1 minute read

SLOVAKIET HUNT IN SLOVAKIA

Next Article
NCJAGT

NCJAGT

Tomáš og Lea arrangerer vores velfungerende jagter i Slovakiet

Hunt in Slovakia samarbejder med nogle af Slovakiets bedste private jagtområder og gør et stort forhåndsarbejde i altid at tilbyde de besøgende jægere de absolut bedste jagtområder, som alle er nøje udvalgte.

Slovakiet er for mange et overset jagtland, men faktisk finder man nogle særdeles velorganiserede jagter på langt de fleste gængse europæiske jagtbare vildtarter. Vores besøgende kunders tilbagemeldinger har været fantastiske, og der meldes om store vildtbestande og flotte jagtområder med rigtig stærke trofæer. Hunt in Slovakia har specialiseret sig indenfor drivjagter, men tilbyder også særdeles gode jagter på muflon, hundyr, kronhjort og dåhjort, med gode chancer for kapitale trofæer.

Drivjagt

De slovakiske drivjagter arrangeres normalt for større grupper bestående af min. 17-25 jægere og er oftest kendt for flotte varierende parader, som normalt er bestående af en god blanding af vildsvin, kronvildt, dåvildt, ræv og evt. muflon – alt efter hvilke jagtområder der jages i. Alle drivjagterne arrangeres på den frie vildtbane i områder fra 1.500 - 8.000 ha. og man jager typisk på et nyt revir hver dag med friske drivere og hunde. Dagen består af 2-4 store drev, hvor vildtet sættes i bevægelse og presses frem mod skyttekæden. Bemærk, det er ikke tilladt at nedlægge hornbærende vildt på drivjagter i Slovakiet. Jægernes indkvarteres på hyggelige hoteller / gæstehuse alt efter gruppens størrelse og de slovakiske værter sørger for festlige aftener med god mad fra det traditionsrige slovakiske køkken.

Nedlagt vildt på drivjagten afregnes i pulje

Kron- og dåhjortejagt

Der arrangeres jagt på kron- og dåhjorte i forbindelse med brunsten i henholdsvis september og oktober. Der er rigtig gode chancer for kapitale trofæer i brunstperioden. Hunt in Slovakia råder over nogle af de bedste jagtområder for hhv. kron- og dåhjort med gode bestande og velorganiseret jagtorganisation. Der findes bl.a. nogle utroligt stærke trofæer af kronhjorte, hvor det ikke er urealistisk med trofæer op imod 8-11 kg. Det samme gør sig gældende for dåhjorte, hvor det også er muligt at nedlægge et kapitalt trofæ imellem 4-5 kg. I 2022 blev der nedlagt en kapital dåhjort på imponerende 6 kg i trofævægt.

Muflon

Muflonjagterne arrangeres fra midten af oktober og til og med februar måned. Muflonerne jages i kuperede områder der oftest gør jagten særdeles udfordrende. Det er muligt at kombinere jagten med jagt på hundyr og vildsvin, eller då- og kronhjorte om det ønskes. Bemærk at Slovakiet har nogle særdeles favorable trofæafgifter på muflonvæddere.

This article is from: