4 minute read

p Ny filialdirektør

Ny filialdirektør i Sparekassen SjællandFyn

Dette er en fortælling om nyt og gammelt. En fortælling om en Sparekasse og dens medarbejdere der gennem mange år har gjort en forskel. En Sparekasse – Sparekassen Sjælland-Fyn, som har et DNA der handler om lokalt engagement, og som ønsker at møde kunderne der hvor de er, med dialog og rådgivning – uanset alder og livssituation.

Advertisement

Tekst: Thor Nielsen Anledningen til denne artikel er at Sparekassen i Dianalund har fået en ny Filialdirektør, men også en anledning til at kigge tilbage på den tid der er gået siden Sparekassen Sjælland – Fyn etablerede sig i Dianalund.

Den nye Filialdirektør hedder Mads Michael Jørgensen, han er 33 år og bor i Ringsted med sin kæreste Jelena og en lille datter. Mads startede i sparekassen som elev i Ringsted i 2008. Han kom til Holbæk som 2. års elev, og var senere i Kalundborg i 4 år. Mads Michael blev efterfølgende Filialleder i Tølløse i 2019 og i 2020 Souschef for Sorø og Dianalund filialerne. Mads er altså nu fra den 1. oktober 2021 vores nye Filialdirektør i Sorø og Dianalund. I samarbejde med Sparekassen Sjælland-Fyn er Mads i gang med en diplomuddannelse i ledelse på CPH Business.

På mit spørgsmål til Mads om hvad han drømmer om svarer Mads uden betænkning: ”Jeg vil gerne skabe den bedste arbejdsplads for mine medarbejdere i Sorø og Dianalund. De skal hver dag arbejde i et miljø der giver tryghed og arbejdsglæde. For mig er det vigtigt at kundernes første valg er Sparekassen Sjælland-Fyn og når de møder os enten i filialen eller virtuelt skal de møde glæde og positivitet fra medarbejderne.”

Mads lægger vægt på at det fortsat skal være muligt at kunderne kan møde deres rådgiver i filialerne og det har de mulighed for. Mads: ”Vi har fokus på rådgivning og kunden og vi har organiseret os og indrettet vores filialer til at vi kan tilbyde rådgivningsmøder i private samtalerum. Mine medarbejdere kan booke lokaler i filialerne og har ofte 6-7 møder med lokale kunder på en dag, men vi kan også tilbyde virtuelle møder.”

Et tilbageblik Henrik Malmberg er utvivlsomt kendt af mange borgere i Dianalund. Kendt som den lokale Filialdirektør med et stort hjerte for lokalsamfundet og Dianalund hvor han selv bor, men måske også af nogen kendt som fodbolddommer, som

Den nye filialdirektør Mads Michael Jørgensen til venstre og den tidligere filialdirektør Henrik Malmberg i Sparekassen Sjælland-Fyns lokaler i Dianalund.

FIFA-linjedommer og international fodbolddommer.

Henrik Malmberg startede i Sorø i 1998 og havde hovedsageligt kunder fra Dianalund. Henrik flyttede senere til Dianalund og bosatte sig med sin familie. I 2006 blev han Souschef og senere Filialdirektør. I starten var der 4 medarbejdere i Sparekassens filial i Dianalund. Henrik: ”Vi var næsten alle lokale og boede i Dianalundområdet. Det lægger vi stadig vægt på, det giver en god forankring og et godt lokalkendskab.”

Den udvikling som følger er kendetegnet ved, at på trods af at Sparekassen lukker filialen i Ruds Vedby så ønsker Sparekassen at fastholde lokal tilstedevæ-

relse. Henrik: ”Vi lukkede filialen men vi efterlod en kontantautomat og så etablerede vi en ugentlig service med mulighed for at kunderne på det lokale plejehjem kunne hæve kon-

tanter – vi etablerede simpelthen en lille filial på plejehjemmet en gang om ugen – det var dengang kundernes behov var anderledes end nu.”

Af andre markante begivenheder i Henriks tid i Dianalund skal naturligvis nævnes da Bankautomaten i 2004 blev sprængt og ikke bare automaten blev sprængt med hele facaden og filialen lå i ruiner. Henrik: ”Jeg glemmer det aldrig, blev ringet op tidlig morgen – banken er sprængt lød meldingen, jeg tog afsted og mødte blå blink, kaos min filial var smadret til atomer. Danske Bank som var vores genbo, deres front var også beskadiget kraftigt og facadeelementer var spredt ud over P-pladsen og nogle helt til den anden side af vejen. Jeg havde mange opgaver og samtaler med min chef den nat/morgen, men dagen efter havde vi etableret sparekassen i en pavillon og kunderne kunne lade sig betjene igen – det var vildt.” Henrik Malmberg bor fortsat med sin familie i Dianalund og er fortsat en del af Sparekassen Sjælland, nu som såkaldt Kredit Kontroller i Kreditafdelingen og mere på de interne linjer i Sparekassen.

Det lokale engagement og Fonden Sparekassen Sjælland-Fyn er efterhånden blevet kendt for at yde et ikke ubetydeligt bidrag til det lokale forenings- og kulturliv. Det sker nu mere og oftere gennem Sparekassen Sjælland Fonden men de lokale filialer har stadig mulighed for at støtte helt lokalt og direkte til udvalgte projekter og aktiviteter. Filialen i Dianalund har på det seneste støttet Padlebanen blot som et enkelt eksempel.

Sparekassen Sjælland Fonden blev stiftet i forbindelse med Sparekassen Sjællands omdannelse til aktieselskab. Fonden lægger særlig vægt på at bidrage til at gøre Sjælland og Fyn til et bedre sted at leve, arbejde og drive virksomhed - med særlig vægt på uddannelse og talentpleje.

Fonden uddeler både midler på baggrund af modtagne ansøgninger og egne initiativer.

Man kan læse mere om Sparekassen Sjælland Fonden på: https://www.spks. dk/fonden

Det var omfattende skader de ialt 4 bomber forårsagede i Centret. Daværende filialdirektør Henrik Malmberg efter bombesprængningen i 2004.

JULETILBUD

Lækre skovmandsskjorter Kun 349,-

Åbent mandag-fredag kl. 12.00-17.30 Lørdag kl. 9.00-13.00 NEPTUN FISKEGREJ

Rudsgade 5 • 4291 Ruds-Vedby 58 26 12 10 • 21 90 81 51

This article is from: