Skoleblad okt 2022 (Det Fri og Hør)

Redaktionens klumme

Så er skoleåret for alvor kommet i gang, og det gælder også for skolebladet. Vi har fået mange nye medlemmer af redaktionen, der allerede har historier med i deres første nummer Det er vi rigtig begejstret for!

I kan altid skrive til skoleblad@detfri.dk, hvis I gerne vil være med til at lave blad med os. Vi skriver vores møder ind på skolens udvalgs kalender

Der er flere premierer i dette måned skoleblad.

Vi har digte, der er skrevet af elever fra skolen, en madpakke guide, interview med førstegangsvælgere, anmeldelser af dokumentar, børnefilm quiz, artikel om tykfobi, podcast anbefalinger Og naturligvis anmeldelser af madsteder og aktuel musik fra vores skarpe anmelderkorps.

For første gang har vi også et tema sektion, hvor DET FRI OG HØR har sat fokus på det kommende valg til Folketinget Vi har prøvet at svare på nogle af de spørgsmål, der typisk opstår i forbindelse med folketingsvalg.

Det kan være en måde at forberede sig lidt til den politiske paneldebat på skolen fredag d 14.10. Og til selve valget selvfølgelig.

Derudover har vi den store fornøjelse at præsentere den første DET FRI OG HØR podcast

DET FRI OG HØR vil i fremtiden udgiveen række podcasts, der vil blive tilgængelige samtidig med at skolebladet udkommer. Det glæder vi os til at tilbyde jer fremover Den første udgave her er mest en introduktion til værterne, der også løfter sløret for, hvad vores podcast kommer til indeholde.

Så nu er der bare tilbage at sige gode læse og lyttelyst :)

Måneds digte

De efterfølgende digte er de digte som nu er blevet en del af DFG’s digtsamling. De er mega fede. De er mega seje.

Og kom og del din digte til næste udgave

Send dem til Gabriel fra 2.x og skriv hvis du vil have dem anonyme.

Sommerfugle

Når jeg ligger mig ned omsværmes jeg af sommerfugle

De sætter sig på sprækker af min sjæl som skinner når du er her

De solkysses af lyset som var jeg varmen selv

Og jeg kan mærke deres salighed når de bader i det

En dag må de sprungne sprækker blive ar på sjælen Hvis ikke, må de være sår for evigt

Og når de udvides med hver et grin og hver et smil

Håber jeg at sommerfuglene aldrig flyver væk

Fiona Turnbull Nordfalk

Dewy Celebrations

Sly flies fall apart

Outlandish ants will eat your heart

And they're celebrating in the dew

Bewildered beetles born anew

Capricious cicadas striving for purpose

Lonely ladybugs just deemed you gracious

And they're celebrating in the dew

Off to great heavens, the butterflies flew

Encapsule your chaos said a bashful booklice

Bring me back underwater said a conscious caddisfly And they're celebrating in the dew

A merciful moth your sinners grew

Malicious mosquitoes can also love

The frailest of fleas only fight the white dove

And they're celebrating in the dew

A praying mantis will your prayers review

Ane Bæk Rose

OVERwhelming

Feelings of love

Fickle of heart

Drowned in sorrow as all

All is happiness just Balance by being and being Hundreds kind Hundreds died

Past place playing porridge And music

To some a muse To others amusement

Mint chocolate cooperative Likely damned to buy as we Humans are drowned in sorrow Together with all

All is me All is we Believe what we may Simply say no

Keep it as a token of just

Anonymous

Kender du det?

Kender du det når du kun kan finde én sok?

I så fald kender du så det når du finder ud af at den ene sok er beskidt?

Kender du så også det når du går hen for at se om der er nogle rene i vaskemaskinen, men din vaskemaskine ingen steder er?

Og hvad så med når du , med bare tæer i skoene, går ned for at købe en ny vaskemaskine, men opdager, når du kommer derhen, at du ingen penge har?

Kender du det når du så sætter dig på gaden og ligger din ene sko frem som en hat og begynder at bruge den anden som tromme for at tjene penge til en vaskemaskine?

Hvad med det når du kommer i tanke om at du ingen stikkontakt har, så du sætter dig for også at tjene penge til den?

Og kender du så egentlig det når du bare bliver siddende uden foran vaskemaskinebutikken for at tjene penge til en ny vaskemaskine og en stikkontakt i tre dage indtil de smider dig væk og du så sætter dig foran

Kvickly, fordi du også er hundesulten og ikke har spist i fire dage?

Nøj hvor ville det være godt med en ren sok lige nu

Fiona Turnbull Nordfalk

DET FRI OG HØR

ET FRI OG HØR PODCASTEN

ET FRI OG HØR

Mie og Christian fra 2x har tænkt sig at lave en månedlig podcast til DET FRI og HØR!

Den vil handle om alt mellem himmel og jord, dog er det denne gang en introduktion til podcast verdenen men følg med i det spændende eventyr!

Følg podcasten på Instagram: detfrioghor

Find linket til Podcasten på Insta eller scan koden her:

Interview med førstegangsvælgere fra Det Fri

Mens valgtrommerne rumler på Christiansborg har Det Fri og Hør fanget nogle af skolens elever, der skal stemme for første gang til et folketingsvalg At være førstegangsvælger er noget af en demokratisk milepæl for et ungt menneske Der er mange oplysninger, som man pludselig skal forholde sig til Og der er mange overvejelser, der skal foretages inden, at man skal tage den vigtige beslutning om, hvor ens kryds skal sættes

I sådan en situation giver det rigtig god mening at tale med andre, der er i samme situation Det er en måde at blive klogere på andres og sine egne meninger Det vil Det Fri og Hør gerne bidrage lidt til Vi har derfor talt med Clara, Christian og Marco (alle fra 2x), samt Frida fra HFe De skal alle stemme til folketingsvalget for første gang Frida deltog på Meet, og Clara havde kun et kvarter inden hun skulle ud af døren Så hun kom desværre ikke med på billedet

Så hvordan er så det så at være førstegangsvælger?

Clara: ”Det er både spændende, vildt og rigtigt voksent. Men det er også noget forvirrende, da man nogle gange kan være både enige og uenige med et bestemt parti. Og det hjælper ikke ligefrem, at partierne tit ikke udtrykker specielt klart”.

Frida: ”Det kan jeg virkelig også genkende. Det er tit rimeligt krøllet hvad de melder ud”.

Christian nikker genkendende til, hvad Frida og Clara siger Han peger på, at det kan svært, når man skal veje for og imod Det er ikke altid lige let at tage stilling til, hvorvidt man kan stå inde for alle de synspunkter, som et parti har på forskellige områder

Hvad er en god valgkamp for jer?

Marco: ”Jeg ville ønske, at partierne lagde mere konkrete handleplaner frem Det er som om, at alt bliver pakket ind, og at man er nervøs for at forholde sig til emner, der er kontroversielle”

Clara: ”Ja, nogle gange kan det føles som om, at politikerne er ud i en popularitetskonkurrence”

Christian: ”En god valgkamp for mig er, at det ikke bliver et valg, der kun handler om, hvem der skal være statsminister Hvis det kun handler om det, så bliver der kun fokuseret på kandidaterne Men jeg vil også gerne høre om alle de andre alternativer Det er vigtigt, at alle får mulighed for at udtale sig Og så skal politikerne lade være med at gøre valgkampen til en personlig branding kampagne Det skal handle om holdningerne”

Frida: ”Helt enig. Det kan man se med Inger Støjberg. Det virker til, at de fleste stemmer på personen Støjberg. Men hvad mener hun egentlig politisk? Det burde kommer tydeligere frem. Generelt synes jeg at valgkampen fungerer bedst i de nære samtaler. F.eks. når man selv overværer en politisk debat og får mulighed for at tale med politikerne selv”.

Af Morten

Hvornår har I oplevet, at I blev klogere på hvad I skulle stemme?

Clara: ”Jeg havde en god oplevelse, da vi var inde og se Debatten med klassen Det hang sikkert også nok sammen med, at jeg var fokuseret i en hel time Det var med til, at jeg forpligtigede mig selv Det gør jeg ikke rigtig nok i hverdagen Så det vil jeg gerne anbefale andre Altså at man går til en debat, hvor man bliver siddende under hele debatten”

Marco peger på, at det særligt er i samtalen med vennerne, at han bliver klogere Her har man både den personlige kontakt, og der kommer tit mange forskellige synspunkter frem

I peger alle på samtalen, som en vigtig del af et valg. Hvordan oplever I så debatkulturen på Det Fri? Er der f.eks. plads til at være højreorienteret på Det frie Gymnasium?

