Den 18. november blev der i Folketinget bred enighed om den ”Grønne trepart” – en politisk forhandling på baggrund af et grundigt forarbejde med forskellige interesseorganisationer.
Vi står nu overfor implementeringen af denne aftale, og for vandopland Djursland forventer vi et reduktionskrav på 108 tons kvælstof mod det nuværende på 220 tons. Denne ændring må selvfølgelig få betydning for efterafgrødekravene på Djursland, således at disse bliver mere lempelige og dermed også til at håndtere i praksis.
Jeg er nu stadig bekymret for, hvorvidt den nye trepart rent faktisk får sin virkning på det danske farvand, særligt bælterne, og i særdeleshed Kattegat. Vi ved, at landbrugets andel af næringsstofudledning fra Djursland udgør 9%. Resten af de udledte næringsstoffer kommer fra andre lande og fra luften.
En reduktion af næringsstoffer i det danske havmiljø vil først for alvor være mærkbar, når lande omkring Østersøen overholder de internationale aftaler om de enkelte landes reduktionskrav.
Den ”Grønne trepart” indeholder også en lang række andre reguleringer overfor landbruget og det åbne land. Aftalen om den ”Grønne trepart” medfører derfor en større tilpasning for dansk landbrug, særligt er der fokus på den udledning af CO2, der kommer fra mælkeproduktionen.
Det glæder mig, at Mogens Hjort Jensen som mælkeproducent blev valgt ind i Landbrug & Fødevarers forretningsudvalg på Delegeretmøde den 7. november – og det for en toårig periode. Det er helt rimeligt, at mælkeproducenter får stor indflydelse på det fremtidige politiske arbejde, når den ”Grønne trepart” skal føres ud i livet.
Jeg håber, I støtter godt op omkring Mogens Hjort Jensens kommende politisk krævende arbejde.
Med de ord ønsker jeg alle en god jul og et lykkebringende nytår.
DJURSLAND LANDBOFORENING
Formand
Hans Gæmelke
Mobil 4029 4111
Mail: hans@lundballegaard.dk
INDSPIL TIL KVÆLSTOFDEBATTEN
Landbruget har en opgave i forbedring af vores kystvande – men vi kan ikke gøre det alene.
Vi har desværre igen i det her efterår set rekordstor udbredelse af iltsvind i vores havmiljø. Iltsvind som opstår i en kombination af for mange næringsstoffer, varmere vand og mindre vind.
Når vi kommer til næringsstofferne, har dansk landbrug selvfølgelig også et ansvar. Landbruget kan kun håndtere mængden af kvælstof,
der udvaskes fra dansk landbrug. Det glemmes alt for ofte i den offentlige debat.
Tag for eksempel vandområdet ud for Djursland. Når vi taler om algevækst, så kommer 13 % af den samlede kvælstofpåvirkning af vandmiljøet fra Danmark. Mens 53 % kommer fra andre lande, og de sidste 34 % kommer fra atmosfæren. Tallene fremgår af figur 1.
1: Tabellen viser, hvor stor en andel af kvælstofpåvirkningen af vandmiljøet i vandområde Djursland Øst, der skyldes kvælstof fra Danmark.
Ud af de 13 % fra Danmark kommer ca. 70 % fra landbrugsdyrkning. Altså er vi nede på, at 9 % kommer fra dansk landbrug.
Dette billede går igen i stort set alle de mere åbne kystvande. Når vi kigger på de mere lukkede inderfjorde, så kommer der naturligvis en større andel fra Danmark.
VI KAN IKKE LØSE PROBLEMERNE ALENE
I den seneste HELCOM-rapport fra Helsinki-kommis-
sionen, som vurderer på hele Østersøregionens miljøtilstand, fremgår det, at Danmark er i mål med sine internationale forpligtigelser for næringsstofreduktion. Og at for eksempel udledningen af næringsstoffer til Kattegat fra samtlige lande er i mål.
På figur 2 på næste side fra rapporten ses, at der fortsat mangler store næringsstofreduktioner i stort set hele Østersøregionen, som jo bidrager til store kvælstofpåvirkninger, især i de åbne danske farvande.
Figur
Figur 2: Figuren viser den samlede kvælstof- og fosfortilførsel til de enkelte vandområder i Østersøregionen. De grønne søjler viser, at der tilføres mindre kvælstof end målet (den blå streg). De røde søjler viser, at der tilføres mere kvælstof end målet.
Vi stikker derfor hinanden blår i øjnene, når iltsvind ene og alene italesættes som noget, der 1) skyldes dansk landbrug og 2) kan løses af dansk landbrug.
Landbruget skal naturligvis tage sin del af ansvaret, men det er ikke korrekt, når massive iltsvind ene og alene italesættes som dansk landbrugs skyld.
Et oplagt spørgsmål er derfor: Hvordan nuancerer vi debatten om, hvorfor vi har iltsvind i de danske farvande, og hvad dansk landbrug kan løse, og ikke mindst ikke kan løse?
LANDBRUGET ER I GANG
Vi skal bidrage til at reducere de 9 % yderligere – og vi er i fuld gang med at vådgøre arealer i vores å-dale.
Alene på Djursland er der omkring 3.100 ha, der er i gang med udtagningsprojekter. Dertil kommer, at landmænd på Djursland på mere end 500 ha har besluttet at lave en permanent udtagning og søgt den nye ordning Permanent ekstensivering.
Vi kommer dog aldrig i mål med tilstanden i vores havmiljø, før kvælstofudvaskningen også nedbringes tilstrækkeligt fra vores nabolande.
LAND, MILJØ & ERHVERV
Afdelingschef
Rikke Skyum
Telefon 8791 2045 - Mobil 2028 0189
Mail: rsk@landboforening.dk
Vi er klar til at hjælpe dig!
Med mange års erfaring i branchen og fødderne solidt plantet i den lokale muld, er vi klar til at hjælpe kunderne på Djursland.
Thomas, Mads og Rasmus er alle bosat på Djursland. De står klar til at hjælpe dig med service og reparationer, reservedele og maskinrådgivning. Langskovvej 4, 8370 Hadsten Telefon 8761 3333
DLR Kredit finansierer dine grønne investeringer
Grib mulighederne i den grønne omstilling af landbruget og bidrag til en mere bæredygtig verden.
DLR Kredit har i mere end 60 år finansieret dansk landbrug og ønsker at bidrage til den grønne omstilling.
Vi samarbejder med dit lokale pengeinstitut, som kan rådgive dig om DLR Kredits grønne lån til økologi og miljøog klimavenlige investeringer.
Find vores samarbejdspartnere på dlr.dk
NYT FRA PLANTEAVLSKONTORET
Siden oktober 2023 har vejrguderne budt på, hvad der føltes som en syndflod, men siden skybruddet den 27. september har det faktisk regnet væsentligt under normalen. Mellem 20 og 25 mm for hele måneden har gjort oktober væsentligt tørrere end normalt.
Først og fremmest har de meget tørre forhold givet gode muligheder for bjærgning af majs og kartofler, ligesom forholdene for såning af sen rug og hvede hen i oktober har været rigtig gode. Et skybrud natten til 9. september drillede den tidligt såede vintersæd, men midt i måneden, hvor langt den meste vintersæd jo sås, var forholdene faktisk ret gode. Heldigvis, for vi ved alle, at god etablering er alfa og omega for et godt udbytte til høst.
Det har, igen-igen, været varmere end normalt. Indtil sidst i september har det været svært af finde koldt nok vejr til anvendelse af Boxer. Den årvågne læser vil bemærke, at præcis denne formulering også blev brugt for et år siden. Behovet for en ukrudtsstrategi i vintersæden, hvor Mateno kommer først og følges af Boxer, når vejret bliver til det, kan derfor ikke belyses bedre. Vi skal undgå den Boxer-fordampning!
Vinterrapsen har mange steder groet helt vanvittigt, hvilket har fået mange til at overveje vækstregulering.
Vi ved, at vækstregulering virker godt på ca. tre blade, mens det på fem-seks blade faktisk næsten er spildt. Derfor bør dette efterårs vækst give anledning til, at vi bliver endnu skarpere på at begrænse både plantetal og gødningstildeling, så planterne ikke gror fra os inden vinter. Dét sagt, så står rigtig mange rapsmarker faktisk fantastisk.
Varmen har også givet mange en frygt for havrerødsot. Men, lusetællingerne har heldigvis været moderate, så der har generelt ikke været stort behov for insektsprøjtninger i vintersæden. Husk, at skadedyr kun skal bekæmpes, hvis der er et konkret, konstateret behov.
Ellers får vi hurtigt gjort f.eks. rapsjordlopperne resistente – og så kunne man frygte, det bliver umuligt at dyrke raps på Djursland.
PLANTEAVLSMØDER
Med sammenlagt godt 140 deltagere har vores november-møder igen i år været fuldtegnede. Programmet har været bredt og spørgelysten som altid stor.
Specielt fremhæves skal vores to helt nye konsulenter, Celina og Mads, som for første gang har delt deres viden til gavn for landmændene på Djursland.
STADIG MANGE EFTERAFGRØDER I MARKPLANERNE
Som en del af forhandlingerne om den grønne trepart arbejdes der politisk for justeringer af den målrettede regulering.
På Djursland håber vi på at komme af med en stor del af de målrettede efterafgrøder. Problemet er, at vi, nu hvor vi skal have markplanenerne på plads, ikke kender det endelige udfald.
Udgangspunktet er ”worst case” – dvs. at alle efterafgrøderne bliver – og så må man i samarbejde med sin planteavlskonsulent lave en prioriteret liste over efterafgrøder/alternativer, der kan tages af bordet, når politikerne forhåbentlig er kommet til fornuft.
Brakmark november 2024. Selvom EU ikke længere stiller krav om brak, gælder 4%-kravet stadig i Danmark i 2025.
Husk, at slåningsbrak skal være etableret inden nytår.
KURSER OG MØDER
KURSUS I CROPMANAGER FOR BEGYNDERE
Lær, hvordan du orienterer dig i programmet og bruger programmets mest basale funktioner. Kurset afholdes den 18. februar 2025 kl. 9:00.
KURSUS I CROPMANAGER FOR ØVEDE
Lær, hvordan du som øvet bruger får endnu mere ud af programmet. Kurset afholdes den 18. februar 2025 kl. 12:30.
KURSUS I FARMTRACKING
Lær, hvordan du nemt og hurtigt journalfører dit planteværn korrekt. Kurset afholdes den 18. februar 2025 kl. 14:00.
SVAMPESPRØJTNING HAR BÅRET FRUGT
I den meget våde sæson 2024 har der ikke overraskende været god økonomi i at udføre svampesprøjtninger i korn.
Foreløbige resultater viser, at bruttomerudbyttet for svampesprøjtninger i vinterhvede har været hele 12,2 hkg. Dette er ikke set højere siden 2019. Dengang var problemet udbredt gulrust, i år primært septoria.
Svampesprøjtningen på fanebladet er den vigtigste, og de fleste har heldigvis holdt strategien med en sortsvarieret dosering Balaya. Dén holder vi fast i i 2025.
AFSTANDSKRAV, NÅR DER SPRØJTES
En hel del plantebeskyttelsesmidler har efterhånden fået afstandskrav til veje, boliger, institutioner og offentlige arealer som en del af deres godkendelse.
Kravene står på etiketten, og de skal overholdes. Listen er lang men tæller bl.a. gængse midler såsom Focus Ultra, Kerb, Mateno Duo, Medax Top, Propulse, Rexade og glypohosat-produkterne.
Overholdelsen af kravet kan kun dokumenteres ved et reduceret areal i sprøjtejournalen. –Det er ikke nok at nedsætte sin dosering på hele marken! Teknisk kan vi hjælpe med at måle arealerne op og taste dem i
PLANTESEMINAR
Årets planteseminar afholdes tirsdag den 28. januar 2025.
ÅRSMØDE I UDVALGET FOR PLANTER OG NATUR Torsdag den 30. januar 2025 kl. 19.30.
Se programmerne for arrangementerne og tilmeld dig på vores hjemmeside.
Snegle i sent sået hvede. Ovenpå den våde sommer har sneglene været et kæmpe problem i både vintersæd og raps – og dét ikke kun på lerjorden. Billedet er fra 25. oktober. Foto: Carsten Kløcher
MarkOnline – til foråret kan FarmTracking så hjælpe sprøjteføreren.
Fordi kravene til de enkelte midlers anvendelse er blevet så ekstremt specifikke, er det vigtigere end nogensinde at læse etiketten, inden man kører ud og sprøjter.
PLANTEAVL
Souchef Planteavl
Jakob Ulstrup
Telefon 8791 2054 – Mobil 2835 0184
Mail: ju@landboforening.dk
PLANTEAVLSFORSØG 2024
Der blev i 2024 gennemført 29 forsøg. Derudover har Djursland Landboforening også deltaget i det såkaldte registreringsnet i en række afgrøder. I den forbindelse skal der lyde en stor tak til alle, der velvilligt har lagt afgrøde eller jord til vores forsøgsaktiviteter.
Forsøgsarbejdet i Djursland Landboforening gennemføres efter kvalitetssikringssystemet Kvalitet i Landsforsøgene.
I dette medlemsblad har vi valgt at omtale fire af de gennemførte forsøg:
• Timing af septoriabekæmpelse i vinterhvede
• Kløvergræs-jordbearbejdning forud for pløjning (Øko)
• Efterårssåning af vårbyg
• Bekæmpelse af bladribbesnudebiller i vinterraps
For at se detaljerede data på alle forsøgene, der er gennemført i 2024 i Djursland Landboforening, findes der link til disse på foreningens hjemmeside, www.landboforening.dk
1. TIMING AF SEPTORIABEKÆMPELSE I VINTERHVEDE
Forsøgsvært: Drammelstrupgård I/S
Korrekt timing af septoriabekæmpelse er afgørende for en god effekt. Det er blevet undersøgt, om man vha. forskellige modeller og metoder kan ramme det optimale bekæmpelsestidspunkt bedre. I forsøgsled 2 er anvendt en høj indsats med en tidlig behandling for at vurdere det potentielle merudbytte. Led 13 kører efter en kombineret bladfugt og RH% vurderingsmodel
målt med vejrstation, hvor der blev udløst 2 behandlinger.
Der har i 2024 været et merudbytte ved at bekæmpe septoria i vinterhvede. I det ubehandlede led var der d. 1/7 vurderet 20% dækning af vinterhveden, mens resten af behandlingerne lå mellem 6% og 9% dækning.
S E 2 5 0
8 / 5 S t 3 3 , 56 d ag e f s p r i s t 3 9 : 0 , 5 B a l a y a. 7 / 6 S t 5 9 : 0 , 5 P r o p u ls
Udbytter per behandling vist ved søjler. Septoria % dækning d. 1/7 vist med prikker. Nettomerudbytte vist med værdier i toppen af søjlerne.
I år 2024 har der været vådt og med stort smittetryk.
Forsøget viser, at der har været behov for at bekæmpe septoria. Alle strategierne gav et positivt nettomerudbytte.
2. KLØVERGRÆS-JORDBEARBEJDNING FORUD FOR PLØJNING (ØKO)
Forsøgsvært: I/S Karensminde
Formålet med forsøget er at belyse effekten på mineraliseringen af kvælstof og udbyttet i vårbyg ved jordbearbejdning med to forskellige harver, og to forskellige tidspunkter før pløjning og såning. Det blev anlagt i en 4. års kløvergræs, der omlægges til vårbyg.
Stubharve m. fuld gennemskæring
Den 8/3 blev led 2 jordbehandlet med tallerkenharve, og led 4 stubharvet med fuld gennemskæring. Begge med 2 overkørsler for at få græstørven grundigt findelt. Led 3 og 5 blev jordbehandlet den 16/4 på samme måde, en uge før pløjning og såning. Led 1 er ubehandlet, og der er ikke tilført anden form for N-gødning.
Der er i dette forsøg et merudbytte ved tidlig jordbehandling med en lille føring til tallerkenharvens 4,4 hkg. 0,8 hkg mere end stubharven. I den sene jordbehandling er effekten ens, stadig med et merudbytte på knap 3 hkg.
Kløvergræs - jordbearbejdning forud for pløjning (Øko)
Nettomerudbytte
Septoria. Foto: Charlotte Udsen, Djursland Landboforening
3. EFTERÅRSSÅNING AF VÅRBYG
Forsøgsvært:
Krannestrup I/S
Vårbyg er meget afhængig af en tidlig såning om foråret for at yde et højt udbytte, og det kan være en stor udfordring, især på lerjord pga. våde vintre og tørre forår/forsomre. Det oplevede vi senest i 2023, hvor vårbyggen blev sået relativt sent på grund af store nedbørsmængder i januar-marts, efterfulgt af en meget tør periode i april-juni. Og resultatet var udbytter ca. 30 procent under det normale.
