Grevindens Ære - Carl Th. Dreyer - The script (B) - ©DFI by Carlthdreyer.dk

KNIPLINGER .

Roman af Paul Lindau, filmatiseret af Carl Th, Dreyer.

Personerne.

GrevAlbrecht v. Iseneck, Udenrigsminister

Grevinde-Juliane, hans Hustru

Fyrst Eyckhof-Menthin

.Fyrstinde Karola, hans Hustru

Prinsesse Alix, deres Datter

FyrstJjj.rich Engernheim-Kypstein, Legationsfcaad i Udenrigsministeriet

Bernitz, Legationsraady\hans Ven

Baron Heddersdorf

Baronesse Heddersdorf

Dr. Lohausen, Huslægehos Isenecks

Beyer^Kommissær i Opdagelsespolitiet

Fritz Wildicice, kaldet Humpe-Fritz

Rosajioockel, hans Kæreste

Hotte, Kammertjener ) )I Grev Isenecks Tjeneste

Bertha Schmieder, Kammerjomfru)

En Sygeplejerske

Baron Saza, Udgiver af "Den retfærdige Stat"

Nærbillede af Grevinde Juliane v, Iseneck, der sidder ved sit ROKOK O skrivebord ifærd med at læse et Brev, Hun er ualmindelig fint bygget, hendes Hænder og Fødder er smaa som et Barns. I det hele taget minder hun meget ved sin Smidig= hed og sin Sirlighed om en Spanierinde. Det lille runde Hovede med den matgule og dog fuldstændig sunde Teint gør et decideret sydlandsk Indtryk med sine halvt aabne røde Læber, sin udfordren= de Hæse med de letbevægelige Næsebor, de store, livlige, funklen= de, mørkebrune øjne med deres lange, kulsorte Vipper og med de stærke øjenbryn og dette tykke, stridige, sorte Haar, der falder i naturlige Krøller om Panden og Tinding, Brevet er fra hendes Mand, Udenrigsministeren Grev Albrecht v. Iseneck, og lyder:

Kære Juliane!

Min Rejse er nu sluttet for denne Gang, og jeg er atter hjemme i Morgen Formiddag, Haaber, du befinder dig vel.

Din ærbødige

Albrecht, Greve v, Iseneck.

Grevinde Juliane lægger tankefuldt Brevet fra sig Dets høfligt ærbødige Stil faar hende til at smile bittert, omend resigneret Et øjeblik tager hun Grev v, Isenecks Portræt, der staar paa

Skrivebordet, i Haanden og betragter dets karakterfulde, men

ældede Ansigt. Saa sætter hun det fra sig. Der er intet person= ligt i hendes Bitterhed. Den er snarere som en Slags Vemod otøer en stor, bristet Illusion, 2

Gade udenfor det Iseneck'Ske Palæ

I det decemberlige Snevejr kommer en høj, pelsklædt Herre gaa= ende. Han standser udenfor Palæets Port, gaar nogle Skridt bort, men vender atter tilbage til den. Hans iøjnefaldende Ubeslutsom= hed reagerer nu i en Villieytring, der faar ham til at trykke paa den elektriske Klokke» Man har af hele hans Færden faaet det Indtryk, at denne Visit, han nu har bestemt sig til at aflægge i Palæet, er ham ligesaa pinlig som uafviselig. Døren i Palæet aabnes, og han gaar derind.

Palæets Hall.

Den. pelsklædte Herre træder indenfor. Grevens Kammertjener, Jo= han Hotte, hjælper ham af med Pelsen, hvorefter den fremmede Her= re giver ham sit Kort, som han beder ham bringe ind til Grevinden« Da Grevindens Kammerjomfru, Bertha Schmieder, i det samme viser sig i Hall*ens Baggrund, overrækker Hotte hende, der er hans Kære= ste, Kortet til Viderebesørgelse. Mens hun, uden at være egentlig køn, er af en vis pikant Ynde med sit fintskaarne Ansigt, sine smalle Læber, sit mørkeblondt krøllede Haar og 3ine mærkeligt glansfulde, lysegraa Øjne - er han, Hotte, af denne 3tramme Hold= ning og denne Velskabthed, der i Forbindelse med et bredt Ansigt, en meget flad Næse og tykke Læber synes at stemple Ejermanden som Tjener i et Herskabshus. Bertha gaar med Kortet.

Kabinettet. (Se Beskrivelse i Billede 8)

Grevinden sidder endnu ved det Rokokoskrivebord, hvor hun læste Brevet fra sin Mand, da Bertha træder ind og overrækker hende den fremmedes Kort Der farer et lumsk, triumferende Smil over Kammerjomfruens Ansigt, da hun iagttager den øjensynlige Sind3=

bevægelse, som Kortet foraarsager hos hendes ellers noget melan= kolske "Frue, den Glæde, det tænder i hendes sørgmodige øjne. Grevinden beder Bertha meddele den Herre, at hun er rede til at tage imod ham, Bertha gaar. Da hun er gaaet, fører Grevinde Juli» ane i en overstrømmende Lykkefølelse Kortet op til sine Læber.

Paa Kortet staar:

Fyrst Ulrich Engernneim-Kypstein, Legationsraad i Udenrigsministeriet.

Hun lægger Kortet fra sig, rejser sig fra sin Plads ved Skrivebordet og gaar utaalmodigt hen imod'Døren, der netop nii aabnes af Bertha. Fyrst Ulrich træder ind i Stuen. Bertha forsvinder med et listigt Smil, idet hun lukker Døren bag ham. Fyrst Ulrich staa: i et let Buk overfor Grevinde Juliane, der uvilkaarlig har bredt Armene ud imod ham ,men strak3 bliver hans noget kølige Væsen vaer og med et skuffet Smil modtager det ceremonielle Haandkys, som han nu byder hende. Fyrst Ulrich er en Kæmpeskiiotelse, der mang= ler kun lidt over en Tomme i at være 6 Fod. Han har et bredt, hvælvet Bryst og muskel3tærke Arme. Hans askeblonde Haar er tem= melig kortklippet. Hans kraftige, bløde Skæg har aldrig lært en Ragekniv at kende. Han har lyse, blaagraa, meget kloge og godmodige øjne. Hans hele Fremtoning gør et paa engang baade for= nemt og elskværdigt Indtryk.

Korridoren foran Kabinettet. Bertha staar lyttende ved Døren, Hotte bøjet ind over hende. Pludselig rejser Bertha sig fra sin lyttende Stilling og gør et Tegn til Hotte, der straks følger hende.

Kabinettet»

Juliane byder ham tage Plads og sætter sig selv» Fyrst Ulrich

siger: "Jeg ved, at jeg i den senere Tid har forsømt Dem paa en næsten utilgivelig Maade, men jeg lean ikke forklare Dem Grunden,

Ikke nu! Jeg beder Dem blot tro mig, naar jeg siger Dem, at det

er absolut nødvendigt, at vi ikke oftere hemmeligt ser hinanden."

Juliane stirrer som lammet paa ham, Saa synker hun hulkende sammen.

Fyrsten stdrrer bedrøvet paa hende.

I en Vinduesnische staar Hotte og Bertha.

Der er et spørgende Udtryk i hans Ansi'gt, somBertha besvarer med at hviske:

"Send Bud efter Wildicke. Og vær i al Fald parat. Maaske kan det lade sig gøre i .Nat."

Hotte nikker forstaaende og vil sige noget, men Bertha lægger

Fingeren paa Læberne og peger hen mod Modtagelses salonen. Hvor= paa de begge lister bort.

Kabinettet»

Fyr3t Ulrich rejser sig og gaar hen til hende, sigende: "Ja, Fru

Grevinde, det var kun dette, jeg vilde sige Dem." Saa rækker han hende venligt Haanden og udtaler sit Haab om, at do mødes samme

Aften hos Baron Heddersdorfs, hvorpaa han gaar. Hun har rejst sig og givet ham Haanden, ligesom lammet. Nu staar hun og stirrer

mod Døren, der lukker sig bag ham, synker saa pludseligt sammen, men retter sig og gaar med et stivnet, bittert Smil hen mod Døren.

Der er noget af en Søvngængersiceover hende.

Gadeudenfor Palæet.

Ulrich kommergaaende ud af Palæets Port. Manser paa ham, hvor pinligt dette Opgør har været for ham Menhan har i alt Fald været oprigtig. Han er ikke krøbet i Skjul eller har forstilt sig. Hanhar sagt hende alt med beskæmmende Tydelighed.... Og pludselig føler han Befrielsen somet Solskin, der her midt i Vinter-Tusmørket jager hans Sinds Skygger paa Flugt. Hankommer til at smile ved Tanken omen anden Giver sig til at nynne

Gaar hurtigt til.

Kabinettet, (beliggende i Stueetagen,hvor Grevinde Juliane til* bringer den største Del af Dagen oghele Katten. Der er slaaet enhøj, spansk Væg op, og bag denne staar hendes Seng, omgivet af tunge Gardiner. VedVinduet hendes Skrivebord. Tæt ved Havedøren et prægtigt Steinway-Flygel. Ved det andet Vindue et lille Bord medKniplepude og et paabegyndt Arbejde. Stuen er forøvrigt fuld af forskellige Møbler. Overalt er der smaa hyggelige Kroge og an= bragt Kunstsager af alle Slags. Juliane staar endnu.ved den lukke= de Dør, ligesom søvngængeragtig. Hunhar en Følelse af, at der er noget koldt og stivnende i hendes Blod. Hungaar hen til Skrive= bordet, luiocür en Skuffe op og tager sin Dagbog frem. Sætter sig og giver sig til at læse i den -- • -

Text: 15«Oktober.

Dagbogsoptegnelser.

Jeg fylder idag 16 Aar, i hvilken Anledning min Tante, Fyrst= inde Karola, har foræret.mig et Kniplebrædt. Jeg elsker Kniplin-

ger og kan 3let ikke blive ked af at se paa disse utallige spin= delvævsfine Traade» MinKusine Allx ler af min Liden skab, men*-*

Julianes Værelse paa Slottet Menthin.

Juliane sidder ved sin Kniplepude, ivrigt optaget af sit Arbejde, Tanten, "Fyrstinde Karola, enmild og indtagende Dame, staar inte= resseret bøjet over hende, da Alix en yndig livlig, 15aarig ung Pige, der daarligt kan skjule sin Beundring for Juliane, træder ind og fortæller henkle, at der er kommet Gratulanter, som gerne vil-hilse paa "Fødselsdagsbarnet. Juliane søger forgæves at faa Kusinen interesseret foi^sit Knipleri. Saa følges alle ud af Værel= set.

Text: \ Jeg har vistnok Ry for at være en begavet, men iitice særlig elskværdig ung Pige. Jeg ved saaledes godt, at de unge Herrer kalder mig for "Den lille sorte Djævel".....

jgelskabssalen maa Slottet

Juliane ogAlix træder ind i Salonen, der er fuld af Gratulanter. EnKlymge af Herrer flokkes straks omJuliane, hvem de overvælder med Lykønskninger ogKomp'limenter.~'AliA hai taget Juliane under aniijuii1 . Da en af de unge Herrer irriterer Juliane ved sin krybende

Dumhed, giver hun hamet Svar, der gør ham stum af "Forvirring, hvorefter åe&$*> unge Pige!*gaar gennem Salonen ind i det tilstød dende Værelse. Herrerne trækker pss Skuldrene og skumler./

Text: ... "Fremfor alle disse ungdommelige Lapse med deres

taabelige Komplimenter foretrækker jeg rigtignok

ældre ogmodnere Mænds SelsKab... Navnlig Udenrigs^

ministeren Grev Albrecht v. Iseneck synes jeg brillant om...

Herreværelse paa Slottet Menthin

Juliane o^^**» kommer derind. Fycst Efyckhof sidder i Samtale med Grev Iseneck, der nu præsenteres for ogfrembærer sin Lykønskning til Juliane,hvis Øjne straaler red §ynet af ham. Greven er trods

sine nogle oghalvtreds Aar en statelig Skikkelse med en mønster= værdig Holdning. Meget selvbevidst; enMand, der i mangeAar Kun har haft medunderordnede at gøre. Hanhar et Cæsarhoved, en høj tænksom Pande, der er omgivet af kort graanet, menendnu tykt Haar. Klare, meget lyse, skarpe Øjne, en temmelig 3tor ørnenæse, brede faste Læber og en stærkt fremtrædende, rund Hage. Han er glatbarberet. Han ogJuliane giver sig straks til at snakke sam= men.......

Text: At tænke sig, at denne betydelige Mand ikke forsmaar at indlade sig i alvorlig Samtale med saadan en ubety= delig ung Pige som jeg og ikke ler ad min Taabelighed ogUvidenhed

Nærbillede af Juliane og Grev Isenecic

i ivrig Samtale. Hanholder et lille, uhyre elskværdigt, belæren= deForedrag for hende omf. Eks. et Maleri, der hænger paa Værel= sets Væg- besvarer hendes Indvendinger osv.

Text: li? Oktober.

Idag fylder jeg 17 Aar, og idag, lige et Aar efter, at jeg traf Grev Iseneck - har han hos Onkel og Tante anholdt om min Haand

Salon paa Slottet Menthin.

Grev Iseneck har lige friet hos Julianes Tante og Onkel. Disse føler sig meget beæret af hans Frieri, men er paa samme Tid en Del overraskede, De faa, bestemte Ord, med hviiiee Greven tilkend» giver sin Hensigt, viser imidlertid tydeligt, at han har overvejet det paa det omhyggeligste, og at han ikke lader sig skræmme af de stærke iåodsætninger, Forskellen i Alder, Karakter, Livsanskuelser ogTilbøjeligheder..... Fyrstinden lover strafs at tale med sin Niece, rejser sig ogforlader Salonen. De to Herrer sidder ven= tende paaResultatet af hendes Mission«... # ,

Text: ..»Min Tante frembar hans Frieri for måg, men til= føjede, at hun ansaa det for sin Pligt at gøre mig opmærksom paa bl. a. den store Aldersforskel imel= lem 03, ligesom hun i det freie taget vilde bede mig

rigtigt grundigt at overveje Skridtet før jeg tog nogensomhelst Beslutning'.....

14-

Julianes Værelse.

Juliane sidder ved Kniplebrædtet, da Tante Juliane træder ind ogoverbringer Isenecks Frieri. "Hellere Greven end enhver anden" udbryder Juliane og smiler ad alle de Betænkeligheder, som Tanten anser det somsin Pligt at kommefrem med, for tiisidst at omfav= ne sin moderlige Veninde og lukke hendes üiundmed et langt Kys.

Hvorpaa Fyrstinden-halvt smilende, halvt medTaarer i Øjnene forla: der Værelset, for at bringe Grev Iseneck sin Nieces "Ja"...

Ib galonen, u^L*^'

Fyrstinden træder ind og fortæller Grev Iseneck Resultatet

af sin Mission. Begge Herrerne rejser sig nu, Isenecu. nogot oe= væget, synlig glad. BufølgeBTooggc uftur hemic,—&#—Wl

-UBP Grev Iseneck kyssede Julianes Haand takker hende for den Tillid, hunhar vist ham ved at lægge &ks ^ ^ - ^^^W X

Text: SammenmedminForlovede var jeg idag paa*Industri= udstillingen og saa en Imitation af den berømte Lamoralknipling. Jeg kunde ikke blive træt af at beundre denne Traadradering, der ejer saameget af en rembrandtsk Skitses henaandede Finhed. Jeg saa godt, at minForlovede smilede ad mig Menhvor var den dog dejlig!

Paa Industriudstillingen

Juliane og v. Iseneck staar foran enMontre med Lamoralimitatio= riQnf .hunvildt begejstret, han noget køligt uforstaaende, men velvillig.

FærbiMede af Kniplingen, der er "Til Salg for 30.000 Mark. PaaMontrens Fod hænger følgende Plakat:

Imitation af dun Knipling, som GrevLamoral i Aaret 1554 forærede Infanten Philip ved hans Giftermaal med Marie af England, som det stolteste Vidnesbyrd omden brabantiske Kniplekunst Originalen findes nu i den berømte Kypfcteiners Kunstsamling paa Slottet Kypstein... De gaar nu bort fra Montren, menJuliane vender sig flere Gange omefter den. Grev Iseneck smiler....

Text: 21 Januar.

I den Grad har Synet af den vidunderlige Imitation optaget mig, at jeg siden den Dag har tilbragt hele min Tid med i gamle Værker at søge Oplysninger om den berømte BrabanterKniplings Historie....

Julianes Værelse*

Hun sidder bøjet over og bladende i tykke Folianter, læser:

Text: Sagnet om Lamoral-Kniplingen»

Det hedder sig almindeligt om alle Besidderne af den= ne Knipling, at de er udvalgt til at ødelægge andres Ægteskaber og bøde derfor med deres Liv. Fra dette Sagn stammer aabenbart følgende Vers:

Denteile lamoral

Om Kniplingen Lamoral

Ecrase la morale vides, den dræber Moral

Puis domne la mort al ' og idømmer hjerteløst Bøden

Adultere fatal..• til Ægteskabsbryderen: Døden!

Uun ser et øjeblik tankefuldt op, læser saa videre.

Text: 12 ' Maj.,.

Idag staar mit Bryllup med Grev Iseneck, og jeg har alvorligt overtænkt, hvad der er min Pligt. Jeg er lige ved at træde ind i Livet, han er nær ved dets Udgang.

Jeg føler derfor, at det paahviler mig at udjævne de store Uligheder, der er imellem os. Jeg maa føje mig efter ham, og har den bedste Villie dertil.....

Toiletværelset paa Slottet Menthin

Juliane staar klædt i sin hvide Silke Brudekjole Kammerjomfruen er lige bleven færdig med at hjælpe hende den paa, da Tanten og

Onklen banker paa Døren og, fulgt af Alix, kommer ind for at hente Juliane og beundre hende Tanten og Alix kysser hende ømt, Onklen kysser hende paa Panden. De er alle dybt rørt og skal jo nu af med deres Niece, der hat været dem som en Søster til Alix. De forlader Værelset...

Text: Jeg glemmer aldrig den Overraskelse, min Mand hav= de beredt mig, da jeg traadte ind i mit nye Hjem...

Kabinettet.

Geev Iseneck overrækker sin unge Brud et silkeforet "Futteral, som hun aabner for jublende at kaste sig om hans Hals. han smiler glad men lidt overbærende ad hendes heftige Temperaments-Udfoldel= se, men ude af sig selv af Glæde viser hun Tanten og Onklen Ga= ven, der er Kniplingsimitationen. (Den ses i Nærbill ede) Hun ta= ger den varsomt ud af Futteralet og synker hen i Beskuelse af den* De andre ser smilende til.

Text: 17'November

Et halvt Aar er gaaet siden mit Bryllup. Havde jeg dog blot lyttet til min Tantes Raad og nøje overvejet alt. Jeg havde ventet, at mit Ægteskab skulde fylde min Tilværelse, men har i saa Henseende lidt dun bitreste Skuffelse, thi her er tomt og knugende en= somt i mit rige Hjem som i mit fattige Hjerte....

Nærbillede af Juliane, staaende ved et Vindue, som vender ud til Gaden, der er efteraars= graa og dæieket med vissent Bladløv inde fra Parken og de omkring=

liggende Haver« Hendes Ansigt er trøstesløst og melankolsk. Da ser hun sin Mand komme gaaende ude paa Gaden, og straks lysner det i hendes Ansigt» Hun skynder sig ud for at tage imod ham.

22 Hallen.

Hotte hjælper GrevenTøjet af. Juliane viser sig, kysser kærligt sin Mand, tager hans Dokumen tmappe og gaar trods hans reserve= rede Væsen foran hamhen imoé-Arbejdsværelsets Dør, somhun smi= lend« aabner. Han vil nu tage sin Dokumentmappe, forklarer hende, at han har rasende travlt, menhun gaar ikke desto mindre efter ham infl i Værelset....

Text: Aic, hvor føler jeg dogForskellen imellem ham og mig Han er gammel ofe jeg er ung Hanalvorlig og jeg tørstende efter Munterhed, Glæde og Lykke. Det er dette, der gør Svælget imellem os saa uoverkom^ meligt

Arbejdsværelset.

Han tager lempeligt Mappen fra hende. Hun smiler resigneret, men vil ikke tabe Modet. Hun prøver paa at faa ham.til at fortælle et eller andet fra hans Virkekreds. Menhan ser blot paa Uret, beklager ikke at faa Tid til at passiare medhende, viser paa alt

Arbejdet, der ligger paa Bordet. Hun vender sig bort fra ham og er ved at græde. Han sætter sig til at arbejde, men da hun naar til Døren, forandres hendes Modløshed til fortvivlet Bitterhed. (Dette vi3efc i Nærbillede) Hun gaar nu hen til sin Mani, til hvemhun siger:

Text: Dfc oehandler mig slet. Jeg har ikke skænket dig min Ungdom ogminLivsglæde blot for at faa Mad ogKlæder for dem. Jeg har større Fordringer, og du ved det. Ogdette siger jeg dig: Jeg vil ikice have «delagt mit Liv!

Et Øjeblik staar han med. bøjet Hoved, Knuget af Sandheden i hendes Anklage. Saa siger han, at han indrømmer, at han har begaaet en skæbnesvanger Pejl efter en Pause, i hvilken han har ladet hende fatte sig. Oghvis hun ønsker det, indvilliger han gerne i , at de for Fremtiden indretter deres.Liv ganskeuafhængigt af hinanden. Hunnikker kort, antagende hans Forslag og forlader Stuen rank somnn Dronning. Hanfortsætter sit Arbejde.,..

Her afbrydes DaKbogabillederne

Kabinet.

hvor Grevinde Juliane sidder medDagbogen i sine Hænder, ser op et øjeblik for straks efter at fortsætte Læsningen, Dagbogen fortsættus nu.

Text: 3' April.

I hele to Aar har jeg ikke betroet minDagbog en Linie af mit Liv. Nulænges jeg efter den. Altsaa: MinMandhar indbudt til Middag idag den unge Lega= tionsraad Fyrst Ulrich Engernheim-Kypstein, Ejeren af Slottet Kypstein, hvor den ægte Lamoral-Knipling opbevares. Jeg glæder mig til at lære denneMand at Kende, der ejer Verdens skønneste og berømteste Knipling.

Salon i det IsenecK'jke Palæ .

Præsentation mellem Juliane og Fyrsten, Hotte melder, der er ser= veret. Fyrsten byder Juliane Armen. Degaar ind i Spisesalen, Grev Iseneck "bagde to unge.

26 Spisesalen.

De spiser. Fyrsten gør yderst diskret Kur til Juliane, der er

somforandret og smiler ogler i enUendelighed Greven er køligt elskværdig....

Text: Efter Bordet tilbød jeg Fyrsten at vise hammin Imitation af Laxnoral-Kniplingen

27 Kabinet.

Fyrsten kommer ind medJuliane under Armen. Bag demGrev Iseneck. Juliane river sig leende løs fra Fyrstens Armog gaar hen til Skrivebordet, hvor hun trækkcer en Skuffe ud og tager Nøglen til Pengeskabet, hvori Kniplingerne er gemt. Hvorefter hun betyder Fyrsten at følge med ind i Forværelset, hvor Skabet staar. Fyrsten adlyder interesseret. Greven giver Hotte, hvemhanhar ringet paa, Ordre til at bringe; Kaffen..,.

28 Forværelset.

Juliane ogFyrsten træder derind. Hun aabner Pengeskabet og frem= tager Kniplingen, somhan beundrer; den er lige saa smuk som den ægte, siger han. Hun protesterer.

Text: Fru Grevinde! Jeg skal sende Bud efter den ægte

Lamoral-Knipling, saa at De kan faa Lejlighed til at anstille Sammenligningen mellem denne og Deres henrivende Imitation.

Grevinden takker begejstret, I det sammeviser Greven sig i Dør= aåbningen....

Text: 6* April,

Fyrst Ulrich aflagde i Eftermiddag en Visit og medbragte den ægte Lamoral-^fCnipling, somhan til= bød mig at maatte beholde til Laan, saa længe jeg ønskede det. For at densMontre ikice skulde staa tom, foreslog han mig at overlade ham Imitationen til Opbevaring i Mellemtiden, hvad jeg naturligvis gjorde med Glæde,,.,.

Kabinet,

Bertha lukker Døren op for Fyrsten, der træder ind og overrækker

Juliane et Etui, som indeholder den ægte Knipling, Hun rækker ham glad sin Haand til Tak. Han kysser den, er aabenbart dybt forelsket i hende, knæler pludselig stadig beholdende hendes Haand i sin» Hun betragter ham med et lykkeligt Smil,Billedet toner bort.., og gli= der over i Nutiden:

30 Kabinet.

hvor Grevinde Juliane med et vemodigt Smil laaser Dagbogen ned. Ber= tha viser sig å det samme og melder Prinsesse Alix, der straks ef= ter træder ind. Hun er siden Dagbogens Dage bleven en Del udviklet, uden dog i nogen Maade at have mistet den jomfrueligt spæde Ynde,

der faar en til at tænke paa Foraaret i dets skønneste Skikkelse. Hun er 16 Aar gammel og vidunderlig smuk. Alt hos hende aander Friskhed og Ungdommelighed. Der er endnu noget af .Barndommens ubehjælpsomme Kejtethed over hendes Bevægelser, men de er paa samme Tid rørende yndefulde. Hun er allerede nu af Middelhøjde

og ikke færdig med at vokse. Hendes Talje og Skulder er rund, hendes Hænder iKke overdrevent smaa, med smukt formede Hun har et Par sjælfulde, straalende blaa Øjne, som ser frit og lykkeligt ud i Verden og sikkert aldrig er bleven formørkede af nogen dybe= re Sorg. Hendes Haar et blødt, tykt og kastaniebrunt, hendes fine

Ansigt straaler af Sundhed. Hun kommer let til at rødme. Juliane gaar hende i Møde. De kysser hinanden. I sin straalende Sundhed og Glæde lægger Alix ikke Mærke til Kusinens bedrøvede Ansigt, hun er blot kommen for at sige: "Jeg kørte lige forbi og bestem= te mig til at se ind til dig, kære Juliane, og foreslaa dig, at vi henter dig i vor Vogn paa Vejen til Heddersdorf3 i Aften."

