a product message image
{' '} {' '}
Limited time offer
SAVE % on your upgrade

Page 1

FORÅR 2020 NR. 1

TEMA

ET K AT TENS ÅR

s. 8-19

E T K A N IN PA R A DI S F O R H Ø V D IN G O G B I A N C A s. 6 G RIS E SV I G T ES U N D ER T R A N S P O R T s. 20 IN G A S TA M P H Ø J ER Å RE T S DY RE V EN s. 28


L E D E R / DY R E N E S B E S K Y T T E L S E M E N E R

DANMARKS K AT TE HAR BRUG FOR EN LOV Omkring 650.000 katte holdes som kæledyr i Danmark. Hertil kommer et ukendt større antal ejerløse katte. Men velfærden for kattene halter. Hvert år overlades flere tusind katte til deres egen skæbne. Katte løber bort og bliver aldrig genforenet med deres ejer. De bliver syge, og der er ikke nogen til at tage sig af dem. Meget af det kunne undgås, hvis alle ejere tog ansvar for deres kæledyr. Katte har ligesom alle andre kæledyr brug for en ejer, som sørger for pasning, pleje og dyrlægebesøg. En ejer, som træder til, hvis en syg eller tilskadekommen kat bliver fundet, og der skal træffes en hurtig beslutning om livreddende behandling hos dyrlægen. Men ofte kan ejeren ikke findes, da det langtfra er alle, der får mærket og registreret deres kat. Undersøgelser viser, at hver fjerde ejerkat ikke er mærket og registreret. Dertil kommer et ukendt antal, som er mærket, men aldrig er blevet registreret.

En lov vil også få flere ejere til at passe bedre på deres udekat. Rigtig mange tamme, kælne og umærkede ejerkatte venter forgæves på landets internater, og tallene vokser. Ofte bliver ejeren efterlyst, men bliver desværre sjældent genforenet med sin kat. Hvis katten er mærket og registreret, er det muligt at hjælpe katten med at finde hjem, når den ikke selv kan. Det er velfærd for både dyr og ejer.

Loven giver i dag ikke katten samme status som andre dyr. Hunde og de fleste landbrugsdyr skal være mærkede og registrerede. Derfor bør det også være et krav for kattene. Når der er krav om mærkning og registrering, vil killinger ikke længere – som det er tilfældet i dag – bare kunne foræres gratis væk. Det vil højne deres værdi, og flere ejere vil tage ansvar for, om deres kat skal have killinger i første omgang.

Med den nye dyrevelfærdslov i hånden vil regeringen for første gang nogensinde kunne fastsætte regler for mærkning og registrering af katte i Danmark. Det er en historisk mulighed for at give katte bedre velfærd. Mere end 35.000 private danskere og 170 virksomheder har allerede bakket op vores krav om en kattelov. Lad 2020 blive kattens år. Giv os obligatorisk mærkning og registrering af alle danske katte nu!

2019 har været kattenes “annus horribilis, og hvis

udviklingen fortsætter, ender vi med at ryge ud over kanten

B R I T TA R I I S / D I R E K T Ø R F O R D Y R E N E S B E S K Y T T E L S E

s. 03 s. 04

Kort Nyt

Den frivillige

s. 06 Kaninparadis s. 08

Tema: Et kattens år

s. 10

Efterladt i vinterkulden

Jens Jokumsen, familiedyrschef i Dyrenes Beskyttelse

s. 14

Kattens status i Danmark

s. 13

s. 28

s. 12

s. 22

Katastrofeår for kattene

Skarp kritik af kontrol

Portrættet: Årets Dyreven 2019

s. 30 Brevkassen

DYRENES BESK Y T TELSE


KO R T N Y T

TIDSMASKINEN

NYT FORSKNINGSCENTER FOR FAMILIEDYR

VELKOMMEN TIL TIDSMASKINEN

Mange familiedyr rammes af velfærdsproblemer, og det kan have store konsekvenser for dyrene og deres ejere. Derfor vil den nystartede forskningsenhed Dansk Center for Forskning i Velfærd hos Familiedyr undersøge problemer som ekstrem avl, fedme og uhensigtsmæssig adfærd blandt familiedyr. Det nye center åbnede officielt den 2. januar 2020 og har blandt andet Dyrenes Beskyttelses familiedyrschef, Jens Jokumsen, med i følgegruppen.

Her vil vi fremover tage dig med på en rejse tilbage i tiden for at give dig et historisk indblik i vores arbejde, som det blev beskrevet i Dyrevennen for mere end 100 år siden.

VIDST E DU ...

… AT EN HAMSTER K AN BÆRE OP TIL 25 PROCENT AF SIN KROPSVÆGT I KINDERNE? Hamsteren bruger sin kindposer til at samle føde i og bære det hjem til sit bo for at æde under rolige forhold. Selve navnet ’hamster’ er i øvrigt beslægtet med verbet 'at hamstre' (som har tysk oprindelse), der netop betyder at samle forråd. DYRENES BESK Y T TELSE

TA L O G F A K TA

564

Så mange kaniner lykkedes det Dyrenes Beskyttelses otte internater at hjælpe i løbet af 2019. Antallet er rekordhøjt, men vidner ikke nødvendigvis om større uansvarlighed, mener Lene Frahm, der er internatsleder på Fyns Internat. – Det er en kedelig rekord, men jeg tror ikke, den viser, at folk er blevet mere uansvarlige. Tværtimod tror jeg, at folk er blevet bedre til at reagere og få ringet 1812, siger hun.

SENESTE NY T

DYR ANERKENDES SOM SANSENDE VÆSENER Det har længe været et stort ønske fra Dyrenes Beskyttelses side, at dyr skal anerkendes som sansende væsener ved lov. Med den nye dyrevelfærdslov, som ved redaktionens slutning lige er blevet vedtaget, er missionen endelig lykkedes. Til den nye lov siger direktør Britta Riis: – Det er virkelig flot, at Folketinget sætter retningen for, at vi som samfund skal mere end blot værne og beskytte dyr mod overlast, men også tage hensyn til, at de er sansende væsener med naturlige behov og adfærd, som skal tilgodeses, og at respekten for dyr skal fremmes. Det ved de fleste mennesker jo godt, men nu er det lovfæstet, og det forpligter, når loven i den kommende tid skal udmøntes i konkrete regler. Det vil vi i Dyrenes Beskyttelse naturligvis stå vagt om.

Svar på quizzen på side 31: 1. Esbjerg 2. Winnie og Sonja

SENESTE NY T

3


KO R T N Y T

VIDST E DU ...

MINIPORTRÆT

… AT EN GULDSMED K AN FLY VE MED EN HASTIGHED PÅ OP TIL 60 KILOMETER I TIMEN? Det smukke guldglimtende insekt er naturens svar på en jægerpilot. Selv om guldsmeden kun er 10 cm lang, kan den opnå en utrolig høj fart. Og så kan den både flyve baglæns, sidelæns og rotere. Insektets lette elegance kan gøre enhver pilot misundelig. KENDER DU ...

FOTO KL AUS BEK NIELSEN

SANKTHANSORMEN?