På grund af et vådt efterår lykkedes det først at så forsøget den 18. december. Derefter fulgte der igen meget nedbør, først som regn, senere sne. Hele forsøget blev fuldgødet inden forårssåning den 16/4-2024. Ukrudt- og svampebekæmpelse udført som vårsædsstategi. Udsædsmængde: Efterår 400 planter/m2 Forår 340 planter/m2
Spiring d. 2/2-2024
Såning d. 18/12-2023
Billede fra d. 22/2-2024
Stor forskel i stadie d. 8/5-2024
Tidlig og sent sået d. 3/5-2024
Der er en tendens til højere proteinindhold i det forårssåede, men større kerner i det efterårssåede. I nogle af sortenerne har der også været større angreb af skoldplet i det efterårssåede.
Udbytterne er en del bedre i det forårssåede, hvilket kan skyldes den meget sene såning, den 18/12-23. Vi gentager forsøget og har denne gang sået den 30/11.
fterårssåning af vårbyg
Høst af efterårssået vårbyg d.1/8-2024
Forskel d- 29/5-2024
Forsøgsvært: Terra Agro I/S
Der er behov for øget viden for at kunne udpege rapsmarker med behov for bekæmpelse af bladribbesnudebillens larve samt placere sprøjtningen optimalt i perioden marts-april. Der er behandlet ud fra fangster og temperaturforhold.
Der blev konstateret stor fangst den 8/4-2024, og normalt anbefales først behandling 10-14 dage efter fangst. Men da vi var et stykke inde i april måned, blev strategien som følger:
D.10/4 behandles led 2 og 3 med 0,15 kg Kaiso Sorbie D. 25/4 behandles led 3 og 4 med 0,15 kg kaiso Sorbie, led 5 med 0,25 l Carnadine, som ikke er godkendt.
Først i juni blev der vurderet procent planter med angreb samt karakter af angrebene. Som man kan se på nedenstående diagram, er der betydeligt færre angreb i led 2 og 3, der blev behandlet først og kun en lille effekt i led 4 og 5, der fik behandling 2 uger senere.
Fangst i vand – mange går på kanten
Minering efter larve d. 6/6-2024
Angreb bladribbesnudebiller
Selv om der er et lidt højere udbytte i led 2, er der ikke opnået højere nettomerudbytte ved nogen af behandlingerne.
Da man ikke kender prisen på Carnadine, er der ikke lavet beregning på led 5.
FORSØG
Forsøgsleder
Kjeld Andreasen Mobil 2939 5389
Mail: ka@landboforening.dk
FORSØG
Planteavlsassistent
Tobias Leegaard Hansen Mobil 2112 6743
Mail: tlh@landboforening.dk
NYT FRA ØKONOMI OG REGNSKAB
Det er tid til at gøre status for indkomståret og beregne om den betalte aconto skat svarer til den endelige skat for året. Der er dog, inden vi passerer nytår, stadig mulighed for at lave dispositioner, som kan påvirke indkomsten for 2024.
Jeg tænker her især på indskud på ratepension eller livrente. Der kan for 2024 indskydes op til 63.100 kr. på ratepension, mens indskud på livrente som selvstændig erhvervsdrivende kan laves med op til 30 % af årets skattemæssige resultat før renter.
Hvis der i løbet af året er realiseret gevinster på aktier og udbetalt aktieudbytte, så kan det også være en mulighed at sælge nogle tabsgivende aktier inden nytår, så dette tab kan modregnes i aktieindkomsten i form af fortjenester og udbytte. Hvis der stadig er en tro på kursstigning i de aktier, som kan sælges med tab, så kan disse genkøbes i det nye år, således at en potentiel kursstigning kan udnyttes.
Derudover kan det være fordelagtigt at indbetale restskat inden 31.12.2024, så man undgår rentetillæg på restskatten. Hvis restskatten betales i løbet af foråret 2025, beregnes et ikke-fradragsberettiget rentetillæg fra 1.1. og frem til betalingsdagen. Dette tillæg var i 2024 på 5,5 %, men er i skrivende stund endnu ikke offentliggjort for 2025. Så det gælder om at få beregnet og betalt restskatten tidligt, hvis dette er muligt.
BEMANDING
Afdelingen for Økonomi og regnskab har en lidt ændret bemanding i den kommende tid. Regnskabsassistent Sandra Frederiksen Kjær gik i september måned på barsel, og forventer at være tilbage på kontoret i april/ maj 2025. Økonomikonsulent Louise Birch Kaspersen er gået på barsel, og hun forventer at være tilbage på kontoret i slutningen af 2025.
Der vil derfor være nogle medlemmer og kunder, som midlertidigt får tilknyttet en ny assistent eller konsulent i det kommende forår. Alle arbejdsopgaver til den kommende sæson er fordelt, så vi har styr på, at alle opgaver bliver håndteret. De berørte kunder er blevet, eller vil blive, kontaktet af den nye midlertidige assistent/konsulent.
Vores elev Rasmus Juul Andersen afsluttede sin uddannelse i august måned, og han er glædeligvis indstillet på at fortsætte i afdelingen som regnskabsassistent. Han vil derfor få en større kundeportefølje fremadrettet, ligesom han indgår i arbejdet med landmandsløn.
Anne Mette Fuglsang er startet som elev i afdelingen i september, og hun skal gennemgå den to-årige kontorassistentuddannelse. Anne Mette har fra start en mindre portefølje af kunder, som hun betjener.
Vi er klar over, at der kommer ekstra pres på arbejdsmængden i foråret grundet medarbejdere på barsel, men vi bestræber os på at få regnskaberne udarbejdet i samme takt som i de forgangne år, og vi er sikre på, at vi nok skal nå i mål med alle regnskaber inden oplysningsfristen 1.7.2025.
EJENDOMSVURDERING PÅ LANDBRUG
Ud fra oplysninger på Vurderingsstyrelsens hjemmeside er det stadig planen, at alle landbrugs- og skovejendomme vil få tilsendt den endelige ejendomsvurdering pr. 1.3.2021 i løbet af 2025.
Der vil formentlig, for rigtig mange, komme stigninger i ejendomsvurderingen, hvilket kan påvirke fremadrettede muligheder for generationsskifte i familien. Så længe den nye vurdering ikke er modtaget, kan der som udgangspunkt handles til den gamle vurdering +/- 15 %, men når den nye ejendomsvurdering lander i E-Boks, er handel i familien med udgangspunkt i den nye vurdering +/- 20 %.
Hvis man går med et salg til familien i tankerne, kan det være, at der skal kigges på mulighederne for dette, inden de nye vurderinger kommer.
Vi står klar til at hjælpe med at skabe et overblik over muligheder og lave et oplæg til processen.
ØKONOMI
OG REGNSKAB
Chef for Økonomi
Henrik Larsen
Telefon 8791 2080 - Mobil 2481 6522
Mail: hal@landboforening.dk
EJENDOMSAVANCE
– udokumenterede forbedringsudgifter medførte forhøjelse af ejendomsavance.
I en nylig byretsdom (SKM.2024.466.BR) kunne sælger ikke dokumentere forbedringsudgifter på 1,6 mio. i udenlandsk valuta på en ejendom. Ejendomsavancen blev herefter forøget med det angivne beløb.
Af afgørelsen fremgår det, at der ikke kunne fremlægges tilbud, fakturaer, andre regnskabsbilag eller dokumentation for pengestrømme svarende til de påståede forbedringsomkostninger.
Der var udarbejdet et anlægskartotek og årsregnskaber, men det var kun til brug for skatteansættelsen i det pågældende land, og kunne derfor ikke anvendes som dokumentation for afholdte udgifter til forbedring svarende til det påståede.
Byretten fandt, ”[at]… da A heller ikke ved den øvrige bevisførelse, herunder de afgivne forklaringer og fremlagte fotos, har dokumenteret de afholdte udgifter, finder retten det ikke godtgjort, at A har afholdt udgifter til vedligeholdelse og forbedringer svarende til det påståede beløb.”
Afgørelsen understreger vigtigheden af at gemme materiale vedr. forbedringsudgifter. Den understreger også, at bevisbyrden for, at der er afholdt forbedringsudgifter, påhviler sælger.
Byretten udtaler i øvrigt i afgørelsen, at kravet om dokumentation er uafhængigt af reglerne i bogføringslovens § 12 om opbevaringspligt af regnskabsmateriale i 5 år.
Man bør derfor gemme bilag og kontospecifikationer vedrørende forbedringsudgifter helt frem til salgsåret og også i de følgende år, da Skattestyrelsen indenfor de første 3 år og 4 måneder efter salgsåret kan foretage ordinær genoptagelse af ejendomsavancen.
Det har i nogle tilfælde været muligt for en sælger at sandsynliggøre afholdte forbedringsudgifter igennem en syns-og skønsmand. Der er dog lige så mange afgørelser, hvor det ikke var muligt for sælger at sandsynliggøre de afholdte forbedringsudgifter – også selvom, der var syn og skøn på sagen.
Det er desuden værd at være opmærksom på, at selvom en ejendom på købstidspunktet opfylder betingelserne for skattefrihed ved salg, er det jo ikke givet, at den også gør ved et faktisk salg.
Vi har set eksempler på, at beboelsesejendomme, hvor grundarealet overstiger 1.400 m2, bliver omfattet af landsbyafgrænsningen i en kommuneplan.
Det medfører, at der ofte vil kunne ske udstykning af ejendommen med den konsekvens, at ejendommen - eller boligen – alligevel ikke kan sælges skattefrit, selvom det har været den grundlæggende forventning i ejertiden.
Det er derfor vigtigt at gemme bilag, selvom det er forbedringsudgifter på en bolig, som måske kan sælges skattefrit. Byggetilladelser er også et eksempel på et vigtigt bilag, som bør gemmes.
For eksisterende kunder har landboforeningen gamle regnskaber i arkivet, men det anbefales alligevel at gemme bilag på større forbedringer.
REGNSKAB OG SKAT
Afdelingsleder
Anne-Mette Hougaard
Mail: amh@landboforening.dk
Telefon 8791 2012 – Mobil 2481 6501
Handel lokalt
Vi leverer produktionsdyrsmedicin skræddersyet levering med vores faste bude. Vores lokale placering i Hornslet og vores store lager gør at vi hurtigt og effektivt kan levere din veterinærmedicin.
til landmænd i lokalområdet. Vi sikrer konkurrencedygtige priser vores placering lager hurtigt effektivt kan og
Fra 1. januar 2025 træder en ny lov i kraft, som betyder, at al indkomst, der betales AM-bidrag af, ikke længere skal medtages ved beregning af folkepensionens pensionstillæg.
Fremover vil man ikke længere skulle tage stilling til, om indtægten i virksomheden er en aktiv eller passiv indkomst, da det ikke længere har nogen betydning.
I praksis betyder det, at indtægt fra selvstændig erhvervsvirksomhed, uanset om den pågældende folkepensionist er aktiv eller passiv i driften, ikke længere skal indgå i indtægtsgrundlaget ved beregningen af folkepensionens pensionstillæg. Det samme gør sig gældende ved beregning af pensionstillægget for ægtefælle/samlever.
Som reglerne er i 2024, skal man have indtægten med fra selvstændig virksomhed, hvis indtægten i virksomheden i væsentligt omfang er fra passiv virksomhed, hvor man ikke selv deltager aktivt i driften med egen arbejdskraft. Det kan f.eks. være indtægt fra bortforpagtning af jord, vindmøller eller udlejning af boliger.
Så hvis man i 2024 har passiv indkomst fra selvstændig virksomhed, som medfører modregning i ens pensionstillæg, vil det være en fordel at udskyde indkomsten til 2025. F.eks. ved at man opsparer indkomst i virksomhedsordningen og så hæver opsparingen igen i 2025, hvor indkomsten ikke længere påvirker pensionstillægget.
