Jeg havde lovet Gyldendal en bog om Tour de France

Jeg havde lovet Gyldendal en bog om Tour de France (…)

Jeg ville jo i mit brev pointere min grundlæggende æstetiske strategi: Jeg ser, hvad der sker. Jeg ser, hvad der sker, hvis jeg gør det og det. For mig var min samling, Hvordan de ser ud (1987), notater om en arbejdsmåde. Et eksperiment med hvad det er, der bliver til poesi under særlige omstændigheder: De mest trivielle dagligdags ting (at aftørre skabe i køkkenet med en våd klud) fortælles dramatisk (melodramatisk) med kamera – de dramatiske, 1 af 4

spændingsmættede scener fortælles med uinteresseret, køligt kamera.

Alt er koreograferet sådan at man kan tænke på alt muligt imens I mit arbejde med film og digte er der hele tiden en veksevirkning. Det skrevne sprog har en meget aktiv rolle i filmene.

Sommetider ved sin enkelhed, sommetider ved sin markante bearbejdelse af billedstoffet. Det betyder meget for mig, at sprog, gloser, sætninger og ord anvendt i filmene kan torpedere 2 af 4

det enkelte billedes indhold. Her refererer jeg til primære inspirationer som Magritte og Duchamp, især Magrittes ”overstemplinger”, betydningsforandrende titler. Sproget kan være en slags sabotør over for billedernes betydning, gribe forstyrrende ind i aflæsningen af dem. Det forhold rummer for mig en uudtømmelig energi. (…)

3 af 4

Jørgen Leth Guldet pü havets bund Det uperfekte menneske/2 Gyldendal 2007

4 af 4