DSV Frø - Frøbladet 2021 by DSV FRØ

FRØBLADET 2021 – kvalitetsfrø med stærke rødder

Innovation og vækst

www.dsv-froe.dk

Vi har alle en kæmpe udfordring med klima, miljø, reduktion af CO2-udledning samt biodiversitet - og landbruget er en naturlig del af løsningen på denne dagsorden. Som frøproducent og frøleverandør arbejder vi målrettet på at udvikle produkter, som bidrager med løsninger til udfordringerne.

Udgivet af DSV Frø Danmark A/S Energivej 3 7500 Holstebro Telefon 97 42 05 33 info@dsv-froe.dk www.dsv.froe.dk Redaktion Betty Schmidt ansvarshavende betty.schmidt@dsv-froe.dk Layout og tryk Johansen Grafisk Telefon 97 40 22 33

2 | DSV Frøbladet 2021

Græs er en bæredygtig afgrøde Græs er flerårig, har et lavt behov for plantebeskyttelse og en lille risiko for udvaskning. Græs har en lang vækstsæson og er dermed i stand til at udnytte solens energi i en stor del af året. En god græsmark kan årligt lagre mere end 1 tons kulstof pr. ha pr. år - kulstof der fjernes fra atmosfæren. Mere kulstof i jorden giver mere frugtbare og humusrige jorde, der bedre kan modstå klimaændringer, f.eks. meget nedbør eller tørke. Der arbejdes intensivt på at finde flere anvendelsesmuligheder for græs - herunder bioraffinering af kløvergræs ved udvinding af proteinet til grise og fjerkræ og måske i fremtiden mennesker. En højere selvforsyning med protein vil bl.a. betyde en mindre sojaimport, hvilket bidrager til at mindske klimaaftrykket.

DSV Frø er frøleverandør til Ausumgård, som i 2020 har opført landets første græsprotein-anlæg sammen med Vestjyllands Andel, se side 9. Høj fordøjelighed af græsset Køernes udledning af metan som drøvtygger er en udfordring – men foder med en høj fordøjelighed kan reducere metan-udledningen. Vi fokuserer i vores forædling meget på sorternes fordøjelighed – en høj fordøjelighed giver en øget foderoptagelse, bedre foderudnyttelse, lavere metan-udledning samt en højere mælkeydelse – altså i sidste ende et bidrag til en bedre økonomi for landmanden, hvilket ikke må glemmes. Stor biodiversitet Biodiversitet eller mangfoldighed er et stort tema hos os. Vi har blandinger med mange plantearter til flere formål: • Foderproduktion – f.eks. kløvergræsblandingerne OptiSlæt og Øko-OptiSlæt • MFO-blandinger – f.eks. DSV Blomster- & Bestøverbrak • Bier og insekter – f.eks. DSV Bi- & Insektblanding • Frivillige efterafgrøder – f.eks. TerraLife og Øko-TerraLife

Sæson 2021 Vejrmæssigt var 2020 generelt et fantastisk ”græsår”. Mange har høstet meget kløvergræs af en god kvalitet, så lagrene er godt fyldt op. En del oplevede et meget højt sukkerindhold i 1. slæt. Det skyldtes, at vi på tidspunktet for 1. slæt havde solrige dage og meget kolde nætter – en kombination, der øger sukkerindholdet i alle græsser. Så et højt sukkerindhold i 1. slæt er altså klimatisk betinget, det overskygger

genetikken i sorterne. Sæson 2021 står for døren og der skal igen tages stilling til hvilke arealer, der skal sås til med kløvergræs, evt. fornyelse af den ældre mark og hvilken blanding der skal satses på. Nyt til 2021 Der er ingen ændringer i sammensætningen af de anbefalede frøblandinger – hverken de konventionelle eller økologiske.

Men vi introducerer flere nye sorter til 2021 samt foretager lidt justeringer, se tabel 1.

Nyheder og ændringer til sæson 2021 AstonHockey – ny middeltidlig tetraploid alm. rajgræs Presto – ny timothe af slættypen Rafael – ny rødsvingel AberWolf35 – nyt navn til frøblandingen AberDart35, da sorten AberDart er udgået og erstattet af AberWolf – stadig en kvalitetssort mht. fordøjelighed og sukkerprofil AberWolf45 – nyt navn til frøblandingen AberDart45, da sorten AberDart er udgået og erstattet af AberWolf – stadig en kvalitetssort mht. fordøjelighed og sukkerprofil DSV Blomster- & Bestøverbrak – justeret sammensætning Omdrift Blomsterbrak – justeret sammensætning, nyt navn DSV Undersåningsblanding – ny blanding til udlæg af efterafgrøder med bælgplanter Tabel 1. Nyheder og ændringer til sæson 2021.

Vælg spiredygtigt og rent frø Alm. rajgræs til efterafgrøde Vi sætter også en ære i at levere kvalitetsfrø til efterafgrøde-formål. I gennemsnit af 7 år har vore frøpartier hertil haft en renhed på 98,9% og en spireevne på 94%, hvilket betyder hele 20% flere spiredygtige frø i forhold til EU-normer, se tabel 2. Jo bedre frøkvaliteten er, des bedre mulighed for at opnå et godt plantedække af efterafgrøder, der lever op til kravet om plantedække og jo færre uønskede plantearter udsås der.

Græs- og kløverfrø, der sælges i Danmark, skal overholde EU-normer med hensyn til spireevne, renhed og indhold af ukrudt. Vi har gennem mange år opereret med strengere kvalitetsnormer for konventionelt frø til det danske marked end EU-normerne. Bemærk: Det gælder både partier til foderbrug og til efterafgrøder!

