Mit hjerte bløder…

netop dette! I en af sagerne er der indtil videre - efter 10 måneders sagsbehandlingstidstadig ingen afklaring eller brugbare løsninger…

Der bliver brugt oceaner af ressourcer og arbejdstimer i sagsbehandlingen. Ressourcer, der kunne være brugt bedre på borgeren men i stedet belaster de administrative budgetter!

Som det er nu, bliver borgere fastholdt i en venteposition og afgørelserne bliver udskudt den ene gang efter den anden.

Desværre er det et generelt og kendt problem…. ! Og de formelle “acceptable” sagsbehandlingstider bliver blot længere og længere.

Faktum er, at så længe afgørelserne udsættes, har borgerne ikke engang mulighed for at anke.

Det er ikke i orden, hverken etisk eller ift. borgernes retssikkerhed.

Vil man være det bekendt i Horsens…?

Jeg er heldig…

Jeg er i stand til at tale både min (og andres) sag. Og jeg evner at overskue og sætte mig ind i lovstof, paragraffer mm.

Men hvad med alle de borgere, der ikke har evnen eller overskuddet?

Kære Horsens

Kom nu ind i kampen og vælg løsninger, hvor etik, moral og ordentlighed sættes højere end kortsigtede spareøvelser. Spareøvelser, der på den lange bane giver større sociale slagsider og øgede udgifter.

Jeg vil slutte med at sige jer alle tak for en spændende tid i Horsens. En tid, der har givet indblik i mange facetter omkring handicappolitikken og udfordringerne i det kommunale og politiske apparat.

Med venlig hilsen

Torben Buus

Vi har hørt, at Aarhus Kommune gerne vil være tilgængelighedshovedstad i år 2024. Det skal der snart sendes en ansøgning om.

Som vi ser det fra Tours on Wheels’ synspunkt, så skal der efterhånden ekstrem fart på, hvis man vil gøre sig forhåbning om at vinde den titel. Der er brug for handling på tilgængelighedsområdet; ikke bare store, flotte ord fra byrådspolitikere i debatindlæg og aviser.

Polly Dutschke (S) skrev for nylig i et læserbrev, at Teknik & Miljø allerede tænker universelt design og tilgængelighed ind i deres arbejde. Men hvis Aarhus Kommune tænkte ind i universelt design, så ville vi i Tours on Wheels jo ikke have noget at vise politikerne, når de får en tur rundt i kørestol - og det har vi rigeligt af, hvilket flere af byrådspolitikerne har prøvet på egen krop. Der er masser af problemer stadigvæk. Generationernes Hus og Letbanen er bare nogle eksempler på noget, der er forholdsvis nyt, men er gået rimelig dårligt ift. tilgængelighed for bl.a. kørestole.

Hvordan skal private bygherrer forventes at tænke universelt design ind i deres projekter, når kommunen ikke engang rigtigt gør det?

Vi ved, at Enggaard og Peter Skjalm fra RUM3 Studio har ret godt styr på det, når de designer og bygger nyt. Et andet eksempel på et inkluderende og tilgængeligt sted er MarselisborgCentret, kommunen har faktisk nogle aktier i det - men det er også regionen, der er inde over, samt diverse organisationer som Muskelsvindfonden, Polio- & Ulykkespatientforeningen og Hjerneskadeforeningen.

Begge er gode eksempler på, hvordan man skal gøre, hvis man vil bygge inkluderende og tilgængeligt - inddrag de grupper, der har udfordringerne i byrummet og spar med os om, hvad der vil gøre det sikkert for os at færdes rundt i Aarhus.

Derudover ser vi, at der også kunne være bedre kontrol og mere konsekvens, hvis ikke man overholder bygningsreglementet.

Vi kommenterede sidste år på et læserbrev fra Polly om tilgængelighed i Aarhus.

Dengang var budskabet fra den politiske side også, at Aarhus Kommune skal tænke tilgængelighed ind i byen, og “vi skal have gjort noget” - men hvorfor er der ikke rykket?

Hvorfor har man ikke fået byrådet til at prioritere den dagsorden, når man nu gerne vil være tilgængelighedshovedstad? Og hvorfor lytter man ikke mere til og inddrager de grupper, der oplever den dårlige tilgængelighed på egen krop eller sind?