Hvis du ønsker at oprette et abonnement eller har ændringer til et eksisterende så skriv til: dynamo@dtu.dk
Magasinet er gratis og udkommer fire gange om året
DESIGN & PRODUKTION
Creative ZOO
ISSN 1604-7877
FORSIDEFOTOS
THOMAS STEEN SØRENSEN, BAX LINDHARDT, GETTY IMAGES
Læs om forskning, hvor kunstig intelligens accelererer en bæredygtig udvikling i samfundet. Samtidig har den potente teknologi et højt klima- og miljøaftryk.
Gode bakterier
Særlige bifido-bakterier gør gavn i spædbørns tarme, fordi de danner et stof, som kan medvirke til at mindske risikoen for astma og allergi, viser ny forskning.
Lejende let
Ph.d.-studerende Janus JedigWalentin Jensen udvikler lejer, der ved hjælp af luft – ikke olie – får en maskines dele til at glide let og uden friktion.
Kemikaliekrigeren
Professor Anders Baun lægger arm med den kæmpe gruppe af ’evighedskemikalier’, de såkaldte PFAS-stoffer, som udgør en af vor tids største miljøudfordringer.
Fra affald til guld
Professor Tim C. McAloones forskning skal hjælpe virksomheder med at se, at der er gevinster for både miljø og bundlinje ved at give nyt liv til gamle produkter.
LEDER
Når AI bruges til magisk tænkning
AI er en potent teknologi. Den rummer et enormt potentiale for at accelerere løsningerne på nogle af vores største samfundsudfordringer lige fra sundhed til energioptimering. Men kunstig intelligens er ikke en trylleformular, der udløser magiske virkninger, hvis blot man tager ordene i sin mund.
Alligevel ser vi flere eksempler på det, bl.a. under efterårets kommunalvalgkamp, hvor der blev lovet gratis børnehaver i København. Finansieringen, lød det fra den optimistiske politiker, skulle ske gennem besparelser i administrationen, bl.a. ved at udnytte AI, som ville overflødiggøre dyre årsværk. Et ’regnestykke’, som fik kritik for at være fuldkommen urealistisk. Der var med andre ord tale om ren magisk tænkning.
Nu forlyder det, at universiteterne her til lands kan spare hundredvis af millioner kroner i forskningsadministration ved hjælp af AI. Som rektor gennem 15 år på DTU,
hvor jeg sammen med den øvrige direktion og vores bestyrelse altid har haft blikket rettet mod at køre effektivt, undgå spild og holde budgetterne, bliver jeg nødt til at påpege, at det også lyder fuldkommen urealistisk, at vi med AI i vores forskningsadministration kan høste besparelser i de størrelsesordener. Det er også magisk tænkning.
Vi har jo set det før, f.eks. for cirka 10 år siden, da det offentlige gik over til Digital Post, hvor de skyhøje forventninger til besparelserne var svære at indfri. I nogenlunde samme periode indførte man Sundhedsplatformen i Region Hovedstaden og Region Sjælland. Her var der også på forhånd skabt uforholdsmæssige høje forventninger til besparelsernes størrelse.
På DTU elsker vi teknologi. Vi udvikler den. Vi underviser i den. Vi udnytter den selv. Men uanset hvor teknologibegejstrede vi måtte være, så forholder vi os samtidig kritisk til
den. Herfra lyder derfor denne opfordring, når nogen prøver ’at sælge’ teknologiske løsninger som det rene trylleri: Vær kritisk, bevar realismen, og undgå magisk tænkning. Andet ville være uansvarligt og uetisk.
Anders Bjarklev Rektor
Om fåresyge
• Fåresyge er en efterhånden sjælden børnesygdom, fordi langt de fleste er beskyttet af MFR-vaccinen – hvor F’et står for fåresyge.
• Sygdommen skyldes en type virus, der kan trænge ind i centralnervesystemet.
• Fåresyge er især kendt for at forårsage kraftige hævelser af spytkirtlerne ved ørerne og kan også medføre komplikationer som meningitis, døvhed og testikelbetændelse.
Virus udnyttes til at levere medicin til hjernen
Fåresygevirussen har en formidabel evne til at trænge ind i vores centralnervesystem. Som de første i verden har forskerne vist, at det kan udnyttes til at levere medicin direkte i hjernen.
Forskere fra DTU Kemi har i samarbejde med forskere i molekylær og translationel farmakologi på KU studeret fåresygevirussen for at finde og kopiere ’nøglen’ på selve virussen, som åbner for adgangen til menneskers centralnervesystem, dvs. hjernen og rygmarven.
”I cirka 50 pct. af tilfælde med fåresyge trænger virussen ind i patientens centralnervesystem. Så det er en virus, som er supereffektiv til at komme ind i hjernen,” siger professor Katrine Qvortrup fra DTU Kemi.
Hun har stået i spidsen for gruppen af forskere på DTU, der i samarbejde med KU har identificeret ’nøglen’, som er en lille molekylestruktur bestående af 10 aminosyrer på virussen.
Drug delivery i hjernen
Virussens evne til at skaffe sig adgang til vores hjerner er bemærkelsesværdig, da hjernen er vores bedst beskyttede organ. En række barrierer sikrer, at de kritiske processer, som hjernen varetager, ikke trues af f.eks. giftige stoffer, der cirkulerer i kroppen eller i miljøet omkring os.
”Det spændende ved, at vi har afluret, hvordan fåresygevirussen kommer ind i hjernen, er, at så har vi fundet en måde, hvorpå vi også kan komme derind. Det kan vi udnytte til drug delivery,
dvs. levering af medicin, direkte i hjernen,” forklarer Katrine Qvortrup.
I flere årtier har forskere arbejdet på at finde de mest effektive og samtidig mindst belastende måder at få lægemidler ind i hjernen på. Det øger nemlig chancen for en bedre og mere skånsom behandling af bl.a. hjernekræft og en række neurologiske sygdomme som f.eks. Parkinsons syge og Alzheimers sygdom.
Mange mekanismer til transport af lægemidler ind i hjernen er blevet undersøgt ved hjælp af en række kemiske hjælpestoffer, men det er ofte forbundet med uønskede bivirkninger og belastning af leveren.
Fandt bagvejen
Den typiske barriere, man forcerer, er blod-hjerne-barrieren. Det er en membran, som adskiller det cirkulerende blod fra hjernevævet. Det er den tætteste barriere, vi har i vores krop, og den er svær at gennemtrænge for mere end 98 pct. af alle mindre molekyler. Det er blod-hjerne-barrieren, som det meste forskning hidtil har fokuseret på, når det har handlet om at finde løsninger til levering af lægemidler direkte ind i hjernen.
Men med fåresygevirussen har DTU’s og KU’s forskere altså fundet en bagvej ind til centralnervesystemet, for virussen skaffer sig adgang via blod-cerebrospinalvæskebarrieren. Det er en membran, der beskytter hjernens ventrikler (hulrum), hvor cerebrospinalvæsken dannes, og som cirkulerer ned gennem rygmarven. Blod-cerebrospinalvæske-barrieren er et af de steder i kroppen, hvor der sidder den type receptorer, som fåresygevirussens ’nøgle’ passer til. ”Overraskende nok er der ingen, der har udviklet transportmekanismer til at krydse blod-cerebrospinalvæskebarrieren før. Levering af lægemidler direkte i ventriklerne udnyttes ved en række sygdomme, men i dag sker det ved injektion direkte i hjernen, og det er forbundet med en vis risiko. Vi er de første, der har udviklet en aktiv transport-
2 Lotte Krull
Billedet er taget med et transmissionselektronmikroskop (TEM).
Sådan blev teknologien testet
”Det spændende ved, at vi har afluret, hvordan fåresygevirussen kommer ind i hjernen, er, at så har vi fundet en måde, hvorpå vi også kan komme derind.”
PROFESSOR
mekanisme ind til hjernens ventrikler, som kun kræver en standardinjektion i armen,” siger Katrine Qvortrup.
Mus spiste mindre
Måden, hvorpå forskergruppen har vist, at deres kopierede ’nøgle’ fra fåresygevirussen virker, var at forsøge sig med drug delivery hos mus og rotter. Forsøgene er sket i samarbejde med professor Mette Rosenkilde fra Biomedicinsk Institut ved Københavns Universitet.
I den første test anvendte forskerne et appetithæmmende hormon. Hormonet skal ind i hjernen for at virke. Forsøg på mus viste, at de mus, der fik leveret hormonstoffet med ’nøglen’ fra fåresygevirussen, var de mus, der fik hæmmet appetitten mest. De spiste simpelthen væsentligt mindre mad end kontrolgrupperne i tiden efter en intravenøs injektion.
”Det er et stærkt bevis for, at vores nye metode virker, og at vi kan levere medicin inde i hjernen,” siger Katrine Qvortrup.
Ændret tryk i hjernen
Men her stoppede forskergruppen ikke. De forsøgte sig med endnu en test og et andet medikament. Denne gang
var det et stof, som kan ændre flowet af spinalvæsken. For at det kan lade sig gøre, skal stoffet helt ind i hjernens ventrikler (hulrum), hvor væsken dannes. Ændringer i flowet kan aflæses som ændringer i hjernens tryk. Forsøg på rotter viste, at det var muligt, og forskerne har dermed et bevis på, at de leverer medicinen helt inde i ventriklerne.
”Ventriklerne er et område, hvor mange af vores kognitive funktioner reguleres. Det har derfor et stort potentiale at kunne levere medicin her i forhold til behandling af sygdomme som f.eks. alzheimer,” siger Katrine Qvortrup.
Forskerne har taget patent på deres nye lægemiddel-leveringsmetode og har etableret spinout-virksomheden CerEntry. Teknologien skal nu videreudvikles i BioInnovation Institutes Venture Lab i København. 1
5 Katrine Qvortrup, professor, DTU, kaqvo@kemi.dtu.dk
Forskerne testede deres drug delivery-teknologi på to måder. I den ene brugte forskerne tre grupper mus.
Medicin + nøgle
Musene i denne gruppe fik et appetithæmmende hormon, som virker i hjernen. Medicinen var koblet på fåresygevirussens ’nøgle’ og blev injiceret i blodbanen på musene.
Denne gruppe mus var dem, der spiste mindst, hvilket viser, at medicinen når ind i hjernen og udøver sin virkning.
Konventionel medicininjektion
Denne gruppe mus fik injiceret det appetithæmmende hormon uden fåresygevirussens ’nøgle’.
Musene mistede delvis appetitten, men ikke i lige så stort omfang som den første gruppe.
Saltvand
Musene fik en injektion af harmløst saltvand. Musene var en kontrolgruppe for at sikre, at de andre grupper ikke mistede appetitten som en reaktion på injektionerne.
Denne gruppe mus spiste videre, som de plejede.
KATRINE QVORTRUP, DTU
Fotoet viser en fåresygevirus.
Teknologi skal bringe diagnostik tættere på patienten
Søvnforsker Poul Jennum vil i et nyt professorat bruge smartwatches, algoritmer og hjemmemålinger til at opdage hjernesygdomme langt tidligere end i dag.
2 Peter Aagaard Brixen
3 Rigshospitalet
Professor og overlæge Poul Jennum er indtrådt i et nyt professorat under Technical University Hospital of Greater Copenhagen, TUH, (se faktaboks) med en klar ambition: at gøre diagnostik og behandling af hjernesygdomme enklere, mere præcis – og tættere på patienten.
”Et grundlæggende problem ved mange diagnostiske metoder er, at de er komplicerede og kræver teknisk vanskeligt og dyrt udstyr. Det begrænser, hvor mange vi kan nå at diagnosticere. I TUH vil vi undersøge,
hvordan ny teknologi kan flytte undersøgelser fra hospitalet til patienternes eget hjem,” siger han.
Tjek i eget hjem
Poul Jennum er speciallæge i klinisk neurofysiologi og neurologi og en af Danmarks førende eksperter i søvnsygdomme. Han forklarer, at udredning af søvnsygdomme ofte kræver et døgn på hospitalet.
I flere år har han samarbejdet med DTU om at ændre denne praksis – bl.a. ved hjælp af AI, sensorer og mobile løsninger, som muliggør simple målinger i eget hjem, der sendes til lægen via mobilen.
Forskningsfelter smelter sammen
TUH er et partnerskab mellem DTU og Region Hovedstaden, som bringer ingeniører og læger tættere på hinanden, både i klinikken og på DTU. Målet er at skabe en ny model for forskning og innovation inden for sundhedsteknologi.
Poul Jennum er ansat i et fælles TUH-professorat mellem Rigshospitalet og DTU Sundhedsteknologi. Han er til daglig leder af Dansk Center for Søvnsygdomme, Afdeling for Hjerne- og Nerveundersøgelser på Rigshospitalet.
Et centralt værktøj er algoritmen USleep, som er udviklet i et samarbejde mellem KU, DTU og Rigshospitalet. Den kan analysere søvndata på sekunder – en opgave, der tidligere tog timer. Teknologien afprøves nu på patienter med sygdomme som parkinson og alzheimer samt narkolepsi, der ødelægger hjerneceller, som regulerer vågenhed.
Ny teknologi, nye muligheder
Poul Jennum ser store muligheder i, at teknologi som f.eks. smartwatches kan bruges til at måle biologiske data og dermed sikre, at flere patienter hurtigere bliver diagnosticeret.
Alvorlige sygdomme, som tidligere blev diagnosticeret sent, kan i dag opdages hurtigere, hvis teknologien og
Professor og overlæge Poul Jennum forsker i mere simple, sikre og billige metoder til at diagnosticere patienter tidligere og bedre.
undersøgelserne flyttes ud til patienternes eget hjem, og dermed forebygge, at for sene diagnoser fører til helbredsproblemer.
I TUHprofessoratet vil Poul Jennum afdække flere aspekter af diagnostik og behandlingsområder med fokus på hjernens sygdomme.
”TUH giver os mulighed for at samle ekspertise på tværs af hospital og universitet. Vi kan skabe løsninger, der ikke kun er forskning, men som bliver en del af hverdagen – til gavn for patienter og folkesundheden,” siger han. 1
Antibiotikaresistens er ifølge WHO en af de største trusler mod folkesundheden. Viden om, hvordan hver enkelt kan gøre sit for at bremse udviklingen af resistente bakterier, er vigtig, hvis vi vil sikre, at vi også i fremtiden kan behandle selv de mest sejlivede infektioner.
Netop derfor har et projekt ledet af DTU Fødevareinstituttet med støtte fra Sundhedsdonationer
lanceret websitet stopAMR.dk. Websitet indeholder forskningsbaseret viden omsat til lettilgængelig information og gode råd målrettet borgere, patienter og pårørende.
”Værdien af vores viden er en funktion af dens synlighed. Så vi bør gøre meget for, at den bliver tilgængelig for flere,” understreger den faglige frontfigur for kampagnen, lektor Patrick Munk, som til daglig arbejder med bedre at forstå hvordan resistens udvikler og spreder sig.
4 Læs mere på www.stopAMR.dk
Klogere på kvindesygdomme
SÅ MANGE FÆRDIGGJORDE DERES
PH.D. FRA DTU I 2025 – PRÆCIS
70 ÅR EFTER AT DTU FIK SINE
FØRSTE TEKNISKE LICENTIATER (SOM PH.D.ER HED DENGANG), HVOR BLOT TO PERSONER DIMITTEREDE.
Danmarks mest kraftfulde AI-supercomputer, Gefion, er gået i gang med at mindske hullet i vores viden om kvindesygdomme. Det sker inden for rammerne af Technical University Hospital of Greater Copenhagen, TUH, i en række projekter, hvor forskere fra DTU, Amager og Hvidovre Hospital samt Danish Centre for AI Innovation arbejder sammen.
De bruger Gefion til at lave dybdegående analyser af data indhentet gennem årtier via en lang række undersøgelser af bl.a. kvinders menstruationscyklus, ændringer i tarmbakterier, barnløshed, graviditetskomplikationer og forskellige sygdomme, der kun rammer kvinder.
I stedet for at arbejde med og analysere datasæt hver for sig kan Gefion ved hjælp af sofistikerede modeller integrere datasæt fra f.eks. biologiske prøver, scanninger og patientjournaler på nye måder. Analysearbejdet, som det normalt ville tage dage eller uger at lave, gør den på få minutter.
Målet er at få ny viden om biologiske mekanismer hos kvinder, så vi i fremtiden bedre kan forebygge, diagnosticere og behandle forskellige tilstande.
I et af de første projekter har Gefion f.eks. analyseret data fra 3.000 livmoderbilleder i 3D for at komme med bud på nye måder at fange og behandle bl.a. sygdommen adenomyose, hvor livmoderslimhinden vokser ind i livmoderen og giver smerter og kan forårsage ufrivillig barnløshed.
”DTU Skylab viser, at innovation og entreprenørskab fortsat finder løsninger på områder, der alt for længe har ligget under radaren. De påtager sig et ansvar for at udvikle og dele viden om, hvordan teknologi kan være for alle – og det gør dem til et forbillede både nationalt og internationalt.”
Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelunds ord, da hun overrakte DTU Skylab Diversitetsprisen 2025 for arbejdet med at gøre universelt design og inklusion til en naturlig del af ingeniørens rolle gennem initiativet Technology Leaving No One Behind. Prisen er stiftet af Fonden for Entreprenørskab.
AI: Mellem klimahåb og klimabelastning
Kunstig intelligens (AI) driver væksten i internettets datatrafik. Det er en kurve, der i forvejen har været for opadgående i årevis: Siden 2001 har den globale datatrafik vækstet med 25 pct. om året.
Vores stigende forbrug af kunstig intelligens kommer med en miljøog klimabelastning, bl.a. et stort energi- og vandforbrug, og det er begyndt at give panderynker verden over.
Og panderynkerne bliver dybere, når vi samtidig ser de mange eksempler på samvittighedsløs brug af AI til fremstilling af bl.a. deepfake og misinformation.
Disse mindre kønne sider af AI risikerer at overskygge teknologiens nyttige bidrag til verden og kan få os til at glemme, hvor smart en teknologi AI kan være, når den bliver udnyttet rigtigt.
I temaet på de følgende sider kan du læse om både udfordringerne, som kunstig intelligens udgør for miljø og klima, og du kan læse flere eksempler på, hvordan DTU’s forskere ved hjælp af AI baner vejen til en mere bæredygtig verden.
AI sætter et aftryk i vores miljø, klima og landskaber
Kunstig intelligens er blevet en uundværlig del af vores verden, men vores sult efter teknologien sætter synlige spor i landskaberne, hvor stadig flere datacentre opføres. Knap så synligt er teknologiens klima- og miljøaftryk.
2 Lotte Krull
3 Microsoft og Getty Images
På få år er AI blevet allemandseje og en digital hjælper i manges hverdag. Vi kan lynhurtigt oversætte tekster til alverdens sprog, få genveje til programmeringskoder, hente opsummeringer af lange rapporter, skrive festsange og skoleopgaver, finde film på Netflix, ny musik på Spotify og meget mere.
Det er dog ikke altid, at vi bruger teknologien til noget nyttigt, mener professor Søren Hauberg fra DTU Compute, der forsker i kunstig intelligens.
”Ofte bliver AI bare brugt til leg og de rene tåbeligheder. Måske skal nogen lige generere et billede af en klovn, der spiser en banan, og så fik man lige brugt masser af strøm og vand til ingen verdens nytte,” siger Søren Hauberg.
Professoren sætter ord på lige præcis den sten i skoen, som får stigende opmærksomhed verden over: AI er en ressourceslugende teknologi. Den
forbruger hektolitervis af vand og utallige terawatt-timer af strøm – både når teknologien udvikles, og derefter når den anvendes.
Modstanden mod datacentre stiger
AI bliver processeret i datacentre ligesom alle de andre internetrelaterede aktiviteter. I takt med at verdens forbrug af AI stiger, bliver der bygget flere nye datacentre for at imødekomme efterspørgslen.
Men datacentrenes store strømog vandforbrug møder en voksende modstand. Ifølge det engelske medie The Guardian gik mere end 230 miljøorganisationer i USA, heriblandt Greenpeace, i slutningen af 2025 sammen i en opfordring til den amerikanske kongres om at standse opførelsen af nye datacentre i landet. Centrenes ressourceforbrug er for højt og presser amerikanske husholdninger med stigende elpriser og udfordrer regioner, hvor vand er en sparsom ressource, lyder de protesterendes argumentation.
Og noget tyder på, at der skal åbnes for vandhanerne, når der udvikles AI. Et eksempel er den store sprogmodel GPT-3 (forløberen for ChatGPT), der blev udviklet af OpenAI. Ifølge amerikanske forskeres beregninger konsumerede udviklingen millioner liter ferskvand, alene da den blev trænet i Microsofts datacentre verden over. Vandet blev bl.a. brugt til afkøling af datacentrene.
Samme forskere estimerer, at den globale efterspørgsel på AI forventes at stige så meget, at det årlige AI-vandforbrug i 2027 vil løbe op på 4,2-6,6 mia. kubikmeter. Det er, ifølge forskerne, mere end det samlede årlige vandforbrug i Danmark.
Flere datacentre i Danmark
Udfordringen med at afkøle datacentrene og få strøm nok får flere aktører til at lede efter nye løsninger. En af de vildere løsninger findes hos bl.a. Google, der er blandt dem, der overvejer at etablere datacentre i rummet, hvor der er ret koldt og rig adgang til solenergi.
Hernede på Jorden kigger man indtil videre mod de nordlige breddegrader, hvor det køligere klima gør etablering af datacentre til en attraktiv løsning.
Også Danmark oplever en stigende interesse fra virksomheder, der vil opføre datacentre. I december 2025 meldte Microsoft således ud, at de agter at opføre tre nye datacentre i Vestjylland i løbet af de næste to år. Virksomheden er i forvejen i gang med at opføre tre centre på Sjælland, der skal i drift i løbet af første halvår af 2026.
Der er i dag ingen dansk myndighed, der har et samlet overblik over antallet af datacentre på dansk jord, og der er ingen definition på, hvornår en infrastruktur er at benævne som et datacenter. Adspurgt kan Digitaliseringsstyrelsen derfor heller ikke sige noget præcist om antallet af datacentre her til lands.
Men virksomheden Data Center Map har et estimat. Virksomheden er en slags international ’data center broker’, som forbinder udbydere af datacentre med kunder, der har brug for dem. På deres website fremgår det, at Danmark i starten af 2026 lægger jord til 81 datacentre.
Datacentre sluger en tredjedel af dansk el i 2050 I dag forbruger datacentre på dansk jord 2 terawatttimer (TWh) årligt ifølge Klima, Energi og Forsyningsministeriet. De forudser, at det elforbrug vil stige markant i de kommende år. I rapporten ’Klimastatus og fremskrivning 2025’ skriver ministeriet, at datacentres elforbrug forventes at komme op på 8 TWh i 2030, og i 2050 vil forbruget være helt oppe på 26 TWh. Det vil sige, at om knap 25 år vil datacentre her i landet stå bag en tredjedel af hele Danmarks forbrug af el, ifølge rapporten.
Men al den strøm går dog ikke kun til det rene AIfjas, for teknologien har længe været et vigtigt værktøj i bl.a. forskningsmiljøerne, pointerer Søren Hauberg.
”AI er en teknologi, der kan føre til kæmpe gevinster for vores samfund, og den har en helt enorm nytteværdi, når vi bruger den rigtigt. Når forskere eksempelvis leder efter særlige gener i f.eks. bakterier for at udnytte dem til sundhedsfremmende formål, eller hvis man vil udvikle nye materialer, der kan effektivisere PowertoX, så kan AI hjælpe os med at finde nye løsninger meget hurtigere,” siger professoren, der uddyber:
Microsofts datacenter i Høje Taastrup er et af de mange datacentre, som virksomheden har bygget i Danmark.
Tal på ICT Se estimater på internet- og kommunikationsteknologiernes (ICT) vækst, elforbrug og klimaaftryk.
5-10 %
ICT’s andel af det globale forbrug af elektricitet.
4 %
ICT’s årlige vækst i elforbrug siden 2007.
2-3 %
ICT’s andel af det globale CO2-udslip. Tallet dækker kun elforbruget fra de 200 største globale virksomheder inden for ICT.
25 %
Årlig vækst af den globale datatrafik siden 2001.
”Alle danske internet- og kommunikationsteknologivirksomheder er virkelig interesserede i den grønne omstilling, og de er meget ivrige efter selv at blive grønnere. De mangler blot nogle, der kan pege dem i den rigtige retning.”
PROFESSOR LEIF KATSUO OXENLØWE, DTU
99 %
Andel af al international datatrafik, der bliver transporteret gennem undersøiske kabler. Med andre ord er kun 1 % af vores datatrafik landbaseret.
150 TWh
Elforbruget i 2024 til de datacentre, som drives af verdens 10 største virksomheder, heriblandt Meta, Google, Amazon og Microsoft. Til sammenligning er Sveriges årlige elforbrug 140 TWh (terawatt-timer).
2/3
Andel af verdens befolkning, som er på internettet. Væksten i ICT forventes derfor at stige, i takt med at den sidste tredjedel kommer online.
”Det er et interessant dilemma, at vi bliver nødt til at udnytte en ressourceslugende teknologi som AI for at opnå et samfund, der bruger færre ressourcer.”
Alarmister versus optimister
Det er et dilemma, som også diskuteres blandt internationale forskere, som arbejder med internet og kommunikationsteknologier (ICT), fortæller professor Leif Katsuo Oxenløwe. Han står i spidsen for forskergruppen HighSpeed Optical Communications ved DTU Electro, hvor forskerne arbejder på at energieffektivisere ICT, så teknologierne bliver mere klimavenlige. Professoren medgiver, at det stigende forbrug af kunstig intelligens er med til at drive ICT’s klimaaftryk i vejret.
I efteråret 2025 var Leif Katsuo Oxenløwe med til at afholde en konference inden for optisk kommunikation med 8.000 forskere i København, hvor ICT’s klimabelastning blev diskuteret.
”En del af debatten handler om, hvorvidt internettet er godt eller skidt
for klimaet. Jeg kan selv være i tvivl, for man kan finde studier og beregninger, der peger i begge retninger, og en del af debatten på vores konference handlede om, at vi bliver nødt til at skaffe mere viden for at få et bedre overblik over ICT’s klimaaftryk,” siger Leif Katsuo Oxenløwe.
Han fortæller, at debatten præges af to fløje: alarmisterne, der mener, at ICT er en klimasynder, og så optimisterne, der påpeger, at internetteknologierne erstatter processer, der ville have belastet klima og miljø mere.
Professoren henviser til organisationen Global Enabling Sustainability Initiative (GeSI), der bl.a. har beregnet, at internettet kompenserer for sin egen vægt i CO2 halvanden gang. Selvom GeSI’s arbejde siden er blevet kritiseret for kun at inkludere de bedste cases, så er pointen som følgende:
”Før musiktjenester som Spotify og andre onlineløsninger købte vi musikken på cd’er. Produktionen af dem og den fysiske distribution over hele kloden havde også et klimaaftryk.
Så i dag, når du streamer musik og bruger den energi og de ressourcer, som internettet er baseret på, svarende til 1 kg CO2, så har du i virkeligheden sparet 1,5 kg CO2, fordi vi undgår produktionen og distributionen af cd’er,” siger Leif Katsuo Oxenløwe.
Usynligt ressourceforbrug
AI-tjenester, der genererer billeder af bananspisende klovne eller hjælper os med at skrive festsange, erstatter næppe aktiviteter, som førhen var mere klima-
belastende. I mange tilfælde er der bare tale om et merforbrug af internettet. Problemet er, at vi som forbrugere agerer helt i blinde, mener professor Søren Hauberg fra DTU Compute:
”Når vi bruger en eller anden AItjeneste, så har vi ingen idé om, hvor mange ressourcer vi egentlig brænder af på det. Det er helt usynligt. Og fordi ressourceforbruget er fuldkommen skjult, så tror vi fejlagtigt, at det er omkostningsfrit at bruge AI. Som forbrugere mangler vi informationer, så vi kan blive mere bevidste om, at vi rent faktisk belaster klima og miljø meget, når vi bruger AI.”
Internet er mere end datatrafik
En måde at få en idé om ressourceforbruget på er at lave livscyklusanalyser, der er beregninger af miljø- og klimaaftryk. Selvom ICT også omfatter andre aktiviteter end vores forbrug af AI, så er det et sted at starte for at få mere viden. Det er netop det, Gudrun Gudmundsdottir gør som ph.d.-studerende på DTU. Frem til 2027 arbejder hun på forskningsprojektet ’Absolute Environmental Sustainability Assessment of ICT technologies and services’. I projektet, som sker i et samarbejde mellem DTU’s Center for Absolut Bæredygtighed og professor Leif Katsuo Oxenløwes førnævnte forskergruppe, arbejder Gudrun Gudmundsdottir bl.a. med at få bedre data på ICT’s drivhusgasemissioner.
”Der er allerede lavet en del beregninger på ICT’s emissioner, men det handler mest om datatrafikkens energiforbrug og CO2-udslip. Vi mangler viden om de emissioner, der er forbundet med fremstillingen af alle de devices og infrastrukturer, som vi bruger for at komme på internettet,” siger Gudrun Gudmundsdottir.
Datacentre genererer meget varme, hvilket gør det attraktivt at placere dem i køligere egne af verden.
Hun henviser til devices som bl.a. telefoner, computere og fjernsynsskærme og infrastrukturer som bl.a. de fiberkabler, antenner, datacentre og netværk, som forbinder os til internettet. Hele produktionen af disse teknologier, hardware og ligefrem nedgravningen af fiberkabler på kryds og tværs af vores lande og udrulningen af dem på havets bund har nemlig også et miljø- og klimaaftryk. Og det slutter slet ikke her, for senere, når udstyret er forældet og skal bortskaffes, er dette også forbundet med emissioner.