EU-norm

DSV Frø, kvalitet, gns. 7 år

Renhed 96% 98,9% Spireevne 80% 94% Antal spiredygtige frø/kg

384.000

464.000

+ 20%

Tabel 2. Forskel mellem diploid alm. rajgræs til efterafgrøde ved EU-normer og DSV Frø’s faktiske kvalitet som gennemsnit af 7 år.

| 3

Kløver i frøblandinger Et passende kløverindhold i græsmarken har stor betydning. I en kløvergræsensilage opnås et højere proteinindhold samt en højere foderoptagelse i forhold til rent græs eller til en mark med for lidt kløver. Desuden bidrager kløveren også med kvælstof til græsset, så der skal mindre gødning til. Fodringsforsøg på Aarhus Universitet i Foulum viser, at foderoptagelsen og mælkeydelsen stiger med stigende kløverindhold – og det gælder både rød- og hvidkløver. I figur 3 ses mælkeydelsen ved stigende kløverindhold og stigende fordøjelighed af organisk stof. Af figuren fremgår f.eks. at ved FK Organisk stof på 79% øges mælkeydelsen ca. 1,4 kg EKM/dag ved at have ca. 40% kløver i græsmarken frem for ca. 10%. Derfor er det vigtigt at passe på kløveren i græsmarken. Første betingelse for et godt kløverindhold er en omhyggelig etablering – og her er det især så-

dybden, der er afgørende. Ved for dyb såning spirer kløver for dårligt frem. Det drejer sig også om at passe på kløveren i marken, dels ved at afpasse gødningstildelingen efter

kløverbestanden – meget kvælstof hæmmer kløver. Desuden er det også godt for kløverbestanden, at man har en god kørselsdiciplin, gerne faste kørespor.

Mælkeydelse i fht. kløver-andel og FK org. stof EKM ydelse, kg 36 35 34

32,9 !&#'%

33,9 !!#'%

33,6 !!#$%

33,5 !!#(%

34,6 !)#$%

34,3 !)#!%

34,2 !)#&%

35,3 !(#!%

35,0 !(%

32,9 !&#'%

32,2 !&#&% 31,6 !"#$%

30 29 73

FK Organisk stof 10% kløver

25% kløver

40% kløver

Figur 3. Mælkeydelsen (EKM) i forhold til kløverandel og fordøjelighed i kløvergræsensilage. Kilde: AU Foulum & Seges.

Rødkløver eller hvidkløver? Der findes frøblandinger kun med hvidkløver og frøblandinger med både rød- og hvidkløver. Valg af frøblanding sker bl.a. ud fra

foderplan, slætstrategi og bedriftens jordtype. I tabel 4 ses nogle væsentlige forskelle på de to kløverarter.

Hvidkløver Rødkløver

Udbytte af foderenheder

Udbytte af protein

Fordøjelighed

Varighed

Tørke-tolerance

Kvælstof-fiksering

Frøstørrelse

TKV = 0,7 gram

TKV = 1,8 gram

Afgræsning og slæt

Slæt

Bemærkninger

• Ok kvalitet med 4 slæt/år

• Kræver flere slæt

• Har udløbere, breder sig, lukker huller i græsmarken

• Ingen udløbere, kan kun buske sig

Primær anvendelse

Tabel 4. Udvalg af forskelle på hvidkløver og rødkløver.

4 | DSV Frøbladet 2021

er bedre end

Slættidspunkt Tidspunktet for 1. slæt i kløvergræsmarken har betydning for mange parametre, sæt mål for den ønskede kvalitet. Via slættidspunktet har man mulighed for at tilpasse ensilagekvaliteten til det, der passer ind i foderplanen. Hvis andelen af majsensilage er høj, er der behov for græsensilage med struktur, hvorfor slættet ikke skal tages for tidligt. Omvendt hvis andelen af græsensilage i foderrationen er høj, så Slættidspunkt Fordøjelighed af organisk stof

bør man gå efter et tidligt slæt, så ensilagen har en meget høj fordøjelighed.

Tidspunktet for 1. slæt i kløvergræsmarken har betydning for mange parametre, se figur 5.

Meget tidligt

Meget sent

82 80 78 76 74

Protein-indhold

Højere Middel Lavere

Strukturværdi/tyggetid

Lavere Middel Højere

Udbytte i 1. slæt

Lavere Middel Højere

Genvækst efter 1. slæt Tendens til stængeldannelse i 2. slæt Markens kløverbestand

Hurtigere

Middel Langsommere

Større Middel Mindre Fremmes

Middel Hæmmes

Figur 5. Skematisk sammenhæng mellem slættidspunkt for 1. slæt og forskellige parametres påvirkning af kløvergræsensilagen og marken.

Fordøjelighed, produktion og klima En forudsætning for at opnå den høje fordøjelighed i kløvergræsensilage er et godt udgangspunkt i de græssorter, der anvendes. Fordøjelighed af cellevægge er en vigtig parameter og et højere sukkerindhold hen over sæsonen er ønskeligt.

Bedre økonomi Mindre indkøb af foder

Lavere metanudledning

Højere foderoptagelse

Græssorter med høj fordøjelighed og unik sukkerprofil

Mindre tab af N i gødningen

Bedre udnyttelse af foderet

Højere mælkeydelse

Figur 6. Fordøjelighed af græssorter er centralt for mange produktions- og klimarelaterede parametre.

| 5

AberWolf & AberChoice – unikke alm. rajgræssorter

Sukker har betydning Sukker i græs er en vigtig parameter både ved afgræsning og slæt. Ved afgræsning har sukker stor betydning for køernes ædelyst og foderoptagelse. Ved slæt er sukker vigtigt for en hurtig og effektiv ensileringsproces. En effektiv ensileringsproces giver lavere ammoniaktal i ensilagen, hvilket er en fordel for foderoptagelsen og ensilagens foderværdi.

Alm. rajgræs – FK NDF og NEL20 – gns. 2 brugsår 6,4 6,35 AberWolf

6,3

NEL20 MJ/kg ts

AberWolf er en nyere middeltidlig diploid alm. rajgræs, der har afløst den velkendte sort AberDart. AberWolf og den sildige AberChoice er de eneste diploide alm. rajgræssorter på det danske marked, der har et ønsket højere sukkerindhold hen over sæsonen. Samtidig ligger de i top med hensyn til energiindhold, fordøjelighed af cellevægge og af organisk stof, så grundlaget for en stor foderoptagelse og en høj mælkeydelse er til stede. I figur 7 ses, at AberWolf har kombinationen af både den højeste cellevægsfordøjelighed og det højeste energiindhold.