Det mener både Marco, Christian og Frida, at der er. Men de er enige i, at de nok ikke fylder så meget på skolen. Mange Det Fri elever er venstreorienterede eller mere lilla i det. Frida peger på, at det er lidt mere flertydigt på HFe, hvor der nok også er mere rum til det. Det er noget, der styrker samtalen, tilføjer Frida.

De forskellige partier har forskellige mærkesager, som de helst vil tale om. Men hvilke emner er egentlig vigtigst for jer? Prøv at nævne en top 3 liste.

Marco: ”For mig er det nok en human udlændingepolitik og klima Og mere generelt ønsker jeg en større omfordeling af velstand, så det er flere penge til vores velfærdsstat Så der må gerne indkræves mere i topskat, hvis det stod til mig ”

Christian peger på de samme emner som de vigtigste Frida har også klimapolitikken øverst, og hun påpeger derudover, at partiernes uddannelsespolitik er vigtig for hende Men også den danske energipolitik fylder meget hos Frida Derudover er psykiatrien et vigtigt område for Frida

Her til sidst. Hvilken rolle mener I, at skolen skal have under et valg?

Alle er enige om, at det helt naturligt skal fylde meget Det må gerne ind i alle fag, da der altid kan tænkes en politisk vinkel ind i det meste. Marco og Frida var begejstret for den hilsen, som man fik fra staten som førstegangsvælger. Her fik man et ”tillykke og velkommen som vælger” brev, samt en udgave af grundloven. Alle var enige om, at det er en vigtig begivenhed, der fortjener at blive markeret.

Vi kunne ikke være mere enige på Det Fri og Hør. Man skal huske at give demokratiet al den opmærksomhed og pleje, som det har brug for På den måde har demokratiet de bedste betingelser for at leve op til dets potentiale

Så husk at stemme og godt valg! :)

Klima og folketingsvalg

Folketingsvalget er lige om hjørnet. Hvem stemmer man på, når alle partier påstår at være grønne?

I podcasten af Den Grønne Ungdomsbevægelse går to klimaaktivister Mette Susgaard og Caroline Bessermann Folketingets partier igennem fra ende til anden. De vender deres nuværende og historiske klimapolitik, og diskuterer hvilken rolle de har spillet i de seneste års aftaler og vurderer dem.

Alt sammen for at hjælpe dig med at finde ud af, hvem fanden man stemmer på midt i en klimakrise.

Dokumentar anmeldelse: Ulighedens historie

- fra Solkongens palads til villaer på Mars

Samf A holdet i 3x arbejder for tiden med økonomi som emne. Det er et emne, der fylder en del i samfundsfag A.

Økonomifaget har fokus på, hvordan det økonomiske system fungerer, og hvad der kan forklare økonomiens udvikling.

Eleverne på holdet fik som opgave, at skrive en anmeldelse af en dokumentar, der baseret på en af vor tids allermest indflydelsesrige økonomer.

Anmeldelsen her er skrevet af Line fra 3x.

Ekstravagante parykker, balkjoler og palæer gemt bag snorlige barokke hække og porte, der afskar de borgerskabet fra det resterende feudale bondesamfund. I dag bor de rige ikke i palæer men i gated communities eller højt oppe i glasserede skyskrabere. På mange måder kommer nutidens ulighed til udtryk på samme måde som 1700 tallets samfund. En ting er sikkert kapitalen fylder stadig alt.

I et virvar af flygtige billeder, popkultur og økonomi redegør dokumentaren Kapitalen I Det 21.århundrede fra 2019 instrueret af Justin Pemberton, for verdens (specielt Europas) økonomi fra 1700 tallet helt frem til i dag, og måske også et glimt af fremtiden.

Dokumentaren er baseret på den franske stjerneøkonom Thomas Pikettys bog Kapitalen I Det 21.århundrede, der udkom Det er denne bogs pointer, der er blevet filmatiseret i dokumentaren her.

Dokumentaren benytter sig af historien til at dokumentere, at en kapitalistisk verden betyder en ulige verden.

