Nr. 1 - Marts 2023 - 20. årgang
Den aktive menighed er forudsætningen
Tekst:
Anne E. Jensen, formand DSUK
Foto: Anne Meldgaard
(DSUK) udspringer af private initia tiver taget af præster, biskopper og andre folkekirkelige for mere end 150 år siden. Danske sogne, hvis sognebørn vi løbende betjener i udlandet, støtter op med medlemskab i stor udstrækning, og vores kirker er under et biskoppeligt tilsyn. Den samhørighed med folkekirken og opbakning herhjemmefra er vi dybt afhængige af.
De danske kirker i udlandet er private foreninger under national lovgivning. Kirkerne i Hamborg, Berlin og Sydslesvig overholder tysk foreningslovgivning, kirken i London engelsk lov og så fremdeles. DSUK er en
NYT udgives i marts, juni og november 2023 af:
Danske Sømandsog Udlandskirker
Oplag | 7.200 eksemplarer
ISSN 1603-6689
Danske Sømandsog Udlandskirker
Smallegade 47, 2000 Frederiksberg
Tlf | +45 7026 1828
E-mail | kontor@dsuk.dk www.dsuk.dk
støtteforening, der støtter ansættelse af præster økonomisk såvel som praktisk. Kirkerne har en samarbejdsaftale med DSUK, der fastlægger betingelserne. Det indebærer, at der er tale om en bæredygtig menighed, med et kirkeråd, som kan og vil tage ansvaret.
Den aktive menighed er meningen med og forudsætningen for, at der ér en kirke. Dertil skal den aktive menighed sikre økonomien gennem medlemsbidrag, indsamlinger, basarer og andre muligheder for at skabe indtægter. Det gælder for alle kirkerne bortset fra et par sømandskirker uden menighed og kirkerne i Sydslesvig, der får et særligt tilskud fra finansloven.
Det er et grundvilkår i udlandet, at menighederne de fleste steder skal gøre en indsats for at samle penge til at dække en del af præstens løn, bygninger og aktiviteter. Lige så vigtigt er det, at man kan få frivillige fra menigheden til at gøre en praktisk indsats i forbindelse med kirkens aktiviteter. Samtidig er det vigtigt, at kirkerne forstår sig selv som kirke, at
Redaktion
Selma Ravn, ansvarshavende redaktør
Anne Meldgaard, redaktør
Tlf | +45 7026 1828
E-mail | nyt@dsuk.dk
Layout
Pernille Picherit www.pernillepicherit.fr
Tryk
Strandbygaard Grafisk A/S, Skjern
Annoncer
Eva Brøsted | eb@dsuk.dk
menigheden kommer til højmesse og andre tjenester, så forsamlingshuset ikke overskygger kirken.
Mange i det danske folkekirkelige landskab vil sikkert sige, at den problemstilling kender de godt. Men forskellen er, at hvis man i udlandskirken ikke finder balancen, ja så er der simpelt hen ikke en kirke. En sognekirke i Danmark kan have en meget lille og inaktiv menighed, uden at den lokale kirke forsvinder, og menigheden kan lettere finde alternativ betjening i nabosogne.
Derfor er den aktive og velfungerende menighed meget afgørende i DSUK. Det er også det træk ved kirkerne i udlandet, der er meget inspirerende for menighederne i folkekirken at høre om. Nemlig den store indsats fra de frivillige og engagementet i det kirkelige arbejde. For selv om kirkeskatten kommer ind på kontoen i folkekirken uanset det frivillige arbejde, er det også herhjemme afgørende at have aktive menigheder, aktive frivillige og seriøse menighedsråd, der er villige til at gøre en stor arbejdsindsats for kirken.
Forsidefoto
Christianskirken i Berlin
lnformation
Danske Bank
Reg. nr | 4400
Konto | 4525 2100 49
SWIFT-BIC
DABADKKK
IBAN nr.
DK 91 3000 4525 2100 49
MobilePay 11980
Protektor
Dronning Margrethe ll af Danmark
Foto | Per Morten Abrahamsen
INDHOLD
EUROPA PARLAMENTARIKER
FINDER HJEM I KIRKEN 6-7
MEP’er Pernille Weiss lever et nomadeliv mellem
Strasbourg, Bruxelles, Berlin og Valby. Læs hvad kirkerne i udlandet betyder for hende.
MENIGHEDSOPBYGNING 12-13
Efter en pandemi, en tid uden præst og som ny i en metropol, er Thomas Buelund i gang med at opbygge menigheden ved Christianskirken i Berlin.
