Inferenser er de slutninger om sammenhæng, som læseren må forestille sig for at få indholdet i sætninger og billeder til at give mening hver for sig og som helhed. Ved hjælp af inferenser slutter vi os til noget, som ikke fremgår eksplicit af opmærksomhedsfladens tegn. Inferenserne får os til at læse ‘mellem linierne’, underforstå, lægge til. Inferenserne er i høj grad afhængig af vores erfaring med at læse. Se dette eksempel: Bjarne kom kørende på sin cykel, han så ud til at have meget travlt. Inferenserne består i: 1. at læseren slutter sig til, at taleren er til stede og ser Bjarne på cyklen 2. at Bjarne må have kørt stærkt, siden øjenvidnet vælger at sige, at han så ud til at have meget travlt Her er et andet eksempel: Morten tog en bid af det tørre brød, hun var overhovedet ikke kræsen. Her kan læseren ikke få sætningerne til at hænge indholdsmæssigt sammen ved hjælp af inferenser. De oplysninger, som sætningerne indeholder, gør dem ikke mulige. Et hankønsvæsen er ikke et hunkønsvæsen. Derfor bliver indholdet af læserens inferens i stedet for en forståelse af tekstens indhold, en inferens, der indeholder en formodning om, at forfatteren har lavet en sproglig fejl.
130
hvad man kan, når man kan læse