DSU’EREN JUNI 2016 SIDE 1
FOTO: KRISTIAN EMIL PETERSEN
NYE VINDE BLÆSER I ARBEJDERBEVÆGELSEN Sommeren er over os, og snart kan de fleste af os gå på noget velfortjent sommerferie. Efter et begivenhedsrigt år i DSU har de fleste nok også brug for en pause, så batterierne kan lades op til et politisk intensivt efterår. Der bliver nok at tage fat på, når først vi går ind i august, og regeringen fremlægger sin 2025-plan og sit oplæg til en ny skattereform. Alle DSU’ere skal være veludhvilede og klar til konstant at sidde i struben på Claus Hjort Frederiksen og Joachim B. Olsen, når vi skal til at diskutere topskat, tilbagetrækning og forholdene for de arbejdsløse. Man skulle ellers tro at DSU’erne i år kunne klare sig med lidt mindre ferie. For oven på en kongres i april, hvor en ny daglig ledelse tog over, burde der være endnu flere kræfter at tage af i organisationen. DSU valgte Lasse Quvang Rasmussen som formand, Morgan Krüger som næstformand og Maj Jensen Christensen som forbundssekretær. Derudover blev der valgt et nyt forretningsudvalg, som også får til opgave at udrulle og realisere alle de visioner og idéer, som DSU’s medlemmer har på organisationens vegne. DSU’erens redaktion ønsker alle de nyvalgte held og lykke med det fremtidige arbejde!
SIDE 2 DSU’EREN JUNI 2016
Samtidig skal vi sige farvel til forbundsformand Alexander Grandt Petersen og forbundssekretær Jakob Sørensen, som gennem fire år har været en del af DSU’s daglige ledelse. Efter så mange år
DSU’ERENS REDAKTION ØNSKER ALLE DE NYVALGTE HELD OG LYKKE MED DET FREMTIDIGE ARBEJDE! i spidsen for DSU kan man ikke benægte, at de to har et stort ansvar for det DSU, vi står med i dag. DSU’erens redaktion vil gerne takke dem for deres indsats og håber alt det bedste for dem fremover! Det er dog ikke kun i DSU, at nye vinde blæser. Også andre steder i Arbejderbevægelsen har det forløbne år budt på udskiftninger i toppen af kransekagen. Lizette Risgaard blev i efteråret valgt som ny LO-formand efter Harald Bør-
sting. Med social dumping, mangel på lærepladser, for få faglærte og nye typer af job er der nok at tage fat på for den nye frontkvinde. Det er en stor og vigtig opgave, hun står over for. Vi har valgt at bruge denne sommerudgivelse på at byde de nye ansigter velkommen og sige farvel til nogle af de afgående. Derfor er der heller ikke noget konkret politisk tema. Til gengæld kan vi byde på et interview med Lizette om hendes nye rolle i LO, to skønne billedreportager fra DSU’s kongres og påskekursus samt en artikel om det omdiskuterede foretagende Uber. Derudover taler vi med Alexander og Jakob om deres tid i spidsen for DSU, og hvad de egentlig mener, at de nu giver videre. Vi har også en spændende artikel om den nyligt afholdte Women Deliver-konferencen i København, og vi tager forskud på forhandlingerne om en ny skattereform med bl.a. en brev-battle om arvebeskatning og en artikel om højrefløjens skattemyter. Vi håber, at I vil tage DSU’eren under armen, når I skal erobre ferielandet. På vegne af DSU’erens redaktion vil jeg gerne ønske god sommer til alle!
DSU’EREN / NR. 2 / ÅRGANG 95 / JUNI 2016 2 Leder
DSU’EREN UDGIVES AF
DANMARKS SOCIALDEMOKRATISKE UNGDOM Kigkurren 8D 3.tv. 2300 København S. 72 300 880 // dsu@dsu.net // www.dsu.net
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Lasse Quvang Rasmussen
REDAKTØR
Frederik Vad Nielsen
REDAKTION
Sebastian Risbøl Jacobsen Line Sofie Gluud Nilly Taheri Mathias U. Vinholt
SATIREREDAKTØR
4 Siden sidst 6 Jeg vil skabe forandring Interview med Lizette Risgaard 10 DSU Kongres - fotoreportage 12 5 blå skattemyter 14 Arvebeskatning eller ej? Brevbattle mellem Lasse Strüwing Sørensen og Maria Gudme 16 No Uber 17 Voxpop på Facebook 18 Påskekursus - fotoreportage 21 Lasses Logbog 23 Kvinder viser vejen!
KORREKTUR
24 Fire år i maskinrummet Interview med Alexander Grandt Petersen og Jakob Sørensen
FOTOS
28 Fagligt Indspark Gi' mig lærerpladserne tilbage
Stefan Cavalieri
Allan Lyngs Kjærgaard
Kristian Emil Petersen (fotos side 1-3,6-9) Stefan Cavalieri (fotos side 3, 24-27) Julie Anine Noesgaard (fotos side 3, 12-13, 18-19, 21)
DESIGN OG LAYOUT
31 Jeppes dagbog 32 BAGSIDEN
Kristian Emil Petersen, www.kepdesign.dk
TRYK
Kailow Graphic A/S - oplag 5.000. Trykt klimaneutralt ISSN: 0905-5525 Årsabonnement for ikke-medlemmer kr.: 200,Navngivne indlæg dækker ikke nødvendigvis DSU's eller redaktionens holdning. Citater fra DSU’eren må kun gengives med tydelig kildeangivelse.
DSU’EREN JUNI 2016 SIDE 3
SIDEN SIDST
ENDE INDLÆG TIL SIDEN SIDST. DSU’EREN MODTAGER GERNE LØB OG I HAR ET FEDT ARRANGEMENT GRIB KAMERAET NÆSTE GANG DEN. SEND TIL FVN@DSU.NET SKRIV 100 ORD OM BEGIVENHE
DSU GAV I KRYSTALGAD E
DSU Glostrup-Vallensbæ k-Albertslund (GAV) bru gte d. 3. maj på at tage en tur til de n jødiske synagoge i Kry stalgade i indre København. Synagogen blev sidste år udsat for et terrorangreb, da en mand forsøgte at trænge ind til en kon firm ation i synagogen. I den forbindelse blev en mand slået ihje l. DS U GAV fik en rundvisning af den tid ligere DSU’er, Mette Be nto w, og lærte om det jødiske samfunds historie i Danmark sam t om jødedommen som religion. Efterfølg ende havde de en lan g de ba t om jødernes forhold, tilstedeværelse og traditioner i Danmark . En vigtig og lærerig aften!
! ER IND budskabet M M E L MED , hvor OVLER mpagneuge i DSU klassen. Men K S G R E a ESBJ i milliard tional k ttefusk hvervet r der na
a va er blev ly og sk I uge 19 men, at d e skatte g p u e m n med ka æ g k e kampa g amok li e var at b m lv m e e s s n i gik ymna iu ikke kun Esbjerg bjerg G s U E S D r å det var . e p d U , DS jerg blev mer til en i Esb t døgn d e a å g P å medlem g g j. li . ma r på Sær t lingen! d. 17.-18 ktivitete e a e m fd n a iu g s l a a ti p er ymn Saredo edlemm bners G G’eren m y S R S 3 , 2 å d p d n og DSU. re en orma ig ind i s næstf ke mind s ik rg e t je ld e b e v s r E hve at m ar DSU sere til rende v bjergen s e ningen! e impone g re n for fo k 17 u jr fi e s m r o s to ns Hirad, rift og e en bed ld VESTSAHARA HAR BRUG jæ s n E FOR VORES STØTTE Siden sidst har Internati onalt Udvalg i DSU sat fokus på situationen i Vestsahara, som siden 1975 har været be sat af Marokko. I den forbindelse har udvalget mødt Abba Ma lain in, som er repræsentant for Saha rawiernes eksilregerin g. Ure tfærdighederne i landet skyldes bl.a . en længe ventet folkea fstemning, hvor Saharawierne skal ste mme om deres selvst æn dig hed. Marokko har gentagne gange sid en 1991 udskudt afstem nin gen. Alt imens Saharawierne ven ter på den retfærdigh ed , de har krav på, plyndres deres land for naturressourcer, befol kningen udsættes for grove overtrædelse r af menneskerettighe derne og hundredetusindvis lever i flygtni ngelejre. Verdenssamfun det fejler mens vi lukker øjnene. DSU’s ho ldning er klar: Anerken d Vestsahara nu!
SIDE 4 DSU’EREN JUNI 2016
RGEN NORDSJÆLLAND PÅ BO U Furesø slog sig sammen d.
edal og DS DSU Frederikssund-Eg lem, Nick Hækt lokale folketingsmed 11. maj og besøgte de or medlemmerne og vellykket besøg, hv kerup. Det var et godt get laver. Der blev et medlem af Folketin blev klogere på, hvad udenrigspolitik få diskuteret skatte- og også mulighed for at e proces fungerer ordan den demokratisk samt få et indblik i, hv bt stærke bånd til er der brug for at få ska i praksis. Allerede nu kan DSU Frederiksedlemmer, og derfor sine lokale folketingsm e andre afdelinger at Furesø varmt anbefal sund-Egedal og DSU alget kan komme ristiansborg. Folketingsv tage samme tur til Ch når som helst!
