20 aars forsknings i verdensklasse

Page 14

tillykke til Danmark og til fonden Af Lars B. Goldschmidt Direktør, DI – Organisation for erhvervslivet

Det var et fremsynet Folketing, der tilbage i 1991 traf beslutningen om etablering af Danmarks Grundforskningsfond. Om tinget allerede den gang havde forestillet sig, at vi i dag kan se tilbage på en fond, der har skabt så banebrydende resultater til gavn for det danske samfund, er naturligvis svært at vide.

Når det gælder tiltrækning af private forskningsinvesteringer til Danmark, er stærke offentlige forskningsmiljøer på områder med relevans for erhvervslivet blandt de mest centrale faktorer. Her spiller Grundforskningsfondens centre med det høje forskningsniveau også en væsentlig rolle.

Men i dag står det klart, at Folketinget med beslutningen skabte en institution i det danske forskningssystem, som vedblivende har medvirket til at løfte dansk forskning til højeste internationale niveau. Og som her 20 år senere vel står stærkere end nogensinde.

Centers of Excellence har tillige med det høje ambitionsniveau haft en stærk afsmittende effekt på dansk forskning i øvrigt – ikke mindst ved, at det i Danmark ses som noget nær det ultimative ridderslag at få bevilliget et grundforskningscenter. Et Grundforskningscenter er en klar personlig anerkendelse for den forskningsleder, der sættes i spidsen for det, men også for det forskningsmiljø forskeren er en del af.

Særligt centralt for fondens virke står den imponerende liste over Centers of Excellence og ikke mindst de forskningsledere, der har tegnet centrene. Rækken af centerledere viser med al tydelighed, at fonden med sine evner til at spotte de excellente forskere og ved at sætte barren højt for forskningen har været og er en meget vigtig trædesten for en lang række af de forskere, der i dag udmærker sig ved at være globalt førende på sit forskningsområde.

SIDE 14–15

DI ser således Danmarks Grundforskningsfond som en af grundpillerne i det forskningsfinansierende system i Danmark.


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.