12 anbefalinger til at styrke demokratiet

Page 78

78

Styrk demokratiet

Anbefaling

09

Husk, at det lokale demokrati har brug for fysiske mødesteder Anbefaling Aarhus mangler fysiske mødesteder. Derfor anbefaler Handletanken, at byrådet sikrer fysiske mødesteder for lokale fællesskaber. Vi foreslår, at Aarhus Kommune prioriterer lokale fysiske mødesteder i byudviklingen, såsom idrætsfaciliteter, biblioteker og medborgerhuse. Vi foreslår, at Aarhus Kommune synliggør muligheden for at booke byens eksisterende mødesteder med ledig kapacitet. Motivation Demokrati handler om fællesskaber og om at mødes, og det kræver gode mødesteder. Aarhus er en kommune i vækst. Ambitionen for Aarhus er en bæredygtig vækst, og at det skal være godt at bo og leve i Aarhus. Når der hvert år flytter mange nye indbyggere til kommunen, betyder det, at flere skal deles om kommunens mødesteder. Der er derfor behov for at udvikle byens fysiske rammer. I undersøgelsen Foreningsliv i Aarhus Kommune fra marts 2021 fremgår det, at Aarhus Kommune er blandt de kommuner i landet, som har færrest idrætsfaciliteter i forhold til antallet af borgere. Undersøgelsen viser, at 34 pct. af foreningerne finder det svært eller meget svært at finde egnede faciliteter. 39 pct. af foreningerne vurderer, at adgangen til gode faciliteter vil blive et problem inden for de kommende år. Byrådet bør derfor i byudviklingen prioritere at skabe plads og økonomi til de fælles udendørs og indendørs lokale mødesteder både i byen og i oplandet. Der kan også være steder, hvor lokaler og lokaliteter har ledig kapacitet, som andre kunne have glæde af, hvis de kendte til det.

Oplandsudvalget, der var et udvalg nedsat af Aarhus Byråd, er i sommeren 2021 kommet med otte anbefalinger til, hvordan oplandet kan styrkes. Udvalget bestod af politikere og eksterne eksperter, og medlemmerne har været på studieture i forskellige oplandsbyer. En helt central anbefaling fra udvalget er, at “Der skal være flere steder, hvor vi kan mødes.” Udvalget begrunder anbefalingen med, at det vil styrke rammerne for fællesskab og samvær i oplandsbyerne. “Mødesteder er limen, der holder et lokalsamfund sammen, ved at skabe tillid og sammenhold. Mødestederne er der, hvor mennesker mødes om fælles interesser på tværs af lokalsamfund, alder og kultur”, står der i udvalgets anbefalinger, der således falder i tråd med Handletankens anbefaling om at styrke mødestederne i hele kommunen.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.