SVEND AUKENS PLAD S ER NU
INDVIET I år var 1. maj en lidt an derledes dag i Aarhus, end den plejer at være. DSU Aarhus og Frit Forum Aarhus var nemlig værter for indvielsen af ”Sven d Aukens Plads”, som gå rds pladsen i tilknytning til afdelingsl okalerne er blevet dø bt. På gæstelisten var medlemmer af Fri t Forum, DSU og Socia lde mo kra tiet i Aarhus samt alle de folkev algte fra byen. Der var bl.a. taler fra det lokale folketingsmedlem Jens Joel, den tidligere borgmester i Aarhus, Thorkild Sim onsen, og formanden for DS U Aarhus, Anders Winnerskjold Konradsen. DSU bød på Sve nd Auken Øl og pølser til alle gæste rne.
R FOR KLIMAET! DSU ROSKILDE KÆMPE emført en ambitiøs og effektiv
skilde genn Siden sidst har DSU Ro lokalpolitiske mål var den d. 9.-23. maj. De klimakampagne i perio rtering og vindmøltativer, bedre affaldsso klare: 500 flere cykels gågadekampagmmerne har været på ler til kommunen. Medle er og inviteret r, uddannelseskampagn ner, morgenkampagne s d. 23. maj. Mødet dialogaften i Byens Hu borgerne i Roskilde til edlemmer, fagperr omkring 60 byrådsm blev en stor succes, hvo op og diskuterede, indelige borgere mødte soner, DSU’ere og alm Håbet er nu, at et grønnere Roskilde. hvordan man kan skabe og forslag, som lytte til de mange idéer politikerne i Roskilde vil ikke her! Klimakampen stopper er kommet på banen.
DSU’EREN JUNI 2016 SIDE 5
INTERVIEW AF Frederik Vad Nielsen Mathias U. Vinholt FOTOS Kristian Emil Petersen
LIZETTE RISGAARD ER ET MENNESKE MED EN MISSION. DSU’EREN HAR MØDT LO’S NYVALGTE – OG FØRSTE - FRONTKVINDE TIL EN SNAK OM STÆRKE FÆLLESSKABER, FREMTIDENS UDFORDRINGER OG RELATIONEN TIL DSU OG SOCIALDEMOKRATIET, Når sommeren rammer København, fungerer Islands Brygge som en magnet for badeglade og solslikkende danskere. Isboder og bløde musikrytmer kæmper om opmærksomheden, så snart solen viser sig. Der findes dog også steder på Islands Brygge, hvor sommeren ikke har indflydelse på aktivitetsniveauet, men hvor der tværtimod knokles hver eneste dag for at sikre et ordentligt arbejdsmarked, en stærkere organisering og bedre forhold for lønmodtagerne. I LO’s hovedkvarter på Islands Brygge har vi sat den nyvalgte formand Lizette Risgaard stævne for at tale om netop dét: Om den daglige kamp for at sikre nye arbejdspladser, bedre arbejdsforhold og mere
SIDE 6 DSU’EREN JUNI 2016
uddannelse til lønmodtagerne. Om at værne om den danske model, udvikle vores arbejdsmarked og bekæmpe ulighed. Hvis man tror, at et interview med Lizette Risgaard foregår i et storslået formandskontor, så kan man godt tro om igen. Hun sidder ude i det åbne kontorlandskab med sine medarbejdere. Vi blev ført ind i et beskedent mødelokale bag hendes skrivebord, som ikke er ret meget større end et kosteskab. Her stopper beskedenheden så også. For armbevægelserne er store, når først Lizette Risgaard får sat ord på sine tanker om at være nyvalgt formand for LO.
”Jeg er blevet LO-formand for at skabe en forandring til det bedre. Vi skal blive langt bedre til at fortælle om fagbevægelsens rolle og få genoplivet bevidstheden om nødvendigheden af stærke faglige fællesskaber. Vi skal også blive langt bedre til at skabe politisk opbakning om vores dagsordener og argumentere skarpere for vigtigheden af at tage hensyn til vores ønsker. Ikke bare fordi det er det bedste for lønmodtagerne – det er også det bedste for Danmark,” siger hun og fortsætter: ”Vi har også en stor opgave i at fortælle unge mennesker, at det er vigtigt at organisere sig. At de gode og trygge rammer, der findes på arbejdsmarkedet,
FOTO: KRISTIAN EMIL PETERSEN
"DER ER MERE END NOGENSINDE BRUG FOR EN STÆRK FAGBEVÆGELSE. FREMTIDENS ARBEJDSMARKED KAN BLIVE SÅ MUDRET, AT FOLK FÅR ENDNU MERE BRUG FOR GENNEMSIGTIGHED.”
ikke er kommet af sig selv, men er blevet skabt af de generationer, der gik forud for os. Bevidstheden om det forpligtende fællesskab skal igen sættes højt”.
ET ARBEJDSLIV I BALANCE Det er tydeligt at mærke, at vi har at gøre med et menneske, som i mange år har været tillidsmand for tusindvis af lønmodtagere – blandt andet som formand for HK Service Hovedstaden og næstformand i LO. Hendes store erfaring gør dog ikke, at hun hænger fast i de samme gamle løsninger. Hun er bevidst om, at nye udfordringer på arbejdsmarkedet kræver nye svar: ”Vi skal blive bedre til at indrette arbejdslivet på en måde, hvor det er muligt for mange flere mennesker at skifte spor i deres arbejdsliv. De store problemer, som vi har med nedslidning, sygdom og ringe
muligheder for tilbagetrækning, får vi kun løst på den lange bane. En bedre og mere fleksibel tid på arbejdsmarkedet er en afgørende forudsætning for, at fremtidens lønmodtagere kan holde til et helt arbejdsliv,” slår hun fast. I virkeligheden er der tale om en helt ny måde at tænke på ifølge Lizette Risgaard. Der skal tages et opgør med nogle af de sociale og økonomiske barrierer, der i dag forhindrer mange mennesker i at foretage et skift i deres arbejdsliv. ”Hele vores uddannelsessystem skal gentænkes. Mange vil gerne i voksenlære, mange vil gerne udskifte tilværelsen som ufaglært med en uddannelse, og mange vil gerne skifte branche, hvis den nuværende er domineret af arbejdsløshed. Vores system skal være indrettet til at hjælpe de mennesker med at komme videre”.
FREMTIDENS ARBEJDSMARKED Udfordringen med et for stift arbejdsliv er dog ikke den eneste, der kommer til at kendetegne fremtidens arbejdsmarked. Også helt nye former for arbejdspladser, der ikke passer ned i nogle kasser, kan blive en udfordring. Det bedste eksempel er køretjenesten Uber, som også har præget den offentlige debat. ”Her spiller de faglige fællesskaber også en afgørende rolle. Hvis vi bare giver los og lader forskellige tjenester, platforme og selvstændige styre det hele selv, så ender vi med at få et samfund, hvor du som forbruger og borger ikke aner, om du er købt eller solgt. Om det er en klamphugger, du har fået fat i til at ordne dit badeværelse, eller om det er en uddannet håndværker,” siger hun. Hun mener ikke, den nye type af arbejds-
DSU’EREN JUNI 2016 SIDE 7
FOTO: KRISTIAN EMIL PETERSEN
”VI HAR OGSÅ EN STOR OPGAVE I AT FORTÆLLE UNGE MENNESKER, AT DET ER VIGTIGT AT ORGANISERE SIG. AT DE GODE OG TRYGGE RAMMER, DER FINDES PÅ ARBEJDSMARKEDET, IKKE ER KOMMET AF SIG SELV, MEN ER BLEVET SKABT AF DE GENERATIONER, DER GIK FORUD FOR OS." pladser truer fagbevægelsens eksistensberettigelse. Tværtimod. ”Der er mere end nogensinde brug for en stærk fagbevægelse. Fremtidens arbejdsmarked kan blive så mudret, at folk får endnu mere brug for gennemsigtighed. Vi er garanten for ordentlige og værdige løn- og arbejdsvilkår, kompetencer og tryghed. Alternativet er løntrykkeri, fattigdom, snyd og usikkerhed,” konstaterer hun og fortsætter: ”Vi må aldrig stoppe med at kræve, at virksomheder skal spille efter reglerne. Aldrig. Heller ikke selvom at platformsøkonomien vokser og spiller en større og større rolle. Hvis vi først afviger fra vores krav, så har vi tabt,” slår hun fast. "Det gælder naturligvis også kravet om at de skal betale skat”, tilføjer hun. Det er tydeligt for alle i rummet, at Lizet-
SIDE 8 DSU’EREN JUNI 2016
te mener, hvad hun siger. Siden hun tiltrådte som ny LO-formand, er det heller ikke holdninger og handlekraft, som de fleste har efterspurgt. Kort tid efter sejren på LO-kongressen valgte hun at udskifte hele den administrative ledelse i LO, og siden nytår har hun blandt andet været dybt involveret i trepartsforhandlingerne med regeringen og arbejdsgiverne. Alt i alt sidder man med en stærk fornemmelse af, at det kan være svært at vinde en armlægning med Lizette Risgaard.
DEN POLITISKE FAGBEVÆGELSE Hvis der er noget der altid har været omdiskuteret i LO-fagbevægelsen, så er det forholdet til Socialdemokratiet. Selvom LO i 1990’erne brød de formelle bånd til partiet, så har der alligevel eksisteret et politisk fællesskab mellem fagbevægelsen og Socialdemokratiet. For Lizette Risgaard må det fællesskab gerne blive styrket i den kommende tid.
”Jeg synes, at vi i fremtiden skal bruge langt mere tid på at være tydelige over for hinanden, når det gælder vores politiske ønsker og visioner. Vi har mange ting tilfælles, og det ville da være ærgerligt, hvis vi fjernede os yderligere fra hinanden. Det tror jeg ikke at nogen er tjent med,” siger hun. Hun mener, at både partiet og fagbevægelsen skal bruge langt mere tid på at gå i dialog med baglandet og forsøge at have en finger på pulsen ude lokalt. Ellers brydes forbindelsen, og det kan blive svært at skabe engagement om det faglige og politiske fællesskab. ”Vi skal blive langt bedre til at stikke en finger i jorden på alle niveauer – både fagligt og politisk. Jeg synes, at partiet og fagbevægelsen har haft en kedelig tendens til at fjerne sig for meget fra medlemmerne. Selv forsøger jeg at rejse
FOTO: KRISTIAN EMIL PETERSEN
"JEG SYNES, AT PARTIET OG FAGBEVÆGELSEN HAR HAFT EN KEDELIG TENDENS TIL AT FJERNE SIG FOR MEGET FRA MEDLEMMERNE." rundt og tale med så mange som muligt. Det giver mig en bevidsthed om de udfordringer, vores medlemmer møder i hverdagen, og det skaber også større vægt bag mine ord, når jeg forsøger at rejse en politisk sag. Det skal vi gøre meget mere.” Forudsætningen for en tættere forbindelse mellem parti og fagbevægelse kræver altså også, at baglandets holdninger i
"MIT FORHOLD TIL DSU BYGGER PÅ EN STOR RESPEKT FOR JERES DYGTIGHED." langt højere grad kommer til at spille en rolle. Måske fordi holdningerne er de samme begge steder, og det dermed kan føre til et tættere samspil mellem Socialdemokratiet og LO. Interviewet er ved at nærme sig sin afslutning, men inden vi forlader LO, vil Lizette gerne give DSU nogle ord med
vejen. Forholdet mellem DSU og LO har nemlig altid været noget ganske særligt, og der har altid været et tæt politisk samarbejde om vigtige dagsordener. ”Mit forhold til DSU bygger på en stor respekt for jeres dygtighed. I er en nogle dygtige unge mennesker, der hele tiden formår at få nye med, og som formår at gøre det attraktivt at engagere sig i ungdomspolitik. I er der, hvor de unge er og kaster jer ind i vigtige politiske kampe,” siger hun og fortsætter: ”Det er vigtigt for mig at være støttemedlem hos jer og deltage i de arrangementer, I har inviteret mig til. Vi har brug for en stærk og progressiv ungdomspolitisk stemme, der organiserer unge mennesker i et stærkt politisk fællesskab. Jeres opgave er sindssygt vigtig!” slutter hun af. Tiden er kommet til at forlade LO-huset på det solrige Islands Brygge og vende snuden hjemad. Mødet med Lizette Risgaard bekræftede os kun i, at rygterne om fagbevægelsens død er stærkt overdrevne. Tværtimod er der liv, gejst, engagement og gåpåmod i toppen af LO-fagbevægelsen. Bevidstheden om vigtigheden af de faglige fællesskaber, nye løsninger på fremtidens udfordrin-
ger og stærke politiske relationer lever i bedste velgående. En stærk fagbevægelse er forudsætningen for at fastholde og udvikle vores forpligtende fællesskab. Nu skal alt sættes ind på at få det fortalt til flest mulige!
LIZETTE RISGAARD
► FØDT 15. JULI 1960 ► UDDANNET KONTORASSISTENT ► HAR EN MASTERGRAD I OFFENTLIG ADMINISTRATION ► FORMAND FOR HK SERVICE HOVEDSTADEN OG NÆSTFORMAND I LO STORKØBENHAVN 2000-2007 ► NÆSTFORMAND FOR LO 2007-2015 ► FORMAND FOR LO 2015-
DSU’EREN JUNI 2016 SIDE 9
FOTOREPORTAGE AF tekst og fotos Julie Anine Noesgaard tekst Frederik Vad Nielsen
DSU’s 42. kongres blev afholdt i bededagsferien d. 22.-24. april 2016. Som altid var det en weekend fyldt med vigtige politiske spørgsmål, engagerede debatter om DSU’s love og stålfaste meninger om den organisatoriske retning. På kongressens sidste dag fik DSU sat et helt nyt ledelseshold, som har til opgave at styre DSU gennem de kommende års udfordringer og muligheder. Forretningsudvalget består nu af Lasse Quvang, Maj Jensen Christensen, Morgan Krüger, Lasse Strüwing, Lasse Haugaard, Victoria Bonderup, Lars Møller, Simone Strandsbjerg, Maria Gudme, Mathias Vinholt, Frederik Vad, Anna Juul Holm og Mikkel Mejling. Stort tillykke til de nyvalgte!
DEN NYE FORMAND FOR DSU, LASSE QUVANG RASMUSSEN, VISER, HVOR SKABET SKAL STÅ OG GØR DSU'ERNE KLAR TIL AT KÆMPE DEN SOCIALDEMOKRATISKE SAG
DEN AFGÅENDE FORBUNDSSEKRETÆR, JAKOB SØRENSEN, HOLDER HER SIN SIDSTE BERETNING OM ET SUCCESFULDT ÅR FOR DSU
SIDE 10 DSU’EREN JUNI 2016
INTERNATIONALE GÆSTER FRA KENYA PÅ TALERSTOLEN
DEN NYE FORBUNDSSEKRETÆR, MAJ JENSEN, FORTÆLLER OM SINE AMBITIONER FOR ORGANISATIONEN
DEN FYNSKE DELEGATION VAR SELVFØLGELIG KLAR TIL ET BRAG AF EN KONGESFEST!
DER HOLDES STYR PÅ DE MANGE KONGRES-PAPIRER
DET RØDE STEMMEKORT BLEV BRUGT FLITTIGT
MORGAN KRÜGER KUNNE IKKE HELT SKJULE GLÆDEN, DA HAN BLEV VALGT SOM ORGANISATIONENS NÆSTFORMAND FOTOS: JULIE ANINE NOESGAARD
DSU’EREN JUNI 2016 SIDE 11
ARTIKEL AF Line Sofie Gluud
SKATTETRYKKET KVÆLER MOTIVATIONEN TIL AT ARBEJDE
Når man følger de politiske debatter, kan man hurtigt få det indtryk, at skatten i Danmark er så høj, at det ikke kan betale sig at arbejde. Men sandheden er en lidt anden, hvis man kigger på forholdene rundt i verden. I 2015 viste en undersøgelse fra organisationen OECD, at skattetrykket for lavtlønnede lå på 36,4 pct. Det tal er under OECD-gennemsnittet på 38,2 pct., og langt under et land som Tyskland, der beskatter deres lavtlønnede med 45,1 pct.
SELSKABSSKATTEN ER FOR HØJ
I blå blok er det konsensus, at selskabsskatten i Danmark er så høj, at det hæmmer produktionen. De stiller skræmmebilleder op, hvor virksomheder flytter ud af landet på grund af en høj beskatning. Vi har i Danmark en selskabsskat på 22 pct. Den blev sænket fra 25 pct. under den tidligere socialdemokratiske regering. Vi ligger samtidig under OECD-gennemsnittet, og har ligget under det siden 1990’erne. Det er fakta, der strider imod et billede af Danmark som et skattehelvede for de sagesløse virksomheder.
SIDE 12 DSU’EREN JUNI 2016
DET PRIVATE FINANSIERER ET VELFÆRDSMONSTER
Danmark har verdens største velfærdssektor, der æder offentlige indtægter op. Igen og igen går politikerne fra de blå partier ud og angriber størrelsen på udgifterne til velfærd, som vi finansierer gennem skatten. OECD har også her lavet en undersøgelse, som viser et lidt andet billede. Organisationen har sammenlignet landene inden for OECD-gruppen på udgifter til velfærd, f.eks. til børnepasning, sygehusophold eller ældrepleje. Når man måler på denne måde, ligger Danmark på en 4. plads under lande som USA, Belgien og Frankrig. Denne undersøgelse viser samtidig, at der kun er få procentpoint mellem Danmark på 4. pladsen og Finland på 15. pladsen. Udgifterne til velfærd adskiller sig altså ikke markant mellem landene i top 20. Vi kan berolige de blå politikere med, at vores velfærdssystem er en god investering, og udgifterne er helt på linje med dem, vi sammenligner os med.
HØJ SKAT HÆMMER BESKÆFTIGELSEN
Hvis vi sænkede topskatten, ville en øget beskæftigelse finansiere skattelettelserne. Den høje topskat hæmmer lysten til at arbejde mere, fordi nettoindkomsten falder,
jo mere man arbejder. Det er argumentet, når blå blok arbejder for topskattelettelser. Men der er ingen undersøgelser, der viser, at danskerne vil arbejde mere, hvis topskatten bliver sænket eller helt fjernet. De blå politikere taler ofte om en såkaldt ‘gulerodseffekt’, men de glemmer at nævne ‘hængekøje-effekten’, som økonomerne også henviser til. Den dækker over de danskere, som ville tage mere fri og bruge tiden på andet end arbejde. Flere økonomer mener, at de to effekter faktisk udligner hinanden. Derfor er topskattelettelser ikke selvfinansierende, og vi ville samtidig miste 15 mia. årligt til statskassen, som topskatten bidrager med.
ALMINDELIGE MENNESKER BETALER TOPSKAT
Helt almindelige lønmodtagere betaler topskat; et standard argument fra den blå blok, når de argumenterer for afskaffelsen af topskatten. Lærere og sygeplejersker, som bliver ramt af skattehammeren. Det er jo ikke pointen med vores progressive skattesystem, at vi skal beskatte almindelige lønmodtagere fra hus og hjem. Men de nyeste tal fra Arbejdernes Erhvervsråd viser, at kun 4 pct. af lærerne betaler topskat. De 4 pct. har en gennemsnitlig løn, der ligger mere end 200.000 kr. over de sidste 96 pct., og en kapitalindkomst, der er 6 gange så høj. Det er altså et fatamorgana at kalde disse mennesker for helt almindelige lønmodtagere.
Rigdom handler om mere end penge Velkommen til den personlige og ansvarlige rådgivning som kendetegner Arbejdernes Landsbank og som har gjort os til danskernes foretrukne bank femte år i træk*. Vores rådgivning tager udgangspunkt i dine personlige værdier, drømme og ressourcer. Vi klæder dig på til at træffe ansvarlige valg. De valg der opfylder flest af dine drømme – uden at gå på kompromis med realiteterne. Kom ind og tal med os. Eller opret dig som kunde på al-bank.dk. *Kilde: CEM Institute ”Voxmeter”, december 2013.
DSU’EREN JUNI 2016 SIDE 13
ARVEBESKATNING ELLER EJ? Den økonomiske ulighed stiger ikke kun ude i verden, men også i Danmark. Den ene procent med de største formuer har i alt 14 pct. af den samlede formuemasse i Danmark. Mens de borgerlige vil presse kontanthjælpen i bund, for at det skal kunne betale sig at arbejde, vedtog DSU på vores kongres, at vi hellere vil satse på at beskatte de arbejdsfrie gevinster for at sænke skatten på arbejde. En af disse er arvebeskatningen. Men er arvebeskatning uretfærdigt? Eller er den eneste måde at sikre, at det kan betale sig at arbejde?
Kære Maria giver god mening, for skatI DSU diskuterer vi ofte skat. Det rdssamfund til at køre. Jeg ter er jo med til at få vores velfæ af og til synes jeg, at der betaler min skat med glæde, men er i vores samfund. En af er nogen sjove og finurlige skatt tidligere kaldet arveafgiften. dem er blandt andet boafgiften, borgere, som hver dag Vi har i Danmark arbejdsomme ler deres bidrag til fællesknokler for den løn, som de beta dem efter at have betalt kassen af. Samtidig har nogen af på deres nærmeste og deres skat overskud til at tænke , hvis de en dag ikke skulle derved lægge lidt til side til dem tanke, men det giver ikke være her mere. Det er en smuk modtage de penge, mening, at når deres arving så skal der endnu engang betasom er lagt til side til dem, så skal skal livsarvinger betale les skat af de samme penge. I dag 5 %, hvis arven er større 15 % boafgift og alle andre 36,2 være rimligt, at der skal end 276.600 kr. Kan det virkeligt lt skat af? betales skat af penge, der er beta e vores nabolande Norge Jeg synes, at vi i Danmark skal følg afgiften. og Sverige, som har fjernet arve Kammeratlige hilsner
Lasse
Kære Lasse Tak for dit brev. Jeg er glad for, at du betaler din skat med glæde, og jeg vil også give dig ret i, at der i vores skattesystem gemmer sig nogle skatter og afgifter, der ikke giver mening. Vores skattesystem er ugennemsigtigt, og man skal nærmest være uddannet jurist for at kende alle sine rettigheder. At fjerne skat på arv skaber grun dlæggende ulighed, fordi det går ud over almindelige lønm odtagere. Jeg synes, du rammer forbi, når du argumentere r ud fra et retfærdighedsprincip. For mig at se er det lige netop uretfærdigt, når vi har en gruppe af borgere, som spekulerer i at gemme på kæmpe formuer gennem arv. Det er penge, der skaber social ulighed i stedet for at kom me ud og virke i samfundet til gavn for alle. En gennemsnitsarbejder efterlad er sig en formue på omkring 60.000-70.000. Det betyder derfor, at skat på arv kun rammer velhavende danskere, hvis børn fødes til at være stillet højere end størstedelen af den danske befolkning. Lad os indføre skat på arv så vi kan få gjort op med den store afstand mellem bunden og toppen i vores samfund. Solidariske hilsner
Maria
SIDE 14 DSU’EREN JUNI 2016
REDIGERET AF
Kære Maria
Nilly Taheri
skuldre i vores samfund Jeg er helt enig i, at de bredeste mig ligger problemet i, at skal bære det tungeste læs. For eskassen, så synes jeg ikke når midlerne har bidraget til fæll age en ekstra gang. Det er det giver mening, at de skal bidr s skattesystem svært at netop ting som disse, som gør vore dene til, at jeg ikke synes, forstå, og det er også en af grun det handler om grådighed. folk begynder at spekulere Et problem i dag er jo præcis, at nger mest muligt. Dette er i, hvordan de kan give deres arvi eordning, hvor man hvert år f.eks. igennem den skattefri gav til nære slægtninge. Der må overføre ca. 60.000 kr. om året snyde vores skattesystem, vil altid være folk, som prøver at det er for mig at se også og de skal selvfølgelig findes, men for at undgå at betale underligt at skulle overføre penge af. skat af penge, der er betalt skat e kampe er at løfte bunden Jeg synes, at en af DSUs vigtigst lighed, men jeg mener ikke, i vores samfund og skabe mere rigtige vej til at opnå dette. at arveskat nødvendigvis er den Kammeratlige hilsner
Lasse
Maria Gudme
g Lasse Strüwin Hansen SU's
D Medlem af dvalg, valgt su g in tn forre rebælt. vest for Sto rmand for Tidligere fo sricia. Byråd DSU Frede edericia. medlem i Fr
Medlem af DSU's forretningsu dvalg, valgt øst for Store bælt. Tidligere fo rmand for DSU Køben havn City. Regionsråd skandidat, Region Hove dstaden.
Kære Lasse Godt at høre fra dig igen. Jeg må dog sige, at vi ser helt fors kelligt på, hvordan vi bekæmper ulighed i vores skattesys tem. Det er da lige præcis ved arvebes katning, at vi kan tage både et værdipolitisk og et realpoli tisk valg. Jeg mener, at det er en ærke socialdemokratis k sag at sørge for, at der ikke skabes A og B-hold allerede ved fødslen, fordi man er heldig at blive født ind i en velh avende familie. Selvfølgelig skal man have lov til at beholde de penge, man har arbejdet for livet igennem, men det er hverken gavnligt eller retfærdigt for vores samfund, at familiernes generationer kan gemme så store formuer ude n at betale skat af dem. Det handler rigtig meget om at prioritere, hvem vi som socialdemokrater laver politik for. Hvis vi beskatter formuer, som erhverves ved f.eks. arv og igennem friværdi - ja så har vi faktisk mulighed for at lette skatt en på arbejde i både bunden og midten. Der er to veje at gå i det her: retfæ rdighed overfor det enkelte individ, der har tjent pen gene og dets arvinger, der modtager formuen, eller retfærdig hed over for individet, der skal indgå i fællesskabet og den socialdemokratiske grundtanke om, at ingen skal stille s bedre eller ringere på baggrund af social og økonomisk arv. Formålet med afgiften er jo netop at give individer det samme udgangspunkt, jo højere arveafgiften er på form uer, jo bedre og mere retfærdigt udgangspunkt giver vi det enkelte individ. Jeg synes, du skulle vælge at gå den solidariske vej sammen med mig. Solidariske hilsner
Maria
DSU’EREN JUNI 2016 SIDE 15
ARTIKEL AF Morten Mikkelsen DSU Vesterbro
Lad os en stund se bort fra, at piratselskabet Uber er forbudt i 72 lande, og at der udestår en række sager ved Byretten i København mod selskabet. Sker der en skade under kørsel med Uber, er forsikringsforholdene ret uklare. Kører du med Uber, er der en stor sandsynlighed for, at det danske skattevæsen ikke ser meget til den forretning. Til gengæld er Uber sikker vinder ved at score 20 procent af beløbet til selskabet i Holland. I en ny Facebook kampagne med den fiktive figur ”Poul Uberman” (spillet af Brian Lykke) rejser 3F nogle af de problemer, det skaber, når danskerne vil gøre det så billigt som muligt. Og når de - sat på spidsen - tror, at bare fordi det er en app, ja, så er det ret uskyldigt. Alt imens konsekvenserne af lavere skatteinddragelse ramler omkring Uberman på skolen, på plejehjemmet og hospitalet. De liberale heste fra LA og omegn er ikke sene til at kalde 3F for ”maskinstormere”, og regeringen er meget sløv i optrækket. Det er da også for dyrt at køre taxa, er det ikke? Måske – og er det ikke befriende med det deleøkonomi, der? 3F byder en modernisering af taxalovgivningen velkommen. I debatten fremfører
SIDE 16 DSU’EREN JUNI 2016
Chaufførernes Fagforening en stribe argumenter og steder, hvor både den offentlige transport og den enkelte transportkøber kan få gavn af en mere smidig lovgivning. Blandt andet via adgang til frit valg af taxileverandør og mindre bureaukrati i form af såkaldte universaltilladelser. Samtidigt er der masser af anbefalinger fra 2013 og ”Udvalg om erhvervsmæssig befordring i personbiler”. Et arbejde, som skiftende transportministre stort set har set bort fra. Pointen er, at 3F gerne medvirker til at gøre taxabranchen mere smidig og forbrugervenlig. Men på ordnede vilkår – lige som alle andre steder på det danske arbejdsmarked. Det princip hverken kan eller skal 3F gå på kompromis med. Er Uber så eksponent for deleøkonomi og dermed fortjent til den radikale kærlighed, som selskabet bizart nok mødes med fra Ida Auken med flere? Nej! Uber tilbyder en billig form for taxikørsel. I unfair konkurrence med landets taxivognmænd og taxichauffører – uden samme krav til sikkerhed, uddannelse, skattebetaling, løn og forsikringer. Forestil dig, at en tilsvarende app og
digital platform kan tilbyde samme form for ydelse i byggebranchen? Eller uautoriserede frisørsaloner, tandlægeklinikker eller slagterbutikker i danske kældre og udestuer. Måske endda suppleret med betaling med Bitcoins eller andre former for digitale betalingsmidler, der kan skabe en helt ny sort og ukontrolleret paralleløkonomi? Vi skal have sikret lige beskatning og ens kontrol, uanset om man lejer sit sommerhus eller lejlighed ud via et bureau eller via digitale tjenester som Airbnb. Ud over klare rammer for registrering, betaling og skat skal der ikke være i tvivl om, at de former for job og ansættelsesvilkår, Uber tilbyder, hverken er moderne eller innovative. Tværtimod har Uber skruet tiden tilbage til daglejervilkår uden sikker indkomst, pension, forsikring, feriepenge og tryghed. Der er forskel på, om man arbejder sammen. Eller om man laver et setup, hvor man optræder som arbejdsgiver, mens man omgår spillereglerne på arbejdsmarkedet ved at presse mennesker ud i gammeldags ansættelsesformer, der går ud på at undgå at betale skat til vores alle fælles deleøkonomi: Det danske velfærdssamfund.
Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU)
Hvad mener du bør være DSU's vigtigste krav til en kommende skattereform? 23. Maj
Petter Madsen Kirkegaard mandag d. 23/5 kl. 19.23: For mig bør det vigtigste være, at vi tillader os selv at være rigtig visionære og opfindsomme i forløbet op til. Selvom vi er et pragmatisk parti i opposition, må vi ikke overlade store visioner og nye ideer til yderfløjene, som ikke vil tage ansvar!
Haris Glamocak mandag d. 23/5 kl. 22.05: Vi skal sænke skatten på arbejde for de mindste arbejdsindkomster, så for eksempel fabriksarbejderen og kasseassistenten betaler mindre i skat. Det må være et mål for et arbejderparti, at det endnu bedre kan betale sig at arbejde for dem, der modtager de mindste arbejdsindkomster.
Victor Le Breton onsdag d. 25/5 kl. 15.15: At få en mere socialdemokratisk beskatning af aktiehandel. Det er på tide, at vi beskatter spekulation i shorthandel og derivater hårdt, stopper med at dække de riges tab på aktier, og i stedet fjerner avancebeskatningen for helt almindelige småinvestorer.
Mads Hvidbjerg Kristensen onsdag d. 25/5 kl. 15.23: Omfordelingen i samfundet må øges. Hvis vi skal komme den stigende ulighed i Danmark til livs, må vi ikke tøve med at kræve øget progressivitet i skattesystemet. Hvis vi også i fremtiden skal sikre opretholdelsen af vores høje velfærdsmæssige standarder, må skatten på især arv og finansspekulation hæves og gøres mere progressiv.
REDIGERET AF Mathias U. Vinholt
Simon Humberto Krog torsdag d. 26/5 kl. 9.25 At vi får taget hånd om problemerne med platformsøkonomi (såkaldt deleøkonomi). En ny skattereform skal sikre, at omsætningen til de udenlandske firmaer beskattes i DK, og at såkaldte 'ansatte', der leverer servicen (chauffører eller udlejere), forpligtes til at betale skat modsat i dag, hvor det er op til den enkeltes samvittighed at indberette indtjeningen fra platformsøkonomijob til SKAT.
Erik Unold Andersen mandag d. 23/5 kl. 19.55: Det vigtigste er at fjerne skattestoppet på ejendomsværdibeskatningen. Det vil forebygge fremtidige boligbobler og øge den økonomiske lighed i vores samfund. Derudover vil det øge mængden af lejeboliger i storbyerne, som vil få prisen til at falde, så alle kan få råd til at bo, hvor de ønsker.
Jacob Ruben Hansen mandag d. 23/5 kl. 19.06: At beholde fradraget for fagforeninger. Der er ingen tvivl om, at det er nødvendigt at beholde, hvis man ikke skal se de gule fagforeninger storme frem igen og undergrave den danske arbejdsmarkedsmodel.
Birk Grave mandag d. 23/5 kl. 19.26: Mindre skat for de små nyopstartede virksomheder og højere skat på de største.
D E SYNSPUNKTER, DER GIVES UDTRYK FOR I VOXPOPPEN, AFSPEJLER IKKE NØDVENDIGVIS DSU'S HOLDNING, MEN ER UDELUKKENDE UDTRYK FOR PERSONENS EGEN HOLDNING. VI TAKKER FOR DE MANGE INDKOMNE KOMMENTARER. LÆS DEM ALLE PÅ FACEBOOK! DSU’EREN JUNI 2016 SIDE 17
FOTOREPORTAGE AF tekst og fotos Julie Anine Noesgaard tekst Frederik Vad Nielsen
Traditionen tro brugte DSU’erne påsken på at blive dygtigere, møde nye venner og feste til den lyse morgen! Påskekurset 2016 var et festfyrværkeri af ambitiøse kurser, engagerede DSU’ere og sjov underholdning. Ugen blev afsluttet med en brag af en fest, hvor de forskellige kurser repræsenterede forskellige lande i DSU’s udgave af MGP. DSU’eren har samlet de mest mindeværdige billeder fra påsken. Måske kan du finde dig selv og dine venner?
ENERGIZERS ER NOGET VI BRUGER I DSU, NÅR VI LIGE SKAL TÆNKE KLART IGEN. FRISK LUFT TIL HOVEDET BLEV OGSÅ BRUGT PÅ ÅRETS PÅSKEKURSUS
DER SYNGES MORGENSANG
SIDE 18 DSU’EREN JUNI 2016
VINDERNE FRA ØSTBLOKKEN TIL PÅSKEKURSETS MELODI GRAND PRIX OPTRÅDTE MED EN FESTLIG SANG!
DSU'S LITTLE BIG BAND GIVER DEN GAS MED ARBEJDERSANGE
"VI ER DSU'ERE" SYNGES BEDST NÅR DER SKRÅLES HELT IGENNEM!
SKØNSANG TIL ARBEJDERSANGAFTEN
GRUPPEARBEJDE
SPANIEN ER KLAR TIL ÅRETS MELODI GRAND PRIX
PÅSKEREVYEN ER ALTID SJOV!
ANDERLEDES STOLEDANS, HVOR ALLE SKAL VÆRE PÅ STOLENE PÅ SAMME TID, SELVOM STOLENE FJERNES FOTOS: JULIE ANINE NOESGAARD
DSU’EREN JUNI 2016 SIDE 19
TAK
TILLIDSMAND En stor socialdemokrat og DSU’er er gået bort. Æret være Anker Jørgensens minde. Socialdemokratiet og Ankers familie vil gerne takke DSU for opmærksomheden i forbindelse med Ankers bisættelse og den efterfølgende mindehøjtidelighed.
SIDE 20 DSU’EREN JUNI 2016
ANKER JØRGENSEN 13/7 1922 - 20/3 2016
FOTO: JULIE ANINE NOESGAARD
OPRÅB!
TIL KAMP MOD ULIGHED!
Den allervigtigste kamp for DSU i de kommende år er kampen mod ulighed. Hvis vi skal skabe en verden, hvor alle mennesker er frie til at leve det liv, de drømmer om, er kampen mod ulighed helt central. For ulighed begrænser grundlæggende det enkelte menneskes frihed. Kampen mod ulighed skal være overliggeren for DSU’s politiske arbejde og prioriteter i de kommende år. Det skal være den gennemgående røde tråd, der altid skal kunne ses i vores udmeldinger, kampagner og angreb, uanset om det handler om forsvaret eller udviklingen af vores velfærdssamfund – verdenshistoriens bedste værn mod ulighed. Om det handler om de grådige kræfter, der sender deres penge i skattely og spekulerer i vores vækst og arbejdspladser i Wall Streets casinoøkonomi. Eller om det handler om at gøre det klart for danskerne, hvor stor en trussel den stigende ulighed er for vores samfund. DSU går til kamp mod ulighed!
RUNDT I AFDELINGERNE
FOLKEMØDEFORHANDLINGER OM 25 MILLIARDER
Det er i afdelingerne det sker! Det ved enhver DSU’er. Derfor har jeg som målsætning at besøge så mange afdelinger som muligt. Jeg vil gerne møde vores medlemmer og ikke mindst diskutere en masse politik. I min første måneds tid som forbundsformand har jeg været i DSU Middelfart, DSU Aalborg og DSU Viborg og været på kampagne med DSU København Nord. I Middelfart var det om EU, i Aalborg om skattesvindel, mens det handlede om den nye ledelses visioner for DSU i Viborg. Jeg holder gerne oplæg om forskellige politiske emner, deltager i debatter eller prøver noget andet nyt og spændende. Så send endelig en invitation i min retning, hvis I gerne vil have besøg i jeres afdeling. Jeg vil vildt gerne kigge forbi.
Juni måned betyder Folkemøde, og DSU er selvfølgelig med. I år er vi blevet inviteret med til Dansk Industris (DI) hovedevent, som er et forhandlingsspil mellem de ungdomspolitiske organisationer. Hver organisation skal komme med et bud på, hvordan vi vil finde 25 mia. kr. på det danske statsbudget, men også hvordan vi vil investere de 25 milliarder. Det er Frederik Vad fra Forretningsudvalget og mig selv, der udarbejder DSU’s forslag og efterfølgende forhandler med de andre organisationer. Vi skal igennem flere forhandlingsrunder, hvor DI’s økonomer regner på vores forslag undervejs. Til sidst skal der findes en afgørelse på forhandlingerne på selve Folkemødet. Frederik og jeg kæmper for et resultat, der skal styrke Danmark og mindske uligheden – men vi er udfordret af DI og finansministeriets regnemetoder, som favoriserer skattesænkninger frem for investeringer i uddannelse og velfærd. Det stopper os dog ikke. Vi skal nok give de højreorienterede kamp til stregen!
Find mig på Facebook eller kontakt mig på lqr@dsu.net eller 40 95 53 00.
DSU’EREN JUNI 2016 SIDE 21
Reproduktion 2015 i begrænset oplag.
SIDE 22 DSU’EREN JUNI 2016
ARTIKEL AF Ida Paetau, Formand for internationalt udvalg
DSU HAR ALTID KÆMPET FOR AT SKABE MULIGHEDER FOR KVINDER OVER HELE VERDEN. BUDSKABET ER ENKELT: STÆRKE KVINDER SKABER STÆRKE SAMFUND. I maj var København vært for verdens største ligestillingskonference, Women Deliver, hvor mere end 5.500 delegerede diskuterede ligestilling på verdensplan. DSU var selvfølgelig repræsenteret blandt de delegerede med budskabet om behovet for at tænke ligestilling og feminisme, hver gang vi diskuterer udenrigs- og udviklingspolitik. Debatterne til Women Deliver handlede om alt fra vigtigheden af retten til at bestemme, hvorvidt/hvornår man vil have børn, og hvem man vil have dem med, til deltagelse i arbejdsmarkedet og politisk deltagelse (hvilket jo alt sammen hænger sammen). Desværre var konklusionen på debatterne klar: Alt for få mennesker, men især piger og kvinder, har i dag muligheden for at bestemme over deres eget liv. Det er ikke bare et moralsk problem, fordi kvinderettigheder selvfølgelig er menneskerettigheder, men det er beviseligt også et økonomisk problem, fordi vi går glip af et enormt potentiale. En nylig rapport fra McKinsey viser bl.a., at hvis vi
investerer i ligestilling, kan vi øge verdens økonomi med 26%. Det er penge, som hovedsageligt vil komme udviklingslandende til gode, og som vil kunne løfte millioner af mennesker ud af fattigdom. Men 5.500 mennesker var ikke taget til København for at konstatere udfordringer, vi var der for at snakke business – løsninger! Og der er heldigvis mange steder, vi kan gribe fat for at forbedre kvinders rettigheder.
VI HAR ET INTERNATIONALT ANSVAR Der er stadig meget at arbejde på her i Danmark, men socialdemokratisk solidaritet går ud over landets grænser. Det vil altid være et mål for os at sikre, at alle, og ikke blot os selv, opnår et liv med retten til og mulighed for at leve det liv, som de ønsker. Derfor er det mest naturligt, at rette linsen mod vores udviklingsstrategi og internationale arbejde. Danmark er et af foregangslandene, når det kommer til udviklingsbistanden. Det var vi i hvert fald, indtil V-regeringen tog over og beskar udviklingsbistanden med
7 (!) milliarder. For at løse verdens udfordringer, som i sidste ende bliver vores egne, er det helt essentielt, at vi kommer tilbage på sporet ved at hæve udviklingsbistanden og i samme omgang investere i det, vi ved virker: ligestilling. Women Deliver var spækket med eksempler på, hvorfor lige netop ligestilling er det bedste sted at investere. F.eks. anslog FN, at landbruget i udviklingslande ville kunne øge udbyttet fra afgrøder med 20-30 %, hvis kvinder får samme adgang til jord og ressourcer som mænd (hvem sagde løsning på ernæringsproblemer?).
DANMARK SKAL HAVE EN FEMINISTISK UDENRIGS- OG UDVIKLINGSPOLITIK Derfor giver det rigtig god mening, når DSU slår fast, at vi i vores udenrigs- og udviklingspolitik skal have et systematisk fokus på ligestilling. Vi har en helt unik mulighed for at lave en målrettet investering i kvinders ret til egen krop og sikring af deres repræsentation og deltagelse i samfundet. Det betyder, at vi kan skabe en verden, der ikke kun er mere rig, men samtidig også er langt mere retfærdig, og det er jo ren win-win for os socialdemokrater.
DSU’EREN JUNI 2016 SIDE 23
INTERVIEW AF Line Sofie Gluud Stefan Cavalieri FOTOS Stefan Cavalieri
ARKIVFOTOS: JONAS FEDDER WITT, JULIE ANINE NOESGAARD OG STEFAN CAVALIERI
DE KOM SAMMEN OG DE GÅR SAMMEN. EFTER FIRE ÅR I DSU’S DAGLIGE LEDELSE ER DER NOK AT SE TILBAGE PÅ FOR ALEXANDER OG JAKOB. DSU’EREN HAR TAGET EN SNAK MED DEM OM RESULTATERNE, VISIONERNE OG ANSVARET. De er et umage par, som de sidder der overfor hinanden og kigger på menukortet. Jakob Sørensen bestiller en klassisk cheeseburger med løgringe til, mens Alexander Grandt Petersen spørger tjeneren ind til deres low carb burger, og om man mon kan få en ekstra bøf i stedet for burgerbollen.
Én har trådt sine barnesko i DSU med et medlemskab, der har rundet de 14 år. Den anden har fundet sit livs kærlighed. Fælles er den brændende passion for organisationen, arbejdet og målene. Men hvad siger de, når man giver dem muligheden for at reflektere over årene i spidsen for DSU?
Man kan lægge meget i noget så simpelt som præferencerne på et menukort. Man kunne endda drage den konklusion, at de to mennesker, der nu takker af efter fire år i DSU’s daglige ledelse, må have trukket i hver sin retning. Men det er ikke indtrykket, når talen først falder på DSU. Her har vi allerede fået de store træk:
Er målene nået?
SIDE 24 DSU’EREN JUNI 2016
Alexander: Nej, jeg synes da, at der er meget, som ikke er nået. Bare tag på medlemmer f.eks. Der har vi jo skubbet en udvikling i gang. Vi ville jo gerne have været helt i mål med de 4000 medlemmer. Men jeg tror, at hvis vi ikke havde
skubbet den udvikling i gang, så var der ikke sket noget overhovedet.
Jakob: Det er jeg enig i. Jeg synes, vi har nået meget, men vi har ikke nået alt det, vi gerne ville. Vi ville også gerne have startet flere afdelinger op. Man kan mærke, at der er en udvikling i gang, men vi havde håbet, at vi ville være nået endnu længere. F.eks. håber jeg virkelig, at man kommer til at køre videre med ideen omkring klubber på ungdomsuddannelserne. Det var klart et mål, at vi skulle have været i gang her efter nytår. Hvad har været vigtigst for jer at nå?
FOTO: STEFAN CAVALIERI
Jakob: Der hvor man kan mærke den største forskel, som vi to har været med til at skubbe bagpå, er, at DSU er på kampagne hele tiden nu. Det er ikke bare skolestarten plus et par gange om året.
Alexander: Det er nu en fast del af aktivitetsplanen og den måde, vi anskuer politisk arbejde på. Vi kan ikke bare sidde og holde et møde i nogle støvede lokaler. Vi skal ud og gøre noget ved det.
Jakob: Hvis man ser sammenhængen mellem at gå på kampagne, skrive læserbreve og tage de politiske diskussioner ved et afdelingsmøde, så opdager man pludselig også, at det faktisk ikke er så svært at blive synlig i sit lokalområde. Roskilde og København City er nogle af de bedste eksempler på den tankegang. Man skal kunne se arbejdet som en helhed bygget op omkring noget politisk indhold. At man finder lige netop det,
"MAN KAN SIGE, AT VI HAR FÅET VENDT DEN DER STUDIEKREDSTANKEGANG TIL NOGET FREMADRETTET.” man gerne vil ændre, og bruger ting fra værktøjskassen. Jeg håber, at vi i fremtiden ser flere afdelinger, som arbejder ned ad den sti.