Forbrugere får bedre transparens
Gudrun Gudmundsdottir arbejder med at udvikle en model, som bl.a. netværksoperatører kan benytte, når de skal beregne deres virksomheders klimabelastninger.
”Modellen kan sikre en ensartet måde for virksomhederne at beregne deres miljø- og klimaaftryk på. De får dermed også et redskab til at følge deres egen indsats, så de kan holde øje med udviklingen. Samtidig sætter det os andre i stand til at sammenligne på tværs af operatører. Vi mener, at det er vejen til mere transparens, så både virksomheder og forbrugere en dag kan vælge de internetudbydere eller streamingtjenester, som er mest klimaog miljøvenlige,” siger Gudrun Gudmundsdottir.
Spørgsmålet er, om virksomhederne har lyst til at dele informationer om, hvor meget deres tjenester belaster miljø og klima.
Professor Leif Katsuo Oxenløwe er optimistisk. Han møder udelukkende en positiv tilgang fra de virksomheder, som han taler med, bl.a. i forbindelse med det store forskningssamarbejde GreenCOM, hvor 18 virksomheder samarbejder med universiteter om at skabe et grønnere internet.
”Alle danske internet- og kommunikationsteknologi-virksomheder er virkelig interesserede i den grønne omstilling, og de er meget ivrige efter selv at blive grønnere. De mangler blot nogle, der kan pege dem i den rigtige retning,” siger Leif Katsuo Oxenløwe. 1
5 Søren Hauberg, professor, DTU, sohau@dtu.dk
5 Leif Katsuo Oxenløwe, professor, DTU, lkox@dtu.dk
Droneinspektion af solceller skal sikre grøn strøm til flere huse
Billeder fra luften kan afsløre, om solceller er defekte, mens AI kan fortælle hvorfor. Det skal sikre hurtigere reparation af solceller – og en større høst af den grønne strøm.
2 Sari Vegendal
3 Thomas Steen Sørensen
”AI svarer med det samme på, hvilken handling der skal til, for at udbyttet af den grønne strøm igen kan blive så stort som muligt.”
Itakt med at flere og flere solceller dukker op i det danske landskab, deler debatten vandene: Mange mener, den grønne strøm er vigtig, men få er villige til at lade solcelleparker ødelægge en smuk udsigt.
Forskere fra DTU har fundet en løsning på, hvordan vi sikrer, at de solcelleanlæg, der allerede er der, også gør mest mulig gavn.
”For at vide, hvad der foregår i solcelleanlæggene, må vi regelmæssigt kontrollere modulerne: Er de korrekt tilsluttet, er glasset intakt, er der snavs, som blokerer, er sikkerheden optimal? Med droneinspektioner kan vi hurtigt få det fulde overblik,” siger seniorforsker ved DTU Electro Gisele Benatto. Hun har i samarbejde med virksomheden UXV Technologies udviklet et specialdesignet kamera, som sættes fast på en drone. Når solen er gået ned, sendes dronen op, og der sættes strøm til solcellemodulerne.
Når dronen flyver hen over modulerne, tages der en form for røntgenbilleder fra luften, hvor solcellerne lyser op ved hjælp af billedteknologien
elektroluminescens. Celler, som lyser svagt, eller med helt mørke pletter på de ellers oplyste billeder, afslører, hvis produktionen af elektricitet er lav –eller helt gået i stå.
AI stiller diagnosen
Lignende teknologiske løsninger skal man lede længe efter i dag. De inspektioner, der foretages i dag, foregår manuelt uden brug af teknologi og finder kun sjældent sted.
”Det er ikke unormalt, at hele moduler får lov at stå i lange perioder uden at producere strøm. Kontrol af de store solcelleanlæg sker kun en gang hvert andet til fjerde år, for det er en dyr og tidskrævende proces,” fortæller Gisele Benatto.
Hun vil med droneteknologien gøre det attraktivt for anlægsejere at få tjekket solcellerne oftere, så det hurtigere bliver opdaget, hvis strømproduktionen i en solcelle er lav.
Er det tilfældet, kan løsningens AIplatform nemlig, ved hjælp af dronebillederne, fortælle, hvad den lave strømproduktion skyldes, hvor stort tabet af strøm er, og hvad man skal gøre for at løse problemet.
”AI svarer med det samme på, hvilken handling der skal til, for at udbyttet af den grønne strøm igen kan blive så stort som muligt,” siger Gisele Benatto.
Strøm til flere huse
Hvor meget mere grøn strøm der vil kunne høstes fra et solcelleanlæg, hvis droneløsningen implementeres, afhænger af, hvor gammelt det pågældende anlæg er, hvilken stand det er i, og hvor mange inspektioner der foretages.
Gisele Benattos team estimerer dog, at et velfungerende anlæg, der inspiceres en gang om året, vil kunne generere 12 pct. mere energi årligt, mens et ældre anlæg i dårligere stand vil kunne levere mellem 2 og 5 pct. mere energi.
”Hvis vi bruger vores 100 MW store testanlæg i Roskilde som eksempel, vil 1 pct. forbedring af det årlige energiudbytte svare til, at vi vil kunne forsyne 230250 danske husstande med strøm et helt år,” siger lektor og AIekspert ved DTU Electro Mahmoud Dhimish.
Han tilføjer, at en anden positiv effekt ved løsningen er, at den klæder
ejeren af solcelleanlægget på til at prioritere reparation eller udskiftning af de moduler i anlægget, der koster mest energi, først.
Ny teknik under udvikling
På nuværende tidspunkt kan forskernes drone tage billeder af op mod fire moduler pr. minut. På sigt skal antallet øges, ligesom dronen skal kunne klare opgaven selv uden at blive styret af et menneske.
”Planen er at nå dertil, hvor dronen selv kan stoppe op ved hvert modul, tage billeder i et bestemt antal sekunder og derefter flyve videre til det næste modul,” siger Gisele Benatto.
I dag skal der stå folk på jorden og styre dronen, ligesom forskerne manuelt skal aktivere elektriciteten i solcelleparken. Gisele Benatto forsker i at udvikle en billedteknologi baseret
på lys gennem fænomenet fotoluminescens. Her vil hun kunne belyse solcellerne uden at bruge elektricitet, og det vil betyde, at hardware som f.eks. kabler og ledninger helt vil kunne undgås.
”Det er en løsning, hvor vi slipper for det tunge setup og hurtigere kan få billeder af høj kvalitet,” siger hun.
Denne forskning er dog stadig på et tidligt stadie.
Den kommende plan for elektroluminescens-billedteknologien er at gennemføre testinspektioner af solcelleanlæg i den lille by Toreby på Falster. 1
5 Gisele Benatto, seniorforsker, DTU, garb@dtu.dk
5 Mahmoud Dhimish, lektor, DTU, mahdh@dtu.dk
Derfor opstår der fejl på solcelleanlæg
De hyppigste årsager til fejl på solceller afhænger af, hvor de er placeret. Fejl kan opstå af følgende grunde:
• Hård vind kan være årsag til mekanisk belastning af solcellerne, der gør dem mere tilbøjelige til at gå i stykker.
• Voksende vegetation og fugleklatter, der blokerer for sollyset, er med til at overopvarme solcellerne og reducere energiudbyttet.
• Træer, der vælter under en voldsom storm, kan i den forbindelse udgøre en betydelig brandfare.
• I ørkenområder er det største problem, at støvlag fra sand blokerer for sollyset på solcellernes paneler.
Ved hjælp af elektroluminiscens har Gisele Benatto og hendes team udviklet en metode til at få solcelleanlæg til at lyse op, når det er mørkt.
Om CO2MAN-projektet
• I det treårige projekt, som blev søsat i 2025, er målet at udvikle en solvent, der er 25 pct. mere effektiv og er 15 pct. billigere at bruge end nuværende solventer.
• Samarbejdspartnerne er DTU, Hafnium Labs, Pentair Union Engineering og Ørsted.
• Budgettet er på knap 14 mio. kroner, hvoraf 9,6 mio. kroner kommer fra Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram, EUDP – en offentlig tilskudsordning, der skal bidrage til Danmarks klimamålsætning om 70 pct. CO2-reduktion i 2030.
De bygger fremtidens
CO2-fangst molekyle for molekyle
Forsynet med AI som syntetisk testmetode arbejder forskere på at finde de rette molekyler, der kan gøre CO2-fangst mere effektiv og skånsom.
Forventningen er, at AI’en på sigt vil kunne bruges i andre industrier.
2 Miriam Meister
3
Bax Lindhardt
I DTU Kemitekniks Pilot Plant kan professor Philip Fosbøl (tv.) og forsker Randi Neerup afprøve forskellige løsninger til CO2-fangst.
Teknologier, der skal forhindre, at vi får mere CO2 ud i atmosfæren, skal være så ressourcebesparende som muligt for ikke at skabe nye problemer for vores klima og miljø.
Den mest udbredte CO2-fangstteknologi er absorption, hvor CO2-fyldt røggas føres gennem en væske kaldet solvent, som er et kemisk opløsningsmiddel sammensat af forskellige komponenter. Den basiske solvent opløser CO2’en, som er en syre, hvorved den bliver fanget i væsken. Den rensede røg ryger videre ud ad skorstenen, mens væsken bliver varmet op til over kogepunktet for at frigøre CO2’en, som derefter kan lagres.
På DTU står professor Philip Fosbøl i spidsen for et projekt, som med en bevilling fra EUDP og ved brug af kunstig intelligens (AI) skal finde frem til nye solventer, der kan klare denne proces mere effektivt – og dermed billigere – end nuværende løsninger.
”De solventer, vi kender, er ikke optimale. Man skal nemlig bruge meget energi på at få CO2’en ud af væsken, så den kan blive klar til genbrug. Derfor arbejder vi på at finde alternative molekyler, som kan bruges i en forbedret solvent,” forklarer han.
AI tager det store slæb
Projektet har fokus på solventer lavet af aminer – en stofklasse, som altid indeholder molekyler, der har et nitrogen som centrum. De enkelte molekyler kan dog konstrueres på et hav af måder ved at udskifte nogle af atomerne, ligesom de enkelte molekyler kan kombineres på enormt mange måder – lidt ligesom når man bygger med en bunke legoklodser, hvor klodserne kan sættes sammen på nærmest uendelig mange måder.
”Udfordringen er, at kombinationsmulighederne, når man skal sammensætte en solvent, er utrolig store. Forskningen har tidligere mødt sin grænse, fordi man har været nødt til at gå i laboratoriet og lave oceaner af forsøg med mulige kandidater én for én. Vi forsøger i stedet at gennemføre en slags syntetisk testmetode med AI,” siger Philip Fosbøl.
AI’en – som er specialudviklet til formålet af projektpartner Hafnium Labs – er blevet fodret med publiceret information for solventer og fra com-
”Udfordringen er, at kombinationsmulighederne, når man skal sammensætte en solvent, er utrolig store. Forskningen har tidligere mødt sin grænse, fordi man har været nødt til at gå i laboratoriet og lave oceaner af forsøg med mulige kandidater én for én.”
PROFESSOR PHILIP FOSBØL, DTU
putersimuleringer, så den kan udpege de mest lovende kandidater. Det gør den ved at lave en række beregninger på data og vidensbaserede antagelser om både kendte og simulerede molekylers egenskaber som f.eks. smeltepunkt og fordampningsvarme samt molekylernes indbyrdes påvirkning.
En milliardstor høstak
Målet med projektet er at screene mere end en milliard mulige solventer – og AI’en har faktisk allerede foreslået de første ca. 100.000 kandidater. Dem har forskerne på DTU gransket nøje for at udvælge to, der nu bliver arbejdet med i laboratoriet.
I denne fase skal forskerne finde ud af, hvilke komponenter der indgår i solventen – og i hvilke koncentrationer. AI’en giver nemlig ikke opskriften på solventerne, forklarer forsker Randi Neerup, som har det daglige opsyn med projektet.
Hun fortæller, at hvis arbejdet i laboratoriet viser lovende resultater, vil forskerne rykke ind i DTU Kemitekniks Pilot Plant for at afprøve løsningen i større testskala og validere brugbarheden, før den kan afprøves i et pilotskala-CO2-fangstanlæg hos projektpartner Ørsted.
Selvforstærkende proces Randi Neerup forventer, at testfasen for en alternativ solvent vil løbe over et års tid, og at der i løbet af projektet vil være ressourcer til at lave forsøg med i alt to håndfulde kandidater. I hele perioden vil der sideløbende blive arbejdet med at optimere AI’en, forklarer hun: ”Vores observationer i laboratoriet bliver ført ind i AI’ens datagrundlag
Pakningsmaterialet her fyldes i anlægget for at øge overfladearealet. På denne overflade kan solventen danne en tynd film og komme i kontakt med røggassen.
som ny viden – og så kan det jo være, at vi om et år med den nye viden, vi fodrer ind, får nye forslag, som vi bør kigge mere på.”
Projektpartnerne forventer, at arbejdet med at videreudvikle AI’en i løbet af projektet også vil gøre Hafnium Labs i stand til at gøre den brugbar til ikke bare CO2-fangst, men også andre typer molekylær udvikling inden for f.eks. fremstilling af rengøringsprodukter eller fødevarer. 1
5 Philip Fosbøl, professor, DTU, plfo@dtu.dk
5 Randi Neerup, forsker, DTU, rand@dtu.dk
AI skal forudsige vandstande og beskytte naturen
Med centimeterpræcision kan kunstig intelligens forudsige vandniveauer i danske vandløb. Det kan bidrage til, at kommuner kan forebygge skader, spare ressourcer og bevare biodiversiteten.
2 Christina Tækker
3 Getty Images
Ekstremregn og skybrud bliver stadig hyppigere i Danmark. Når regnen falder tungt, stiger vandstanden hurtigt i åer og vandløb. Det kan føre til oversvømmelser på markerne – og ødelægge afgrøder, skabe miljøproblemer og true biodiversiteten.
For at imødegå udfordringerne tager DTU-forskere nu kunstig intelligens i brug. Med en avanceret machine learning-model, der er trænet på vandstandsdata fra Miljøportalens målestationer og historiske vejrdata fra DMI, kan de meget præcist forudsige vandniveauer i vandløb op til to uger frem. På den måde får kommunerne et stærkt værktøj til klimatilpasning. Det gør det muligt at handle i tide, reducere omkostninger og samtidig beskytte sårbare økosystemer.
”Hvis man ser på landet som helhed, er det netop vandløb, der skal føre
”Vandforudsigelserne er langt mere præcise, end vi havde forventet. Det understreger, hvor stor værdi der ligger i at udnytte eksisterende data på en intelligent måde.”
MILJØMEDARBEJDER MAGNUS KRAMSHØJ, HØJE-TAASTRUP KOMMUNE
regnvandet væk fra markerne. I byerne bliver vandet typisk ledt gennem underjordiske rør, men uden for byerne er åerne essentielle. Hvis vi ikke magter opgaven, vil vi opleve større og større oversvømmelser af landarealer. Det kan ramme både landbruget og miljøet hårdt,” siger projektleder og ingeniørdocent Birger Andersen fra DTU Engineering Technology.
Starter i Høje-Taastrup I første omgang udvikler forskerne en dataanalysemodel, der kan forudsige vandstanden i åerne i Høje-Taastrup Kommune. I projektet undersøger man, om modellen kan bruges til at optimere grødeskæringen – altså beskæringen af åernes planter. Grødeskæring er en normal måde at vedligeholde danske vandløb på for at sikre, at drænvandet fra markerne løber frit, og forhindre oversvømmelser. Men grøde-
Hvis åer og vandløb gror til, kan de ikke føre regnvand bort, som så i stedet oversvømmer markerne.
skæring forringer også biodiversiteten, fordi der forsvinder vigtige levesteder, der giver skjul og føde til fisk, smådyr og insekter.
Målet for Høje-Taastrup Kommune er derfor at udvikle en model, der balancerer mellem, at grødeskæring sker, så det hverken øger oversvømmelsesrisikoen af landbrugsområder eller tørrer åerne ud i perioder med mindre regn.
Præcise forudsigelser
Kommunen har sammen med DTU udviklet en webapplikation, der viser vandstandsforudsigelserne i kommunens vandløb, hvor der er placeret i alt tre vandstandssensorer. De foreløbige resultater ser lovende ud, fortæller Magnus Kramshøj, der er miljømedarbejder i Høje-Taastrup Kommune: ”Vandforudsigelserne er langt mere præcise, end vi havde forventet. Det
understreger, hvor stor værdi der ligger i at udnytte eksisterende data på en intelligent måde. Vi arbejder nu på at gøre modellen endnu bedre under ekstreme vejrsituationer ved at integrere vejrudsigter, så forventet nedbør indgår i beregningerne. Det giver mere præcise forudsigelser – også når risikoen for oversvømmelser er størst. Det vil gøre det muligt at vurdere effekten af reduceret grødeskæring og planlægge akutte indsatser for at undgå oversvømmelser. Dermed får vi et stærkt beslutningsværktøj til naturhensyn og risikostyring.”
Værktøjet skal udbygges
Med sin brede anvendelighed har onlineværktøjet potentiale til at blive udbredt – både nationalt og internationalt, vurderer Birger Andersen. Han peger på, at næste skridt er at bruge data til langsigtede forudsigelser:
”Vi skal have mere styr på vandløbene og gerne kunne forudse vandniveauer flere år frem i tiden.
Efterhånden som vi får flere data, kan vi bygge modeller, der viser forskelle mellem år, og forudsige vandstand på længere sigt. Det bliver interessant, fordi vi kan bruge forudsigelserne til at træffe beslutninger: Skal vi grave vandløbene bredere? Skal vi etablere nye vandløb? Eller skal vi ændre, hvordan vi bruger landarealerne omkring dem?” 1
Projektet er en del af det dansk-svenske samarbejdsinitiativ InnoTech TaskForce, som er finansieret af EU.
Taskforcen hjælper kommuner, virksomheder og vidensinstitutioner med at samarbejde om smarte dataprojekter, der kan forbedre byområder og deres drift.
Formålet er at dele ressourcer og viden på tværs af regioner, så man bedre kan tackle klimaforandringerne sammen.
Sådan gør AI industrien mere bæredygtig
Den grønne industripark GreenLab og DTU-forskere opnår effektive arbejdsgange ved hjælp af kunstig intelligens.
2 Christina Tækker
Iet samarbejde mellem DTU og den grønne industripark GreenLab ved Skive udnyttes kunstig intelligens som et støtteværktøj til at optimere energistrømme mellem el, varme, vand og CO₂ i grønne industriklynger. Målet er at reducere omkostninger og miljøpåvirkninger og skabe løsninger, der kan skaleres globalt.
Projektet SUS-Optimal er en del af den såkaldte Power-Carbon-Water Nexus-forskning, som handler om forbindelsen mellem strøm, kulstof og vand i den grønne omstilling. Det skal sikre, at man ikke kun fokuserer på energi, men også på vandforbrug og kulstofkilder.
Effektiviserer arbejdsgange
”Vi har anvendt AI til bl.a. at udvikle kode og software, der understøtter optimeringsprocessen, samt til dokumentation. Det har gjort vores arbejdsgange mere effektive og vil gøre det lettere for andre forskere og virksomheder at forstå og anvende resultaterne,” siger Nicolas Jean Bernard Campion, postdoc på DTU.
GreenLab fungerer som et levende laboratorium, hvor man omsætter forskning til praksis i samarbejde med virksomheder. Her arbejder DTU’s forskere og studerende med fremtidens energiløsninger, især inden for Power-to-X og sektorkobling mellem landbrug, transport og energi. 1 4 www.greenlab.dk
Fremtidens laboratorium laver eksperimenterne selv
På DTU skal en ny slags laboratorium arbejde døgnet rundt uden forskere i kitler. Her udtænker kunstig intelligens kemiske eksperimenter og får robotter til at udføre dem, og det kan føre til nye avancerede materialer til den grønne omstilling på rekordtid.
2 Sole Bugge Møller
3 Thomas Steen Sørensen
Laboratoriet er stille. Ingen forskere i hvide kitler. Ingen travle hænder, ingen småsludren. Kun robotarme, der summer afsted og laver kemiske eksperimenter helt af sig selv. Det lyder som en scene fra en sci-fi-film, men faktisk er det ved at blive til virkelighed på DTU.
”Det her er en helt ny måde at lave kemi på,” siger Andy Sode Anker.
Han er adjunkt på DTU Energi og leder et forskningsprojekt, der skal udvikle selvkørende laboratorier til at fremstille materialer til den grønne omstilling.
I dag kan det tage forskere årtier at udvikle et nyt materiale, men med selvkørende laboratorier kan processen klares på dage og måske endda timer ved at få kunstig intelligens til at læse tusindvis af forskningsartikler, analysere data og beslutte, hvilke eksperimenter der skal udføres. Og det får den så robotterne til at gøre – uden pause, uden ferie, uden sygedage.
”Det er lidt som en selvkørende bil. Den giver man et mål, og så kan den selv køre derhen, ved at kunstig intelligens styrer motoren og rattet og ved, hvad den skal gøre, når en fod-
gænger krydser gaden. På samme måde udstikker vi som forskere retningen til det selvkørende laboratorium, og så er robotterne armene, mens den kunstige intelligens er hjernen,” siger Andy Sode Anker.
Det gør det muligt at accelerere udviklingsprocessen af nye materialer, da robotten kan udføre langt flere forsøg, end forskerne kan på den samme tid.
”Vi skal ikke være i laboratoriet, men vi skal styre laboratoriet.”
ADJUNKT ANDY SODE ANKER, DTU
”Vi kunne godt selv styre robotterne, men den kunstige intelligens kan langt hurtigere gennemskue komplekse og store datamønstre, end vi mennesker kan,” siger Andy Sode Anker.
Ændrer gulds egenskaber Selvkørende laboratorier er stadig et relativt nyt koncept, men Andy Sode Anker er en af feltets lysende stjerner. Han har været på ’Forbes 30 Under 30’ og har modtaget en ny klimapris kaldet Inflection Award, der gives til 30 af verdens førende unge forskere inden for banebrydende løsninger på klimaforandringer, og så er han en del af pionercenteret CAPeX på DTU. Centeret arbejder på at genopfinde og accelerere den måde, vi opdager og udvikler materialer til den grønne omstilling på. Andy Sode Anker og hans kolleger er ved at udvikle selvkørende laboratorier, hvor robotter håndterer selve synteseprocessen og røntgenstrålingseksperimenter til at karakterisere den atomare struktur i et materiale.
”Det var helt utroligt, første gang vi oplevede, at det rent faktisk virker,” siger Andy Sode Anker.
Pioneer Center for Accelerating P2X Materials Discovery – i daglig tale CAPeX – er et af Danmarks pionercentre, og målet er at udvikle nye avancerede materialer til f.eks. katalysatorer til brug i den grønne omstilling. Centeret drives i et samarbejde mellem DTU og Aalborg Universitet (AAU) samt nationale og internationale partnere fra Københavns Universitet, Syddansk Universitet, Aarhus Universitet, Stanford University, Utrecht University og University of Toronto og har til huse i Climate Challenge Laboratory på DTU Lyngby Campus.
4 www.capex.dtu.dk
Et af de første gennembrud skete, da Andy og hans kolleger lod systemet arbejde med guld. Ikke store guldklumper, men i form af nanopartikler – bittesmå klumper af det velkendte metal, så små, at de kan ændre materialets egenskaber markant. Det gør, at guld kan blive en effektiv katalysator, der accelererer kemiske processer og skaber fundamentet for at fremstille nye avancerede materialer.
”Nanopartikler har langt mere overflade, så du kan måske bruge 1.000 eller 10.000 gange mindre mængder af et materiale til at lave den samme
Om CAPeX
I 2024 kom Andy Sode Anker som 29-årig på Forbes’ internationalt anerkendte liste over ’30 Under 30 Europe’ i kategorien Science and Healthcare.
kemiske reaktion – og det er ret meget for et dyrt materiale som guld,” siger Andy Sode Anker.
Vigtigst af alt, så har det selvkørende laboratorium sat superturbo på hele processen. Normalt ville det måske have taget forskerne to år at syntetisere – altså at kunstigt fremstille – guldnanomaterialerne, men det selvkørende laboratorium gjorde det på to dage.
”Og en stor del af tiden gik med at sætte laboratoriet op, fordi det var første gang, men på længere sigt tror jeg, vi vil kunne lave forsøget på to timer,” siger Andy Sode Anker.
Kun fantasien sætter grænser
Den tidsfaktor bliver essentiel, hvis vi skal løse nogle af planetens helt store klimaudfordringer. Det forklarer professor Tejs Vegge, der står i spidsen for CAPeX:
”Det har typisk taget 20 år at udvikle og få en storskalaproduktion af materialerne i det batteri eller den type skærm, der er på din mobiltelefon, men det kan vi ikke vente på til den grønne omstilling, så vi prøver at udvikle nye materialer fem til ti gange hurtigere. Her er kunstig intelligens helt uundværlig.”
CAPeX-forskerne arbejder bl.a. på at lave algoritmer, som kan lære direkte fra de eksperimenter, robotten laver, og så foreslå helt nye sammensætninger, som den igen får robotten til at lave. Derudover udvikler forskerne også en slags ChatGPT for materialekemi, som man kan fortælle, hvilke materialeegenskaber man ønsker, hvorefter den kunstige intelligens kommer med forslag til, hvordan materialet kan sættes sammen.
Disse metoder har det selvkørende laboratorium brugt til at lave en katalysator, der kan spalte vand til brint og ilt, hvor brinten så kan bruges til f.eks. at skabe bæredygtige brændstoffer eller kemikalier.
”Det selvkørende laboratorium har testet mere end 1.000 forskellige katalysator-sammensætninger og blandet op til fem forskellige metaller, og det ville man som forsker aldrig gøre i hånden. Vi bestemmer ikke, hvad den skal syntetisere, den vælger selv sammensætningen, og så lærer den ud fra de data og foreslår nye sammensætninger, som er bedre end det, vi havde før,” siger Tejs Vegge.
Fundamentet for civilisationer
For den brede befolkning lyder ’nye materialer’ måske abstrakt, men for Andy Sode Anker er det fundamentet for, hvor langt menneskeheden er nået. ”Kemi og materialer er overalt omkring os. Materialer definerer vores samfund, og mange civilisationer er opkaldt efter materialer lige fra stenalderen til jernalderen og bronzealderen, og vi lever nu i det, mange kalder siliciumalderen, fordi silicium er overalt i vores digitale teknologi, lige fra computere til telefoner,” siger han. Meget af vores teknologi er dog afhængig af sjældne metaller, som ikke nødvendigvis er de bedst mulige materialer.
”I dag bruger vi et snævert felt af materialer, fordi det tager lang tid at opdage dem og forske i dem. Hvis vi lynhurtigt kan lave nye materialer, så kan det åbne op for nogle vilde scenarier, hvor vi måske kan lave en superleder, der kan flytte strøm fra et sted på Jorden til et andet på sekunder, uden at det koster noget. Det vil fuldstændig ændre den måde, vi tænker strøm på,” siger Andy Sode Anker.
Hele verden er dit laboratorium
I Climate Challenge Laboratory på DTU viser Andy Sode Anker to kolleger rundt i laboratoriet. De er på besøg fra University of Toronto, som er et af CAPeX’ partneruniversiteter og blandt verdens førende inden for at udvikle selvkørende laboratorier.
Den nye teknologi giver nemlig også helt nye muligheder for at samarbejde med kolleger i hele verden og gøre brug af deres specialiserede forskningsfaciliteter.
”Når du laver kemiske forsøg manuelt, så er du bundet til det udstyr, du har tilgængeligt. Jeg har ofte brug for en synkrotron, så det betyder, at jeg skal rejse til den nærmeste facilitet og så bruge dagevis på at lave forsøg. Men forestil dig en verden, hvor alt er automatiseret. Så har jeg måske en kollega, der sidder på den anden side af Jorden, som er ekspert i spektroskopi, og som kan lave nogle forsøg for mig. Det åbner for at kunne lave meget vildere eksperimenter,” siger Andy Sode Anker.
Får stadig brug for mennesker
Der er dog stadig lang vej endnu. De selvkørende laboratorier er blevet kritiseret for at bruge avancerede robotter og AI til at lave ret simple kemiske forsøg.
”Det er rigtigt, at vi måske endnu ikke laver eksperimenter, som mennesker ikke ville kunne lave manuelt, men teknologien rykker sig rigtig meget for tiden,” siger Andy Sode Anker.
Snart skal de selvkørende laboratorier prøve kræfter med industrien i et nyt samarbejde med virksomheden Topsoe og det engelske AIfirma CuspAI. Her skal CAPeX være med til at fremstille nye katalysatorer til at udvikle bæredygtige flybrændstoffer.
”Bæredygtige flybrændstoffer er essentielle for at mindske CO2udled
ninger i flybranchen. Problemet med flybrændstoffer er, at de er ekstremt energiholdige, og det er en kæmpe udfordring at lave et bæredygtigt alternativ. Her kan AI og selvkørende laboratorier dramatisk forkorte tiden fra koncept til katalysator og give hurtigere innovationscyklusser,” siger Tejs Vegge.
Så bliver forskerne helt arbejdsløse i fremtiden? Andy Sode Anker ryster på hovedet.
”Vi skal ikke være i laboratoriet, men vi skal styre laboratoriet,” siger han.
”Vi får stadig brug for mennesker til at komme op med en hypotese eller en ny idé til at tage forskningen skridtet videre.” 1
5 Andy Sode Anker, adjunkt, DTU, ansoan@dtu.dk
5 Tejs Vegge, professor, DTU, teve@dtu.dk
”Det
har typisk taget
20 år at udvikle og få en storskalaproduktion af materialerne i det batteri eller den type skærm, der er på din mobiltelefon, men det kan vi ikke vente på til den grønne omstilling, så vi prøver at udvikle nye materialer fem til ti gange hurtigere. Her er kunstig intelligens helt uundværlig.”
PROFESSOR TEJS VEGGE, DTU
Det selvkørende laboratorium etableres i Lyngby hos CAPeX, som er et pionercenter, der skal accelerere udviklingen af nye materialer til den grønne omstilling.
Insekter undersøges i jagten på grønnere tilsætningsstoffer
Med kunstig intelligens undersøger forskere, om man kan erstatte de tilsætningsstoffer, der bl.a. findes i mayonnaise, med bæredygtige alternativer udvundet fra insekter.
2 Linnea Lundberg
3 Getty Images
Hvad har insektlarver med mayonnaise at gøre? En hel del, hvis man spørger seniorforsker Betül Yesiltas Svensson fra DTU Fødevareinstituttet, der leder et forskningsprojekt, som har til formål at forbedre en del af ingredienserne i de fødevarer, vi køber på vores daglige indkøbstur.
”I dag bliver mange af de tilsætningsstoffer, der hører til i kategorien emulgatorer og antioxidanter, udvundet af f.eks. mælkeproteiner eller fremstillet kemisk. Det første er hårdt for klimaet, og det sidste er ikke altid det bedste for vores sundhed. Derfor har vi sat os for at finde et forhåbentlig både sundere og mere bæredygtigt alternativ til netop disse typer tilsætningsstoffer,” siger seniorforskeren om projektet.
Peptider fra larver Forskerne håber altså på at finde netop dette alternativ i insektlarver. Nærmere bestemt i peptider, dvs. korte kæder af aminosyrer, udvundet fra gule melbille- og soldaterfluelarver. Og hvordan gør man så det? Jo, det gør man ved at bruge kunstig intelligens, der kan sammenligne larvernes peptider med de tilsætningsstoffer, de skal erstatte. Når den kunstige intelligens finder lovende peptider, der har samme egenskaber
som tilsætningsstofferne, kan forskerne skrive det på deres liste over peptider, der skal testes i laboratoriet.
”Projektet er stadig i opstartsfasen, og det betyder, at vi har udvundet et proteinpulver af larverne, undersøgt det og kortlagt de peptider, der har egenskaber, som matcher tilsætningsstoffernes. Næste skridt er at undersøge de forskellige peptid-alternativer i laboratoriet,” fortæller Betül Yesiltas Svensson.
Blindsmagning
Når peptiderne er blevet undersøgt, og der forhåbentlig er blevet fundet nogle gode alternativer, skal de sammenlignes med de nuværende emulgatorer og antioxidanter på markedet.
”Det er den sjove fase, for den inkluderer blindsmagning. Vi vil nemlig gerne finde alternativer, der giver et færdigt produkt, f.eks. mayonnaise, der minder så meget som muligt om det, vi køber i supermarkedet i dag,” siger seniorforskeren, der forventer, at det vil ske i indeværende år. 1
”Vi vil nemlig gerne finde alternativer, der giver et færdigt produkt, f.eks. mayonnaise, der minder så meget som muligt om det, vi køber i supermarkedet i dag.”
SENIORFORSKER BETÜL YESILTAS SVENSSON, DTU
Lavere temperaturer er nøglen til grønnere fjernvarme
Nyt AI-værktøj overvåger og optimerer varmeforbrug i etageejendomme. Det skal hjælpe med at reducere CO2-udledning, minimere energispild og understøtte den grønne omstilling.
2
Christina Tækker
3 Getty Images
IBoligselskabet Sjælland arbejder man målrettet på at effektivisere varmeforsyningen i etageboliger for at sikre bedre komfort, lavere udgifter og en grønnere drift.
Som en del af DTU’s forsknings- og udviklingsprojekt HeatCheck tester selskabet derfor nu AI-modeller, der skal gøre varmeudnyttelsen i lejlighederne endnu bedre. Ved at kombinere data fra varmefordelings- og indeklimamålere med digitale løsninger kan boligselskabet levere varmen mere præcist og effektivt – til gavn for både beboere og klima.
AI-modellerne gør det lettere at opdage og rette fejl, hvis varmesystemer ikke fungerer optimalt. Samtidig undgår Boligselskabet Sjælland unødigt høje temperaturer og sikrer, at ejendommene er klar til fremtidens lavtemperaturbaserede varmeløsninger.
”Bygningerne kan gøre en stor forskel ved at tilpasse varmesystemet til lavere fremløbstemperatur fra omkring 50 °C i stedet for 70 °C. Hvis vi vil væk
fra kul, gas og biomasse og over til fjernvarme baseret på vindmøllestrøm, solceller, geotermi og spildvarme, skal vi sænke temperaturen i fjernvarmenettet. Grønne varmekilder fungerer bedst ved lavere temperaturer – varmepumper bliver f.eks. langt mere effektive, når de ikke skal løfte temperaturen så meget. Derfor er lavere temperaturer nøglen til at integrere bæredygtige varmekilder og gøre fjernvarmen både grønnere og billigere,” siger Christian A. Hviid, lektor ved DTU Construct og projektleder for HeatCheck.
Ældre lejligheder udfordrer
Projektet udvikler HeatCheck – en digital platform med AI-værktøjer, der indsamler og analyserer data, der kan lokalisere varmeinstallationer helt ned på radiatorniveau og hjælpe bygningsejere med, hvor de skal sætte ind. I øjeblikket tester partnerne værktøjet i ni ældre ejendomme. Erfaringerne skal danne grundlag for en ny version, som afprøves i op til 30 etageejendomme.
Ved at sænke temperaturen i fremtidens fjernvarmenet bliver det nemmere at basere varmen på grønnere energiformer som sol, vind, geotermi og spildvarme i stedet for kul og gas.
Om projektet
DTU leder HeatCheck, der er støttet af Innovationsfonden med 9,2 mio. kr. Bag projektet står et bredt konsortium med fjernvarmeselskaberne HOFOR, Aalborg Forsyning og Fjernvarme Horsens, boligselskaberne KAB, Boligselskabet Sjælland og Bolig Horsens samt virksomhederne Brunata, Ista og Techem. De mange datakilder står Center Denmark for at binde sammen.
Ældre lejligheder er nemlig ofte den største barriere for lavtemperaturfjernvarme. Mange af dem har varmesystemer, der er dimensioneret til høje temperaturer, og manglende balancering betyder, at varmen fordeles skævt mellem lejlighederne. Slidte ventiler og termostater gør styringen endnu sværere. HeatCheck skal være med til at forberede de ældre etageejendomme til den fremløbstemperatur, som fjernvarmeselskaberne har et ønske om, at aftagerne kan klare sig med i fremtiden.
”Det unikke ved HeatCheck er, at vi bygger ny værdi oven på data, der i forvejen bliver indsamlet fra trådløse varmefordelingsmålere. Ved hjælp af AI-værktøjer kan vi beregne præcist, hvor meget varme hver radiator skal levere – uden at installere tusindvis af nye sensorer eller drifte Internet of Things-netværk. Det gør løsningen enkel, billigere og langt mere skalerbar end traditionelle driftsoptimeringsprojekter,” siger Christian A. Hviid.
Besparelser på 2,5 mia. kr. Han ser et stort potentiale. DTU’s foreløbige forsøg viser således, at etageejendomme kan køre med langt lavere temperaturer uden at gå på kompromis med komforten. Det glæder bæredygtighedschef Ulrik Eggert KnuthWinterfeldt i Boligselskabet Sjælland: ”HeatCheck passer godt ind i vores langsigtede strategi for grøn omstilling og energieffektivisering. Vi arbejder ud fra tre fokusområder, mennesket, hjemmet og klimaet – og HeatCheck kan bidrage til alle tre. Det giver et bedre og mere stabilt indeklima, mind-
”Hvis vi vil væk fra kul, gas og biomasse og over til fjernvarme baseret på vindmøllestrøm, solceller, geotermi og spildvarme, skal vi sænke temperaturen i fjernvarmenettet.”
LEKTOR CHRISTIAN A. HVIID, DTU
sker risikoen for skimmel og fugt og reducerer CO₂-udledning. Jeg vidste, at potentialet var stort, men de foreløbige resultater er langt bedre end forventet.” DTU vurderer, at de årlige besparelser i Danmark ved at sænke temperaturen i fjernvarmen ligger på ca. 2,5 mia. kr. 1
5 Christian A. Hviid, lektor, DTU, cahv@dtu.dk
Fjernvarme med lavere temperaturer
Frem mod 2033 søger HOFOR at sænke fremløbstemperaturen til 65-75 °C fra 65-95 °C. Målet er at fjerne deres fossiltunge spidslastproduktion, som udgør ca. 50 pct. af deres samlede udledninger. Det kræver, at bygningerne køler fjernvarmevandet ekstremt effektivt, og at radiatorerne udnyttes bedre
Prisvindende tech-duo vil revolutionere den industrielle produktion
Opfinderen af Apples Siri er sammen med DTUserieiværksætter førende i at kombinere agentdrevet AI med kvantecomputing. For nylig vandt de en eftertragtet innovationspris for en ny systemplatform, der kan optimere produktionen af biomedicin og fødevarer.
2 Sari Vegendal
3 Bax Lindhardt
Står man ved produktionsbåndet i en stor bryggerivirksomhed og følger, hvordan den ene glasflaske efter den anden bliver fyldt med brusende væske fra enorme bioreaktorer, ser systemet både effektivt og avanceret ud.
Men spørger man den amerikanske forsker og iværksætter Christopher Savoie, der er kendt for at stå bag det AIsystem, som i 2010 gav liv til Apples Siriapplikation, står udviklingen inden for bioproduktion og industrielle fremstillingsprocesser stille.
”Vi laver øl i dag, som vi gjorde det for 5.000 år siden,” konstaterer han.
Lektor ved DTU Kemiteknik Seyed Soheil Mansouri er enig. Gennem sin karriere har han gjort samarbejde og åbenhed inden for innovation til sit mantra, og det har ført til, at en lang række af hans vilde idéer også er blevet til vilde løsninger. Denne gang er ikke en undtagelse.
Målinger sikrer udbytte
Et møde mellem Seyed Soheil Mansouri og Christopher Savoie har
resulteret i udviklingen af et kontrolsystem til produktionssystemer, der kombinerer kunstig intelligens med kvantecomputing.
Systemets AIagenter overvåger de processer, der f.eks. finder sted i en virksomheds bioreaktor, og ved hjælp af en simulator kan de løbende komme med forslag til ændringer, der sikrer det størst mulige udbytte.
”Ved at måle på alt fra temperaturog iltudsving til celleforandringer kan vi undgå fejl og samtidig udnytte, når cellerne er på deres højeste og producerer mest protein. De ting har man ingen anelse om i dag. Der følger man bare en opskrift og håber på det bedste,” siger Seyed Soheil Mansouri.
”Vi er ikke skøre”
At produktions og bioteknologi, kvantecomputing og AI nu forenes i én og samme løsning, er ifølge de to iværksættere ret usædvanligt.
Begge ser de monitorering og dataoptimering som en selvfølgelig del af deres arbejde, men inden for den biologiske ingeniørvidenskab er der ikke tradition for at opsamle og behandle data.
”Jeg tror da, der har været folk på DTU, som har tænkt, vi ikke var rigtig kloge, fordi vi har været så tidligt ude,” siger Seyed Soheil Mansouri.
Duoens patenterede løsning, som er en agentorienteret beslutningslogik, der, som den første af sin art, bruger kvantefordeling til at forudsige forskellige scenarier i den biologiske proces, er et gennembrud.
Det blev for alvor slået fast, da Mansouri og Savoie i november 2025 modtog HPC Innovation Excellence Award, i samarbejde med ORCA Computing, Novo Nordisk og deres DTUspinout SiC Systems.
”Det er som at vinde en miniNobelpris, bare inden for computing. NASAfolkene bag teknologien i marsroveren har vundet samme pris, så vi er pludselig i den samme kategori,” siger Christopher Savoie og ser samtidig tilbage på rejsen hertil:
”Jeg har da haft dage, hvor jeg har tænkt: Vores idé lyder skør. Måske er vi også skøre. Så for mig er prisen en bekræftelse på, at vi var, og er, på rette vej.”
5 x impact
Investorerne er enige i denne konklusion. Indtil videre har Mansouri og Savoie modtaget 2,5 mio. dollars i investeringer ledet af QDNL Participations, Propagator Ventures, Wavepeak Ventures og Plug and Play. Sidstnævnte har tidligere investeret i bl.a. PayPal og Dropbox og siger om den nye investering:
”Plug and Play har konsekvent støttet grundlæggerteams, der har revolutioneret vores økonomi på grundlæggende måder gennem teknologi. Christopher og Seyed er et sådant team.”
Desuden har medicinalgiganten Novo Nordisk og kvantevirksomheden ORCA Computing tilsluttet sig projektet. Bag opbakningen ligger et stort potentiale.
”Hvis vi kan designe en helt ny produktion med vores løsning implementeret, vil vi kunne femdoble udbyttet inden for bioteknologi generelt og samtidig få de høje priser ned, så alle har råd til mad og medicin,” siger Christopher Savoie.
Seyed Soheil Mansouri tilføjer, at et stort spild i den nuværende kemi og råvareproduktion er med til at holde priserne oppe og samtidig sætte et
”Hvis vi kan designe en helt ny produktion med vores løsning implementeret, vil vi kunne femdoble udbyttet inden for bioteknologi generelt og samtidig få de høje priser ned, så alle har råd til mad og medicin.”
DTU-lektor Seyed Soheil Mansouri (th.) har et tæt samarbejde med Christopher Savoie, som står bag AI-systemet i Apples Siri-applikation.
Om tech-duoen
Seyed Soheil Mansouri er lektor ved DTU Kemiteknik og serieiværksætter. Han har bl.a.:
• forsket i kvantecomputing og kunstig intelligens inden for kemiteknik, især til optimering af bioproduktion og påvisning af afvigelser
• været forfatter på over 190 publikationer med fokus på bæredygtige processer, procesintensivering og innovative undervisningsmetoder inden for ingeniørvidenskab.
Christopher Savoie er adjungeret professor i jura, har en forskerbaggrund inden for medicin og biologi og har 30+ års erfaring som erhvervsleder og iværksætter. Han er bl.a.:
• medstifter af Dejima Inc. baseret på opfindelsen af Adaptive Agent Oriented Software Architecture (AAOSA), som var agentteknologien bag det, vi i dag kender som Apples Siri-applikation
negativt CO2-aftryk, da der bruges en masse energi på at opvarme og nedkøle produktionen unødigt.
”De fleste medicinalvirksomheder og bioteknologiske virksomheder budgetterer med tab af hele batches på grund af fejl, der altid sker. Det betyder, at enorme mængder medicin går til spilde, som ellers kunne være kommet en masse mennesker til gavn. Samtidig er energien spildt på ingenting,” forklarer han.
En revolution er nødvendig Før løsningens potentiale kan ændre på det nuværende billede, kræver det en komplet – og omkostningstung –udskiftning af produktionsudstyret, især i de bioteknologiske virksomheder.
Dele af systemløsningen vil godt kunne implementeres i de nuværende bioreaktorer, men resultatet vil ikke være en femdobling af udbyttet. Derfor er budskabet fra forskerne klart:
”Vi har brug for en revolution af bioproduktionen generelt – og nogen skal tage initiativet til den. Den rolle
• medstifter af kvante-AI-softwarevirksomheden Zapata Computing, der er et spinout fra Harvard, hvor han også var opfinder af et vigtigt kvantepatent på kvantemåling til brug i maskinlæring.
har vi med DTU i ryggen taget på os. Vi har skabt en løsning, der kan ændre både bæredygtigheden og økonomien inden for bioproduktion fuldstændig,” siger Christopher Savoie.
Initiativet til det næste skridt har forskerne også taget. Ud over SiC Systems har de stiftet spinout-virksomheden Ensemble Biosystems.
Her er de i gang med at designe helt nye bioreaktorer, hvor sensorer og kontrolsystem skal være en integreret del i det endelige design. 1
Ved hjælp af AI, avancerede stjernekameraer og navigation udviklet af forskere på DTU Space gennem en årrække kan satellitter autonomt styre og flyve side om side med ekstrem præcision – helt uden hjælp fra jorden.
Det er blevet bevist på Den Europæiske Rumorganisation, ESA’s, Proba-3-mission, hvor missionens to satellitter ved hjælp af udstyret formåede at identificere hinanden på kilo meters afstand, mødes på få meters afstand og flyve i tæt, synkron formation.
Hver satellit bærer et mønster af ’stjerner’, som partnerens kameraer registrerer og omsætter til afstands- og retningsmålinger med en præcision, der aldrig før er opnået i rummet, og som svarer til at ramme hullet i en enkrone fra tre kilometers afstand.
Ifølge DTU-professor John Leif Jørgensen åbner teknologien for en helt ny æra i rumforskning, for når mindre, autonome fartøjer kan navigere i forhold til hinanden med mikrometernøjagtighed, kan
Rekordmange kvinder vil læse en ph.d.
DTU har gennem en årrække arbejdet målrettet på at sikre lige muligheder for alle for dermed at kunne tiltrække de bedste talenter, uanset køn. Den indsats afspejler sig i de seneste tal for ph.d.-studerende: I 2025 var hele 43 pct. af de nystartede ph.d.-studerende kvinder. Til sammenligning har den samlede andel af kvindelige ph.d.-studerende på DTU ligget stabilt på 35-37 pct. siden 2008.
Særligt institutter med traditionelt mandsdominerede forskningsfelter har arbejdet med at tiltrække de dygtigste talenter uanset køn og baggrund. Det gælder bl.a. DTU Compute, hvor andelen af kvinder, der startede en ph.d., er gået fra 18 pct. i 2021 til 30 pct. i 2025.
flere små satellitter fungere som ét samlet instrument.
Det gør det muligt at erstatte store og enormt dyre rumfartøjer med fleksible, billigere satellitgrupper, der kan udføre avancerede observationer – f.eks. ved at danne et virtuelt kæmpespejl til at studere fjerne stjerner og galakser.
”Det her er en decideret gamechanger for fremtidens rummissioner,” siger John Leif Jørgensen.
”Det er en rigtig god nyhed, for det viser, at vi forhåbentlig nu passerer et tipping point: at det går fremad med vedvarende energi og nedad med det fossile.”
Professor Marie Münsters reaktion til dr.dk om tal, som viser, at EU-landene i 2025 for første gang genererede mere elektricitet fra vind- og solenergi end de fossile energikilder kul, gas og olie – en milepæl, hun mener er værd at fejre.
ALT GODT FRA HAVET:
Nye veje til bæredygtig ernæring
Havene og landbrugsjorden er pressede. For at have næring nok til en stigende global befolkning må vi finde alternative løsninger til den nuværende fødevareproduktion. Forskere fra DTU ser bæredygtige muligheder i at forvandle havets oversete ressourcer til vitaminer, proteiner og omega-3.
3 Mikkel Henssel
Havet som kilde til D-vitamin
Ved at dyrke mikroalger fra havet i faciliteter på land vil forskere skabe et algebaseret alternativ til vigtige næringsstoffer.
2 Casper Heise Garvey
DTU-forskere er i gang med at undersøge, hvordan mikroalgen
Nannochloropsis oceanica kan bidrage til at udfylde nogle af de næringsmæssige huller i en plantebaseret kost.
Alger opdeles generelt i to hovedgrupper: makroalger og mikroalger.
Makroalger, som vi oftest kalder tang, er flercellede og ses typisk langs kysten, mens mikroalger er mikroskopiske encellede organismer, hvoraf Nannochloropsis oceanica er én.
”Den er relativt almindelig i flere havmiljøer, og det interessante er, at den har en meget gunstig ernæringsprofil, med et højt indhold af både
”Det er ret unikt, at vi kan producere D3 uden at skulle bruge dyr.”
EMIL GUNDERSEN, DTU
protein og langkædede omega-3-fedtsyrer. Derudover producerer algen også vitaminerne K2 og D3,” fortæller Emil Gundersen, der er postdoc på DTU Fødevareinstituttet og arbejder på projektet.
Særligt D3 har interesse, da dette vigtige mikronæringsstof næsten udelukkende findes i animalske produkter.
”Det er ret unikt, at vi kan producere D3 uden at skulle bruge dyr. Stort set alle de D-vitamintilskud, man kan købe i butikker og på apoteket, er udvundet fra fåreuld – så hvis du er veganer og vil have tilskud af D-vitamin, kan det være svært,” siger han.
D3 er den type D-vitamin, vi selv producerer i huden, når den rammes af solens stråler. Kroppen omsætter og udnytter D3 mere effektivt end D2, og den har derfor en større indflydelse på kroppens D-vitamin-status.
Ingen kamp om vand og plads
Da mikroalgerne kan dyrkes i glas og rør indendørs, er der ikke brug for at inddrage store dyrkbare arealer. Derudover er dyrkningen også skånsom ift. vandforbrug.
”Fordi vi primært arbejder med mikroalger fra havet, er der den ekstra bonus, at de kan dyrkes i saltvand, hvilket betyder, at du ikke skal konkurrere om ferskvand med alle mulige andre produktionsformer,” fortæller Emil Gundersen.
Flere forhindringer skal dog forceres, før tilskud af Nannochloropsis oceanica kommer på hylderne. Dels er algen endnu ikke fødevaregodkendt, og dels har den en meget stærk cellevæg, der kræver ekstra forarbejdning, før mennesker kan nedbryde og derefter optage næringsstofferne. Det får dog ikke Emil Gundersen til at tvivle på algens fremtid:
”Der sker meget inden for alternative proteinformer, men der er mindre fokus på, hvor vi skal hente de fedtstoffer og vitaminer, som vi har brug for for at trives, hvis vi ikke skal få dem fra fisk, kød eller mælkeprodukter. Den mikroalge, vi arbejder med, kan levere nogle af dem på en ikkeanimalsk måde,” siger han. 1
5 Emil Gundersen, postdoc, DTU, emigu@dtu.dk
Fra irriterende bifangst til smagsforstærker og dyrefoder
De mange strandkrabber ved danske kyster ødelægger biodiversiteten og generer fiskerne. Nye metoder til opbevaring på land skal gøre dem attraktive at fange.
2
Strandkrabber har store konsekvenser for biodiversiteten under havoverfladen, da den ødelægger ålegræs og fejer bundene for algespisende smådyr, fiskeyngel m.m. Problemet er så stort, at Danmarks Naturfredningsforening opfordrer til at fange og spise krabben.
Det tibenede krebsdyr udgør også en irritation for fiskere, da den fylder deres net og må kasseres, fordi der kun er få aftagere af den lille, magre krabbe.
Derfor er forskere fra DTU Aqua og DTU Fødevareinstituttet med projekt KRABFISK ved at undersøge, hvordan strandkrabbefiskeri kan gøres økonomisk bæredygtigt for fiskerne, hvilket er en udfordring ifølge Lorenzo Chinellato, der er ph.d.studerende hos DTU Fødevareinstituttet:
”Krabben har værdi som råvare, men den er ikke særlig eftertragtet
blandt forbrugere. Hvis fiskerne skal bruge meget energi på at opbevare den på havnen, stiger prisen – og det gør den endnu mindre attraktiv både for fiskerne og forbrugerne.”
Hvad så nu?
Den nuværende udfordring er at finde en metode til at opbevare krabberne, så de ikke fordærves, inden de transporteres til fabrikken. Samtidig skal løsningen reducere energiforbruget og gøre det muligt at opbevare dem på havnen året rundt – uden kølerum eller andre dyre faciliteter.
Forsøg i laboratoriet med saltlage kombineret med en specifik bakteriestamme, der hæmmer uønskede bakterier, har vist lovende resultater. Efter en hel måned kunne Lorenzo Chinellato ikke påvise vækst af sygdomsfremkaldende mikroorganismer, hvilket styrker håbet om en bæredygtig løsning, der kan forlænge holdbarheden markant. Det er endnu ikke fastlagt, hvilket produkt krabberne konkret skal indgå i.
En simpel opskrift
Før fermenteringsmetoden kan tages i brug, skal forskerne dokumentere, at den giver et stabilt og pålideligt resultat under alle forhold. Derudover forsøger forskerholdet at forenkle lageprocessen, så det er mere attraktivt at give sig i kast med. Målet er at lave en simpel opskrift med præcise mængder af salt og den specifikke bakteriestamme, som fiskerne kan følge, uden at det kræver for meget arbejde eller væsentlige udgifter.
Forskerne overvejer dog at lave dem til smagsforstærkere eller omdanne deres proteinrige biomasse til storskalaproduktion af protein til brug i bl.a. dyrefoder. 1
5 Lorenzo Chinellato, ph.d.-studerende, lochi@dtu.dk
Casper Heise Garvey og Christian Tremmer
Fra søstjerner til omega-3-tilskud
DTU-forskere undersøger en skånsom metode til at udvinde værdifuld fiskeolie fra uønskede arter.
2 Christian Tremmer
Konventionelt fiskeri kan ikke dække den stigende efterspørgsel på omega-3-olie til mennesker.
Derfor undersøger et forskerhold fra DTU, ledet af seniorforsker Ann-Dorit Moltke Sørensen, om to uønskede arter – søstjerner, som der er for mange af, og den invasive sortmundede kutling – kan bruges som bæredygtige kilder til fiskeolie indeholdende omega-3-fedtsyrer.
Langkædede omega-3-fedtsyrer holder menneskers hjerte, hjerne og celler sunde. De findes især i fisk, hvor de sidder bundet i fedtstofferne.
Forskerne er kommet længst med at undersøge søstjerner, som har et højt indhold af de værdifulde fedtstoffer fosfolipider. Omega-3-fedtsyrer bundet i fosfolipider anses for at være af særlig høj kvalitet, fordi de generelt optages lettere i kroppen sammenlignet med omega-3-fedtsyrer bundet i fedtstofferne triglycerider – som også findes i søstjerner.
Traditionelt udvindes fiskeolie ved høj varme og presning af fisken, så fedtstofferne ekstraheres som olie. Metoden er dog energikrævende og virker dårligt, fordi fosfolipider ikke kan ekstraheres med varme og presning alene.
Superkritisk CO 2 -ekstraktion Forskerholdet anvender i stedet superkritisk CO2-ekstraktion, hvor kuldioxid udsættes for tilstrækkelig højt tryk og en tilpas høj temperatur, så den opfører sig som både gas og væske. Derved kan CO2 trænge ind i råvaren som gas og effektivt opløse og ekstrahere fedtstoffer som en væske – heriblandt også fosfolipider, når metoden anvendes med ethanol som opløsningsmiddel. Metoden foregår ved moderat temperatur og kort behandlingstid og vurderes derfor af forskerne som mere miljøvenlig, energieffektiv og skånsom over for produktet end den traditionelle metode.
Desværre har metoden i pilotskala indtil videre kun udvundet 10 pct. af de særligt værdifulde fosfolipider. Det står
i kontrast til laboratorieforsøgene, hvor man ved at lave forskellige modifikationer i processen har kunnet udvinde alle omega-3-fedtsyrer – både dem bundet i triglycerider og dem i fosfolipider.
Forskerne forventer at kunne løse problemet i fremtiden ved at anvende skræddersyet udstyr, hvor indstillingerne kan tilpasses præcist til råvaren.
Der er stadig håb
Ud over at udvindingen af fosfolipider er begrænset, er processen endnu ikke så klimavenlig som ønsket, fordi den nuværende proces ikke er optimeret til industriskala. Projektet har dog givet værdifuld viden, og potentialet er fortsat til stede, understreger AnnDorit Moltke Sørensen.
”Jeg er sikker på, at vi kan gøre processen mere bæredygtig ved at opsamle og genbruge den CO2 og ethanol, vi bruger. Samtidig tror jeg, at vi med skræddersyet udstyr kan udvinde mere omega-3-fedtsyre fra søstjerner, så de kan blive en ny og bæredygtig kilde til omega-3,” siger hun.
Projektet er gennemført i samarbejde med industripartnerne Nordic Marine Nutrition og Sea Longevity. 1
TARMBAKTERIER KAN BLIVE NØGLEN TIL FOREBYGGELSE AF ASTMA OG ALLERGI
Forskere fra DTU har taget patent på en opdagelse, der kan føre til tidlig forebyggelse af astma og allergi.
2 Peter Aagaard Brixen
3 Science Photo Library
En international forskergruppe ledet af DTU har identificeret en hidtil ukendt mekanisme, der kan mindske risikoen for allergi og astma.
Studiet viser, at spædbørn har mindre risiko for at udvikle disse sygdomme, hvis de koloniseres med bestemte bifidobakterier, der producerer et stof i tarmen – en såkaldt metabolit – som dæmper immunforsvarets reaktion på allergener. Resultaterne er offentliggjort i Nature Microbiology.
Opdagelsen kan få stor betydning i forebyggelsen af allergi og astma, siger leder af projektet Susanne Brix Pedersen, professor på DTU Bioengineering, der uddyber:
”Hvis vi kan omsætte denne nye viden til en forebyggende strategi –f.eks. gennem probiotiske tilskud eller berigede modermælkserstatninger til dem, der mangler bakterien naturligt – vil det være et stort skridt i kampen mod allergi og astma, som i dag rammer millioner af børn verden over.”
Fulgte 147 børn og tre årgange i tre lande
Forskerne fulgte 147 børn fra fødslen til femårsalderen og fandt, at spædbørn,
der tidligt har en stor bestanddel af bestemte bifidobakterier i deres tarm, har gavn af bakteriernes metabolitter. Det er særligt stoffet 4hydroxyphenyllaktat (4OHPLA), der ser ud til at dæmpe immunforsvarets tendens til at overreagere på allergener.
Studiet omfattede desuden store mængder data fra tre store fødselskohorter i Sverige, Tyskland og Australien. Forskerne analyserede afføringsprøver fra spædbørn ved hjælp af bl.a. genanalyser og analyser af små molekyler for at kortlægge både bakteriesammensætning og niveauer af metabolitter.
Udvikling af kosttilskud
Forskerne undersøgte også, hvilke forhold der øgede sandsynligheden for, at spædbørn får disse gavnlige bakterier.
”Det er bemærkelsesværdigt, at de børn, der var født vaginalt, havde 14 gange større sandsynlighed for at få overført bifidobakterierne fra deres mor. Derudover hjalp fuld amning og kontakt med andre små børn tidligt i livet også med at øge antallet af bifidobakterierne i tarmen. Det betyder, at naturlige mekanismer medvirker til at undgå udviklingen af disse sygdomme.
”Hvis vi kan omsætte denne nye viden til en forebyggende strategi, vil det være et stort skridt i kampen mod allergi og astma, som i dag rammer millioner af børn verden over.”
PROFESSOR SUSANNE BRIX PEDERSEN, DTU
Vores livsstil har dog bidraget til, at disse bifidobakterier er blevet meget sjældnere,” siger Rasmus Kaae Dehli, specialist i systemimmunologi på DTU Bioengineering. DTU har udtaget et patent på brugen af den fundne metabolit i lægemidler til forebyggelse og behandling af allergier og astma. 1
5 Susanne Brix Pedersen, professor, DTU Bioengineering, sbrix@dtu.dk
5 Rasmus Kaae Dehli, Systems Immunology Specialist, DTU, rasdeh@dtu.dk
DER ER GULD I AFFALD – SÅ HVORFOR GENBRUGER
VI
KUN 4,2 PCT.?
Affald forsvinder ikke, selvom vi smider det væk. Alligevel bliver stort
set intet genbrugt i Danmark, ifølge The Circularity Gap Report. Og det er en skam, for der gemmer sig hidtil oversete gevinster, siger professor Tim C. McAloone. Han står i spidsen for et nyt center, der har fokus på genfremstilling til gavn for både bundlinje og den grønne omstilling.
q: Hvad er gevinsterne ved genfremstilling?
a: Med tanke på at det er en meget lille procentdel af materialer, der bliver genanvendt i Danmark, så ligger der et uudnyttet potentiale i at genbruge hele eller dele af et slidt produkt. Ved genfremstilling bliver produktet repareret og opdateret, så det lever op til gældende krav og regler –som var det nyt.
Det er godt for vores klode. F.eks. udleder danske BORG
Automotive Reman, der bl.a. genfremstiller generatorer, AC-kompressorer og turboladere til biler, ifølge egne beregninger 60 pct. mindre
CO₂ og bruger 42 pct. mindre energi, end hvis produkterne skulle fremstilles af jomfruelige materialer. Erfaringer fra virksomheder, der genfremstiller, viser, at besparelserne også kan være godt for bundlinjen. Det er f.eks. muligt at spare op mod 50 pct. på produktionsomkostninger og 60 pct. på energiforbruget i forhold til at fremstille nyt.
q: Hvorfor vælger virksomheder så stadig at producere nyt?
a: Det er billigere at fortsætte med at producere nyt – bl.a. fordi vi i dag ikke betaler den
reelle pris for de jomfruelige materialer, som bliver brugt. Ifølge Den Internationale Valutafond ignorerer markedet ofte eksternaliteter – altså omkostninger, som ikke bæres af producenten eller forbrugeren, men af samfundet som helhed. Det er f.eks. forurening, helbredsskader og tab af naturressourcer. Den lave pris på jomfruelige råmaterialer afspejler ikke de miljø- og samfundsmæssige omkostninger, der er ved udvinding og forarbejdning. Det underminerer konkurrenceevnen for recirkulerede materialer, som ofte bærer hele omkost-
ningen ved indsamling, sortering og genbearbejdning. Hvis en reel bæredygtig cirkulær økonomi skal være mulig, så skal omkostningerne regnes med i råvareprisen. Det vil kræve politiske og økonomiske reformer.
q: Hvad står i vejen for genfremstilling i større skala?
a: Flere danske produktionsvirksomheder er allerede i gang med at eksperimentere med genfremstilling, men det er primært håndværkstunge løsninger. Hvis det for alvor skal op i industriel skala, kræver det en høj grad af automatisering, så det kan betale sig. Produktionen skal bl.a. kunne håndtere, at produkter kommer retur i vidt forskellige tilstande, varianter og med forskellige typer af skader. Samtidig er det afgørende at sikre, at der kommer nok produkter tilbage, for at det
Ulla Johanne Johansson
Professor Tim C. McAloone står i spidsen for centeret reManuFactory. Det ligger på DTU, er finansieret af Industriens Fond og skal hjælpe virksomheder i gang med at genfremstille.
kan betale sig – f.eks. gennem et effektivt returflow af brugte produkter fra hele verden. Der er også lovgivningsmæssige barrierer. Hvis du f.eks. transporterer jomfruelige materialer over grænsen, er det lovligt, men hvis du transporterer brugte komponenter, betragtes det som affald, som er underlagt helt andre regler.
Rigtig mange virksomheder ser et potentiale i genfremstilling, men det kan være en udfordring at integrere den i en klassisk lineær produktion. Derfor kan vi heller ikke forvente, at en cirkulær forretningsmodel tager over af sig selv. Den skal vi aktivt bygge op i et samarbejde mellem forskning, erhvervsliv og myndigheder.
q: Hvilke produkter har det største potentiale?
a: Komplekse produkter med høj værdi. Et klassisk
eksempel er et stort tandhjul i en gearkasse til en vindturbine, hvor to tænder er defekte. Resten af komponenten er intakt og kostbar at producere og transportere. Det kan være hydrauliske systemer i entreprenørmaskiner og flymotorer, hvor design og materialer er ekstremt specialiserede, men også MR og CTskannere og kirurgiske robotter, industrielle sensorer og styringssystemer er eksempler på komplekse produkter med høj økonomisk og intellektuel værdi.
q: Hvem er lykkedes med genfremstilling, og hvad kan vi lære af dem?
a: Et eksempel er Caterpillar, der producerer industrimaskiner. Caterpillar producerer til genfremstilling og tilbyder samme garanti for genfremstillede som nye produkter. Modellen er skalerbar og får deres
kunder til at returnere brugte dele mod rabat via et globalt netværk af forhandlere. Inden for sundhedssektoren viser GE HealthCare, der bl.a. genfremstiller MRog CTskannere, hvordan genfremstilling kan sikre adgang til avanceret teknologi til lavere pris uden at gå på kompromis med kvalitet og sikkerhed. Det kan være en løsning på budgetudfordringer i sundhedssektoren.
q: Hvordan bliver genfremstilling attraktiv for flere virksomheder?
a: De skal kunne se en businesscase. Det skal være muligt at skalere genfremstillingen, så det ikke bare foregår i et hjørne af fabrikken, og de skal designe deres produkter og komponenter til genfremstilling. Lim gør det f.eks. let at samle, men svært at skille ad, når produkterne skal genfremstilles.
Om genfremstilling
Det nationale videns- og kompetencecenter for genfremstilling, reManuFactory, hjælper danske produktionsvirksomheder med at forvandle slidte produkter til ny forretning – til gavn for både bundlinje og den grønne omstilling.
Centeret hjælper virksomhederne med at teste, implementere og skalere genfremstilling af elektroniske og mekaniske plast- og metalprodukter og tilbyder laboratoriefaciliteter, forskningsbaseret rådgivning samt samarbejdsprojekter med både små og store virksomheder.
4 remanufactory.dtu.dk
Det er noget af det, som vi skal hjælpe virksomhederne med i det nye center for genfremstilling: reManuFactory. 1
5 Tim C. McAloone, professor, DTU, tmca@dtu.dk
Tavse testpersoner
Testudstyret i DTU’s indeklimalaboratorier har stået model til meget i de knap seks årtier, hvor forskere har brugt det til bedre at forstå, hvordan mennesker påvirker indeklimaet og omvendt.
De såkaldte termiske mannequiner tilhører i store træk to grupper: Den første gruppe er de mere basale (til venstre), der – trods deres primitive ydre – kan bruges til at lave præcise målinger af, hvordan et menneske, helt ligesom andre varmekilder, påvirker temperaturen og luftcirkulationen i et rum. Den anden gruppe er og de langt mere avancerede (til højre), der via data fra en masse målepunkter på arme, ben og torso i kombination med computermodeller af kroppens varmeregulering kan afdække, hvordan indeklimaet påvirker, hvor varme og svedige forskellige dele af kroppen bliver.
Mannequinerne har undergået en evolution, siden de blev opfundet for næsten 60 år siden af medarbejdere på DTU. Den løbende udvikling har gjort dem så fintfølende, at de kan give et detaljeret indblik i, f.eks. hvordan en bils aircondition eller sædevarme påvirker temperaturen rundtom på kroppen, eller hvor meget luftudskiftning i et rum kan hindre eksponering for uønskede stoffer i luften som virus eller kemikalier.
5 Jørn Toftum, professor, DTU, jtof@dtu.dk
2
3
HAN VIL FJERNE EVIGHEDEN FRA EVIGHEDSKEMIKALIER
Forureningsekspert Anders Baun har aldrig været bange for at skifte spor og sige nej. Derfor lægger han nu arm med den kæmpe gruppe af ’evighedskemikalier’, de såkaldte PFAS-stoffer, som udgør en af vor tids største miljøudfordringer.
Anders Baun er trænet i at sige nej. Ikke fordi han vil være kontrær, men fordi evnen til at tage fravalg er en livsbetingelse, når man forlader sit forskningsområde for at kaste sig over et helt nyt. Og det er netop, hvad DTU-professoren har gjort – ikke bare én, men to gange i sin karriere.
”Oprindeligt arbejdede jeg med økotoksikologi og risikovurderinger
i forbindelse med jord- og grundvandsforurening på lossepladser. Det, jeg i virkeligheden ved noget om, er krebsdyr og alger og kemiske stoffers giftighed over for dem,” forklarer han.
Første kursskifte
Det første radikale kursskifte kom i starten af nullerne, hvor han som ’first mover’ begyndte at forske i nanomaterialers mulige miljøpåvirkninger på et
tidspunkt, hvor det i de flestes ører lød nærmest dumt at betragte emnet som et muligt miljøproblem.
”Der var simpelthen ingen, inklusive mig, der havde sat spørgsmålstegn ved sikkerheden af sådan nogle små partikler,” forklarer professoren, som gennem sit arbejde med emnet har skabt afgørende viden om, hvordan nanopartikler opfører sig, og hvilke potentielle farer de udgør.
Hans navn står i dag på mere end 100 forskningsartikler om emnet. For sit arbejde modtog han i 2008 Danmarks største miljøpris fra Aase og Ejnar Danielsens Fond på 250.000 kr.
’Nogen’ må gøre noget
Trods sin succes på nanoområdet spirede et ønske frem for nogle år siden om at bruge sine kompetencer til at tackle en trussel fra en type kemikalier, som professoren i mange år havde kendt til, men som han – ligesom mange andre – havde fejlvurderet betydningen af, nemlig PFAS.
PFAS er en kæmpe gruppe menneskeskabte ’evighedskemikalier’. Deres kemiske struktur gør nemlig, at de nedbrydes meget langsomt og ophobes i mennesker, dyr og miljøet. I de seneste 20 år er bevisbyrden for deres skadelige effekter på mennesker og miljø vokset enormt.
Alvoren omkring evighedskemikalierne slog ham i høj grad efter at
Miriam Meister
Bax Lindhardt, DTU, Hajime Watanabe, CC BY 2.5
”Jeg var nok der i min karriere, hvor jeg ikke kunne blive ved med at sige, at ’nogen’ bør gøre noget ved det. Måske skulle jeg i stedet sige: Jeg gør det!”
PROFESSOR ANDERS BAUN, DTU
han i 2020 så filmen ’Dark Waters’. Den handler om retssagen mod to kemikalieproducenter, som i årtier forurenede drikkevandet ved den fabrik i West Virginia, hvor de producerede det PFAS-baserede produkt teflon.
”Jeg tænkte: Uf – godt, man ikke bor der! I den sektion, jeg leder, med 50 videnskabelige medarbejdere, som arbejder med miljøkemi, kemikalierisiko og grundvandsforurening, talte vi efterfølgende om PFAS-udfordringen og om, at ’nogen’ burde gøre noget ved det,” fortæller han.
Senere det år sænkede Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet den tolerable grænse for, hvor meget PFAS en person må indtage gennem kosten, med en faktor 50 på grund af påviste effekter på immunsystemet, og som bl.a. kan påvirke effekten af vacciner i børn.
Grænsen gælder det samlede indtag af fire bestemte, langkædede typer af PFAS og fik i 2022 de danske myndigheder til at sænke grænseværdien for disse i drikkevand til kun 2 ng/L. Det fik professoren til at skride til handling:
”Jeg var nok der i min karriere, hvor jeg ikke kunne blive ved med at sige, at ’nogen’ bør gøre noget ved det. Måske skulle jeg i stedet sige: Jeg gør det!”
Nyt felt med fart på
På det tidspunkt var Anders Baun professor og leder af den meget store sektion. Det var derfor ikke helt så nemt som første gang at omlægge sit forskningsfokus, men det har endnu en gang hjulpet at finde det nødvendige nej frem fra vokabularet.
Blå bog
• Ph.d. fra DTU i 1999.
• I 2011 udnævnt til professor i risikovurdering af nanomaterialer. Samme år tildelt det prestigefyldte Consolidator Grant fra European Research Council.
• Fra 2023 forperson for regeringens Videnstaskforce for PFAS.
• Fra 2025 leder af PFAScentret, der forsker i og indsamler viden om PFAS, så vi bedre kan afværge, inddæmme og oprense forurening med PFAS.
• I skrivende stund forfatter til 159 videnskabelige publikationer.
• Leder af DTU Sustains sektion for Environmental Contamination & Chemicals, som fremmer viden om problematiske stoffer i vores miljø samt hjælper myndigheder, organisationer og industri til at afdække og minimere risici forbundet med disse stoffer.
”For man kan kun sige ja til noget, hvis man hardcore siger nej til noget andet, for der er jo begrænset kapacitet. Ellers ender det med, at man ikke kommer til at lave det, man egentlig vil – og der er jo også et liv uden for arbejdet,” understreger han.
Siden da har der været fuld fart over professorens nye forskningsfelt.
Først blev han og otte andre eksperter (inkl. to andre DTU-professorer) i 2023 udnævnt af relevante danske myndigheder til den nyoprettede PFAS-videnstaskforce. Den skulle pege på måder at beskytte mennesker og miljø mod PFAS’ skadelige virkninger.
Taskforcen, der havde Anders Baun som forperson, udkom med sine anbefalinger i 2025.
”Jeg udmærkede mig nok ved at være den i det udvalg, der på det tidspunkt vidste mindst om PFAS,” indrømmer han.
Til gengæld gjorde hans store erfaring med risikovurderinger for nye kemiske miljøproblemer samt rådgivning af myndigheder i håndtering af risici ham egnet til jobbet.
”Jo flere spørgsmål du stiller, jo flere svar får du. Man kan jo vælge at lade være med at stille spørgsmål, men i Danmark har vi heldigvis stadig en tradition for at blive ved med at stille spørgsmål – også selvom det genererer ubehagelig viden.”
PROFESSOR ANDERS BAUN, DTU
I starten af 2025 blev han så leder af det nye PFAS-center, hvor eksperter fra DTU, Københavns Universitet, Syddansk Universitet og Aarhus Universitet med en startbevilling på 44 mio. kr. forsker i problemet og foreslår langsigtede løsninger, som myndighederne kan implementere. I november 2025 blev yderligere 45 mio. kr. tildelt PFAS-centret fra Forskningsreserven 2026.
Tålt ophold
På grund af PFAS-stoffernes vandog smudsafvisende egenskaber og deres kemiske karakteristika har de været brugt i et væld af produkter fra pander og popcornposer til regntøj og
Anders Baun er glad for at undervise, og elsker interaktionen med de studerende – som her på ekskursion til Korsør for at tage miljøprøver.
brandslukningsskum. Den udbredte anvendelse gør, at de nu findes alle steder i miljøet.
Danmark har været frontløber ved at afskære nogle af kilderne til PFAS – først i 2020 ved at gå enegang i EU med et forbud mod brug i fødevareemballage og igen sidste år med et forbud mod brug i tøj, sko og imprægneringsmidler til forbrugere samt ved at sløjfe godkendelserne for en lang række sprøjtemidler, der indeholder PFAS-aktivstoffer.
”Men selvom vi skærer kilderne af, så har vi en 30-års arv eller noget i den retning, som vi bliver nødt til at gøre noget ved, mens vi venter,” forklarer Anders Baun.
Om PFAS
• PFAS er en gruppe af mere end 10.000 forskellige menneskeskabte ’evighedskemikalier’, som pga. deres stærke bindinger mellem kulstof og fluor er svære at nedbryde og ophobes i mennesker, dyr og miljøet.
• På grund af deres vand- og smudsafvisende egenskaber og kemiske karakteristika har de været brugt i et væld af produkter og til industriprocesser.
• Selv ved lav eksponering kan de på sigt give f.eks. øget kræftrisiko, nedsat fertilitet, lav fødselsvægt og svækket immunrespons.
• Danmark har tre gange gået enegang i EU mod brug af PFASstoffer i specifikke produkter. 4 www.pfascenter.dk
Dafnier er en af de vigtigste testorganismer til at afsløre kemikaliers miljøfarlighed. Professor Anders Baun er ekspert i undersøgelser af kemikaliers og nanomaterialers giftighed over for dafnier, som f.eks. den blot ca. 3 mm lange
Daphnia magna, der har været dyrket på DTU
Sustain siden 1978.
Som professoren ser det, kommer den enorme udbredelse til at udfordre den gængse måde at tackle kemikalieforureninger på, som er rensning af områder med forurening for at undgå skade på mennesker og miljø. Måske skal vi snarere indstille os på en slags tålt ophold.
”Når vi med PFAS kommer ud i, at alt er forurenet, så er rensning ikke en løsning – for vi kan jo ikke rense os ud af det generelt som miljøproblem, fordi forureningen er så vidtspredt. Men det gør ikke, at vi skal give op,” understreger han.
”Vi skal selvfølgelig rense der, hvor forureningen er koncentreret, og man kan gøre det. Og så skal vi til at vurdere det, jeg har kaldt temporær tilstedeværelsestolerancekriterier. Altså at vi bliver nødt til at have diskussionen i samfundet: Vi kan naturligvis ikke acceptere, at det er der – det kan vi jo aldrig – men bliver vi nødt til at tolerere det i en periode og på hvilke niveauer?”
Optimist, trods alt
Trods situationens alvor ser Anders Baun lyst på fremtiden:
”Jeg er sådan set optimistisk mod bedre vidende. Jeg tror ikke på, at det bliver bedre – desværre – forstået sådan, at det er derude, og vi bliver nødt til at håndtere det. Men det tror jeg, vi bliver bedre til.”
Og så er han fortrøstningsfuld, i forhold til at vi til stadighed bliver klogere på problemet – bl.a. gennem myndighedernes insisteren på mere forskning.
”For jo flere spørgsmål du stiller, jo flere svar får du. Man kan jo vælge at lade være med at stille spørgsmål, men i Danmark har vi heldigvis stadig en tradition for at blive ved med at stille spørgsmål – også selvom det genererer ubehagelig viden,” siger han.
Professoren trøster sig også ved, at hvis vi knækker koden for evighedskemikalierne, tegner fremtiden godt:
”For mig er interessen i PFAS jo i virkeligheden, at de er ligesom en slags brækjern ind i alle de andre miljøfremmede stoffer, for effekterne er så alvorlige, og det er så vidtspredt og frygteligt besværligt, så hvis vi kan håndtere det problem, så kan vi håndtere de andre.”
Glæden ved at undervise
Midt i det vigtige arbejde med at tøjle udbredelsen af og begrænse eksponeringen for PFAS i Danmark er det dog noget andet, han uden tøven svarer, når han bliver spurgt om, hvad der gør en arbejdsdag til en succes:
”Det er, når jeg har undervist! Jeg elsker interaktionen med de studerende og den udfordring, det er for mig selv at få leveret mine pointer på en måde, så de bliver motiverede og lærer noget.”
Hans glæde ved at lære fra sig blev vakt, da han som ph.d.studerende kom i gang med at undervise, og passionen for at dele sin viden med de studerende er stadig ”100 pct.” intakt.
”For nylig efter en kursusgang gik jeg hjem og sagde: Helt autentisk er jeg jo meget mere glad i dag efter at have undervist, end hvis jeg havde siddet og lavet computerarbejde.”
Professoren skulle egentlig blot –for første gang – have undervist et par kursusgange på DTU Sustains grundkursus i miljøtekniske processer i efteråret 2025, men besluttede sig for at ændre kurs:
”Jeg sagde til de andre: Ved I hvad, jeg tager faktisk de fleste af forelæsningerne selv, fordi det er sjovt. Det bliver vist ret udfordrende , og jeg kommer til at bruge to dage på at forberede mig til hver gang. Men det gør mig bare mere glad,” siger han smilende. 1
5 Anders Baun, professor, DTU, abau@dtu.dk
Overraskelsesangreb
Mens nogle forskere gennem de seneste to årtier har råbt på handling i forhold til faren fra PFASstofferne, er det kommet bag på mange, hvor problematiske de er.
I 2024 udgav Anders Baun og kolleger derfor en videnskabelig artikel, hvor de ved at afsøge forskningsresultater op gennem tiden samt virksomheders og myndigheders ageren afdækker, hvad man på bagkant kan lære af de tidlige advarselstegn, som rent faktisk var der.
”Der er flere ting ved molekylerne, der har overrasket os. Dermed kan man jo ikke nødvendigvis pege fingre bagudrettet, når vi først har fået erkendelsen af ’Oh, my god!’ senere,” siger han.
Forfatterne beskriver bl.a., at PFASstofferne er lumske, fordi de ophober sig meget mere, end de burde kunne. For alle andre kendte kemikalier gælder det nemlig, at de binder sig til fedtvæv, og deres evne til at ophobe sig kan derved beskrives fuldstændigt på deres fedtopløselighed.
Forskning fra starten af nullerne påviste dog, at PFASstoffer, som er både fedtopløselige og vandopløselige, binder sig til proteiner. Dette, sammen med deres persistens, mobilitet og toksiske virkninger, gør stofgruppen særligt problematisk i både miljø og sundhedssammenhæng.
En anden udfordring nævnt i artiklen er udviklingen af ”ærgerlige erstatninger” i iveren efter at stoppe brugen af nogle af de mest giftige PFASstoffer – for alternativerne viste sig også at kunne ophobe sig og være (i nogle tilfælde mindst lige så) sundhedsskadelige. 1
4 Læs meget mere om forskernes opsummering af, hvordan vi kan tage ved lære af PFAS-problemet, i artiklen fra Nature Water: ’Late lessons from early warning on PFAS’.
Det lille PFAS-molekyle, trifluoreddikkesyre, tilbageholdes ikke i jorden og findes derfor i store koncentrationer i både regn- og grundvand, hvor den kan komme til at true vandforsyningen ved at grænseværdierne overskrides.
Janus Jedig-Walentin Jensen
Alder: 26
Uddannelse: Civilingeniør, cand. polyt. i Konstruktion og Mekanik fra DTU
Projektets forskningsfelt: Rotordynamik
Projektperiode: 2024-2027
Vejledere: Professor Ilmar Ferreira Santos, DTU Construct, professor Jens Honore Walther, DTU Construct, F&U-ingeniør Alejandro Javier Varela, GEA Process Engineering A/S
Janus Jedig-Walentin Jensens ph.d.-projekt kan gøre maskiner grønnere og enklere, reducere olieforbruget og dermed sænke produktionsomkostningerne.
Luft får maskiner til at glide som smurt i olie
2 Christian Tremmer
3 Sine Fiig
Mit ph.d.-projekt handler om … … at luftlejer skal kunne bruges bredere i industrien. Et leje er en maskindel, der i maskiner bærer vægten af de bevægelige dele og adskiller kontaktfladerne med en smørefilm. Det gør det muligt for de bevægelige dele at rotere eller glide uden friktion, som ellers kan forårsage slid, nedsat effektivitet samt skadelige vibrationer i maskinen.
Luftlejer er enkle, fordi de kun behøver luft i stedet for olie, udstyr som pumper og olietanke. I stedet for olie dannes en tynd luftfilm mellem lejet og den bevægelige maskindel, så de ikke rører hinanden og skader maskinen.
I dag bruges luftlejer mest i hurtige og lette maskiner, som i f.eks. luftcirkulationssystemer i fly. Det skyldes, at luft – i modsætning til olie – er mere tyndtflydende og nemmere at trykke sammen. Derfor kræver luftlejerne, at delene roterer med høj hastighed for at skabe et tilstrækkeligt tryk til at bære vægten af de roterende dele. Det begrænser nuværende luftlejer til de hurtige og lette maskiner.
For at løse problemet har vi lavet huller i midten af lejet, hvor vi blæser højtryksluft ind. Det øger lejets evne til at bære vægt uden selv at rotere – lidt som når en puk svæver på et airhockeybord. Ved at måle de bevægelige dele i forhold til lejet kan vi lave en algoritme, der automatisk justerer luftstrømmen og resulterer i bedre lejeegenskaber. På den måde undgår vi skadelige vibrationer og gør luftlejer i stand til at bære mere vægt, så de kan bruges i langt flere maskiner i industrien.
Forskningen kan bidrage til ...
… at vi kan erstatte nogle af de systemer, der i dag bruger olielejer, med luftlejer. Det vil både mindske behovet for olie i fremtiden og gøre det muligt at udvikle maskiner, som ellers ikke kunne fungere med olielejer. Ved produktion af medicin eller fødevarer bruges ofte olielejer. For at undgå oliepartikler i produkterne gør man maskinerne mere komplekse. Med luftlejer kan maskinerne blive langt enklere – eller endda gøre det muligt at producere på nye og effektive måder.
Jeg får idéer til nye løsninger ...
… når jeg snakker med forskere fra andre forskningsfelter. Selvom vores problemer ikke er ens, kan jeg nogle gange bruge deres metoder, som fungerer på mange forskellige områder, til at finde løsninger på mine egne udfordringer. Jeg får også idéer, når jeg cykler, for der får hjernen lov at løbe frit.
Det har været en god dag på arbejde, når … … der er et problem, og jeg finder en løsning på det. F.eks. byggede jeg for nylig en regulator til lejet, satte det ind i maskinen og så, at det fungerede supergodt. Det gjorde mig glad at have bygget noget, der fungerer og kan bruges i praksis.
Jeg holder pause fra arbejdet, når … … jeg cykler til og fra arbejde. Det er en stor halv time, så det er en rigtig lækker tur. Derudover har jeg to skønne børn, som jeg elsker at lege med. Det er skønt bare at kunne være sammen med dem.
Jeg blev ph.d.-studerende på DTU, fordi … … jeg ikke var færdig med at lære nyt. Jeg var og er stadig enormt nysgerrig. Der var mulighed for at tage en ph.d. inden for et emne, jeg har skrevet speciale om, og som var meget bredt. Det handler om at lave modeller, designe kontrolsystemer og teste dem eksperimentelt – og det er netop de ting, jeg synes er spændende.
Som nyansat blev jeg overrasket over … … hvor venlige professorer og forskermiljøet kan være. Jeg har været på et par konferencer, hvor jeg har fået muligheden for at møde nogle utrolig dygtige mennesker inden for forskellige forskningsområder.
Min største udfordring som ph.d.-studerende er … … at lave en testopstilling, der er tilstrækkelig god til at vise de ønskede effekter, når budgettet sætter begrænsninger. En del af min ph.d. handler om at bevise, at de modeller og kontrolsystemer, vi bygger, også virker i virkeligheden. Der er en del teknikerarbejde med at montere, designe og redesigne, som ofte tager noget længere tid, end man tror, men er meget tilfredsstillende, når det lykkes.
I fremtiden vil jeg gerne arbejde med … … forskning og produktudvikling. Det er sjovt at forske inden for et emne, som også er virkelig bredt. Der er mange faktorer, man skal forstå og tage højde for, før man kan forklare eller modellere lejets funktion korrekt. Jeg er som sagt stadig nysgerrig, men vil også gerne prøve kræfter i industrien og bruge de værktøjer, jeg har fået som ph.d., på nye problemstillinger med og uden lejer. 1
Modelorganisme
Ferskvandskrebsdyret Daphnia magna bliver ofte brugt som testorganisme til at afsløre kemiske stoffers miljøfarlighed. Når denne blot ca. 3 mm lange organisme bliver holdt under de rette betingelser, formerer den sig nemlig ved at lave kloner af sig selv. Forskelle i forsøgsresultater kan således ikke tilskrives genetiske variationer mellem de enkelte organismer, og tests bliver mere reproducerbare.
Professor Anders Baun er ekspert i undersøgelser af kemikaliers og nanomaterialers giftighed over for bl.a. Daphnia magna, der har været dyrket på DTU Sustain siden 1978. I de senere år har forureningsekspertens hovedfokus dog været på at finde langsigtede løsninger på den enorme udfordring, som de såkaldte PFAS-stoffer udgør for menneskers og miljøets sundhed.
