
2 minute read
Handel-, håndværk- og kulturfremstød
dom var et livligt handel- og håndværkermiljø i byen. Der var hele to købmænd, brødudsalg, ishus, slagter, snedker, bødker, mejeri, med butikssalg, mølle, skrædder, vognmand og listen er meget længere.
Der var både en kommuneskole og en friskole, som var særdeles fremsynet og indførte børnehaveklasse længe før, at det blev en del af det offentlige skoletilbud.

I dag kan Yvonne berette, at der er 68 husstande i byen.
Vormark Andelsmejeri
Mejeriet fik lov til at eksistere i næsten 100 år. Men i 1981 blev konkurrencen og omkostningerne for store, og mejeriet måtte lukke. I mejeriets storhedstid beskæftigede det en halv snes mand, og i 1962 omsætter man for 3 mio og der indvejes 5,7 mio kilo mælk. Der eksporteres 150 ton smør til England årligt, og 3 år i træk fik mejeriet førstepladsen ved Sydfyns smøreksports kvalitetsbedømmelse. Mejeriet fremstod særdeles moderne med osteri og ostelager.
Vormark Gadekær er byens uformelle mødested. Her samles man til Sct. Hans og ved årets juletræstænding, som er en meget gammel tradition i byen. Efter at juletræet er blevet tændt, mødes man til gløgg, æbleskiver og julehistorie i Huddis værksted. Dette værksted har også i flere år dannet ramme om byens julemarked. Yvonne og Huddi har planer om at søge penge til nogle borde/bænkesæt rundt om gadekæret til glæde for landsbyens borgere og turisterne.
Nedenstående billede er taget ved gadekæret fastelavnsmandag 1906.
Rytteroptoget red fra gård til gård. Det lille hus med porten er brandsprøjtehuset. I de senere år har nogle ildsjæle forsøgt at få brandsprøjten renoveret, men foreløbig uden held. Det er et af Huddis kommende projekter at give brandsprøjtehuset et ansigtsløft.
Landsbylauget
På lokalarkivet ligger protokoller, som viser at der har eksisteret et landsbylaug frem til 1922. De tog beslutninger om salg af byjord og gadebelysning. Siden har der været gjort flere forgæves forsøg på at genetablere landsbylauget bl.a. med det formål at renovere den gamle brandsprøjte og genplacere den i brandsprøjtehuset. Nu er der kommet unge tilflyttere til byen, og det er Huddis håb, at der inden for et par måneder kan stiftes et nyt landsbylaug så nogle af de gamle traditioner kan genoplives.
Forsamlingshuset
MånedsAvisen skrev en del om forsamlingshuset i forbindelse med husets 125-års jubilæum. Men forsamlingshusets store betydning for Vormark og andre omkringliggende landsbyers liv og fællesskab kan ikke undervurderes. Huddi fortæller, hvordan forsamlingshuset dannede ramme om alle byens højtidsfester og det tilbagevendende bankospil.
I Avisens research fandt vi på lokalarkivet en artikel fra 1979 skrevet af J.C Pedersen tidligere Hesselager med overskriften ”Kulturcentret i Damestenens ly” med tyde- lig henvisning til Vormark Forsamlingshus. Et sted, som især trak de unge af huse. Dette forsamlingshus var alt, hvad vi i dag drømmer om, når vi taler om kulturhus. Det rummede gymnastikforeninger, ungdomsforeninger, danseskole, syskole, husflid, familiefester, politiske møder og en lang række foredragsaftener med prominente folk som f.eks Morten Korck. Huddi har i mange spillet dilletant-teater i forsamlingshuset. Forestillingerne trak alle mand af huse fra et stort område, og blev sammen med høstfesten et af årets store begivenheder.

Fremsynethed
Både Huddis fortælling, og de kilder vi har fundet, efterlader et billede af, at Vormark har været en by, som ved hjælp af samarbejde og stor arbejdsomhed har drevet det vidt både i landbrug, håndværk og handel.
Der blev skabt mange større arbejdspladser, og driftige og fremsynede forretningsmænd sørgede for at gå forrest i moderniseringen af virksomhederne. Men 50èrnes og 60érnes industrialisering affolkede landsbyen, og miljøkrav i forbindelse med udledning af spildevand gjorde det svært og til sidst umuligt drive virksomhederne rentabelt. Mejeriet lukkede i 1981.
Krea-klubben
I 2008 snakkede nogle af byens kvinder om at danne et fællesskab, hvor man kunne være sammen om at lave kreative sysler. Og her på 15. år mødes 14 kvinder hver uge for at strikke/hækle eller andre kreative aktiviteter, og så får de samtidig vendt ver-