Træningsprogram U11, uge 21 2024, #2

Page 1

Program U11 træning uge 21, #2

Øvelse 1: "Bliv hale" (10 min)

Øvelse 2: Kast mellem benene (10 min)

Øvelserne 3, 5 og 6 kan køres på tre

forskellige stationer, hvis der er mange

spillere (I alt 30 min):

Øvelse 3: Basis afleveringsøvelse (10 min)

Øvelse 4: Pladsspecifikke skud (10 min)

Øvelse 5: Kegleforsvar (10 min)

Øvelse 6: Offensiv dribleduel (10 min)

Træningsprogram U11 uge 21, #2

Øvelse #1 (10 min)

"Bliv hale"

Øvelsesopsætning:

Øvelse

På et afgrænset område har 10-14 spillere en bold hver Hvis man er flere spillere, deles antallet i to grupper. Øvelsen indeholder tre elementer. For det første skal man drible rundt mellem hinanden i løb.

For det andet skal man forsøge at ”blive hale” på en af de andre spillere i gruppen. Man bliver hale ved at følge efter en af de andre spillere og drible bagved vedkommende.

For det tredje skal man forsøge at undgå, at man selv får en hale.

10-14 spillere i hver gruppe

1 bold pr. spiller i gruppen

Eventuelt 4 kegler til afgrænsning af område

Formål:

Med denne øvelse trænes spillernes boldfortrolighed ved en masse gentagelser af driblinger. Ligeledes trænes spillernes perceptionsevne, dvs. deres evne til at opfatte, hvad der sker omkring dem, samtidig med at de skal koncentrere sig om at drible

Fokuspunkt:

Øvelsens fokuspunkter omfatter udførelsen af sikre og kontrollerede driblinger, iagttagelse af hvad der sker omkring én (jf princippet i at ”blive hale”) samt udførelsen af retningsbestemte driblinger

Differentiering:

De mest øvede spillere med størst boldfortrolighed kan udfordres ved, at disse udelukkende dribler med den ”forkerte hånd”

Træningsprogram U11 uge 21, #2

Øvelse #2 (10 min)

kast mellem benene

Øvelse

Spillere står parvis overfor hinanden

med en bold pr. par. Den ene spiller dribler en gang med bolden ved siden af sig selv og griber den ved at holde bolden med fingrene og ikke blot lægge bolden i håndskålen. Herefter kastes bolden bagfra

med en hånd og med front mod makker imellem benene på sig selv med en aflevering til makker

Den anden griber bolden og udfører nu samme øvelse.

Øvelsesopsætning:

1 bold pr. par

Formål:

Øvelsens formål er at lære spillerne at klemme om håndbolden (dvs bolden holdes med fingrene og ikke blot ligger i håndskålen), når denne skal løftes op i luften og kastes. Desuden er øvelsens formål at lære spillerne at aktivere håndleddet til brug ved kastet imellem benene i en aflevering til makkeren.

Fokuspunkt:

Øvelsens fokuspunkter omfatter evnen til at klemme om håndbolden med fingrene samt evnen til at aktivere håndleddet i en aflevering

Differentiering:

De dygtigste par kan udfordres ved at kaste til hinanden over en større afstand

Træningsprogram U11 uge 21, #2

Øvelse #3 (10 min)

basis afleveringsøvelse

Øvelsesopsætning:

Øvelse

En afleveringsøvelse, som også stiller krav til timing og bevægelse Opstilling med en fløjspiller i hver side og spillerne fordelt på bagspillerpositionerne.

Venstre back modtager bolden fra fløj og er i bevægelse mod mål. Afleverer til playmakeren, som stempler på og afleverer videre til højre back, som angriber udad og afleverer til fløj. Fløj afleverer hurtigt til næste back i rækken, der presser bolden retur mod playmaker.

9-12 angribere

2 tilspillere

1 bold + bolddepot

Formål:

Træning af presspil for de tre bagspilspositioner. Ideen er, at ved at lade bolden gå hurtigt til næste back i rækken, kommer der mange gentagelser da der ikke skal ventes på at back få lavet sit tilbageløb, før bolden kan komme retur.

Fokuspunkt:

Spillerne skal koncentrere sig om at komme i løb ind i boldens bane. Kun play- makeren skal levere et effektivt tilbageløb for at være klar til næste aflevering, mens øvrige bagspillere alene har fokus på deres løb frem mod mål, når bolden skal gribes.

Differentiering:

Der kan sættes pres på spillerne ved at se, hvor mange gange bolden kan flyttes fra venstre til højre fløj og retur igen i løbet af to minutter. Her vil fokus dog flyttes fra kvalitet.

Træningsprogram U11 uge 21, #2

Øvelse #4 (10 min)

pladsspecifikke skud

Øvelse

Spillerne står på alle positioner på

nær stregpositionen med en bold hver. Skuddene falder i rækkefølge fra venstre fløj til højre fløj. Spillerne skyder frit i den øverste del af målet med tilpas afstand mellem skuddene, så målvogteren kan nå at komme tilbage til udgangspunktet mellem skuddene. Målvogterens udgangspunkt er brystkassen ud for bolden. Udfald skal ske vinkelret på boldens bane i skuddet (=90°)

Anden runde pladsspecifikke skud

falder frit i den nederste del af målet.

Øvelsesopsætning:

5-10 spillere med en bold hver Målvogtere

Formål:

At målvogteren får en fornemmelse af at lukke vinkler ved korrekt placering og udfald Udgangspunktet er at målvogteren finder sin egen måde at redde bolden på (=paradeteknik) Hvis det ikke lykkes, må træneren anvise en paradeteknik

Fokuspunkt:

Målvogterens brystkasse er ud for bolden, og udfald sker vinkelret på boldens bane. Vær opmærksom på, at skuddene ikke falder hurtigere, end målvogteren kan nå at udføre øvelsen korrekt.

Differentiering:

Skytterne skyder frit i hele målet Konkurrenceelementet kan også bringes ind i øvelsen ved at lade skytterne/målvogteren konkurrere om, hvem der først når 10 redninger eller 10 mål

Træningsprogram U11 uge 21, #2

Øvelse #5 (10 min)

kegleforsvar

Øvelse

En kegle stilles på gulvet, og en forsvarer stiller sig ca. en halv meter foran keglen. Tre angribere har en bold og stiller sig i en trekant med hver spiller placeret som udgangspunkt 3 meter fra keglen. De tre spillere skal spille bolden mellem sig og skal, når de vurderer, der er plads, forsøge at ramme keglen. Spilleren, der er forsvarer, skal med sidebevægelser rundt om keglen hele tiden forsøge at placere sig, så et forsøg på at ramme keglen kan afværges.

Øvelsesopsætning:

En bold

En Kegle

Tre angribere

En forsvarer

Formål:

Træning af forsvar, hvor opgaven er hele tiden at komme rundt om keglen og dermed komme ind foran angribernes scoringsforsøg

Fokuspunkt:

Forsvarsspiller skal hele tiden have brystet rettet mod den spiller, der har bolden, og være i balance, så der hurtigt kan skiftes retning Desuden er der fokus på, at forsvarsspiller arbejder med mange små og hurtige skridt.

Differentiering:

Øvelsens sværhedsgrad kan i høj grad justeres ved at øge eller mindske af- standen fra angribere til keglen.

Træningsprogram U11 uge 21, #2

Øvelse #6 (10 min)

offensiv dribleduel

Øvelsesopsætning:

Øvelse

Spillerne er sammen parvis om én bold og starter, hvor midterlinje og sidelinje mødes. Den ene har bolden og står på midterlinjen klar til at drible mod mål for at forsøge scoring. Makker tager opstilling som forsvarer ca. to meter fra midterlinjen og placerer sig, så hun er klar til duel.

Angriber sætter i gang og skal nu først afdrible forsvareren for herefter at forsøge at score. Forsvareren skal slide baglæns og holde krop- pen mellem angriber og mål. Udover at forsøge at tvinge angriberen ud af i banen, skal forsvareren forsøge at erobre bolden eller som minimum stoppe angrebet med et frikast.

En bane på 20 x 20 meter 1 bold pr par

Formål:

Forsvareren træner balance og benarbejde i en offensiv duel mand mod mand Derudover er idéen med øvelsen, at forsvareren gøres bevidst om vigtigheden af, at invitere angriberen ud i banen for herefter at presse på bolden

Fokuspunkt:

Forsvareren skal have fokus på fodstilling og balance med let spredte ben samt vægten på forfoden Derudover er der fokus på at have let forskudte ben med invitation ud i banen

Differentiering:

Der startes som udgangspunkt fra sidelinjen Der kan dog opnås en væsentlig ændring ved at begynde fra midtercirklen. Her kan det være et udgangspunkt, at angriberen inviteres til modsatte side af sin skudarm

Træningsprogram U11 uge 21, #2
Træningsprogram U11 uge 21, #2
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.