”Multikulti” i Berlin

Af Anders Gudmann Bang Jensen, beboer på kollegiet ved Christianskirken

Jeg rejste til Berlin i begyndelsen af oktober 2021 for at studere en Master som energi-ingeniør på det tekniske universitet. Forinden havde jeg taget et semester online hjemme fra Danmark. Selvom det meste af undervisningen stadig foregik online, ville jeg gerne møde mine medstuderende og øve mit tysk. Jeg tilbragte min første måned i Berlin på forskellige hostels rundt omkring i byen, mens jeg søgte efter bolig. Her mødte jeg virkelig mange forskellige og interessante mennesker. Mange var boligsøgende som mig, mens andre var strandet i Berlin på deres rejser, mens de prøvede at finde ud af, hvor de kunne rejse hen under de omskiftelige Coronarestriktioner. Det var en måned af mit liv, jeg aldrig vil glemme. Men livet som ”hjemløs” og studerende er ikke holdbart i længden, så jeg var yderst taknemmelig, da jeg blev tilbudt et værelse på kollegiet i Christianskirken.

Jeg flyttede ind i et tomt kollegie i begyndelsen af november, så jeg havde den store 4-værelses lejlighed i kælderen mere eller mindre for mig selv. Christianskirken lå stille hen. Den nye præst skulle først ankomme med sin familie i midten af december, og på grund af Corona var det store julemarked aflyst. Heldigvis blev det muligt at holde en lille udendørs julekomsammen med gløgg og hjemmelavede æbleskiver.

Det var mit første møde med Christianskirkens mangfoldige menighed. Mit indtryk er, at mange forskellige mennesker benytter Christianskirken: Tilflyttere fra Danmark og deres børn, turister, men også en del tyskere, som har et forhold til Danmark, og som finder glæde i den tilgang, danskere har til kirken. En anden ting, jeg erindrer fra den tid, er løvfaldet fra de mange lindetræer langs vejene i Berlin. I et par dage var alle veje og fortove farvet fuldstændig orange af de våde blade. Det var virkeligt smukt.

I begyndelsen af december flyttede to pædagogstuderende ind i kollegiet, og min tid som ensom trold i kælderen var slut. Senere på måneden flyttede Thomas, Mette, Bertel og nyfødte Otto ind. (red.: præsten og hans familie) Jeg nåede dog ikke at møde dem før det nye år, da jeg allerede var taget hjem for at holde jul med min mor og far.

Det var dejligt at komme hjem til Berlin efter jul og nytår til en kirke, som var begyndt at live op. Nu var vi pludselig otte personer i de tre lejligheder, som ligger i forlængelse af kirken.

Når man bor på kollegiet i Christianskirken, hjælper man til, når der brug for det. Indtil videre er det blevet til hjælp ved en fastelavnsgudstjeneste samt en mindre forårsoprydning.

Meget af min undervisning foregår stadig online, så jeg sætter pris på muligheden for at give en hånd med. Det er et dejligt afbræk fra storbylivet og eksaminerne at få lov at slå græs - der er intet, der slår duften af nyklippet græs - for en nordjysk landmandssøn som mig. Det er også spændende at hjælpe Mette og Thomas med at puste liv i kirken, som har ligget stille længe grundet den hårde coronanedlukning.

Jeg er ikke i tvivl om, at de nok skal finde på nogle spændende arrangementer i den kommende tid - de er i hvert fald fulde af ambitioner og ideer - for kirken og deres nye liv her i byen.

Nu er sommeren så småt ved at komme til Berlin. Solskin klæder virkelig byen, når de mange pladser og parker fyldes af mennesker, og man rigtig kan nyde den mangfoldighed, som er Berlins vartegn.

Berlin er i sandhed ”multikulti”, som de siger hernede (red.: Multikulturel).

Foto: Anders under æbletræerne ved Christianskirken.