1 minute read

pDet sker... Julehumør og juletræer

Julehumør og juletræer!

Lions Club Dianalund er igen i år i julehumør med salg af lokalt producerede juletræer i Dianalund Centret. Lions folk fælder selv træerne, efterhånden som de sælges, så intet går til spilde.

Advertisement

Lions stand er som sædvanlig ved “Skakbrættet” ud for Sparekassen, hvor de har opstillet deres hus og hvor der også informeres om åbningstider.

Lions Club sørger også for opstilling af 2 store juletræer med lys indenfor i Centret, samt en del små træer. På selve parkeringsarealet sættes der lyskæder op i træerne. Lions indtægter ved disse aktiviteter fordeles ubeskåret til forskellige humanitære organisationer både lokalt og internationalt, som et eksempel kan nævnes hjertestarteren udenfor Centret, og julehjælp.

104 år på bagen Lions Club er en humanitær og fuldstændig åben organisation, som startede i USA i 1917,kom til Danmark i 1950 og i dag er der knap 300 klubber med tilsammen godt 5.000 medlemmer, heraf fem klubber på Færøerne og fem klubber i Grønland.

En lille pause i depotet.

På verdensplan er der 1,4 millioner medlemmer fordelt på 45.000 klubber i mere end 200 lande. Lions Danmark donerer årligt omkring 25-30 millioner kroner, som går ubeskåret til humanitære formål og støtte lokalt, nationalt og internationalt. Alle pengene fordeles suverænt af den enkelte klub. Udgifter til administration m.m. betales via kontingenter.

Lions Club Dianalund har eksisteret i lokalområdet i 43 år og forsøger hele tiden at forny sig med nye aktiviteter. Har du lyst til at blive medlem, med et godt socialt samvær og mange glæder over at hjælpe dem der har brug for hjælp, så kontakt Lions.

Der optages medlemmer fra områderne Ruds Vedby – Dianalund – Stenlille og klubben har i øjeblikket 12 medlemmer, både kvinder og mænd.

Medlemmerne mødes en gang om måneden. Du kan få flere oplysninger hos præsident Torben Petersen tlf. 23467417 eller Kurt Christensen tlf. 20144110 eller få en snak ved juletræsboden i december måned, yderligere info https://www. lions.dk/fakta_om_lions

PULS FITNESS

TRÆNING FOR HELE FAMILIEN

NYHED NYHED NYHED

VELKOMST PROGRAM MED GRATIS INTRO MED PERSONLIG TRÆNER, TRÆNINGSPLANER OG VIDEO - INSTRUKTION TIL ALLE MASKINER. MEDLEMMERNE SIGER:

”skøn stemning” ”dygtige instruktører” ”hyggeligt og nærværende” ”alle de rigtige maskiner” ”bedst og billigst”

This article is from: