1 minute read

ARGENTINA VERDENS BEDSTE FUGLEJAGT

Fuglejagt

For jægere som ønsker maksimal intensitet på deres fuglejagt, er der intet i denne verden som slår argentisk ”high-volume” duejagt. I Argentina findes der områder, hvor himlen bogstaveligt talt myldrer af duer, og giver jægeren tusindvis af skudchancer i løbet af en jagtdag. Bliver man ikke mæt af fuglejagt her, så er man umættelig! Ikke overraskende, er det da også i Argentina, at den stående rekord i antallet af duer nedlagt af en jæger på en dag er sat: Mere end ufattelige 13.000 doves nedlagt af godt skydende amerikansk jæger. Det siger lidt om mængden af fugle…

Storvildtjagt

Argentina huser en bred vifte af jagtbare storvildtarter. De fleste af disse arter nedstammer fra dyr, der blev indført til landet for mere end et århundrede siden. Som jæger kan man opleve stærke bestande af kronvildt, vildsvin, axishjort, blackbuck, vildged og vandbøffel. For skandinaviske jægere er det axishjort og blackbuck og gerne i kombination med lidt jagt på de hurtige duer eller ænder, som har den største interesse. Vi har derfor udvidet vort program med en ny eksklusiv outfitter, som er beliggende i Entre Rios provinsen. Her kan vi tilbyde kombinationsjagter på duer, ænder, agerhøns og storvildt samt mulighed for fiskeri på Parana-river!

Indkvartering

Indkvarteringen på jagtområderne sker som regel i hyggelige ”estancias” – store landhuse med masser af plads og gæstfri atmosfære. Forplejningen er oftest i særklasse. Argentinerne kan lide mad og sætter en ære i at tilberede udsøgt lækre måltider. Er man kødspiser er Argentina en forsmag på himmeriget. Store saftige bøffer fra fritgående kødkvæg, med lækkert tilbehør og en god flaske Malbec rødvin synes at være nationalretten…

Opholdet er, som det fremgår, en stor del af oplevelsen i Argentina og landet egner sig perfekt for ikke-jagende ledsagere, som udover kulturen i alle dens facetter kan nyde den storslåede natur og evt. supplere oplevelsen med et ophold i den farverige storby Buenos Aries. Har man ikke som jæger gæstet Argentina, bliver man positivt overrasket første gang man

PRISEKSEMPEL:

Duejagt:

• 4 overnatninger med ”all inclusive”

• 4 dages duejagt (mulighed for fiskeri)

• Argentinsk jagtlicens

• Leje af våben

• Al transport under jagten

• Transport og assistance i Buenos Aires

Pris pr. jæger fra USD 2.895,-

BEDSTE JAGTTIDER:

Duer og storvildt kan jages hele året (duer er bedst fra februar-april)

Ænder og agerhøns fra maj-august Find

Udover jagten har Argentina så meget mere at byde på. Sæt tid af til at besøge andre dele af landet, hvor man sammen med familien kan få nogle storslåede oplevelser. Vi vil først og fremmest pege på vinlandet Mendoza og Iguazu vandfaldene, som er verdens største.

This article is from: