20 aars forsknings i verdensklasse

16 17 18 19 20

책rs forskning i verdensklasse

Danmarks Grundforskningsfond

excellence tillid gennemsigtighed Danmarks Grundforskningsfond har tre overordnede kerneværdier: Excellence er et begreb, der skal gennemstrømme hele organisationen.

Tillid fremmer kreativ forskning. Derfor er det fondens filosofi, at centerlederne skal have betydelig frihed til at forvalte de store og fleksible bevillinger, de har til deres rådighed.

Gennemsigtighed, retfærdighed og kvalitet er nøgleord i bedømmelsesproceduren. Det er helt afgørende, at forskningsmiljøerne har tillid til bestyrelsens integritet og til de bedømmelses- og udvælgelsesprocesser, fonden anvender.

20

책rs forskning i verdensklasse

Danmarks Grundforskningsfond

20 책rs forskning i verdensklasse

Danmarks Grundforskningsfond

indhold

6

Forord ved Klaus Bock og Thomas Sinkjær

10

De første skridt af Peder Olesen Larsen

12

En ny tid indvarsles af Jens Oddershede

14

Tillykke til Danmark og til fonden af Lars B. Goldschmidt

16

Forskning för vetenskapliga genombrott af Gunnar Öquist

20

Fondens formue og finansieringsgrundlag

22

Centers of Excellence – plads til visioner

30

Forskning der gør en forskel

32

De har løftet biokemien ind i en ny epoke

34

Centers of Excellence - for og på tværs af alle

36

Respekt og ydmyghed

40

Selvet i centrum

44

Brændende engagement i indlandsis og klima

46

Forskeruddannelse – en investering i fremtiden

48

Muskeltroldmanden og hans mange lærlinge

50

Kommercialisering og anvendelse

52

Nyskabelser kommer af faglig frihed og vovemod

54

Internationalisering giver udsyn og adgang

56

Samarbejde på tværs af landegrænser

58

Internationalisering er et ”must”

forord

I år er det 20 år siden, at et fremsynet Folketing og regering oprettede Danmarks Grundforskningsfond og dermed gav dansk forskning en fantastisk gave, der indtil nu har ført til støtte af fremragende forskning for over fem milliarder kroner.

Ved denne lejlighed ser vi tilbage på, hvilken forskel 20 år med Danmarks Grundforskningsfond har gjort, hvilke værdier fonden hviler på og nogle af de resultater, den har været med til at skabe.

Vi har bedt en række personer om at levere et bidrag til publikationen, hvor de enten giver udtryk for deres syn på fonden, eller som Peder Olesen Larsen, fondens første formand og direktør, fortæller historien om fondens tilblivelse og de grundlæggende principper, en visionær bestyrelse lagde allerede fra starten. Jens Oddershede, der fra universitetsverden har haft lejlighed til at følge fondens virke gennem alle årene, giver sit syn på, hvilken forskel fonden har gjort. Lars Goldschmidt fra Dansk Industri reflekterer over den rolle, han ser, fonden spiller i det forskningsfinansierende landskab. Endelig har vi også bedt en af ’vore egne’, bestyrelsesmedlem Gunnar Öquist, om at vurdere hvordan man bedst støtter gennembrudsforskning.

Som nuværende direktør og bestyrelsesformand er vi imponerede, når vi kigger tilbage på fondens resultater. Vi står på skuldrene af tidligere bestyrelsers kloge valg, både hvad angår den forskning, de har støttet og i forhold til de spor, de har lagt fra begyndelsen. Det gælder de helt overordnede principper og værdier om at støtte fremragende forskning med store, langsigtede og fleksible bevillinger. Om at skabe optimale rammer og forskningsmiljøer på tværs af fag og generationer i samspil med forskere i og fra hele verden. Men først og fremmest handler det om at turde støtte også den uforudsigelige forskning, der er med til at levere morgendagens gennembrud.

SIDE 6–7

Det kræver både visioner og mod at forfølge den uforudsigelige forskning. Det kræver det af forskerne, af fonden og af de politikere, der skaber rammerne for fondens virke.

Vi er stolte af de principper om tillid, gennemsigtighed og excellence, der kendetegner fondens ansøgningsbehandling. En bevilling fra Danmarks Grundforskningsfond kan have en enorm indflydelse både på den enkeltes karriere, men også på et helt forskningsområdes udvikling. Derfor er det afgørende, at der kan fæstes lid til fondens procedurer. Vi har valgt en model, der bygger på en meget høj grad af transparens og åbenhed. I en international sammenhæng er det enestående, og vi håber, at fonden med tiden også vil blive en international rollemodel på dette område.

Det kræver visioner og mod at forfølge nyskabende ideer, der kan føre til videnskabelige gennembrud. Det kræver stort mod af de forskere, der skal gå ad nye veje, og det kræver en høj grad af tillid fra de fonde, der skal turde finansiere den uforudsigelige forskning. Men det er helt afgørende at kunne udvise et sådant mod. Det er de store visioner og nye gennembrud, der bringer videnskaben og verden videre og leverer det grundlag, som fremtidige opdagelser og teknologier skal tage afsæt i. Det er imidlertid ikke alene for at kunne høste langt ude i fremtiden, at der skal investeres. Allerede inden for centrenes bevillingsperioder ser fonden resultater, der gør en forskel både for videnskaben og for måden, vi lever og tænker på.På siderne 32-59 er der med historier fra en række forskellige centre givet eksempler herpå.

I det hele taget er det tydeligt, at centrene sætter nogle solide spor og er med til at synligøre dansk forskning. Således stammer hele 20 pct. af alle danske bidrag i tidsskrifterne Science og Nature fra DG-centre, og der stod også DG-centre bag hver sjette patentansøgning i 2010. Det er udtryk for, at Danmarks Grundforskningsfond med sin Centers of Excellence strategi har udviklet et virkemiddel, der virker og gør en forskel. Det er vores håb, at fonden kan blive ved med at spille en afgørende rolle i det danske forskningsfinansierende system også de næste 20 år.

Klaus Bock Bestyrelsesformand i Danmarks Grundforskningsfond siden 2004 Professor og tidl. forskningsdirektør for Carlsberg A/S Klaus Bock spiller en nøglerolle i en lang række danske og internationale forskningsorganisationer og er bl.a. næstformand i Højteknologifonden og medlem af the Standing Selection Committee for den canadiske regerings Network of Centers of Excellence program.

Thomas Sinkjær Direktør i Danmarks Grundforskningsfond siden 2007 Professor og tidl. leder af grundforskningscentret Center for Sansemotorisk Interaktion (SMI), Aalborg Universitet.

Thomas Sinkjær bestrider en lang række tillidserhverv både i danske og udenlandske forskningsorganisationer mv. og har modtaget en række anerkendende priser for sin forskning.

Fremragende forskning – et fundament for fremtiden

Klimaforandringer, energi- og fødevarekriser, store sygdomme og nye epidemier er bare nogle af de udfordringer, verden står over for i dag. Og fremtiden byder givetvis både på flere udfordringer, men også på nye svar og muligheder. Mange af disse svar og muligheder vil komme fra grundforskningen og sikkert også fra forskningsområder, man ikke kan forestille sig i dag. For at forberede sig bedst muligt på fremtidige behov, er det afgørende at have en markant finansieringsstreng, der muliggør grundlagsskabende forskning, og som vover at finansiere også den uforudsigelige forskning og de store ideer.

Det er fondens opfattelse, at samfundet kommer længst – også i forhold til de store udfordringer – hvis vi tør tro på, at gode forskere ikke har noget ønske om at spilde deres tid eller talent på noget ligegyldigt, men at de har et ønske om at bidrage med ny viden, der kan bringe verden videre.

Fra venstre ses: Gunnar Öquist (Sverige), Birte Svensson (Danmark), Bo Ernø Honoré (USA), Klaus Bock (Danmark), Eivind Hiis Hauge (Norge), Kirsten Hastrup (Danmark), Mogens Nielsen (Danmark), Pirjo Nuutila (Finland), Jörn Thiede (Tyskland)

Forskningsideer skal være ambitiøse, originale og dristige.

Man skal have modet til at gå ad uprøvede veje også selv om nogle af disse viser sig at være blindgyder.

de første skridt Af Peder Olesen Larsen, Direktør og bestyrelsesformand for Danmarks Grundforskningsfond 1991-1998

En lørdag eftermiddag i oktober 1990 blev jeg ringet op af Inge Thygesen, departementschef i Undervisningsministeriet og min foresatte. Inge Thygesen startede med at spørge, om jeg sad ned. Det gjorde jeg så ikke, men selvom jeg ikke fik en direkte ordre, tænkte jeg, at det nok var bedst at jeg satte mig ned.

Jeg fik så at vide, at der med Finansministeriets velsignelse skulle udarbejdes et lovforslag for en forskningsfond med en kapital på 2 milliarder, og at lovforslaget passende kunne være færdigt i næste uge. Min første tanke var, at hvis der kom så mange penge til forskningen, skulle de bruges fornuftigt. Min anden tanke var, at der var tale om en mistillidserklæring til universiteterne og forskningsrådene.

Finansministeriet frygtede, at hvis universiteterne fik pengene, ville de forsvinde uden spor, og at hvis forskningsrådene fik pengene, ville de blive smurt for tyndt ud.

Den 6. juni 1991 blev loven om Danmarks Grundforskningsfond vedtaget i Folketinget.

SIDE 10–11

Den 6. juni 1991 blev loven om Danmarks Grundforskningsfond vedtaget i Folketinget med stemmer fra alle partier undtagen Fremskridtspartiet. Bestyrelsen blev udpeget en af de første dage i september 1991 De to milliarder blev overført til den nye fond den 15. oktober 1991. Søndag den 20. oktober blev det første bestyrelsesmøde holdt på Schæffergården i Gentofte, og en af de første dage i 1992 blev der indkaldt forslag fra forskningsverdenen.

Inden fristens udløb en af de første dage i maj modtog vi 350 5-siders forslag. Vi valgte at gå videre med ca. 60 forslag og bad om egentlige ansøgninger på op til 25 sider. Disse forslag blev sendt til fagfællebedømmelse hos forskere fra hele verden. Den faglige bedømmelse blev adskilt fra beslutningerne, som bestyrelsen alene havde ansvaret for, men bedømmelserne gjorde det muligt for alle bestyrelsesmedlemmer at deltage i diskussionen af alle forslag og tage selvstændig stilling.

Vore grundlæggende principper var:

• • • • • •

at der skete noget i dansk forskning, som ikke ellers ville være sket at der skulle gives store bevillinger at modtagerne af bevillingerne både skulle være gode forskere og gode forskningsledere at vi skulle betale det nødvendige beløb til at gennemføre den forskningsplan, som modtagerne forpligtede sig på at der ikke måtte være delfinansiering (når to eller flere giver bevillinger til det samme, er der en tendens til, at ingen af parterne føler det nødvendigt at følge med i, hvordan det går) at der skulle gives rammebevillinger med stor dispositionsfrihed.

I maj 1993 valgte vi at gå videre med 23 forslag, og det første forskningscenter startede den 1. september 2003. Vi lagde fra starten vægt på aktiv opfølgning af bevillingerne og på forskeruddannelse og formidling.

Vi prøvede at holde bureaukratiet nede. Det fortæller de 5 og 25 sider om. Telefonen i fonden skulle tages senest anden gang, den ringede. Vi holdt administrationsudgifterne langt under 3 pct., og deri var medtaget udgifterne til administrationen af fondens økonomi.

Hvis det er gået godt (og det skal jeg ikke bestemme), er der fire grunde dertil: • En uafhængig bestyrelse uden andre ”kasketter”.

Heraf to udlandsdanskere i bestyrelsen.

• Bestyrelsesmedlemmer, som alle havde integritet, engagement og viden om dansk forskning.

• Ingen kvotetænkning. Ingen fagområder eller institutioner skulle have en bestemt del af kagen.

• Først og fremmest: En lang række fremragende danske forskere.

Peder Olesen Larsen Tidl. professor i organisk kemi ved Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole.

Leder af Undervisningsministeriets forskningsdirektorat fra 1988-1991.

Danmarks Grundforskningsfonds første direktør og bestyrelsesformand i perioden 1991-98.

en ny tid indvarsles Af Jens Oddershede, Rektor ved Syddansk Universitet og formand for Rektorkollegiet

Fagligt har Danmarks Grundforskningsfond betydet et løft til dansk forskning. Det har været en gulerod for de bedste danske forskere, og det har også medvirket til at tiltrække gode udenlandske forskere til Danmark, alt sammen noget der har bidraget til det faktum, at dansk forskning målt på citationer per artikel hører til blandt de tre bedste i verden.

Med dannelsen af Danmarks Grundforskningsfond for 20 år siden blev der indvarslet en ny tid i dansk forskningsfinansiering. Store bevillinger, fokus på forskningslederens merit, international bedømmelse af alle ansøgninger i sidste runde, forhandlinger med værtsinstitutionen og op til 10 års bevillingshorisont, hvis man slap igennem nåleøjet. Hver for sig kunne man godt finde enkelte af disse elementer i andre forskningsfinansieringsprogrammer for 20 år siden, men intet andet program, havde dem alle. Det ser anderledes ud i dag, takket være bl.a. den lære, vi har draget af de gode erfaringer med Danmarks Grundforskningsfond.

Også finansieringen af Danmarks Grundforskningsfond var enestående. Salget af et statsligt selskab – Livsanstalten for Livsforsikring – gav det provenu, som i ubeskåret form gik til at fremme enestående grundforskning i Danmark. Det var en meget fremsynet handling, som man godt kunne gentage igen.

SIDE 12–13

Indledningsvist var universitetsledelserne nok lidt afventende i forhold til dette nye instrument i forskningsfinansieringen. Ville de store bevillinger skævvride institutionernes egne prioriteringer? Hvordan ville forskningslederne med en grundforskningsbevilling i ryggen agere i forhold til kolleger, som rådede over væsentlig færre midler? Efter en indledende proces, hvor vi alle skulle lære at agere i den nye virkelighed, er det min opfattelse, at disse bekymringer ikke længere eksisterer. I stedet har universiteterne kunnet drage fordel af at inddrage eksistensen af Danmarks Grundforskningsfond i vores egen prioritering, og medarbejderne har sandet det gamle ordsprog om, at ”når det regner på præsten, så drypper det på degnen”.

Danmarks Grundforskningsfond var en kærkommen fornyelse, som efterfølgende har vist sin berettigelse.

Danmarks Grundforskningsfond var en kærkommen fornyelse, som efterfølgende har vist sin berettigelse.

Det er mig en stor glæde at kunne ønske Fonden tillykke på 20 års dagen. Jeg har personligt haft den glæde at kunne følge dens udvikling i alle 20 år, først som dekan og efterfølgende som rektor. Forskning skal være elitær, og Danmarks Grundforskningsfond har været et vigtigt bidrag til, at dette også gælder dansk grundforskning.

Jeg håber, at de, der fremover har ansvaret for dansk forskningsfinansiering, også vil forstå værdien for dansk forskning af Danmarks Grundforskningsfonds fortsatte eksistens og derfor vil sikre, at fonden i mange år fremover fortsat vil være en vigtig del af det danske forskningsfinansieringssystem.

Jens Oddershede Har i hele fondens levetid været en central aktør fra universitetsverdenen. Han har siden 2001 været rektor for Syddansk Universitet, og var i perioden 1992-2001 dekan for det Naturvidenskabelige fakultet ved samme universitet. Siden 2005 har han været formand for Rektorkollegiet, som han også var næstformand for fra 2002-2005.

tillykke til Danmark og til fonden Af Lars B. Goldschmidt Direktør, DI – Organisation for erhvervslivet

Det var et fremsynet Folketing, der tilbage i 1991 traf beslutningen om etablering af Danmarks Grundforskningsfond. Om tinget allerede den gang havde forestillet sig, at vi i dag kan se tilbage på en fond, der har skabt så banebrydende resultater til gavn for det danske samfund, er naturligvis svært at vide.

Når det gælder tiltrækning af private forskningsinvesteringer til Danmark, er stærke offentlige forskningsmiljøer på områder med relevans for erhvervslivet blandt de mest centrale faktorer. Her spiller Grundforskningsfondens centre med det høje forskningsniveau også en væsentlig rolle.

Men i dag står det klart, at Folketinget med beslutningen skabte en institution i det danske forskningssystem, som vedblivende har medvirket til at løfte dansk forskning til højeste internationale niveau. Og som her 20 år senere vel står stærkere end nogensinde.

Centers of Excellence har tillige med det høje ambitionsniveau haft en stærk afsmittende effekt på dansk forskning i øvrigt – ikke mindst ved, at det i Danmark ses som noget nær det ultimative ridderslag at få bevilliget et grundforskningscenter. Et Grundforskningscenter er en klar personlig anerkendelse for den forskningsleder, der sættes i spidsen for det, men også for det forskningsmiljø forskeren er en del af.

Særligt centralt for fondens virke står den imponerende liste over Centers of Excellence og ikke mindst de forskningsledere, der har tegnet centrene. Rækken af centerledere viser med al tydelighed, at fonden med sine evner til at spotte de excellente forskere og ved at sætte barren højt for forskningen har været og er en meget vigtig trædesten for en lang række af de forskere, der i dag udmærker sig ved at være globalt førende på sit forskningsområde.

SIDE 14–15

DI ser således Danmarks Grundforskningsfond som en af grundpillerne i det forskningsfinansierende system i Danmark.

DI ser således Danmarks Grundforskningsfond som en af grundpillerne i det forskningsfinansierende system i Danmark.

Med det klare fokus på den langsigtede frontforskning udgør Danmarks Grundforskningsfond sammen med indsatsen i regi af Højteknologifonden, Det Strategiske Forskningsråd, Det Frie Forskningsråd og Rådet for Teknologi og Innovation et samlet system med den rette balance mellem støtte til forskning, hvor den forventede tid til anvendelse i dansk erhvervsliv har et længere henholdsvis kortere perspektiv. Og som samlet set skaber de forskningsmæssige nybrud og den innovation, vi i Danmark skal bygge fremtidens velstand og velfærd på.

Det er derfor helt på sin plads med et stort tillykke med de første 20 år.

Bliv ved med at hæve ambitionen for den forskning, der støttes, bliv ved med at spotte de største danske talenter og forskningsledere, bliv endnu bedre til at tiltrække internationale topforskere til Danmark, og fortsæt med at udvikle de fælles internationale forskningscentre, som de dansk-kinesiske centre er gode eksempler på.

Danmark og dansk erhvervsliv får om muligt endnu mere brug for det i de kommende 20 år, hvis vi skal klare os i den stærkt stigende internationale konkurrence om topforskerne og naturligvis de resultater, de skaber og de forskere og kandidater, de uddanner.

Lars Goldschmidt Lars B. Goldschmidt er direktør i DI. Han er herudover adj. Professor ved Copenhagen Business School og Danmarks Tekniske Universitet. Som formand og medlem af en række råd har han gennem en årrække markeret sig som en central aktør på forskningsområdet.

Forskning för vetenskapliga genombrott Af Gunnar Öquist Bestyrelsesmedlem Danmarks Grundforskningsfond

Internationellt sett styrs forskningen alltmera mot mål som bedöms som strategiska sett i ljuset av nationers intressen. Dessa så kallade strategiska områden visar stora likheter världen över, de rekryterar stora grupper av forskare, konkurrensen är hög och miljöerna måste löpande uppvisa en hög produktivitet för att inte finansieringen till forskargrupperna skall upphöra. Detta resulterar i en bra men inte alltför riskfylld forskning inom ramen för dagens vetenskapliga paradigm. Dessa forskningsmiljöer, även om de är produktiva, står därför vanligtvis inte för den förnyelse som ligger i vad vi kallar vetenskapliga genombrott och som öppnar för de oförutsedda möjligheterna, ofta med stor konsekvensrikedom och stort internationellt genomslag. Med andra ord, sådana forskningsgenombrott som belönas med betydande internationella priser, exempelvis Nobelpriset.

För att med rationella metoder möta dagens globala utmaningar behöver vi mera av genombrottsforskning.

SIDE 16–17

Därför är det så glädjande att DG särskilt uppmärksammar de villkor som krävs för att öka forskningens potential att leda till verkliga genombrott. Uppgiften för styrelsen är att identifiera de mest kompetenta forskarna med de mest nyskapande idéerna oavsett område. Förnyelse genom mobilitet och interaktion över disciplingränser är centrala element och därför uppmuntras centerledarna att rekrytera komplementära kompetenser både nationellt och internationellt.

Utbyte med de mest framgångsrika veten-skapsmiljöerna i världen uppmuntras på olika sätt. Till detta kan läggas att eftersom finansieringen också är relativt långsiktig så blir det möjligt för centra att anta större vetenskapliga utmaningar med risk att misslyckas men med potential att resultera i vetenskapliga genombrott.

Arbetet i styrelsen är bland de mest positiva erfarenheter som jag har gjort i mitt professionella arbete, nationellt och internationellt, med forskningsfrågor i allmänhet och med forskningsfinansiering i synnerhet.

Jag vill i detta sammanhang också lyfta fram betydelsen av samverkan mellan DG och värduniversiteten. Samarbetet gör det möjligt för universiteten att kraftfullt satsa på sina starkaste forskare med potential att erhålla ett långsiktigt anslag från DG. Därigenom blir DG en viktig aktör som universiteten kan använda för att utveckla sina profilområden.

I dag kan vi se en positiv utveckling av dansk forskning på nivån genombrottsforskning som i bibliometriska analyser klassificeras som ”high impact research”. Det skulle förvåna mig om inte denna positiva utveckling till en betydande del kan tillskrivas resultatet av DG´s 20-åriga arbete. Frågan borde analyseras närmare.

Gunnar Öquist Gunnar Öquist er professor emeritus i vækstfysiologi ved Umeå Universitet med fotosyntese som sit forskningsområde. Han er klassificeret som “Highly Cited Researcher” (ISI) i WOS. Professor Öquist har været generalsekretær for Sveriges Naturvetenskapliga Forskningsråd, og har siddet i bestyrelsen for en række europæiske forskningsorgani-sationer. I perioden 2003-2010 bestred han posten som generalsekretær for Kung. Vetenskapsakademien i Stockholm og fik i den forbindelse et dybt indblik i arbejdet med at udvælge Nobelprismodtagere. Han har stor indsigt i de kvalitetskriterier, der karakteriserer banebrydende forskning.

Gunnar Öquist var medlem af det internationale panel, der evaluerede Danmarks Grundforskningsfond i 2003. Han har siden 2005 været medlem af fondens bestyrelse.

Folkene bag fonden

Danmarks Grundforskningsfonds succes hviler i meget stor grad på de kræfter, der skabte fonden og sikrede, at den kom godt fra start. Uden et fremsynet Folketing og regering samt en visionær bestyrelse med mod til at skabe en fond, der kunne uddele store bevillinger uden at skele til andet end videnskabelig excellence, havde dansk forskning næppe klaret sig så godt internationalt i dag, som tilfældet er.

Her er listet nogle af de personer, der har været med til at forme og udvikle Danmarks Grundforskningsfond de sidste 20 år.

Centerledere, tidligere og nuværende bestyrelsesmedlemmer og sekretariatsmedarbejdere er listet på modsatte side. Bestyrelsesmedlemmer og direktører er fremhævet.

Peder Olesen Larsen /Jørgen Pagh / Finn Borgen / Edith Christensen / Henriette Giese / Marianne Holm / Flemming Besenbacher / Nils Brünner / Jens Stougaard / Eva Lessèl / Lene Rasmussen / Frans Gregersen / Karen Jespersen / Jörn Thiede / Troels Halck Pedersen / Inga-Lill Bjerre-Nielsen / Jens Rehfeld / Peter Falck / Jesper Grodal / Kirsten Hastrup / Jessie Tvillinggaard / Torkild Vinther / Mogens Klostergaard Jensen / Kell Mortensen / Connie Hansen / Trine Danø / Nikolaj Borg Burmeister / Bodil Norrild / Andreas Boe Sjøholm / Rasmus Borum Rydahl / Mogens Nielsen / Lars Arge / Niels Haldrup / Laura Hammershøy / Metha Nielsen / Klaus Bock / Thomas Sinkjær / Geeske de Witte Vestergaard / Jeanne Meinholt / Niels Chr. Nielsen / Marianne Gauffriau / Pirjo Nuutila / Niels Lagergaard Pedersen / Niels Jørgen Cappelørn / Jørn Olsen / Niels Westergaard Nielsen / Gretty Mirdal / Ulrik Andersen / Mogens Nielsen / Eivind Hiis Hauge / Per Madsen / Søren Nørvang Madsen / Gudmund Hernes / Hans Christian Larsen / K. Darwin Murrell / Lauritz Holm-Nielsen / Søren Brunak / Peter E. Nielsen / Erik Nilsson / Bengt Saltin / Jørgen S. Nielsen / John Couchman / Peter Bro Miltersen / Thomas Sinkjær / Axel Michelsen / Sine Larsen / Kaj Frank Jensen / Lars-Inge Larsson / Per Aage Brandt / Mogens Herman Hansen / Søren H. Andersen / Peter Birch Sørensen / Else Marie Bukdahl / Morten Meldal / Henrik Tvarnø / Karl Anker Jørgensen / Leena Peltonen / Henriette Giese / Gunnar Öquist / Hans Chr. Johansen / Gary Shaffer / Ole E. Barndorff-Nielsen / Birger Lindberg Møller / Vibeke Schrøder / Matthias Mann / Annelise Mark Pejtersen / Henning Friis Poulsen / Jesper Wengel / Elsebeth Budolfsen / Martin Browning / Ole Fejerskov / Ole G. Mouritsen / Torben M. Andersen / Eugene S. Polzik / Søren Nielsen / Henrik Bohr / Leif Østergaard / Igor Novikov / Niels Tommerup / Nils Holger Petersen / Pia Bilde Guldager / Dan Zahavi / Don Canfield / Bo Ernø Honoré / Ib Chorkendorff / Bente Klarlund Pedersen / Ole Hansen / Jiri Lukas / Karsten Laursen / Jacobus J. Boomsma / Birte Svensson / Torben Heick Jensen / Niels Chr. Nielsen / Birgit Løgstrup / Peter R. Ogilby / Jens Kehlet Nørskov / Jeppe Dyre / Jens Hjorth / Karin Hammer / MarieLouise Nosch / Kim Sneppen / Søren-Peter Olesen / Birte Svensson / Claus Hviid Christensen / Martin Meedom Nielsen / Gisela Sjøgaard / Rasmus Nielsen / Aage Bødker / Kurt Vesterager Gothelf / Klaus Robert Svendsen / Kristian Helin / Dorthe Dahl-Jensen / Poul Nissen / Dorthe Berntsen / Peter Hansen / Bo Brummerstedt Iversen / Else Marie Friis / Eske Willerslev / Ulrik V. Lassen / Jørgen Ellegaard Andersen / Carsten Rahbek / Elsebeth Lynge / Martin Bizzarro / David E. Arnot / Dale T. Mortensen / Nicolai Reshetikhin / Christopher Frith / Catherine Martin / Hassan Aref / Francesco Sannino / Marie-Louise Munch / Steen Rasmussen / Kim Guldstrand Larsen / Tom Høholdt / Frederik C. Krebs / Niels J. Bjerrum / Dorte Juul Jensen / Thomas Bjørnholm / Peter A. Andreasen / Bo Barker Jørgensen / Lars Arendt-Nielsen

fondens Formue og finansieringsgrundlag For fem mia. kr. fremragende forskning Danmarks Grundforskningsfond modtog ved sin oprettelse i 1991 en startkapital på 2 mia. kroner. Med en lovrevision i 2008 fik fonden tilført yderligere 3 mia. kr., og der blev i samme forbindelse sigtet mod et årligt, gennemsnitligt uddelingsniveau på 400 mio. kr. fra 2010, hvilket svarer til ca. 2 pct. af de samlede offentlige forskningsbevillinger.

Siden sin etablering har fonden i alt støttet danske forskningsmiljøer med 5 mia. kr.

Lovændringen og den store kapitaltilførsel har gjort det muligt for fonden at opretholde aktivitetsniveauet med det øgede overhead på 44 % i bevillingerne. Samtidig har kapitaltilførslen forlænget fondens levetid frem til 2026.

500 Herefter kun afløb 450

400

400 mio.

Overhead

350

300 284 mio.

271 mio.

251 mio.

250

200

150

100

50

1994

1996

1998

2000

2002

2004

2006

2008

2010

2012

2014

2016

2018

2020

2022

2024

2026

Figuren viser fondens uddelinger og overheadets andel af bevillingerne sammenholdt med det uddelingsniveau, som de tilhørende love har tilsigtet. Kapitalindsprøjtningen på 3 mia. kr., som fonden modtog i 2008 forlængede fondens levetid frem til 2026. Med 10-årige bevillingshorisonter vil fonden i 2017 have igangsat de sidste 10-årige centre.

SIDE 20–21

Danmarks Grundforskningsfonds procentvise andel af de offentlige forskningsmidler

2,5

To uddelingsrunder tilbage Med en formue i dag på fire mia. kr. kan danske forskningsmiljøer fortsat se frem til at nyde godt af bevillinger fra fonden. Med 10-årige bevillingshorisonter vil fonden allerede i 2017 igangsætte de centre, der skal løbe til og med 2026. Potentielle ansøgere om nye centre skal derfor være opmærksomme på, at det næste centeropslag forventes annonceret i sommeren 2013, mens det sidste opslag om nye Centers of Excellence vil blive offentliggjort midt i 2015.

2010

2009

2008

2007

2006

2005

2004

2003

2002

2001

2000

1999

1998

1997

1996

1995

1,5

Frihed til selv at disponere formuen Fondskonstruktionen - hvor Danmarks Grundforskningsfond selv råder over sin formue inden for de rammer, der er fastsat i lov og bekendtgørelse – har vist sig at være den helt rigtige model. Det er en model, hvor fonden ikke har været afhængig af årlige finanslove eller skiftende politisk fokus. Netop formuen og uafhængigheden sikrer, at fonden kan uddele store og langsigtede centerbevillinger og dermed skabe optimale rammer for fremragende frontforskning.

Med de nuværende økonomiske rammer vil det sidste opslag om nye Centers of Excellence blive offentliggjort midt i 2015.

Afkast af fondens kapital 1998-2011 sammenholdt med benchmark (akkumuleret afkastindeks, 1.1.1998=100) Fonden har siden 1998 målt sit afkast mod et markedsbestemt benchmark. Afkastet har i hele perioden fulgt eller oversteget benchmark.

200 190 180 170

Benchmark Fondens afkast

160 150 140 130 120

2011

2010

2009

2008

2007

2006

2005

2004

2003

2001

2002

2000

1999

1998

110

centers of excellence – plads til visioner

Det er Danmarks Grundforskningsfonds mål at udvælge og støtte fremragende forskere og forskning, der har potentiale til at kunne forandre videnskaben, skabe nye muligheder og dermed i sidste ende gøre en forskel for den måde, vi tænker og lever på.

Fremragende frontforskning Som det fremgår af navnet, yder Danmarks Grundforskningsfond støtte til grundforskning. Men efterhånden er grænserne mellem grundforskning og anvendt forskning så udviskede, at det ikke altid giver mening at fastholde distinktionen.

I stedet kan termen frontforskning anvendes som betegnelse for den type forskning, som er banebrydende og ofte bevæger sig i grænselandet mellem forskellige forskningsdiscipliner og fagområder.

Danmarks Grundforskningsfond i korte træk

Danmarks Grundforskningsfond er en uafhængig fond, der blev oprettet af Folketinget i 1991 med det formål at styrke Danmarks forskningsmæssige udviklingsevne ved at finansiere enestående forskning på internationalt niveau. Fonden støtter forskning inden for alle fagområder.

SIDE 22–23

Støtten kommer først og fremmest til udtryk gennem oprettelse af Centers of Excellence, men herudover er der også søsat en række aktiviteter med det særlige formål at øge internationaliseringen af dansk forskning.

Det er fondens filosofi, at man med store, fleksible og langsigtede bevillinger til fremragende forskere skaber kreative og stærke forskningsmiljøer og dermed afsættet for fremragende forskning og forhåbentlig nye gennembrud.

Fondens strategi hviler på tre overordnede kerneværdier: • Excellence er et begreb, der skal gennemstrømme hele organisationen.

• Tillid fremmer kreativ forskning. Derfor skal centerlederne have betydelig frihed til at forvalte de store og fleksible bevillinger, de har til deres rådighed.

• Gennemsigtighed, retfærdighed og kvalitet er nøgleord i bedømmelsesproceduren.

Det er helt afgørende, at de omgivende forskningsmiljøer har tillid til bestyrelsens integritet og til de bedømmelses- og udvælgelsesprocesser, fonden anvender.

Uddelinger i 2010 fordelt på programmer i mio. kr./pct.

Centers of Excellence Professorprogrammer Samfinansieringsaktiviteter

322 33 32

83,2 8,5 8,3

Fonden har foreløbig oprettet 77 Centers of Excellence og indledt kontraktforhandlinger om yderligere 11 centre, der forventes at starte den 1. januar 2012. En oversigt, derviser alle fondens bevillinger, er trykt bagerst i denne publikation.

Centers of Excellence – fondens flagskibe

Et Center of Excellence er et kreativt forskningsmiljø, hvor udveksling af ideer sker på tværs af generationer og fag. Centrene varierer i størrelse og organiseringsform og kan bestå af en eller flere forskningsgrupper, der ambitiøst og visionært arbejder sammen om løsning af komplekse forskningsspørgsmål. Nogle centre har mere end 60 medlemmer, mens andre har 15 eller færre.

Det afgørende er, at centret deler en overordnet idé eller vision og har en veldefineret og relevant struktur og sammensætning, hvor helheden udgør mere, end summen af de enkelte elementer ellers ville gøre, og hvor de nødvendige og komplementære kompetencer bringes i spil.

opbygning og forløb

1. periode

0

1

Slutevaluering Efter 9 år

Midtvejsevaluering Bestyrelsen tager efter 5 år stilling til om centrene kan forlænges

Centerstart Stor, fleksible bevillinger (6+4 år) Max. 2 bevillingsperioder

2

3

2. periode

4

5

6

7

8

9

Der holdes opfølgningsmøder en gang årligt

Et center kan opnå støtte i op til 10 år fordelt på to bevillingsperioder af henholdsvis seks og fire år. Efter 5 år foretages en midtvejsevaluering, og der tages stilling til, hvorvidt centret skal fortsætte i en 2. bevillingsperiode. Fonden følger de enkelte centres udvikling med stor interesse og tager på årlige opfølgningsmøder ved hvert center.

SIDE 24–25

Den tætte kontakt gør det muligt at følge centrenes resultater og give gode råd eller gribe tidligt ind, hvis noget går skævt. Samtidig giver opfølgningsmøderne god indsigt i selve centervirkemidlets fleksibilitet og muligheder.

10

Indlejring

Rugekasse for fremtidens top-forskere Centrene er dynamiske, kreative og internationalt orienterede forskningsmiljøer og udgør dermed optimale rammer for uddannelse af fremtidens førsteklasses forskere.

Fonden lægger stor vægt på, at forskeruddannelse og inddragelse af ‘vækstlaget’ spiller en stor rolle i centrene.

I det hele taget ser fonden gerne, at der er en stærk afsmitning fra centrene og ind i uddannelsesmiljøerne.

Læs mere om forskeruddannelse på side 46-49.

International profil Centrene leverer forskning i verdensklasse og er naturlige samarbejdspartnere for forskere i udlandet, ligesom de også i vidt omfang formår at tiltrække topforskere og talenter fra udlandet til Danmark. Læs mere om centrenes og fondens internationaliseringstiltag på side 54-59.

Centerledere skal både være fremragende forskere og visionære ledere En centerleder skal ikke blot være en fremragende forsker, men også en visionær leder, der formår at skabe rammerne for et kreativt og dynamisk forskningsmiljø, og som kan sætte det rigtige hold og inspirere andre til at levere deres bedste.

Centrene er placerede ved forskningsinstitutioner – som oftest et universitet. Det er fondens erfaring, at de bedste resultater nås, hvis centret overvejende deler en fælles fysisk forankring. Den umiddelbare nærhed og tilgængelighed gør, at viden bliver delt og anvendt på tværs i centret – ofte i uformelle sammenhænge.

Foto: Mikal Schlosser

udvælgelse- og bedømmelsesproces

Opslag

Centerstart

Bedømmelse og udvælgelse

Frist for interessetilkendegivelser

Frist for fulde ansøgninger

Bedømmelsespaneler

Bestyrelsesbehandling

Bedømmelser og partshøring

Interview med ansøger

Kontraktforhandling

Bestyrelsesbehandling

Konkurrencen om et Center of Excellence er benhård. Succesraten fra indsendelse af interessetilkendegivelse til centerstart er på omkring 6 procent. Ved de seneste ansøgningsrunder er ca. 15-20 procent af ansøgerne gået videre til den egentlige ansøgningsfase. Og af de fulde ansøgninger er ca. 30-40 procent resulteret i nye centre.

Bedømmelse og udvælgelse Fonden indkalder ansøgninger om nye centre ca. hvert andet år. Næste ansøgningsrunde vil blive annonceret i 2013. Ansøgningsfasen er to-faset og består af 1) interessetilkendegivelser, der alene behandles af bestyrelsen og 2) fulde ansøgninger, der sendes til ekstern bedømmelse (peer review) hos en række udenlandske eksperter.

Sammensætning af bedømmelsespaneler Fonden indhenter rådgivning i forbindelse med identifikation af potentielle bedømmere fra en række eksterne kilder, heriblandt: • Det Frie Forskningsråd (DFF) • The European Science Foundation (ESF) • The National Science Foundation (NSF) • Ansøger

Den forskningsmæssige kvalitet er det overordnede og helt afgørende kriterium ved vurdering af ansøgninger om nye Centers of Excellence. Ansøgninger skal præsentere ideer om ambitiøs og nyskabende forskning med potentiale for at nå nye gennembrud. Relevans og umiddelbar nytteværdi er ikke et afgørende kriterium – alligevel udspringer der overraskende mange anvendelsesorienterede resultater fra centrene. Se mere herom på side 50-54.

Ansøgere må indsende forslag på tre eksperter, hvoraf én vil kunne indgå i det bedømmelsespanel, der vurderer ansøgningen.

SIDE 26–27

Bedømmerne bliver hverken anmodet om at give karakterer eller rangordne ansøgninger. Som hovedregel er der intet overlap mellem bedømmere, der bruges inden for den samme ansøgningsrunde.

Åben og gennemsigtig proces Fulde ansøgninger sendes til ekstern bedømmelse (peer review) hos internationale eksperter inden for ansøgningens fagområde(r). Bedømmerne skal være egentlige ’peers’ og altså som minimum nyde samme internationale anseelse som ansøger.

Kontrakt og indvielse Når bestyrelsen har truffet afgørelse om hvilke ansøgninger, der kan imødekommes, indledes kontraktforhandlinger med værtsinstitutionen. Der afholdes en officiel indvielse, når kontrakten er på plads, og centret så småt er kommet i gang.

Fonden anvender en meget åben og gennemsigtig proces, hvor både ansøger og bedømmer er bekendt med hinandens identitet. Ansøger har både lejlighed til at kommentere på det foreslåede bedømmelsespanels sammensætning, og til at kommentere bedømmelsesrapporterne forud for bestyrelsens endelige stillingtagen.

Grundighed og gennemsigtighed er nøgleord i ansøgningsbehandlingen. Fonden lægger stor vægt på at skabe en proces, som både ansøgere og omverdenen i øvrigt kan have stærk tillid til.

Interview Inden der træffes endelig afgørelse afholder bestyrelsen et interview med den foreslåede centerleder, som præsenterer den overordnede forskningsidé og udfolder den strategi, der er lagt for at realisere forskningsideen.

Fonden lægger særlig vægt på følgende dimensioner:

• at forskningsideen er ambitiøs og nyskabende og har potentiale til at føre til egentlige banebrydende resultater • at centerlederen nyder international anerkendelse inden for sit felt og besidder lederevner • at centret omfatter den rette personkreds med kompetencer på et højt videnskabeligt niveau, der vil gøre det muligt at skabe et kreativt og dynamisk internationalt forskningsmiljø, der vil fungere som en optimal ramme for forskeruddannelse og yngre forskere • at centrets sigte, struktur og/eller størrelse muliggør forskning, der kun vanskeligt lader sig gennemføre inden for andre bevillingsmodeller.