I 1700 tallet var der en meget begrænset social mobilitet og kun en lille del af befolkningen ejede kapital. Aristokratiet beskyttede deres kapital og ville sikre sig, at deres sønner arvede deres kapital. Denne enorme ulighed skabte en uro i samfundet, der ultimativt endte i revolutioner i Europa. Her nævnes den franske revolution som et eksempel.

Et andet historisk eksempel på kapitalismens ulighed findes i engelske kolonier, som fx. New Zealand og USA, der startede ud med et ideal om lighed.

Kolonisamfundene bestod i høj grad af landbrugsgårde, hvor der var brug for arbejde til at ekspandere gården. Det gjorde, at folk der i forvejen var indehavere af kapital kunne investere i slavearbejdere til at skabe en større produktion og dermed også udvide deres kapital. Dette var i modsætning til de gårdejere der ikke var indehavere af kapital, og derfor kun kunne have deres børn som arbejdskraft.

Dette er en hovedpointe i dokumentaren, nemlig at uligheden stiger i et kapitalistisk samfund, når afkastet for kapital er større end vækstraten BNP. Piketty beskriver dette i sin formel:

r>g

Formlen betyder i praksis, at folk der ejer kapital akkumulerer (ophobe af en ressource) sig mere kapital, i form af at investere kapitalen og modtage renter, og at deres kapitalafkast er større end væksten for indkomster og produktionerne.

Dette skabte en forværret ulighed, da det i høj grad var de fattigste i samfundet finanskrisen fik konsekvenser for.

Dette mener Piketty er den grundlæggende mekanisme bag ulighed, fra kolonierne på USA´s østkyst og til i dag. Resultatet af dette bliver at uligheden vokser, og skellet mellem dem der ejer formuer og dem der arbejder bliver større.

Efterkrigstiden var præget af boomende vækst. Det var en højere grad af solidaritet efter 2. verdenskrig, hvor velstanden blev meget ligeligt fordelt som følge af staternes omfordelingspolitik efter krigen. Dette forandrede fundamentalt den økonomiske magtbalance, og uligheden blev formindsket. Middelklassen voksede.

I 1700-tallet førte denne ulighed til den franske revolution, og ligeledes argumenterer dokumentaren for at man i dag også kan se en stigende politisk uro på baggrund af den stigende ulighed. Bla. Donald Trumps valgsejr i 2016 og Brexit samme år kan attribueres til dette.

Piketty afslutter dokumentaren med at give en konklusion på hvordan man kan undgå ulighed. Bla. ved at beskatte progressivt, dette gør man i Danmark i form af topskatten. Dokumentaren konkluderer, at lighed i et samfund er afgørende for samfundets stabilitet.

Dette ændrer sig dog i 70’erne efter oliekrisen og 80'ernes Reagan og Thatcher. Her blev beskatningerne af rige mindre, fordi Reagan og Thatcher mente at pengene ville nedsive til arbejderne og middelklassen. Trickle Down economics skabte i stedet en større ulighed. Efter boomet i 90’erne og 00’erne sprang boligboblen i 2007, og finanskrisen begyndte.

I dag befinder vi os i et andet sted end 80'ernes trickle down economics argumenterer dokumentaren, hvor store tech-firmaer, nu har understreget naiviteten i denne økonomiske tankegang. Selvom tech firmaerne vokser og vokser, har de brug for færre arbejdere end gamle industrifirmaer.

⅔ af unge i den nye generationen bliver fattigere end deres forældre. Dem der blev rige i efterkrigstiden videregiver deres kapital til deres børn. Selvom verdens velstand er øget, er uligheden ligeledes steget. De rigeste i verden som Elon Musk kigger mod stjernerne efter beboelsesområder på fx. Mars, og de rigeste 1% ejer 43,3% af den globale formue. Uligheden kommer til udtryk i dag som før industrialiseringen.

Dokumentaren redegør på halvanden time for ulighedens historie fra 1700-tallet og op. Dette resulterer i et hurtigt tempo, som en rutsjebane der suser gennem historien uden at stoppe op og give os seere et pusterum. Fra industrialiseringen til verdenskrigene til krakket på Wall Street, til efterkrigstiden til 80’ernes neoliberalisme til finanskrisen til nutiden til fremtiden. Denne følelse af økonomien som et super komplekst netværk af begivenheder, regulativer og strukturer, benytter dokumentaren sig af for dermed at kunne kæde alle disse omstændigheder sammen til en rød tråd. Nemlig det altafgørende faktum at r>g som hoveddrivkraften bag ulighed.

Dog bliver Pikettys analyse af uligheden en smule kaotisk fremstillet, og dokumentarens fremtidsdystopiske konklusion en smule malplaceret i forhold til resten af dokumentarens poppede collage stil.

Alt i alt er kapitalen i det 21. århundrede værd at se for at forstå uligheden i vores samfund i dag.

Madanmeldelse: Sliders, Nørrebrogade

First impression:

Man føler at man går ind i en stilbevidst millenials bohemian inspirede indestue. Med rustikke trævægge som man har lyst til at læse en bog op ad og planter hængende fra loftet som skaber den hippiede ambiance, føler man sig straks velkommen og man bliver også budt det af medarbejderne der står med et smil på læben

Derudover er der midt i lokalet et flygel som vi har fået fortalt Lukas Graham nogle gange kommer og spiller på Han var der dog ikke den dag:( Man kan også spille meyer imens man sidder og kukkelurer og det er jo et klart plus til hvis man fx har et lidt akavet meet up med nogen

Her var hvad vi bestilte:

Crispy kimchi chick

Friteret kylling paneret i cornflakes og panko, frisk iceberg, toppet med syltede rødløg og kimchi mayo

Der var et mumselækkert sammenspil mellem de syltede løg og kimchi mayo Rødløget gav den lidt crunch Man fik mundfornemmelse af når man spiser rigtigt kimchi Men INTET kan slå rigtig kimchi, som var savnet i den her slider Den ville være en 10/10 hvis den havde rigtig kimchi i Derudover var kyllingen ikke særlig crispy og den var også lidt for saltet for mine smagsløg så vi gir den en 4/10

Jâlapeno cream

Flammegrillet bøf af hakket oksekød, fed jalapeño creme, balsamico marinerede jordbær og karamelliserede rugbrødscroutoner

Hold da op den var lækker Den var dejlig cremet men ikke så meget af det blev overbærende Karamelliserede croutoner gav den et lækkert crunch

Jeg var lidt imod jordbærene i denne slider fordi hvem fuck tænker at det vil smage godt Man får mentale billeder af de der klamme pizzaer med kiwi og jordbær på Og btw så skal ananas ikke være på pizza (Friv skrev det der, jeg, Fiona, er dybt uenig i denne påstand) Nu er det sagt Frugt i mad er sgu nøjs

Men shit hvor blev jeg overrasket De marinerede jordbær var så lækre de tonede cremen ned og gav åbning for nogle søde og syrlige smage Du kan endda få den vegetariske version af burgeren, hvis du ikke er til en saftig kobøf Jeg vil give den her en klar 10/10!

Little Miss Fatty

Flammegrillet bøf af hakket oksekød med en fed creme af bagte peberfrugter, løg chili kerner og soltørrede tomater, toppet med cheddar, sprød bacon og syltede squash (vegetar).

Ja beskrivelsen er jo nok lidt misledende da det var en vegetarisk version jeg fik, så der var selvfølgelig ikke noget sprødt bacon eller nogen oksekødsbøf i.

Af Fiona (2b) og Frida (2b)

Som erstatning for bøffen var der en bøf lavet af jeg ved ikke hvad, en eller anden form for fars, og baconen mener jeg ikke der var nogen erstatning for, men det er jeg egentlig meget glad for, for facon er ikke lige mig

Burgeren havde en god balance mellem crisp og snask og for det, må vi hive den op Selve burgerbollen har også bare en lækker smooth overflade, som ikke kan modstås Jeg er ikke den største fan af ost, så jeg må også rose burgeren for at ostesmagen ikke tog over En ting jeg godt kunne have brugt, var mere fyld, fx noget crispy salat til at give den lidt mere karakter overall ville jeg nok give den 7/10

Cons ved sliders

Der var nogle negative ting vi oplevede på sliderss og her de:

vi fik vores mad to go og efter vi havde sat os et sted opdagede vi at vi fik noget papir med, hvilket ikke var fedest fordi man får fedtede fingre fra burgeren og fritterne en anden ting var at pomfritterne var kinda meh De smagte af maccens fritter men mere crispy hvilket var lækkert men vi oplevede at nogle af dem var ret seje i det, hvor de nok havde fået for meget tid i olien der var ingen veganske muligheder udover fritter, så det kunne være en slider mulighed de skal indføre

Vi fik også noget wasabi mayo til fritterne, der i hvert fald ikke nok wasabi i, det smagte bare af ren mayo, så de skal uppe deres wasabi game

I det store af det hele, må vi blive enige om at det var en skøn madoplevelse og er landet på en nogenlunde enig vurdering af 7,5/10

Service:

Vi blev serviceret af en venlig tjener, som jeg aldrig fik navnet på Vi havde fx glemt at sige at vi ville have det to go efter at vi allerede havde fået vores drikkevarer i glas, og da vi så kom i tanke om det, fik vi gratis ekstra drikkevarer med på vejen, som kunne fragtes, hvilket var utrolig sødt Hun ville også holde vores milkshake kold for os, da vi var lidt længe om at komme af sted Vidunderligt service

Pris:

Det blev 260 kr for 2 menuer eksklusiv drikkevarer

Ville jeg anbefale dette til SU brugere? Nok ikke på en almindelig dag i hvert fald, så skal man have noget at fejre Ville jeg anbefale det til folk der godt kan lide at nasse lidt på deres forældre? 100 procent Prisen er ikke uoverkommelig, men jeg ved at vi alle er broke, så den er ikke realistisk som skolefrokost, men det er min varmeste anbefaling at man prøver stedet mindst en gang

Jacob, 2b

“Let’s push the emperors into the ocean”

Sådan lyder de første ord på ”Will of the people”, den første sang på det nye album med samme navn fra Muse. Nummeret skyder albummet i gang med nogle simple, men effektive trommer og nogle forvrængede guitarer og synths Albummets stærkt politiske tone bliver også gjort tydelig helt fra begyndelsen. Næste nummer på albummet er ”Compliance”, som lægger stærkt ud med en yderst catchy synth melodi Sangen har en dystopisk stemning over sig, hvilket også passer rigtig godt til tekstens tema om diktatorer og totalitære samfundsledere, som taler til befolkningen og beder om dens indvilligelse

Efter en energifyldt start på albummet, går næste sang ”Liberation” lidt ned i tempo Noget man øjeblikkeligt lægger mærke til her er, ud over den åbenlyse Queen inspiration, at klaveret spiller en stor rolle i sangen En muse sang med klaver som hovedinstrument har været en sjælden ting siden gennembruddet ”Absolution” fra 2003 Albummets førstesingle ”Won’t stand down” er det næste nummer Det er noget af det hårdeste og metal agtige muse har udgivet i lang tid, med tunge guitarer og et ret så fedt breakdown Det opfølges så af klaverballaden ”Ghosts (how can i move on)” Klavermelodierne er fortryllende, og giver lytteren en god pause, inden albummet fortsætter med ”You make me feel like it’s halloween”, hvor man da i den grad kan sige at halloween pedalen bliver trykket helt i bund Sangen er hovedsageligt bygget op af synths og trommer, men det virker bare. Vi må heller ikke glemme guitarsoloen og slutningen, hvor bandets trommeslager Dominic Howard går helt amok

Nu er det igen tid til noget metal inspireret, i form af den hårdtslående ”Kill or be killed”

Det er et højdepunkt på albummet, med sine tunge trommer og guitarer, et knusende breakdown midt sangen, sammen med hurtige guitarsoloer og det hele Næste sang ”Verona” er en kandidat til en af de smukkeste og bedste sange bandet overhovedet har skrevet Alt ved dette nummer er bare perfekt Teksten, vokalerne, synths’ene, guitarerne, trommerne, alt ved dette nummer bringer bare følelser frem i en.

”Euphoria” er næste sang, og selvom det er en god sang, kan man nogle gange glemme den lidt, da den er lagt ind mellem to af albummets allerbedste sange. Det skal dog nævnes at omkvædet til ”Euphoria” er virkelig fedt Nu er tiden så kommet til pladens tiende og sidste sang, ”We are fucking fucked” Med sådan en titel kan det vist ikke gøres mere tydeligt. Det er en angst fyldt sang, der tydeligvis er bekymret for menneskets fremtid Noget som mange kan os sikkert går, og kan relatere til her for tiden Sangen giver en perfekt konklusion på albummet, med sine vrede vers, og den angstfyldte bro som bygger op til omkvædet

Muse overrasker stærkt med deres bedste album i mange år

Muse har med ”Will of the people” lavet deres bedste plade siden ”Black holes and revelations” fra 2006

Albummet opsummerer alle de frustrationer og frygter som mange sikkert gå med i dag

Så hvorfor sidder du stadig her? Lad os da gøre noget ved det, og skubbe kejserne ned i havet !

Jeg føler mig oprørsk, og derfor får Will of the people syv ud af seks stjerner

Will of the people er ude på CD, LP, Kassettebånd og Streaming +

Det Fri og Hørs guide til folketingsvalget

Af Morten

Der skal snart være folketingsvalg i Danmark, og mange af Det Fris elever skal stemme for første gang

Det er ikke altid lige let at overskue alle de ting, som man skal forholde sig til som førstegangsvælger

Derfor vil Det Fri og Hør gerne hjælpe lidt med at skabe noget overblik med denne guide til valget

Vi har indsamlet nogle af de spørgsmål, der typisk dukker op til et valg, og vi vil give nogle korte svar på dem her

Hvor tit er der valg til Folketinget i Danmark?

I Danmark skal der afholdes valg mindst hvert fjerde år Det står i grundloven Det betyder, at der senest skal udskrives et nyt valg i juni 2023.

Men der står også i grundloven, at stats ministeren til enhver tid kan vælge at udskrive valg Og det er det man forventer, at Mette Frederiksen gør snart.

Hvem bliver statsminister efter et valg?

Det er typisk formanden fra et af de største partier i enten rød eller blå blok, der bliver statsminister

Man kan kun blive statsminister, hvis man ikke har et flertal imod sig i Folketinget.

Konkret betyder det, at en statsminister altid skal have mindst 90 af Folketingets medlemmer (mandater) bag sig

I Folketinget sidder der 179 medlemmer. Så hvis man har 90 mandater bag sig, så har man flertal

I Danmark er det aldrig sket, at der er et parti, der har fået så mange stemmer, at det alene repræsenterer 90 medlemmer

Alle statsministre i Danmark er derfor afhængige af, at der er andre partier, der vil bakke statsministerens parti op

Disse partier skal sammen med statsministerens parti repræsenterer mindst 90 mandater Langt de fleste regeringer i Danmark er mindretalsregeringer

På artiklens sidste side kan du se hvilke statsministerkandidater de forskellige partier støtter

Hvem er valgets statsministerkandidater?

Det er Mette Frederiksen fra Socialdemokratiet, Jakob Elleman Jensen fra Venstre og Søren Pape fra Det konservative folkeparti

Hvis man er statsminister i Danmark, så har man som udgangspunkt et flertal bag sig, og man kan derfor få gennemført sin politik

Den blok der er i mindretal kaldes oppositionen, og det er meget sjældent, at den får nogle af sine forslag igennem

Hvorfor regner man med, at Mette Frederiksen snart vil udskrive valg?

Altså man kan jo aldrig være helt sikker

Når en statsminister skal tage en beslutning om at udskrive valg, så kigger statsministeren ofte til de aktuelle meningsmålinger.

Hvis statsministerens parti står dårligt kan det godt være, at man venter lidt Og lige nu står Socialdemokratiet i de seneste meningsmålinger til at tabe stemmer i forhold til valget i 2019

Hvis Mette Frederiksen ikke gør det, så har De Radikale meldt ud, at de vil trække deres støtte til regeringen (stille et såkaldt mistillidsvotum) Det vil betyde, at Socialdemokratiet ikke længere har et flertal bag sig i Folketinget

Når en regering ikke længere har flertal bag sig, så skal den gå af Hvis den vælger ikke at gå af, så kan der fremsættes et mistillidsvotum til regeringen Og hvis dette mistillidsvotum får støtte fra 90 mandater, så er regeringen tvunget til at gå af og udskrive valg.

Hvorfor har De Radikale givet Mette Frederiksens regering det ultimatum?

De Radikale ønsker, at vælgerne skal have mulighed for vise om de fortsat bakker op om Mette Frederiksens regering efter hele Minkskandalen

Derudover er der også et håb fra De Radikale, at valgresultatet vil ende med en regering, hvor både partier fra blå og rød blok deltager Det virker dog knap så sandsynligt, da både Venstre og Konservative har afvist dette.