Denne løsning vil i mange tilfælde også være bedre end at indskyde på en pensionsordning, da indskuddet på en pensionsordning er bundet i mange år.
Udbetalinger fra pensionsordninger, ATP, aktie- og kapitalindkomst skal fortsat medtages ved beregning af pensionstillægget.
FORRINGELSER VED ÆNDREDE REGLER
Regelændringen fra 2025 betyder også, at sygedagpenge, dagpenge, efterløn eller fleksydelse, som ens
ægtefælle eller samlever modtager, nu skal medtages ved beregning af ens pensionstillæg, da der ikke betales AM-bidrag af disse indkomster.
Hidtil er disse indkomster blevet sidestillet med arbejdsindkomst. Personer, som er gift/samlevende med en, som har en af ovennævnte indkomster, vil nu kunne få reduceret deres pensionstillæg på grund af partners indkomst.
Er man gået på tidlig pension (Arne-pension) og har selvstændig virksomhed, har indkomsten hidtil ikke skullet medregnes, hvis indkomsten var passiv f.eks. ved bortforpagtning. Fremover vil al indkomst fra virksomheden skulle medtages, uanset om indkomsten er fra aktiv eller passiv virksomhed.
BAGGRUNDEN FOR REGELÆNDRINGEN
Baggrunden for ændringen er, at Skat har haft store udfordringer med at definere de forskellige typer af indkomster i deres it-systemer. De har derfor været nødt til at bruge manuelle løsninger, som har været meget arbejdskrævende.
Dansk Landbrugsformidling er en landbrugsspecialiseret mæglervirksomhed.
Vi formidler såvel køb som salg af alt – fra det mindre hobbylandbrug til det store produktionslandbrug.
Landbruget er kendt for sit høje energiforbrug, og derfor kan energioptimering give store gevinster. Ved at vælge bæredygtige energikilder kan du både reducere dine energiudgifter og fremtidssikre din bedrift mod energikriser og stigende priser.
I en tid med stor usikkerhed er det afgørende at være godt forberedt – især når det kommer til energiforsyning. Energipriserne er under konstant pres, og krisen i Ukraine har mindet os om, hvor sårbare vi er. Priserne på el og gas steg dramatisk, og selvom de er faldet igen, er de stadig højere end før krisen. Mange blev ramt af høje energiregninger uden at være forberedt.
Selvom vi ikke kan forudse politiske kriser eller udefrakommende begivenheder, kan vi ruste os bedst muligt. Vi kan mindske vores afhængighed af energikilder, som vi ikke selv kontrollerer. En af de mest effektive måder at gøre dette på er ved at investere i teknologi, der reducerer energiforbruget og anvender vedvarende energi.
VARMEPUMPER SOM BÆREDYGTIG LØSNING
Hvis du i dag bruger olie- eller gaskedler til opvarmning af stalde eller boliger, kan varmepumper være en effektiv og mere bæredygtig løsning, der mindsker afhængigheden af fossile brændstoffer. Med de rette varmepumper kan du dække varmebehovet og samtidig reducere omkostningerne over tid. Der er desuden mulighed for økonomisk støtte via
Det naturlige valg...
Vi tilbyder alle professionel juridisk rådgivning
Målsætning: At yde og sikre vores kunder en høj faglig ekspertise kombineret med menneskelig indsigt.
Kontakt os gerne på tlf. 8791 2047
Energistyrelsens tilskudsordninger.
BIOMASSEKEDLER – EN MULIGHED FOR LANDBRUGET
Biomassekedler kan også være en attraktiv løsning, specielt for landbrug med adgang til lokale ressourcer som halm, træpiller eller andet biomateriale. Biomassekedler kan erstatte traditionelle fyr og sikre en stabil varmeforsyning, som du selv har kontrol over. For landbrug, der har ressourcer til at udnytte biomasse, kan dette være et oplagt skridt mod en mere bæredygtig energiomstilling.
KOMBINATION AF ENERGILØSNINGER FOR OPTIMAL EFFEKT
For at opnå den bedste effekt af din energiinvestering er korrekt dimensionering af anlægget vigtig. Overdimensionerede anlæg kan belaste elnettet, mens underdimensionerede anlæg ikke kan dække behovet. Ofte kan de bedste resultater opnås ved at kombinere flere energiløsninger. For eksempel kan varmepumper kombineret med solcelleanlæg eller en vindmølle give stabil varme og elektricitet, hvilket både reducerer energiregningen og gør dig mindre afhængig af energimarkedet.
FÅ PROFESSIONEL HJÆLP TIL ENERGIOPTIMERING
Hos Byggeri & Teknik A/S kan vi hjælpe dig med at sikre de bedste energiløsninger til din bedrift. Vi tilbyder et energitjek, hvor vi gennemgår dit energifor-
AFDELING
•Ejendomshandler
•Generationsskifte
•Landboret
•Leje- og forpagtningsaftaler
•Planlov
•Kontraktretlige forhold
•Testamenter og ægtepagter
www.landboforening.dk
brug og finder de løsninger, der giver mest økonomisk mening. Med vores mangeårige erfaring sikrer vi, at dit anlæg er korrekt dimensioneret, og din investering giver det bedst mulige afkast.
Med vores nye energitjek-værktøj kan vi hurtigt og præcist give et overblik over din energiøkonomi – hvad enten det drejer sig om elregningen, solcelleanlæg eller batteriløsninger. Vi hjælper dig med at finde en mere bæredygtig og effektiv energiløsning og assisterer dig med at søge økonomisk støtte gennem Energistyrelsens erhvervspulje.
