Fønix #10

PÅSKE

“Jeg er kaldet af Gud” Inside Caritas Danmark Rundt med DUK

30 år med KUK Spot på en helgen

Årstema 2014

Klummen: Min påske, din påske

Fasteaktion

#10 Marts 2014

Udgives af

Danmarks unge katolikker

indhold

s. 04

Korsvejsandagt, livet, smerte, død, 04 korset og opstandelsen: Alt på en gang

“Jeg er kaldet af Gud” 08 Inside Caritas 10 Årstema 2014 12

s. 10

s. 12

30 år med Mini-KUK 14 Danmark rundt med DUK 16 Spot på en helgen 18

Klummen: Min påske, din påske 20

s. 16

2

s. 18

Caritas’ Fasteaktion 22

Fønix er et katolsk ungdomsblad, som udkommer fire gange årligt i 1400 eksemplarer.

Fønix udsendes gratis til alle DUK’s medlemmer over 14 år. Abonnement kr. 100 årligt.

Goodwill abonnement kr. 300 årligt.

Meninger fremsat i bladet kan ikke tages til indtægt for DUK, bispedømmet eller Den Katolske Kirke.

Enhver ytring står for forfatterens egen regning.

Udgiver: Danmarks Unge Katolikker, Sankt Kjelds Gade 3, 2100 København Ø E-mail: duk@duk.dk Tlf: 39 20 20 79 www.duk.dk Giro: 9 08 32 94 ISSN 0906-107x Tryk: WERKs Grafiske Hus A/S

DUKs Hovedbestyrelse: Khoa Manh Dinh (Formand) Christopher Nybro Bonde (Næstformand) Vincent Huynh Katrine Arbirk Frederikke Le Févre Ryom Cecilie Bonde Patrick Hoyos (Suppleant) Thomas Smitshuysen (Suppleant)

Redaktion: Sasha Gabrielle de Oliveira (Redaktør) Nicklas Sørensen (Layouter) Johanna Clausen Koerner Fønix takker alle bidragsydere.

Kontakt til redaktionen: foenix@duk.dk

leder Skrevet af Sasha Gabrielle de Oliveira

Påsken nærmer sig, og vi har derfor i Fønix

Hvordan kan vi som katolikker fordybe os i korsvejsandagten? Hvad betyder korsvejen for mit liv?

valgt at lave et blad om netop dette emne! Du vil derfor i dette nummer, kunne gå i dybden med blandt andet korsvejsandagten. Her vil du få et indblik i hvad Jesus gennemgik, og hvordan dette kan relateres til dit liv. Hvordan kan vi som katolikker fordybe os i korsvejsandagten? Hvad betyder korsvejen for mit liv? Disse spørgsmål kan være lidt abstrakte at svare på, men efter at have læst artiklen ”Korsvejsandagt, livet, smerte, død, korset og opstandelsen - Alt på én gang!”, vil du måske være lidt klogere på det. Derudover handler dette nummers klumme også om påsken, og hvad påsketiden betyder for os!

I februar deltog redaktionen på DUKs udviklingsseminar (DUS), hvor temaet motivation var i højsædet. Vi mødte alle de andre teams, redaktioner og også mange af de lokalforeninger, der er rundt omkring i Danmark. På weekenden snakkede man en masse med de andre deltagere, og fandt på den måde ud af hvad de andre frivillige går og laver. I artiklen ”Danmark rundt…” giver vi jer læsere et lille indblik i, hvad de forskellige teams og redaktioner laver, og et billede af hvad der sker i lokalforeningerne. Vi har interviewet nogle af de lokalforeningsrepræsentanter der var til stede, og hørt lidt om hvad de laver hos dem. Derfor vil du kunne læse om en masse spændende frivilligt arbejde, og laver du selv frivilligt arbejde i en lokalforening, kan du måske få noget inspiration til nye tiltag eller arrangementer!

I dette nummer har vi også ekstra fokus på Caritas. På s. 10 kan du læse lidt om

hvordan det er at være ”Inside Caritas”. Derudover har Caritas i forbindelse med fasten og påsken, deres årlige fasteindsamling. I år bliver der samlet ind til fattige bondefamilier i Uganda. De indsamlede penge går til lokale landbrugsinitiativer, der kan hjælpe bønderne med at få en indtjening ud af deres høst, og på den måde kunne betale deres børns skolegang, medicin og lignende. Derudover går en del af pengene til Katastrofefonden, som er Caritas’ reservebeholdning, der gør at de kan hjælpe de steder i verden hvor der er akut brug for det. Du kan læse mere om fasteindsamlingen sidst i bladet, og her kan du se hvordan du kan støtte det!

Helt officielt, byder vi i dette nummer, Johanna Clausen Koerner velkommen til

Fønix-redaktionen. Johanna skrev ”Spot på en helgen” til sidste blad, og i dette blad har hun skrevet klummen. Vi er utrolig glade for at have fået Johanna med om bord, og ser frem til at have hende som fast skribent!

Til sidst vil jeg gerne, på vegne af redaktionen, ønske jer alle en velsignet påske!

3

Korsvejsandagt, livet, smerte, død, korset og opstandelsen

Fønix10 tema: Påske

Alt på én gang!

Som den fantastiske katolik du er, må du have hørt ordet korsvejsandagt før?

Måske har du endda bedt den derhjemme?

Eller: Spejder du måske efter den nærmeste udgang, hvis din DUK-buddy spontant foreslår denne bøn? Uanset hvad du hælder mod, vil de næste par minutter stå i korsvejens tegn. De næste mange linjer vil beskrive denne bønsform samt dens potentielle betydning for netop DIT liv.

Skrevet af Linda Maria Palm-Nielsen

Kilde: katolsk.dk

Hvad er korsvejsandagten, og er den relevant for et ungt og moderne menneske som dig?

Hvis man går ind på den Katolske Kirkes officielle hjemmeside, vil man kunne læse flg.: Korsvejen er en andagt til minde om Jesu Kristi lidelse og død. Den består af 14 afsnit, som kaldes “stationer”. I næsten alle kirker findes en korsvej. Nogle gange er der tale om en række billeder, andre gange er det en serie relieffer og af og til blot en række kors med tal. Ved at gå fra station til station følger man i ånden Jesus på den tunge vej fra domfældelsen over korsfæstelsen på Golgata og til graven. Kristus har lidt for vore synders skyld, og ved at leve os ind i Kristi lidelse får vi øjnene op for, hvad det egentlig vil sige: Nemlig hvor stor Hans kærlighed til os er, og hvor stor vor skyld er. Denne indsigt fører til anger og omvendelse. Desuden er korsvejsandagten en øvelse, hvor vi ved at følge Jesus på korsvejen hver især lærer at bære vort personlige kors i Hans ånd.

Smerte?! Uha, hvor er ”dislike”-knappen?

Let´s face it: Det moderne menneske har udviklet en fobi mod smerte i alle dens afskygninger. Mærker vi en hovedpine komme snigende, leder vi febrilsk i skufferne efter en Panodil Zapp. Føler man sig uretfærdigt behandlet på f.eks. sin arbejdsplads, googler man samtlige paragrafer eller opsporer mennesker i ens omgangskreds, der bakker én op. Nogle forsøger

4

at gardere sig med diverse sygeforsikringer og pensionsopsparinger.

Andre benytter stoffer, alkohol samt diverse medikamenter til at dæmme op omkring ens indre smerte. Belgien er eksempelvis et land, som netop er gået til en ekstrem yderlighed ved at tillade aktiv dødshjælp til børn.

Vi har svært ved at acceptere sygdom og lidelse eller at være afhængige af andres hjælp og omsorg. Andre mennesker leder efter og ønsker kun det absolut allerbedste, det allerhurtigste, det der umiddelbart giver den største nydelse.

