Dianalund BY 27

Page 20

nd DianaBlyu ens Blad

Det sker i Stenlille/Dianalund Thomas Munch Jensen med sine geder hjemme på gården.

En verden til forskel… Thomas Munch Jensen har skabt en synergieffekt mellem sine to verdener. Det hektiske liv i XL-Byg Stenlille, som han ikke kan undvære og det rolige fredfyldte liv på sin gård lige udenfor Dianalund, hvor dværggederne springer rundt og skaber orden i de rodede tanker. Tekst og Foto: Torben Seifert

Thomas Munch Jensen har mange jern i ilden. Udover afdelingsleder i XL-Byg i Stenlille og sine geder hjemme i privaten, har han også gennem de sidste 4 år været træner for damehåndbolden i Holberghallen, hvor hans kone Gitte i øvrigt er holdleder. - Det er her vi ser mest til hinanden, griner Thomas, der træner med holdet 2 gange om ugen plus diverse kampe i weekenderne. - Udviklingen i byggemarkedet har været positiv i de senere år. Der er kommet flere kunder fra lokalområdet, og Coronasituationen har været med til at øge aktiviteten. Thomas lægger ikke skjul på at det sociale samvær i Håndbold-

Thomas Munch Jensen bag skærmen på sin travle arbejdsplads.

klubben også har gjort sit. - Den gode synergieffekt ved klubarbejdet har haft stor betydning, større end jeg havde troet. Der er kommet mange kontakter til firmaet, og det skaber et større bånd til forretningen, bedyrer Thomas.

20 | DIANALUND BY - BYENS BLAD

Thomas tror på, at styrkelsen af XL-Byg vil vare ved. - Nedlæggelsen af XL-Byg i Sorø har gjort sit, og på sigt kommer der naturligt nok en vis afmatning ovenpå corona og en vis krig, men vi har ikke de sorte briller på og forventer ikke et tilbageslag som i 2007. Thomas er 44 år, født og opvokset i Slagelse og uddannet hos Grønvold & Skou, og udover afdelingslederjobbet i XL-Byg har han og familien også deres egen forretning i Sorø, Drømmedyr med alt til dine kæledyr, hunde, katte fugle, gnavere og heste, you name it… Og så er der gederne hjemme i privaten. - Jeg har altid sagt at når vi flytter på landet så vil jeg have geder. Mange geder. Thomas havde dog ikke gjort sig helt klart hvilke geder han ville have, så der blev eksperimenteret lidt i starten, indtil dværggeden blev den foretrukne. I dag går der et par og tyve dværggeder rundt i diverse indhegninger på grunden. Der gøres et stort arbejde med udvælgelse og bedækning, og der føres stamtavler for at undgå indavl. En gang om året holdes der åben gedestald, hvor børn og voksne kan komme og kæle med de tamme og nysgerrige dyr, og det sker også at gederne er med på Roskilde Dyrskue. - Vi har gang i mange ting, men det er ligesom yin og yang, det ene holder det andet i skak så der opstår en balance i tingene. Det er sådan det skal være, slutter Thomas.


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.