Den lille orm er slet ikke en orm, men en bille i familien ildfluer. På trods af sin størrelse har sankthansormen nogle ret vilde superkræfter. Den laver nemlig sit eget lys ved at udsende forskellige kemiske stoffer under sit parringsritual. Sankthansormen er meget energieffektiv, og når den udsender sit intense gulgrønne lys, er der ingen overskydende energi. Den største chance for at se sankthansormen lysshow er overraskende nok omkring… ja, sankthansaften.

4

Den frivillige

Joan Claire Svendsen, kredsformand på Lolland-Falster HVORFOR HAR DU VALGT AT VÆRE FRIVILLIG I DYRENES BESKYTTELSE? Jeg har været lægmand i Hestens Værn siden 1996. Når jeg var ude på sager, så jeg ofte andre dyr end heste, der ikke havde det godt og havde brug for, at nogen hjalp dem. Så da jeg i 2014 så i den lokale avis, at Dyrenes Beskyttelse søgte frivillige på Lolland-Falster, var jeg ikke i tvivl og søgte ind som frivillig HVAD GÅR DIT FRIVILLIGE ARBEJDE UD PÅ? Mit frivillige arbejde går først og fremmest ud på at hjælpe dyr i nød, men det handler i høj grad også om at sætte sig ind i forhistorien til den enkelte sag. På den måde kan hjælpen også omfatte de mennesker, der er omkring dyrene. Her på Lolland-Falster har vi mange sociale sager med dyr indblandet, og det kan være barske ting, vi kommer ud til, men disse sager brænder jeg virkelig for. Mange gange er situationen vokset ejerne over hovedet, men en god dialog og gensidig tillid er ofte en god start på at få løst problemerne. Det kan tage tid, og det er altid dyrenes velfærd, der kommer i første række. HVAD KAN DU GODT LIDE VED ARBEJDET? Jeg kan godt lide at møde en masse spændende mennesker, når jeg kommer ud til sager. Med årene har jeg fået opbygget et godt lokalt netværk, som er et stort plus. Jeg tager altid på sager med glæde, også selv om jeg nogle gange må gå den tunge gang, for på den måde viser jeg jo netop min kærlighed til dyrene og er dermed forhåbentlig med til at gøre en forskel. Og så lærer man hele tiden nyt om dyr og deres adfærd, og det kan jeg aldrig få nok af. Mit arbejde som kredsformand kan godt være hårdt både fysisk og psykisk, men glæden over at hjælpe dyr gør, at jeg synes, det er det hele værd.

DYRENES BESK Y T TELSE


KOM MED I KLUBBEN FOR BØRN, DER ELSKER DYR Som dyremakker bliver dit barn en del af et sjovt, lærerigt fællesskab med dyrene i centrum og støtter samtidig dyr i nød. Som dyremakker får dit barn sin helt egen dyremakkerbamse og viden om dyr fra vores nyhedsbreve og aktiviteter. Et juniormedlemskab, inklusive dyremakkergave, koster 400 kroner. Juniormedlemskabet fortsætter herefter til 125 kroner om året.

BLIV DYREMAKKER: www.dyrenesbeskyttelse.dk/ dyremakker

Dyremakker_210x148,5.indd 1

10-02-2020 09:24:24

LAD DIT KÆLEDYR HJÆLPE SVIGTEDE DYR Du og dit kæledyr kan gøre en kæmpe forskel for svigtede dyr. Meld dit kæledyr ind i Dyrenes Beskyttelse, og støt internaternes arbejde med svigtede dyr, så de kan få et kærligt nyt hjem. Som kæledyrsmedlem støtter I med et månedligt selvvalgt beløb.

MELD DIT KÆLEDYR IND NU: www.dyrenesbeskyttelse.dk/ kæledyr


KO N G E T I LVÆ R E L S E

ET KANINPARADIS FOR HØVDING OG BIANCA I august måned blev kaninen Høvding fundet i et skovbryn efter at være blevet dumpet af sin tidligere ejer. Heldigvis blev han bragt til Fyns Internat i live. I dag lever Høvding i sus og dus med sin nye veninde, Bianca.

T E K S T M I K K E L D O H N / F O T O C AT H R I N E C O C K S

Familien Andersen havde været på udkig efter et par kaniner i et stykke tid. De havde tidligere haft en fransk vædder i familien, men denne gang havde de besluttet sig for at forøge familien med hele to langørede medlemmer. Derfor var det også vigtigt for dem, at deres nye kaniner var steriliserede. Og på Fyns Internat fandt de præcis, hvad de ledte efter. – Vi var egentlig taget ned for at kigge på Høvding. Men så faldt vi over Bianca, der sad lige ved siden af ham. Og vi kunne slet ikke stå for dem sammen. Derfor spurgte vi internatet, om de kunne prøve at lukke dem ind til hinanden for at se, hvordan det gik, fortæller Christina Andersen om det første møde med kaninerne. EN NEM INDKØRING Heldigvis gik foreningen rigtig godt. De to kaniner havde ellers ikke haft lang tid til at lære hinanden at kende på internatet. Bianca var blevet indleveret, fordi hendes ejer skulle flytte. Hun havde tidligere gået sammen med en ældre hankanin, som var blevet mæt af dage. To uger senere var Høvding kommet til internatet efter at være blevet dumpet i en skov.

De to kaniner kunne lide hinanden med det samme. Og også i deres nye hjem har kaninerne tilpasset sig utrolig hurtigt, fortæller Christina Andersen. 6

– Vi er imponerede over, hvor utrolig af balancerede de er. Især i forhold til at de ikke har boet sammen før. Vi havde en lille indkøringsperiode, hvor de boede hver for sig, men de blev venner utrolig nemt. De klikkede bare fra dag ét, siger hun. TO FORSKELLIGE TEMPERAMENTER I dag lever de to kaniner en kongetilværelse i familien Andersens have i Esbjerg. Her er familiens legehus blevet omdannet til kaninstald, hvor Høvding og Bianca har rigeligt med plads til at udfolde sig, ligesom de to kaniner også har et stort indhegnet udeareal at boltre sig på.

Som enhver anden høvding kan den store hankanin godt lide at vise sig lidt frem, men han er også en rigtig puttetrold, som familien Andersen kan nusse med i timevis. Bianca er mere håndsky, men er samtidig utrolig nysgerrig. Hun løber rundt og har svært ved at sidde stille. Og på den måde komplementerer de to kaniner hinanden perfekt. – Det er rigtig dejligt, at vores to kaniner er så forskellige. Bianca er helt vildt sjov og nysgerrig, og Høvding er lidt mere rolig og elsker at blive nusset. Jeg er så glad for, at vi har fået dem, afslutter Christinas datter, Astrid. DYRENES BESK Y T TELSE


Høvding og Bianca nyder tydeligt tilværelsen sammen. På dagen, hvor de to kaniner blev fotograferet, havde Høvding dog pelsmider. Familien Andersen havde allerede fået ham behandlet hos dyrlægen, og kaninen har i dag genvundet sin tabte pels.

DYRENES BESK Y T TELSE

7


T E M A N/AV E TI GKAT ATI O T ENN S Ã… R

8

DYRENES BESK Y T TELSE


T E M A N/ AV E TI GKAT ATITOENN S Å R

EN HÅND TIL DANMARKS KATTE De sprænger rammerne på internaterne. Nogle af dem med grumme historier i bagagen. Smidt ud som affald. Kastet ud fra kørende biler. Efterladt i tomme i lejligheder. De færreste er mærkede eller registrerede. Og der er ingen ejer, der vil kendes ved dem. Katte svigtes, dumpes og mishandles oftere end andre kæledyr i Danmark. Den udvikling skal vendes nu. Danmarks katte har brug for en håndsrækning og en lov, der kan højne deres værdi. F O T O C AT H R I N E C O C K S

DYRENES BESK Y T TELSE

9


T E M A / E T K AT T E N S Å R

EFTERLADT I VINTERKULDEN I starten af januar blev der efterladt en kasse ved en Kirkens Korshær-container i Randers med to dumpede katte. Da kassen blev fundet, var den ene kat forsvundet, men heldigvis lykkedes det en ihærdig dame fra Kirkens Korshær at finde den anden kat i tide.

T E K S T F I E B A U M A D S E N / F O T O C AT H R I N E C O C K S

En mandag i januar måned blev vores frivillige kredsformand Annette Blichfeldt kaldt ud til en efterladt kasse. Oven på kassen lå en seddel, hvoraf det fremgik, at den indeholdt to katte. En hvid-sort kat og en grå. Problemet var bare, at der kun var én kat i kassen, da den blev fundet. Kassen var efterladt ved siden af en tøjcontainer fra Kirkens Korshær. Det var derfor lidt af et chok for den intetanende medarbejder, der mødte på arbejde mandag morgen, at der sad en forladt kat i en lille kasse foran butikken. Heldigvis reagerede hun hurtigt og fik kontaktet Dyrenes Beskyttelse, som sendte en kredsformand ud for at hente katten og forhåbentlig at finde den anden. REDDET I TIDE

Medarbejderen fra Kirkens Korshær gik selv straks i gang med at lede efter den anden kat og fandt den heldigvis hurtigt. Efter lidt undersøgelser i området lykkedes det hende at finde den ved en tøjcontainer. Katten var sky, men det lykkedes hende at lokke den til sig.

10

DYRENES BESK Y T TELSE


T E M A / E T K AT T E N S Å R

Medarbejderne fra Kirkens Korshær fik de to katte flyttet over i en større kasse, hvor de fik varme, tæpper og mad, indtil Annette Blichfeld kunne hente dem. – Det var to meget søde og meget tamme katte, jeg blev mødt af. De var rene og i god foderstand, så det var tydeligt, at de kom fra et hjem, hvor de blev passet. Da jeg kom hjem med dem, fik de både vand og mad, og de spiste og drak hurtigt. Det er ikke til at sige, hvor længe de havde ligget i kassen, da Kirkens Korshær ikke har åbent om lørdagen. De blev af samme grund først fundet mandag morgen, fortæller Annette Blichfeld.

eller ej, så er det “Seddel aldrig en god løsning at efterlade sine dyr til en uvis skæbne midt om vinteren

Annette Blichfeld, frivillig kredsformand, Dyrenes Beskyttelse

Da kattene blev fundet, var de skræmte og forvirrede, men heldigvis blev de fundet i tide. Når katte efterlades på denne måde om vinteren, kan de ikke klare sig særlig længe. Derfor er det en dybt uansvarlig måde at skille sig af med sine katte på. FLYTTEDE IND PÅ NORDJYLLANDS INTERNAT

Efter at de to katte blev fundet, blev de afleveret på Nordjyllands Internat. Her blev de tjekket, vaccineret og neutraliseret, inden de flyttede ind i kattestalden. De to katte fik navnene Winnie og Sonja. Winnie og Sonja blev fundet i tide og af de rette personer. Men mange andre dumpede katte er desværre ikke lige så heldige.

DYRENES BESK Y T TELSE

– Personen, der har efterladt kassen med de to katte, havde skrevet en seddel, hvor der stod, at de var søde, og at man skulle passe godt på dem. Det er heldigt for kattene, at sedlen var der, for ellers er det ikke sikkert, at den bortløbne kat var blevet fundet i god behold, fortæller Annette. Hun tilføjer, at seddel eller ej, så er det aldrig en god løsning at efterlade sine dyr til en uvis skæbne midt om vinteren.

11


T E M A / E T K AT T E N S Å R

ET KATASTROFEÅR FOR KATTENE Med en stigning på 40 procent i forhold til året før har Dyrenes Beskyttelses internater modtaget flere katte i 2019 end nogensinde 12

DYRENES BESK Y T TELSE


T E M A / E T K AT T E N S Å R

TEKST MIKKEL DOHN / FOTO DYRENES BESK Y T TELSE

Dyrenes Beskyttelse står for at håndtere to af tre internatkatte i Danmark, og 2019 har været et hektisk år for organisationens internater. Dyrenes Beskyttelses otte internater modtog i alt 8.870 ejerløse katte, hvilket var en stigning på hele 40 procent sammenlignet med året før. – 2019 har været kattenes annus horribilis, og hvis udviklingen fortsætter, ender vi med at ryge ud over kanten. Det er en kæmpe udfordring at håndtere det store antal uønskede katte, og vores internater er fyldt til bristepunktet, fortæller Jens Jokumsen, familiedyrschef hos Dyrenes Beskyttelse. Udviklingen skaber stor bekymring hos Dyrenes Beskyttelse, der ikke har plads til de mange katte, som organisationen bruger mange ressourcer på at fremlyse og videreformidle til ansvarlige nye ejere. Derfor opfordrer dyrevelfærdsorganisationen til at indføre obligatorisk mærkning og registrering af katte på linje med hunde. – Det er på tide, at politikerne indser, at vi har et reelt katteproblem i Danmark, og gør noget ved det. Hvis alle katteejere skulle mærke og registrere deres kat, ville vores internater ikke skulle bruge så meget tid og plads på dyr, der allerede har et hjem og en familie, der holder af dem, siger Jens Jokumsen.

har været kattenes annus “2019 horribilis, og hvis udviklingen fortsætter, ender vi med at ryge ud over kanten

Jens Jokumsen, familiedyrschef i Dyrenes Beskyttelse

Dyrenes Beskyttelse anslår, at over halvdelen af de indleverede katte allerede har en ejer, fordi de er tamme og menneskevante. Men fordi kattene ikke er mærkede, kan det være svært at finde ejeren. Og når ingen melder sig, så skal katten formidles til et nyt hjem på linje med alle de andre katte. – Vi gør alt, hvad vi kan, for at finde den mulige ejer. Vi efterlyser på hjemmeside og på Facebook, men det er som at finde en nål i en høstak. Det er meget ressourcekrævende, alt imens kattene optager pladsen for andre dyr i nød, forklarer Jens Jokumsen. Sidste år brugte Dyrenes Beskyttelse cirka 30 millioner kroner af organisationens midler på formidling af dyr. Kattene tegner sig for omkring 80 procent af de dyr, der er blevet indleveret på internaterne.

10.000

Katte indleveret hos Dyrenes Beskyttelse

9.000 8.000 7.000 6.000 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 2004 2005 2006 2007 DYRENES BESK Y T TELSE

2008 2009 2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019 13


T E M A / E T K AT T E N S Å R

VI SKAL HAVE STYRKET KATTENS STATUS I DANMARK Katten er Danmarks mest udbredte familiedyr. Alligevel er der ingen lovgivning for landets mange ejerkatte, og det går ud over kattens status i samfundet, mener familiedyrschef i Dyrenes Beskyttelse.

TEKST MIKKEL DOHN / FOTO DYRENES BESK Y T TELSE

Katten er et populært familiedyr i Danmark. I alt lever der cirka 650.000 ejerkatte her i landet. Hver fjerde kat er dog aldrig blevet mærket, og det betyder, at der findes omkring 160.000 umærkede ejerkatte i Danmark. Når de mange umærkede katte kommer til skade, bliver syge eller løber hjemmefra, har de brug for hjælp. Hvert år indleveres tusindvis af katte til Dyrenes Beskyttelses internater, og internatsmedarbejderne forsøger ihærdigt at finde frem til kattenes ejere, så det videre forløb kan blive af klaret. 14

Ofte ender ventetiden dog med at blive lang for kattene. I mange tilfælde udebliver ejerne eller bliver aldrig fundet. Og det er både problematisk for kattenes velfærd og ressourcekrævende for internaterne. - Det er uholdbart, at man har et så populært dyr i danske hjem, hvor sporbarhed og ejerforhold ikke er reguleret i forhold til mærkning og registrering. Det gælder både i forhold til spredning af sygdomme, skade på anden person eller ejendom og ikke mindst af hensyn til kattens egen beskyttelse og sikkerhed. → DYRENES BESK Y T TELSE


DYRENES BESK Y T TELSE

15


T E M A / E T K AT T E N S Å R

↑ Når katten er bedøvet, sover den trygt og oplever intet, selv om den har åbne øjne. Det har katte som regel under narkose, og dyrlægen påfører øjnene salve, så de ikke tørrer ud.

lovgivning på det her område ville sende et kraftigt signal om, at katte “En ikke er gratis, og samtidig sikre, at kattene udgør en værdi for deres ejer ”

Jens Jokumsen, familiedyrschef i Dyrenes Beskyttelse

→ Derfor er det afgørende, at vi får styrket kattens

velfærd og status i Danmark, siger Jens Jokumsen, der er familiedyrschef i Dyrenes Beskyttelse. LOVKRAV ER AFGØRENDE FOR KATTENES VÆRDI

Ifølge Jens Jokumsen er der tre forholdsvis simple tiltag, der vil kunne styrke kattenes velfærd og status markant. Ved at indføre obligatorisk mærkning, registrering og neutralisering af alle danske ejerkatte, vil kattene komme til at udgøre en større værdi for deres ejere, og det er afgørende for at styrke kattenes status på sigt. - En lovgivning på det her område ville sende et kraftigt signal om, at katte ikke er gratis, og samtidig sikre, at kattene udgør en værdi for deres ejer. Den værdi, mener vi, er nok til at kunne øge kattens generelle status i samfundet på længere sigt, ligesom det er tilfældet med hunde, forklarer Jens Jokumsen. 16

BEHOV FOR NEUTRALISERING

En hunkat er drægtig i omkring to måneder og kan få op til fire kuld om året. I hvert kuld føder katten typisk mellem tre og fem killinger. Kattens killinger bliver allerede kønsmodne, når de er seks til ti måneder gamle, og det efterfølgende år vil den samme kattebestand derfor potentielt have formeret sig til 98 katte. Det tredje år er tallet på 686, og på bare fire år løber bestanden op i hele 4.800 katte. Derfor er neutralisering et nødvendigt redskab for at nedbringe antallet af uønskede killinger i Danmark, mener Jens Jokumsen. - En obligatorisk neutralisering af ejerkatte vil betyde en nedgang af det enormt store antal uønskede katte og killinger, vi hvert år ser på vores otte internater, og som ingen ejer vil tage sig af. Da mere end otte af ti danske ejerkatte har adgang til det fri, vil et krav om neutralisering samtidig medføre langt færre drægtige katte, som ingen har styr på, afslutter han. DYRENES BESK Y T TELSE


T E M A / E T K AT T E N S Å R

En neutralisering er et relativt ukompliceret indgreb, som foretages under fuld narkose. Efterfølgende får katten smertestillende medicin og skal holdes indenfor i et par dage. Katte er som regel friske en eller to dage efter indgrebet.

FAKTA: KAT TELOVGIVNING VINDER FREM I EUROPA

• Obligatorisk mærkning og registrering af ejerkatte er i øjeblikket på dagsordenen i flere europæiske lande. Lande som Belgien, Frankrig og Grækenland har allerede reguleret området i deres lovgivning, ligesom man i både Finland og England er i fuld gang med de politiske drøftelser om de samme reguleringer. • I Belgien så man i mange år den samme stigning i antallet af katte på landets internater, som man i dag ser i Danmark. Derfor har de belgiske myndigheder indført krav om neutralisering for at komme problemet til livs. Belgiske katte skal dermed være neutraliseret, inden de er fyldt seks måneder.

DYRENES BESK Y T TELSE

17


T E M A / E T K AT T E N S Å R

FAKTA OM DYREVELFÆRDSLOVEN • I den helt nye dyrevelfærdslov står der blandt andet: Bemyndigelsen i forslagets §11, stk. 4, vil således kunne anvendes, såfremt der senere måtte opstå behov for mærkning og registrering af dyr, for eksempel katte, som ikke er begrundet i dyresundhedsmæssige hensyn, men i dyrevelfærdsmæssige hensyn. • Det er netop den del af loven, som Dyrenes Beskyttelse og de mere end 35.000 danskere, der bakker op om en kattelov, gerne vil have taget i brug, så det bliver lovpligtigt at mærke og registrere katte. • Dyrevelfærdsloven blev vedtaget i Folketinget den 6. februar 2020 lige før redaktionens deadline. Du kan følge med i de seneste nyheder om loven på www.dyrenesbeskyttelse.dk

18

DYRENES BESK Y T TELSE


T E M A / E T K AT T E N S Å R

MÆRKNIN

RING K E R T

U

TELOV N T A

G REGI S GO FAKTA OM KATTELOV NU! • I december 2019 startede Dyrenes Beskyttelse en underskriftindsamling for at give danskerne mulighed for at vise deres opbakning til at gøre det lovpligtigt at øremærke og registrere alle danske katte. • Indtil videre har mere end 35.000 privatpersoner og 170 virksomheder skrevet under på siden www. kattelovnu.dk for at vise deres støtte til forslaget. • Det er Dyrenes Beskyttelses opfattelse, at en lovgivning vil sikre, at ejerne vil tage mere ansvar for deres katte, og at lovgivningen vil øge kattenes status i samfundet.

DYRENES BESK Y T TELSE

19


SVIGTEDE GRISE

SKARP KRITIK AF KONTROLLEN MED DYRETRANSPORTER Miljø- og Fødevareministeriet har i en ny rapport fra Statsrevisorerne fået skarp kritik for ikke at leve op til sit ansvar med at kontrollere og sanktionere dyretransportører, der overtræder dyrevelfærdsreglerne. Dyrenes Beskyttelse efterlyser et nyt og kompromisløst kontrolsystem.