Ubevidst kan vi gardere os med livrem og seler og pakke os ind i bobleplast. Vi stræber efter et problemfrit og smertefrit liv; i dette desperate forsøg på at lindre, mindske og undgå det ubehagelige, risikerer vi at skyde genvej. Men på den dårlige måde. Med denne indstilling i bagagen flygter vi langt væk fra en af livets store sandheder: At livet rent faktisk kan gøre ondt - og ikke kun ondt. Det kan gøre rigtig ondt.

Alle mennesker har lidelser eller kors at bære her i livet. Som kristen er vores kors ikke blot en lidelse, men en måde hvorpå vi kan leve vores identitet som troende. Mit kors er mit og ingen andre kan bære det end mig selv. Vil du have del i livets sejrskrans, så accepter korset.

Som kristne behøver vi ikke altid at fortrænge og undgå al smerte for enhver pris. Jesus bærer vort kors med os. Det ses tydeligt i korsvejsandagten. Jesus Kristus Guds Søn har allerede gået den mest smertefulde vej. Dette afspejles i de 14 forskellige korsvejstationer. Her kan vores smertefulde rejse og oplevelser blive en del af Jesu korsvej:

1. Jesus dømmes til døden Efter at være blevet pisket og tornekronet, blev Jesus uretfærdigt dømt af Pilatus til døden på et kors. Han ofrede sit liv for, at vi kunne få liv i overflod i al evighed. Hvordan reagerer jeg selv, når jeg bliver uretfærdigt kritiseret eller angrebet? Finder jeg den allerstørste sten, som jeg kan kaste? Forsøger jeg at vende kinden til, eller er det for sent, da stenen allerede er blevet kastet?

2. Jesus tager korset på sig Har du taget imod en opgave, som synes umulig og ud over dine evner, men hvor du samtidig erkender, at kun Jesus kan hjælpe dig igennem, og at det er en personlig indbydelse: ”Tag Dit Kors op og følg Mig [Matt 16:24]”? Overvej hvordan Jesus accepterede sit kors og forvandlede et torturinstrument til et tegn på Guds ubetingede og alt omfavnende kærlighed til menneskeheden. Mens Jesus gik vejen til Golgata, bærende på det tunge kors, ofrede Han sin lidelse og smerte, så vi i dag - uden tvivl ville vide, at Han er med os, hver eneste gang vi oplever smerte og sorg.

3. Jesus falder 1. gang Jesus faldt grundet vores synder. Vægten af vore synder var tung at bære.

Han var udmattet og forpint med bar alligevel denne tunge byrde på sine skuldre. Er du nogensinde faldet i dit åndelige liv?

Har du nogensinde begået en synd? Tilhører du menneskeracen, lyder svaret selvfølgelig ja.

Næste spørgsmål lyder så, hvordan håndterer du dette?

4. Jesus møder sin mor Jomfru Maria gik den smertefulde vej sammen med sin søn. Overvej, hvordan hendes hjerte blev knust. Alligevel tvivlede hun ALDRIG på Guds kærlighed! Måske har du set dine forældre i tårer over noget, som er hændt dig? Måske har du engang grædt over noget, som skete for dine forældre eller din familie?

5. Simon af Kyrene hjælper Jesus med at bære korset Har du nogensinde oplevet, at en fremmed pludselig dukkede op og hjalp dig ud af en problematisk situation? Eller har du nogensinde været den ”fremmede”, der gav en hjælpende hånd?

6. Veronika rækker Jesus svededugen Venskaber er noget af det største, Gud kan skænke os. Har du nogensinde haft brug for en ven, et familiemedlem, en fra kirken, som du kunne støtte dig til, når det hele så fuldstændigt håbløst ud? Har en ven nogensinde måtte tørre dine tårer, for at du kunne få et klarere overblik på situationen?

7. Jesus falder 2. gang Efter at have angret dine syndere, er du så nogensinde gledet tilbage i dine gamle vaner? Tør støvet af fra dit fald, og påbegynd rejsen igen. Nike´s motto er: Just do it. Guds motto lyder: Just don´t ever give up!! Helgenerne gav aldrig op. Du og jeg er også kaldet til at være helgener. Vi er faldne af natur, men vi kan overkomme faldet med Guds hjælp. Fald bare. Men rejs dig op igen.

5

8. Jesus taler til de grædende kvinder I al din smerte, har du så nogensinde overkommet din indre sindstilstand og alligevel opløftet andre f.eks. ved at sende et smil eller komme med et par opmuntrende ord - som du ved også kæmper for at holde hovedet oppe? Det gjorde Jesus. Han tænkte aldrig på sig selv - heller ikke da han frivilligt gik en smertefuld død i møde. Han tænkte altid på andres behov, og på sin vej talte og belærte Han de grædende kvinder.

9. Jesus falder 3. gang Er du faldet igen-IGEN? No worries, mate. Jesus faldt højst sandsynligt flere gange end de tre gange nævnt i korsvejsandagten. Guds kærlighed er altomfavnende. Uendelig.

Ubeskrivelig. Overalt. Som den kærlige far, Han nu er, venter Han bare på, at du kigger op og beder om hjælp. Han vil børste støvet af dig, rense og sætte plaster på dine blødende sår, lægge en forbinding og beskyttende bære dig i sin favn. Du vil falde - gang på gang - og det er helt okay. Bare du husker at lade Gud hele dine indre og ydre sår.

På denne måde vil dit fald udelukkende blive til en velsignelse for dig selv og andre.

10. Jesus berøves sine klæder Jesus er blevet afklædt.

Næsten nøgen udleveres Han til hån og spot. Ja. Jesus blev korsfæstet næsten nøgen. Overvej hvilken skam Han måtte gennemgå. Tænk over hvordan andre mennesker omkring dig udsættes for hån. Det kan være dem som er anderledes. De som er nemme ofre. Har du nogensinde mobbet og trykket andre ned? Har du selv været udsat for det? Jesus bar vores hån og skam på korset.

6

11. Jesus bliver korsfæstet = Gud Far skabte træet, der skulle udgøre rammerne for Jesu kors. Gud Far spirede frøene, der skulle vokse til de tornebuske, som blev brugt til Jesu tornekrone. Gud Far skabte fra de dybe jordlag jernet, der skulle bruges til de søm, som naglede Jesus fast på korset. Jesus død var ingen tilfældighed. Alt var gennemtænkt. Jesus var kommet til jord for at frelse os alle. Han tog imod det hele for at betale for din og min synd.

12. Jesus dør på korset Korset - et tidligere torturinstrument hvor kriminelle blev dømt til at sone deres forbrydelser - bliver det mest ultimative bevis på Guds kærlighed. Gud Fader ofrede sin eneste søn for din skyld, for din families skyld, for dine venners skyld. Derfor skal du som Guds søn/datter også følge Jesu fodspor og bære dit kors. Ikke kun omkring din hals. Men i dit liv.

13. Jesus tages ned fra korset Hvordan endte en af dine korsvandringer? Hvordan blev DU taget ned fra korset? Greb Gud ind på en meget konkret måde? Tog Han korset fra dig? Indså du til sidst korsets værdi for dit åndsliv?

14. Jesus lægges i graven Hvis du døde i morgen, ville der så dukke mange mennesker op til din begravelse? Ville du være en person, som var savnet af mange? Hvordan ville du blive mindet? Ingen af os er lovet at blive +80 år. Til gengæld har Jesus lovet, at Han kommer som en tyv om natten. Vågn op hver morgen med den indstilling, at denne dag er din sidste her på jord. Hvis du kom ud for et trafikuheld i morgen, ville du så være klar til at stå foran Guds trone og gennemgå dit liv med Ham? Personligt ville jeg nok bede om lidt forlænget spilletid, selvom jeg burde indse alvoren i, at min spilletid er givet mig lige her og nu.

Mangler man det kristne åndelige aspekt i ens liv (Jesu lidelse i Gethsemanes Have, Hans korsfæstelse, Hans død), er det forståeligt, at man vil undgå alle former for smerter og ubehag, men på et eller andet tidspunkt må vi vokse op og indse, at Gud ikke kun kan fodre os med slik, sukker og lyserøde blebukser. Nogle gange ønsker Gud, at vi skal faste. Andre gange kalder Han os, ligesom Peter, ud på havet i håb om, at vi stoler på, at Han ikke vil lade os synke ned i det dybe vand. Hvorfor? Fordi vi er kaldet til at være ligesom Jesus. Han er Guds søn.

Hvad er vi? Vi er også Guds børn. Vi har derfor en stor opgave foran os, hvis vi velfortjent skal skænkes livets sejrkrans. Eftersom Gud skabte os, ved Han også, hvad vi kan klare. Gud vil aldrig skænke os et kors så tungt, at vi falder omkuld. Jo, måske falder vi et par gange, men, Gud hjælper os til at rejse os igen. Gud har tillid til os. Men har vi tillid til Ham? Har vi tillid til, at vor død på korset vil ende i opstandelsen?

Alt, der umiddelbart ved det synlige øje forekommer smertefuldt i verdens øjne, kan vendes om til noget gennemgribende fantastisk set med Guds øjne. Gud giver udelukkende velsignelser.

Ikke al smerte skal forbydes, bevidst fortrænges eller undgås. Gør vi det, amputerer vi vores egen personlige udvikling og dermed også vor sjæls rejse. Misforstå mig ikke. Vi skal ikke kaste os ud foran den første bus vi ser, for at opleve et længerevarende hospitalsophold spækket med en velsignelse af storslået

ubehag og smerte. Nej, Gud ønsker, at vi skal have liv i overflod. Her snakker vi ikke kun om overflod, men om oversvømmelse. Vi skal opleve at drukne i Hans kærlighed. Vi skal på egen hånd opleve troens paradoks: Alt, der umiddelbart ved det synlige øje forekommer smertefuldt i verdens øjne, kan vendes om til noget gennemgribende fantastisk set med Guds øjne. Gud giver udelukkende velsignelser. Ofrer man de små såvel som store og korte såvel som længerevarende prøvelser til Gud, tager man disse kors på sig og følger Jesu fodspor.

Når man gør dette, vil f.eks. smerte, sygdom, krævende situationer ikke længere være store katastrofer.

Dette vil til gengæld være invitationer, hvor Gud virkelig kan manifestere sin kærlighed til os. På samme tid kan vi komme tættere på Ham. Når man tager imod indbydelsen, lærer man at blive ét med Hans Søn. Vi går i Jesu fodspor. Gud ønsker, at hver eneste sekund vi skænkes, vil være og blive et storslået eventyr.

Hvilende i Hans favn, skal vi kigge på verden og vort eget liv med et barns øjne. Dette er opskriften på, hvordan Himmeriget kan vokse i vore hjerter. Livet burde og skal være et jordisk paradis fyldt med skønhed, latter, glæde, tro, varme, håb, kærlighed, utallige smil og store drømme som Gud kan opfylde. Alt dette kan blive givet til os, og vi VIL modtage dette. Det kræver dog først, vi bliver som små børn.

Små børn, der ikke græder og løber væk, når de møder modgang. Børn, som stoler på, at Faderen ved bedst. Små sjæle, der tør sige, ”Din vilje ske; Jesus, jeg stoler på Dig”. På denne måde vil vi - som Jesus lovede os - blive skænket liv i overflod.

Også, når vi vandrer vor egen korsvej.

7

Jeg er

kaldet af Gud Skrevet af Sr. Anna Mirijam Hej, mit navn er Sr. Anna Mirijam – og jeg er kaldet af Gud til at være ordenssøster – mere præcist: Missionssøster af det dyrebare blod (mærkeligt navn, ja – men det forklares på vores hjemmeside: http://www.cps-nordvanggaard.dk).

Når jeg taler med folk, som har hørt noget om ordenslivet og nonner, så dukker før eller senere dette spørgsmål op: Hvorfor valgte du at blive søster? Og her kan jeg mærke at det af og til bliver svært at forklare. Når jeg siger: Fordi jeg ved Gud har kaldet mig til det – så bliver ansigtsudtrykkene nogle gange endnu mere uforstående. Så prøver jeg altså at begynde at tale om hvad det betyder at få eller have et kald.

En dyb længsel og glæde Nogle tænker at jeg har hørt en stemme – ligesom Samuel i det gamle testamente – eller at jeg har haft et syn, hvor en engel har sagt til mig at jeg skal blive ordenssøster… Nej.. sådan gik det her ikke til. (heldigvis!) Jeg har hverken hørt en stemme eller set syner.

Jeg har bare kunnet mærke en længsel i mig, en meget dyb glæde når jeg tænkte på at blive ordenssøster eller når jeg var sammen med andre ordenssøstre og hørte på deres historier.

Måske kan man sammenligne det med at være en smule forelsket. Der har man også sommerfugle i maven. Og denne længsel voksede over flere år. Det var ikke sådan at jeg med det samme kunne sige ”ja” og med det samme trådte ind i et kloster. Tværtimod!

8

Måske kan man sammenligne det med at være en smule forelsket.

Jeg blev forskrækket og kunne ikke forestille mig ikke at have en kæreste, en familie, børn osv. Men længslen var der altså – og fulgte med gennem flere år (10 år alt i alt).

Så når jeg skal sige hvad et kald er, så vil jeg nok sige, at det er noget der ligger dybt inde i én og samtidig kommer udefra. Det betyder at det kan komme på tværs af de egne planer man har med sit liv, men samtidig er der også noget i det, som giver mening.

Gud kalder – alle og enhver. Et kald betyder, at Gud har en plan med dig. Der er mange forskellige kald i verden. Ikke alle er kaldet til et liv som søster, præst, munk eller nonne. Mange mennesker er kaldet til et liv i ægteskab, til et liv som far eller mor. Der findes andre kald – et kald til at være kristen, et kald til at engagere sig i kirken fx som kateket.

Men så er jo spørgsmålet: Hvordan kan jeg erkende, hvad jeg er kaldet til?

Gud giver os indre og ydre tegn til at erkende vort kald. Nogle mennesker erfarer Guds kald direkte i deres liv, men ofte kalder han meget stille i vores dagligdag. Længslen efter en bestemt livsform, efter et meningsfyldt liv, møder og samtaler med andre mennesker, med ordensfolk eller præster, dine egne ønsker og drømme, dine evner og talenter – alt det kan være vejvisere på denne vej. Vores opgave er at finde vort kald – og det kan være en stor hjælp at tage sig lidt tid til denne vandring.

Er du blevet nysgerrig?

Så inviterer jeg dig til at tage med på en retræteweekend som p. Daniel Nørgaard og jeg arrangerer d. 5.-8. juni 2014 og som præcist handler om at komme på sporet af sit personlige kald.

5/6-8/6:

Kaldstur til Vadstena for kvinder For kvinder mellem 18 og 30 år, der søger mulighed for at fordybe sig i deres kald, arrangeres en tur til Vadstena i Sverige fra d. 5. til d. 8. juni.

Vi skal bo i Heliga Hjärtas Kloster, et benediktinerinde-kloster ved Omberg tæt på Vadstena og vi kommer til at tilbringe det meste af tiden i dette kloster med oplæg, bøn og samtaler. Pinsedag, d. 8. juni, besøger vi Birgitinerinderne i Vadstena og aflægger besøg ved den hellige Birgittas grav i Blåkyrkan.

Meld dig til på www.duk.dk

Selvom arrangementet er en retræte, der foregår i et kloster, er det absolut ikke kun ment for kvinder der overvejer klosterkald eller et andet gudviet liv. Det er ligeså meget for dig der går og overvejer ægteskabet eller som står over for et vigtigt studie- eller karrierevalg. Rammerne der skal hjælpe os til afklaring er stilhed, personlige samtaler og fælles bøn og oplæg, og da vi er afsted i Pinsen vil påkaldelse af Helligånden spille en særlig rolle. Heliga Hjärtas Kloster blev bygget i 1997 og ligger i et fantastisk, naturskønt område med rig mulighed for at gå lange ture.

Pris: 1000 kr. inkl. rejse og fuld kost og logi.

Dato: 5. juni (Grundlovsdag) til 8.

juni (Pinsedag)

Afgangstid: fra København ca. kl.

Hjemkomst: til København ca. kl.

9

20.

Mulighed for rejse over Frederikshavn-Göteborg for folk fra det nordlige Jylland

Arrangører: sr. Anna Mirijam cps og pastor Daniel Nørgaard.

Frist for sidste tilmelding:

7. april Max antal deltagere: 12.

9

Inside Caritas

Jeg har altid været interesseret i nødhjælp. Jeg synes, det er en fantastisk ting at hjælpe andre helt uden forbehold. Da jeg fik muligheden for at komme i praktik i Caritas Danmark, slog jeg straks til og fik i en uge indblik i, hvem de er, og hvad de er.

Skrevet af Christine Roj-Larsen, 9.b Institut Sankt Joseph

DUK I sommer deltog jeg på Maxilejr på Øm. Her fik jeg første gang kendskab til Caritas. Hver dag var der oplæg fra forskellige personer og organisationer, der skulle inspirere os unge. En af dagene hørte vi om Mother Teresa. Kvinden der er nødhjælpens forbillede. Den dag var oplæget fra en nødhjælpsorganisation. En ung kvinde stillede sig op præsenterede sig selv som Christa og sagde, at hun kom fra Caritas. Min første indskydelse var: Hvad er dog det? Christa begyndte at fortælle, og jeg var dybt inspireret. Hun fortalte, hvordan organisationen var spredt over hele verden, og hvordan de havde både nødhjælp og udvikling i 200 lande.

Når der sker en naturkatastrofe som i Filippinerne, har Caritas et samarbejde med Caritas i Filippinerne, hvilket giver en enestående mulighed for at være i landet før, inden og ikke

mindst efter en katastrofe.

Så når andre nødhjælpsorganisationer tromler gennem landet efter en sådan katastrofe, er Caritas allerede dernede og ved, præcis hvordan samfundet fungerer, hvor og hvordan hjælpen skal komme frem. Efter opmærksomheden for landet er forsvundet, vil Caritas fortsat være dernede og følge op på, at landet kommer op at stå igen.

Selvom vi tænker at Niger eller Bolivia er langt væk, er det stadig vigtigt, at vi viser næstekærlighed, og at vi føler ansvar for hinanden Nu nåede Christa til delen i præsentationen, som jeg var mest overrasket over: Udvikling. I lande som Niger, Zimbabwe, Burma og Uganda hjælper Caritas indbyggerne med at kunne komme videre på lang sigt. De hjælper med noget så banalt, som hvordan bønderne skal dyrke deres jord og til noget så svært som kampen om kvinderettigheder.

Flere fra sekretariatet i København rejser til udviklingslandende og fortæller bønder om landbrugsteknikker, økonomiskstruktur og hjælper dem med at danne organisationer, hvilket bl.a. hjælper bønderne til få mere indflydelse og flere rettigheder i samfundet.

Inside Min interesse forsvandt ikke, da jeg kom hjem. Da jeg skulle i praktik i forbindelse med min skole, var jeg ikke i tvivl om, at Caritas var stedet. Caritas Danmark har hovedsæde i København og jeg fik lov til at være en del af dem i en uge.

Jeg fik mit eget bord i nødhjælpsafdelingen, og fra første minut blev jeg spækket med information omkring organisationen både internationalt og inde for de fire vægge i København.

Her fik jeg en enestående chance for at finde ud af, hvad en nødhjælpsorganisation egentlig laver, og hvad det har med mig som ung at gøre.

Caritas’ værdiggrundlag Caritas er en katolsk organisation. Til at starte med lagde

Fakta om Caritas:

10

• Caritas er en Non Govermental Organisation (NGO), dvs. de er ikke tilknyttet staten.

• Caritas får årligt 18 mio. kroner af staten (Danida) til sine nødhjælpsprojekter.

• De får årligt 29 mio. fra Danida til udvikling.

• Caritas får omkring 5-6 mio. om året fra indsamlinger og private bidrag.

• Alle de holdninger Caritas fremlægger, er godkendt af biskoppen.

• Sekretariatet består af 18 ansatte plus frivillige medarbejdere.

‘Bøn i hverdagen’. En generalsekretær, syv præster og én praktikant beder sammen. jeg ikke større betydning i det.

Hurtigt fandt jeg dog ud af, at det betyder ekstremt meget.

Som katolik kan man identificere sig med deres holdninger.

Den kristne forståelse af mennesket træder frem i hver bevægelse, der sker i Caritas.

Kærligheden og ikke mindst tolerancen for næsten spiller en væsentligt rolle. Ligeså har Caritas stor respekt for de mennesker de hjælper, og en forståelse for at u-landende har ligeså meget brug for selvstændighed som alle andre. Man kan bruge udtrykket: ”Vi skal hjælpe mennesker til at hjælpe sig selv.”

Hurtigt kan menneskene, som vi hjælper blive meget afhænge af hjælpen, og det vil Caritas gerne undgå. Landende skal ikke laves til prototyper af os selv, derimod skal deres egne ressourcer trækkes frem og være med til at skabe landenes egne mønstre.

En anden ting jeg studsede over på sekretariatet, var elementet ’bøn i hverdagen.’

Som flue på væggen deltog jeg i et møde med Jann Sjursen, generalsekretær for Caritas Danmark og 7 præster fra hele landet. Da de alle sammen sad omkring bordet og var klar til at gå i gang, bad Jann en af de tilstedeværende præster om at bede en bøn inden start. Der sad vi så: syv præster, en generalsekretær og en praktikant med foldede hænder og bad.

Det er da fantastisk.

Forståelsen Som sagt var jeg i nødhjælpsafdelingen, og jeg sad overfor en kvinde, der beskæftigede sig med nødhjælp i de afrikanske lande. Hun fortalte mig, hvordan hun rejste derned flere gange om året, og for det meste to-tre uger af gangen.

Hun fortale, hvordan hun engang havde prøvet at leve i lejrene. Det havde tydeligvis gjort stort indtryk på hende.

Hun fortalte, hvordan toiletfaciliteter og hygiejne var meget sølle. De kunne have op til 50 grader nogle dage, og i husene var temperaturen stort set det samme.

Selvom hun fortalte, at hun efter to uger var meget glad for at komme hjem, var det også en fantastisk mulighed for at forstå de mennesker, hun har med at gøre. F.eks. når hendes kollegaer i landende var en evighed om at svare på mails. Det forstod hun efter selv at have oplevet, at strøm ikke er en selvfølge i de områder. I udviklingslande går strømmen ofte i perioder og er meget usikker.

At mærke de forhold på egen krop er hårdt, men det er realiteten for de mennesker, der lever dernede hver dag.

Det mest betydningsfulde, jeg har lært af denne uge er, at selvom vi ikke har mulighed for at mærke de usle forhold på egen krop, er det utrolig vigtigt, at vi har en forståelse af, hvad der foregår i de lande, og hvilken rolle organisationer som Caritas spiller. Men vigtigst, hvilken uundværlig rolle vi har i forhold til vores medmennesker. Selvom vi tænker at Niger eller Bolivia er langt væk, er det stadig vigtigt, at vi viser næstekærlighed, og at vi føler ansvar for hinanden.

• Ordet Caritas betyder ’Barmhjertighed’ eller ’Kærlighed’.

• Caritas er en del af Caritas Internationalis (CI), der består af 164 medlemsorganisationer.

• Caritas hjælper i 200 lande, inkl. Danmark hvor de har projekter for Au Pairs og parforhold.

• Caritas har et tæt samarbejde med DUK og Danmarks katolske skoler.

Se mere på www.caritas.dk eller på Caritas’ facebookside.

11

I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn Skrevet af

f. Christian Noval Hvor ofte har du ikke sagt ”I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn”?

Rigtigt mange gange. Vi bruger det så ofte, at vi måske slet ikke tænker over, hvad det egentlig betyder. I år vil DUK gennem årstemaet sætte fokus netop på ”i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn.”

Mere end blot et udtryk er ”I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn” også en gestus, nemlig korsetstegnet. Vi betegner os med korsets tegn, når vi samles i Kirken og når vi beder for os selv, og selvsamme tegn følger os, når vi modtager en velsignelse. ”I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn” fortæller noget om hvem Gud er, men også om hvem vi er. Gud er Far, Søn og Helligånd eller sagt med andre ord: Gud er Treenig. Når vi gør korsets tegn, så indikerer vi, at vi hører den Treenige Gud til og modtager Hans velsignelse.

Den Treenige Gud At Gud er Treenig, er lidt svært at forstå, og det er også kun en måde, hvorpå vi mennesker forsøger at begribe Guds indre natur. Lidt mere forfladiget kan vi sige at Gud er tre-i-en eller at Gud er trefoldig. Gud er én, men Han er samtidig tre. Allerede i den tidlige Kirke gav forskellige konciler og kirkefædre udtryk for troen på Treenigheden. Senere blev forholdet mellem Faderen, Sønnen og Helligånden beskrevet som, at Gud er én natur men tre personer.

Der er således ikke forskel i hvor meget Gud Faderen er i forhold til Sønnen og Helligånden.

Gud Far er således ikke en over-gud og Sønnen og Helligånden i anden og tredje række. Fader, Søn og Helligånd er fuldstændigt Gud.

12

Det er naturligvis svært – for ikke at sige umuligt – at begribe Guds natur, men et billede man bruger på Treenigheden er, at Gud er én men har tre ansigter. Kristendommen hører således til de tre store monoteistiske (de som kun tror på en Gud) religioner, sammen med jødedommen og islam. Gud Fader er altings oprindelse. Kærligheden mellem Faderen og Sønnen er så stærk, at den bliver en person, nemlig Helligånden. Så et andet smukt billede på Treenigheden er når Gud skaber, at Faderen bruger sine to hænder til at forme alt, nem-

Til højre: “Treenigheden” af den russiske maler Andrei Rublev. Herunder frescomaleriet: “Hellige Treenighed” af italienske Luca Rossetti da Orta.

lig Sønnen og Helligånden. Alt sammen kun billeder i forsøget på at forstå det uforståelige.

Det er naturligvis ikke blot noget vi mennesker at fundet på, men Jesus selv taler om sin Himmelske Far, at de er ét og om at han vil sende Helligånden.

En rituel identitet I dåben betegnes vi med korsets tegn og døbes i Treenighedens navn. På den måde får vi del i Guds egen natur og bliver Guds børn. Således bliver vi også alle til brødre og søstre.

Hver gang vi gør korsets tegn minder vi os selv om hvem vi er. Vi tilhører den Treenige Gud. At det er korset vi bruges som gestus, hænger naturligvis sammen med, at vi gennem dåben får del i Kristi korsdød og opstandelse. For os er korset ikke kun et torturinstrument romerne brugte for 2000 år siden. Korset er for os et symbol på Guds kærlighed og vor frelse gennem Jesu død og opstandelse.

Når vi gør korsets tegn og siger ”I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn”, minder vi os selv om, hvem Gud er og hvem vi er. Vi kender det også fra andre sammenhænge. Er man fan af en fodboldhold eller et band, kan vi godt lide at gå rundt med en T-shirt derfra, for det fortæller også omverdenen hvem vi er og hvem vi identificerer os med. Det gælder også når vi bærer en DUK trøje eller et kors om halsen. Korsetstegnet er vores måde som kristne at minde os selv om Guds kærlighed og at vi er Guds børn samt at fortælle omverden det.

Et stort fællesskab Gud er i sig selv også et fællesskab, Treenigheden. Som katolikker er vi en del af et stort fællesskab, Kirken … og der er en sammenhæng mellem Treenigheden og vores kirkelige fællesskab, for vi kan opfatte Kirken som en forsættelse af Guds kærlighed. Kærligheden i Gud er så stor, at den strømmer ud til os mennesker. Kærligheden mellem Faderen, Sønnen og Helligånden strømmer ud til os mennesker og finder sit skelsættende udtryk i korset. Det er ved Kristi død, at vi får del i Hans liv. Når vi sammen gennem dåben får del i Guds liv, så knyttes vi naturligt sammen som et fællesskab, nemlig Kirken, hvor vi som Guds børn er brødre og søstre. Det er Jesus selv, som ønsker at Kirken skal fortsætte Hans virke her på jorden, og det er i bund og grund den opgave vi stadig arbejder med, nemlig at gøre Guds kærlighed tilstedeværende for alle mennesker: ”Gå ud i alverden og prædik evangeliet for hele skabningen. Den, der tror og bliver døbt, skal frelses” (Mk 16,15-16).

13

Jubilæum:

30 år med Mini-KUK

Skrevet af: Klara MøllerJørgensen & Emma Viola Maria le Févre Ryom

Nu er det mange år siden Pia, Felicity, Kirsten P. og Kirsten L. begyndte med arbejdet i Sankt Therese kirke, som ansvarlige for Mini-Kuk. For 30 år siden startede Mini-KUK i Sankt Therese kirke, og derfor er der 30 års jubilæum for de fire kvinder i Sankt Therese og Sankt Andreas sogn. Mini-KUK er et arrangement for 6-11 årige børn, som foregår hver anden onsdag. Her samles en flok på 15-20 børn i Sankt Thereses menighedslokaler. Der bliver serveret aftensmad kl. 18 hvor det hele begynder, og efter aftensmaden er der altid et sjovt indslag. Ved sidste Mini-KUK arrangement malede børnene fastelavnstønder, som skulle bruges til dette års fastelavnsfest i kirken. Efter det altid sjove og hyggelige indslag er klokken som regel gået hen og blevet 19:30 hvor alle børnenes forældre kommer og henter deres børn. Vi har i anledning af Mini-KUKs 30 års jubilæum, fået lov til at interviewe disse 4 skønne kvinder.

H

vem er I?

Pia Kelly, Kirsten Poulsen, Kirsten Lange og Felicity Pors er de fire kvinder som står for Mini-KUK. Pia har tre børn og et barnebarn. Derudover har hun yderligere familiære ansvar i form at de fornemme titler som faster, moster og gudmor.

Til hverdag bruger hun også sin tid på børn og unge, da hun er lærer i København. Kirsten Paulsen er mor til tre. Hun er rektor på den katolske skole, Sankt Ansgars, på Nørrebro.

Kirsten Lange er 68 år, hun har fire børn og 10 børnebørn. Også hun har bedrevet en stor del af sin tid på børn og unge, da hun er tidligere lærer og nu nyder det pensionerede liv. Siden 1978 har hun hørt til Sankt Therese

14

menighed og hun kom i menighedsrådet allerede i 1982 og har sidenhen været med til at starte Mini-KUK i 1983. Felicity Pors har været medlem af Sankt Therese og Sankt Andreas menighed siden 1969. Felicity stillede op til menighedsrådet i 1994, hvor hun blev valgt ind.

H

vornår begyndte I jeres arbejde med kirken?

Pia har været katolsk spejder, da hun var barn, så hun startede faktisk arbejdet i kirken da hun var patruljeassistent i Sankt Michael. Kirsten Paulsen startede arbejdet i kirken for ca. 15 år siden. Kirsten Lange voksede op i en katolsk familie, hvor hendes forældre var aktive i kirken, så det var helt naturligt for hende

også at engagere sig i sognearbejdet. Felicity begyndte i kirken for mange år siden, og hun har været en trofast hjælper ligesom de andre i mange år.

Nogle af dem har også før i tiden været med som en flok KUK’ere, til at passe de mindre børn under messen, så de ikke forstyrrede præsten.

H

vad startede I ud med at lave i kirken?

Pia kom til Sankt Therese som voksen, hvor hun blev spurgt, om hun ville give en hånd med i Mini-KUK. Pia har ikke været med til at starte Mini-KUK, men hun har været en meget stor del af arrangementerne i mange år. Kirsten Paulsen har i kirken været med til at underholde de

søde børn til Mini-KUK, hvilket hun også har gjort i mange år.

Kirsten Lange startede med at komme i menighedsrådet, og sidder der stadig den dag i dag.

Hun var en af hovedaktørerne, ved etableringen af Mini-KUK i 1983. Felicity begyndte også sit arbejde i kirken med at sidde i menighedsrådet, hvor hun, ligesom Kirsten Lange, som hun startede Mini-KUK op med, fortsat også sidder.

H

vad fik jer til at starte med sognearbejdet?

Pia begyndte sit sognearbejde fordi hun blev spurgt af dem der stod for Mini-KUK, om hun havde lyst til være med. Hun var god til børn, på grund af hendes erhverv som skolelærer, og hun havde allerede været leder på forskellige sommerlejre i flere år.

Eftersom Kirsten Paulsen mente, at der var nogle dejlige børn og søde familier, som kunne være mulige deltagere til MiniKUK, følte hun sig motiveret til at begynde sognearbejdet.

Kirsten Lange har som barn og ung været på lejre på Øm. Siden har hun og familien været på adskillige familieweekender på Øm, hvor de har oplevet et godt fællesskab, hørt mange gode oplæg og haft spændende og udbytterige diskussioner om vores tro. Alt dette har motiveret hende, til at give dét videre, som hun selv modtog da hun var barn.

Felicity opdagede hurtigt, at der

var mange børn i den rigtige alder, heriblandt nogle af hendes egne børn og det var det, der motiverede hende til at starte med sognearbejdet.

H

vad har motiveret Jer til at fortsætte Mini-KUK så længe?

De udtaler alle sammen, at der er en glæde og et behov for arbejdet, både kateketisk og socialt. De synes, at man skal give en hånd med i sognets liv, hvis man har mulighed for det.

Det har også motiveret dem at der fortsat kom mange børn til Mini-KUK gennem alle årene og at de var så begejstrede for det. Kirsten Lange udtaler: ”Jeg har altid været lidt overrasket over, hvor glade børnene er for at komme. Så genialt synes jeg heller ikke, det er, det vi laver.”

H

vad får jer til at blive ved?

De fire kvinder siger, at det har været dejligt at være sammen og lære børnene at kende, lege med dem under forskellige aktiviteter og fortælle dem om emner, der relaterer sig til den katolske tro. De udtaler, at det er motiverende at se, hvor glade børnene er, og at forældrene også udtrykker stor tilfredshed og værdsætter deres frivillige arbejde.

30år

H

vor har I jeres inspiration fra?

De mødes et par gange om året og inspirerer hinanden.

De tager udgangspunkt i blandt andet kirkeåret og biblen. De sørger altid for at tage med på kirkedage, når sådan nogle afholdes. Til de økumeniske kirkearrangementer kan man få mange gode ideer - i det hele taget handler det om at ”nuppe” idéer alle vegne fra, at udvikle og benytte sig af tidligere erfaringer. Heriblandt har DUK-OP (DUK’s blad for 6-13 årige, red.) været en stor inspiration.

H

ar I haft et samarbejde med DUK i sammenhæng med Mini-KUK? De betvivler ikke den gode forbindelse og den hjælp, som de kan modtage hos DUK, men de har ikke haft en tæt forbindelse til DUK igennem Mini-KUK. Dog er de overbeviste om, at DUK altid ville stå klar, hvis der var noget, som de kunne være behjælpelige med. Dette har de også erfaret igennem andre arrangementer. Eksempelvis igennem tilstedeværelsen og hjælpen fra de unge mennesker, som er behjælpelige til møderne og deltager hver anden onsdag.

15

Danmark rundt Skrevet af

Sasha Gabrielle de Oliveira

med DUK

I slutningen af februar deltog Fønix på DUKs UdviklingsSeminar, også kaldet DUS. Her mødtes frivillige repræsentanter fra teams, redaktioner og mange af lokalforeningerne, for at arbejde med frivillighed gennem temaet motivation. På weekenden talte vi blandt andet om hvordan vi, som frivillige, selv bliver motiveret, og hvordan vi kan motivere andre. Vi arbejdede med temaet gennem forskellige oplæg, workshops og teamarbejde. Derudover var der også sat tid af til at man i sit team, redaktion eller

Odense Linda Amir Daniel, 24 år I Odense har vi holdt en familiemesse og fastelavnsfest for alle børn, og de havde det rigtigt sjovt sammen med lederne.

Som sædvanlig har vi ungdomsmøder én gang om måneden for unge fra 14-30 år. Samtidigt vil vi også holde en ungdomsmesse med et nyt koncept, specielt målrettet den samme aldersgruppe som ungdomsmøderne, hvor der bliver tid til personlig fordybelse, samt hygge og spil efterfølgende. Derudover laver vi bowlingtur for ministranterne i slutning af marts måned og børnedag i slutning af maj måned. Sidst, men ikke mindst vil vi også arrangere et DUK-træf for vores medlemmer til en forlystelsespark i august måned.

I fremtiden vil vi fokusere mere på at tiltrække flere deltagere til vores arrangementer, især til vores ungdomsmøder, så vi alle kan få en rigtig sjov, fed og hyggelig tid sammen. Vi vil også have mere fokus på at gøre brug af værktøjerne og teorierne fra DUKs udviklingsseminar.

Dermed vil vi være mere bevidste om vores egen motivation samt være bedre til at motivere de andre i vores lokalforening, med det formål at styrke vores tro til Gud gennem dette fællesskab og med håb om at forøge vores medlemstal i Odense.

16

lokalforening, kunne arbejde med de opgaver man har. Det var utrolig givende at være samlet så mange mennesker, som alle gør et stort stykke arbejde for DUK. Ved at være samlet på denne måde, kunne man få et indblik i hvad der foregår rundt omkring i lokalforeningerne, og dette vil vi rigtig gerne dele med jer! Vi fangede nogle af de repræsenterede lokalforeninger på DUS, for at høre hvad der sker hos dem for tiden, og hvad deres ambitioner er for fremtiden.

Svendborg Jonas Albjerg, 25 år I Svendborg prøver vi at starte en lokalforening.

Som det ser ud nu, har vi katekese for 1. kommunikanter, firmander, midi KUK og maxi KUK. Midi KUK er aldersgruppen 9-12 år og maxi KUK er 13-14 år. Vi kunne godt tænke os en stor og stærk lokalforening, og vores mål er klart at vinde Årets Lokalforening og få vandrebiblen.