Udover energioptimering tilbyder Byggeri & Teknik A/S også rådgivning inden for byggeri. Vi har stor erfaring med at hjælpe landbrug og virksomheder med at planlægge og gennemføre byggeprojekter, der lever op til
både nutidens krav til energieffektivitet og fremtidens forventninger.
Vores ekspertise dækker alt fra nybyggeri og renovering til udvidelse af eksisterende bygninger, og vi sikrer, at dit byggeprojekt gennemføres med fokus på kvalitet, funktionalitet og bæredygtighed. Kontakt os for at høre, hvordan vi kan hjælpe dig med at realisere dine byggeplaner.
Kontakt os i dag og hør, hvordan vi kan hjælpe dig med dine ønsker og med at blive energimæssigt rustet til fremtiden.
BYGGERI & TEKNIK I/S
Direktør
Charles Skals Damholt
Telefon 9999 2321 – Mobil 4026 9682
Mail: csd@byggeri-teknik.dk
WWW.AGRO-IT.DK
* Indbygget USB hub
*Fuld HD opløsning
* Højdejusterbar
Perfekt skærm til kontoret
LENOVO THINKVISION 27" MONITOR
Understøtter
HDMI - VGA - DisplayPort
Forår 2021
Vinter 2024
Flytning af gylle med 2 lastbiler
Tilsætning af nitrifikationshæmmer til gylle
Slamsugning
Gyllenedfældning med selvkørende gyllevogn som reducerer marktrykket
ANDKÆRGAARDS GALLOWAY BYDER VELKOMMEN TIL KØDKVÆGETS DAG
Hvis I gerne vil se, hvor kødkvægsbøffen kommer fra, så har I muligheden den 18. januar 2025, hvor der er Kødkvægets Dag.
En af de besætninger, som holder åbent-hus denne dag, er Andkærgaard i Trustrup. Claus og Anne-Mette Mathiassen samt parrets to drenge, Peter og Anders, driver Andkærgaards Galloway som et familieforetagende i deres fritid og afsætter primært kødet til private og en lokal gårdbutik.
Claus og Anne-Mette Mathiassen startede med at have jerseykrydsninger - primært tyrekalve - til opfedning, men parret ønskede at få egne kalve. Derfor fik de i efteråret 2020 de første 4 Galloway dyr - en ældre ko, 2 kælvekvier og en foldtyr, alle sammen sortbæltet. De 4 dyr er i dag blevet til godt 25 dyr, og de sidste 2 år har parret købt en del avlsdyr, da de har fået smag for avlsarbejdet, og ikke mindst dyrskuet, som er blevet parrets helt store hobby. Claus og Anne-Mette deltager på flere dyrskuer hen over sommeren, og derudover er de meget aktive i Gallowayforeningen Danmark, hvor Claus er formand.
Andkærgaard startede med udelukkende at have sortbæltet, men i dag er der flere farver, og parrets fokus bliver fremover de helt sorte og røde. Som noget nyt har Claus og Anne-Mette lavet et samarbejde med en anden kødkvægavler omkring den nye race i Danmark, Speckle Park. Parret glæder sig til inden længe at have to racer på bedriften.
Alle er velkomne på Andkærgaards Galloway, Andkærvej 3, 8570 Trustrup, den 18. januar 2025 kl. 10-16.
Brug for nye øjne på din økonomi?
Anders Tækker Rasmussen har stor erfaring med rådgivning af landbrugsbedrifter.
atra@djurslandsbank.dk 8630 3243
ÅRSMØDER 2025
40 års jubilæum
Økonomikonsulent ANDERS LANGE
kan den 1. februar 2025 fejre 40 års jubilæum.
10 års jubilæum
Forsøgsleder
KJELD ANDREASEN
kan den 1. februar 2025 fejre 10 års jubilæum.
I DJURSLAND LANDBOFORENINGS UDVALG. ALLE MØDER FINDER STED PÅ LANDBOCENTRET I FØLLE.
DELTIDSUDVALGET
Torsdag den 16. januar 2025 kl. 19.30
Beretning ved formand Christian Thomsen. Valg til udvalget.
På valg er: Christian Thomsen, Kristian Lystlund og Niels Jørgen Josiassen.
GRISEPRODUKTIONSUDVALGET
Tirsdag den 21. januar 2025 kl. 19.30
Beretning ved formand Thomas Olesen og valg til udvalget.
På valg er: Thomas Olesen, Morten Gert Nielsen og Morten Møller.
UDVALGET FOR PLANTER OG NATUR
Torsdag den 30. januar 2025 kl. 19.30
Beretning ved formand Peter Poulsen. Valg til udvalget.
På valg er: Phillip Schmidt, Jørgen Hougaard og Jacob Hougaard.
KVÆGBRUGSUDVALGET
Tirsdag den 4. februar 2025 kl. 19.30
Beretning ved formand Mogens Hjort Jensen og valg til udvalget.
På valg er: Mogens Hjort Jensen, Jacob Thomsen og Nicolai Kruse.
ØKONOMIUDVALGET
Torsdag den 6. februar 2025 kl. 19.30
Beretning ved formand Erik R. Jensen og valg til udvalget.
På valg er: Erik R. Jensen, Christian Greve og Peter Juul Sørensen.
ØKOLOGIUDVALGET
Tirsdag den 18. februar 2025 kl. 19.30
Beretning ved formand Mikkel Juhl Nielsen og valg til udvalget.
På valg er: Mikkel Juhl Nielsen, Jens Andersen og Niels Røjkjær Rasmussen. Vel mødt!
FAGLIGE ARRANGEMENTER
14. JANUAR
Tirsdag den 14. januar 2025 kl. 12.30 – 16.00
ADR-kursus – i håndtering og transport af farligt gods –Mere info hos energi- & teknikrådgiver Gunnar Schmidt, tlf. 2089 7800.
Mødested: Landbocentret i Følle
Tilmelding: Senest den 7. januar på tlf. 8791 2000 eller via www.landboforening.dk (husk at oplyse fødselsdag/år ved tilmelding)
Pris: 800 kr. ekskl. moms pr. deltager. 1050 kr. for ikke-medlemmer.
Arrangør: Djursland Landboforening i samarbejde med Byggeri & Teknik A/S
Kl. 18.00: Foreningen er vært ved et stykke smørrebrød – der kræves tilmelding Kl. 19.00: Generalforsamling
16. JANUAR
18. JANUAR
Torsdag den 16. januar 2025 kl. 19.30
Årsmøde i Deltidsudvalget – med beretning ved formand Christian Thomsen. Valg til udvalget. På valg er: Christian Thomsen, Kristian Lystlund og Niels Jørgen Josiassen.
Kødkvægets Dag – hos Andkærgaards Galloway v/Claus Mathiassen.
Mødested: Andkærvej 3, 8570 Trustrup
Arrangør: Dansk Kødkvæg
21. JANUAR
28. JANUAR
Tirsdag den 21. januar 2025 kl. 19.30
Årsmøde i Griseproduktionsudvalget – med beretning ved formand Thomas Olesen og valg til udvalget. På valg er: Thomas Olesen, Morten Gert Nielsen og Morten Møller.
Planteseminar 2025 – Plantefaglig dag med spændende emner. Programmet kan ses på www.landboforening.dk.
Mødested: Landbocentret i Følle
Tilmelding: Senest den 24. januar på tlf. 8791 2000 eller via www.landboforening.dk. Max 50 deltagere – først til mølle-princippet gælder.
Pris: 900 kr. ex moms for medlemmer - inkl. forplejning
Arrangør: Djursland Landboforening – Udvalget for Planter og natur
30. JANUAR
Torsdag den 30. januar 2025 kl. 19.30 Årsmøde i Udvalget for Planter og natur – med beretning ved formand Peter Poulsen. Valg til udvalget. På valg er: Phillip Schmidt, Jørgen Hougaard og Jacob Hougaard.
Mødested: Landbocentret i Følle
Arrangør: Djursland Landboforening – Udvalget for Planter og Natur
04. FEBRUAR
Tirsdag den 4. februar 2025 kl. 19.30 Årsmøde i Kvægbrugsudvalget – med beretning ved formand Mogens Hjort Jensen og valg til udvalget. På valg er: Mogens Hjort Jensen, Jacob Thomsen og Nicolai Kruse.
Årsmøde i Økonomiudvalget – med beretning ved formand Erik R. Jensen og valg til udvalget. På valg er: Erik R. Jensen, Christian Greve og Peter Juul Sørensen.
Kursus i brug af Farmtracking. Underviser: Carl Aggerbo, Seges Innovation.
Mødested: Landbocentret i Følle
Tilmelding: På 8791 2000 eller via www.landboforening.dk/arrangementer
Pris: Gratis for medlemmer. Ikke-medlemmer 300 kr. ex moms.
Arrangør: Djursland Landboforening – Udvalget for Planter og natur i samarbejde med Seges Innovation
Tirsdag den 18. februar 2025 kl. 12.30
Kursus i brug af Cropmanager – begyndere. Underviser: Carl Aggerbo, Seges Innovation.
Mødested: Landbocentret i Følle
Tilmelding: På 8791 2000 eller via www.landboforening.dk/arrangementer
Pris: Gratis for medlemmer. Ikke-medlemmer 300 kr. ex moms.
Arrangør: Djursland Landboforening – Udvalget for Planter og natur i samarbejde med Seges Innovation
Tirsdag den 18. februar 2025 kl. 14.00
Kursus i brug af Cropmanager – øvede. Underviser: Carl Aggerbo, Seges Innovation.
Mødested: Landbocentret i Følle
Tilmelding: På 8791 2000 eller via www.landboforening.dk/arrangementer
Pris: Gratis for medlemmer. Ikke-medlemmer 300 kr. ex moms.
Arrangør: Djursland Landboforening – Udvalget for Planter og natur i samarbejde med Seges Innovation
Tirsdag den 18. februar 2025 kl. 19.30 Årsmøde i Økologiudvalget – med beretning ved formand Mikkel Juhl Nielsen og valg til udvalget. På valg er: Mikkel Juhl Nielsen, Jens Andersen og Niels Røjkjær Rasmussen.
Tur til kvæggården Nygaard, Nygårdsvej 47, Trustrup – Landmand Jacob Therkildsen fortæller om besætningen på 550 malkekøer og 375 ha jord. Herefter kaffe med lagkage i Ørum Aktiv Center.
Mødested: Fælleskørsel fra Fausing Forsamlingshus kl. 12.00
Tilmelding: Senest den 17. marts på tlf. 8791 2000 eller via www.landboforening.dk
Pris: Ses i programmet
Arrangør: Rougsø-Sønderhald Seniorklub
Ballevej
• Arbejde med suge-/blæsebiler udføres
• Levering af grus og sand m.m.
• Trailersalg af grus, granit, spagnum og flis m.m.
• Containerudlejning
PLANTEAVL
Dir. nr
E-mail:
Carsten Kløcher chef for Planteavl 8791 2073 2835 0191 ck@landboforening.dk
Jakob Ulstrup konsulent og souschef 8791 2054 2835 0184 ju@landboforening.dk
Charlotte L. Udsen konsulent 8791 2044 2835 0188 clu@landboforening.dk
Djursland Landboforening er en interesseorganisation, der virker til landbrugets fremme gennem fagligt oplysningsarbejde samt rådgivnings- og servicevirksomhed.
Desuden har foreningen til formål at varetage medlemmernes erhvervspolitiske interesser og at tilbyde medlemmerne kulturelle, sociale og faglige arrangementer. Har du ”noget på hjerte”, er du velkommen til at kontakte bestyrelsens medlemmer.