Juliane takker, hvorpaa Alix, der har forfærdelig travlt, kysser Kusinen til Afsked og skynder sig bort Juliane sætter sig,dybt grundende over Dagens Hændelser

OmAftenen. Foran Heddersdorfa Palæ.

Fyrst og Fyrstinde Eickhof, Alix og Juliane stiger ud af deres

Vogn og gaar op i Palæet

Salon hos Hedder3dorfs.

Ulrich og v. Bernitz staar samtalende, da Ulrich pludselig faar

øje paa nogen i Salonen ved Siden af Begge Herrerne gaar derind

Modtagelsesaalonen•

Baron Heddersciorf ogFrue modtager Gæsterne» Eyckhofs og Juli= ane meldes netop nu oghilses hjerteligt af Vært ogVærtinde. Ul* rich ogBernitz træder ind fra den anden Side, hilser paa Eyckhofte ogbortfører kort efter Juliane ogAlix, Bernitz har budt Juliane, dor bli at feoorui1 dun UL^LU Knipling, Armen, Ulrich har budt Alix sin Arm»Eyckhofs hilser paa Venner ogBekendte blandt Gæsterne.

Salon hos Heddersdorfs,

De to Par kommer ind, ogDamerne sætter sig, mens Herrerne note= rer lovede Danse paa Damernes Balkort, Man ser et Nærbillede af

Julianes Kort, hvor Fyrst Ulrich tegner sig for K.ottilionen, hvor= paa han bukker for Alix, der sender ham et forelsket Blik, og fø=

rer hende ind i Balsalen. Bernitz, der har budt Juliane Armen, peger paa de to andre:

Text: Giver Demig ikke Ret, Grevinde - de to er som

skabt for hinanden7"

Juliane nikker tankefuldt, gaar ved Bernitz' Arm efter de to andre.•••

Brystbillede af Ulrich, dansende mud Alix.

Nærbillede af Humpefritz. der klatrer over Jernrækværket, dc=romgiver den Iseneck!ske Park. 37 .Parken.

Han Ü3ter ind i Parken, der erhvid afSne Standser nedenfor et Korridorvindue, stikker .Fingeren i Munden og frembringer et aftalt Fløjtesignal. Vinduet aabnes straks, og Bertha ogHotte viser sig» De giver sig tilathjælpe Humpe-Fritz, der halter stærkt, opi Værelset, som erbeliggende i Stueetagen.

Nærbillede af Juliane der staaende i en Blomstemische, tager enlille Guld-Notitsbog frem fra £ry3tet, river etBlad ud af den ogskriver:

Text: Jeg maa tale med Dem endnu i Aften Jeg beder Dem ikke om det. Jeg forlanger det afDem. I Mor= gen erjeg ik£e længer alene Jeg venter Dem alt= saa, og De vilikke kunne bringe det over Deres Hjerte atlade mig vente forgæves. Vel?

Hun folder Brevet sammen og lægger inden i det enlille Yalenøgle, hvorpaa hun stikker det ind i Haanden af sin Handskeog gaar.

Brystbillede afFyrst Ulrich der n/t»p/nu afalutlur Dansen, hvorpaa lian røikir hundt* ud-ag-*»&Lls

Et gted i Balstalefl. &aaam*m z lovmmmmsrv* Juliane. Ku^weduytfiiyieh og Mix (iTtaler med *m*r. >x+^^l^r $^U± J^d^ucCo fv* 41 H-, ¥~+

Det 60 Mand store Zigeunerorkester set i Fugleperspektiv,

tørlp i^lede

raR den fyrige Dirigent, der slaar an til en Dans

' Et Sted i Balsalen.

Bemitz tyder Alix Armen til Dans, Ulrich bukker for Juliane,

Da bøjer Alix sig (med sin Arm i Bernitz 1 ) ned over Kusinen og hvisker i lykkeligt Skælmeri: MDu aner ikke, hvor jeg misunder dig den Dans med Fyrsten,"hvorpaa hun gaar med Bernitz« Juliane er faret sammen et Øjeblik: Alix elsker altsaa Ulrich! Hun søger forgæves hans øjne, der undgaar hendes Blik De følges saa ad efter de andre.

Der stilles op til en Tur-Dans. De fire unge er vis å vi3' er.

begynder.

Forværelset til Kabinettets

\$Iumpe-Fritz og Hotte har ved forenede Kræfter faaet flyttet Penge= v / vi/ v skabet ud fra Væggen, og Humpe-Fritz giver sig til at løsne nogle X ty\ r Skruer i Bagklædningen. Hotte staar paa Vagt i Døraabningen. Nu

\ .f kommer Bertha til. Humpe-Fritz viser dem triumferende sit Arbejde,

f v hvorpaa han og Hotte atter stiller Skabet ind til Væggen. Alle tre / tf Y^ ^)f\ lister nu bort

Brystbillede af Juliane, og Ulrich. bevægende sig udenom hinanden (i Lanciers eiler lignende Dans)

Hun søger stadig at paakalde hans Opmærksomhed Han lader, som omhan ikke lægger Mærke dertil, ttu nærmer de i Dansen deres højt hævede Hænder til hinanden»

NffirpiUede, hvori deres Hænder berøre hinanden, og Juliane ser sit Snit til at stikke Brevet til ham. Hænderne skilles atter.

Brystbillede af Ulricn»

der sender Juliane et bekymret Blik.

M-9

Berthas Værelse.

Hotte staar henne ved Vinduet Man ser paa hans Ansigt, hvor &pændt han er. Humpe-Fritz sidder sløv paa en Stol. Han er "pro« fessionel" og er aldrig nervøs. Dette er Bertha til Gengæld i saa høj Grad, at Humpe-ffritz bliver nødsaget til at tale hende til Fornuft og siger:

Text: • Stol blot paa mig! Hvis vi bærer os behændigt ad og benytter det rette øjeblik, skal hun nole vogte sig for at gøre Anskrig."

Dette Ræsonnement, der er yderst erfarent i al sin Kynisme, faar Bertha beroliget. Hotte ser paa sit Uhr.

Zigeunerorkestret•

50a

Dirigenten slutter af i enmeget energimættet Finale»

Balsalen»

Defire unge JOWI^UP1 LP L LT Dansen» Fyrsten beder sig,undskyldt et Øjeblik Gaar

JSt ensomt Hjørne af Salen»

Fyrsten læser Julianes Brev og opdager Yale-Nøglen. (Nærbillede af hans Hjiand med Brevet ogNøglen) Hanstikker hurtigt Nøglen til sig, træder resigneret paa Skuldrene. Hanindser, at der er intet andet for hamat gøre end adlyde Brevets Befaling» Han stile ker nu ogsaa Brevet i Lommenog slentrer bort, hen til

53 galsalen.

hvor de tre andre endnu staar. Juliane, der er vod at tage Af= sked, sender ham et spørgende Blik, somhan besvarer med et næ= sten umærkeligt Nik, hvorpaa han vender sig modAlix. Bernitz følger Juliane ud.

irtw^or Heddersdorfü tt»i^ .

Bernitz tager ærbødig Afsked medJuliane, d»> aéiftLi wp-i jin Yc*£aHqpttMptote**» Bernitz vender tilbage til Selskabet» 55

Berthas Værelse

Bertha spejder ud af Vinduet, vender sig pludselig ommod de

andre; "Nukommer Grevinden". Hun ogHotte forlader Værelset. Humpe-Fritz friserer ogpynter siglidt» Hangaar altid soig= neret til sit "Arbejde". Hanerlidt over Middelhøjde, medAnsats tilKorpulence, haretyderst udtryksfuldt Hoved medsort krøllet Haar, ogensirlig Knebelsbart. HansØjne er stückende sorte, ogdererenuforfærdet Energi i alle feans Træk.

56 .

Haller^ X/^^ ^ ^ ^^^Y/ W -O.

Hotte aabner Døren forJuliane, somsiger tilham: "Luk Nero ind tilmig!" Hotte gaar forathente Hunden Bertha følger efter sin Frue indi

57 Kabinettet.

liTinr inun t \mfrtmm*m++m hfq~ivir-r athjælpe sinFrue Tøjet og Smykkerne af. Juliane betyder hende nu,athungodt kangaa til Ro.Bertha bortfjerner sigmed etlumsk Smil. Juliane staar ogbetragter Lamoral-Kniplingen, somhunlige hartaget af.

Korridoren.

Hotte kommer med Nero, en vældig, perlegraa Ulmerdogge. Han hol= der det utaalmodige Dyr i en Snor. Bertha passerer ham og udveks= ler betydningsfulde Blikke med ham, der siger saa meget som: "Alt gaar efter \Beregning." Han nikker uvilkaarligt, banker paa Døren ind til Kabinettet.

59 Kabinettet.

Hotte kommer ind medHunden,som han straks løser. Det vældige

Dyr springer jublende glad hen til sin Herskerinde, der venligt klapper den og Dyder den lægge sig, hvad den øjeblikkelig gør

Hotte har trukicet sig tilbage med et ærbødigt "Godnat"* Med sine Smykker ogKniplingen i Haanden gaar Juliane nu ind- i fforvaorejbaet.

hvor hun laaser Tingene ind i Pengeskabet, efter -endnu en Gang med et kærtegnende Blik at have betragtet Lamoral-Kniplingen.

Saa laaser hun Skabet og gaar tilbage til Kabinettet.

Balsalen,

Ulrich tager Afsked medFyrst ogFyrstinde Eyckhof samt Bernitz ogAlix é< /^k^^Z>^^^-^y^

Nærbillede af Fyrst Ulrich tagende Afsked med Alix.

Hangaar, efter ømt at have kysset hendes Haand os sendt henue et dybt forelsket Blik, somhun rødmende gengælder. ^ 63 9mmmi hos Heddersdorfs.

rilUJILJ^Nfe^**tø'Tf staar samtalende med en Del Gæster. Han bry= der imidlertid ud fra deres Klynge, dahan ser, .Fyrst Ulrich er ifærd medat gaa* Han iler hen til hamog udbryder:

Text: Menhvad er dette, Fyrste! Gaar De saa tidlig?"

hvorpaa Ulrich svarer ved smilende at vise hamsit Uhr:

Text: Klokken mangler 10 Minutter i eet!"

Baronen søger at holde paa ham, menUlrich løsriver sig med et venligt Smil og forsvinder Nogle Gæster lægger Beslag paa Ba= ron Heddersdorf.

Udenfor Heddersdorfs Palæ, Ulrich kommer gaaende ud af Palæet» Han er pelsklædt, ogda det sner, slaar han Kraven op nm ørene* Han gaar.

KaDinet,

Juliane, der utaalmodig venter Fyrstens Komme, passerer Altan= døren, ser ud,

"PTHflP Gitteriaagen.

der fører ind. i den Iseneck'ske Park, Fyrsten kommer gaaende.

Det er hørt op at sne nu. Han laaser sig medYale-Nøglen ind i Parken, gaar opmod

Kabinettet.

hvor Juliane netop ru aabner Døren og ser ham .-comme genneir den snehvide Park.

Bertha halvt sidder oppe i Vindueskarmen med Ryggen til Vinduet. Uibtitni rig nninpiiigAHt11Ljji +mé*s\<v niin nin1, Der er stærk Spænding' over J,ejfcn all»/•>na vxij,i a,tf• É i r --^É> Bertha. Tin Ijiitif iimu'a MUJPM t Nu

vender Bertha sig lynsnart on? mod Vinduet, Hun har hørt Fyrstens

Skridt nede i Sneen og vfa#y"de T#^'Hri-dTtfgfeain> HoteI %\ uL Wimjwwtfmltfwludui-lligTeTfc^sSttgexs<st. BertM i-ø^nr sit Haar, gør Toilette for Hatten, 69 Kabinettet.

"Fyrsten vi3er sig i Altandørens AAbning. Juliane træder bevæget nogle Skridt tilbage i Stuen, Han lukker sagte Døren. Han er helt tilsneet, og fra Hatten, som han har taget af, falder Sneen, der har samlet sig paa den, ned paa Tæppet. Mens han tager Pelsen af, stamper han et Par Gange, saa den hvide Masse, der bedækker ham, drysser af. Han lægger baade Pels og Hat paa Steinway-Flyglet, som staar i Nærheden, og siger:

" Ja, her er jeg altsaa, naadige Frue!"

Hun nikKer dybt bevæget.

Nærbillede af Hunden Nero, der ligger i sin specillle Krog i Værelset, løfter Hovedet, snu= 3er velvilligt og atter lader det synke ned mod sine Poter, Fyr= sten er den en god, gammel Bekendt, ist^t—

C^A

Kabinet.

Juliane staar, støttende §j& til Flyglet, Hun er grebet af en dyb Bevægelse, Fyrsten nærmer sig hende, "Sigende:

Text: Jeg kender min Brøde og er som Mand af

Ære villig til at opfylde mine Forpligtelser. Men jeg beder Dem samtj'-kke i at løse det Baand, der har knyttet mig til Dem, Jeg beder Dem om

det, Grevinde!"

