
2 minute read
NORDAMERIKAS VILDE NATUR
by diana7728
Nordamerika har altid været en nærmest sagnomspundet destination for jægere med hang til vild natur. Den barske utilgængelighed har sørget for, at store dele af landet aldrig er blevet tæt befolket uden for de store byer, og af samme årsag finder man stærke bestande af alle de hjemmehørende arter.
Mange outfitters jager i de mest utilgængelige områder, for at undgå jagttrykket fra de lokale jægere og derfor anvendes der oftest bushfly eller heste som transportmiddel under jagterne, samt når man transporteres rundt i jagtområdet. Der jages i vejløse jagtområder, og derfor er en hest fordelagtigt som transportmiddel i den store vildmark. Hvor der findes veje, transporteres man i pickup, 4x4 eller ATV-køretøjer. I vandfyldte områder er transportmidlet både. Der kan anvendes en snescooter, hvis det er en ren vinterjagt. Jagtmetoden er meget afhængig af terrænet, vildtet og årstiden, hvor der jages.
Jagten kan være ren anstandsjagt på sortbjørn eller ulv, men i langt de fleste tilfælde er det normalt, at jagterne gennemføres som rekognoscerings- og pürschjagt. Vinterjagterne på puma og los foregår med hunde. Jagten på den store moose finder sted i brunstperioden, hvor man forsøger at lokke de store tyre. Det er muligt at medbringe sin egen jagtriffel til Canada, man skal blot have en importtilladelse af våben i Canada, som er en erklæring, man laver i lufthavnen i Canada. Dette hjælper Diana med at forberede. Mange outfitters tilbyder også jægere at leje våben på stedet.
Klima og vejr
Det canadiske vejr kan byde på meget varierende vejrforhold såsom regn, storm, sne og solskin, så jægerne skal være opmærksomme på, at det er vigtigt at pakke det rigtige udstyr afhængigt af tidspunktet på året, de vildtarter der jages og om det er en bjergjagt etc.. Diana Jagtrejser er behjælpelig med råd til udstyrsliste forud for rejsen.
I Nordamerikas vildmark finder man alt lige fra moose, caribou, elk, mountain goat, whitetail, mule deer, dall sheep, og stone sheep til alle deres naturlige fjender i skikkelse af pumaer, ulve, sortbjørne, grizzlybjørne og brunbjørne.




Find aktuelle priser på jagtrejser.dk
Lad drengedrømmen blive til virkelighed - Der findes næppe nogen sande naturmennesker, der ikke bliver voldsomt fascinerede af den vilde natur og bjergområder i Nordamerika, når de oplever den for første gang.

Sortbjørnejagter i Canada:
Går du og drømmer om at opleve den spændende sortbjørnejagt i Canadas vildmark, så har vi nok markedets største udvalg! Er du til en ægte vildmarkstur med mad over bål og overnatning i telt, spot and stalk, baitet jagt, eller ophold i mere luksuriøse omgivelser – vi kan tilbyde det hele.
Moose jagter:

Udlev drengedrømmen i Nordamerikas vildmark, og tag på en spændende jagtrejse med mulighed for at nedlægge en kæmpe moose. Vi samarbejder med nogle af Nordamerikas bedste outfittere og vi tilbyder flere gode jagter på moose i forskellige prisklasser og sværhedsgrader – herunder Alaska, Yukon, British Columbia og Newfoundland.
Mountain goat:
Prøv kræfter med den udfordrende bjergjagt på denne unikke bjergged. Mountain goaten er en helt unik art som kun findes i Nordamerika, og betragtes også som en af Nordamerikas mest eftertragtede trofæer. I det nordlige British Columbia jages der i ekstremt afsides områder med en sund bestand af Mountain goats.
Brunbjørnejagt i Alaska: Drømmejagten for alle jægere som drømmer om Alaska og den øde vildmark. Jagt på nogle af verdens største brunbjørne! Jagten finder sted på Alaska-halvøen i uspoleret vildmark blandt fjorde og vulkaner – En ægte vildmarksoplevelse!
Dall sheep i Alaska:
Dall Sheep er måske et af de mest ikoniske big-game arter i Alaska og der venter en fantastisk oplevelse for alle jægere, der tør at tage kampen op med dette unikke bjergfår. Det helt hvide bjergfår lever i den absolutte vildmark i bjergene i Brooks Range, og i andre bjergområder som Alaska Range m.fl.



Ulvejagt i Canada:
Vinterjagt på den canadiske timber ulv - den ultimative jagtoplevelse! Hvis du har et brændende ønske om at nedlægge en ulv, så er denne rejse det oplagte valg! Outfitteren har en af de bedste succesrater i hele Nordamerika, og gør et stort forhåndsarbejde for at give de besøgende jægere den absolut største chance for succes.