11
din avis randers
Tillidsvejen: Vandring er vejen til en bedre verden På søndag 16. januar vandrer Jakob Spange, manden bag Tillidsvejen. dk, en mindre tur langs Gudenå, for at sætte fokus på mental ro i en alt for stressende verden. Alle interesserede kan gå med på den otte-ti kilometer lange tur og få et lidt andet perspektiv på tilværelsen. PIA ASVIG IVERSEN En skilsmisse og en periode med stress, fik Jakob Spange fra Malling til i 2015 at tage vandrestøvlerne på og gå tre uger på den spanske Camino. Det blev vendepunktet for østjyden, der siger at han egentlig bare er en bonderøv fra Lammefjorden. Siden november 2015 er det blevet til mere organiserede ture med mange trosfæller, der alle gerne vil opleve den ro, det giver at vandre – og når man vandrer i flok, kommer samtalerne – de samtaler vi alle har så godt af. Jakob Spange arbejder
til daglig med psykoterapi – og mest med de unge, da han har en baggrund som blandt andet efterskolelærer i Silkeborg.
Men hvorfor er det lige vi skal gå?
”Det er ikke bare det at gå. Selvfølgelig kan det også noget. Det kan give ro og refleksion. Men jeg vil gerne have folk til at gå ude på landet, hvor der bor rigtig mange dejlige mennesker. De mennesker kan vi lære at kende og det bekendtskab kan så give os et andet perspektiv på vores eget liv”, fortæller han.
Godt fyldt op
Hans rute går fra Klitmøller til København i flere etaper og turen til sommer, hvor der er plads til 50 personer, er allerede halv booket op. På søndag laver han så en lille afstikker, hvor folk fra Randers kan gå med på en endagstur i deres eget område. ”Jeg kender rigtig mange dejlige mennesker i Randers. Den der fordom
om randrusianere synes jeg simpelthen vi skal have gjort op med. Og jeg vil gerne vise andre, men også randrusianerne selv, at de indeholder meget og mere end det, der bliver fremstillet på de sociale medier. Vi er mig og dig – os og dem og så håber jeg, at vi derigennem kan skabe det tredje sammen”, fortæller han. Det kan for nogle lyde lidt flyvsk eller nyreligiøst – men det er det bestemt ikke. Det handler om at finde ind til de reelle værdier i os selv og hinanden, og derudaf kan vi sammen skabe noget, der er meget større, mener han. Turen i Randers starter foran Randers Regnskov, og hvis der sidder nogen derude i Randers, der har lyst til at gå med og som kan fortælle om området, er det en ekstra bonus, fortæller han. På flere af sine ruter har Jakob også eksperimenteret med kunst, musik og lyrik. Og selv sysler han med recitering af lyrik – blandt andet med sin ven Per Vers.
Morten Arnesen er et kendt ansigt i Randers. Nu skal den nuværende stilling som direktør i Dansk Hestevæddeløb afvikles før han begynder i Randers Idrætshaller.
Tidligere biografdirektør skal være direktør for Randers Idrætshaller Morten Arnesen skal være ny direktør i Randers Idrætshaller. Det er et kendt ansigt i byen, som nu skal være direktør for Randers Idrætshaller. Formand for bestyrelsen for Randers Idrætshaller, Søren Møller, fortæller i en pressemeddelelse at det var en enig bestyrelse, som pegede på Morten Arnesen som ny direktør for Randers Idrætshaller. ”Vi tror på, at Morten er den rigtige mand til at stå i spidsen for udviklingen af Arena Randers til at være det store samlingspunkt i
byen. Der er mange bolde i luften i vores virksomhed og Morten er manden, som forstår at gribe dem og spille godt sammen foreningslivet, befolkningen og erhvervslivet. Morten har vist i sin karriere, at han er virkelig god til relationer og til at skabe en stærk langsigtet udvikling”. Morten Arnesen kommer fra en stilling som direktør i Dansk Hestevæddeløb. Før det har han været kommerciel chef i Randers FC og i en lang årrække biografdirektør i Nordisk Films Biograf i Randers. Morten Arnesen
kunne ikke lade være med at søge stillingen og glæder sig meget til at komme tilbage til et virke i Randers. ”Jeg ønsker at bidrage til, at Randers Idrætshaller med Arena Randers bliver Jyllands fyrtårn; en rollemodel, hvor det kommercielle og foreningslivet lever side om side og fylder rammerne med puls, fællesskab og kreativitet”. Morten Arnesen tiltræder stillingen, så snart han kan frigøres fra sin nuværende stilling og de opgaver, som skal rundes godt af der. Din Avis
E L S TA RV E J , 8 9 6 0 R A N D E R S S Ø | L E J E B O L I G E R
12 ATTRAKTIVE RÆKKEHUSE I det sydlige Randers – 900 m fra E45 Priser fra 9.800 kr. – Energimærke A2015
US H T N E ÅB 16/1
d. Søndag :30 4 kl. 13-1 lantagen el fra Indkørs
Æblep
Nybolig Bjørn & Ankersen – Tlf. 7022 8686 – 8901@nybolig.dk