side

Tillidsvejen: Vandring er vejen til en bedre verden

På søndag 16. januar vandrer Jakob Spange, manden bag Tillidsvejen. dk, en mindre tur langs Gudenå, for at sætte fokus på mental ro i en alt for stressende verden. Alle interesserede kan gå med på den otte-ti kilometer lange tur og få et lidt andet perspektiv på tilværelsen.

PIA ASVIG IVERSEN

En skilsmisse og en periode med stress, fik Jakob Spange fra Malling til i 2015 at tage vandrestøvlerne på og gå tre uger på den spanske Camino. Det blev vendepunktet for østjyden, der siger at han egentlig bare er en bonderøv fra Lammefjorden.

Siden november 2015 er det blevet til mere organiserede ture med mange trosfæller, der alle gerne vil opleve den ro, det giver at vandre – og når man vandrer i flok, kommer samtalerne – de samtaler vi alle har så godt af.

Jakob Spange arbejder til daglig med psykoterapi – og mest med de unge, da han har en baggrund som blandt andet efterskolelærer i Silkeborg.

Men hvorfor er det lige vi skal gå?

”Det er ikke bare det at gå. Selvfølgelig kan det også noget. Det kan give ro og refleksion. Men jeg vil gerne have folk til at gå ude på landet, hvor der bor rigtig mange dejlige mennesker. De mennesker kan vi lære at kende og det bekendtskab kan så give os et andet perspektiv på vores eget liv”, fortæller han.

Godt fyldt op

Hans rute går fra Klitmøller til København i flere etaper og turen til sommer, hvor der er plads til 50 personer, er allerede halv booket op. På søndag laver han så en lille afstikker, hvor folk fra Randers kan gå med på en endagstur i deres eget område. ”Jeg kender rigtig mange dejlige mennesker i Randers. Den der fordom om randrusianere synes jeg simpelthen vi skal have gjort op med. Og jeg vil gerne vise andre, men også randrusianerne selv, at de indeholder meget og mere end det, der bliver fremstillet på de sociale medier. Vi er mig og dig – os og dem og så håber jeg, at vi derigennem kan skabe det tredje sammen”, fortæller han.

Det kan for nogle lyde lidt flyvsk eller nyreligiøst – men det er det bestemt ikke. Det handler om at finde ind til de reelle værdier i os selv og hinanden, og derudaf kan vi sammen skabe noget, der er meget større, mener han.

Turen i Randers starter foran Randers Regnskov, og hvis der sidder nogen derude i Randers, der har lyst til at gå med og som kan fortælle om området, er det en ekstra bonus, fortæller han.

På flere af sine ruter har Jakob også eksperimenteret med kunst, musik og lyrik. Og selv sysler han med recitering af lyrik – blandt andet med sin ven Per Vers.

Morten Arnesen er et kendt ansigt i Randers. Nu skal den nuværende stilling som direktør i Dansk Hestevæddeløb afvikles før han begynder i Randers Idrætshaller.

Tidligere biografdirektør skal være direktør for Randers Idrætshaller

Morten Arnesen skal være ny direktør i Randers Idrætshaller.

Det er et kendt ansigt i byen, som nu skal være direktør for Randers Idrætshaller. Formand for bestyrelsen for Randers Idrætshaller, Søren Møller, fortæller i en pressemeddelelse at det var en enig bestyrelse, som pegede på Morten Arnesen som ny direktør for Randers Idrætshaller. ”Vi tror på, at Morten er den rigtige mand til at stå i spidsen for udviklingen af Arena Randers til at være det store samlingspunkt i byen. Der er mange bolde i luften i vores virksomhed og Morten er manden, som forstår at gribe dem og spille godt sammen foreningslivet, befolkningen og erhvervslivet. Morten har vist i sin karriere, at han er virkelig god til relationer og til at skabe en stærk langsigtet udvikling”.