Juliane gemmer sit Ansigt i Hænderne, han ser bedrøvet paa hende,

Korr idoren foran Forværelset•

Hotte-og»g^ji'-leoiiiiner listende, forsvinder ind i 73

hvis Tapetdør ind til Kabinettet Fritz hurtigt laaser (i et Nær= billede ses hans Haand hastigt dreje Nøglen omi Laasen) Han og

Hotte flytter nu Skabet ud fra Væggen og begynder at arbejde med at skrue dets Bagklædning af,

7>+

Kabinet.

Juliane har ude af sig selv grebet fyrstens Haand. Hun tigger

og trygler hamom ikke at forlade sig. Han bøjer dybt medliden= de sit Hoved og siger:

" Jeg indrømmer, at jeg staar i Gæld til Dem.Men jeg trygler Demomat sønderrive Gældsbeviset."

Juliane ryster fortvivlet paa Hovedet. Han trænger ind paa hende med sine Bønner

Forværelse^. ft**

"&*l4-z nar netop nu faaet Bagklædningen af Skabet og rcclticur Wottji lom I'iiifr-fe^griber fejl, Bagklædningen falder paa Gulvet.

Nærbillede af Hunden Nero,

der lyttende hæver Hovedet og straks 3prir.ger op.

Ulrich off Juliane»

Hun ser rædselsslagen op De stirrer begge hen imod Tapetdøren, Hunhvisker hæst: " Det maavære Tyve!"

De staar begge lyttende*

Forværelaet

Fritz tømmer Skabet for Kniplingen og Smykkerne, rækker Hotte noget, propper selvResten i Lommen. De skotter begge spejdende hen modTapetetøren Skabet er nu tømt, og de vender sig imodDø: ren ud til Korridoren

ferbillede af Hunden Nero. der gø erzürn i^i'iufeiM iuud Tafatdøren. '

80 -£^ , % é-y^? ^c-

Kabinet*

Fyrsten gaar beslutsomt hen modDøren og tager i Haandtaget. ., men Juliane stiller sig lyn= snart i Vejen for ham Hanser forbauset paa hende L •'

Korridor foran Forværelset.

Hatten'gy-Frit-fe ieom e*--u&y.luldc*»r sagte Døren til Forværel= set og lister bort.

Kabinet.

Fyrsten vil have Sagen undersøgt, menJuliane vil ikke vide no= * get deraf, er dybt rystet over hans Forsæt: "Menhvad er det dog, Devil?" udbryder hun skælvende af Angst,"De maa øjeblikkelig gaa, manmaa ikke træffe Demher. Det andet er mig ligegyldigt."

MenFyrst Ulrich protesterer."Han vil blive. Han forstaar nu, at det er Skæbnen, der vil, at de skal blive s«•men.* Han tager roligt sin Revolver frem og nærmer sig atter Døren, somhun spær= rer med sit Legeme. Hunhvisker stadig: "Gaa, gaa!" ^^r^t</^

/p/<^€ / 83

u^Éiwt3 Vindue, (set udefra)

Tinduet, der atter lukkes afJfeøNMN# Hotte. :

Hanlister skyndsomst bort gennem Parken

Kabinettet.

Juliane forlader Døren og gaar hen til Fyrsten, hvis Haand hun griber:

Deres ædelmodige Tilbud har givet mig min Stolt= hed tilbage. Nu befaler jeg Dem at gaa . Og saa sandt jeg staar her, jeg pudser Hunden paa Dem, hvis De trodser min Befaling."

Da hendes Trusel intet udretter, trygler hun ham, henvisende til, at hun slet ikke er værgeløs. Hun har jo Hunden! Han gaar langt x om længe ind paa at forlade hende, tager sit Tøj paa og bliver lukket ud af hende. Hun staar et øjeblik med Døren paa vid Gab og ser ham forsvinde ude i den hvide Park. Saa lukKer hun den

med en Gyn en og falder saa pludselig fortvivlet sammen: "Nu er han gaaet, for aldrig mere at komme tilbage "

fft Gitter foran Parken

vendende ud til en tom, snehvid Gade. Humpe-Fritz klatrer over Gitteret, slentrer bort

Text: Grev Saza?

Brystbillede af Grev Saza, en Person af et højst mærkeligt Ydre. Han er meget lang, smalskuldret og tør. De elegante Klæder, der øjensynligt er syet af en god Skrædder, dasker om han3 magre Lem» mer. Hans Haar er tyndt paa Issen og ganske kortklippet. Det er kulsort ligesom den ualmindelig kraftige, brede Knebelsbart med de viksede Spidser Hans Teint er mørKebrun, Huden rynket og tyic som garvet Læder Han har lynende Øjne og en kæ* ørnenæse Han staar, tændenae sig en Cigaret, da han pludselig opdager noget og vender Hovedet ommod

Gitterlaajjjen,

6er fører ind i den Iseneck'ske Park. Fyrst Ulrich lukker sig net? op ud af den og fjerner sig hurtigt. Saza, hvis Støver instinkt bliver vakt, og som nok gider vide, hvem der kommer saa sent fra Isenecks, skynder sig efter ham.

Kabinettet

Juliane rejser sig fra sin delvise Bedøvelse og vakler hen til

Ringeapparatet ved Tapetdøren, giver sig til at ringe paa den elektriske Klokke. Hun ryster somi Feber, Hunden ser ligesom menneskeligt bekymret op paa hende, Berthas Værelse.

Hun sidder i næsten fuldstændigt Nat-Toilette paa den uredte

Seng, somventede hun sin Frues Ringen. Hunskynder sig bort.

90 fiafle«

Ulrich opdager en Droshe, somhan raaber an og springer ind i. Ogsaa Saza raaber den an, men Kusken negligerer hans Raaben og kører hurtigt bort. Saza knytter arrigt sin behandskede Haand: \\ "Det var ærgerligt, at jeg ikke fik set den Fyrs C^

Ansigt. Jeg gad ellers nok vide, hvem der besøger

Grevinde Iseneck paa denne Tid af Natten,"

Grev Saza skynder sig bort i denRetning, Droshen kørte.

91 Kabinettet.

Juliane staar stadig ringende, stiv som en Statue.

Inde i Droshen.

Ulrich tager sit Uhr frem. Klokken er halvto. I en instinktiv

Anelse, om at det muligvis vilde gavne baade ham og Grevinden, stiller han Uhret 25 Minutter tilbage. (Dette 3es i Nærbillede) og stikker det saa i Lommen.

Forværelset.

Bertha kommer løbende derind, tager i Tapetdøren, som er laasefc, aabner den Juliane viser sig nu i Døraabningen Der tændes Lys Tyveriet opdages. Havnlig dette, at Kniplingen er stjaalet, an= griber Grevinden, der beder de tililende Tjenestefolk øjebliKke= lig sende Bud efter Politiet. Hotte paatager sig det, gaar.

Text: Stadig i den Hensigt - for alle Eventualite= ters Skyld - at sikre sig et Alibi, kører Fyrsten til Nat-Etablissementet Kroll, hvor han ved, han vil træffe en Del af sine Venner fra Festen hos Heddersdorfs.

Foran Kroll.

Droshen holder. Ulrich stiger ud, betaler ogforsvinder ind i det stærkt oplyste Nat-Etablissement.

Loge hos Kroll.

Bernitz og enDel unge Levemænd sidder sammenmed enDel Danser= inder ogDamer af utvivlsomt Ry. Der drikkes Champagne. Stemningen er hø.].DaFyrsten træder ind, modtages han med Jubel. De be= brejder hamdog, at han først kommer saa sent.... "Saa sent" spøi= ger han forbauset ogviser dum sit Uhr (Nærbillede) "Klokken er jo kun et Kvarter til to...." Detroede alle, dumvar adskilligt mere, forklarer de. Fyrsten faar anvist sig en Plads, hvor han kan 3b ned i Dansesalen. En af Danserinderne skænker Champagne i hans Glas. Der drikkes.

$/øct' 6s&0-rA 96

Text: Humpe-Fritz opsøger sin Kæreste, Rose Moockel^ der bor hocr sin ikke altfor onorpocto Tantor^/é.^&Z<v*<H**

Roses VærelseA

Dette er lille, tnenmønsterværdigt propert» Der ligger et snehvidt Tæppeover Sengen. Der er Bur medKanariefugl og overKo= \

moden enlille Reoltned nogle faa Bøger-/Værelsets Møblement be= staar ellers af Sofa, Bord, Stole eto. Kakkelovnen er rødgløden= de. Rose, der tilhører Friederichsétrasses faste natlige Stab, \ er en stor, frisk Pige, en Smu^eklodset, menabsolut Kønog \ / fuld af Humør, Hun lister n^£op nu hen til Døren ud til Gangen og aabner den. Humpe-Fri-tz vis,er sig og smutter ind i Værelset» / \ •

Hunlaaser Døren og befragter d^bt interesseret alle Smykkerne, \ somhan lægger op pgé. Bordet, Dem~-$kalde nok kommeaf med. Det er værre med Kniplingen. De grunder. Dafaar hun en Idé:

Text: / "Min Tante har en gammelKaabe, Vi syr ganske \ simpelt Kniplingen ind'i den. Der vil ingen kunne opdage den." \

Humpe-F/ritz bifaléer hendes Plan. Hunhenter'^Kaaben, somhun gi= ver sig ti3|at sprætte op forneden. Humpe-Fritz\er optaget af at brække Indfatningerne af de forskellige Stene. ^

Hallen hos Isenecks.

Kommissær Beyer, der har ringet paa, lukkes ind af Hotte. Kommis= særen har to Betjente med sig, til hvem han siger:

"Undersøg Parken og de ydre Lokaliteter."

Beyer selv er en høj, ranK Mand med gennemborende Øjne, en smal, krum Næse, bred Hage og Kraftige Kæber. Han har nogen Lighed med

en Rovfugl, Han byder Hotte føre ham ind til Grevinden, De gaar ind i

hvor Beyer ærbødigt præsenterer sig for Grevinden, der viser ham ind i Forværelset Her opholder han sig et øjeblik, for straks igen at vende tilbage til Kabinettet, hvor han beder Grevinden forklare ham, hvad der er sket. Hun begynder paa sin Forklaring, i / ^ Jr Han hører opmærksomt efter -^ >

fiV ir Text: Ogsaa Saza begiver sig til Kroll, \ : w^ Foran Kroll, Saza gaar op ad Etablissementets Trappe og forsvinder ind i

100

Vestibulen hos Kro,*

Saza bliver hjulpet \Tøjet af, sp-tfgnerer sig lidt foran et Spejl, gaar op ad en bred TrVppe^/6p til Logerne (Grev Saza, der er hpfanelig Ejer af Bladet "Den retfærdige Stat", et Skandaleblad aKlaveste Rang, har derved paadraget sig sine Ståndsfællens Foragt, \ngen af dem omgaas ham, og det er ved Æres-Ret bleven forbudt nogeft at slaas med ham,

101

Loge ft.0,3 ^T9llu

Stemningen er høj, men ligef ren stivner af Kulde, da Saza, hil= sende tiil alle Sider træder ind. Man hilser meget køligt paa ham. Fyrst Ulrich vender ham foragteligt Ryggen Saza, der er vant til

denne Behandling og er yderst haardhudet, irriteres ikke desto mindre af Fyrstens uforbeholdne Antipati. Han træder dristigt hen til ham, banker hampaa Skulderen og siger: "Min Hilsen gjaldt ogsaa Dem, Fyrste!"

Hvortil Fyrst Ulrich 3varer, idet han vender 3ife- halvt ommod

Saza: -ien jeg ønsker ikice at hilse paa enMand af Deres Kaliber."

HvorpaaFyrsten roligt vender sig igen for at betragte Dansen nede i Salen. Saza sender ham et Blik, der gløder af Had, og for= lader Logenmed et stift Buk.

102

Text: Den skarpsynede Politimand har gennem Grevindens

Forklaring fattet en stærk Mistanke til Hotte og Bertha.

Kabinettet.

Beyer beder Grevinden ringe paa Bertha, der straks viser sig; "Vær saa venlig at bede Hr. Hotte se herind et øjeblik]" siger han til Kammerjomfruen. DaHotte "tilfældigvis" opholder sig ude i Korridoren, viser han sig Beyer laaser Døren bag ham og Ber= tha. "Det er jo Dem, der har gjort det!" siger han-brutalt og peger paa de to Forbrydere. Bertha faar Krampegraad, Hotte prote= sterer indigneret, menBeyer gaar roligt hen til Vinduet og vinker ad en af Betjenten^ ude i Parken. Denne stiller straks, tager hver under sin Arm, Beyer aabner Døren og anbefaler sig hos Juliane, der dødtræt tager sig til Hovedet.

103 Hallen.

Hotte ogBertha føres a# Betjenten gennem de forskrækkede Tjene= stefolks Skare« Mankaster noget Overtøj over dem. Porten aabnes saa, ogudenfor Palæet holder Politiets Bil, foran hvilken der spadserer en Brtjent, -sompaa Beyers Kalden holder sig parat til at modtage de to Arrestanter, Beyer vil selv følge med, da den tilbageblevne Betjent ude fra Parken bryder sig Vej hen til ham for at aflægge Rapport:

"Jeg har fundet vigtige Fodspor i Baghaven."

Beyer nikker interesseret, følger modBetjenten ud i Parten.

staar de to Politimænd, ivrigt undersøgende Fodtrinene i Sneen.