T E K S T C L A U S N I E L S E N LY C K H A G E / F O T O D Y R E N E S B E S K Y T T E L S E

Miljø- og Fødevareministeriet har modtaget skarp kritik fra Statsrevisorerne på baggrund af Rigsrevisionens undersøgelse af ministeriets kontrol med dyretransporter og sanktionering af overtrædelser i årene 2008-2018. Rigsrevisionens undersøgelse viser nemlig, at ministeriet ikke har sikret, at der er gennemført en effektiv kontrol af lange grisetransporter. Og det har medført en unødig stor risiko for, at grisene er kommet til skade eller er blevet påført lidelse, ifølge rapporten: – Det er rystende, at den offentlige myndighed, der har ansvar for at sikre dyrevelfærden, har svigtet deres forpligtelser og på den måde bragt sagesløse dyr i fare for skader og lidelse. Det drejer sig om over 60 millioner grise i den periode, der er blevet læsset på lastbiler i Danmark og kørt ud i verden, uden at man har haft styr på deres forhold, siger Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse. AFSLØRINGER SATTE SKUB I TINGENE

Rigsrevisionens undersøgelse blev iværksat, efter at Dyrenes Beskyttelse gentagne gange har kunnet afsløre, at Fødevarestyrelsen ikke har levet op til sit 20

ansvar med at kontrollere transporter af levende dyr ud af landet. Det er efterfølgende kommet frem, at transportører især har brudt reglerne om pladskrav og køretid for dyrene. – Rigsrevisionens kritik sætter en tyk streg under det, vi længe har arbejdet med at påvise, nemlig at kontrollen i årevis har sejlet, og at transportørerne har haft frit spil til at spekulere i at bryde reglerne. Det er frygteligt for dyrene, og det er virkelig bekymrende, at det først er, da Dyrenes Beskyttelse begyndte at afdække området, at man begynder at reagere, siger Britta Riis. BEHOV FOR NYT KONTROLSYSTEM

Britta Riis peger blandt andet på, hvor vigtigt det er at få samarbejdet mellem transportlandene til at fungere, hvis kontrollen af dyretransporterne skal være effektiv. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at Fødevarestyrelsen ikke kan dokumentere, at de følger op, hvis de bliver orienteret om, at en dansk transportør bryder reglerne i udlandet. Ligeledes kan de heller ikke dokumentere, at de sørger for at orientere hjemlandet, hvis en udenlandsk transportør bryder reglerne i Danmark. DYRENES BESK Y T TELSE


SVIGTEDE GRISE

– Når først dyrene er kørt over grænsen, så ved man ikke, hvad der sker. Vi har fået en ny minister på området, og jeg har store forventninger til, at han kan levere et nyt kontrolsystem, der kommer til at

sikre den smule dyrevelfærd, der trods alt skal være på lastbilerne. Dyrenes Beskyttelse bidrager gerne til at tegne linjerne for sådan et system, afslutter Britta Riis.

LANGE GRISETRANSPORTER I VOLDSOM VÆKST

Antallet af levende danske grise, der eksporteres på transporter af mere end otte timers varighed er firdoblet fra 2,3 millioner i 2008 til 9,6 millioner i 2018. I alt er mere end 60 millioner grise blevet kørt ud på lange transportruter i den periode, hvor Statsrevisorerne kritiserer de danske myndigheder for ikke at have haft styr på kontrollen af dyretransporter.

DYRENES BESK Y T TELSE

21


TILBAGEBLIK

ET ÅRTI I DYREVELFÆRDENS TEGN Et nyt årti er skudt i gang, og ved indgangen til 2020 blev der samtidig sagt farvel til 2010’erne. Vi ser tilbage på et årti, der stod i dyrevelfærdens tegn, og bringer her et udpluk af vores fælles milepæle fra de sidste ti år.

T E K S T C L A U S N I E L S E N LY C K H A G E / F O T O D Y R E N E S B E S K Y T T E L S E

Selv om man ofte kan føle, at udviklingen går alt for langsomt, når det handler om at få bedre velfærd for dyrene, så har vi sammen opnået store ting i det forgangne årti. Derfor skal der lyde en stor tak til alle jer, der er med på rejsen, og som støtter vores arbejde for bedre dyrevelfærd for alle danske dyr. I gør en verden til forskel for dyrene – hver eneste dag. Her kommer et lille udvalg af vores fælles sejre for dyrene i løbet af 2010’erne. 2011: Dyrenes Beskyttelses vagtcentral 1812 etableres og bliver med det samme en stor succes. I dag modtager vagtcentralen mere end 100.000 henvendelser om dyr i nød hvert eneste år.

2013: EU indfører forbud mod fiksering af søer under drægtighed. Forbuddet ses som en af de største sejre for dyrevelfærden i mange år. I Danmark alene får forbuddet betydning for mere end en million søer. Dyrenes Beskyttelse åbner nyt internat i Nordjylland. Internatet har til huse på Ålborgvej i Hjallerup og bliver lige fra begyndelsen en stor succes. 22

DYRENES BESK Y T TELSE


TILBAGEBLIK

2014: Dyrenes Beskyttelse slår dørene op for et nyt internat på Fyn. Internatet er placeret på Storelandevej i Ejby og dækker både Fyn, Sønderjylland og trekantområdet.

2016: 'Ægtivister' landet over jublede i 2016, da de danske supermarkedskæder stod på nakken af hinanden for at melde udfasning af buræg i deres butikker. Først på året kom COOP og Dansk Supermarked (i dag Salling Group), og hen over sommeren fulgte Aldi, dernæst Rema1000 og til sidst Dagrofa med supermarkedskæderne Kiwi, Meny, Spar, Min Købmand og Let Køb under sig.

2018: De fire cirkuselefanter Lara, Djungla, Jenny og Ramboline bliver sendt på tidlig pension og bliver dermed de sidste cirkuselefanter i Danmark. Elefanternes nye hjem – deres sidste – i Knuthenborg Safaripark forventes at åbne i sommeren 2020. Danske griseproducenter indfører lokalbedøvelse før kastration som et krav i griseproducenternes eget kvalitetsprogram, DANISH, der vedrører så godt som alle grise. Før blev op mod 15 millioner hangrise kastreret uden bedøvelse hvert år. DYRENES BESK Y T TELSE

2015: Dyrenes Beskyttelse er med til at optrevle den største dyreværnssag nogensinde i Danmark med 91 hunde. Sagen er med til at få sat spot på problemet med ulovlige hvalpefabrikker, der senere fører til indgreb fra myndighedernes side.

2019: Som følge af Dyrenes Beskyttelses afsløringer af manglende kontrol med dyretransporter stiger kontrollerne fra cirka 100 om året til omkring 3.000. Dyrenes Beskyttelse åbner nyt internat i Viborg. Internatet er placeret på Gårsdalsvej i Viborg. I løbet af det første år kommer mere end 1.000 katte og killinger gennem internatet.

23


STORE FORVENTNINGER TIL DYREVELFÆRDEN I 2020 Det er med store forventninger til dyrevelfærden, at direktøren for Dyrenes Beskyttelse, Britta Riis, er gået ind i det nye årti. Her fortæller Britta om tre af de ting, hun ser allermest frem til at arbejde med i år. T E K S T M I K K E L D O H N / I L L U S T R AT I O N A N N E -S O P H I E H E L G E R

ELEFANTERNES SIDSTE HJEM

Det bliver fantastisk at se de fire pensionerede cirkuselefanterne indvie deres nye hjem i Knuthenborg til sommer. Det bliver en lykkelig afslutning på en lang rejse, der har haft mange bump på vejen, og som vi har brugt mange kræfter på at få trumfet igennem. Samtidig bliver det en historisk dag for os i Dyrenes Beskyttelse, fordi vi i mere end 50 år har arbejdet for at få vilde dyr ud af cirkus. 24

Jeg glæder mig virkelig meget til at se det færdige anlæg, som vi i tæt dialog med Knuthenborg Safaripark har været med til at udvikle, og som kommer til at have mange af de forskellige miljøer og fornødenheder, som elefanterne ville have oplevet i den vilde natur. Jeg er sikker på, at der venter Lara, Djungla, Jenny og Ramboline en fantastisk tilværelse som pensionister. DYRENES BESK Y T TELSE


DANMARKS FØRSTE DYREVELFÆRDSLOV

DYREVELFÆRD PÅ EUROPÆISK PLAN

I løbet af februar måned kan vi se frem til, at Folketinget vedtager Danmarks første dyrevelfærdslov, som skal afløse den mere end 100 år gamle dyreværnslov. Det giver os en unik mulighed for at bringe dyrevelfærden ind i det nye årtusind og sætte barren højere, end den tidligere har været.

Jeg ser frem til, at vi i løbet af 2020 forhåbentlig får meget mere dyrevelfærd på europæisk plan. Vi har fået en ny EU-Kommission, som tager dyrevelfærd seriøst, og samtidig skal der vedtages en ny struktur for landbrugsstøtten, som forhåbentlig kommer til at understøtte meget mere velfærd for landbrugsdyrene. For første gang nogensinde er det lykkedes os at få arbejdet dyrevelfærd ind i teksten om den fælles europæiske landbrugspolitik. Den chance skal vi udnytte, for det er gennem EU, vi kan gøre en kæmpe forskel for de milliarder af dyr, der lider under den industrielle landbrugsproduktion i dag.

Dyr skal ikke blot beskyttes mod smerte og ubehag. Dyr har en lang række naturlige behov, og derfor kræver vi også, at de bliver holdt under forhold, hvor disse behov bliver tilgodeset. For os er det vigtigt, at alle dyr får mulighed for at udleve den naturlige adfærd, der knytter sig til deres art. Vi har forløbet igennem arbejdet benhårdt for at sikre, at dyr bliver anerkendt som levende og sansende væsner. Jeg regner med, at det kommer til at fremgå klart af den endelige lovtekst. Og så kan ministeren for første gang nogensinde kræve øremærkning og registrering af alle ejerkatte. Jeg håber meget, at vi kan overtale ham til gøre brug af denne ret. Det er på tide, at katte får samme status som hunde i vores samfund. DYRENES BESK Y T TELSE

Samtidig bliver 2020 også året, hvor vi kan fejre 40 år med Eurogroup for Animals. Her har jeg siddet ti år i bestyrelsen og været bestyrelsesformand de sidste fire år. Jeg er meget stolt over at stå i spidsen for mere end 70 medlemsorganisationer fra Europa, USA og Australien. Sammen skal vi fejre de sejre, vi har opnået de sidste 40 år, og se fremad mod, hvordan vi kan gøre de næste 40 år endnu bedre for dyrene.

25


GUIDEN

SÅDAN HJÆLPER DU BEDST DYREUNGERNE I NATUREN Fra februar og til langt ind i efteråret vrimler det med dyreunger i den danske natur. Ungerne giver travlhed hos Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812, der hvert år modtager tusindvis af opkald fra bekymrede borger, der mener, at dyreungerne er i nød. Men det er de faktisk sjældent. Her guider vi til, hvordan man bedst hjælper dyreungerne.

TEKST MARIE HOUGA ARD / FOTO DYRENES BESK Y T TELSE

Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 behandler knap 12.000 opkald om dyreunger om året. Men mere end halvdelen af opkaldene kunne være undgået, hvis vi danskere vidste lidt mere om naturen. For faktisk behøver vi slet ikke at bekymre os så meget for dyreungernes ve og vel. – Vi er naturligvis glade for, at danskerne er opmærksomme på naturen omkring dem, men langt størstedelen af de dyreunger, der ligger alene, er ikke i nød. De ligger og gemmer sig, og de og deres forældre har helt styr på situationen. Mange dyreunger er ofte ude på egen hånd, og det kan man nemt forveksle med, at ungen er i nød, siger Michael Carlsen, der er biolog i Dyrenes Beskyttelse. ENSOMME DYREUNGER ER IKKE I NØD

En hare har for eksempel hverken en hule eller en rede, og harekillingen ligger derfor det meste af døgnet på et tørt beskyttet sted omgivet af højt græs. Den ser kun sin mor én gang i døgnet, når den går hen til det mødested, som moren har 26

udvalgt til at amme harekillingen og dens søskende. Moren ser dermed kun sine unger få minutter hvert døgn, for det er hendes naturlige måde at beskytte dem mod farer på. Også solsorteunger ses ofte alene på jorden, selv om de endnu ikke kan flyve. Det skyldes, at solsorten har en åben rede, som nemt opdages af rovdyr. Og sker det, så hopper de små og ofte meget hjælpeløst udseende solsorteunger ud af reden og ned på jorden. – Selvfølgelig er det forbundet med en vis fare at sidde på jorden og give lyd for at blive fodret, men det er stadig helt naturligt for solsorte at opfostre deres unger på denne måde. Derfor giver det heller ingen mening, at vi mennesker prøver at ændre på situationen. Tværtimod gælder det for solsorten som for langt de fleste andre dyreunger, at vi bare skal lade dem ligge. De har faktisk ret godt styr på, hvad der er bedst for dem, selv om de er små og alene, afslutter Michael Carlsen.

DYRENES BESK Y T TELSE


GUIDEN

• Dyreunger ligger ofte alene i naturen. Det

• Hvis dyreungen er kommet til skade eller

• Lad i første omgang dyreungen ligge. Den

• Er dyreungen kommet til skade, så ring til 1812,

betyder ikke nødvendigvis, at ungen er i nød.

venter formentlig på sin mor. Lad være med at tage den op.

DYRENES BESK Y T TELSE

forladt, skal du ikke tage den med hjem.

hvor du vil få rådgivning til at hjælpe ungen alt afhængigt af den konkrete situation.

27


FAKTA

• Inga Stamphøj • Uddannet i veterinærmedicin • •

28

fra Landbrughøjskolen på Frederiksberg i 1987 Selvstændig dyrlæge på Lolland, hvor Inga til daglig driver sin klinik syd for Sakskøbing. Har arbejdet som dyrlæge på Lolland i mere end 30 år. Blandt andet som assistent i dyrlægepraksisser i Maribo og Nakskov og som medejer i Nysted. Kåret som Årets Helt og Årets Dyreven i 2019.

DYRENES BESK Y T TELSE


PORTRÆT

INGAS HJERTE BANKER FOR DYRENE Årets Dyreven 2019, Inga Stamphøj, har altid vidst, at hun ville være dyrlæge. Og hun har aldrig fortrudt sin beslutning. Hver eneste dag arbejder hun utrætteligt for at hjælpe tilskadekomne dyr i alle størrelser på Lolland-Falster.