Morten Arnesen kommer fra en stilling som direktør i Dansk Hestevæddeløb. Før det har han været kommerciel chef i Randers FC og i en lang årrække biografdirektør i Nordisk Films Biograf i Randers. Morten Arnesen kunne ikke lade være med at søge stillingen og glæder sig meget til at komme tilbage til et virke i Randers. ”Jeg ønsker at bidrage til, at Randers Idrætshaller med Arena Randers bliver Jyllands fyrtårn; en rollemodel, hvor det kommercielle og foreningslivet lever side om side og fylder rammerne med puls, fællesskab og kreativitet”.

Morten Arnesen tiltræder stillingen, så snart han kan frigøres fra sin nuværende stilling og de opgaver, som skal rundes godt af der.

ELSTARVEJ, 8960 RANDERS SØ | LEJEBOLIGER

12 ATTRAKTIVE RÆKKEHUSE

ÅBENT HUS Søndag d. 16/1 kl. 13-14:30 Indkørsel fra Æbleplantagen

I det sydlige Randers – 900 m fra E45 Priser fra 9.800 kr. – Energimærke A2015

12 Ægtepar ringede forgæves 55 gange: Læge praktiserede i årevis trods talrige advarsler fra regionen

Mathias Hansens kone blev hasteindlagt, efter at parret forgæves havde forsøgt at få hjælp fra deres praktiserende læge. Han praktiserede i årevis, selv om regionen var bekymret for, at han var til »væsentlig fare« for patienterne. Sagen kalder på et opgør med det nuværende klagesystem, mener en politiker.

RASMUS JUST JP RANDERS rj@jplokal.dk

Klokken var 16.10 den 2. december 2020, da Mathias Hansen tog sin telefon frem og skrev en harmdirrende mail til sundhedschefen i Randers Kommune. »Min hustru har rigtig stærke smerter, og vores læge er ikke til at få fat i – overhovedet. Enten siger hans telefon, at der ikke er forbindelse, ellers siger den optaget. Der er forsøgt 55 gange fra samme telefon. Derfor denne klage, og jeg og min hustru vil gerne skifte læge. Nu!«

Den 30-årige Mathias Hansen, der arbejder som sygeplejerske, og hans hustru fik aldrig kontakt til lægen. Et par uger efter blev hun hasteindlagt og senere opereret for endometriose. Det er en tilstand, hvor væv af samme type som slimhinden i livmoderen også sidder uden for livmoderen og giver store smerter.

Ifølge Mikkel SeyerHansen, overlæge på Aarhus Universitetshospital, er det meget vigtigt at blive undersøgt tidligt i forløbet. »Forsinkelsen på at få diagnosen kan få konsekvenser for særligt dem, der er hårdt ramt, hvor sygdommen spreder sig, og som måske ikke kan blive gravide,« sagde Mikkel Seyer-Hansen sidste år til Berlingske.

Ifølge Mathias Hansen havde parret fra Langå nær Randers forinden de mange forgæves telefonopkald været i kontakt med lægen, som blot havde vejledt hans kone til at forsøge sig med Panodil. »Det havde jo ingen som helst effekt mod smerterne. Men lægen ville jo ikke engang have min kone ind til en konsultation,« forklarer Mathias Hansen, der på parrets vegne fortæller om deres oplevelse.

Han klagede til Styrelsen for Patientsikkerhed over episoden, men hørte ikke mere fra styrelsen.

Appel fra regionen

Det var dog langtfra første gang, at styrelsen, der har ansvaret for at føre tilsyn med sundhedspersoner, blev advaret om, at der var noget helt galt ved en praktiserende læge i Randers.

Jyllands-Posten kan ved hjælp af aktindsigt fra Region Midtjylland afdække, hvordan regionen gentagne gange forsøgte at få Styrelsen for Patientsikkerhed til at skride ind over for lægen. Ifølge regionen var han til alvorlig fare for patienterne. Alligevel fik lægen lov til at fortsætte helt indtil sidste forår.

Dokumenterne afslører et forløb over en årrække, hvor lægen fik utallige advarsler uden at rette op. Jyllands-Posten har talt med lægen, der ikke ønsker at udtale sig. Da han ikke længere praktiserer, er han anonymiseret i denne artikel.