Text: "Det tænkte jeg noazl Jeg genkender tydeligt min

Ven Humpe-Fritz1 Trin. Vil De se, hvorledes den ene Fod træder dybere end den anden. Denhøjre Fod har efterladt et ganske 3karpt Indtryk i Sneen, hvor= imod Sporene af den venstre er langagtige, ujævne og slæbende. Her er ingenFejltagelse mulig.

(Nærbillede af Fodtrinene) Beyer ogBetjenten gaar. Manser paa

Beyer, at han har taget en rask Beslutning: Endnu i Nat vil han fange Humpe-Fritz!

105

Et Hjørne af Kabinettetr der hvor Sengen staar. En Pige hjælper Grevinden i Seng. Juliane er træt til Døden oghar heftig Hovedpine. Pigen bader hendes Tindinger.

106

Logs hoa Kroll.

Ulrich forlader sammen med Bernitz det glade Selskab

107

Roses Værelse.

Rose er netop nu færdig med at sy Kniplingen ind i Kaaben De undersøger, om den kan opdages, finder det umuligt Hun hænger Kaaben ud Humpe-Fritz sorterer imens Stenene og Smykkerne Hun kommer tilbage og bøjer sig interesseret frem over h am, for og= saa at faa et Glimt af de kostbare Ting at se

108

Trappegangen udenfor Roses Værelse.

Beyer og to Betjente lister derop, staar lyttende. Saa gør Beyer et Tegn. I samme Nu sprænges Døren af den ene Betjent. De skynder sig ind i Værelset.

109

Roses Værelse

Rose og Humpe-Fritz gribes paa fersk Gerning og arresteres. Han belægges med Haandsnore. Beyer samler alle Tyvekosterne: "Hvor er Kniplingen?" spørger han. De nægter begge at vide noget om det. Beyer trækker paa Skuldrene: "Par dem bort!" siger han til den ene af Betjentene. Den anden lader han blive tilbage for at undersøge Lejligheden. Han gaar selv efter Forbryderparret.

110

.Foran Isenecics Palæ.

Bernitz og Fyrst Ulrich kommer gaaehde forbi, ser til deres 0ver= raskelse, at der er tændt Lys overalt "Vi maa ind og spørge, hvad

der er i Vejen" siger Fyrsten oggaar, efterfulgt af Bernitz hen mod Palæet.

111

Foran Palæets Port.

Fyrsten ringer paa Portklokicen. Portneren viser sig, meddeler Her= rerne, hvad der er passeret og tilføjer, at Grevinden lige er gaa= et til Ro. De beder hamnæste Morgen bringe hendes Naatfe deres

Hilsen og sige, at dehenimod Middag vil høre til hendes Befin= dende. Saa gaar de.

112

Et Hjørne af Kabinettet.

Denulykkelige Juliane kaster sig frem og tilbage paa sit Leje. i en forfærdelig Feberglød. Virkelighed og Drøm, og endnu fryg= teligere Billeder af, hvad der kan ske, blander sig imellem hver= andre ogbliver til noget utaaleligt, kompakt noget, der i hendes ophidsede Fantasi antager Lamoral-Kniplingens Skikkelse og snart

binder hendes Mund som enKnebel,snart slynger sig som en Strikke omhendes Hals, snart snører henries Bryst sammen som et frygteligt

Bind og endelig breder sig som et Ligklæde over hendes stivnede

Lemmer. Oghun stønner oggentager stadig det gamle Vers:

Dentelle Lamoral

Serase la morale, puia donne la mort a I 1

Adultere .fatale.

Hungentager det stadig i den lange - uendeligt lange Nat....

113

Næste Formiddag. Hallen hos Isenecks.

Portneren lukker op|for Grev Iseneck, der forbauset spørger, hvor= for Hotte ikke tager imodham. Portneren forklarer s in Herre om det natlige Indbrud, samt omGrevindens daariige Helbredstilstand

Hanhar under dette hjulpet Iseneck Pelsen af« Udenrigsministeren skynder sig beJsymret til 114

Et Hjørne i Kabinettet. y. ^m\ 8yOfc'Pflittders*s.en, der gaar og pusler omGrevinden, ved^tojfeo .^tikwiKOtnejende forlader. Juliane sidder op i Sengen i en tynd Kniplings-Natkjole med enMængdePuder bag Ryggen» Hendes vidun= derlige Haar falder i Lokker ned over dehvide Puder og skjuler hendes Bryst, ogfrem imellem disse Bølger stirrer et uhyggeligt

Ansigt med et forvirret Udtryk, medhalvt aabne, febertørre Læber ogmed store, stive glasagtige øjne.... Iseneck kannæppe mæle et Ord. Somvantro ryster han langsomt paa Hovedet, og atter og atter falder han3 Blik paa hendes Isse, paa hendes Tindiinger, paa det dejlige Haar. Nufatter han sig, træder forsigtig hen til Sengen oggiver sin Hustru Haanden. Menhun har opdaget hans for= færdede Blik og beder ham rækkehende et Haandspejl, hvilket han gør. (Nærbillede af Juliane,der spejler sig) Hun stirrer forfær= det ind i det kolde, blanke Glas: Nej! Det er ingen Fantasi! I Midten ogpaa begge Sider, men især i Midten er det skønne, sorte Haar tæt gennemtrukket med Sølvtraade, der ved Panden danner en snehvid Lok, somdeler hendes Haars sorte Bølger i to lige store

Dele. Til sin Rædsel opdager hun - somIseneck før - at hun er bleven graa i Nattens Lø'a, Iseneck tager lempeligt Spejlet fra hen= de.. Hunfalder tilbage i Puderne med lukkede øjne. Det er ligesom hun vil lukke demfor det rædselsfulde Syn i Spejlet før. "Du er / meget syg, mmVen" siger han med blid, dæmpet Stemme*Üd3=aaa

straks haraBud efte

til Telefonen (Nærbill

(I indskudt Billede ses straks)

Grev Iseneck ringer nu af, Hangaar fuld af Medlid Haand han ilapper.

115

Alix ' Værelse*

JEt elegant udstyret Boudo

ster, da Pigen træder indmeN

Kære Frk AlixT

øvt. Hangaar hen er Lægen op in Telefon, han lover at komme

billedet slutter.

sin Hustru, hvis feberhede

rrer hen for sig..»

^rer nogle Biom= .e, Brevet lyder:

Ved et Tilfælde erf ^rnitz og jeg, da vi i

Nat passerede det Isei^ec^'ske Palæ, at der var ble= ven gjort Indbrud hos/l^res Kusine, Grevinde Iseneck.

Jeg skriver dette 1^.1]

ger til Deres Bisrand, I Has

\res hengivne

.rich BJngernheim v. Kypsteim,

Alix beder Pigen hen^é sit Overtøj, læ, ten, bliver hjulpe;

116

Et Hjørne i Kabinettet.

En Piger.rkommer ind ogmelder Lægen, Dr. Lohausen. De nne træder straks efter ind. Haner en venligt udseende, ældre Mand, af et yderst distingveret Udseende Hjertelig og dofe stufærdig Iseneck

ftilser venligt paa hamog træicKer sig tilbage med en opmuntrende

Hilsen til Juliane, hvis Puls Lægen føler for hurtigt at konsta=

tere Feber. Han spørger nu om Sygdommens Symptomer, og Juliane forklarer ham, at hun har en Fornemmelse, som hendes frygtelige Hovedpine er bleven til en kompakt Masse, der ligger og trykker paa hendes Hjerne i Form af en tyk Bunke Kniplinger, Hun har nu gjort det til sin Opgave at løse denne Bunke op og glatte den.

Naar dette er lykkedes for hende, vil ogsaa det utaalelige Tryk forsvinde... Lægen trøster hende med, at de nok skal faa Knip= lingerne glattet ud og sætter sig til at skrive en Recept. Ved Synet heraf faar Juliane en Ide. "Der er en Kuvert, h un skal have skrevet" forklarer hun Lægen, "om han vil skrive den for hende?"

Lægen tilbyder det beredvilligt og skriver efter hendes Diktat følgende Adresse:

Hans Durchlauchtighed Fyrst v. Engernheim, Hotel Royal.

Lægen giver hende Kuverten. Hun takker ham og lægger den paa Nat= bordets nederste Hylde. Han vi3er hende Recepten, øn3ker god Bed= ring og gaar, endnu venligt nikKende helt henne i Døren. Juliane lukker Øjnene ligesom træt, hendes Fingre griber efter Kuverten, lægger den atter paa Plads.

117

Hallen hos IsenecJC3.

Alix bliver lukket ind, passeres af Lægen og Greven, med hviltce hun nu veksler nogle Ord, der besvares nedslaaende. Alix skynder sig ind til Juliane. Iseneck følger Lægen ud til Døren, tager Af= sked med ham der.

118 Et Hjørne i Kabinettet.

Mix træder ind og nærmer sig, venligt hilsende Julianes Seng. Menden unge Pige ejer ikke samme Selvbeherskelse som denmodne Grev Iseneck. Dahun staar ved Kusinens Leje, farer hun forfær= det sammen og gemmer sit bortvendte Ansigt i 3ine fender. Hun tager sig saa sammen, bøjer sig ned over Juliane ogkysser hen^e lidenskabeligt paa Øjne, Kinder ogMund, og det er ligesom hendes inderlige Kærtegn virker somBalsam paa den Syge og lindrer den Hede, der brænder i hende» Juliane ser vemodigt smilende op paa hende;vsiger:

Det var 3muK:t af' dig at komme, og du kommer net= op tilpas. Jeg vil bede dig skrive et Brev for mig, somdet er mig meget magtpaaliggende at faa afsendt i Dag.."

Alix nikker venligt, slipper Julianes Haand og gaar langsomt hen til Skrivebordet. Hunhenter Mappen, der indeholder Papir ogKon= volutter, Blækhuset pg en Pen og vender tilbage til Juliane, som af Mathed har lukket øjnene helt og synes at være faldet i Søvn.

Alix stiller forsigtigt Blækhuset paa Natbordet og sætter sig lyd= løst paa den lave Stol ved Siden af. Hunvil ikke forstyrre den Syge, somhun tror er faldet i Søvn, men som i Virkeligheden grub= ler over Ordlyden i det Brev, hun nu, idet hun slaar sine øjne op, dikterer Alix:

Vort Mellemværende er afgjort og Gældsbeviset sønderrevet."

Alix venter paayderligere Diktat. Juliane tænder sig om, ligger atter somhun sover, dikterer saa:

Efter minKusine, Grevinde Juliane Iseneoks Ønske erklærer jeg herved at have fungeret somSekretær, men

ikke ved, for hvem denne Meddelelse er bestemt.

Alix, Prinsesse Eyckhof."

Juliane nikker takkende og siger: "Lad mig nu sove." Alice kysser hende kærligt. I dette øjeblik træder Sygeplejersken ind ad Døren, giver sig til at pusle ved et eller andet. Alix betragter et Øje= blik sin stakkels, forandrede Kusine, gaar saa. Hun er næppe ude

af Døren, før Julianes Træthe d er som strøget af hende» Hun lægger

hurtigt Brevet til Ulrich i dets Kuvert (Nærbillede) kalder paa

Sygeplejersken, der straks kommer til, siger:

"Gør mig den store Tjeneste at bringe dette Brev til Adressaten, men gør det selv. Jeg vil være Dem dybt taknemmelig derfor."

Sygeplejersken paatager sig Missionen, stikker Brevet til sig, gaar. Juliane smiler tilfreds. Den tungeste Byrde er taget fra hende. Hun vil ikke gøru to Mennesker ulykkelige

119

Udenfor Isenecks "Palæ.

Sygeplejersken kommer ud af Porten, læser Brevets Adresse, gaar.

120

Nærbillede af Juliane» der paa sit Sygeleje ser et Billede tone frem (Brystbilledet af Alix og Ulrich dansende paa det Heddersdorf ske Bal) . Et vemodigt

Smil farer over hendes af Syg dommenhærgede Træk. Der er noget af Martyrens Lykkefølelse i det

120A

Ulrichs Værelse.

Ulrich sidder ved sit Arbejdsbord, da Tjeneren melder Sygeplejer^

sicen, der straks efter trædur ind, leverer hamBrevet og gaar. Hanlæser Brevet og bliver dybt bevæget. Hanforstaar det straks, og der er paa engang baade taknemmelig Lettelse og vemodigTaknem= nielighed overfor Juliane i hans Sind,

121

Udenfor Isenecks Palæ.

Sygeplejersken vender tilbage, lukkes ind,

122

Et Hjørne i Kabinettet.

Juliane ligger og venter med sine Øjne stift heftede paa D«ren, af hvilken Sygeplejersken nu træder ind Hunfaar at vide, at Ul= rich har faaet Brevet Juliane nikker flere Gange dybt og smiler med smertelig Tilfredshed: "Aa, Gudvært;lovet!" Nuhar hun kun sine egne Pinsler at kæmperned. Oghvis hun skulde oukke under for dem - hvad gjorde saa detI Hun smiler næsten lykkeligt, læg= ger sig ompaa Siden ogfalder i Søvn.

TreMaaneder senere.

123

Text: Bertha Schmieder, der har faaet den mindste

Straf af de fire Forbrydere, bliver løsladt. Fæng s el åkonto ret.

Bertha faar udleveret nogle ^enge og en Liste: Ledige Pladser (i et Nærbillede ses denne Liste og dens Overskrift i hendes Haand) hun forlader Kontoret.

12M-

Udenf or Fængslet.

Bertha kommer-ud af Fængselsporten, standser, tager Listen frem, 3topper op ved følgende Annonce: (Nærbillede af Berthas Haand, pegende paa):

Husholderske søges hos Baron Saza. Gage 40 Mark pr, Maaned.

Bertha stikker Listen til sig, hun vil sø ge denne Plads nos Ba= ton Saza. Gaar.

12^

Text: Grevinde Juliane er bleven helt menneskesky. Hun modtager ikke Visiter og læser knap de Breve, der sendes hende. Hendes eneste Adspredelse er Kniplearbejdet.. .

Kabinet.

Juliane sidder ved sin Kniplepude og kaster behændigt Pindene frem og tilbage. Af og til læner hun sig mat tilbage i Stolen, lægger Hovedet bagover, lukker Øjnene og tager sig til Panden med s ine smaa Hænder.Men saa mander hun sig op igen og tager fat paa Arbejdet med nervøs Iver. I æegemlig Henseende er hun kommet 3ig fuldstændig. Hendes smukke, yppige Haar er jævnt graanet over det hele og giver det ungdommelige Ansigt Karakter af et Hovede fra R'okokotiden. Hendes Kinder er atter blevne fyldige, men øjnene har f aaet et sælsomt tungsindigt Udtryk, Pupillerne har udvidet sig stærkt.

En Sidegade.

Udenfor Avisen "Den retfærdige Stat." Reklamevinduer. Bladets

Kontorer ligger i en høj Stueetage. Titlen "Den retfærdige Stat" er trykt med kæmpestore Typer, og nedenunder staar med mindre 3og= staver "Lige Ret for alle!" I.Midten er der et groft Træsnit: En

Næve river Masken af et Ansigt, og i et Spejl ser man Billedet af et afskyelig^ grinende Fjæs, Bertha kommertfuiU'l,oammonii£nii?"i?t'^^^ ^f øjeblik ttusnuTiincl uietJkL-Ului uven ledige Pladser, gaar op i Huset

127

Trappeafsats.

Bertha standser foran en'Dør, paa hvilken der paa en stor Porcel= lænsplade staar "Den retfærdige Stat" Paa to mindre Plader staar "Redaktion" - "Ekspedition". Bertha gaar ind ad Redaktionsdøren.

128

Redaktionskontoret.

et gammelt, forfaldent Lokale med gamle og forfaldne Møbler. I Halv: mørket sidder bag den højtidelige Skranke Redaktionssekretæren ved et li Ile Bord og gør Udklip og.klistrer ind. Han er et typi3k

Eksemplar paa den forsumpede og forsjoflede Journalist, der er tilfals for alt og alle. Han ser gnavent op paa Bertha, der træ= der ind og ønsker at tale med Saza, rejser sig, banker paa Sazas

Kontordør, stikker Hovedet derind, vender sig derpaa mod Bertha "Værsgo* Baronen kan godt tage imod Dom*" Hun gaar derind. Han lader sig falde tilbage i Stolen, tager fra Papirkurvens Dyb en Flask e, tager en Slurk af den......

129 Sazas Kontor.

Dette ser alt andet end tiltalende ud. Ved Vinduet staar et sim= pelt, stort Skrivebord 'med en Etagere, paa hvilken der ligger for«

skellige Bøger. Bordet er bedækket med Skrivelser og Avi3er. Tæt

ved staar en Papirkurv; der næsten er fyldt med iturevne Breve, Konvolutter ogAvisstumper. Paa Gulvet ligger der alle Slags Bla= de. Ved Væggen staar anReol, somligeledes er fyldt med Aviser. Porresten findes der kun et lille Bord med Voksdugsbetræk, hvor= paa der staar enVandicaraffel*, et Glas , et Lys, enÆske Tændstik ker og et næsten tomt ølglas. Fire Rørstile supplerer dette meget tarvelige Møblement.•..^ja7ai rier ^irlrlnr ng ilrrlvnr-, vcndui uig modIUn-feka, ini li ntj 1i Ml "HH1' mrrrr^ ~mHTn^ItT'"-- rr bliver hurtigt enigoomEngagementsl, livurpaa Saza vider h^wle f-ra Kontoret op i

ggrthas Værelse

hos Saza, hvor han beder hende føle sig som hjemme og forlader hende med et galant Buk. Saa snart Bertha er alene, finder hun

Papir og Blæk frem og skriver folgende Brev til Grevinde Juliane:

Naadige "Fru Grevinde!

Jeg er i stor Forlegenhed for 700 Mark, og hvis

Grevinden nægter at hjælpe mig og opfylde min Bøn om denne Understøttelse, da opgiver jeg alle Hensyn og fortæller, hvem det var, som Kom til Deres Naade, den Wat Indbruddet skete.

.vibd Højagtelse, ærbødigst

Bertha Schmied er.

Jeg venter Svar med omgaaende Post. Hun lægger Brevet i en Kuvert, som hun giver sig til at skrive udenpaa.

Nogle Dage senere.

131

Text : Marskandiser Sparber er en god Ven af Baron

Saza, med hvem han nu og da foretager Forretnin= ge r af en lyssky Art,

Sparloers Marskandiserbutik,

Saza Staal i dyb Samtale med Sparber, en lilla, sirligt udseende Jøde, der gestikulerer ivrigt

132

Text: Rosa Moockels Tante, der er i Pengeforlegenhed, s ælger sin gamle Kaabe til Marskandiser Sparber,

Gade udenfor Sparbers Butik,

Rosas Tante kommer gaaende med en gammel Kaabe paa Armen, stand= ser, betragtende Sparbers Butiksskilt. Beslutter sig til at søge Kaaben solgt der, gaar ind i

132A

Sparbers Butik

Rosas Tante træder ind i Butiken, 3ælger Kaaben, faar Penge, gaar, Sparber lukker en Dør til et Sideværelse op. En Kone viser sig, til hem han slænger Kaaben, sigende: "Spræt den op og lad os faa den lidt moderniseret." Hun tager Kaaben, lukker Døren, JIU i u"Q Spar= ber f ftvtomttur ti»ran fi-nrnt-il r,,., t^c^t^x^r /^z»—z^^*~*

133

Text: Den nygifte Fyrst Ulrich og Prinsesse Alix til= bringer Hvedebrødsdagene paa Fyrstens Gods Kypstein, l Haven Paa Kypstein

spadserer Ulrick og Alix en foraarsagtig Dag sidst i Marts, Der er Solskin udenom dem og inden i dem. Med Ungdommens lyKkeli^e

Letsind har Ulric h næsten glemt den tragiske Affære med Grevinde Iseneck. Hanlever kunfor Alix, hun for ham.

13^

ftayra?rel3e hos Sparber.

Konen, der sidder og sprætter Kaaben op, opdager pludselig LamoralKniplingen, rier er miriret ånd i, Hovaflet jtf bilAUla. Hun lukker hur= tigt Døren op til Butiken, hvor man ser Saza og Sparber staa endnu samtalende, kalder paa demogvvisejr demFundet, 6aaa betragter iv=

•»«ua pia Afioomj UunQe, doli gl'Di rigt i et Nærbillede J>q»«on Paa Aviouii^ üuteue, d&U31'Deiuiii*»r

Han siger:

Text: MKanDehuske, at der ved Indbruddet hos Grevinde Iseneck bl a blev stjaalet en Imitation af Lamo= y) ral—Kniplingen. Herhar vi den Bikkert." SparPi»ifmindes de t godt, han «aar ogsaa ind paa4»aaas Ræsonnement, der støttet aftBÉHÉl Dato - 21/12 - paa hvilken Dag Indbruddet

jo netop fandt Sted./Han,undersøger imidlertid Kniplingen og siger

saa: Vi*

"*Ä# tager alligevel fejl. Denne er ingen Imitation, men denægte Lamoral-Knipling, somFyrst Ulrich har opbevaret i sin Samling paa Slottet Kypstein." Saza farer uvilkaarligt sammen. Hankan ikke tro det, men overbevi= ses af Sparbers Sikkerhed, og i samme2üutændes denubevidste Mis= tanke i hamog vokser til en anelsesfuld Bevidsthed. Han ser, at der skjuler sig et eller andet bag dette 133

^Cabinet.

Det er tusmørkt. Juliane sidder mekanisk arbejdende ved sin Knip=

4-9 lepude. Sygeplejersken kommer ind med en tændt Lampe, som hun stil= ler paa Bordet» Derpaa tager hun læmpeligt Kniplepuden fra Juli= ane, der finder sig i det med et træt Smil, trækker Gardinerne for Vinduerne og giver sig til at dække Bordet» Under dette sidder Ju_= liane cg stirrer lige ud for sig, som saa hun noget, de andre ikke

kan se» Pigen kommer ind med Maden. Juliane og Sygeplejersken sæt= ter sig til Bords og begynder at spise,

136

Sazas Kontor,

Tusmørke. Han kommer derind,ruller Gardinet ned, tænder Lampen, sætter sig foran Arbejdsbordet, giver sig til at læse Posten, som ligger der, igennem. Opdager forbauset et Brev med Grevinie Julia= nes Segl og Vaaben, adresseret til Bertha Schmieder, ( Nætbillede af Brevet med Vaaben osv. ) Han ringer paa Bertha, der straks kom= mer til, peger paa Julianes Vaaben og forklarer, at han netop for Tiden interesserer sig for Isenecks Familie, Bertha begynder at forklare ham, hvad hun ved»

137

Juliane er færdig med at spise, By geplejersken pusler allerede ved Sengen, da Grev Iseneok træder ind for at ønske sin Hustru Godnat. Hun farer sammen, da han taler til hende, og takker ham sky f or hans gode ønsker» Han ryster bedrøvet paa Hovedet, da han forlader Stuen» Han forstaar det ikke, men det ^r næsten som om hans Hustru er bange for ham. Sygeplejersken begynder at klæde Juliane af.

Sazag Kontor»

Under sinPortælling har Bertha aabnet Brevet fra Juliane, der icun indeholder Berthas eget Brev til Grevinden, samt disse faa Linier: "HermedDeres Brev retur. Jeg har intet at svare derpaa,"

Saza læser begge Brevene, tager sig pludselig til Panden, Et Minde erobrer ham. Han ser tone frem: (Billede 90)

1/ Sit Møde medUlrich den Nat udenfor Gitterlaagen til den Iseneck'ske Park..,, Scenenmed Droshen, somFyrsten forsvandt ind i,..

Hanstaar medBrevet i sin af Sindsbevægelse dirrende Haand, ser saa for sig: (Billede 101)

2/ Scenen, hvor han i Logenhos Kroll fornærmes af Fyrst Ulrich, der vender Ryggen til ham, Saza øjner pludselig en eventyrlig Chance foren forfærdelig Hævn over Fyrdten, Han betages af den: endnu i denne Time skal der smedes,... Han stikker Berthas Brev til sig, beder hende lade hamvære ene, og sætter sig til at skrive: Historien omKniplingerne.

Det er mere end et eventyr, vi denne Gang fortæller vore Læsere: Enkærlig-Ægtemand i den modnere Alder forærer sin ganske unge Kone nogle meget smukke, imiterede Kniplinger, Disse bliver stjaalne. Efter længere TidsForløb findes de igen somved et Mirakel: De imiterede Kniplinger er i Mel= 1 emtiden blevne ækte! Thi den tidligere Ejer af de ægto Kniplinger var Husven. Hans Navn er Ulrich, Fyrste af Engern= heim Kypstein. Damen er Grevinde Juliane Iseneck, Ogden, der skriver dette ( i Haa'o omgennem et Sagsanlæg at kunne faa

redet denne pikante Gaades demo raliserend e Traade ) er Baron Saza.

Saza slutter veltilfreds sin korte Artikel og vifter den tør.

Hans Ansigt er paa en uhyggelig Maade oplyst af et Hævnens og Hadets Smil. Han forlader nu hastigt Kontoret, med Artiklen i åin Haand.

139

TrvJeckeri-Lokale•

Saza kommer ind med den famøse Artikel i Haanden, overgiver en Sætter åen* Sætteren gaar straks i Lag med Arbejdet, Saza gnider triumferende sine Hænder: denne Artikel vil vække Opsigt i det gode Selskab! Han forlader Trykkeri-Lokalet, efter at have givet Ordre til at sende nogle Aftryk af Artiklen ned paa Redaktionskontoret, naar åen er sat.

1*4-0 gagen efter. Spisestue paa Kypstein.

Ulrich og Alix sidder ved Tebordet, da Tjeneren bringer "Fyrsten et Blad i Korsbaand. Mens Alix skænker Te, river Ulrich Korsbaan= det af Avisen og læser Artiklen deri. (Nærbillede af hans Haand, der rystende holder paa Bladet, hvor Sazas Artikel er indstreget) Han bliver forfærdet. Det er, som om denne Artikel Kalder frem et Spøgelse fra en Fortid, som han for længe siden har troet er forsvunden. Alix lægger ikke Mærke til hans Sindsbevægelse. Han skyller Teen i sig og rejser sig: "Jeg maa ind til Byen" forklarer ham hende, "der ligger noget Arbejde til mig inde i Ministeriet." Hun surmuler lidt, men klynger sig saa smilende til hans Arm.

Han giver Tjeneren, der skynder sig bort, Ordre til at lade Vog= nen spænde for. Han og Alix forlader Stuen.

14-1

Pcran Slottet Kypstein.

Vognen holder der allerede, da Alix og Ulrich viser sig paa den brede Slotstrappe, somde gaa ned ad. Ulrich springer op i Vog= nen. Alix tilkaster ham et forelsket Fingerkys og staar og vin= ker til ham, mens Vognenk«rer bort.

142

Text: Ogsaa Grev Iseneck har faaet tilsendt den famø= se Artikel.

Grev Isenecks Arbejdsværelse.

Han sidder ved 3it Arbejdsbord ifærd med at læse Sazas Artikel. Hans strenge Træk bliver mere ogmere uhyggeligt mørke. Da rej= ser han sig pludselig, folder Avisen sammen og læggur den i sin Brystlomme, ringer paa Tjeneren: "Hent mig min Hat og Stok."

Tjeneren gaar efter dem. Iseneck knapper med en mørkMine sin Prakke, éætter Hatten, som Tjeneren netop nu overrækker ham, paa sit Havede og tager Stokken i Haanden, forlader Værelset.

14-3

Udenfor Udenrigsministeriet.

Ulrich kommerkørende. Vognen standser, han springer ud, giver Kusken Ordre til at køre tilbage til Kypstein. Gaar ind i Mini= steriets Bygning.

144 Ekspe ditionslokalet for "Den retfærdige Stat."

Lokalet er paa den ene Side af Skranken fuldt af Avissælgere, der

ivrigt kræver nye Bunker af Bladet, EnEkspedient paa den anden

Side af Skramken noterer de forskellige Poster op, I Baggrunden af Lokalet staar Saza selv og gnider 3milende sin Hage, 145

Ulrichs Kontor i Udenrigsministeriet^

Hangaar uroligt frem og tilbage, da enFunktionær viser sig og melder Grev Iseneck, der straks efter træder ind. Deto Herrer

hilser høfligt og formelt paa hinanden, Ulrich skyder en Stol frem og beder Greven tage Plads Iseneck sætter sig dg tager Avisen op af Lommenog rækker Ulrich den, "Jeg har allerede læst den" siger

Fyrsten "selvfølgelig er det kun en skammelig Bagvaskelse.,," Iseneck nikker forstaaende: " Oghvad agter Deat gøre?" spørger hanFyrsten, Denne trækker paa Skuldrene: "Jeg ved det ikke, Deres Excellence, manslaas jo ikke med enBaron Saza."

Grev Iseneck rejser sig og siger:

De siger, man slaas ikke med enBaron Saza, Og det

tsr ganske rigtigt. Menvi har begge et Navn og begge en Stilling, somvi ikke tør lade besudle. De bør derfor øjeblikkelig anlægge Sag imod ham, Fyrste,"

Ulrich staar et øjeblik vaklende, rækker saa Iseneck Haanden, "Dehar Ret" siger han, "jeg bør anlægge Sag, og jeg skal straks sætte mig i Bevægelse derfor..." Greven bUKker kort til Farvel, Ulrich følger ham til Døren, somhan lukker efter ham, staar et Øjeblik c3ybt grundende, medrynket Pande, Han er ingenlunde blind for Faren ved et Sagsanlæg Men Greven har Ret, der e r intet andet for ham at gøre MenAlix maaholdes helt udenfor dette, I et Glimt ser han

Et Nærbillede af Alix, der staar lykkeligt drømmende paa den efeu= smykkede Altan og stirrer ud i den foraarsagtige Park, Billedet toner bort, og Ulrich gaar beslutsomt hen til Skrivebordet, 3æt= ter sig og skriver;

Kære lille Alix!

Da Ministeriet lægger meget stærkt Beslag paa mig de kommende 14 Dage, og jeg muligvis endog maa for= lade Byen, beder jeg min søde lille Hustru om i Taal= modighed at afvente min Tilbagekomst til Kypstein. Jeg skal være det saa snart som muligt.

Din Ulrich."

Han lægger det i Kuvert, skriver udenpaa, ringer paa Funktionær og beder ham besørge det i Postkassen.

14-6

En Uge senere.

Text: Fyrst Ulrich har anlagt Sag mod Saza. Grundet paa de i Sagen implicerede Personers høje Rang, afholdes Forhøret for lukkede Døre. Retssalen.

Dommere ogEd3svorne samt Præsidenten tager netop nu Plads ved det grønne Bord. Datræder Fyrst Ulrich ind, ledsaget af sin Defensor.

Haner sortklædt, har knappet sin Diplomatfrakke helt op til Hal= sen og har sin Hat i Haanden. Han synes at være fuldstændig rolig ogfattet. Hans høje, kraftige, mandige Skikkelse, den utvungne fornemme Holdning, det fint formöde Hovede med det kort klippede lyse Haar og guldfarvede Skæg - alt dette gør et øjeblikkeligt, sympatiSK:Indtryk paa Dommerne og Præsidenten, for hvemhan gør et høfligt Buk. Ulrich vunder sig mod sin Defensor, medhvemhan

taler ivrigt Præsidenten aabnerForhandlingerne, begynder at op= læse Klageskriftet.

firev Isenecks Arbejdsværelse.

Greven ser paa sit Uhr: Numaa Forhandlingerne være begyndt. Han griber Telefonen.

Text: Grev Iseneck beder det justitsministerielle Kon= tor i Domhuset give sig øjeblikkelig Underretning omSagens Udfald.

Nærbillede af Grev Iseneck ved Telefonen (i indskudt Billede ses en Advokat i Justitsministeriet gribe Telefonen og modtage Gre= vens Instruktion.)

Nærbilledet slutter, idet Grev Iseneck ringer af. Han staar et Øjeblik medHaanden paa Telefonen, stirrer fram for sig med et mørkt i31ik. Hananer intet godt af den verserende Sag. Billedet toner bort over i 148 Retssalen.

hvor Præsidenten har sluttet Oplæsningen af Klageskriftet og be= gynder Forhøret overFyrst Ulrich, der beviser sit Alibi ved at referere: (Billede 63)

l/ Salen hos Heddersdorfs, hvor han paa Baron Heddersdorfs

Forespørgsel om, hvorfor han dog gaar saa tidligt, viser paa sit Uhr (Dette ses altsammen i et glimtvist Billede) (Billede95)

2/ Sceneri i Logen hos Kroll, hvor Ulrich paa Forespørgsel om, hvorfor han kommer saa sent, atter viser sit Uhr. (Hele denne Scene ses ogsaa i et Glimtbillüde)

Han slutter med at bemærke, at han aldrig hemmeligt eller pad

nogen usædvanlig T id har 'besøgt Grevinde IsenecK.^)^

/( Forhøret afsluttes nu, og Dommerne rejser sig for at votere. Ulrich

taler med sin Defensor,

149

Voteringsværelset.

Dommerne træder derind. Voteringen begynder. Der er meget forskel= lige Meninger omSagen. Manskrider til Afstemning.

150

^forbillede af Ulrich

talende med sin Defensor Ulrich bliver pludselig distrait, stirrer frem for sig og ser:

Den natlige Scene, hvor han træder ind i Julianes Værelse og luk= ker Døren efter sig.

Billedet toner igen over i Nærbilledet. Ulrich stryger sig over Panden.

151

Voteringsværeiset.

Resultatet af Voteringen gøres op Med Præsidenten i Spidsen vender de alle tilbage til

152

hvor de indtager deres Pladser. De edssvornes Formand rejser sig nu, tager sit Papir og læser højt og tydeligt: »Ikkekkyldig!»

Et Øjeblik sænkerFyrsten sine Øjenlaag, men rører sig ikke af Plet=

ten, Saa bukkerhan dybt forDommerne og de Edssvorne og forlader

Salen sammenmed sin Defensor.

153

Grev Isenecjcs Arbe.idsv&relse

Han sidder ventende paaPomresultatet, lige ved Telefonen, som net= o$ ringer nu. Hangriber den spændt (I indskudt Billede ses den ju= stitsministerielle Embedsmand, der/refererer Dommenfor Grev Isenecid

Hanringer nu af. Fra Brystlomme^tager han nu Sazas Avis med den famøse Artikel, læser denne, ryAter paa Hovedet. Hanved ikke, hvad han skal tro, men han vil have/kl\r Besked Hantager Papir, dypper

Pennen i Blækhuset, stirrer ^runden\e frem for sig. Han søger Bre= vets Form. I \ Udenfor Domhuset.

.Bemitz gaar ogventer, da Ulrich oghans Advokat kommerud. Ber=

nitz iler dem i Møde, faar Resultatet at vide, trykker hjerteligt

Ulrichs Haand. De stiger alle ind i en Bil, somAdvokatenhar an= raabt, og kører bort.

155

Grey IsenecK ved sit Arbejdsbord. (Hærbillede)

Han s tirrer endnu noget uvist frem for sig, giver sig saa til at skrive følgende Brev:

Durchlauchtige Fyrste!

Jeg er bleven underrettet omResultatet af Dommen, men for Retten Kan en anklaget afgive en anden Forklaring end den, somhan, saafremt han et Gentleman, vilde af= give lige overfor en anden Gentleman... Jeg 3pørger der= for: "KanDe feive migDeres Ær esord paa, at De ijcke var

i mit Hus den Nat? KanDe ikke det, daudbeder jeg

migmeddelt, paa hvilken Tid i Eftermiddag De vil modtage et Par af mine Venner.

Imødeseende et hurtigt Svar, er jeg

Deres Durchlauchtigheds ærbødige Grev Albrecht l3eneck."

Grev Iseneck lægger Brevet i en Konvolut, ringer paa Tjeneren,

156

Udenfor Ulrichs BOIJK i Byen»

Bilen medUlrich, Advokaten ogBernitz standser. De tre Herrer springer ud Ulrich byder de to andre med sig op, De forsvinder alle tre ind i Huset. Bilen kører. Saa viser Grev Isenecks Tje= ner sig medBrevet til Ulrich, sammenligner Brevets og Husets Nummer, gaar derind.

157

Arbejdsværelse hos Ulrichr

Dehar netop faaet Tøjet af, og Ulrich byder demtage Plads og rækker Advokaten en Kasse med Cigarer, som denne efter at have forsynet sig, lader gaa videre til Bernitz. Ulrich er selv opta= get med fra et Vinskab at tage Whisky og Glas, da hans Tjener -uh^y^ mmtwatwii)11niijpmriiipai1'mt. Ulrich -mmwØGr Grev Isenecks Tjnnr,r, sal beder Bernitz ogAdvokaten undskylde sig et Øjeblik,

158

Forværelset,

gag, vir^v v^ri^ inaw,im-jrn e^f-j^ irtn +^ vryder <mm Brevet og læser det« Meget opmærksomt, synes det» Han gaafl?der efter hen til ut) lille Skrivebord isacssammmasmmt, sætter sig og skriver føl= gende:

Højvelbaarne Hr, Greve!

Jeg er hjemme h ele Eftermiddagen og er rede til at modtage anmeldte Besøg, naar det skal være

Deres Højvelbaarenheds ærbødigste Fyrst Ulrich TCngernheim.

Hvorpaa han lægger Brevet ien Kuvert, skriver Adressen udenpåa og giver det til &nw*m**m*# Tjene33*der bukkende fjerner sig.

Der er et mørkt Udtryk iUlrichs Ansigt, da han staar 1P***^IÄS.= >/äen han ligesom stryger det af sig, da han i*gqgMg*iuund\in W9*s*m&*mmm+m?*t**^ gaa 4M til Bernitz og Advokaten.

Text: Fyrstinde Alix, der nu i »vov onUge ikke har set sin Mand, beslutter sig til at overraske hamved næste Morgenmeget tidlig at køre til Hovedstaden og indfinde sig ideres Palæ der Mix.1,Værelse paa Kypsteift. (ZZif, Vij^/. KW^^^^ <£?^As£^

Alt flyder idet Alix er ifærd med at pakke enliile Haandkuffert .

Praktisk er åen ungeFyrstinde tikke. Hunmaahvert Øjeblik pakke om, menhun tager diet*med straalende Humør 7 » • l • «lllllll ^ £ 3 /

Heddersdorfs Salon.

Te xt: Baron Heddersdorf modtager Besøg af Grev Iseneck, der beder ham samt en af hans tilstedeværende Ven=

ner omat agere Sekundanter i enDuel, han (Iseneck) grundet paa en al vorlig Uoverensstemmelse skal have medFyrst Engernheim."

Heddersdorf sidder i Passiar med enVen, da Tjeneren melder

Grev Isenecic, der udbeder sig Heddersdorfs oghans Vens Assistance ved hans kommendeDuel medFyrst Ulrich. De søger først at mægle, menGrev Iseneck er ubønhørlig: Hanvil kæmpemedFyrst Ulrich!

