pigens navn for ham.

Lagerlöf får herved fortalt, hvordan der i mennesket er en grundlæggende bevidsthed om, at navngivning kom‐ mer før dåb. Litteraturen åbner vores blik for at sådanne erfaringer ikke kun ligger i sproget. Det at være menneske har betydning for en teologisk tænkning, fordi det hænger uløseligt sammen med samtalen og mødet mellem mennesker.

Ved Klara Fina Gulleborgs dåb er det ikke forældrene selv, der bærer, men Erik i Fallas kone holder barnet og kørte med det i favnen sammen med ægtefællen Erik i Falla til præste‐ gården. Kapitlet ”Dåben” indledes med, at forfatterinden og dermed hele læserskaren konstaterer, at den dag bar hendes far, Jan, sig dumt ad. ”Det er så upassende som noget kan være, at faderen går med ind til præ‐ sten, frem for alt når han har sådanne faddere til sit barn som Erik i Falla og Erik i Fallas kone. Og da døren til præstens kontor gik op og Jan Anders‐

son i Skrolycka i sit elendige arbejds‐ tøj langsomt kantede sig ind lige efter at præsten var begyndt at læse ritu‐ alet, så det ikke var muligt at smide den indtrædende ud, så lovede begge fadderne sig selv at bare de kom hjem, skulle han få at vide hvor dårligt han havde båret sig ad”. ( s. 19)

Lagerlöf får gennem sin beskrivel‐ se af den stakkels fars bekymring, usikkerhed og ligefrem dumme ad‐ færd fortalt, hvor svært det er at give sit barn i andres hænder. Jan står ikke ved døbefonten, for at lytte til ritualet eller se om det går rigtigt for sig. Han står i sit arbejdstøj, fordi han i sin skræk er bange for, at præsten skal tabe barnet!

Herved bliver liv og død litterært fremstillet som en grundangst i en far.

Dåbens nødvendighed handler ikke om selve dåbshandlingen i de gode fadder‐ arme. Vi får derimod beskrevet, at de hænder som bærer og bærer med hele 11

vejen, først som sidst en fars.

Dvs. at Guds hænder og menne‐ skets hænder er de samme, hvorved den etiske dimension forstærkes. På dramatisk vis understreger Lagerlöf det ved, at det efterfølgende ses, at fordi dåbsbarnets egen far er til stede, er det, at datteren reddes, da Erik i Fallas kone er ved at tabe hende og tænker: Nu falder jeg med barnet, så det bliver slået ihjel, og jeg bliver ulykkelig i alle mine dage, da en kraftig hånd greb fat i hende og holdt hende oprejst.

Kejseren af Portu‐ galien udfolder et grundforhold mellem far og barn, som udfor‐ drer vores syn på for‐ holdet til Gud, samtidig med at den fastholder, at Gud fader ikke kan tænkes og erfares uden en menne‐ skelig far.

Lagerlöf formår herved at udfolde det menneskelige kristologisk. For selv om dåben er sket, og barnet derfor er tegnet med korset og sat ind i Guds rige, så er der et liv, der skal leves.

Kaj Munk har haft blik for Lager‐ löf teologiske format.

Og Jan af Skrolykke – ja, vi ser jo alle, at han er en udslidt, sølle Per Eriksen, en vantreven og ynkelig Daglejer, ikke engang Husmand, et Ansigt, man slet ikke vilde lægge Mærke til i Vrimlen, om det ikke var, 12

fordi han ser så særlig forkommen og enfoldig ud.

Overgiv ham til psykiateren, lad den konstatere i hans smule hjerne, hvordan sorgen over datterens skæbne i hovedstaden har fået den til at gå over det sidste gevind, der var tilbage.

Men Gud være lovet kommer Selma Lagerlöf en dag forbi Skrolykke. Og med Digterens forrygende mod gav også hun sig til at gætte – at det var en kejser, hun her havde foran sig, en mand af magt – når alle de andre var dumme og svage nok til at lade sig løbe over ende af det tilsyneladende, som de antog for virkelighed, for eneste virkelighed, så gennemskuede Jan det triste, grå, uhumske blændværk og så bag det farver, fest, lys, livets kraft og Guds nåde – og endte jo med at få ret. (s.

213) Det, Kaj Munk bemærker, er, at Lagerlöfs forfatterblik er et Kristus‐ blik, hvorved Kristologien ikke kun er episk forløsende for hende, men også for læserens blik.

Margareta Brandby-Cöster har arbejdet med Lagerlöf kristologi og fremhævet sammenhængen mellem elendighed og korsets teologi.

Ingenting hos Bibelens Jesus kan egentligen förknippas med det som brukar anses för guddomligt. Ändä är

han Gud. Eller just därfor är han Gud. För att forstå vad dette innebär är det virktigt att hålla sammen guddomligt och mänskligt. Så for vi börjar tala om antingen – eller, går något förlorat i kristusbilden. (s. 231) At forholdet mellem offer og bød‐ del er et livslangt forhold er ikke kun en korsteologisk grundpille, men vi kan også læse om det i litteraturen.

For selv om Kejseren af Portugalen handler om forholdet mellem far og datter, så viser romanen fremadskri‐ dende, hvordan dette forhold udspilles i det menneskelige som forholdet mel‐ lem offer og bøddel, hvor forsoning sker i øjeblikke.

Denne forståelse af Lagerlöfs roman Kejseren af Portugalien har Kaj Munk set og løftet ind i sin samtid, hvor han skriver: ”Vi lever i en verden, hvor Klara Fina Gulleborg tager til Stockholm og bliver det modsatte af alt, hvad der er klart og fint og Guld. Det liv, vi elsker, slår os med slag, som er ved at få os til at segne. Åh, hvor er det til at takke for, at vi så løber på en gammel Kej‐ ser, der blankt ud ikke tror på det.

Han er flittet ynkelig at se til – latterlighed over uniformer og kanoner – alt det, der præsenterer og råber højt.

Han er så hjælpeløs som selve kærligheden i denne hårde verden. Og han dør da også af hjælpeløshed.

Dybere afmagt end dødens er det vel ikke muligt at nå til. Men underligt nok: jo fattigere og tåbeligere han

bliver, jo mere magt står der af man‐ den. Og da det omsider var helt ude med ham, da han bare var et lig på bunden af en fjord, se, da blev han stærk som en Guddom – kunde gøre Mirakler – kunde gøre Frk. Gulleborg fra Stockholm til Klare Fina fra Skro‐ lykke igen”.(s. 214)

Noter: •

Brandby-Cöster, Att uppfatta allt mänskligt, Universitetstryckeriet Karlstads Universitet 2001

•

Lagerlöf, Selma, Kejseren af Portugalien, Gyldendal 2004, 7. udgave

•

Munk, Kaj, Med sol og megen glæde, Arnold Busck 1942

Kristologi (læren om Kristus) er et afgørende studium inden for kristen teologi med spørgsmålet om, hvem Jesus Kristus var og er. Det spørgsmål er afgørende for den kristnes identitet og har betydning for, hvad det vil sige at være "kristen".

Kristologien beskæftiger sig med den historiske Jesus, hvem han er i teologisk forstand og fokuserer på det intellektuelle i troen og begivenhederne i Jesu liv som inkarnationen, Jesu død og opstandelse, hans himmelfart og genkomst.

Ref.: Wikipedia.org

13

Koncert med Frederik Magle rederik Magle giver koncert søndag den 13. juni kl. 16 på det frem‐ ragende orgel i Jørlunde kirke. Ud over egne og andres værker vil han impro‐ visere på stedet over en salme.

F

Frederik Magle i DR’s koncerthus i 2011.

Foto: da.wikipedia.org/wiki/Frederik_Magle#/media

Babysalmesang Nyt hold torsdag d. 2 september kl.

9.30 abysalmesang er ren nærvær og livsbekræftelse.

