4
Styrk demokratiet
Forord
Demokratiet er værd at kæmpe for Af Trine Nielsen, rektor ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX) (2019–2021) og formand for Handletanken for Lokalt Demokrati
Aarhus Kommune har sat demokratiet og den demokratiske deltagelse på dagsordenen. På foranledning af rådmand Rabih Azad-Ahmad blev der i 2019 nedsat en handletank med det formål at invitere relevante aktører til at arbejde sammen om, hvordan det lokale demokrati i Aarhus Kommune kan opretholdes og styrkes. Handletanken for Lokalt Demokrati har i de seneste knap to år fungeret som et eksperimentarium, hvor demokratiet er blevet trykprøvet i forskellige eksperimenter, aktiviteter og dialoger med henblik på at finde nye veje til engagement og deltagelse i det lokale demokrati. Denne publikation er et resultat af det arbejde. I Danmark kan vi bryste os af at have et velfungerende demokrati. Borgerne i Danmark har aldrig været så tilfredse med vores demokrati, som de er i dag. Nye partier skyder frem hvert år, vores valgdeltagelse er høj, og vi oplever ikke den samme polarisering i vores politiske system som i andre lande. Så i virkeligheden er det vel bare at læne sig tilbage og være tilfreds – “if it ain’t broke, don’t fix it”? I 2019 målte Eurobarometeret den højeste demokratiske tilfredshed nogensinde i Danmark. Det samme gælder danskernes tillid til medierne i Danmark. Men når det gælder po-
litikere og journalister, så konkurrerer begge grupper om at kunne slå brugtvognsforhandlerne i bunden af tillidsbarometeret. Som udgangspunkt for Handle tankens arbejde gennemførte Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX), Aarhus Kommune og Silverbullet en kvalitativ og kvantitativ kortlægning af borgernes syn på, og deltagelse i, det lokale demokrati. Borgerne vil gerne inddrages i demokratiet – men måske trænger de strukturer, som vi har etableret for at understøtte vores demokrati, til at blive gentænkt? Det er en af de hypoteser, som vi har arbejdet med i Handletanken. Analysen viser et klart billede af, at brugerne gerne vil være mere aktive i de politiske beslutninger og gerne vil inddrages i processen, men de føler sig ikke særlig godt informeret, og de vil gerne deltage, men på en anden måde, end det er muligt i dag. Demokrati betyder på græsk folkets magt, og selvom vi i dag både taler om det direkte demokrati og det repræsentative demokrati, så kræver et demokrati, at folket deltager og aktivt forholder sig til det samfund, som det er en del af. Demokratikommissionen, som afsluttede sit arbejde i 2019, pegede på, at mange borgere ikke oplever partierne som den oplagte vej til
politisk indflydelse, fordi mange er i tvivl om deres mulighed for medindflydelse på den politiske linje i partierne. De føler, at partierne koncentrerer sig om enkeltsager, og at uenighed i et parti ikke er tilladt. Vi oplever et faldende engagement i de politiske partier. I 2019 var der ca. 130.000 personer, som var medlem af et parti. Det svarer til, hvad partiet Venstre alene havde i begyndelsen af 70’erne. Noget af dette handler måske om, at skellet mellem borgernes virkelighed og den virkelighed, der opleves blandt politikere og journalister, er blevet større. Det var blandt andet tydeligt ved det seneste kommunalvalg i Aarhus, hvor en del af det, som politikere og journalister internt var optagede af, kun i begrænset omfang blev rejst af borgerne til f.eks. vælgermøder. Nogle borgere har oplevet, at denne afstand er blevet større under coronapandemien, andre, at nærheden til politikere og rådhuset er blevet tættere, fordi vi digitalt har haft større adgang til hinanden. Vi har i Handletanken for Lokalt Demokrati hele tiden haft fokus på, at vi er en handletank og ikke en tænketank. Derfor har vi løbende afprøvet vores teser og idéer til løsninger. Styrken ved Handletanken er, at når man handler, så sker der tit noget uventet. Da Aarhus Kommune