Da tager de to andre Sagen ganske forretningsmæssigt: "Hvilket Vaaben Grev Iseneck har tænxt sig?" "Pistoler!" Heddersdorf har netop liggende to særligt ypperlige, somhan laaser opfra en Skuffe, præsenterende dem, som de ligger i det silkefprede Etui»

Greven prøver dem, finder demfortræffelige, aftaler forskelligt med de to Herrer. Alle tre fo rlader nu Stuen. Heddersdorf bærende paa Pistoletuiet, der fremtræder som enMahognikasse medMetalbe= slag. GennemDøren, somHeddersdorf lader staa aaben, ser man Tje= neren hjælpe dem Tøjet paa.

MA 2 Yo

Udenfor Heddersdorfs Palæ

skill es de tre Herrer. Iseneck gaar hjemad. De to andru til Fyrst Ulrich/ UlricJas, Arbejdsværelse.

Han, Bernitz ogAdvokaten sidder i dyb Passiar ^asÉ^&BHMMsfe?, da Tjeneren melder Baron Heddersdorf og Isenecks anden Sekundant Herrerne hilser hinanden paa den venligste Maade, kender alle hvei= andre. Ulrich beder demsætte sig og spørger, hvad der skaffer ham Æren af deres Besøg. Defremfører Aarsagen, ogUlrich er enigmed Grev Iseneck i, at "Uoverensstemmelserne" kunkan bilægges ved VaaF aii

ben. Hanbeder Bernitz ogAdvokaten være sine Sekundanter, hvil" ket de gaa Ind paa. Med en venlig Hilsen til Heddersdorf og hans

Ventrækker Ulrich sig saa tilbage, overladende til sine Sekundanter at aftale det nærmere. Heddersdorf tager sine to Pistoler frem.

Bernitz undersøger demnøje, hvorefter alle Herrerne forlader Ul= richs Husfor hver far sig at faa Arrangementet til Duellen næste Morgen i Stand. Ulrich, der atter har vist sig, hilser dem venligt. Dade er gamet, gaar han hen til et Fotografi, som 3taar paa Arbejds= borde t, et Billede af Alix, tager let mellem begge sine Hænder og ser længe paa det (dette 3es i Nærbillede) saa sætter han det fra sig med et dybt Suk, sætter sig ved Arbejdsbordet og giver sig til at 3krive...

Iflæste Jilo rgen•

Pladsen, hvor Duellen skal finde Sted« Det er en aaben, firkantet

Plads in<ie i en Park Ejeren har ladet den indrette til Lawn-Ten= nis. Den er paa alle Sider omgivet af bladløse Træer« Den triste, graa Dag er lige brudt frem. Grev Isenecks Vognkommer kørende først, de tre Herrer og LægenLohausen stiger ud.De nærmer sig Duelpladsen, daFyrst Ulrichs Vognviser sig, ogFyrsten, hans to Venner ogLæ= gen stiger ud af den Grev Is eneck oghans to Sekundanter er nu naaet ind paa Duelpladsen og staar afventende. Lidt efter passerer Ulrich oghans Venner dem. Alle Herrerne tager i Tavshed Hatten af fo r hverandre. Grev Iseneck ogUlrich har langsomt - hver til sin Side - fjernet sig fra læge -og Sekundantgrupperne. Sekundan= terne trækker nu Lod, ogLodtrækningen bestemmer, at Baron Hedders= dorf skal lede Duellen, mensModpartens ældste Sekundant, Advokaten, skal assistere ham. Duellanternes Pladser, der har de 3amme

Betingelser medHensyn til Lys ogOmgivelser, bliver valgt i Mid= ten med enAfstand af 15 Skridt... Ulrich og Grev Iseneck ser til= syneladende roligt til.

Foran Slottet Kypstein*

Vognen kører frem, ogAlix viser sig, fulgt af Kammorjomfpuun, der 'S

hcprp-r ]nerifiea i iii ft tø^nrV^^r* Tjeneren aabner Vogndøren for Aiix, \S der glad springer op i Vognen, Kammer^oiirfIUmil-æieicur Ilaamlkufforton op til ICUQIEOJSI» Vognen 3ætter sig i Bevægelse. Alix vinker venligt

Farvel til TjCnootofoikone»^^

Duelpladsen.

De to Modstandere kaster deres Overfrakker og afleverer de faste

Ting i Lommen (Ur, Portemonnai,Brevtasker, Knive Nøgler etc.) Ul= rich tager et Brev op af sin venstre Brystlomme og vil aflevere

det. Da det bliver fortalt ham, at dette er unødvendigt,putter han det atter i Lommen ogknapper sin "Frakke. (Nærbillede af Scenen medBrevet). Heddersdorf henvender sig derefter til Greven og Ul= rich, der begge nikker paa hans Forespørgsel, omde er beredte.

Duellanterne indtager deres Pladser. Hangiver demPistolerne, og de stilles op medRyggen til hinanden. Der bliver et Sekunds uhyg= gelige Stilhed. Heddersdorf hæver nu Haanden, kommanderer: "Skyd!"

Duellanterne vender sig og spænder Pistolerne. Hanerne knækker næsten paa 3ammeTid Greven hæver langsomt sin Der hersker en frygtelig Stilhed. Sekundanterne staa ubevægelige som Statuer. Det varer et Par Sekunder. Saa lyder der et Knald, og der flyver en lille Røgsky opfra Grev Isenecks Pistol. Han sænker den. MenUl=

rich sænker den endnu hurtigere. Hans Haand med Pistolen falder.

Wo"

Foran ."Fyrst Ulricns Bolia i Byen.

Alix kommerirrende. Vognen standser. Hunspringer glaa ud og stir= rer op til de tommeVinduer,oa fa-ir oaa Uaanrttaoiiun af Kuokoii;—4«H*

K^n-ir >>**•+ Skynder sig ind i Huset^sL-Æ-»-». ^ ^-*^-<-~*-^^ ^-^^_^_^<_

Duelpladsen.

Ulrich bevæger sig lidt. Nuvakler han og styrter baglæns ompaa denfugtige Jord. Pistolen falder ud af hans Haand. Nærbillede, hvor de to Læger bestyrtede iler til. Deriver hans Prakke og Vest op, river Skjorten i Stykker Der er en rød Plet paa venstre Side af den* Derflyder ganske lang3omt noget lyserødt Blod ud af Saa= ret. Lohausen lægger sit Øre til hans Bryst, den anden Læge tager hans Puls. Der er ingen Smerte i Ulrichs Ansigt. Det har et roligt, fredeligt, smilende Udtryk.

Ulrichs Arbejdsværelse.

Alix staar, endnumedTøjet paa ogmodtager denne Besked af Ulrichs Tjener:

Text: "Fyrsten tog herfra for en TimesTid siden, hanmaa snart være her igen."

Huner lidt modfalden, menBevidstheden om, at hun sn art faar ham at se, gør hende atter glad. Hunafskediger Tjeneren, tager Over= tøjet af, 3miler 3kælmsk: Hunskal rigtignok ordentlig overraske ham, naar han kommerhjem. ..

De to Læger ser bedrøvet forstaaende paa hinanden. Alt er forbi.

Livet er udslukt. Stiv ogubevægelig ogmed bortvendt Ansigt staar Greven ved Siden af sine Sekundanter Alt Blodet er veget fra hans Ansigt. Hanholder stadig det dødbringende Vaaben i sin knyttede Haand. Der er noget forfærdeligt ved ham. Dahanhører, at Fyrsten er dø d, lader han Pistolen falde, oghan blotter sit graa Hovede.

De to Seicundanter tager hamunder Armen. Planstøtter sig tungt paa demog lader sig villieløst føre afsted. I Nærbillede ses Greven vakle op i Vognen, hvor ogsaa hans to Sekundanter tager Plads. Han støtter sig dødtræt imodHyndet og skjuler pludselig Ansigtet i si= ne Hænder. De to andre 3er diskret til Siden. Billedet toner bort over i Duelpladsen„

paa hvilken Bernitz lader Ulrichs Vognkøre frem. Kuskenhar Besvær med at holde Styr paaHestene. Nuløfter lægerne og Sekundanterne Ulrich3 Lig op i Vognen. Nærbillede af Allx. der noget utaalmodigt har aabnet et Vindue og stirrer ned ad den vaade og triste Gade. Nu ser hun Ulrichs Vognkommekørende hen imod Palæet. Hunfølger denmedBlikket, indtil denholder udenfor Husets Port. Saa lukker hun glad Vinduet... skynder sig skælmsk hen bag en Skærm, gemmer Sig for at overraske ham.

HT *»

Vestibulen hos Ulrich•

En Tjener lukker op. Bernitz og Lohausen lægger assisteret af Ku= sken, Liget af Ulrich paa et lavt Bord. Tjenestefolkene ser

ede til« Sideværelset.

hvor Alix, da hun hører Støjen uden at høre hans kendte Skridt nærme sig Værelset, kommer frem fra Skærmen og staar lyttende et Øjeblik. Hun kan ikke forstaa, hvad der foregaar derude og nærmer sig Døren, lægger sin Haand paa dens Haandtag.

Vestibulen.

Pludselig aabnes Døren ind til Ulrichs Arbejdsværelse, og Alix staar i Døraabningen (Nærbillede)ligesom forstenet. Hun støtter sig til Dørstolpen, aabner Mundenog stirrer hen paa Liget, vak= ler hen imod det og kaster sig hulkende ned over det, kyssende dets Læber og Pande, grædende, stadig grædende. Dafaar hun Øje paa de andre, "Ladmig være alene" beder hun, og de forlader Vestibulen i Taushed. Nu griber hunhans Haand, der hænger slapt ned, ligesom for at varme den, bedækK^r den saa medKys og Taarer, gemmer sig ind til ham, men da hun ser op, græder hun ikke mere, samier alle sine Kræfter for at være standhaftig. Hunknapper hans .Frakke op og blotter hans Bryst, dækker det atter til og opdager saa noget hvidt i Frakkens Sidelomme. Det er et Brev. (Nærbillede af Brevet i hendes skælvende Haand. "Til Alix" staar der paa Kuverten, og der er et skarpt, rundt Hul i Bre vet. Kuglen er gaaet igennem det)Vak= lende slæber hun sig hen til en Stol og læser: Min inderligt elskede Alix!

Hvis jeg ikke mere kan 3ige det til dig, vil jeg i alt

Fald skrive det: at jeg aldrig har elsket nogen anden end dig. Mit Hjerte har tilhørt dig fra det første øjeblik, og

min sidste Tanke, mit Hjertes sidste Slag tilhører dig alene.,,..

DenKvinde, medhvem jeg i ungdommeligt Letsind begik enBrøde, har tilgivet mig. Læsvedlagte Blad, 30mdu selv har skrevet...• og vær tapper!

Din Ulrich.

Kuglen har revet et Par Ordud af Brevet. Det vedlagte Brev inde= holder de Ord, somden syge Juliane for nogle Maaneder siden dik= terede Alix:

"Vort Mellemværende er afgjort og Gældsbeviset sønderrevet."

Alix lægger sit Hoved i sin Armoggræder stille. Billedet toner bort. t

Kogle Dage senere. L v

Text: Fyrst Ulriche Lig føres til Slottet Kypstein og bisæt= tes i FamiliebegraveIsen der.

Gade.

Et Sørgetog af uoverskuelig Længde fylder Gaden. Foran Ligvognen, paa hvilken Ulrichs Kiste staar helt bedækket med Blomster, gaar et militært Orkester og spiller enKoral. I den første Vogn af den lange Vognrække sidder Alix og hendes Fader, (Nærbillede) Hun er uhyggelig bleg ogubevægelig somenMarmorstatue. Hun tænker paa den afdødes Bøn omat være tapper.... Ligtoget snegler sig afsted.

ET?

Cabinet hos Juliane.

Hun, der næsten er sløv for alle Indtryk fra Omverdenen, og hvis

Aand er fuldstændig formørket, hat denne Dag ladet Døren og Vin= duerne ud til Parken aabne paa vid Gab. Hun vil have Sol. Hun har lagt et Shawl over Knæene og knipler saa hurtigt 3om hun kan med

sine klamme smaa Fingre» Pludselig lytter hun, Det er Musik, "Hvad er det for Musik?"spørger hun Sj^geplej u-rsken, der staar henne i Dør= aabningen:

Text: Det er Fyrst Ulrich Engernheim, der bliver begravet.» Juliane ser paa hende med sine sløve øjne og lader langsomt Knip= lepindene falde uden at forstaa hende, Sygeplejersken gaar.

"Fyrst Ulrich,•»"gentager Juliane og betænker sig og smiler paa en sælsom Maade, tager saa atter Kniplepindene, arbejder hurtigt og synger

Text: ..puis donne la mort al ' - og idømmer hjerteløst Bøden

Adultere fatal. til Ægteskabsbryderen :Dødea. Hun har valgt en lystig Melodi dertil, og hun synger uden at se op fra sin Pude... Nero, der lig ger i en Krog, rejser sig langsomt, rakker sig og ser sig forundret omkring, nærmer sig saa langsomt sin Hersicerinde. Sang er en ukendt og ubehagelig Støj for ham. Han hæver Hovedet og giver sig til at hyle. "Rolig, Nero, stille!" faa= ber Juliane, og den Tone, i hvilken hun raaber til Hunden, minder hende om noget i Fortiden. Men det maa være mange, mange Aar siden... hun grunder forgæves... Mend Koralen ude fra Ligtoget dør hen, ud i det fjerne