Afgående regionsrådsmedlem og medformand for udvalget for almen praksis Christian MøllerNielsen mener, at sagen bør give anledning til handling i regionerne, da det i den nuværende struktur er »for svært at stoppe de få læger, som på flere niveauer og gentagne gange svigter patienterne«.

67 hændelser på fire år

I marts 2020 udarbejdede Region Midtjylland en oversigt over hændelser hos den pågældende læge siden 2016. Det fremgår af oversigten, at der har været ikke mindre end 67 hændelser, der relaterer sig til lægen på de fire år. Jyllands-Postens gennemgang af uregelmæssigheder hos lægen er derfor lang, selv om ikke alle episoder er nævnt. Flere detaljer er også overstreget i det materiale, som er blevet udleveret i aktindsigten.

I juni 2016 konstaterer regionen uhensigtsmæssigheder i afregningen hos lægen og beder om en forklaring. De nærmere detaljer er dog overstreget i dokumenterne. I august må regionen på ny have fat i lægen, som trods tidligere henvendelser stadig ikke er en del af regionens kvalitetssikring. Dermed får lægen ikke tjekket sit udstyr. Det kan have betydning for patientsikkerheden, da »fejlanalyser kan få uheldige konsekvenser for diagnostik og behandling«, lyder det fra regionen.

Lægen svarer heller ikke på denne henvendelse og bliver et par uger efter meddelt, at han ikke længere vil få penge for at foretage visse prøver, så længe han ikke får udstyret efterset.

Den 12. september 2016 finder praksisafdelingen første gang grund til at kontakte Styrelsen for Patientsikkerhed.

En ledende overlæge på sygehuset i Randers har på en uge tilset fem patienter fra lægens praksis. I tre af tilfældene valgte en vagtlæge at indlægge patienterne akut, fordi blodprøver, som patienterne havde fået taget i lægens praksis, viste et meget højt niveau af kalium. Sygehuset havde uden held forsøgt at få fat i lægen. »Det har vist sig, at indholdet i prøverne var helt normalt,« skriver den ledende overlæge og tilføjer, at der formentlig er noget galt med prøvetagningen. Regionen indberetter derpå lægen til styrelsen og beder om at blive orienteret om, hvad styrelsen vil foretage sig. Den kvitterer dog blot og meddeler, at regionen ikke er part i sagen og derfor ikke vil blive nærmere informeret, hvis styrelsen foretager sig noget.

Den 27. januar 2017 får lægen frataget sin autorisation i tre dage. En chef i regionen skriver, at det kan skyldes, at lægen ikke har svaret på styrelsens henvendelser i forbindelse med en tilsynssag.

Patienter mødt af en lukket dør 2018 er få dage gammel, da lægen atter giver anledning til arbejde i regionens praksisafdeling. Det sker, efter at tre borgere har klaget over, at de ikke kan ringe til lægen. Det fremgår af et notat, at en ansat i regionen ringer til praksis, men bliver oplyst, at telefonen er udgået.

Samtidig træffer samarbejdsudvalget afgørelse i en sag om »betydelige og længerevarende uregelmæssigheder i afregningen, og at du ikke reagerer på regionens henvendelser«. Hvis ikke lægen retter op, kan det medføre sanktioner, lyder advarslen fra regionen i et brev til lægen den 10. januar 2018.

Blot en uge efter er den gal igen. En del af lægens patienter er skiftet til et andet lægehus, men kan ikke få udleveret deres journaler. De har forgæves ringet, mailet og banket på lægens dør. Lægehuset har kontakt til embedslægerne, som har henvist til regionen.

Den tager på ny fat i Styrelsen for Patientsikkerhed og informerer om, at både praksisafdelingen og patienter har problemer med at få kontakt til lægen.

Få dage efter modtager regionen et brev fra et andet lægehus i Randers. Det beskriver, at en af lægens patienter er mødt op i lægehuset, fordi personen var blevet mødt af en lukket dør, da han mødte op til aftalt tid hos den praktiserende læge. Lægehuset fortæller også om en henvendelse fra hjemmeplejen om en af lægens patienter, »der var akut syg«, men som heller ikke kunne få kontakt til lægen.

En måned efter, i februar 2018, skriver regionen til Lægeforeningen og Praktiserende Lægers Organisation (PLO) i Midtjylland og meddeler, at man dagligt har patienter, som ikke få kontakt til lægen. Flere vælger at betale for at skifte læge og bøvler derefter med at få deres journal videresendt. Kontorchef Jørgen Nørskov Nielsen skriver, at »situationen nu er stærkt bekymrende«, fordi lægen fortsat ikke er til at komme i kontakt med.

Den 23. februar indberetter regionen lægen til Styrelsen for Patientsikkerhed, da den er »bekymret for hans faglighed«. Det skyldes bl.a., at patienterne ikke kan få kontakt til lægen, som heller ikke sender journaler videre til andre læger. Regionen understreger, at dette også tidligere har været et problem.

Samtidig frygter regionen, at lægen ikke har rettet op på kvaliteten af prøver, som også gav anledning til den første indberetning i 2016. »Det vil sige, at han formentlig fortsat tager mange prøver, som meget vel kan være af dårlig kvalitet,« noterer regionen sig.

Derudover er der kommet flere patientklager, og lægen ajourfører angiveligt heller ikke Det Fælles Medicinkort for patienterne. Kortet giver borgere og sundhedsansatte adgang til oplysninger om borgernes medicin og vaccinationer. Formålet er at forhindre fejlmedicinering, skriver Sundhedsdatastyrelsen på sin hjemmeside.

Fare for patientsikkerheden

I marts skal lægens sag på et møde i regionens samarbejdsudvalg, som vil drøfte sanktioner. Afgørelsen fremgår ikke af aktindsigten. PLOformanden i Midtjylland, Henrik Kise, konkluderer efter et møde med lægen, at der er håb for at få en velfungerende klinik igen, så Randers kan bevare en praktiserende læge. Henrik Kise understreger, at »løbende dialog mellem parterne« er en forudsætning for at lykkes.

Over foråret beskriver en regionskonsulent, som er koblet på lægen, at der er fremgang på flere fronter, og at lægen lader til »at gøre et godt stykke arbejde over for sine patienter, men er udfordret af at sidde helt alene med det hele«.

I maj forsøger Styrelsen for Patientsikkerhed uden held at få kontakt til lægen, viser et notat fra en telefonsamtale med regionen. Der går dog kun nogle måneder, før styrelsen på ny bliver involveret i form af den tredje indberetning fra regionen. Det sker på baggrund af en patientklage.

En del af teksten er overstreget, men regionens bekymring for patientsikkerheden er klar. »Særligt sammenholdt med regionens tidligere henvendelser giver ovennævnte anledning til, at regionen frygter, at læge XX har egnethedsmæssige problemer, som udgør en væsentlig fare for patientsikkerheden ikke alene i forhold til ovennævnte borger og ham selv, men også i forhold til hans øv-

”Det er underordnet hvem, men nogen i systemet burde have grebet ind noget før”.

Mathias Hansen og hans kone kimede deres læge i Randers ned uden at få svar. De er langtfra de eneste patienter, som har haft store problemer med at få kontakt til deres læge i hans åbningstid over en årrække. Trods regionens omfangsrige kritik af lægen fik han lov til at fortsætte, indtil hans autorisation blev frataget sidste år. Foto: Casper Dalhoff Som patient kan man klage over en praktiserende læge på to måder: Såkaldte serviceklager, der vedrører f.eks. lægens opførsel og tilgængelighed, skal rettes til regionen. Her bliver klagerne behandlet af et samarbejdsudvalg bestående af repræsentanter for de praktiserende læger, politikere og kommuner. Udvalget kan kun træffe afgørelser i enighed. De fem regionale samarbejdsudvalg sender i særlige tilfælde sager videre til landssamarbejdsudvalget. Dets opgaver er at fortolke overenskomsten, behandle anker af afgørelser truffet af de regionale udvalg samt drøfte principielle sager. Hvis man vil klage over selve behandlingen, skal man kontakte enten Styrelsen for Patientsikkerhed eller Styrelsen for Patientklager.