Kommunikationsstrategi for specialbutikker

Page 89

B I L A G 1 2 : I N T E R V I E W M E D M A R G R E T E B A K Ift. de ‘Fem råd til iværksættervirksomheder’ og det første råd ang. ‘kundeøjne’, hvordan bør mikrovirksomheder fortsat forholde sig til samt vedligeholde sine kunderelationer? eks. en lille lokal butik m onlineshop Mikrovirksomheder har store fordele frem for store virksomheder i deres kunderelation, da den er personbåret og derfor langt mere troværdig. Hvis den person, du senest har mødt i butikken, lægger nyheder eller fotos fra hverdagen op i en facebook-­‐gruppe er relation stærkere, relevansen opleves større, og ”nyheden” vil med større sandsynlighed føre til en kontakt og evt. et køb. Det samme gælder ”events”, hvor det er den samme person, der sender invitationen, som kunden senere møder som modist eller stylist. Viden om kundernes behov og reaktion har samtidigt meget kortere påvirkningsvej fra ”opfangning” til omsættelse som ændring af butiksindretning, prioritering af tilbud i online-­‐shop etc. Det kræver ikke lange kæder af informationer, der i store virksomheder kan stoppe i ethvert led, men blot en vågen butiksindehaver eller ansat, der anvender den nye viden fra kunderne omgående. Kunne man forestille sig at konceptet ‘Konkollegaer’ kunne anvendes indenfor detailhandel og de små/special butikker? Eks. blandt en hel gade udelukkende bestående af små/specialbutikker Hvad ville i så fald være fordele og ulemper? Ja, bestemt. Det praktiseres til dels her i Latinerkvarteret, og blev forsøgt med hjælp fra to kaospiloter i Frederiksgade her i Aarhus i december . Jeg har set det praktiseret i London og Hanoi/Vietnam. Små butikker kan gøre det troværdigt og relevant, hvorimod det ofte forsvinder, når store city-­‐foreninger laver ”natåbent” eller lignende. Kon-­‐kollegaskab kan også praktiseres med lån af hinandens elever i særlige situationer ( til gavn for alle), fælles opbevaring af gademøbler og skilte, fælles henvendelser til kommunens erhvervsservice etc. Indenfor detailhandlen;mode og beklædning, er der så nogle konkurrencemæssige fordele som mikrovirksomhederne benytte sig af ift. de store kapitalkæder? Eller blandt virksomheder og brancher generelt. Det kender jeg desværre ikke eksempler på, og er bange for at ”konkurrent-­‐spøgelset” får lov til at herske. Er der i løbet af de seneste år gjort nogle politiske tiltag/lovbestemmelser, der efter din mening har været særlig gavnlig for mikrovirksomheder? Eller omvendt udfordret dem yderligere i at ‘overleve’? Hver gang en afgift eller en startomkostning ikke er afhængig af omsætning, forringes konkurrenceforholdet mellem store kapitalkæder og mikrovirksomheder. Mener du der bør tages et politisk ansvar for mikrovirksomhedernes overlevelse? Hvilke/hvordan? Nej, det kan jeg faktisk ikke få øje på. Mirkovirksomhederne ignoreres generelt, da al interesse samler sig om ”vækst”, hvilket er helt forkert. Finansministeriets beregningsmodeller kan måske kun anvendes på vækst i form af ”antal ansatte” og ”omsætning” ( der giver moms til staten), men hvem gider bo i en by, hvor der kun er kæder og vækstvirksomheder? Byerne burde interessere sig langt mere for udvikling og innovation af mirkovirksomhederne, så nogen af dem vil vokse, og andre vil blive mere spændende og fornyende – til gavn for bymiljø, turisme og handel. En ny bog-­‐ og vincafé skaber mere byliv og fællesskab end en vækstvirksomhed, der primært vokser på papiret. Det handler samtidigt om såkaldte udkantsområder eller vandkantsområder J hvor det er honningkage-­‐bageren, der trækker fok til Christiansfeld og fiskeudsalget, der trækker folk til Vester Thorup. Det vigtigste emne overhovedet er innovation – start set alle midler til innovation er gjort afhængige af størrelse eller vækstambition. Ved at flytte en del af disse midler over til mirkovirksomheder og håndværksprægede virksomheder ( ex. Instrumentbyggere) kunne der igangsættes en mangfoldig og værdifuld udvikling af alle disse skønne virksomhede, som ellers drukner i ”drift” her-­‐og-­‐nu-­‐service over for kunderne. Den langsigtede anvendelse af sociale medier, dele ud af ”proces” før salg af ”produkt” m.m. kunne blive meget værdifuld.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Kommunikationsstrategi for specialbutikker by Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Issuu