mange radioaviser gennem døgnet og web-nyhederne. DR Nyheder omdefinerede og omorganiserede både indholdsflowet og workflowet ved at skabe en såkaldt nyhedsmotor. En produktionsmaskine, der dagen lang, året rundt, leverer store mængder af digitaliseret råstof til de mange produkter, udsendelser og kanaler, som DR udgiver. I rapporten ”Den industrialiserede nyhedsproduktion. En undersøgelse af den ændrede produktionsform i DR Nyheder” (2013) fremlægger lektor Ralf Andersson, Syddansk Universitet, resultaterne af en kritisk analyse af omlægningerne i DR Nyheder. Det følgende er hentet i denne rapport: Nyhedsmotoren består af en funktionsopdelt arbejdsproces med en stigende specialisering baseret på en opdeling af produktionen i faser. De forskellige nyhedsredaktører er forpligtet til at få ideerne og dele opgaver ud til journalister, fotografer og grafikere i motorrummet. Der holdes ikke fælles redaktionsmøder, og der forventes ikke, at journalisterne møder frem med deres egne historie-ideer. Udegående teams af reportere og fotografer, liveteams, indsamler, interviewer og billeddækker flere af dagens historier i et flow uden at prioritere eller redigere stoffet. De sender materialet hjem til en stor server, mediearkivet, hvor det ligger til viderebehandling af alle i produktionskæden. På nyhedstavlen kan medarbejderne hele tiden se, hvilket stof der er til rådighed. Mediespecialister hjemme på redaktionen bearbejder det indsendte stof, klipper det sammen, vinkler det til forskellige programmer og platforme. Meget ofte sker det i form af såkaldte ”pakker”, som studieværterne så guider seerne og lytterne igennem. Sådanne ”pakker” består af fx grafik, korte voice over-indslag, interviewbidder m.m. Ralf Andersson betegner denne faseinddelte produktionsproces som ”industrialiseret”, fordi det bliver til en form for samlebånd, hvor den enkelte samlebåndsarbejders rolle er at give produktet og processen en værdiforøgelse af én eller anden slags, og så videre til det næste. DR Nyheders mange programmer og kanaler er en glubsk indholdsforbruger, nyhedskværnen kører non-stop. Ved hjælp af optællinger og kvalitative interview har Ralf Andersson undersøgt resultaterne og konsekvenserne af nyhedsmotorens indførelse. Han konkluderer: • Materialet fra mediearkivet bruges gennemMed historierne og flowet i centrum
snitligt fire gange i de forskellige programmer på de forskellige platforme • Der er opstået mere værtsfokus, flere liveomstillinger, mindre forproduceret indhold • De udegående live-teams skaber mere tilstedeværelse, aktualitet og live – den værdifulde realtidsdækning styrkes som resultat af den funktionsopdelte arbejdsproces • Blandt omkostningerne er mindre dybdegående research, færre kritiske spørgsmål • En anden omkostning er mindre journalistisk fortælling, mindre kreativt arbejde med billeddækningen, mindre vægt på det visuelle og det audiovisuelle udtryk Den samlede konklusion på Ralf Anderssons undersøgelser er, at den nye nyhedsmotor er en effektiv nyhedsmaskine, der skaber sikkerhed for et løbende flow af store stofmængder, mange billeder og med inddragelse af flere kilder. Den nye produktionsproces kan levere det, der er brug for: En stor mængde fragmentariske elementer, der stykkes sammen af mediespecialisterne og studieværterne til en helhed i både radio og tv. 4) Indhold som content marketing via web-tv og Facebook Jyske Bank er en opkomling fra provinsen, der i Danmark har skabt sig en betydelig markedsandel, megen offentlig omtale og en relativt høj kendskabskvotient i befolkningen blandt andet ved at være offensiv og turde være provinsiel, jysk, på en moderne måde. Jyske Banks brand er bygget op omkring værdierne: anderledes og uhøjtidelig, og det har skabt et kreativt (fri)rum, hvori bankens arbejde med information, PR og interaktion med kunderne og de mange interessenter har kunnet udfolde sig. En betydelig del af kommunikationen fra Jyske Bank er content marketing med et indhold, der fokuserer på de finansielle markeder og de økonomiske nyheder og ifølge afdelingsdirektør Lasse Høgfeldt, jyskebank.tv, gerne ”under mainstream-radaren”. Banken ser sig selv som en medievirksomhed, der spreder viden, skaber omtale og formidler køb via en række digitale og analoge mediekanaler. Jyske Bank publicerer et mangfoldigt indhold af nyheder på web, Facebook-opdateringer, korte videosekvenser og længere online-tv-pro19