T E K S T M I K K E L D O H N / F O T O P R I VAT

Hun smiler, mens hun siger det. Øjnene lyser op bag det mørke brillestel, inden hun afslutter sætningen med et lille grin: – Der er mange ting, jeg ville ønske, at jeg kunne have gjort anderledes i mit liv, men der er én ting, jeg aldrig har fortrudt, og det er at være blevet dyrlæge. Drømmen om at dedikere sit arbejdsliv til dyrene startede allerede for Inga Stamphøj, da hun var en lille pige. Inga voksede op i Vestjylland, hvor hendes far havde køer. En varm forårsdag var en ko blevet alvorligt syg på marken, og Ingas far måtte tilkalde den lokale dyrlæge. En flot, ung mand kom kørende ind på gårdspladsen i en eksotisk firhjulstrækker, og mens han tilså koen, traf Inga en hurtig beslutning: Sådan et job ville hun også have, når hun blev stor. Der var ellers ingen tradition for lange uddannelser i Ingas familie. Men det lykkedes Inga at blive optaget på Landbrughøjskolen og rykke teltpælene til København. Siden førte dyrlægegerningen hende til en kvægpraksis i Hjørring, inden Inga slog sig ned på Lolland, hvor hun har arbejdet som dyrlæge i mere end 30 år og haft sin egen klinik de sidste syv. Og det var især kærligheden til et helt bestemt dyr, der fik Inga til at omdanne det gamle hønsehus på hendes gård fem kilometer syd for Sakskøbing til privat dyrlægepraksis.

DYRENES BESK Y T TELSE

EN BRÆNDENDE PASSION FOR FÅR

Ingas hjerte banker ekstra hårdt for får. Hendes passion for fårene er så stor, at hun uden at tøve forklarer, at de brægende uldtotter var årsagen til, at hun blev selvstændig. Og det er da også fårene, der er fokus for hendes seneste tiltag i klinikken: – Jeg har lavet en lille klub, der hedder ’Dyrlægen og Fåreavleren’. Det er en lille side på Facebook, hvor jeg udbyder små kurser til fåreavlerne herovre og underviser dem frivilligt i fåresygdomme. Jeg er ved at blive ældre, og der er ingen, der gider være fåredyrlæge mere, så de må lære det selv. Næste gang bliver vi 22, så jeg er blevet nødt til at få det flyttet til et forsamlingshus i den nærmeste landsby, siger hun. Det er dog ikke kun de lollandske får, der nyder godt af Ingas kyndige arbejde. På klinikken hjælper hun alle slags dyr, og det har været til stor hjælp for Dyrenes Beskyttelses frivillige i området. Faktisk er Ingas arbejdsindsats så stor, at hun blev kåret til Årets Dyreven i 2019, og det er, ifølge Inga selv, en titel, der forpligter. – Jeg er utrolig stolt og beæret over titlen, og jeg gør mit allerbedste for at leve op til den. Jeg er simpelthen så glad for mit samarbejde med Dyrenes Beskyttelses frivillige hernede, og det er dejligt, at vi kan være med til at gøre en forskel for dyrene sammen. Der var ingen af os, der kunne gøre det selv, men når vi arbejder sammen, så kan vi det hele, afslutter Inga. 29


BREVK ASSEN

DILEMMA MED DYR KLOGE HUNDE

B L Æ K H J ER N ER

T YG G E T I D

Jeg har tit følelsen af, at min hund helt sikkert forstår mit sprog. Men kan hunde egentlig forstå, hvad vi siger til dem? / Helle

Hvordan kan en blæksprutte styre sine mange arme? For mig er det rigeligt svært at styre to. / Rikke

Man siger, at en ko har fire maver, men hvad bruger den alle de maver til? Hvorfor kan den ikke nøjes med én? / Erling

Kære Helle

Man troede i lang tid, at man egentlig kunne sige hvad som helst til hunde, så længe intonationen var positiv, altså at det toneleje, som man sagde ordene i, lød opmuntrende, og at hundene så tog imod det som ros. Men den nyeste forskning viser os, at hunde faktisk forstår det, som vi siger til dem. Det er altså ikke nok med intonationen; de ord, vi siger, har også en betydning. Det har man undersøgt ved at scanne en lang række hundes hjerner og se, hvilke centre i hjernen der bliver aktiveret, når vi snakker til dem. Undersøgelserne viste ret klart, at hundene egentlig forstår langt mere, end vi før troede. Den viden er vigtig at bruge, når vi for eksempel skal træne med vores hund, så det er en meget interessant og vigtig opdagelse, vi har gjort os. / Jens Jokumsen

Kære Rikke

Det er et godt spørgsmål, som jeg dog ikke nødvendigvis kan give dig et helt klart svar på. Det, som vi ved, er, at blækspruttens hjerne er meget anderledes udformet end vores. Hos os mennesker har vi centralnervesystemet, som kan siges at styre alting, mens en blæksprutte er indrettet markant anderledes. Blæksprutten har en overordnet hjerne, som man måske kan se som en slags general, der styrer sine tropper, men som samtidig kan give dem meget forskellige ordrer, som tropperne så klarer selv. Blæksprutten har nemlig noget, der svarer til en lille hjerne i hver eneste arm. Så blækspruttens hjerne oppe i hovedet svarer til en form for koordinationsorgan, mens hver enkelt arm faktisk kan klare rigtig meget selv. På den måde er det muligt for blæksprutten at styre sine mange arme, fordi hver eneste arm kan siges at være selvstændigt styret.

Kære Erling

En ko er en drøvtygger ligesom for eksempel får, geder og hjorte. De har alle fire maver, som har forskellige funktioner, der hjælper med at fordøje blandt andet græs og hø, som vi mennesker ikke kan. Koen tygger ikke foderet særlig grundigt, så den gylper det op igen fra den første mave, vommen, efter at have slugt det, og tygger på det igen. Det er det, der kaldes ’at tygge drøv’. Det bruger koen faktisk meget tid på i løbet af en dag for at tygge alt foderet godt igennem. I vommen bliver foderet opløst, og herfra sorteres det i netmaven, hvor det findelte foder sendes videre til bladmaven, som blandt andet optager fedtstoffer fra foderet. Til sidst kommer foderet til løben, som minder om vores egen mave. Her bliver bakterier og svampe slået ihjel, og det opløste foder går herfra videre til tarmene. / Rie Jensen

/ Michael Carlsen

VIND EN MULEPOSE Send dit spørgsmål om dyr eller dyrevelfærd til vores eksperter på dilemma@dyrenesbeskyttelse.dk MICHAEL CARLSEN BIOLOG OG PROJEKTLEDER FOR FAUNADYR

30

JENS JOKUMSEN CHEF FOR FAMILIEDYR

RIE JENSEN PROJEKTLEDER L ANDBRUGSDYR

DYRENES BESK Y T TELSE


G A D E K RY D S E T

DV 01/20 DV 01/20 ©ULLA ©ULLA

VERDENSVERDENSMÆLKEMÆLKETEMPO TEMPO ANBEFALET ANBEFALET FORBUND FORBUND PRODUKT PRODUKT

BINDEORD BINDEORD

FUGL,FUGL, DER DER ER UDE ERI UDE I SNEVEJR? SNEVEJR?

BIB. NAVN BIB. NAVN HUNDEHUNDETEGN?TEGN?

1

LIGE LIGE

GRAMGRAM

TÅR TÅR

FLINKFLINK

HUSDYR? HUSDYR?

URANURAN

UNG FUGL UNG FUGL

STEDORD STEDORD

FORKORT. FORKORT.

SLAGS SLAGS BILDEL BILDEL

3 HUSDYR? HUSDYR?

3

TRÆ TRÆ

LITERLITER

ANTALANTAL

STJERNE STJERNE

50 50

SPANIEN SPANIEN

PATTEDYR PATTEDYR

STEDORD STEDORD

RØG RØG

5

SKILTESKILTETEKSTTEKST

LAVE LAVE OM OM

PATINA PATINA

ANTALANTAL

KENDEORD KENDEORD

KALIUM KALIUM

BED BED

TONETONE

TO ENS TO ENS

GANGGANG

TONEART TONEART

PARTIPARTI

NÆSEN NÆSEN

5

URANURAN

LITERLITER

BRÆTSPIL BRÆTSPIL

VANDLØB VANDLØB

6

DRENGEDRENGEFARVEFARVE NAVNNAVN

OMV.OMV. FØLGEFØLGE ITALIEN ITALIEN

KORTKORT GUDINDE GUDINDE FRYSEFRYSE TO ENS TO ENS

NEDBRYDNEDBRYDNING NING

VÆRELSE VÆRELSE

7

7

9

8

FAGFORFAGFORBUNDBUND

8

DESSERT DESSERT

GRIS GRIS

ELEKTR. ELEKTR. FORKORT. FORKORT.

SYD SYD

TYSKLAND TYSKLAND

SVERIGE SVERIGE

9

U B

R

Ø

L

I

S

L

A M

H

P

L

A

U

R

A

E

V

N

E

T

E

D N

E

A

A A

S

B

E N

T

A

K

S

A

F

A

N

L

E

R

A

N

E

D

N

U

R

O

S T

R

I

Ø

E

R

R

N

R D

E

O

M E

R

L

L

E

D

Ø M M E

E

Ø

R

E

V

A

S

V K

E

A A

B

J

Ø

S

K Æ

L

E

S

Ø

H

E

V

P Æ

L

E

O

P

S

D

T T

E

N

E

A

R

I

M

D

O

R

G

L S

Jeres præmie er på vej!

QU IZ

S

B

E

I R A

L

E

Vindere nr. 4/2019: Henny Eghave 2100 København Ø Jonna Johansen 9440 Aabybro Irene Christensen 7100 Vejle

Løsningen var: Museskade

FISKE-FISKETEGN?TEGN?

← Løsningen fra nr. 4/2019. DV XX/XX ©ULLA

LÆNGDELÆNGDEMÅL MÅL ANGÅENDE ANGÅENDE

MÅL MÅL

FUGL,FUGL, DER ER DER UDE ER UDE I BLÆSEI BLÆSEVEJR?VEJR? TON TON

D

BYTTEBYTTE

6

Eller på: dyrenesbeskyttelse.dk/kryds Senest den: 23. april 2020

4

BELGIEN BELGIEN

FUGL,FUGL, DER DER HOLDER HOLDER AF AF RIESLING? RIESLING?

STRØMSTRØMFØRENDE FØRENDE SOMMERSOMMERFUGLE? FUGLE?

L

4

ADVARE ADVARE ANONYM ANONYM UDÅNDE UDÅNDE

BELØB BELØB

FANGST– FANGST– REDSKAB REDSKAB

Skriv kodeordet på et postkort, og send det til: Dyrenes Beskyttelse Redaktionen Buddingevej 308 2860 Søborg

LANGSOMT LANGSOMT

SVIN SVIN

ROGNROGN

2

TO ENS TO ENS

KENDEORD KENDEORD

REDSKAB REDSKAB GRINEGRINE

2

ALFAB. ALFAB. FØLGEFØLGE FÅRE-FÅREKLÆDER? KLÆDER?

SPANIEN SPANIEN

Mulepose med Dyrenes Beskyttelses logo

1

GL. KAGL. KARAKTER RAKTER

LØFTELØFTE

DYR, DER DYR, DER STATIONSTILBAGESTATIONSTILBAGEUJÆVN UJÆVN KALIUM KALIUMILDSTED ILDSTED ISOLERER ISOLERER VENDENDE BY BY VENDENDE SIG? SIG?

Vind

JOANJOAN C. SVENDSEN C. SVENDSEN ER FRIVILLIG ER FRIVILLIG I DB,I FORDI DB, FORDI MANGE MANGE DYR DYR HAR HAR BRUG BRUG FOR,FOR, AT ATMANMAN KANKAN OFTEOFTE FINDE FINDE ENSOMME ENSOMME DYREUNGER DYREUNGER I NATUREN, I NATUREN, MENMEN DE ER DE ER

Å R

E

M Ø H

E

R

N

L

N

D E

I

R

1: I hvilken dansk by bor kaninerne Bianca og Høvding i et ombygget legehus? 2: Hvad er navnene på de to katte, der blev efterladt i kulden i en kasse foran en tøjcontainer?

G T

E

N

E

N

Ø

DYRENES BESK Y T TELSE

31


SHOP AMOK OG STØT SVIGTEDE DYR Shop de flotteste katteprodukter til dig selv eller som den perfekte gave til katteelskeren

150 KR.

200 KR.

65 KR.

Forkæl din kat med sjovt legetøj 50 KR.

30 KR.

30 KR.

KØB HER

shop.dyrenesbeskyttelse.dk Kolofon:

SEKRETARIAT Buddingevej 308 2860 Søborg www.dyrenesbeskyttelse.dk www.facebook.com/ dyrenesbeskyttelse 33 28 70 00 db@dyrenesbeskyttelse.dk

KONTINGENT Alm. medlem: 275 kr. om året Folkepensionister: 170 kr. om året (husk at oplyse fødselsår)

ANSVARSHAVENDE Per Jensen, præsident REDAKTØR Mikkel Dohn mdo@dyrenesbeskyttelse.dk LAYOUT Pernille Stokholm FORSIDEFOTO Cathrine Cocks OPLAG 51.211 KONTROLLERET AF FMK (Fagpressens Medie Kontrol) TRYK Denne tryksag er produceret CO2-neutralt hos Stibo Printing Solutions

NÆSTE BLAD Omdeles uge 22 Artikler og annoncer i bladet gengiver ikke nødvendigvis foreningens holdning. Eftertryk i uddrag tilladt med kildeangivelse.

N VA

20-01-2020 14:22:47 EM ÆRK E

Tryksag 5041 0004

ISSN: 2596-5158

Denne tryksag er klimakompenseret i henhold til ClimateCalc. Kompensation er købt hos: South Pole Carbon www.climatecalc.eu Cert. no. CC-000001/DK

PEFC/09-31-017

T

PROTEKTOR Hendes Majestæt Dronningen PRÆSIDENT Per Jensen DIREKTØR Britta Riis

MEDLEMSSERVICE Mandag-torsdag kl. 9-16 og fredag kl. 9-15.30 sidder medlemsservice klar til at tage imod ændringer vedrørende medlemskab. Ring direkte på 33 28 70 25. Eller send en mail til medlem@dyrenesbeskyttelse.dk

S

Webshop_210x232.indd 1

Profile for Dyrenes Beskyttelse

Dyrenes Beskyttelse 1 2020  

Dyrenes Beskyttelse 1 2020