"VI KAN IKKE BARE SIDDE OG HOLDE ET MØDE I NOGLE STØVEDE LOKALER. VI SKAL UD OG GØRE NOGET VED DET." Alexander: Det ser jeg som en af de ting, vi har været med til at forandre i DSU. Men det har taget lang tid. Min grundlæggende tilgang til politik er, at man skal have tålmodighed. Det, vi har forsøgt i
DSU, er tålmodigt at bygge en organisation op. Det er jo lykkes langt hen af vejen med flere medlemmer, flere afdelinger og en ændring af den måde, vi arbejder på. Jeg tror på, at hvis man fortsætter tålmodigt med at arbejde ned ad den sti, så vil man kunne nå endnu længere.
ET FORANDRET DSU Hvordan adskiller det nuværende DSU sig, fra det I overtog?
Jakob: En af de vigtigste ting er et DSU, der fokuserer mere på fremtiden. Det DSU, vi overtog, var i høj grad fokuseret på traditioner.
Alexander: Sådan lidt en “det plejede vi at gøre”-tilgang.
Jakob: Et statisk billede af, hvad organisationen er, hvad man skal igennem og hvad for nogle aktiviteter, vi skal have.
DSU’EREN JUNI 2016 SIDE 25
Nu er vi mere nysgerrige og optaget af, hvad vi kan gøre bedre. Hvad vil vi egentlig med det her? Hvad er det for nogle ting, vi gerne vil forandre ude i samfundet?
og hvordan vi kommer derhen. Der er jeg blevet mere opmærksom på, hvordan man kan opretholde folks motivation for at gøre et stykke arbejde - også selvom det måske ikke lige er den retning, som de ønsker at gå. Det er en udfordring, og det kunne jeg godt have været dygtigere til at tackle. Jeg er lidt mere sådan ‘når man først har truffet en beslutning, så må man rette ind,” men det er jo ikke alle, som tænker på samme måde.
Derudover synes jeg, at det er et DSU, der er mindre optaget af, hvad der sker på Christiansborg, og mere optaget af, hvad kan man faktisk gøre, der hvor man er.
Alexander: Eller formå at tænke det sammen. Fordi det der sker på Christiansborg, har jo stor betydning. Jeg synes faktisk, at vi er blevet en organisation, der er blevet bedre og dygtigere til ikke at være optaget af den politiske proces - spinneriet - når vi mødes, men at vi derudover er optaget af det politiske indhold. Det var vi jo selvfølgelig også inden Jakob og jeg kom til, men jeg synes, vi er blevet endnu dygtigere. Grunden til, at de fleste af os har meldt os ind, er jo, at vi har et politisk projekt, som vi brænder for. Noget vi gerne vil være med til at forandre. Ikke bare for at sidde og lege ‘Mogensen & Kristiansen’.
Jakob: Man kan sige, at vi har fået vendt den der studiekredstankegang til noget fremadrettet. Hvis man laver en politisk analyse, så handler det om, hvad man vil bruge den til. Det går jo igen i f.eks. den måde, vi diskuterer politik på vores kurser. Vi har fokus på, hvad vi skal bruge læringen til. Vi skal kunne rykke noget. Har visionerne ændret sig? Er I enige med jer selv fra for fire år siden?
Alexander: Man bliver klogere undervejs i sådan en proces. F.eks. er jeg blevet meget opmærksom på, hvor stort et stykke arbejde det kræver, at beslutninger man tager centralt bliver formidlet ud til det menige bestyrelsesmedlem i en hvilken som helst afdeling. Endnu vigtigere - at de så er med den og ved, hvad der skal ske. Det er mit indtryk, at vi er blevet bedre til det i løbet af perioden.
Jakob: Ja, men så alligevel. F.eks. havde vi en afstemning på kongressen omkring hovedbestyrelsen, som betød rigtig meget for mig. Det frustrerer mig til stadighed, at vi har organer i DSU, som
SIDE 26 DSU’EREN JUNI 2016
Jakob: Hvis man skal have en hel orga-
FOTO: STEFAN CAVALIERI
"GRUNDEN TIL, AT DE FLESTE AF OS HAR MELDT OS IND ER JO, AT VI HAR ET POLITISK PROJEKT, SOM VI BRÆNDER FOR." vi bruger så meget, og som stadig ikke fungerer optimalt. Og jeg tror ikke på, at den kommer til at fungere optimalt, før man er villig til at ændre på den. Man skal selvfølgelig acceptere, at organisationen har besluttet en anden retning, men DSU’s største fodlænke i forandringens retning er traditioner og kulturer. Der er nogle mennesker, som er meget optaget af at holde fast i det DSU, som de kender og selv blev medlem af. Jeg tror, at man bliver nødt til at have en diskussion om, hvad det er, der gør DSU til noget særligt.
nisation med på noget, så duer det ikke kun at have flertallet med. Man bliver også nødt til at tage hensyn til dem, der insisterer på at gå en helt anden vej. Man kan jo ikke have en krop, hvor det ene ben ikke gider gå fremad. Så kommer man ingen vegne. Der må man finde en balance mellem at lægge pres på folk og høre på, hvad de siger.
Alexander: Jeg mener, man skal være opmærksom på, at der ikke kan skabes rundkredsdiskussioner om alt, hvad vi foretager os. Man er som leder ikke sat i verden for at facilitere en opgave. Man stiller op og går til valg på den retning, man ønsker at sætte for organisationen. Man skal som leder turde bevæge sig derud, hvor man kan flytte folk. Og hvor man ikke er 100 pct. sikker på, at man har alle med. Hvilke råd vil I give videre til den nye ledelse?
Alexander: Mit bedste råd er, at man skal gøre sig selv meget klart, hvilken politisk og organisatorisk retning man vil sætte for organisationen. Jeg synes, det er nøglen til, at vi er nået dertil, hvor vi står i dag. At vi har været grundlæggende enige om, hvad det var, vi skulle, og i hvilken retning vi skulle gå. Og så turde gøre op med, hvordan man plejer at gøre.
ANSVARET FORPLIGTER
Jakob: Jeg er enig. Man må se for sig,
Er I blevet mere klar over, hvad det vil sige at være en god leder?
hvad det er for et DSU, man gerne vil efterlade. Man bliver nødt til at have en vision, man taler ind i. Der bliver nødt til at være en rød tråd. Ellers kan man ikke sætte retningen for sine medlemmer, og så ender man med at rende rundt og slukke ildebrande eller være politisk fa-
Alexander: På den ene side, så er lederskab at vise en retning. Men lederskab er samtidig også at forstå signaler og skabe rum for, at man kan diskutere retningen,
FOTO: STEFAN CAVALIERI
cilitator i stedet for et politisk lederskab. To og fire år går virkelig hurtigt, og hvis man ikke ved, hvor man gerne vil hen, så kan man ende med at spilde ufatteligt meget tid.
Alexander: Ting tager tid. Der sker jo ikke revolutioner i morgen. Men man bliver nødt til at være fuldstændig klar over de skridt man tager - at de bevæger sig i samme retning. Samtalen med DSU’eren ebber ud, og man sidder tilbage med indtrykket af et umage par, der har suppleret hinanden, konstruktivt kritiseret hinanden og nu fuldender hinandens sætninger efter fire år. Vi takker for indblikket. Mens vi forlader restauranten og bevæger os ned gennem Københavns gader kan man høre, hvordan diskussionen fortsætter, efter vi har sagt tak for denne gang.
ALEXANDER GRANDT PETERSEN
JAKOB K. SØRENSEN
► FØDT D. 9. SEPTEMBER 1989
► FØDT D. 29. SEPTEMBER 1989
► TIDLIGERE FORMAND FOR DSU ESBJERG, DSU SYDJYLLAND, DANSKE SKOLEELEVER OG DSU KØBENHAVNSKREDSEN
► TIDLIGERE FORMAND FOR DSU HOLSTEBRO, MEDLEM AF FORRETNINGSUDVALGET I DSU MIDTJYLLAND OG ANSAT SOM AFDELINGSMEDARBEJDER FOR DSU
► NÆSTFORMAND FOR DSU 2012-2014 ► FORMAND FOR DSU 2014-2016
► FORBUNDSSEKRETÆR FOR DSU 2012-2016
► NY FOLKETINGSKANDIDAT I ODENSE SYDKREDSEN
► POLITISK KONSULENT I DANSK UNGDOMS FÆLLESRÅD
DSU’EREN JUNI 2016 SIDE 27
ARTIKEL AF Frederik Pihl Formand for Metal Ungdom
I GAMLE DAGE TOG VIRKSOMHEDERNE ANSVAR FOR AT SIKRE FREMTIDIG ARBEJDSKRAFT, MEN FØLTE OGSÅ ET ANSVAR OVER FOR DE UNGE MENNESKER, DER GERNE VILLE HAVE ET SVENDEBREV. DE UNGE MENNESKER, DER VISTE EN UKUELIG VILJE TIL AT KNOKLE EN HVIS LEGEMSDEL UD AF BUKSERNE FOR AT FÅ DETTE SVENDEBREV. Det er åbenbart slut nu. Da Pernille Knudsen fra Dansk Arbejdsgiverforening forleden sagde, at vi lærlinge skal være mere geografiske fleksible, blev jeg vred! Jeg er skibsmontørlærling og flyttede fra København til Frederikshavn for at starte med min uddannelse, og jeg er bestemt ikke den eneste! Uanset om man får en læreplads eller ryger i skolepraktik, er vi villige til at tage vores del af ansvaret som lærlinge alvorligt. Til gengæld er virksomhederne faldet gevaldigt af på den. Virksomhederne påstår, at de ikke kan se langt nok ind i fremtiden til at vide, hvorvidt ordrebøgerne er fyldte. Derfor vil de ikke tage lærlinge. Det er undskyldningen for, at de ikke ønsker tage en lærling i de tre til fire år, som uddannelsen til faglært varer. De tilbyder dem derfor kun korte aftaler – eller endnu værre, slet ingen aftale.