6,25 Måleblanding

6,2 6,15 6,1 6,05 6 71,5

72,5

73,5

FK NDF – fordøjelighed af cellevægge

74,5

Diploide rajgræssorter To diploide + to tetraploide

Figur 7. FK NDF og energiindhold fra forsøgsserien med AberWolf. gns. af 1. & 2. brugsår. Kilde: Landsforsøgene 2016-17.

Bedre udnyttelse af proteinet Køer er ikke særligt effektive til at omsætte græsprotein til mælk og kød. Det skyldes en ubalance mellem lettilgængelig energi (sukker) og protein. Proteinet nedbrydes hurtigt til bl.a. aminosyrer, når foderet kommer ned i vommen. Vombakterierne skal bruge lettilgængelig energi for at omdanne aminosyrerne til mælkeprotein. Ved valg af sukkersorter omdanner bak-

Køerne kan godt smage forskel på sorter – til højre ses en parcel med en sukkersort, der er græsset mere ned end en normal alm. rajgræssort til venstre.

6 | DSV Frøbladet 2021

terierne mere til mælk og tilvækst, mens mindre kvælstof tabes til omgivelserne i urin og gødning og samtidig resulterer det i en mindre metan-udledning. Det har betydning for såvel økonomi som miljø. Mælk med hjerter Flere konventionelle mælkeproducenter vælger nu at have køerne på græs, bl.a. for at kunne levere ”hjertemælk” og modtage et tillæg herfor. Et oplagt valg af frøblanding til afgræsning er en blanding, der indeholder sukkergræs – i form af AberWolf og/eller AberChoice. Køerne kan godt smage forskel på græssorter. Ved valg af en frøblanding med sukkergræs æder køerne mere i den tid, de er på græs – og skal således fodres mindre inde. Kig efter vores sukkergræs-logo for at få det velsmagende græs, som køerne elsker.

Swaj strandsvingel Begge parametre er omregnet til forholdstal i forhold til måleblandingen af alm. rajgræs, da der er tale om flere forskellige forsøgsserier. Måleblandingen, der består af alm. rajgræs, ligger bedst både FK NDF og energiindhold i punktet ”100,

102 100

Måleblanding Swaj

98 96 94 92 90 88 88

100

102

Strandsvingel-sorter Består af alm. rajgræs Rajsvingel-sorter af strandsvingeltypen

Figur 8. FHT for FK NDF afbildet mod FHT for energiindhold for de sorter af strandsvingel og rajsvingel af strandsvingeltypen, der er afprøvet i Landsforsøgene 2008-2019.

Fås også økologis k

holdbarhed samt struktur. Rajgræsserne bidrager især med en god fordøjelighed, en unik sukkerprofil, der passer godt til strandsvinglens lavere sukkerindhold samt en god tæt bund i græsmarken. Blandingerne blev udviklet i 2012 og er meget populære. Således

AberWolf sukkerprofil, slæt, gns. 3 år

er der i dag flere efterligninger på markedet, men ingen andre har kombinationen af Swaj strandsvingel og rajgræsser med den unikke sukkerprofil, se figur 9. Se sammensætning af frøblandingerne på side 14 under Specialblandinger.

Swaj sukkerprofil, slæt, gns. 3 år

% sukker

Fordøjelighed af cellevægge, FHT

OptiMælk frøblandinger OptiMælk-blandingerne er udviklet i samarbejde med Sagro, Holstebro. Indholdet af de to kløvergræsblandinger er bl.a. Swaj strandsvingel og kvalitetssorterne af diploid alm. rajgræs AberWolf og AberChoice. Strandsvingel bidrager især med højt udbytte fra og med 2. brugsår,

100”. Vores strandsvingelsort Swaj ligger helt i top blandt de sorter, der pt. er på markedet i Danmark både mht. FK NDF og energiindhold – kun 2-2½% lavere ift. alm. rajgræs i måleblandingen. Jo tættere sorten er på alm. rajgræs’ kvalitet jo bedre.

Relative FK NDF og NEL20 – gns. 3 år

Energiindhold, NEL20, FHT

Strandsvingel er en meget vinterfast, robust, varig og højtydende græsart, der bl.a. bidrager med struktur. Den tåler både tørke og meget fugtige jordbundsforhold. Strandsvingel har desuden den egenskab, at den kun sætter stængel til 1. slæt. Der skal dog stadig være fokus på slættidspunktet, da gamle blade også bliver tungt fordøjelige. Fordøjeligheden i strandsvingel er lavere end i alm. rajgræs og strandsvingel etableres forholdsvis langsomt, hvorfor en forårssåning er at foretrække. Det er vigtigt at være opmærksom på sortsvalget af strandsvingel. Der er forskel på fordøjeligheden af cellevægge (FK NDF) og energiindholdet mellem sorterne jf. Sortsafprøvningen. I figur 8 ses FK NDF afbildet mod energiindholdet i de sorter af strandsvingel og rajsvingel af strandsvingeltypen, der er afprøvet i Danmark.

AberWolf

Måleblanding

Swaj

6 1

Slæt nr.

Slæt nr. Kilde: Landsforsøgene, 2016-18

Kilde: Officiel sortafprøvning 2010-12

Figur 9. AberWolfs højere sukkerindhold gennem sæsonen kompenserer godt for Swajs lavere indhold af sukker – begge målt ift. måleblandingen af alm. rajgræs.

| 7

Biodiversitet og mangfoldighed i græsmarken Græsmarker bidrager i høj grad til bæredygtighed bl.a. med kulstoflagring i jorden, biodiversitet, mindre ukrudtstryk og en lille risiko for udvaskning af kvælstof i græsmarkens levetid. Man skal blot huske ved omlægning af en kløvergræsmark at placere afgrøder, der kan optage næringen i jorden. Det kan f.eks. være i form af vårbyg med udlæg af ital. rajgræs. Der findes rigtig mange kløvergræsblandinger – nogle indeholder få arter, som f.eks. frøblanding 22 og 35. Andre har en mere artsrig sammensætning, som f.eks. frøblanding 24 eller vore OptiSlætblandinger. Mere liv i jorden Nye undersøgelser i Tyskland viser, at man forøger den mikrobielle aktivitet og diversitet i jorden væsentligt ved blandinger med mange arter fremfor en enkelt art eller få arter i en blanding. Det giver en mere frugtbar og robust jord, hvor planterne bedre modstår tørke eller meget nedbør. Desuden viste den mangeartede blanding, at der var flere næringsstoffer til rådighed for den efterfølgende afgrøde. Under-

En græsmark med én græsart samt én kløverart, fx blanding 22.

En græsmark med flere forskellige græsarter samt to kløverarter, fx OptiSlæt-blandinger.

En græsmark med flere forskellige græsarter, to kløverarter samt flere urter, fx OptiSlæt iblandet urter.

søgelserne gælder efterafgrødeblandinger, men det kan også i en

vis grad tænkes ind i græsmarken, se illustrationerne herover.

OptiSlæt-blandinger med 6 græsarter og kløver I sortimentet har vi i mange år haft de to OptiSlæt-blandinger, der består af tre alm. rajgræstyper, hybrid rajgræs, rajsvingel, strandsvingel, engsvingel, timothe samt 1-2 kløverarter. Den brede sammensætning er især velegnet til uens jordtyper og generelt får man – uanset jordtype - mere robuste græsmarker, der kan opretholde produktionen i flere år. Man skal dog være opmærksom på, at man ved valg af disse blandinger giver lidt køb på fordøjeligheden, da flere af græsarterne er strukturrige. Men det kan man til dels kompense8 | DSV Frøbladet 2021

re for via slættidspunktet. En fordel ved blandingerne er, at man kan øge græsmarkens levetid som følge af mere varige græsser. Iblanding af urter Ved tilsætning af urter til græsmarken øges diversiteten yderligere. Arter som cikorie og lucerne har en dyb pælerod, hvilket er et godt supplement til græssernes typiske trævlerødder. Foderet, der afgræsses eller høstes, vil typisk indeholde flere og andre mineraler og vitaminer end en ”ren kløvergræsmark”.

Økologisk frø Nyt til 2021 Der er ingen ændringer i de anbefalede frøblandinger til 2021. Vi introducerer flere nye sorter til det økologiske program samt introducerer en efterafgrødeblanding til undersåning i vårbyg, se tabel 10.

OrganicXSeed OrganicXSeed.dk er ny database med økologisk frø, som Landbrugsstyrelsen introducerede til sæson 2020. Det er vigtigt, at landmænd kigger i denne database efter tilgængeligheden af økologisk frø, da

firmaer har mulighed for løbende at melde produkter til. Så udbuddet ændres løbende og er der arter, der ikke findes økologisk, skal man alligevel indsende en bekræftelse for at måtte anvende produktet.

Nyheder og ændringer til sæson 2021 AstonHockey – ny middeltidlig tetraploid alm. rajgræs Presto – ny timothe af slættypen Rafael – ny rødsvingel Øko-AberWolf35 – nyt navn til frøblandingen Øko-AberDart35, da sorten AberDart er udgået og erstattet af AberWolf – stadig en kvalitetssort mht. fordøjelighed og sukkerprofil Øko-AberWolf45 – nyt navn til frøblandingen Øko-AberDart45, da sorten AberDart er udgået og erstattet af AberWolf – stadig en kvalitetssort mht. fordøjelighed og sukkerprofil Øko-Urteblanding Øko-Græsproteinblanding – ny blanding Øko-Undersåning – ny blanding Tabel 10. Ændringer i det økologiske sortiment til 2021.

ar Sidst i janu get lo ta ka kommer rtiment so e ld fu med det k frø af økologis

Græsprotein-anlæg på Ausumgård Landets første gårdanlæg til udvinding af græsprotein blev indviet i efteråret 2020 på Ausumgård. Det er Ausumgård og Vestjyllands Andel, der står bag anlægget.

DSV Frø samarbejder i forvejen med Ausumgård vedr. frøavl, så vi er også frøleverandør til græsproteinproduktionen.

Foto: Vestjyllands Andel

To af produkterne fra Ausumgård. Til venstre: Proteinpulver – til højre: Græspulp.

Processen går i meget korte træk ud på, at der høstes frisk økologisk kløvergræs, som bearbejdes i forskellige processer med primært tre produkter til følge: • Proteinpulver – som kan fodres til enmavede dyr som grise og kyllinger (kan erstatte andre proteinkilder, bl.a. soja). Foreløbige erfaringer viser et råproteinindhold på godt 50%. • Græspulp – som på Ausumgård anvendes i eget biogasanlæg – men som fint kan bruges til foder til malkekøer. Forsøg i Foulum har vist en kvalitet/fordøjelighed og mælkeydelse mindst på niveau med alm. kløvergræsensilage. En udfordring, der skal løses, er ensilering og håndtering af pulpen, hvis det skal bruges til foder. • Brun saft – et restprodukt, der p.t. anvendes i biogasanlægget. | 9

Lucerne Lucerne er i dele af verden den mest anvendte foderafgrøde bl.a. i kraft af et højt udbytte af protein – og mere hjemmeavlet protein reducerer behovet for indkøb. Lucerne fungerer fodringsmæssigt godt – til trods for at analyser viser noget lavere foderværdi/energiindhold end f.eks. kløvergræs. Udfordringen med lucerne er i

SW Nexus – robust svensk lucerne SW Nexus er afprøvet i Landsforsøgene 2014-2016 og den har høje udbytter af afgrødeenheder og protein, se tabel 11. Udbytte, forholdstal

Afgrødeenheder, NEL20

marken, at den skal ikke behandles som en kløvergræsmark m.h.t. slættidspunkt, idet tre slæt er bedst for lucerne.