Har min stemme overhovedet nogle betydning?

Det har den bestemt. Det tegner til at blive et meget tæt valg Så der skal ikke mange stemmer til for at tippe valgresultatet

Derudover er det altid vigtig at stemme, fordi man på den måde kan vise sin opbakning til demokratiet Hvis du ikke kan finde et parti, som du støtter, så kan du altid stemme blankt

Jeg overvejer at stemme på et af de små grønne partier. Er der en risiko for at min stemme går spildt?

Man regner dog alligevel med at valget udskrives snart. Det skyldes, at Socialdemokratiets faste støtteparti Radikale Venstre har krævet, at der udskrives valg inden oktober

Det er altid en risiko ved at stemme på et af de helt små partier I Danmark skal et parti have mindst 2% af stemmerne for at kommer ind i Folketinget. 2% af stemmerne giver 4 mandater i Folketinget.

Hvorfor vil man gerne være statsminister?

De seneste måneders meningsmålinger viser ret klart, at de små grønne partier er ret udfordret ved at få stemmer nok til at blive valgt ind i Folketinget

Men hvis alle tænker sådan kommer der jo aldrig nye partier ind. I sidste ende er det noget, som man må gøre op med sig selv

Jeg er ret meget i tvivl om hvad jeg skal stemme på. Hvordan kan jeg blive klogere på, hvem jeg er enig med?

Hvert år laver de større nyhedsmedier en kandidattest, hvor man ved at besvare nogle spørgsmål kan se, hvem man er mest enig og mest uenig med.

Disse kandidattests bliver tilgængelige, når valget er udskrevet Så vi må vente lidt endnu Jeg føler mig ret ubeslutsom. Nogle dage vil jeg stemme på et parti, Andre dage på et helt andet. Er det egentlig normalt?

Det er meget normalt. Faktisk er næsten halvdelen af alle danske vælgere marginalvælgere D v s at de stemmer på forskellige partier fra valg til valg

Det er dog kun ca. 7% af vælgerne , der skifter til et parti i den modsatte blok Det er særligt disse vælgere, som partierne konkurrere om at tiltrække

Det var alt for denne gang fra Det Fri og Hørs valgredaktion. Vi håber, at du nu føler dig lidt mere oplyst om det kommende folketingsvalg.

Forrest i bladet kan du læse et interview med Christian, Clara, Marco og Frida, hvor vi har spurgt ind til deres holdninger til det kommende folketingsvalg, og hvordan det føles at være ny vælger i det danske folkestyre.

Her til sidst kan du se en video om hvordan man egentlig bestemmer hvem der kommer i Folketinget efter at stemmerne er afgivet

Hvilke spørgsmål optager særligt danskerne?

Morten

Udover meningsmålinger, der måler på opbakningen til de forskellige partier, så laves der også tit målinger på, hvilke emner der optager danskerne mest.

Deltagerne i undersøgelsen er blevet stillet spørgsmålet: "Hvilket område er det efter din opfattelse vigtigst, at politikerne tager sig af?"

Hvilke emner der optager de danske vælgere mest kan få stor betydning for valgets resultat. Vælgerne har nemlig forskellige opfattelser af, hvilke partier der er bedst til håndtere bestemte politiske områder, samt at løse problemer, der kan opstå inden for dette område. Det kaldes issue-ownership.

Ved det forrige valg var klima det område, der optog vælgerne mest. Dette var en fordel for rød blok, da venstreorienterede partier har issue-ownership på dette emne.

Blå blok er traditionelt blev opfattet som de partier, der er bedst til at håndtere problematikker indenfor det økonomiske område, men den forskel er blevet mindsket de senere år.

Det er svært at sige entydigt om vælgernes nuværende dagsorden er til fordel for rød eller blå blok.

Det er dog helt sikkert, at vælgernes opfattelse af de forskellige partiers evner og løsninger til at håndtere problemerne inden for de emner, som de opfatter som de vigtigste, kommer til at have stor betydning for valgresultatet. Det bliver interessant at følge, hvad der bliver valgets hovedtema. Det kan nemlig hurtig blive en fordel for den ene blok. Og en ulempe for den anden.