ÅRSRAPPORT 2015 – SIDE 37
TUR TIL SØNDERJYLLAND I DÅRLIGT VEJR
Det aftales at lave mødested med overlevering fra ambulance til helikopter i en nærliggende
Tidligere rask dreng på tre år, der har været syg i
lufthavn. Akutlægehelikopteren flyver IFR (in-
et par dage med opkastninger bliver tiltagende
strumentflyvning) til lufthavnen og lander via
sløv og udvikler røde prikker og små blodspræng-
instrumenter. Lægen på helikopteren supplerer
ninger i huden. Ambulance og akutlægebil
behandlingen ved at lægge barnet i kunstig
sendes afsted og starter behandling med ilt,
koma og kobler barnet til respirator, der sikrer
intravenøs væske og anitbiotika. Barnet bliver
vejrtrækning.Barnet flyves herefter mod Odense.
tiltagende dårlig trods behandling. Akutlæge-
Ved hjælp af helikopterens instrumenter, var det
helikopteren fra Billund tilkaldes for hurtigt at
muligt at flyve ned under skydækket i Odense
kunne transportere drengen til specialiseret
Lufthavn og flyve det sidste stykke under skyer-
behandling på sygehuse. Vejret er meget dårligt
ne til endelig landing ved Odense Universitets-
med lav sigtbarhed og helikopteren kan derfor
hospital. Den samlede flyvetid fra Sønderjylland
ikke lande på hjemadressen.
til universitetshospitalet var 30 min.
Slutpunktets lave højde betyder, at det er muligt at lande i meget dårligt vejr, f.eks. når skyerne ligger lavt. Uden muligheden for at anflyve med autopilot og instrumenter er det ikke tilstrækkeligt sikkert at gå igennem skydækket. Der kan i princippet stå en mast eller en vindmølle, som ikke er registreret på kortet. Derfor er det ikke tilladt at flyve gennem en lavt hængende sky uden hjælp fra indflyvningspunkterne. Instrumentanflyvning kan også bruges i tåge. Tågen kan dog være så tæt, at helipad’en ikke kan ses, når instrumentanflyvningen stopper. I disse situationer må landing afbrydes, og der skal så findes et alternativt sted at lande med patienten. Som en hjælp til at forudse og undgå sådanne situationer er instrumentlandingspladserne udstyret med meteorologisk udstyr, der sender trykmålinger til helikopteren og flere kameraer. Kameraerne tager fire billeder i timen, som giver crewet mulighed for at vurdere de konkrete landingsforhold. Allerede under planlægning af opgaven på HEMS-basen kan crewet vurdere, hvilket hospital, det er bedst at flyve patienten til, og undervejs og på skadestedet kan de tjekke vejret og de lokale forhold på en iPad, mens patienten indlades i helikopteren.. I januar 2016 er der etableret instrumentindflyvninger til Rigshospitalet og Aarhus Universitetshospital. I løbet af første halvår af 2016 forventes yderligere instrumentindflyvning til hospitalerne i Ålborg, Odense og Slagelse at være etableret.
Der er desuden etableret mulighed for instrumentindflyvning på helikopterbaserne. På sigt forventes det, at der etableres GPS-PinS rendezvous-punkter på strategiske steder, hvorfra der er lang køretid til de specialiserede hospitalsafdelinger. Dette vil i højere grad gøre det muligt at lande tæt ved patienterne og skadesstedet - også i dårligt vejr. Muligheden for anflyvning på instrumenter er endnu ikke fuldt udbygget: Det er derfor for tidligt at konkludere på effekten. Norske erfaringer viser dog, at det kan gøre det muligt at reducere andelen af aflyste flyvninger på grund af dårligt vejr fra ca. 20 pct. til 5 pct. I den danske ordning måtte helikopterne i 2015 afvise at flyve 235 ture på grund af dårligt vejr. Det svarer til knap otte procent af de indkomne alarmeringer. Med de nye muligheder forventer man, at dette tal vil blive endnu mindre. Selvom der etableres indflyvningspunkter, som automatpiloten kan følge, vil der stadig være situationer, hvor akutlægehelikopteren ikke kan flyve. Det kan f.eks. være så tæt tåge, at landing ikke er sikker. Der kan også være særlige atmosfæriske forhold som f.eks. underafkølet luft i skyerne, der betyder, at helikopteren overises, hvis man flyver igennem dem. I disse situationer er der ikke andet at gøre end at vente på, at vejret klarer op.