Prisregn over centerledere

Centerlederne, og den forskning de repræsenterer, nyder stor anerkendelse både i Danmark og i udlandet. En lang række centerledere har modtaget EliteForsk-prisen, der gives til fremragende yngre forskere af international særklasse. Siden 2007 er prisen tildelt 27 personer, hvoraf 14 er ledere af et DG-center, mens tre er kernemedarbejdere i et af centrene.

Centrene har succes med at hente bevillinger fra det Europæiske Forskningsråd (ERC). Centerledere eller nøglepersoner i centrene står bag 9 af de 12 Advanced Grants, som foreløbig er gået til danske forskningsmiljøer.

I 2010 var fire ud af fem modtagere af EliteForsk-prisen leder af et DG-center. På billedet ses Lars Arge, Adrian Favell, kronprinsesse Mary, Kurt Vesterager Gothelf, Carsten Rahbek, Francesco Sannino og daværende videnskabsminister Helge Sander til prisoverrækkelsen.

17 af 27 EliteForsk-priser er güet til nøglepersoner i DG-centre.

FORSKNING DER GØR EN FORSKEL ledet af professor Matthias Mann, et rigtig godt eksempel på. Da centret blev slutevalueret blev det fremhævet som verdensførende inden for proteinforskningen, og Matthias Mann er uden tvivl en af de forskere, der gennem de seneste 15-20 år har påvirket dette område mest. På siderne 32-33 kan man læse mere om CEBI, og hvad det har betydet for Matthias Mann at have en Center of Excellence-bevilling.

Det er Grundforskningsfondens ambition at støtte og fremme forskning, der er potentielt banebrydende.

Forskning, der forandrer og fornyr videnskaben. Og forskning, der ender med at gøre en forskel for måden, vi lever og tænker på. Det er forskning, der kræver, at man vover at tænke nyt og stort. Det er ikke nogen beskeden ambition – tværtimod! Men kigger man ned over listen af centre, som fonden har støttet gennem tiden, vil man se, at ambitionen slet ikke så sjældent indfries.

Hvert 4. center har verdensklasse Men CEBI er ikke et enestående eksempel. Da et internationalt panel evaluerede fonden i 2003, var en af konklusionerne:

Danmarks Grundforskningsfond er stolt over at have været med til at støtte nogle af de fremmeste forskningsmiljøer, der ikke blot er blandt de bedste i Danmark, men som også nyder international anerkendelse som nogle af de bedste inden for deres område. Det er Center for Eksperimentel Bioinformatik (CEBI), der blev

Pct

Figuren viser, at andelen af de danske bidrag til tidsskrifterne Nature og Science (pct.), som DG centerledere er medforfattere af, er steget fra ca. 5 pct. i midten af 90’erne til ca. 20 pct. i slutningen af 00’erne. I samme periode er det samlede antal af publikationer i Nature og Science fra danske forskningsinstitutioner godt og vel fordoblet.

…omkring en fjerdedel af centrene har opnået status som verdensførende inden for deres forskningsområder.

science og nature

30 25 20 15 10

SIDE 30–31

2010

2009

2008

2007

2006

2005

2004

2003

2002

2001

2000

1999

1998

1997

1996

1995

5

Danmarks Grundforskningsfond råder alene over 2 pct. af de offentlige forskningsmidler, men DG-bevillinger står bag 20 pct. af alle danske bidrag i Science og Nature.

Efterfølgende midtvejs- og slutevalueringer har bekræftet dette tal. I forlængelse af midtvejsevalueringen af 14 centre i 2009, blev bedømmerne bedt om at vurdere, om det center de havde bedømt, på verdensplan placerede sig i top 5, 10, 20 eller derunder. Fem af centrene blev vurderet til at være i top 5 på verdensplan, mens de øvrige alle blev placeret i top 10. Det synes vi er flot.

og humanistisk forskning kun i meget begrænset omfang, ligesom klinisk og teknisk forskning også kun er repræsenteret i mindre grad. Danmarks Grundforskningsfond har oprettet centre inden for alle områder og til trods for, at mange af centrene arbejder med forskning, der ikke lader sig publicere i Science og Nature, står DG-centre bag mere end 20 pct. af alle bidrag i disse tidsskrifter med danske forfattere.

Fylder godt i Science og Nature Tidsskrifterne Science og Nature er nogle af de mest prestigefyldte tidsskrifter, forskere kan publicere i.

Artikler her skaber respekt og giver genlyd i andre medier. Begge tidsskrifter dækker bredt og på tværs af mange fag, dog dækkes samfundsvidenskabelig

NATURE INSIGHT PROTEINS TO PROTEOMES 13 December 2007 | www.nature.com/nature | £10

THE INTERNATIONAL WEEKLY JOURNAL OF SC

450, 921–1126 13 December 2007

Kilde: Nature Publishing Group

www.nature.com/nature

Centrene publicerer hyppigt i Science og Nature. De to Nature-forsider stammer fra historier fra henholdsvis Center for Geogenetik og Pumpkin.

BIPEDALISM Women pay the price FREAK OCEAN WAVES A light touch THE MILKY WAY In two minds about the halo

Insight: Proteins to proteomes

PUMPING IONS Beating the transmembrane concentration gradient

no.7172

TECH FEATURE Small RNAs

Center

Center for Eksperimentel Bioinformatik

Vært

Syddansk Universitet

Periode

1997-2007

Bevilling

70,3 mio. kr.

Læs mere

www.cebi.sdu.dk

Det er i høj grad takket være den store og langsigtede bevilling, vi har modtaget fra Danmarks Grundforskningsfond, at vi på CEBI har opnået de resultater, der har gjort os til verdensførende inden for vores forskningsområde. Den ro og stabilitet en centerbevilling giver, har betydet, at vi har kunnet koncentrere os om forskningen, som er det, vi er bedst til. Vi har ikke til stadighed været nødt til at lede efter finansiering fra anden side.

Matthias Mann

De har løftet biokemien ind i en ny epoke Med en banebrydende kombination af biologi, fysik og databehandling har Matthias Mann og Center for Experimentel Bioinformatik, CEBI, pustet nyt liv i biokemien.

Resultatet er bl.a. nye metoder, som både hurtigere og mere præcist kan give et billede af, hvilke proteiner der er aktive i både syge og raske celler, og hvordan de spiller sammen. Disse proteinprofiler kan blive nøglen til mere effektiv medicin og diagnosticering.

For at forstå kompleksiteten i CEBIs forskning, kan musikkens univers levere inspiration. Hvis man sammenligner partituret for en symfoni med de koder, der er i det menneskelige genom, så svarer alle instrumenterne til de proteiner, som bliver lavet ud fra genomets koder.

I en human ”protein-symfoni” er der bare tusindvis af proteiner, der skal spille sammen.

Matthias Mann har leveret revolutionerende forskning på flere trin i denne proces. Hans kobling af protein-

SIDE 32–33

forskningsområdet ”proteomics” med massespektrometri og avanceret databehandling inden for systembiologi har ført til en helt ny metode inden for biokemien. I stedet for at analysere proteinerne ét for ét kan man nu få et samlet øjebliksbillede af alle de tusindvis af proteiner, der er aktive i en celle på én gang. Og en afgørende nuancering af, hvordan cellen optræder i rollen som dirigent og svinger taktstokken for at styre proteinernes samspil, kan også tilskrives Matthias Mann og CEBI’s forskning.

Det er resultater, der kan få stor betydning for fremtidens medicin og diagnosticering.

Placerede Danmark inden for verdenseliten Det var kombinationen af et ph.d. studie på Yale Universitet i USA og mødet med en dansk kvinde, der oprindelig førte den tyske forsker til Danmark og Syddansk Universitet. Men det lå egentlig ikke i kortene, at han skulle blive, da Danmark på det tidspunkt ikke havde de mest

årlige antal citationer (mathias mann) Matthias Mann er en af verdens absolut førende og mest citerede forskere inden for proteinforskning. Figuren viser hans årlige antal citationer i videnskabelige tidsskrifter.

De grå søjler angiver perioden, hvor Danmarks Grundforskningsfond finansierede Center for Eksperimentel Bioinformatik (CEBI)

8,000 7,000 6,000 5,000 4,000 3,000 2,000

1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011

1,000

Kilde: Web of Science

optimale rammer at tilbyde en topforsker, der frit kunne vælge og vrage, hvor i verden han ville fortsætte sin karriere. Muligheden for at opbygge et grundforskningscenter på Syddansk Universitet gjorde imidlertid, at Danmark ikke blot af familiemæssige årsager blev attraktivt, men også blev det rent fagligt. Og som leder af CEBI i årene 1998-2005 var han med til at placere CEBI i den absolutte verdenselite inden for proteinforskning kun overgået af Max Planck Instituttet i München.

Forskningsleder i både Tyskland og Danmark Og det er som leder af Max-Planck-Institut für Biochemie, Proteomics und Signaltransduktion i München, Matthias Mann i dag slår sine folder, men den tyske topforsker har heldigvis ikke sluppet dansk forskning helt.

Efter CEBI succesen ønskede Matthias Mann at fort-

sætte sin forskningstilknytning til Danmark. Og da Københavns Universitet med en stor donation fra Novo Nordisk Fonden i 2007 åbnede metabolismecentret, var det med Professor Matthias Mann som direktør for proteomicsdelen – en stilling han nu passer parallelt med lederstillingen på Max Planck instituttet.

Centers of excellence for- og på tværs af alle fag

Der kan oprettes Centers of Excellence inden for og på tværs af alle fagområder. Der er ingen fast opskrift på, hvordan et Center of Excellence skal se ud. Centrene kan variere i størrelse og organiseringsform afhængig af fagområde og problemfelt.

77 centre og 11 nye på vej Foreløbig er der oprettet 77 centre, og som resultat af den 7. ansøgningsrunde er der indledt kontraktforhandlinger med yderligere 11 nye centre med henblik på centerstart den 1. januar 2012. En oversigt over

samtlige centre, fonden har oprettet siden 1993 er listet bagest i denne publikation.

Kun for natur- og biovidenskab?

Som det fremgår af lagkagen, ligger hovedparten af de centre, fonden har oprettet indtil nu inden for fagområderne biovidenskab og naturvidenskab. Det er et mønster, som sikkert har flere forklaringer. En af dem er nok,

88 Centers of Excellence fordelt på fem overordnede fagområder

Naturvidenskab (33 centre)

11%

Biovidenskab (31 centre) 9% 35% 7%

Teknisk videnskab (6 centre) Humaniora (10 centre) Samfundsvidenskab (8 centre)

38%

SIDE 34–35

Figuren viser, hvordan de 77 centre, fonden har oprettet siden 1993 samt de 11 nye centre, der forventes igangsat 1. januar 2012, fordeler sig på fem overordnede fagområder. Fordelingen skal tages med det forbehold, at mange centre ikke entydigt lader sig placere under et enkelt af disse fagområder.

Et Center of Excellence kan bestå af en eller flere forskningsgrupper, der ambitiøst og visionært arbejder sammen om løsning af komplekse forskningsspørgsmål.

at der inden for disse fagområder er en lang tradition og et stort behov for at arbejde i større enheder. Det skal også nævnes, at centrenes fordeling på fagområder varierer meget fra uddelingsrunde til uddelingsrunde.

Også for humaniora og samfundsvidenskab Inden for humaniora og samfundsvidenskab synes der i stigende grad at være interesse for at skabe større sammenhængende forskningsmiljøer med mulighed for dialog og kritisk sparring. Center for Subjektivitetsforskning, som artiklen på side 40-41 handler om, er et eksempel på, at centerideen med fordel også kan anvendes inden for humaniora.

De fleste er tværvidenskabelige Det hører med til historien, at langt de fleste centre er tværvidenskabelige. Nogle er tværvidenskabelige i en sådan grad, at de spænder over alle fem overordnede fagområder. Det er tilfældet for Center for Funktionelt Integrativ Neurovidenskab, som artiklen på side 36-37 handler om. For mange af de andre centre, er der tale om, at de inddrager kompetencer fra flere forskellige fag fra samme eller på tværs af flere af de overordnede fagområder.

Marie Louise Nosch, der er leder af Center for Tekstilforskning taler ved fondens årsmøde i 2010.

Center

Center for Funktionelt Integrativ Neurovidenskab (CFIN)

Vært

Aarhus Universitet

Periode

2001-2011

Bevilling

76 mio. kr.

Læs mere

www.cfin.au.dk

Med den tiltagende specialisering og fragmentering af forskning og undervisning er der en voksende fare for at overse vigtige sammenhænge og muligheder, hvis vi ikke holder os opdateret om de erkendelsesmæssige og metodologiske gennembrud, som opstår inden for andre discipliner. Organisationen af forskningsgrupper og vidensinstitutioner skal løbende tilpasse sig denne udfordring.

Leif Østergaard

Respekt og ydmyghed Pluk de ypperste faglige fyrtårne. Tag højde for, at de nyskabende ideer kan komme fra en uventet kant.

Tilsæt så en cocktail af respekt, ydmyghed, nysgerrighed og tålmodighed. Det er den opskrift Center for Funktionelt Integrativ Neurovidenskab har fulgt siden 2001. Og den har været mere end vellykket.

I en tid, hvor de enkelte fagområder i stigende grad opsplittes i underdiscipliner, og hvor nye fag opstår i sprækkerne mellem de mere klassiske, har Center for Funktionelt Integrativ Neurovidenskab (CFIN) hævet blikket og valgt en markant tværvidenskabelig eller integrativ tilgang. På centret samles så forskellige fag som medicin, fysik, musik, antropologi, psykologi, lingvistik, teologi, filosofi og datalogi i en fælles ambition om at blive klogere på, hvad der sker i hjernen – det grå organ, som på den ene side kan tænke Nobelpristanker og alligevel har så svært ved at forstå sig selv.

SIDE 36–37

Ved fordomsfrit at inddrage kompetencer og indsigt fra forskellige fagområder har centret blandt andet bidraget med ny viden om, hvilke signalstoffer, der er på spil, når bestemte stemninger regerer i vores indre, og i hvordan musik kan bruges i smertelindring.

Tværvidenskab kræver høj faglighed For Leif Østergaard står og falder vellykket tværvidenskab med de enkelte forskeres vilje og evne til at møde hinanden med åbent sind og gensidig respekt. Kun med udgangspunkt i ligeværdighed, kan man skabe et miljø, hvor 1+1 kan blive 5, fastslår Leif Østergaard og fremhæver nødvendigheden af, at det er fyrtårne inden for de respektive fagområder, der mødes. For i videnskabelige kredse er der er kun én ting, der afføder respekt og resultater – og det er dygtighed.

Dele af forskningen i CFIN retter sig mod de mekanismer, som sikrer ilt til hjernecellernes arbejde. Billedet illustrerer en mulig forklaring, nemlig at hjernecellernes signalstoffer transporteres til hjernens mindste blodkar (kapillærerne) via ‘støtteceller’ (astrocytter) .

Her omfordeler en hidtil overset celletype, pericytten, hjernens blodgennemstrømning, så den lokale ilt-mængde til hjernecellernes arbejde øges.

Brobyggere med dobbeltfagligheder Det har også været afgørende for CFIN’s succes, at flere af centrets kerneforskere selv har mestret mere end ét fag og således har formået at bygge bro og ’oversætte’ mellem fagene. Leif Østergaard er selv uddannet inden for matematik, fysik og medicin, mens andre centermedlemmer spænder fra matematik til musik og fra biologi til antropologi. Disse personer har været helt nødvendige for, at der på CFIN er skabt et sammenhængende og mangfoldigt fagmiljø, hvor en ny generation af hjerneforskere er flasket op med udsyn og indsigt på tværs af fag og tradition.

Tid og tålmodighed CFINs tværvidenskabelige forskning har ikke kun krævet fyrtårne og brobyggere. Tid og tålmodighed har været lige så vigtige forudsætninger for at opnå succes.

For det tager tid at opbygge tilstrækkelig forståelse og fælles sprog, når ambitionen er tværvidenskabelig

forskning, der bygger på et reelt samarbejde og ikke kun ’er til pynt’. Til gengæld kan resultaterne blive både vidtrækkende og overraskende.

På vej mod epokegørende resultater Som et resultat af CFINs tværfaglige vinkel er Leif Østergaard kommet på sporet af et fænomen i kroppens mindste blodårer – kapillærerne - som kan vende op og ned på vores forståelse af, hvordan sygdomme som diabetes, Alzheimers, kræft og blodpropper opstår og udvikler sig. Leif Østergaard kalder selv opdagelsen for ”en erkendelsesmæssig bombe”, hvis det lykkes at bevise teorien. Og det kan centret nu arbejde videre med, fordi perioden som grundforskningscenter har sikret tilstrækkelig kritisk masse til at angribe et problem af denne kompleksitet.

Fokus på forskningsledelse

God ledelse er en forudsætning for at opnå gode resultater i et Center of Excellence, men ledelse af et center er samtidig en udfordring for de fleste forskere. Siden 2007 har fonden afviklet kurser i forskningsledelse særligt rettet mod ledere af fondens centre. Kurserne giver råd og inspiration til, hvordan vanskelige situationer bedst håndteres, og samtidig udgør de et forum, hvor centerlederne kan erfaringsudveksle og inspirere hinanden.

Centerledere skal både være fremragende forskere og visionære ledere.

Forskningsledelseskurserne er tillige med øvrige centerlederarrangementer med til at skabe et forum for erfaringsudveksling og et stærkt netværk blandt gruppen af centerledere.

Forskningslederne skal tegne visionen og retningen.

Der skal vÌre højt til loftet, og man skal kunne lede folk, der har en anden tilgang end en selv.

Center

Center for Subjektivitetsforskning

Vært

Københavns Universitet

Periode

2002-2012

Bevilling

36,4 mio. kr.

Læs mere

www.cfs.ku.dk

God forskning bedrives og trives bedst i et miljø med dialog og kritisk sparring. Derfor er centerkonstruktionen så værdifuld.

Dan Zahavi

Selvet i centrum På humaniora er det ikke så almindeligt at organisere forskningen i større centre. Men på Center for Subjektivitetsforskning har Dan Zahavi skabt et miljø, hvor der er plads til forskning, der udfordrer traditionelle skel inden for filosofi. Centret integrerer også filosofiske angrebsvinkler med psykologi og psykiatri i en stræben efter at forstå bevidsthedens kompleksitet og indkredse selveste selvet.

Udover kritisk masse og en mangfoldighed af fagligheder er der er en anden vigtig ingrediens i centrets succes.

Det er prioriteringen af åbne døre.

– Man kan jo godt maile og ringe til forskerkolleger i indog udland. Men det er langt mere inspirerende, intenst og produktivt, når man rent fysisk er omgivet af kolleger, der arbejder sammen, siger Dan Zahavi. Og det er ikke mindst de yngre forskere og ph.d.-studerende, der er

SIDE 40–41

glade for det miljø og den adgang til kolleger, der er i et center. Inden for mange fag på humaniora har der været en tendens til, at man isolerer sig omkring sin egen forskning, men muligheden for daglige diskussioner både med kolleger og gæster, der besøger centret, er virkelig værdsat.

International gennemslagskraft og synlighed Der har åbnet sig mange nye muligheder i kraft af centrets volumen, mangfoldighed og status som et Center of Excellence. Centrets nyskabende tilgang og mange aktiviteter har vakt genklang i udlandet og trukket talrige gæster til København. Det har ført til øget samarbejde og gjort det muligt at søge internationale midler – eksempelvis fra EU’s rammeprogrammer – man som enkeltperson er udelukket fra at søge.

Systematisk blik på bevidstheden Et centralt omdrejningspunkt i centrets forskning er en systematisk undersøgelse af, hvad det vil sige at være bevidst. Hvilken sammenhæng er der f.eks. mellem vores bevidsthed og vores ”selv” - det ”selv”, som vi er allermest forbundet med - men som alligevel kan synes så uhåndgribeligt? Er selvet overhovedet virkeligt eller blot en illusion? Hvad er forholdet mellem selvet, vores følelsesliv og de værdier, vi tilslutter os? Svarene er ikke ligetil, og her udforsker centret de mulige samspil, man kan etablere mellem de humanistiske fagtraditioner, som bl.a. filosofi, og den naturvidenskabeligt orienterede kognitionsforskning, neurovidenskab og psykiatri.

Nyt værktøj i psykiatrien Den utraditionelle kobling mellem psykiatri og filosofi har bl.a. resulteret i et nyt diagnostisk værktøj for psykiatere. Værktøjet hedder EASE – Examination of Anomalous Self-Experience. Det er en interviewmanual, der meget detaljeret spørger ind til forskellige dimensioner og aspekter ved patienternes oplevelsesliv. Den præcise beskrivelse og kortlægning af de subjektive forstyrrelser kan gavne diagnosen og på længere sigt behandlingen af bl.a. patienter med skizofreni.

– Det var været utroligt spændende at være med til at udvikle dette diagnostiske redskab, som kan gøre en konkret og praktisk forskel for en lang række mennesker.

Uden koblingen til filosofi havde det nok ikke set dagens lys, fortæller Dan Zahavi.

Det er ikke mindst de yngre forskere og ph.d.-studerende, der er glade for det miljø og den adgang til kolleger, der er i et center.

Center for Subjektivitetsforskning arbejder med spørgsmål om, hvad selvet er, og hvilken betydning det har. Forskningen bygger på en række forskellige filosofiske traditioner og bygger bro til empirisk forskning – særligt inden for psykiatri og kognitionsforskning.

FORSKNING I SAMFUNDET

Fascinerende fortællinger Nogle centre arbejder inden for områder, der alle dage har fascineret mennesket – eksempelvis astronomi og universet. Og selv om videnskaben er vanskelig, formår centrene at dele deres fascination og viden med samfundet omkring sig.

Forskning der forandrer Andre centres forskning fører til resultater, der umiddelbart kan gøre en forskel for vores hverdag og livskvalitet. Det er Center for Muskelforskning et godt eksempel på, som det fremgår af artiklen på side 48-49. Centrale dele af sundhedspolitikken både herhjemme og i udlandet hviler på resultater fra dette center.

Viden frem for tro og myter Der er også centre, der besidder viden, og som forsker i områder, der berører os alle.

Det gælder eksempelvis for Center for Is og Klima, der forsker i, hvordan og hvor hurtigt klimaet tidligere har udviklet sig. Det er viden, som det er vigtigt at få bragt i spil, så vi som samfund er bedst muligt rustede til at møde fremtidens udfordringer. Dorthe Dahl-Jensen, der leder Center for Is og Klima, er et lysende eksempel på en forsker, der meget aktivt deler ud af sin viden til såvel politikere i ind- og udland som til samfundet i det hele taget. Læs mere herom i artiklen på de følgende sider.

DG-centrene rager som fyrtårne op i forskningslandskabet og viser vejen frem. Centrene er drevet af folk, der har en lyst til at gøre en forskel, og et ønske om at bringe videnskaben og verden videre. Her er ikke tale om elfenbenstårne uden kontakt til virkeligheden, tværtimod er centrene en del af det omgivende samfund og bidrager til det på forskellig vis.

Francesco Sannino, der leder CP3 Origins centret, lægger stor vægt på at dele sin viden og gøre fysikken interessant. Centermedarbejdere besøger for eksempel børnehaver og skoler, hvor de fortæller om sol-systemet, ligesom de turnerer rundt til gymnasier med et foredrag om fysikken i filmen Angels and Demons

Center

Center for Is og Klima

Vært

Københavns Universitet

Periode

2007-2017

Bevilling

116 mio. kr.

Læs mere

www.iceandclimate.nbi.ku.dk

Klimaforskning er et godt eksempel på viden, som må formidles videre til det omgivende samfund, så vi i hele verden kan lægge fælles strategier, der er baseret på viden og ikke kun på tro og myter.

Dorthe Dahl-Jensen

Brændende engagement i indlandsis og klima Center for Is og Klima har i mange år boret i Grønland for at finkæmme indlandsisens skatkammer af klimahistorie, som er dannet lag for lag gennem mere end 100.000 år. De enorme mængder data fortæller ikke kun om det forhistoriske klima. De rummer også mønstre, som kan bruges til at forudsige, hvad vi kan vente os af fremtidens klima – hvis vi vil og tør lytte.

Under COP 15 sad Dorthe Dahl-Jensen på scenen i Bellacentret i panel sammen med USA’s tidligere vicepræsident og bagmand til filmen: ’Den ubekvemme sandhed’, Al Gore. Hun var vært, da den tyske forbundskansler Angela Merkel besøgte Grønlands indlandsis i 2007, og hun er en flittigt citeret ekspert i klimaforandringer i Arktis og deres konsekvenser for verden. Hun ved, hvad hun taler om – og hun er ikke bange for at dele ud af sin viden. Og nødvendigheden af at formidle den kølige indsigt i isens hemmeligheder bliver mere og mere påtrængende.

SIDE 44–45

Kølig guldgrube af viden De mere end 2,5 kilometer iskerner, som Center for Is og Klima har boret op af Grønlands indlandsis rummer en guldgrube af informationer om fortidens klima. Isen viser, at vi før har haft en varmeperiode med 3-5 grader over middeltemperaturen i dag. Det var i den såkaldte Eem-mellemistid 130.000 – 115. 000 år før vores tidsregning. Dengang stod verdenshavene langt højere, og en tilsvarende udvikling kan være et realistisk fremtidsscenarium, hvis den globale opvarmning fortsætter som nu. Det er der noget, der tyder på, at den gør. Måske endda langt hurtigere end hidtil antaget.

Hurtigere opvarmning I stedet for udsigten til, at den globale gennemsnitstemperatur vil stige 2 grader mod slutningen af dette århundrede, skal vi indstille os på en stigning på 3-4 grader. Og forandringerne vil ikke nødvendigvis ske i rolige glidende forløb, for klimasystemet har evnen til at lave

Borekerner fra den grønlandske indlandsis kan give indsigt i såvel fortidens som fremtidens klima.

både radikale og pludselige ændringer, som kan ske fra år til år. Det er viden og indsigt, som kan få betydning for hele jorden og ikke kun for de arktiske egne. Og det er viden, som det er magtpåliggende for Dorthe Dahl-Jensen at kommunikere – også uden for forskernes egne fagkredse.

Ingen skrækscenarier – men sund fornuft og handling Men hvad skal vi stille op med den foruroligende indsigt i fremtidens klimaændringer? Dorthe Dahl-Jensen ønsker ikke at mane skrækscenarier frem. Men hun understreger, at vi bliver nødt til at ændre adfærd og bl.a. begrænse vores afhængighed af de fossile brændsler – ikke blot i enkelte lande, men over hele Jorden.

