& Bajer Bum

af Kasper Søholt

Grænsehandlen koster årligt danske detailbutikker og den danske stat milliarder af kroner. For mange danskere er turen nedover grænsen dog mere end en indkøbstur for at spare penge på øl og slik. Det er i høj grad en familieaktivitet. De gør det for at være sammen. For at hygge sig.

“Der er tilbud på tabs til 80 kroner, og så er der noget vin herhenne til 40 kroner”. En lille ekstatisk mand iført en lidt for stor t-shirt og posede joggingbukser, griber sin telefon og ringer til sin far. Med kurs mod hylden med opvaskemidler råber han halvt tilbage til sin kone “Skat, kan du ringe til Henrik og høre, om han skal have ‘maskintabs’” ... “Det er Finish maskintabs, det er, skat”.

Det er en helt almindelig tirsdag, i april i den lille tyske by Harrislee, få kilometer syd for Padborg.

I grænsebutikkerne Fleggaard, Calle, Priss, Fakta og Poetzsch begynder de første handlende at gøre deres entré.

Hvert år tager cirka 3 mio. danskere turen over Danmarks grænser for at handle blandt andet øl, vin og slik - eller bum, som man kalder slik i det sønderjyske.

Ifølge dansk Erhverv går de danske supermarkeder glip af mellem 3,5 og 5,8 mia. kroner i indtægter fra nydelsesmidler. Dette skyldes, at danskerne gerne kører til Tyskland for at fylde deres lager af sodavand, øl og slik.

På samme måde går den danske stat årligt glip af mellem 1,2 og 1,9 mia. kroner i moms og punktafgifter.

I grænsebutikkerne fortsætter indkøbene stille og roligt for de sønderjyske pensionister. Hverdagene i butikkerne tilhører de lokale fra den danske side af grænsen, som bruger grænsebutikkerne til at gøre deres dagligvareindkøb.

Ifølge Torben Elmgaard, der er salgsdirektør i Fakta Tyskland, kan man tydeligt se, at det er det ældre segment, som handler i butikkerne i hverdagene, og at deres handlemønstre er anderledes end de weekendhandlende.

“Pensionisterne er langsommere, men mere målrettede, og så handler de mere dagligvarer, vin, øl og tobak.”

Ved en kølemontre i butikken Calle står pensionisterne Jørn Neergaard Jørgensen og Ursula Henningsen og kikker på smør.

“Vi er hernede for at handle ind. Vi bor i Padborg, så for os er det jo ligeså nemt at køre herned. Så supplerer vi med små indkøb i Brugsen og Netto i Padborg.

En halv meter pølse 400 meter oppe ad vejen fra Calle ligger bistroen ‘Spisestedet‘. Det er stedet, hvor de handlende holder en pause og samler kræfter til deres videre færden ud i de dansk- tyske butikker.

I lugten fra pølser og pommes frites blandes snak og grin fra børnefamilier, par og grupper af venner. En ældre mand sidder i det ene hjørne og kikker ud ad vinduet, mens han venter på sin kone. Hun er på vej fra udleveringsskranken med første halvdel af deres bestilling.

Foran sin mand sætter hun en bakke med en hotdog og en flaske Cocio. Manden begynder at grine. Han er nødt til at bruge begge sine hænder for at spise den. Et rødt og gult skilt bag ham afslører, at pølsen er en halv meter lang. Manden kikker med fryd i øjnene på sin kone, idet han fører den enorme pølse op til munden.

Udenfor vinduet på den halvtomme parkeringsplads foran Fleggaard kører en midaldrende vicevært rundt i sin gaffeltruck. På gaflen har han en lang række indkøbsvogne, som ligner dem, man vil finde i et byggemarked. Han er ved at gøre klar til weekendes store rykind.

Weekendrykind

Solen står højt på himlen lørdag morgen, da de første handlende kører ind på parkeringspladserne foran grænsebutikkerne. I bilerne sidder børnefamilier fra hele landet, flere af dem med trailere på slæb. Der skal handles ind til de næste par måneder.

Ifølge Torben Elmgaard, foregår 50 pct. af grænsehandlen i weekenderne, hvor det primært er familierne, der er på tur for at fylde skure, skabe og skuffer. En undersøgelse fra Dansk Erhverv viser, at cirka hver syvende danske husstand grænsehandler fire til fem gange årligt.

Det passer godt med de nærmest indøvede handlemønstre man ser hos butikkernes kunder. Fædrene står på lagret og kikker med vurderende blikke på øl og sodavand. Børnene med opspilede øjne kikker på de lange rækker af mangefarvede slikposer og -spande, mens mødrene, med lister, står for resten.

“Vi skal have nogle blå-colaer”, lyder det grinende fra en ung mand, der refererer til de blå Royal Export, han har blikket rettet mod.

De to brødre Jens (20) og Lars (18) er sammen med deres forældre og kærester taget fra Thy til grænsen. Familien har hjemmefra bestilt en palle med varer.

“Det henter vi bagefter”, siger Lars og klapper på den cirka en meter høje stak af sodavandsdåer, som han allerede har på sin vogn.

“Det her, det er bare til fornøjelse”.

De bevæger sig behændigt gennem menneskehavet på øl- og sodavandslageret, som med sine industrireoler minder om et byggemarked, hvor træ og mørtel er skiftet ud med dåser fra gulv til loft.

I mange år har de billige priser på slik, sodavand og øl været argumentet for at køre over grænsen og handle, men når man spørger de handlende i dag, er det ikke det, der er fokus på deres tur.

“Når det kommer til stykket, tror jeg ikke, at vi sparer det store, men det er heller ikke derfor, vi gør det” fortæller Henrik Schmücker Nielsen,

“Vi kørte fra Thy kl. 8 i morges, men så har vi kørt ind og spist på vejen herned. Vi gør det jo for at hygge os med vores drenge og svigerdøtre.”

Og netop hyggen er en stor del af turen for mange af de handlende. Hvad end det er kammeraterne fra Rosklide, der lige har fået kørekort og har lånt forældrenes kassevogn for at tage en tur over grænsen, eller det er moren og sønnen fra Amager, der har taget turen på tværs af landet.

De er alle enige om, at de nok kunne have fået de samme varer derhjemme, til samme pris, hvis de kikkede på tilbudsaviser, men det handler mest om at være på tur og gøre noget sammen.