Helt konkret vil vi gerne lave en børnedag, og planlægge en tur som afslutning af katekese indenfor de næste seks måneder. Derefter er målet at få nogle mere regelmæssige aktiviteter op at køre.

Nykøbing Falster Lea Noval, 17 år Nykøbing Falster lokalforening har ikke været specielt aktiv i en periode, men nu er vi klar igen til en masse arrangementer, så lige nu er vi i gang med at starte den op igen. Jeg har fået meget hjælp ved at være med på DUS. Jeg har fået talt med andre lokalforeninger om hvad de laver, hvordan de gør det og fået en masse gode råd med hjem! Så jeg håber at fremtiden vil bringe menighedens børn og unge sammen i lokalforeningen og til DUK arrangementer.

Teams og redaktioner Kreativt Team Står for alt det kreative i DUK. De pæne flyers du modtager, de videoer der er på Youtube, merchandise osv. er alt sammen deres arbejde.

Ledelsesteam Udarbejder og arrangerer Katolsk Leder Uddannelse (KLU).

Besøgsteam Besøger lokalforeninger, hvor de holder oplæg om DUK og laver aktiviteter for børn og unge.

Valfartsteam Arrangerer aktiviteter for børn og unge på årets valfarter.

Vietnamesisk Team Står for alle arrangementer for den vietnamesiske målgruppe.

DUK OP Katolsk børneblad for medlemmer i alderen 5-13 år.

Fønix Katolsk ungdomsblad for medlemmer i alderen 14-30 år.

Skt. Andreas og Skt. Therese Esau Kallan, 18 år Vi er en del unge mennesker, der prøver at skabe nyt liv i Skt. Andreas og Skt. Therese.

Der har i 30 år været mini KUK, som har været kørt af de samme mennesker så derfor vil vi rigtig gerne forny lokalforeningen, med nye idéer osv. Vi vil udarbejde en børnedag, renovere vores ungdomslokale og lave ”ungdoms-mandag”, hvor vi først går til messe og derefter kan hygge og have det sjovt.

Dette tænker vi skal være fra firmandalderen og opefter. Menigheden er virkelig glad for at vi har lyst til at engagere os og at vi er så ambitiøse omkring arbejdet!

Hjørring Tien Hoang Than & Cecilie Tran I Hjørring har vi næsten kun vietnamesere i vores lokalforening.

Vi har en meget aktiv formand, Hien Bui, og derfor har vi en fast og regelmæssig aktivitetsplan. Vi er utrolig glade for hende, da hun er primus motor i vores sogn. Vi har julefest, fastelavnsfest og lignende arrangementer. Derudover har vi en dag, hvor vi laver julelys, som vi sælger, og pengene går til velgørenhed. En gang om året afholder vi en børneweekend, for børn og unge. De unge der er blevet firmet, prøver vi at få med på weekenden som unge ledere, for at på den måde motivere dem, ved at give dem et ansvar. I Hjørring har vi også en lektorgruppe, så det er de unge der læser alle læsningerne til messerne. Derigennem bliver de unge motiveret til at være en aktiv del af messen og menigheden. I år vil vi rigtig gerne lave en udflugt for de unge, SJUK (Sankt Josef Unge Katolikker)

Horsens Patrick Hoyos, 24 år I Horsens har vi arrangementer og SJUK-klub hver måned. SJUK-klub er en ungdomsklub, for firmander og opefter. Vi har arrangementer for børn og unge mellem 6 og 18 år. Derudover har vi hvert år en regional fodbolddag, hvor vi inviterer forskellige lokalforeninger til at dyste mod de ubesejrede mestre fra Horsens (læs: OS!). Alt i alt går det rigtig godt for Horsens, og vores ungdomsgruppe vokser stille og roligt!

Deltagerne på DUS

17

Sankt Rita af Cascia

en kone, moder, enke, nonne og helgen. ”En helgen er en person, som lyset skinner igennem” - Et ordspil, der fangede min interesse. Vi har sikkert alle mødt folk fra hele verden der har haft en speciel effekt på os, på selv den mørkeste dag. Folk der står til rådighed for én, og som lyser igennem og åbner vores øjne og sind for det vigtigste her i livet.

Skrevet af Katja Mautone

Mennesker som har påvirket vores liv og gjort det større og rigere på forskellige måder. Mennesker der har åbnet deres hjerter med en sådan stor varme, der kun kan stamme fra Gud.

Hvem var Skt. Rita?

Skt. Rita var en kone, moder, enke, nonne og helgen. Hun lyste op på sin helt egen måde og har hjulpet mange gennem sine bønner og sit varme åbne hjerte. Skt. Rita blev født i Spoleto i Italien 1381. Hendes største ønske var, at slutte sig til et kloster, men i lydighed mod hendes forældres vilje, blev hun i stedet som 12-årig giftet ind i et ægteskab fyldt med vold, utroskab, ydmyghed, fornærmelser og fysisk mishandling. På trods at sit svære ægteskab, udholdt hun det med bøn, venlighed og tålmodighed for sin mand og fik 2 drenge.

Efter godt 18 hårde års ægteskab, blev Ritas mand stukket ned, af en fjende. Han nåede dog at angre alle sine synder samt konvertere takket være Ritas bønner og kærlighed for ham. Hun var nu alene med sine to sønner, som bar på en forfærdelig hævnlyst over drabet på deres far. Rita var fyldt op med frygt over hendes sønner, selv ville ende som mordere og bad til Gud om at tage dem og rede deres sjæle, frem for en dødssynd og et liv i helvede.

18

Ritas bønner blev hørt, og de to sønner døde derfor af dysenteri (betændelse i tarmsystemet) året efter, inden de fik fanget morderen på deres far.

Nu hvor Rita havde mistet både mand og børn blev hendes hverdag fyldt med bøn, faste og gode gerninger. Efter mange vanskeligheder blev hun som 36-årig optaget på klostret af de augustinske nonner i Cascia i Umbrien hvor hun begyndte et ydmygt liv med velgørenhed.

Hun døde i Cascia den 22. maj 1457.

“Lad mig lide som dig, guddommelige Frelser” Da hun var 60 år gammel, mediterede hun foran et krucifiks af Kristus, som så mange gange før. Skt. Rita havde en stor hengivenhed til Kristus. Hun ønskede nemlig at lide, ligesom han havde lidt for os på korset.

Hendes inderlige bøn blev hørt af Gud, da hun pludselig mærkede dyb smerte ved et lille sår på hendes pande. Et sår fra en torn af Kristus’ egen tornkrone.

I de efterfølgende 16 år, bar hun på dette sår som ifølge den romersk-katolske kirke hævder at være en stigmatisering og et speciel bånd til Herren. Selvom det gjorde uhyggeligt ondt, så hun det som en gave fra Gud.

Hvad er hun kendt for?

St. Rita levede et ydmygt og velgørenheds liv og er kendt for ”Helgen for det umulige” bl.a. på grund af hendes mange fantastiske succesfulde begivenheder i sit eget liv var omgivet det umulige.

Skt. Rita er helgen for umulige årsager, sygdom, ægteskabelige problemer, misbrugte koner og enker.

Rita, i dag!

Hvert år besøger tusinder af pilgrimme, især ofre for vold og misbrug i ægteskabet, hendes glaskiste i kirken Skt. Augustine i Cascia, Italien.

Skt. Rita levede i et ægteskab som mange desværre kender til i dag. Et ægteskab med vold og utroskab. Alligevel udholdt hun sit løfte til Gud, og kæmpede for det bedste for sin mand indtil han døde. Hun er et godt forbillede for mange i dag! Hun viser med sin ydmyghed og tro på Gud, at selv det umulige kan lade sig gøre med Guds kærlighed.

Disse mennesker har et specielt lys over sig, som hos Rita selv. Det er ikke et lys som de selv frembringer – det er Guds lys.

Et lys som former og danner deres liv – og vores med!

Bøn til den Hellige Rita af Cascia ”Sankt Rita du var ydmyg, ren og tålmodig.

Dine anmodninger til din Guddommelige brudgom er uimodståelige, så jeg bønfalder dig om, at du vil frembære – for den opstandne Jesus – den forespørgsel, som jeg nu lægger frem for dig: (Nævn det du ønsker forbøn for..)

Hør på mig til Guds ære og jeg skal ære Dig og lovsynge dig for altid. Herlighedsfulde Sankt Rita, du deltog mirakuløst i Vor Herre Jesu Kristi smertefulde lidelse.

Opnå for mig den nåde, at lide dette livs lidelse i resignation og beskyt mig i alle mine fordringer.”

19

Klummen

Min påske, din påske

Fønix10 tema: Påske

Skrevet af Johanna Clausen Koerner

Foråret er noget, som rigtig mange mennesker ser frem til. Den friske brise, som hiver én ud af vinterhiens søvn. Træerne, som går fra bare og golde, til frodige og smukt grønne, og blomster, som springer op, hvor end man ser hen. Foråret er i hvert fald en ventet tid. Og med foråret kommer en masse sæsonbestemte traditioner som at så en masse nye blomster i haven, følge fuglenes redebyggeri, og sidst men ikke mindst er der også påsken at tænke på.

Påsken har mange forskellige betydninger. For de fleste mennesker i de vestlige lande handler påsken om de årlige påsketraditioner blandt andet påskeæggejagten, gækkebrevene og påskeharen.

Jeg starter i hvert fald med at klippe en masse gækkebreve, skrive et lille digt på gækkebrevet, og så gemmer jeg dem til folk. På den måde kan man virkelig hente mange påskeæg! Og påskeæg er der i hvert fald ikke mangel på.

Mange store kæder af supermarkeder - fx Føtex og Netto - bugner allerede fra marts med masser

20

af chokoladeæg og vejledninger til forskellige påskeklip. Man når som regel lige at komme sig over julens lange periode med chokoladejulekalendere og julefrokoster, og så går der få måneder. Derefter skal man i gang med lidt af det samme med påskefrokoster og påskeæg af chokolade.

Gad vide om der overhovedet er en sammenhæng mellem Kristi opstandelse og påskeharen? Det er ret mærkeligt, tænker jeg.

Men ligesom julen er der også så meget mere, når man kigger bagom påskefrokosterne. Når jeg tager til påskemesse Påskelørdag, ved jeg, at det er for at gå en lysere tid i møde, både i det katolske kirkeår men også i den fysiske verden.

Jeg synes, at påskemessen er noget helt specielt, især fordi den ligger så sent, at når stearinlysene bliver tændt, bliver det helt magisk. Der er dog langt

fra denne magiske følelse til påskeklip i min lillebrors børnehave. Gad vide om der overhovedet er en sammenhæng mellem Kristi opstandelse og påskeharen?

Det er ret mærkeligt, tænker jeg. De fleste danskere har travlt med at klippe gækkebreve, male påskeæg, finde chokoladeæg i haven eller noget i den stil, uden at tænke over hvor alt det stammer fra.

Jeg har vist læst et sted, at påskeharen muligvis er en af de ældste traditioner, vi har, når man snakker forår og påske. Denne hare skulle symbolisere frugtbarhed, hvilket jo passer fint med, at påsken ligger i foråret.

Foråret er så at sige ”forelskelsernes årstid.” Så dét at påskens traditioner og forårets traditioner bliver slået sammen, er vel meget naturligt i dette effektiviserede samfund.

Men det gør måske, at man glemmer lidt, hvorfor påskeferien egentlig er der overhovedet. Helligdagene som Skærtorsdag, Langfredag og Påskedag stammer jo fra den kristne tro.

Opfattelsen af påsketiden er i hvert fald fornyet et par gange.

Først var det jo mest en hyldest til forårets frugtbarhed og optakten til den dejlige sommer. Så kom kristendommen, og det blev til en tid hvor man primært reflekterede over Jesu død og opstandelse hvor han så at sige blev fornyet.

Verden bliver så at sige genfødt lidt ligesom Jesus selv!

Nu er det mere blevet en tid, hvor majoriteten fejrer vinterens slutning, og hvor man igen har taget fat i nogle af de gamle tradi-

tioner som påskeharen og gækkebreve. Man kan faktisk godt sige, at der er en sammenhæng mellem Jesu død og opstandelse og årets død og opstandelse. I slutningen af efteråret taber de fleste planter bladene, og det kan godt virke som en trist og død tid. Ligesom da Jesus døde. Da Jesus døde, var der jo også en masse mennesker, der var i sorg, hvilket jo kan sammenlignes med de vinterdepressioner, der blusser op i slutningen af efteråret. Så kommer foråret, og planterne og dyrene begynder at røre på sig igen, og verden bliver mere levende.

Verden bliver så at sige genfødt lidt ligesom Jesus selv! Så at forårets komme og traditionerne dertil bliver fejret i samme tid, som tiden hvor man har fokus på Jesu død og opstandelse er måske ikke så mærkeligt endda! Jesus kan på den måde kaldes for livet, der kommer igen.

Det passer ret godt overens med fortællingen om Jesu opstandelse. Så glæd jer til påsken, for der vil livet vende tilbage i form af den livsglæde, foråret bringer med sig og i form af Jesus, som genopstår.

Jeg glæder mig i hvert fald.

21

Et spirende håb til fattige bondefamilier i Uganda Uganda er et fattigt land i Østafrika, hvor Caritas har arbejdet mange år på at forbedre befolkningens levevilkår. 4 ud af 5 bor på landet i Uganda, hvor de lever af, hvad de dyrker. Høsten er ofte utilstrækkelig til at brødføde familierne, og der er sjældent nok afgrøder til at de kan sælge af dem og på den måde dække familiernes andre leveomkostninger. Heldigvis er Uganda et frodigt land med forholdsvise gode vejrforhold og gunstige markedsmuligheder for eksport.

22

Caritas har i mange år hjulpet bønder i Uganda. Mange af dem der har fået hjælp til at udvikle deres landbrugsmetoder og organisere sig i bondeforeninger er nu helt i stand til at klare sig selv. Caritas vil derfor hjælpe nye bondegrupper i den centrale del af Uganda. Med penge fra fasteindsamlingen skal de have såsæd og hjælp til at dyrke deres afgrøder på en bedre måde, så de får mere ud af høsten og kan få et overskud de kan bruge på skolegang til børnene, medicin og mad.

FASTEINDSAMLING 2014

HJÆLP FATTIGE

BONDEFAMILIER I UGANDA SMS NØD til 1231 og hjælpe fattige bondefamilier i Uganda. Det koster 50 kroner + alm. sms-takst.

Læs mere om årets fasteindsamling på www.caritas.dk.

23

Udgiver: Danmarks Unge Katolikker, Skt. Kjelds Gade 3, 2100 Kbh. Ø.

Bladet returneres til udgiver ved varig adresseænding med oplysning om ny adresse

Midilejr 12. - 19. juli 12 - 14 år Ømborgen

Juniorlejr

Sommerlejre ‘14

26. jul. - 2. aug.

16 - 18 år Ømborgen

Maxilejr

2. - 9. august 14 - 16 år Ømborgen

Ungdomslejr Tilmeld dig på www.duk.dk

9. - 15. august 18 - 30 år Ømborgen