1. brugsår

2. brugsår

3. brugsår

Indhold** af Protein** Protein NEL20 hkg/ha

g/kg ts

(MJ/kg ts)

Daisy*

100 100 100 100 165 4,10

SW Nexus

111 107 105 108 170 4,24

Tabel 11: Udbytte og andre egenskaber af lucerne. Kilde: Landsforsøgene, 2014-2016. *:målesort **: gns. af tre brugsår.

Græs i majs Bedrifter, der anvender mere end 170 kg N/ha, skal mindst have 80% af harmoniarealet med græs, græsefterafgrøder eller foderroer. Samtidig er der et massivt krav om efterafgrøder – pligtige, MFO og målrettede - derfor er det aktuelt for de fleste kvægbrug at så græs som efterafgrøde i majs. Majsen udnytter ikke det frigivne kvælstof fra den organiske pulje særlig godt efter 1. september. Det betyder, at der kan være kvælstof i jorden, der ved hjælp af græs kan fastholdes til gavn for bedriftens

10 | DSV Frøbladet 2021

kvælstofhusholdning og miljøet. Ud fra forsøg, praksis og demoer anbefaler man følgende: • Så græsset sidst i maj/først i juni – under hensyntagen til majsens udvikling, ukrudtsbekæmpelse og udbringning af gylle i vækstperioden. Stræb efter at så græsset, når majsen har 5-6 blade, så det når at blive etableret inden majsen lukker af for lyset. • Vælg en såmetode, der sikrer en hurtig og ensartet fremspiring. Hold ca. 20 cm fri for græs på hver side af majsrækken og så f.eks. tre rækker græs imellem majsrækkerne med en afstand på 17,5 cm • Produkter: - Alm. rajgræs, sildig fodertype, diploid – 6-10 kg/ha - DSV Majs-efterafgrødebl. – 7-11 kg/ha - Hundegræs – 4-6 kg/ha - Tilsæt evt. lidt cikorie • Hvis majsen er ”løbet fra en” og har fået 8-10 blade, kan man så en diploid ital. rajgræs, da det

vokser hurtigt. Men vær obs på, at ital. rajgræs kan koste udbytte i majsen, hvis det sås for tidligt i et koldt forår, hvor majsen står stille i vækst Populær græsblanding til majs DSV Majs-efterafgrødeblanding består af 60% diploid og 40% tetraploid sildig alm. rajgræs. Tetraploide sorter er lidt hurtigere og mere robuste i etableringsfasen. De har kraftigere planter med en mere udbredt vækst, der dækker jorden godt. Og det er en fordel i majsen, hvor betingelserne for etablering sjældent er optimale og plantedækket skal leve op til nogle krav. Da tetraploide sorter har lidt større frø end diploide, anbefaler vi at så 1 kg mere af blandingen, hvilket er godt givet ud som følge af en mere sikker etablering. DSV Majs-efterafgrødeblanding – en meget anvendt blanding

MFO – MiljøFokusOmråder Grønne krav og miljøfokusområder (MFO) er en del af et regelsæt, der skal leves op til for at opnå fuld landbrugsstøtte, se udpluk af muligheder i tabel 12. MFO-Blomsterbrak og MFO-Bestøverbrak For at opfylde noget af MFOkravet kan man med fordel vælge MFO-Blomsterbrak eller MFOBestøverbrak, så slipper man med færre efterafgrøder, der skal etableres omkring høst, hvor der altid er travlt. Arealet fra de to ordninger kan ligge i to år uden jordbehandling og gensåning, men det er landmandens ansvar, at plantedækket i år 2 lever op til kravene. De fleste bedrifter har mindre hjørner af marker, hvor det alligevel ikke er til at færdes med de store maskiner eller skovkanter, hvor

MFO-type

DSV Blomster- & Bestøverbrak 1 (med korsbl. arter)

DSV Blomster- & Bestøverbrak 2 (uden korsbl. arter)

Indhold

• Rødkløver • Hvidkløver • Blodkløver • Boghvede • Oliehør • Gul sennep • Olieræddike • Honningurt • Solsikke • Cikorie

• Rødkløver • Hvidkløver • Blodkløver • Boghvede • Fodervikke • Oliehør • Honningurt • Solsikke • Cikorie

Udsædsmængde

10-15 kg/ha

15-20 kg/ha

Tidligere blanding

”DSV Blomster- & Bestøver- brak” med justeringer

”Omdrift Blomsterbrak” med justeringer

Tabel 13: Vore to alsidige blandinger til MFO-Blomsterbrak og MFO-Bestøverbrak.

afgrøden alligevel modner senere og ikke yder så godt. Vore blandinger til dette formål er artsrige til gavn for vildt, fugle, bier, andre insekter samt en fryd for øjet og til gavn for landbrugets image. Vi har to blandinger – hhv. med og uden

korsblomstrede arter af hensyn til rapssædskifter med risiko for kålbrok, se tabel 13. Begge indeholder et- og flerårige arter og blandingerne kan evt. tilsættes 5 kg rødsvingel pr. ha, hvis arealet skal overgå til MFO-slåningsbrak.

Faktor

Såfrist

Forslag til produkt*

Varenr.

MFO-Græsudlæg

0,3

30. juni

DSV Efterafgrødegræsblanding

406990

MFO-Efterafgrødebl.

0,3

1. / 20. aug.

DSV Efterafgrødebl. 90/10

406975

MFO-Blomsterbrak 1,0 30. april

DSV Blomster- & Bestøverbrak 1 DSV Blomster- & Bestøverbrak 2

406302 406982

MFO-Bestøverbrak 1,5 30. april

DSV Blomster- & Bestøverbrak 1 DSV Blomster- & Bestøverbrak 2

406302 406982

Tabel 12. Udpluk af muligheder til at opfylde MFO-arealet. *: produktforslag, der er flere andre muligheder.

Kødkvæg Kødkvæg og ammekøer stiller andre krav til græsmarken end malkekøer. Kødkvæg har ikke brug for den høje fordøjelighed som malkekøer, men de har mere brug for struktur.

kvæg Opti er primært en afgræsningsblanding, hvor 1. slæt evt. kan wrappes. Blandingen findes både konventionel (se sammensætning side 14 under Specialblandinger) og økologisk.

Kødkvæg Opti er en specialblanding, hvor der i sammensætningen bl.a. er taget hensyn til robusthed, slidstyrke, struktur, varighed og en jævn græsproduktion hen over året – forhold der typisk har betydning for kødkvægsproducenter. Kød-

Frøblanding nr. 36/Ø36 er også meget velegnet til kødkvæg. Blandingen indeholder en del strandsvingel, som er en meget robust græsart, der yder godt i flere år og bidrager med struktur. | 11

Roer til foder og energi Foderroer er den grovfoderafgrøde, der har det højeste og mest stabile udbytte over årene. De vigtigste kriterier for valg af roesort til såvel foder som bioenergi er følgende:

Sort Type Alisha KWS

Tørstof- procent, gns. 2019-20

• Højt udbytte af rodtørstof • Højt tørstof-indhold i roden • Glatte roer med et lille jordvedhæng I tabel 14 ses vores udvalg af roer til foder og bioenergi.

FHT for udbytte AE rod 2020 2019-20

Karakter* for rodfure 2019-20

Vedh. jord før vask, % 2019-20

Energi/foder

23,5%

102

106

4,4

4,1

Energi/foder

21,7%

105

107

5,6

4,3

Bergman

Energi/foder

22,1%

100 100

4,8

4,7

Enermax

Foder/energi

19,9%

93 95

5,0

3,6

Foder

17,8%

94 95

6,3

3,5

Starling

Bangor

Tabel 14. Roesortiment. *: Kar. 1-9, 9 = mindst rodfure. Kilde: Landsforsøgene, 2019-20.

Heste DSV Frø har et bredt udbud af frøblandinger, der er sammensat og optimeret til heste. Der er blandinger til afgræsning, wrap og hø. Flere af frøblandingerne består af mange forskellige græsarter, da heste ynder et alsidigt udbud af planter i græsmarken. Den brede sammensætning gør også blandingerne meget robuste og slidstærke.

Mange vælger også at så urteblandingen i hestefolden for at øge diversiteten endnu mere. Urteblandingen består af kommen, lancet vejbred, bibernelle, cikorie, esparsette, lucerne samt kællingetand. Se vores folder om Frøblandinger til Heste på www.dsv-froe.dk

Plænegræs Også på plænegræsblandinger er DSV Frø specialister. Vi har engagerede forædlere, der arbejder målrettet på at udvikle nye og endnu bedre sorter til plænegræs med de helt rigtige egenskaber. Nye sorter skal både leve op til vore egne høje kvalitetskrav, samt afprøves af eksterne eksperter, f.eks. de engelske, skandinaviske eller tyske sortsmyndigheder, før sorten når frem til vore kvalitetsbevidste kunder. 12 | DSV Frøbladet 2021

I plænegræssortimentet, som findes på www.dsv-froe.dk/plaenegraes, præsenteres en lang række blandinger til forskellige grønne formål. Villa-Turf Med blandingen Villa-Turf får du anlægsgartnerens foretrukne plæneblanding - en tæt og vedvarende græsplæne, som er særdeles slidstærk og ekstra robust. Arterne og sorterne i Villa-Turf er valgt, så der skabes en flot ensartet plæne med god sundhed og vinterfasthed.

Bier og Insekter DSV Bi- & Insektblanding Sidste år introducerede vi en ny blanding med hele 13 plantearter i og der har været stor interesse for den.

Indhold: Boghvede Oliehør Honningurt

Vi kan og skal skabe bedre forhold for alle former for insekter, herunder alle typer af bier, svirrefluer og sommerfugle bl.a. ved at udså planter, der er gode nektar- og pollenkilder. Andre tiltag kan også hjælpe insekterne, bl.a. ved ikke at slå planter i vejkanter, men lade dem blomstre og ved at lade grene, kvas og gammelt træ ligge i haver, skove og læhegn.

Blandingen er kendetegnet ved: • Tilgodeser alle former for bier, sommerfugle og andre insekter • Velegnet til alle jordtyper • Lang blomstringsperiode • Indeholder både et- og flerårige arter • Gennemset af Danmarks Biavlerforening • Udsædsmængde ca. 12-15 kg/ha – 1 kg rækker til ca. 670-830 m2 • Optimal sådybde er ½-1½ cm • Sørg for at frøene får kontakt til fugtig jord, f.eks. ved tromling

Hvidkløver Rødkløver Blodkløver Kællingetand Gul sennep Lucerne Cikorie Kommen Gul stenkløver Hjulkrone

Nektar = Biernes sukkerstof = Energi Pollen = Biernes kilde til protein, fedt og vitaminer

Frø til Vildt DSV Frø tilbyder en række plantearter og frøblandinger, der er velegnede til vildtpleje. Fodermarker til vildtet skal bl.a. udgøre et fødegrundlag – gerne på den tid af året, hvor de almindelige afgrøder ikke er til stede. Vildtafgrøder fungerer også som skjul og dække mod fjender og desuden giver de dyrene læ mod vejr og vind. Vildtafgrøder er med til at give variation i naturen, gavne hele den vilde fauna samt bidrage til landbrugets positive image. På www.dsv-froe.dk kan du finde en brochure med sortiment, gode råd om etablering samt dyrkningstips. | 13

ANBEFALEDE FRØBLANDINGER 2021

10 kg sæk / 200 kg storsæk

32 33

I omdrift

Kombineret slæt og afgræsning

Mid.tidlig Mid.tidlig

Sildig Mid.tidlig

40 41

Alm./god Alm./god

Mid.tidlig Mid.tidlig

Alm./god

Mid.tidlig

Alm./god

Tidlig

Alm./god

Mid.tidlig

Alm./god

Mid.tidlig

Alm./god

Mid.tidlig

Alm./god

Mid.tidlig

Alm./god

Mid.tidlig

49 50

Alle Alle

Mid.tid./sildig Mid.tid./sildig

Alm./varie. Alm./god

Sildig Tidlig

Alm./varie. Alm./varie.

Sildig Sildig

Alm./varie.

Sildig

AberWolf 45

Permanente

Slæt

52 53

Får, sildig Får, tidlig

60 61*

Heste, uden kløver Heste, med kløver

Heste, struktur

I omdrift

Permanente

20 27

9 22

10 15

10 10

20 10

50 20 22

23 40 45

37 16

30 30

50 16

6 10 5

9 13

25 10 27

18 30

Alm./god

45 45

Fugtig/varie. Meget fugtig

36* 37

20 28

Ragnar timothe, afgræsningstype

Alm./god

Swaj strandsvingel

Tidlig Mid.tidlig

Fedoro rajsvingel, rajgræstype

Alm./god Alm./god

20 30

AberEcho hybrid rajgræs, 4N

8 8 8

Valerio alm. rajgræs, sildig, 4N

12 12 12

AberWolf sukkergræs alm. rajgræs, middeltidl., 2N

Sildig Mid.tidlig Sildig

Arsenal alm. rajgræs, middeltidl., 2N

Alm./varie. Tør Fugtig

AberChoice sukkergræs alm. rajgræs, sildig, 2N

Permanente

Ensilvio alm. rajgræs, sildig, 2N

Afgræsning – forskellige jordtyper

AstonHockey / Matenga alm. rajgræs, middeltidl., 4N

24* 25* 26*

Karatos alm. rajgræs, tidlig, 4N

Betty alm. rajgræs, tidlig, 2N

15 11

SW Nexus lucerne

AberCrest hvidkløver, mindrebladet

Mid.tidlig Mid.tidlig

Taifun rødkløver, 4N

Liflex hvidkløver, normalbladet

I omdrift

Milvus rødkløver, 2N

Tidlighed

Afgræsning – stor foderoptagelse

AberWolf 35

Jordbund

21 22

Alm./god Alm./god

På arealer

Primær benyttelse

Frøblanding nr.

Frøblandingernes artssammensætning er udarbejdet af Det permanente Frøblandingsudvalg. Bemærk, at blandingernes sammensætning er anført i procent på grundlag af kg frø. Anvendelse af andre sorter af tilsvarende type end de a

70 75

15 15 10

25 30

20 10

45 45

20 15

10 15 10

1) Vejl. udsædsmængde ved meget gode forhold (forventet fremspiring på 60-80%) og gode forhold (forventet fremspiring på 40-60%). Ved såning i sensommeren bør udsædsmængden øges med ca. 20%. *) Blandinger, der indeholder under 25% bælgplanter (antal frø) og dermed opfylder kravene til plantedække på MVJ-arealer. Indeholder AberWolf eller AberChoice sukkergræs.

SPECIALBLANDINGER 2021 10 kg sæk / 200 kg storsæk

Slæt/afgræsning Slæt/afgræsning

6 13

406668 406665

OptiSlæt med rødkløver OptiSlæt med hvidkløver

Slæt/afgræsning Slæt/afgræsning

6 13

406639

SukkerToppen

Afgræsning/slæt

406607 406980 406952

Sydvestjyden Sydvestjyden Rød Sydvestjyden Struktur

Slæt/afgræsning Slæt/afgræsning Slæt/afgræsning

10 7 10

406605

Holland BG4

Slæt/afgræsning

406994

DSV Biogasblanding

406666

Kødkvæg Opti

406667 406678 406608

Heste Strukturgræs, lavt fruktan-indhold Heste Wrap & Hø Ekstensiv Hesteblanding, lavt fruktan-indhold

401898

Urteblanding, 1 kg poser

Afgræsning

Ny sam.sætn.

Afgræsning/wrap Wrap/hø Afgræsning Til iblanding

10 10

14 14 10

22 10 15

20 27

20 25

15 15

Presto timothe, slættype

Ragnar timothe, afgræsningstype

15 15

5 5 10

55 43

14 30

10 15

Swaj strandsvingel

30 20

25 8

Fedoro rajsvingel, rajgræstype

12 17 10 12

AberEcho hybrid rajgræs, 4N

Valerio alm. rajgræs, sildig, 4N

AberChoice sukkergræs alm. rajgræs, sildig, 2N

15 20

Ensilvio alm. rajgræs, sildig, 2N

Arsenal alm. rajgræs, middeltidl., 2N

Betty alm. rajgræs, tidlig, 2N

SW Nexus lucerne

28 30 15 15 14 11 10

Slæt

Indeholder desuden 4% kommen + 3% sneglebælg + 2% kællingetand + 1% cikorie. 1) Se note ovenfor. Indeholder AberWolf eller AberChoice sukkergræs.

14 | DSV Frøbladet 2021

10 10

AstonHockey / Matenga alm. rajgræs, middeltidl., 4N

OptiMælk med rødkløver OptiMælk med hvidkløver

AberWolf sukkergræs alm. rajgræs, middeltidl., 2N

406900 406901

AberCrest hvidkløver, mindrebladet

Liflex hvidkløver, normalbladet

Milvus rødkløver, 2N

Varenr.

Frøblanding

Primær benyttelse

Bemærk, at blandingernes sammensætning er anført i procent på grundlag af kg frø. Anvendelse af andre sorter af tilsvarende type end de anførte kan forekomme

10 20

20 15 15

15 15

20 5

15 10

25% Kommen + 5% Cikorie + 15% Bibernelle + 10% Esparsette + 20% Kællingetand + 5%

Limagie / Lato engrapgræs

Rafael rødsvingel

Liherold engsvingel

Presto timothe, slættype

20-25 20-25

10 26

Udsædsmængde kg pr. ha 1)

2N = diploid 4N = tetraploid

anførte kan forekomme

15 10

10 20 10

20-25 20-25 20-25 20-25 20-25 20-25 20-25

5 35

5 10

20-25 20-25 20-25 20-25 20-25

Varenr.

Art, sort, type

Udsædsm. kg pr. ha

303981 324882

Alm. rajgræs, Ensilvio, sildig, diploid Alm. rajgræs, Valerio, sildig, tetraploid

20-22 28-30

315127

Alm. rajgræs, Arsenal, middeltidlig, diploid

301427

Alm. rajgræs, AstonHockey, middeltidlig, tetraploid

312943 317103

Alm. rajgræs, Betty, tidlig, diploid Alm. rajgræs, Karatos, tidlig, tetraploid

20-22 28-30

314421

Hybrid rajgræs, AberEcho, tetraploid, alm. rajgræs type

25-30

314596 312350

Ital. rajgræs, Majesty, diploid Ital. rajgræs, Fabio, tetraploid

25-30 30-35

326621

Westerwoldisk rajgræs, Likoloss, diploid

30-35

303644

Rajsvingel, Fedoro, rajgræstype

30-35

314433

Strandsvingel, Swaj

313548 312825

Timothe, Presto, slættype Timothe, Ragnar, afgræsningstype

312409 313538

Hundegræs, Amba, slættype Hundegræs, Donata, afgræsningstype

10-12 10-12

315091

Engsvingel, Liherold

18-20

314787

Engrapgræs, Limagie

321392

Rødsvingel, Rafael, fodertype

20-22 NYHED

28-30

24-26 NYHED

8-10 8-10

8-10 NYHED

10-12

KLØVER OG LUCERNE Udsædsm. kg pr. ha

Paknings størrelse kg

20-25

Varenr.

24-28

320242 - 320296 320595

Rødkløver, Milvus, diploid Rødkløver, Taifun, tetraploid

4-6 4-6

10 2 10

24-28

320896 - 320930 320562 - 320635

Hvidkløver, AberCrest, mindrebladet Hvidkløver, Liflex, normalbladet

4-6 4-6

10 2 10 2

22-27

321304 - 321303

Lucerne, SW Nexus

25-30

10 2

24-28 24-28 13

GRÆSFRØ 10 kg sæk

Art, sort, type

Podet med Nitragin gold

20-25 20-25 5

15 5

20-25 20-25

20 20

20-25 20-25

20-25

2N = diploid 4N = tetraploid

Varenr.

Art, sort, type

Udsædsm. kg pr. ha

Anvendes i

317578 304886 316169

Alm. rajgræs, Jubilee, 2N, plænetype, sildig Alm. rajgræs, Piccadilly, 2N, fodertype, sildig Alm. rajgræs, Talgo, 2N, sildig

6-10 6-10 6-10

Vårsæd/Majs

312570

Hundegræs, Lidacta

4-6

Majs

321497

Rødsvingel, Dipper, plænetype

8-10

Vintersæd

406990 406993

DSV Efterafgrødegræsblanding, alm. rajgræs, 2N - 40% sildig fodertype + 60% sildig plænetype

6-10 7-11

Vårsæd/Majs

406310

DSV Undersåningsblanding, alm. rajgræs, hvidkløver, cikorie

DSV Majs-efterafgrødeblanding, alm. rajgræs, sildig - 60% fodertype 2N + 40% fodertype 4N

NYHED

Vårsæd

Majs Vårsæd

Udsædsmængde kg pr. ha 1)

Amba / Donata hundegræs

Limagie / Lato engrapgræs

Rafael rødsvingel

Liherold engsvingel

2N = diploid 4N = tetraploid

GRÆS-EFTERAFGRØDER 10 kg sæk

20-25 20-25 5 5

20-25 20-25 20-25 20-25 20-25 20-25 35

24-28

20-25

20 10 10

5 10

20-25 20-25 20-25

Lancet vejbred + 20% Lucerne

| 15

Blomsterblanding Sommerblomster, halvhøj blanding indeholder ca. 15 forskellige arter, f.eks. morgenfrue, kornblomst og valmue. Blandingen blomstrer typisk med forskellige farver over en periode på et par måneder. Blandingen er 1-årig og kan f.eks. anvendes i en stribe langs veje og indkørsler. Blandingen fås i 1 kg poser og 1 kg rækker ca. til 1.000 m2. I blomstringsperioden skaber blandingen glæde hos insekter, småfugle og mennesker; det bidrager til landbrugets positive image.

DSV Frø Danmark A/S Energivej 3 7500 Holstebro Tlf. 97 42 05 33 www.dsv-froe.dk info@dsv-froe.dk

DSV Frø og vores varemærke er garant for: ✓ Velafprøvede kløver- og græssorter ✓ Fokus på sorternes udbytte og fordøjelighed ✓ Strenge krav til frøets spireevne og renhed ✓ God service og hurtig levering

JOHANSEN GRAFISK I 9740 2233

✓ Høj faglighed, seriøs og fleksibel frøleverandør

Om DSV Frø Danmark A/S DSV Frø Danmark er en del af Deutsche Saatveredelung, en af Tysklands største planteforædlingsvirksomheder. Vores sortiment af markfrø omfatter frøblandinger, græs- og kløverfrø, efterafgrøder, plænegræs, roer, blomsterblandinger, frø til vildt og insekter samt grøntfoderplanter – både konventionelt og økologisk.

DSV Frø Danmark, Holstebro

Herudover afprøver og råder vi over sorter af vinterraps, vinterbyg og vinterhvede fra Deutsche Saatveredelung. Vi har produceret kvalitetsfrø af græs og kløver siden 1920 og er i dag en af Europas førende specialister i produktion af græs- og kløverfrø samt udvikling af frøblandinger. DSV Frø Danmark har hovedkontor ved Holstebro samt en afdeling ved Slagelse.

DSV Frø Danmark, Slagelse