SIDE 28 DSU’EREN JUNI 2016
De lærlinge, der så får tilbudt en kort aftale, ved ikke, om han eller hun er købt eller solgt efter et år. Samtidig kan en mester true med ikke at forlænge kontrakten, hvis der opstår uoverensstemmelser med mester. Jeg kender til lærlinge, der af frygt for ikke at få forlænget deres kontrakt, føler sig tvunget til at tage mere overarbejde, end de reelt ønsker. Det er INGEN arbejdere tjent med! Virkeligheden er, at vi i 2025 kommer til at mangle 30.000 faglærte. Alene dette burde i langt højere grad motivere virksomhederne til at tage langt flere lærlinge. For i sidste ende er vi fremtiden og rygraden i virksomhederne, der sørger for, de består. Hvis ikke virksomhederne begynder at tage et langt større ansvar, betyder det, at vi kommer til at mangle kvalificerede danske faglærte, fordi man simpelthen ikke har uddannet nok inden for industrien. De fleste har fravalgt erhvervsuddannelserne i alt for mange år, og derfor står vi med et skævt uddannelsessystem.
Derfor risikerer vi, at manglen på arbejdskraft i vores land betyder, at mere hentes ind udefra. Jeg mener ikke, at virksomhederne er tjent med udenlandsk arbejdskraft. Vi bør kunne uddanne vores faglærte selv, så vi ikke behøver at importere arbejdskraft. Desuden kan man ofte se, at kvaliteten af det arbejde, som den udenlandske arbejdskraft leverer, sjældent kan måle sig med den danske faglærte håndværker. I min optik er det kun en sejr for virksomheden at tage en lærling og en investering i fremtiden. En måde at sikre en stærk dansk industri på. Man får en ansat, som har et langt større tilhørsforhold til virksomheden og kendskab til opgaverne end én udefra. Og så har man som svend muligheden for at lære et stolt håndværk videre og præge et ungt menneske i en positiv retning. Så kære virksomheder, tag nu ansvar og hjælp jer selv!
BLIV AKTIV I JOBPATRULJEN – OG VÆR MED TIL AT GØRE EN FORSKEL
HVEM ER DU?
KØREPLAN FOR 2016
Som aktiv i Jobpatruljen skal du have lyst til at fortælle unge mellem 13-18 år om deres rettigheder. Derudover er det en fordel, hvis du har lyst til at være en del af et stærkt fagligt fællesskab sammen med andre, der også gerne vil lære unge noget om deres rettigheder.
HVAD FÅR DU UD AF DET? Som aktiv i Jobpatruljen har du afgørende betydning for andre unges forhold på deres fritidsjob. Derudover får du: en bred indsigt i unges arbejdsforhold og deres rettigheder tilbud om uddannelse i fritidsjobrettigheder, som du skal bruge under Jobpatrulje-arbejdet en helt unik ballast gennem de erfaringer du gør dig i Jobpatruljen oplevelser for livet Tilmeld dig på jobpatruljen.dk/blivaktiv eller kontakt din lokale koordinator.
DSU’EREN JUNI 2016 SIDE 29
LO UNGDOMS VISIONSSEMINAR 26.-28. AUGUST 2016 Er du klar på en weekend i fællesskabets og fremtidens tegn? En weekend hvor vi skal diskutere politik, samfund og fagbevægelse? Så skal du med på LO Ungdoms visionsseminar! Det bliver en hyggelig weekend, hvor vi mødes på tværs af forbund og fag for at tage fat på nogle af de store udfordringer for fagbevægelsen, for de unge på arbejdsmarkedet og samtidig kommer vi hjem med nye værktøjer. I løbet af weekenden kan du blandt andet deltage på forskellige workshops. Vi vil have fokus på det gode arbejdsliv, arbejdssmiljø og meget mere. Samtidig får vi naturligvis både faglige ledere og politikere forbi for at udfordre dem på fremtiden for fagbevægelsen og for Danmark.
TILMELDING
Du kan allerede nu tilmelde dig til din ungdomskonsulent:
3F Mehmet Arabaci@: mehmet.arabaci@3f.dk HK Mads Malik Knudsen: Mads.Malik.Knudsen@hk.dk FOA Dorte Pedersen: dorp@foa.dk DANSK METAL Henrik William Olsen: Hewo@danskmetal.dk DANSK EL-FORBUND Simon Larsen: stl@def.dk ANDRE Rasmus Kjeldsmark Jakobsen, LO: rkj@lo.dk
SIDE 30 DSU’EREN JUNI 2016
TIDSPUNKT
26. august kl. 18.00 – 28. august kl. 13.00
STED
Tune Kursuscenter, Grevevej 20, 2670 Greve
TRANSPORT
Der vil være fælles bus fra Høje Taastrup Station
Det endelige program vil blive udsendt senere.
HAR DU SPØRGSMÅL KAN DU KONTAKTE:
Rasmus Kjeldsmark Jakobsen, ungdomskonsulent i LO, på tlf. 35 24 64 02 eller rkj@lo.dk
JEPPE KOFOD, GRUPPEFORMAND FOR DE DANSKE SOCIALDEMOKRATER I EUROPAPARLAMENTET, SKRIVER HJEM OM DE POLITISKE BESLUTNINGER I BRUXELLES OG LIVET SOM PARLAMENTARIKER
18. MAJ 2016: WASHINGTON
Jeg er i Washington med Europa-Parlamentets Særlige Skattesnydsudvalg. Vi er taget over there for at undersøge mulighederne for et tættere samarbejde med amerikanerne i kampen mod skattely og international skattefusk. Vi mødes med en række medlemmer af den amerikanske Kongres. Herunder republikaneren Orrin Hatch, der har titel af President pro tempore of the United States Senate. I praksis er han Senatets formand.
selv har sat problemerne med skattely på dagsordenen. Sammen kan EU og USA lægge pres på alverdens skattely. Jeg understreger, at Europa-Parlamentet og Senatet bør arbejde sammen for at kræve handling af vores respektive regeringer.
24. MAJ 2016: SKATTERAPPORT FREMLÆGGES
Selvom jeg har prøvet det et par gange efterhånden, så er det altid lidt nervepirrende at præsentere sit rapportforslag i Europa-Parlamentets udvalg. I dag er turen kommet til mit udkast til en ny rapport om bekæmpelse af skattely og international skattefusk.
Som ordfører for udvalget er det min opgave at fremlægge de tiltag, vi vil tage imod skattefusk i Europa. Der var nu ikke meget forståelse fra den republikanske senator. Han ville hellere tale om frihandel og handelshindringer. Det er i hvert fald ikke republikanerne, vi kommer til at slå pjalterne sammen med i kampen mod skattefusk!
Der er stor tilfredshed at spore blandt de andre grupper. I mit stille sind sidder jeg allerede og tæller stemmer. Er der nok ja-stemmer nu til at få min rapport vedtaget? Hvilke ændringsforslag kommer de forskellige grupper mon med? Hvor - og med hvem - kan man lande et kompromis?
Så er der straks mere at tale om med demokraterne. Ikke mindst fordi Obama
Jeg har lagt en ret hård linje i min rapport. Det har jeg gjort i alle de forhandlin-
ger, vi har haft om skattefusk og skattely - og det har givet resultater. Selvom de borgerlige brokker sig og protesterer nok så højlydt, når vi mødes på tomandshånd eller har lukkede møder, ja så giver de sig sjovt nok nærmest altid, når møderne bliver åbnet, mikrofonerne tændt og kameraerne peget stift mod dem. Sort på hvidt står der nu, at Europa-Parlamentet kræver, at skatterådgivere, der vejleder i ulovlige skattekonstruktioner, skal kunne holdes personligt økonomisk ansvarlige for deres medvirken til skatteunddragelse. Der står også, at vi vil have et fælles EUregister over hvem, der er de reelle ejere af virksomheder, der opererer i EU. Dén er heller ikke ligefrem populær i blå blok. Men det vil være et helt uvurderligt værktøj for vores skattemyndigheder til at få afsløret de her rige bagmænd med plus på bankkontoen og kronisk underskud på samfundsansvaret. Så jeg giver mig ikke - og så må vi slås om det, når rapporten skal til afstemning.
DSU’EREN JUNI 2016 SIDE 31
Bagsidens Bagmænd
PPPostdanmark Magasinpost SMP Id nr.: 46219
GUIDE TIL SHITSTORM
1. Oversæt “neger” til “nigger”
2. Omtal DF som landsforæddere
3.
CTRL+C → CTRL+V
DEN NYE LEDELSE I DSU REALITET
R!
NE PAG M A K TS! EVEN
Min ven. Du skuller mig penge.
Mo M ney Mo oney ney
BANK
BAGSIDEN er udelukkende for sjov og ment som et humørfyldt indspark til vores organisation. Ha’ en dejlig dag.
SIDE 32 DSU’EREN JUNI 2016
Afsender, DSU // Kigkurren 8D 3 tv. // 2300 KBH S Ændringer vedr. abonnement: Ring venligst på 72 300 880
FORVENTNINGER