Praktikkatalog journalist

Page 43

Journalistpraktikant til Rigspolitiet Brænder du for det journalistiske håndværk, og har du lyst til at prøve kræfter med mange forskellige discipliner inden for dit fag? Så er du måske den praktikant, vi søger i Rigspolitiet. Som journalistpraktikant i Rigspolitiets Kommunikationssektion bliver du en del af et team – både journalister, akademikere, studerende og politifolk – som organisatorisk er placeret i Direktionssekretariatet. Vi varetager den daglige både interne og eksterne kommunikation i dansk politis øverste myndighed. Vores opgaver spænder over pressehåndtering, medierådgivning, udarbejdelse af nyhedsbreve og pressemeddelelser samt artikler til intranet, webplatforme og sociale medier, udarbejdelse og opdatering af presse- og kommunikationsstrategier og -planer, produktion af pjecer og foldere, videoproduktion mm. Vi tilbyder: Et spændende og varieret praktikforløb med masser af faglige udfordringer. Mulighed for at prøve kræfter med de fleste af fagets discipliner. Et værdifuldt indblik i kommunikationsarbejdet i en stor statslig organisation. Et uhøjtideligt arbejdsklima. Vi forventer, at du: har lyst til at skrive både nyheder, features, baggrundsartikler og reportager om alt fra kriminalstof til politiet som arbejdsplads, kan lide at benytte forskellige kommunikationskanaler, er god til at få færden af en historie og har sans for at målrette dine budskaber, er parat til at sætte dig ind i og forstå de spilleregler, der gælder i en politisk styret organisation. Hvis du er midt i dit praktikforløb og har været i praktik et andet sted, er det en fordel, men ikke et krav. Ligeledes vil det være et plus, hvis du har lyst til/interesse for at producere webvideo. Ansøgningen sendes sammen med dit cv og et eksempel på dit journalistiske arbejde. Kontaktperson: Redaktør Maja Plesner Polititorvet 14 1780 København V.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.