På holdet synger vi salmer og sang‐ lege, remser og danser, og jeg spiller på klarinet for jer. For barnet er mors/fars stemme den dejligste, så uanset om du

B

er godt vant med sang og musik eller ikke, kan du deltage.

Holdet er også en god mulighed for at møde andre nybagte forældre i lokalområdet.

DET PRAKTISKE: Holdet er for babyer i alderen 2-10 mdr. Vi mødes i Jørlunde kirke, 7 torsdage kl. 9.30, og afslutter med en børnegudstjeneste.

Det er gratis at deltage, og du til‐ melder dig ved at sende mig en mail med navn og fødselsdato på dit barn, samt eget tlf. nr.

Kærlig hilsen Marika Thinggaard, Kirkesanger og kirketjener i Jørlunde jlkirke@gmail.com tlf. 20 26 56 75

14

Retrætedag D. 12. juni kl. 9.00-16.45 et dufter lysegrønt af græs” Sommersansningen er en mulig‐ hed forat søge fordybelse i menneskets sammenhæng med skaberværket og ad denne vej finde fornyede kræfter. Åndedræt og bibelmeditation vil indarbejdes og være en rød tråd på dagen.

“D

Indholdet vil bestå af: • Morgenfordybelse • Kaffe og introduktion til dagen • Walk and talk • Frokost, med egen medbragt mad • Kontemplation - dialog, besindelse, selvindsigt • Eftermiddagskaffe • Andagt med nadver.

Kirkestatistik for 1. maj 20 - 30. april 21

Der er tilmelding hos sognepræsten, og da vi maksimalt kan være 10 deltagere, gælder “først til mølle”.

Morgenfordybelsen i juni og juli erstattes med denne retrætedag.

Dorte Dideriksens præsteindsættelse

Antal Folkekirkemedlemmer: 2020 Antal indbyggere: 2482 26 Fødte 22 Døbte 17 Konfirmerede

øndag d. 15 august kl. 14.00 vil provst Eskil Dickmeiss stå for indsættelsen, som er en festdag for sognet.

S

4 Vielser 0 Velsignelser 13 Bisættelser og begravelser

15

Gudstjenester i Jørlunde juni - august �� 6. juni 13. juni

1.s.e.trinitatis 2.s.e. trinitatis

kl. 9.30 kl. 10

Marianne Friis Ebbesen Dorte Dideriksen

20. juni 27. juni

3.s.e.trinitatis 4.s.e.trinitatis

kl. 10 kl. 10

Dorte Dideriksen Dorte Dideriksen

4. juli

5.s.e.trinitatis

kl. 10

Dorte Dideriksen

11. juli 18. juli

6.s.e.trinitatis 7.s.e.trinitatis

kl. 11 kl. 9.30

Charlotte Ustrup Elisabeth Odder Stage

25. juli

8.s.e.trinitatis

kl. 11

Klaus Meisner

1. august 8. august

9.s.e.trinitatis 10.s.e.trinitatis

kl. 10 kl. 10

Dorte Dideriksen Dorte Dideriksen

15. august 15. august

Dåbsgudstjeneste Indsættelse

kl. 10 kl. 14

Dorte Dideriksen Dorte Dideriksen

22. august

12.s.e.trinitatis

kl.10

Dorte Dideriksen

29. august 13.s.e.trinitatis 5. september 15.s.e.trinitatis

kl. 10 kl. 10

Dorte Dideriksen Dorte Dideriksen

Besøg af præsten: Ønsker du besøg, er du mere end vel‐ kommen til at kontakte sognepræsten på mobil 20 36 34 84 eller e-mail dodi@km.dk.

Kirkebil: Kirkebilen kan inden for Jørlunde Sogn bestilles til at køre til og fra alle kirkens gudstjenester. Bestil selv taxi 16

på telefon 48 48 48 48. Oplys konto 6424. Kirkekassen betaler for kørslen.

Kirkekaffe: Efter hver gudstjene‐ ste er der kirkekaffe uden for kirkerum‐ met. Det er en god og rolig lejlighed til at få talt sammen som menighed.