Samtidig må vi indstille os på at tilpasse os de ændringer, vi ikke kan nå at afværge. Byer som New York, Amsterdam og Shanghai vil være udsat for oversvømmelser, hvis der ikke meget snart lægges strategier for, hvordan disse og mange andre byer skal beskyttes mod

de havstigninger, vi ved vil komme. Og disse strategier bør være tungt forankret i den viden, som bl.a. Center for Is og Klima har arbejdet – og stadig – arbejder så intenst for at tilvejebringe.

Forskeruddannelse - en investering i fremtiden Rugekasser for fremtidens top-forskere Centrene udgør optimale rammer for uddannelse af fremtidens førsteklasses forskere. I en dynamisk og international atmosfære med kolleger på tværs af fag, nationalitet og generationer, får unge forskere rig mulighed for at lære af hinanden og udforske fagområdet.

Fonden lægger vægt på, at forskeruddannelse spiller en stor rolle i centrene. Det er vigtigt, at der er en stærk grad af afsmitning fra den nye forskning, der genereres i centrene og ind i uddannelsesmiljøerne.

Fonden har tidligere oprettet to selvstændige forskerskoler ved henholdsvis Aalborg Universitet og Aarhus Universitet som rollemodeller for, hvordan internationale forskerskoler kan drives. I dag er forskeruddannelse en stor og integreret del af alle centre.

Bestand af ph.d.-studerende

Int.nat. studerende på hel ph.d.-uddannelse i Danmark

2010

2010

Danmark, antal i alt DG andel, antal DG andel, procent

8764 754 9%

Danmark, antal i alt DG andel, antal DG andel, procent

1871 254 14 %

SIDE 46–47

Ph.d.-studerende fra Center for CP 3 -Origins. Foto: Jens Svalgaard Kohrt

Udenlandske talenter Udenlandske ph.d.-studerende er en stor gevinst for centrene. Deres engagement og lyst til at være netop dér er en stor inspiration for centrets øvrige medarbejdere.

Centerbevillingerne skal jf. lovgrundlaget indeholde et væsentligt element af forskeruddannelse.

Center

Center for Muskelforskning (CMRC)

Vært

Københavns Universitet

Periode

1993-2003

Bevilling

157,4 mio. kr.

Hvis man vil have et stort center til at lykkes, må man kunne glædes over hinandens succeser – også selv om man ikke selv har leveret de konkrete resultater.

Bengt Saltin

Muskeltroldmanden og hans mange lærlinge Da Center for Muskelforskning blev etableret i 1993, var Bengt Saltin den eneste professor. Siden er 15 af centrets forskere blevet professorer ved Københavns Universitet. Tallene taler deres eget tydelige sprog om centrets succes. En succes, som løfter arven fra den danske nobelpristager og fysiolog August Krogh, og som rækker langt ud over universitetets egne mure og dybt ind i det enkelte menneskes bestræbelse på at holde sig sund hele livet.

Forklaringen på succesen for Center for Muskelforskning skal findes flere steder. Dels i centrets brain-power – dels i det visionære og inkluderende miljø, Bengt Saltin har stået i spidsen for. Centret har fra første dag været præget af et fælles mål; at forstå skeletmuskulaturens betydning for menneskets funktion og sundhed. Målrettet har man arbejdet hen imod dette med en åben ledelsesstil og tæt dialog mellem forskerne, og med plads til både visioner og passioner.

SIDE 48–49

Plads til engagement og drive Bengt Saltin valgte at rekruttere bredt, da han skulle finde den store gruppe af højt kvalificerede forskere inden for biologi, biokemi og medicin, som siden både har udnyttet fagenes slægtskab, men også deres særegne forskelle til at belyse fysisk aktivitet fra flere vinkler. Og Bengt Saltin gik ikke kun efter etablerede forskere, som allerede havde vist deres værd – men også efter talenter fra ind- og udland, der udviste engagement og drive. På den måde fik flere en chance for at vise, at de duede til noget, og det har været med til at give centret dets særlige mangefacetterede profil.

– Centret blev formet af alle de stærke forskere, der havde været med til at søge bevillingen fra Danmarks Grundforskningsfond. Vi var en samlet gruppe på vej frem. Vi kendte hinanden godt, og der var respekt og lydhørhed for hinandens arbejde og bidrag til helheden, fortæller Bengt Saltin.

Da CMRC blev etableret i 1993 var Bengt Saltin den eneste professor. Siden er 15 af centrets forskere blevet professorer alene ved Københavns Universitet

Her ses et lille udvalg af alle de forskere, der har haft CMRC som platform for deres forskerkarriere.

På øverste række ses fire generationer af professorer, der nu har deres virke på KU. CMRC tiltrak mange unge forskere fra forskellige lande. De fire siddende har forskellig nationalitet og er nu enten adjunkt, lektor eller professor på KU.

Nybrud på flere fronter En anden forklaring på succesen kan findes i en række ydre omstændigheder. Da centret blev etableret, var fysiologien inde i en usædvanlig dynamisk periode. Biopsiteknikken blev videreudviklet, så man kunne undersøge muskelcellernes energiomsætning i vævsprøver på blot 5-10 mg – svarende til mindre end svovlet på en tændstik. Og dyr som græshopper kunne pludselig lægge lår til muskelbiopsier. Samtidig tog dataanalyseteknikkerne nogle kvantespring, som gjorde det muligt at analysere og finde mønstre i langt større datamængder end tidligere. Det var nybrud, der gav centret en unik mulighed for at udvikle de metoder, der i dag anvendes til at undersøge muskelvæv fra både syge og raske mennesker.

Fysisk aktivitet i et sundhedspolitisk perspektiv Centret valgte tidligt at anlægge et helhedssyn på kroppen, hvor fysiologien og biokemien blev undersøgt lige fra gen- og proteinniveau – over organniveau og videre

til, hvordan kroppens kredsløb og stofskifte interagerer.

Det meget komplekse og nuancerede syn på kroppen har leveret dokumentation for, at fysisk inaktivitet er en af de helt store dræbere, og at motion er altafgørende for vores sundhed. Det gælder ikke kun i forebyggelsen af f.eks. diabetes og kredsløbssygdomme, det gælder også for vores helt generelle sundhedstilstand. Derfor udgør centrets resultater en af de helt centrale grundpiller i sundhedspolitikken både herhjemme og i lande som USA.

Bengt Saltins forskning og indsats er anerkendt fra mange sider, og han har i sin karriere modtaget mange prestigefulde priser. Her skal blot nævnes Novo Nordisk prisen, som han fik i 1999 og den olympiske hæderspris, IOC Olympic Prize on Sport Sciences, som han fik i 2002, og som anses for at være den mest ærefulde inden for forskning i motion, sundhed og sygdomsforebyggelse.

Gennembrud i grundforskningen kan have stor samfundsmæssig nytteværdi

KOMMERCIALISERINg OG ANVENDELSE Anvendelse og kommercialiseringsperspektiver fylder ikke meget, når fondens bestyrelse behandler ansøgninger om støtte til nye centre. Her er det den videnskabelige kvalitet og potentialet til at kunne forny videnskaben og nå nye gennembrud, der er afgørende. Alligevel fører forskningen i centrene i overraskende høj grad til samarbejde med virksomheder, spin outs, patenter mm. I 2009 kom 9 pct. af alle patentansøgninger fra offentlige forskningsinstitutioner fra DG-centrene, mens tallet i 2010 var steget til 16 pct.

SIDE 50–51

Samspil mellem grundforskning og anvendelse – et eksempel fra SMI

Center for Sanse-Motorisk Interaktion (SMI) er et eksempel på, hvordan anvendelses- og kommercialiseringsaktiviteter udspringer fra grundforskningssatsninger. Udover forskningssamarbejder med danske og udenlandske biomedico virksomheder er der udsprunget en række patenter og licenser fra centret samt otte aktie- og ApS selskaber. Et af disse selskaber er Neurodan A/S, der udvikler neuro-implantater, der kan hjælpe personer med gangbesvær efter skader i hjernen til at genvinde førligheden. Firmaet har ca. 50 ansatte i dag.

Hver 6. patentansøgning der blev indgivet af en offentlig forskningsinstitution i 2010 kom fra et DG-center.

Kombinationen af udvælgelseskriterier, der fokuserer på evnen og modet til at tænke nyt og stort, og den frihed og fleksibilitet en centerbevilling rummer, fører til resultater, der gør en forskel. På de næste sider fortæller Jesper Wengel fra Nukleinsyrecentret (NAC) om, hvordan det kræver tillid fra omgivelserne og stor faglig frihed at betræde de uprøvede veje, der kan føre til nye gennembrud.

Center

Danmarks Grundforskningsfonds Nukleinsyrecenter (NAC)

Vært

SDU

Periode

2001-2011

Bevilling

66,9 mio. kr.

Læs mere

www.nac.sdu.dk

Jeg er drevet af en nysgerrighed, der handler om at forstå, hvordan naturen hænger sammen, så jeg kan udvikle nogle helt basale kemiske værktøjer, der kan spille sammen med naturen. Og det er så utrolig bekræftende, når andre griber bolden og bruger værktøjerne til at udvikle bedre medicin eller diagnostiske metoder. jesper wengel

Nyskabelser kommer af faglig frihed og vovemod Store gennembrud i forskningen kommer sjældent, når man på forhånd har bestemt sig for, hvilken vej man vil gå, mener kemiker Jesper Wengel, centerleder for Nukleinsyrecentret (NAC) på SDU. Hvis man drømmer om at opfinde noget nyt, må man også have modet til at gå ad uprøvede veje. Det kræver stor faglig frihed og tillid fra omgivelserne.

Ifølge Jesper Wengel kan et snævert fokus på anvendelse være direkte kvælende i en forsknings- og udviklingsproces. Derfor skal man passe på med at involvere for mange virksomheder fra starten, fordi man risikerer at bremse både de nyskabende ideer og overraskende vinkler.

Til gengæld er det helt afgørende, at der står virksomheder, som er parate til at gribe bolden, når man kan se konturerne af en ny opfindelse. Desværre kan det være svært at finde virksomheder med matchende interesser

SIDE 52–53

i Danmark, mener Jesper Wengel, som bl.a. derfor efterlyser større mod i innovationsmiljøerne, således at opstart af nye virksomheder gøres lettere. Dette sammen med fokus på støtte til modning af innovationsidéer ville kunne føre til nye arbejdspladser og øget nyttiggørelse af grundforskningen.

Ingen afgrund mellem grundforskning og anvendt forskning Når det gælder bioteknologi er det ofte vanskeligt at skelne mellem anvendt forskning og grundforskning.

De firmaer, der er i front på området, er nødt til at validere deres resultater i samarbejde med forskere. Så de seriøse bioteknologiske firmaer forsker og publicerer også selv – og det er både investorer og kunder glade for, fordi det er med til at blåstemple virksomhedernes resultater og produkter. En sådan validering sker ikke ”over night”, så det kan tage lang tid at drible et nyt bioteknologisk fænomen til erhvervslivets målstreg.

Og derfor må man heller ikke forfalde til at forvente, at en forskningsinvestering giver omgående afkast. Men når processen lykkes, kommer investeringerne typisk tilbage på den lange bane – f.eks. i form af flere jobs eller nye muligheder til behandling af sygdomme.

Opfandt helt nyt kemisk stof Jesper Wengel står selv bag en epokegørende opfindelse, som har udstukket helt nye veje inden for såvel udvikling af medicin, diagnostik og bioteknologiske værktøjer. Han har sammen med sin daværende ph.d.-studerende Poul Nielsen designet og opbygget stoffet LNA, Locked Nucleic Acid, som kan bruges til at slukke for gener og derved ændre sygdomsforløb. Jesper Wengel var tæt på at sælge ideen til udlandet, men allierede sig i stedet med et mindre dansk firma Exiqon, og sammen tog de patent på LNA i 1998. Som centerleder for NAC, har Jesper Wengel siden været drivkraften i for alvor at udfolde LNA’s potentiale. Det har givet resultater, og i dag er Exiqon børsnoteret og beskæftiger mere end 100 personer. Samtidig arbejder firmaet Santaris Pharma A/S, der beskæftiger ca. 70 personer, på at udvikle medicin baseret på LNA.

Stoffet, der kan slukke gener

Locked Nucleic Acid –LNA, har både potentiale inden for diagnostik og sygdomsbehandling.

Stoffet kan ”konstrueres”, så det kobler sig til bestemte enkeltstrengede sekvenser af DNA eller RNA. Som medicin vil det kunne nedregulere eller slukke for sygdomsfremkaldende gener og stoppe udviklingen af f.eks. cancer og leverbetændelse.

Og i diagnostik kan det påvise tilstedeværelsen af bestemte sekvenser af DNA eller RNA, som kan være tegn på en given genetisk betinget sygdom.

Oprindelig tog Jesper Wengel patent på LNA sammen med firmaet Exiqon A/S. I dag er selskabet Santaris Pharma A/S også dybt involveret i at udvikle LNA-medicin. Og i 2006 var Jesper Wengel medstifter af den bioteknologiske virksomhed, RiboTask ApS, der producerer helt basale bioteknologiske ”Ingredienser”, som udnyttes af andre virksomheder i både medicin, diagnostik og forskning.

Højteknologifonden har desuden finansieret et såkaldt platformsprojekt omkring LNA, hvor partnerne udover NAC er BRIC ved Københavns Universitet, Santaris Pharma, RiboTask og Lundbeck.

Drevet af nysgerrighed Egentlig var Jesper Wengels udgangspunkt ikke et ønske om at udvikle ny medicin. Han var og er snarere drevet af en grundlæggende nysgerrighed og interesse i at kunne forstå og udnytte nogle af naturens dybeste sammenhænge.

– Det er selve kemien, og det at kunne kreere helt nye bioteknologiske værktøjer, som fascinerer mig, fortæller Jesper Wengel. – Men det er da også en personlig tilfredsstillelse for mig, at LNA har så stort et potentiale inden for sygdomsbehandling, og at opfindelsen har været med til at skabe arbejdspladser ikke bare i Danmark, men også i udlandet.

Succeser åbner døre Jesper Wengels eget aktuelle fokus er at videreudvikle grundidéen i LNA til at skabe næste generation af nye stoffer, såkaldte aptamerer. Det er forskning, der efter grundforskningsfondsbevillingens ophør videreføres inden for rammerne af et ERC Advanced Grant, som Jesper Wengel i 2011 har modtaget fra Det Europæiske Forskningsråd.

Miravirsen (SPC 3649) er Santaris Pharmas LNAholdige lægemiddelkandidat mod smitsom leverbetændelse (hepatitis C).

Kilde: Santaris Pharma A/S

INTERNATIONALISERING – giver udsyn og adgang Øget internationalisering er en mærkesag for Danmarks Grundforskningsfond. Selv om dansk forskning på mange punkter gør det rigtig godt, er det utænkeligt, at Danmark kan være selvforsynende som vidensnation. Det er nødvendigt at samarbejde med forskere fra mange steder i verden – både for at nå de bedste resultater, og for at holde sig orienteret om, hvor forskningsfronten rykker og at være parat til at modtage og omsætte ny viden, der skabes andre steder.

SIDE 54–55

DG-aktiviteter udlændinges andel i 2010

Professor/lektor Post doc Ph.d.-studerende Gæsteforsker

Antal 124/416 294/489 254/754 125/163

Procent 30 60 34 77

Det er Danmarks Grundforskningsfonds erfaring, at internationalisering automatisk følger med, når man satser på eliteforskningsmiljøer.

Centrene er attraktive samarbejdspartnere, der som magneter i høj grad formår at tiltrække andre fremragende topforskere inden for området. Men også unge talenter – ph.d.-studerende og postdocs – tiltrækkes fra hele verden til centrene, hvor de er med til at skabe en fantastisk dynamik, kreativitet og engagement.

Temaet for fondens årsmøde i 2010 var: Internationalisering – hvorfor og hvordan

Internationalt udsyn og samarbejde er afgørende for at kunne tiltrække de bedste folk og sikre en konstant tilstrømning af ideer og perspektiver.

Elitesatsninger fører til internationalisering Andre forskere inden for et forskningsområde er de første og bedste til at vurdere et forskningscenters resultater og potentiale. Og folk, der er parate til at flytte sig over store afstande for at få lov til at være med, er i sig selv udtryk for den interesse, centret genererer i verden omkring sig. De udenlandske medarbejdere er værdifulde – både for centret, hvor deres kompetencer, engagement og tilgang ofte er smittende - men også for dansk forskning i det hele taget. Forudsat at de har en god oplevelse i Danmark, vedbliver de – også efter de evt. vælger at forfølge deres videre karriere et andet sted – med at være ambassadører for dansk forskning og indgange til nye udenlandske miljøer.

Behov for en særlig indsats Der er imidlertid også brug for særlige, målretted tiltag for at fremme internationaliseringen af danske forskningsmiljøer eller for at styrke og opdyrke samarbejdsmuligheder inden for særlige områder. Nogle af de særtiltag, fonden har sat i verden for at øge internationaliseringen, er omtalt på de næste sider.

SAMARBEJDE PÅ TVÆRS AF LANDEGRÆNSER

Med en vision om, at Danmark skal være et forskningsland, der kan gøre sig gældende i den globale konkurrence, og som kan skabe grobund for fremtidig vækst og velstand, er det helt afgørende med forskningsmiljøer, som kan tiltrække topforskere og forskertalenter fra både ind- og udland. Det er karakteristisk for hovedparten af fondens centre, at de rummer mange medarbejdere, der er rekrutteret fra udlandet, og som meget dynamisk bidrager til at skabe internationale forskningsmiljøer. Udover Center of Excellence programmet har fonden iværksat en række andre initiativer for yderligere at øge samarbejdet og vekselvirkningen med kreative forskningsmiljøer i verden omkring os.

Niels Bohr professorater til internationale topforskere Med professor-programmerne Niels Bohr Visiting Professorships og DG-professorer har fonden ønsket at tilknytte topforskere fra udlandet til berigelse af danske forskningsmiljøer – enten i form af gentagne gæsteophold eller i faste stillinger på attraktive vilkår. De to programmer blev søsat i henholdsvis 2005 og 2007 for femårige perioder. I 2011 er endnu et professorprogram: Niels Bohr professorer blevet annonceret. Og pr.

1. august 2012 tænkes 6-8 nye Niels Bohr professorer igangsat. Fonden har i alt afsat 200 mio. kr. til dette program, der skal løbe i en femårig periode.

Erfaringen fra de tidligere professor-programmer viser, at en særlig indsats på topforskerniveau også trækker en rivende strøm af yngre udenlandske talenter med sig.

DG-professoratet har været ‘an opportunity of a lifetime’. Det har sikret økonomisk støtte og akademisk frihed i et fremragende, internationalt forskningsmiljø.

John Couchman, DG professor

SIDE 56–57

Forskning og ny viden skabes i samspil og samarbejde. Det er nødvendigt og naturligt, at der kigges ud over landegrænserne for at finde inspiration og nye ideer. Sådan udvikles forskningen i dag, hvor verden forekommer mindre og mere tilgængelig, men sådan var det også allerede på Gallileo, Newton og Ørsteds tid.

Kampen om de bedste hjerner I erkendelse af, at kampen om de bedste udlændinge er hård, blev et særligt talentrekrutteringsinitiativ sat i verden i 2007-08 med det formål at give centrene mulighed for at udvikle og afprøve nye, originale rekrutteringstiltag. Flere spændende initiativer udsprang herfra, men især to programmer kan fremhæves som nye og originale forsøg på at gøre et ophold i Danmark attraktivt for udenlandske forskere. I Aarhus er fem centre gået sammen om at tiltrække særligt talentfulde studerende inden for området ’molekylære og kemiske biovidenskaber’ til en forskeruddannelse ved et af centrene, og på Center for Dark Cosmology (DARK) har man skabt et prestigiøst Brahe-fellowship. Det fortæller Jens Hjorth, der er centerleder på DARK, om på de følgende sider.

Finansiering af forskning i fællesskab med førende udenlandske fonde Fonden har indgået samfinansieringsaftaler med en række store fonde fra flere forskningstunge nationer.

Det gælder bl.a. det tyske Max Planck Selskab, som fonden i 2007 oprettede Center for Geomikrobiologi, ved Aarhus Universitet, sammen med. Herudover har fonden også aktuelle samarbejdsaftaler med fonde og forskningsinstitutioner i Frankrig, USA og Kina.

Dansk-fransk samarbejde Fonden indgik i 2008 en særlig samarbejdsaftale med Centre National de la Recherche Scientifique (CNRS), der bl.a. muliggør at forskere, der er knyttet til henholdsvis CNRS laboratorier/institutter eller til et af Danmarks Grundforskningsfonds centre, kan opnå supplerende støtte til en række samarbejdsaktiviteter.

Samarbejde med USA I 2009 startede fonden et samarbejde med National Science Foundation (NSF). Aftalen giver amerikanske forskerstuderende, der har et af de eftertragtede NSF Graduate Research Fellowships, mulighed for at opholde sig ved et af fondens centre i op til 12 måneder.

Samarbejde med Kina Sammen med den kinesiske forskningsfond National Natural Science Foundation of China (NSFC) har Danmarks Grundforskningsfond etableret 10 dansk-kinesiske forskningscentre inden for områderne: Kræftforskning (2), nanoteknologi (3), vedvarende energi (2) og IKT (3). De dansk-kinesiske centre løber over en treårig periode med mulighed for forlængelse i yderligere tre år.

Nye samarbejder på vej?

Det er højst sandsynligt, at fremtiden vil byde på nye samarbejdsaftaler med fonde og forskningsinstitutioner fra andre lande, som der ses et særligt potentiale i at udvikle samarbejdet med.

Center

Dark Cosmology Centre

Vært

Københavns Universitet

Periode

2005-2015

Bevilling

114,2 mio. kr.

Læs mere

www.dark-cosmology.dk

Internationalisering betyder ikke kun bedre forskningsresultater, men også øget konkurrenceevne – på alle områder. Mødet med forskellige kulturer tvinger folk til at reflektere over tingene på nye måder – og i sidste ende til at forstå hinanden bedre.

Jens Hjorth

Internationalisering er et “must” De er i færd med at forme intet mindre end fysikkens skabelsesberetning. Om hvordan universet blev dannet, og hvad alt det mystiske mørke stof, som udgør hovedparten af universet, er for noget. De har for længst erkendt, at det ikke er noget, de kan klare alene. Derfor arbejder Dark Cosmology Centre i en evig vekselvirkning med nogle af de bedste forskere fra både ind- og udland.

Det er alt for let at lulle sig ind i sin egen selvtilfredshed, hvis man ikke sigter højere end til positionen som konge af andedammen. Dark Cosmology Centre – eller bare DARK – ser derfor ikke kun internationalisering som en mulighed, men som et ”must”, der både fører til bedre forskningsresultater, og er med til at øge arbejdsgnisten i centret.

– Når man færdes i et miljø med en stor diversitet af dygtige personer, der brænder for deres fag, så bliver

SIDE 58–59

man også selv inspireret og motiveret til at yde sit bedste, siger Jens Hjorth.

Rækker efter stjernerne i mere end én forstand I de seneste fem år har DARK manifesteret sig som et af verdens toneangivende forskningscentre inden for astronomi. Og forskere fra hele verden er blevet tiltrukket af centrets mentale tyngdekraft. Denne udvikling er resultatet af en bevidst strategi med det mål at skabe et attraktivt og anerkendt internationalt miljø, hvor udenlandske forskere løbende inviteres til workshops i centret, hvor de både tager del i og forholder sig til den forskning, der foregår.

Tiltrækker de bedste fra udlandet Et andet led i strategien er The Sofie and Tycho Brahe Prize Fellowship in Astrophysics, som centret har sat i søen i samarbejde med en række amerikanske universi-

Forskere på DARK bruger kunstnerisk gengivelse til at forklare fysiske fænomener.

Billedet viser en stjerne, der er kommet for tæt på et supertungt sort hul, som trækker i stjernen. Tyngdepåvirkningen fordrejer stjernens form, indtil den til sidst bliver revet i stykker.

teter, heriblandt Yale, Berkeley og Santa Cruz. Stipendiet er rettet mod postdocs, der tilbydes to års ophold ved DARK, og yderligere et til to år ved det amerikanske universitet.

– Det er vores indtryk, at samarbejdet med de amerikanske universiteter har stor betydning for, hvor attraktivt fellowship’et opfattes. Med denne model, hvor forskningsopholdet både finder sted i Danmark og USA, kombinerer vi det bedste fra to verdener, fortæller Jens Hjorth.

Ringe i vandet Ligesom DARK tiltrækker forskere fra udlandet, så søger nogle forskere også væk fra centret. Sådan skal det være, mener Jens Hjorth.

– I virkeligheden giver det en enestående mulighed for at udbygge de internationale relationer. Når en af ”vores” forskere etablerer sig et nyt sted, får vi samtidig en

uvurderlig og mere direkte adgang til at knytte bånd til forskerens nye base. Det styrker den internationale sammenhængskraft inden for vores forskningsmiljø, og skaber rige muligheder for fremtidige forskere og studerende siger Jens Hjorth.

Fordelene opvejer ulemperne Internationalisering er dog ikke uden udfordringer. De udenlandske studerende kommer med vidt forskellige baggrunde og traditioner. I nogle lande lærer man traditionelt udenad og ”adlyder” sin professor.

– Det skal vi have skrællet af dem, så de kan indgå i et center som vores, hvor vi forventer og værdsætter, at folk arbejder selvstændigt og tager ansvar. Men i det store perspektiv er der ingen tvivl om, at fordelene ved internationaliseringen opvejer ulemperne, siger Jens Hjorth.

Dale Mortensen, der siden 2006 har været Niels Bohr gæsteprofessor ved Aarhus Universitet, modtog i 2010 ’Nobelprisen’ i økonomi.

AU Foto/Lars Kruse

Bevillingen fra Danmarks Grundforskningsfond har hjulpet mig til at fortsætte min forskning på en måde, som ærlig talt ikke ville kunne have ladet sig gøre ved mit amerikanske universitet. Jeg håber, jeg har haft en positiv påvirkning, på forskningsmiljøet ved Aarhus Universitet – og i så fald er det en påvirkning, der er gået begge veje. dale mortensen

‘The Star of Excellence’ er et billede på det unikke, der skiller sig ud. Samtidig symboliserer den fokus, netværk og retning. Præcis ligesom fondens centre.

SIDE 62–63

Sekretariatet

Thomas Sinkjær Direktør, professor, dr. med. et ph.d. ts@dg.dk

Marie-Louise Munch Forskningskonsulent, cand. mag. mlm@dg.dk

Mogens Klostergaard Jensen Vicedirektør, cand. scient. pol. et mag. mkj@dg.dk

Niels Lagergaard Pedersen Forskningskonsulent, cand. scient. nlp@dg.dk

Vibeke Schrøder Seniorkonsulent, cand. scient. vs@dg.dk

Metha Nielsen Økonomimedarbejder, civiløkonom mn@dg.dk

Marianne Gauffriau Forskningskonsulent, cand. scient. bibl. mg@dg.dk

Connie Hansen Sekretær, korrespondent dg@dg.dk

Jeanne Meinholt Forskningskonsulent, cand. scient.pol. jm@dg.dk

Det er vores håb, at fonden kan blive ved med at spille en afgørende rolle i det danske forskningsfinansierende system også de næste 20 år.

20 21

bevillingsoversigt

Centers of Excellence Nye centre på vej (forventes oprettet 2012) Centerleder Center for non-specific effects of health interventions (CENSEI)

Christine Stabell Benn

Placering Statens Seruminstitut

Research on the Sun, stars and extra-solar planets (SAC)

Jørgen Christensen-Dalsgaard Aarhus Universitet

Copenhagen Center for Glycomics (CCG)

Henrik Clausen

Københavns Universitet

Center for Permafrost Dynamics in Greenland (CENPERM)

Bo Elberling

Københavns Universitet

Center for Dynamic Molecular Interactions

Barbara Halkier

Københavns Universitet

Center for Nanostructured Graphene (Holey Graphene)

Antti-Pekka Jauho

Danmarks Tekniske Universitet

Center for Geomicrobiology (CfG)

Bo Barker Jørgensen

Aarhus Universitet

Friction-finance Research Initiative Copenhagen (FRIC)

David Lando

Copenhagen Business School

Center for International Courts (CIC)

Mikael Rask Madsen

Københavns Universitet

Center for Quantum Devices (QDev)

Charles Marcus

Københavns Universitet

Literary Interfaces of Medieval European Societies (LIMES)

Lars Boje Mortensen

Syddansk Universitet

Centre oprettet i 2009/2010 Center for Selvbiografisk Hukommelsesforskning (Con Amore)

Dorthe Berntsen

Center for Particle Physics Phenomenology & Origin Mass, CP 3 Origins

Francesco Sannino

Aarhus Universitet Syddansk Universitet

Center for Particle Physics (DISCOVERY)

Peter Hansen

Københavns Universitet

Center for Symmetri og Deformation (SYM)

Jesper Grodal

Københavns Universitet

Center for Materialekrystallografi (CMC)

Bo Brummerstedt Iversen

Aarhus Universitet

Center for Geogenetik (AGE)

Eske Willerslev

Københavns Universitet

Center for Kvantegeometri af Modulirum (QGM)

Jørgen Ellegaard Andersen

Aarhus Universitet

Center for Makroøkologi, Evolution og Klima (CMEC)

Carsten Rahbek

Københavns Universitet

Center for Stjerne og Planetdannelse (STARPLAN)

Martin Bizzarro

Københavns Universitet

Centre oprettet i 2007 Center for Tidsrækkeøkonometri (CREATES)

Niels Haldrup

Aarhus Universitet

Center for Kulhydratgenkendelse og Signalering (CARB)

Jens Stougaard

Aarhus Universitet

Center for Komparativ Genomforskning

Rasmus Nielsen

Københavns Universitet

Center for DNA Nanoteknologi (CDNA)

Kurt Vesterager Gothelf

Aarhus Universitet

Center for Epigenetik

Kristian Helin

Københavns Universitet

Center for Is og Klima

Dorthe Dahl-Jensen

Aarhus Universitet

Center for Massive Data Algorithmics (MADALGO)

Lars Arge

Aarhus Universitet

Center for Membranpumper i Celler og Sygdom Center (PUMPKIN)

Poul Nissen

Aarhus Universitet

Centre oprettet i 2005 Nordiske Center for Jordens Udvikling (NordCEE)

Don Canfield

Syddansk Universitet

Center for Individuel Nanopartikel Funktionalitet (CINF)

Ib Chorkendorff

Danmarks Tekniske Universitet

Center for Inflammation og Metabolisme (CIM)

Bente Klarlund Pedersen

Rigshospitalet

Center for Genotoksisk Stress (GENOTOXIC)

Jiri Lukas

Kræftens Bekæmpelse

Center for Social Evolution (CSE)

Jacobus J. Boomsma

Københavns Universitet

Center for mRNP Biogenese og Metabolisme

Torben Heick Jensen

Aarhus Universitet

Center for Uopløselige Proteinstrukturer (inSPIN)

Niels Chr. Nielsen

Aarhus Universitet

Centre oprettet i 2005 Centerleder

Placering

Center for Oxygenmikroskopi og Billeddannelse (COMI)

Aarhus Universitet

Peter R. Ogilby

Center for Seje Væskers Dynamik (Glas og Tid)

Jeppe Dyre

Roskilde Universitet

Center for Kosmologi (DARK)

Jens Hjorth

Københavns Universitet

Center for Sociolingvistiske Sprogforandringsstudier (LANCHART)

Frans Gregersen

Københavns Universitet

Center for Tekstil Forskning (CTR)

Marie-Louise Nosch

Københavns Universitet

Center for Modeller af Liv (CMOL)

Kim Sneppen

Københavns Universitet

Center for Hjertearytmi (DARC)

Søren-Peter Olesen

Københavns Universitet

Center for Bæredygtig og Grøn Kemi (CSG)

Claus Hviid Christensen

Danmarks Tekniske Universitet

Centre for Molecular Movies (CMM)

Martin Meedom Nielsen

Københavns Universitet

Centre oprettet i 2002 Center for Studiet af Kulturarven fra Middelalderens Ritualer

Nils Holger Petersen

Københavns Universitet

Center for Sortehavsstudier (PONTOS)

Pia Guldager Bilde

Aarhus Universitet

Center for Subjektivitetsforskning (CfS)

Dan Zahavi

Københavns Universitet

Centre oprettet i 2001 Center for Metal Strukturer i 4 Dimensioner (M4D)

Henning Friis Poulsen

Danmarks Tekniske Universitet

Nukleinsyrecentret (NAC)

Jesper Wengel

Syddansk Universitet

Center for Anvendt Mikroøkonometri (CAM)

Martin Browning

Københavns Universitet

Center for Biomembran Fysik (MEMPHYS)

Ole G. Mouritsen

Syddansk Universitet

Center for Kvanteoptik (QUANTOP)

Eugene S. Polzik

Københavns Universitet

Vand og Salt Center (V&S)

Søren Nielsen

Aarhus Universitet

Center for Kvanteprotein (QuP)

Henrik Bohr

Danmarks Tekniske Universitet

Center for Funktionelt Integreret Hjernevidenskab (CFIN)

Leif Østergaard

Aarhus Universitet

Wilhelm Johannsen Center for Funktionel Genomforskning (WJC)

Niels Tommerup

Københavns Universitet

Centre oprettet i 1997/1998 Demografisk Forskningscenter

Hans Chr. Johansen

Syddansk Universitet

Center for Fastfase Organisk Kombinatorisk Kemi (SPOCC)

Morten Meldal

Carlsberg Laboratorierne

Center for Katalyse

Karl Anker Jørgensen

Aarhus Universitet

Center for Plantemikrobe Symbiose

Henriette Giese

RISØ

Center for Jordens Klima og Biokemiske Kredsløb (DCESS)

Gary Schaffer

Københavns Universitet

Center for Matematik, Fysik og Stokastik (MaPhySto)

Ole E. Barndorff-Nielsen

Aarhus Universitet

Center for Molekylær Plantefysiologi (PlaCe)

Birger Lindberg Møller

Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole

Center for Eksperimentel Bioinformatik (CEBI)

Matthias Mann

Syddansk Universitet

Center for Menneske-Maskine Interaktion

Annelise Mark Pejtersen

RISØ

Centre oprettet i 1993/1994

Søren Kierkegaard Forskningscenteret (SKC)

Niels Jørgen Cappelørn

Københavns Universitet

Center for Epidemiologisk Grundforskning (DESC)

Jørn Olsen

Statens Serum Institut

Center for Arbejdsmarkeds- og Sociale Analyser (CLS)

Niels Westergaard Nielsen

Aarhus Universitet

Teoretisk Astrofysik Center (TAC)

Igor Novikov

Københavns Universitet

Center for Atomfysik (ACAP)

Jens Ulrik Andersen

Aarhus Universitet

Center for Materialefysik på Atomart Niveau (CAMP)

Jens Kehlet Nørskov

Danmarks Tekniske Universitet

Center for Teoretisk Datalogi (BRICS)

Glynn Winskel

Aarhus Universitet

Internationalt Center for Numerisk Hydrodynamik (ICCH)

Per Madsen

Danmarks Tekniske Universitet

Dansk Center for Telemåling (DCRS)

Søren Nørvang Christensen

Danmarks Tekniske Universitet

Dansk Lithosfærecenter (DLC)

Hans Christian Larsen

Nat. Geo. Undersøgelser for DK/Grønl.

Center for Eksperimentel Parasitologi (CEP)

K. Darwin Murrell

Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole

Center for Biologisk Sekvensanalyse (CBS)

Søren Brunak

Danmarks Tekniske Universitet

Center for Biomolekylær Genkendelse

Peter E. Nielsen

Københavns Universitet

Center for Muskelforskning (CMRC)

Bengt Saltin

Rigshospitalet

Center for Sanse-Motorisk Interaktion (SMI)

Thomas Sinkjær

Aalborg Universitet

Center for Lydkommunikation (CfL)

Axel Michelsen

Syddansk Universitet

Centre oprettet i 1993/1994

Centerleder

Placering

Center for Krystallografiske Undersøgelser (CCS)

Sine Larsen

Københavns Universitet

Center for Enzymforskning

Kaj Frank Jensen

Københavns Universitet

Center for Genregulation og Plasticitet i det Neuroendokrine Netværk

Lars-Inge Larsson

Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole

Center for Semiotisk Forskning

Per Aage Brandt

Aarhus Universitet

Polis Centeret (CPC)

Mogens Herman Hansen

Københavns Universitet

Nationalmuseets Marinarkæologiske Forskningscenter

Søren H. Andersen

Nationalmuseet

Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU)

Peter Birch Sørensen

Københavns Universitet

Professorinitiativer Niels Bohr professorer oprettet 2006-2007

Dansk kontakt

Placering

David E. Arnot

Thor Theader

Københavns Universitet

Dale T. Mortensen

Svend Hylleberg

Aarhus Universitet

Nicolai Reshetikhin

Jørgen Ellegaard Andersen

Aarhus Universitet

Christopher Frith

Andreas Roepstorff

Aarhus Universitet

Catherine Martin

Birger Lindberg

Københavns Universitet

Hassan Aref

Tomas Bohr

Danmarks Tekniske Universitet

DG professorer oprettet 2007

Placering

Steen Rasmussen

Syddansk Universitet

Jørgen S. Nielsen

Københavns Universitet

John Couchman

Københavns Universitet

Samfinansieringsinitiativer Dansk-Kinesiske forskningscentre

Dansk leder

Dansk værtsinstitution

Center for The Theory of Interactive Computation

Peter Bro Miltersen

Aarhus Universitet

Center for IDEA4CPS: Foundations for Cyber-Physical Systems

Kim Guldstrand Larsen

Aalborg Universitet

Center for anv. af algebraisk geometri i kodningsteori og kryptografi

Tom Høholdt

Danmarks Tekniske Universitet

Center for Organic-based photovoltaic cells with morphology control

Frederik C. Krebs

Danmarks Tekniske Universitet

Center for Intermediate Temperature Proton Conducting Systems

Niels J. Bjerrum

Danmarks Tekniske Universitet

Center for Nanometaller

Dorte Juul Jensen

Danmarks Tekniske Universitet

Center for Molekylær Nano-Elektronik

Thomas Bjørnholm

Københavns Universitet

Center for Molekylære Nanostrukturer på Overflader

Flemming Besenbacher

Aarhus Universitet

Center for Brystkræftforskning

Nils Brünner

Københavns Universitet

Center for Proteaser og Cancer

Peter A. Andreasen

Aarhus Universitet

Max Planck Society

Centerleder

Placering

Center for Geomikrobiologi

Bo Barker Jørgensen

Aarhus Universitet

Leder

Placering

Andre initiativer

Registerforskningsinitiativ Forskerskolen Aarhus

Mogens Nielsen

Aarhus Universitet

Forskerskolen Aalborg

Lars Arendt-Nielsen

Aalborg Universitet

Fødselskohorten

Jørn Olsen

Statens Seruminstitut

National Platform for Infrastruktur til Systembiologi

Søren Brunak

Danmarks Tekniske Universitet

Det er de store visioner og nye gennembrud, der bringer videnskaben og verden videre og leverer det grundlag, som fremtidige opdagelser og teknologier skal tage afsĂŚt i.

Udgivelsesür: 2011 / Oplag: 1.200 stk. / Redaktion: Vibeke Schrøder / Tekst: Ida Toldbod / tryk: we produce / Design: INEO Designlab

Danmarks Grundforskningsfond er en uafhængig fond, der arbejder for at fremme dansk forskning inden for alle fagområder. Fonden blev oprettet i 1991 med en start­kapital på 2 mia. kr. og har senest i 2008 fået tilført 3 mia. kr. Fondens primære virkemiddel er støtte til oprettelse af ”Centers of Excellence” på højeste internationale niveau i op til 10 år.

Siden den første uddeling i 1993 har fonden støttet dansk forskning med 5 mia. kr. og oprettet 88 ”Centers of Excellence”.

Danmarks Grundforskningsfond Holbergsgade 14, 1 DK-1057 København K T +45 3318 1950 F +45 3315 0626 E dg@dg.dk www.dg.dk