DSUK TILDELT STORE FONDSMIDLER 14-17
Midler til to omfattende projekter af hhv. to og tre års varighed er blevet bevilget af Laurits
Andersens Fond og Den A.P. Møllerske Støttefond.
Fundraiser Eva Brøsted fortæller om det videre forløb.
DEN OPFINDSOMME KIRKE 18-19
I Lyksborg har menigheden holdt vandrende andagter, mens kirken blev renoveret. Også udskiftning af kirkens tag blev krydret med opfindsomhed.
MØD OS RUND OM I LANDET 24-25
I marts og april holder vores stiftsbestyrelser årsmøder i alle ti stifter. Ofte med gudstjeneste, gode foredrag, spisning m.m. Se, hvor og hvornår du kan møde vores frivillige.
Bundet nærvær og frisættende rummelighed
Af Selma Ravn, udlandsprovst Foto: Sille Arendt
Danske Sømands- og Udlandskirker, det hedder vi. Som et resultat af en efterhånden gammel fusion, en frygt for ikke at få det hele med, springer det ikke ligefrem ind på tungen. Vores nordiske naboer er friere i deres navngivning: svenskernes kirker i verden hedder det samme som hjemme, nemlig Svenska Kyrkan, og nordmændenes hedder Sjømannskirken, selvom der ikke er mange norske søfolk tilbage, og de fleste af deres kirker ligger langt fra en havn.
Danske Sømands- og Udlandskirkerdet er måske lidt langt, og akronymet DSUK siger nok ikke så meget, men det ligger fast, at vi er kirke, hvad enten vi sørger for sjælene til lands eller til vands. Og hvad betyder så dét udover det indlysende, at der er gudstjeneste om søndagen og ritualer
til tilværelsens overgange. Det betyder, at vi skaber rum for det åndelige, for længslen efter mening, for den store fortælling og det fælles ophav. Vi italesætter et tilhørsforhold, der rækker ind i evigheden og bryder de grænser, vi sætter for os selv og hinanden. Vi taler med store ord, om liv, død, forvandling, tilgivelse, opstandelse, glæde, fællesskab og meget mere. Vi er med til festen, og vi tør være i smerten, vi har øje for det højtidelige og giver plads til hverdagen.
Og vi er mere end kirker i klassisk forstand. De danske menigheder i verden driver ikke kun kirkehuse - de tager den opgave på sig, det er at være stedet, hvor danskerne mødes, når de er rejst ud. Så mens forsamlingshusene i Danmark nogle steder har svære kår,
trives forsamlingshuset i udlandskirkerne stort. Kirkerne lever hele ugen, med undervisning og leg, med musik og sang, med næring til både hjerne, hjerte og mave. Grænserne er nogle gange flydende imellem kirkehuset og forsamlingshuset, men det mærkes klart, at balancen skal være på plads og fundamentet tydeligt. Derfor sender vi præster ud, der med udgangspunkt i forkyndelsen åbner op for meningsfuldt og favnende samvær.
Vi er kirke, med alt hvad det indebærer af bundet nærvær og frisættende rummelighed. Vi er kirke for folket og med folket, som en velkendt underlægningsmusik, en livsbekræftende nødvendighed. Og når vi ved og forstår, at vi er kirke, kan vi være alt det andet også. Vel mødt og velkommen hos os.
Hvor to eller tre er forsamlet
Af Christa Lund Herum, dansk præst i Thailand
Foto: Sille Arendt
Jeg tror, at mange af os umiddelbart tænker på en konkret bygning, når vi hører ordet “kirke”.
Jeg selv tænker altid på den gamle hvide kirke i Midtjylland, hvor jeg voksede op. Den er fra første halvdel af 1100-tallet, og særligt døbefonten har altid betaget mig – stor og prægtig og udført i romansk stil med tydelige tegn på vikingetidens kunst. Visuelt er det stadig det første billede, jeg tænker på ved ordet “kirke”.
I dag er jeg dansk præst i Thailand, hvor den danske kirke har eksisteret i godt fem år. Vi har et kontor, men ingen kirkebygning, og dog skaber vi kirke.
Dansk kirke Thailand er til stede i en fremmed kultur, mange tusinde kilometer fra Danmarks hvide kirker, i et klima, der gør det udfordrende at bære den danske præstekjole, undtagen i rum med aircondition.
Begrebet “kirke” udtrykkes derfor på mange forskellige måder, og den hvide danske landsbykirke er en fjern erindring. Her er vi i udvidet grad afhængig af menigheden og præsten, fordi vi ikke har en fysisk bygning. “Kirken” bliver kun synlig og konkret ved vores tilstedeværelse og aktiviteter.
For fem år siden havde jeg min første velsignelse på en strand langt uden for Bangkok. Parret ønskede en afslappet ceremoni uden alt for meget lirumlarum. Det lille selskab var i afslappet tøj, og bruden kom i et par hvide klip-klapper.
Forinden ringede jeg til en kollega for et par gode råd. Jeg tænkte, at han ville give mig teologisk vejledning om liturgi og indhold af velsignelsestalen, men i stedet kom det prompte og pragma-
tisk: ”Det vigtigste, når du holder bryllup på en strand, er: Tal aldrig imod vinden og undgå at få sand i præstekjolen!”
Det viste sig at være de bedste råd! Liturgi og teologisk indhold er naturligvis vigtige elementer, men de kan ende med at blive sekundære, hvis rammen ikke fungerer. På en strand er den optimale ramme en tydelig tilstedeværelse og det at tale, så det kan høres. Det bærer velsignelsen igennem.
Den dag på stranden var det desuden min danske præstekjole med den karakteristiske hvide krave, der satte rammen og gjorde det til en kirkelig oplevelse. Som en af gæsterne glad udbrød, da jeg ankom iført præstekjolen: ”Så bliver det alligevel et rigtigt bryllup!”
For os herude bliver det at være kirke altså ofte til et spørgsmål om praktik og logistik. Når vi hele tiden holder gudstjenester, velsignelser eller dåb på forskellige lokationer, bliver “kirke” et spørgsmål om dagens aktuelle lokation, og indholdet af gudstjenesten tilpasses ofte derefter. Kirken de mennesker, der kommer til gudstjenester og andre aktiviteter.
Kirke bliver virkelig i vores musik, tanke og tale.
Kirke er at tale med et fortvivlet menneske og forsøge at trøste uden spørgsmål eller fordomme.
Kirke er at besøge syge og indsatte i fængsler.
Kirke er at samles om en dansk frokost.
Kirke er at grine og le sammen over underholdende livshistorier.
Kirke er alt det, som livet er – sat ind i en ramme af en tradition og en erfaring og en vished om noget, der er større end os, og som bærer os
igennem livet. Det er menneskene og handlingerne, der har betydning, ikke bygningen. Også kirkerådet og præsten er vigtige, fordi vi udgør grundlaget i kirkens liv og aktiviteter.
En vigtig fællesnævner er desuden relationen til Danmark. I gudstjenester og øvrige aktiviteter er Danmark altid nærværende i ord, sang, erindring og mad. Herude ved de fleste af os, hvor vi hører hjemme. Også selv om mange har boet udenfor Danmark det meste af deres liv og måske ender deres liv herude.
Vi bestræber os på at være et naturligt samlingspunkt for alle danskere og for vores familier her i Thailand. Uanset om vi taler dansk, thai eller engelsk, og uanset om vi er kristne eller buddhister.
En kirke bør være et sted, hvor vi kan være os selv, og hvor vi kan finde glæde. Hvor vi mødes om de ting, vi har til fælles, og de ting, der adskiller os. Hvor vi er til for hinanden.
I kirken bliver du og jeg til et VI. Kirken er kirke – fordi vi alle er her!
“For hvor to eller tre er forsamlet i mit navn, dér er jeg midt iblandt dem*.”
* Matthæus 18:20
l Pernille Weiss (1968) er opvokset ved Middelfart på Fyn.
l Medlem af Konservative siden sit 15 år.
l Uddannet sygeplejerske og sexolog.
l Kandidatgrad i sundhedsvidenskab samt Mastergrad i innovation og ledelse.
l Har grundlagt, og i 12 år drevet, rådgivningsvirksomheden ArchiMed, en analyse- og rådgivningsvirksomhed for sammenhænge mellem arkitektur og sundhed.
l Aktiv i Dansk Sygeplejeråd, to perioder i amtsrådet og siden folketingskandidat.
l I 2018 blev Pernille Weiss valgt til Europa-Parlamentet med +80.000 personlige stemmer.
PERNILLE WEISS
Kirken er mit hjem
Interview med Pernille Weiss, medlem af Europa-Parlamentet
Tekst og foto: Anne Meldgaard
”I kirken finder jeg hjem. Det sker, når jeg træder ind i kirkerummet, og især i højmessen. Der er et skelet og en forudsigelighed og rytme, jeg kan hænge min krop op på, så sjælen kan få lov at flyve.
Jeg har det simpelthen meget bedre, når jeg hver søndag er til dansk højmesse et sted, hører mit modersmål og synger mig ind i fællesskabet ved hjælp af den danske salmeskat.”
Sådan beskriver Pernille Weiss uden større tøven sit forhold til de danske kirker i hhv. Bruxelles og Berlin, hvor hun kommer så ofte som muligt. I Danmark er det Jesuskirken i Valby, der både leverer de højtskattede højmesser, men også har Pernille i menighedsrådet.
NYT møder den travle Europa-parlamentariker ved Christianskirken i Berlin, hvor hendes kæreste bor. Med en 12-timers arbejdsdag – og et nomadeliv spredt ud imellem Strasbourg, Bruxelles, Berlin og Valby – har Pernille i høj grad brug for et sted, hvor roen kan indfinde sig. Hun fortæller, hvordan troen og kristendommen også spiller ind i hendes politiske liv:
”Troens og håbets og dydernes felt skaber en legitimitet, som politik aldrig kan skabe af sig selv, og tidens meget komplicerede problemstillinger er udfordret af et alt for lavt lixtal i jagt på stemmer. Jeg oplever, at der er en visdom i salmer og Bibel, som hæver laveste fællesnævner. Religion kan ikke undværes, for der hvor dét, vi ved, vi skal, hører op, træder håbet og troen ind og skaber dybde og meningsfuldhed.”
Pernille er som eneste dansker også medlem af Det Europæiske Folkepartis
Gruppe, ”De Kristelige Demokrater”, som tæller 177 medlemmer. Gruppen er både liberal, borgerlig, konservativ OG kristen. Her mødes medlemmerne i samtaler om det interkulturelle og religiøse, om relationen mellem religion og politik, mellem spiritualitet og ideologi.
”Jeg omgiver mig med mennesker fra hele Europa. Kristendommen og kirkegangen giver mig i praksis, at jeg er til stede som det menneske, jeg er, med egen og andres utilstrækkelighed. Desuden bliver jeg mindet om den danske ligefremhed. I ligefremheden ligger, at jeg ikke er bange for at tage en svær samtale, stille spørgsmål eller indgå i en diskussion. Jeg finder fodfæste i de mange snakke og dilemmaer,” uddyber hun.
Også netværket European Prayer Breakfast*, som holdes i mere end 100 lande, giver Pernille noget vigtigt, nemlig lejlighed til at kende folk, som hun ikke ellers havde mødt, og derigennem forbedre sin mulighed for at sætte sig ned omkring det komplicerede.
”I mødet med andre aktivt troende, uanset teologisk ståsted, er vi fælles om den enkle præmis at tro på noget større end det, vi kan skabe som politikere. Vi har brug for plads til samtaler om at være europæere i en tid som kristne. Europa er ved et vendepunkt, hvor det kan gå grueligt galt eller grueligt godt, og vi skal række ud til hinanden og løfte hinanden.”
Pernilles stærke tilknytning til kirken er ikke én, hun er opdraget med. Som ældste barn ud af tre, og med to travle, selvstændige forældre, fyldte
ansvarsfølelse en del i opvæksten. ”Jeg har min aftenbøn og julesalmerne med fra barndommen. Men udover juleaften og de familiære kirkelige begivenheder havde vi ikke nogen egentlig kirkelig praksis. I 11-12-årsalderen begyndte jeg selv at gå i kirke og tænke over, hvad det kunne på tværs af alt muligt andet, og det har jeg hentet styrke i siden.
Jeg kan gå ind i højmesse med et stort forvirret tankemylder og gå afklaret ud, eller kommer helt blank ind og gå derfra i refleksion. I højmessen dukker ugens begivenheder op i spejlet. Alt det ubetydelige og ligegyldige falder fra. Det, der skal tages fat på, står tilbage. Her er ro og trøst, opmuntring og inspiration.
Det er også i højmessen, jeg har fundet rum til at komme med mine sorger, som over tid faldt til ro. Det har jeg aldrig fundet andre steder.”
Om Danske Sømands- og Udlandskirker siger Pernille også:
”At kristne i Danmark engang skabte en forening, der stadig fører tråde fra folkekirken ud i verden, det er godt. Der ligger en viljesbevægelse og viljesakt i det. Jeg kunne dog ønske mig en større sammenhæng til folkekirken, så man hjemme i danske kirker ville fornemme et større resonansrum til danskere ude i verden.
Hvis ikke muligheden for dansk kirkegang i udlandet var til stede, ville jeg i høj grad savne alt det, jeg har beskrevet her. Jeg håber, at andre vil høre og tænke og støtte, at muligheden findes.”
*European Prayer Breakfast rummer både politikere, ministre, kirkeledere, forretningsfolk og NGO’er.
Mejse sætter sine egne fodspor
Af Anne Meldgaard, redaktør
SPONTAN DÅB I
SØMANDSKIRKEN I ALGECIRAS
Familien Klitte, far Ole, mor Anne og de to døtre Mejse og Lærke på 13 og 11, er en familie udstyret med en kæmpe ja-hat og oveni den en stor udlængsel. De har altid rejst meget, og da de fik tilbud om en tre måneders sejlads over Atlanten, var det ikke svært for dem at beslutte sig.
Aftaler med pigernes skole og forældrenes arbejdsgivere kom på plads, og de tog afsted for at påmønstre en sejlbåd. To ugers road trip førte dem fra Barcelona til Malaga, hvor de mødte den øvrige besætning og kaptajnen på turen. Første sejlads gik til Gibraltar, herfra skulle de videre til Tenerife. Men vinden var ikke med dem, og de måtte vente på gunstigere forhold.
I ventetiden faldt samtalen en dag på Mejses forestående konfirmation eller nonfirmation i 2023. Pigerne blev ikke døbt som små, da Anne og Ole syntes, at det en dag skulle være deres eget valg. Og nu var dagen kommet.
Mejse fortæller: ”Jeg har tænkt over det og er endt med at vælge en kirkelig konfirmation til foråret. Det handler meget om fællesskabet med mine venner fra klassen. Men så manglede jeg jo lige at blive døbt!”
EN SUPERGOD IDÉ
Anne supplerer: ”Kaptajnen ombord fortalte, at Mejse måske kunne gøre brug af sømandskirken i Algeciras, og at han kendte Bent Erling Jacobsen, der er udstationeret der. Hele familien syntes, at det var en supergod idé. Så lynhurtigt fik vi kontakt til Bent Erling, og på 3-4 dage havde han koordineret og arrangeret det sådan, at Mejse kunne blive døbt, mens vi lå i havn i Algeciras. Helt fantastisk!”
Familien Klitte blev hentet på havnen og kom på besøg i sømandskirken, så de kunne se sømandskirken og også aftale nærmere for dåbsdagen.
”Det var omfavnende og meget personligt, som Bent Erling og hans hustru tog imod os”, siger Anne. ”Aftalen blev, at vi skulle handle ind til et måltid, og så ville Bent Erling kokkerere til en lille fejring bagefter.”
Foto: Mejses dåb i sømandskirken. Fra venstre udlandspræst Iben Snell, Ole, Mejse, Lærke og Anne samt den øvrige besætning.
godt lide at gøre ting på min egen måde.”
FROKOST I SØMANDSKIRKEN
Efter dåben blev der serveret mørbradgryde i kirkens lokaler, og både besætning, menighedsrådsformand og familie var med til at fejre Mejse. Ole tilføjer: ”Vi er gode til at sige ja til en idé, når den opstår, og vi er rigtig glade for, at vi sagde ja til denne fine oplevelse i sømandskirken. Det gav os nogle gode samtaler om religion og kristendom med børnene.”
Kort efter gik sejlturen videre til Tenerife. Det tog otte dage – dobbelt så lang tid som normalt – hvor familien ikke fik meget søvn på grund af bådens rullen. De besluttede derfor
at droppe turen over Atlanten og fortsætte med tre uger på de kanariske øer. Da NYT taler med dem, er de på pitstop hjemme i Danmark, inden turen går videre til Thailand, hvor de skal besøge fem øer. Familien Klittes rejse er ikke aflyst, de har blot ændret kursen.
KONFIRMATION I SKIBET KIRKE
Til foråret venter konfirmationen i Skibet Kirke i Vejle. Konfirmationsforberedelserne er i fuld gang ved præst Ulrik Overgaard, men Mejse har fået ok til at starte med lidt forsinkelse. Også skolen bakker op om familiens rejseeventyr og den alternative læring, de to piger kan få med sig om verden, forskellige lande og kulturer. Lærerne har givet skolematerialer med, og forældrene underviser undervejs efter bedste evne.
Og nej, Mejse skal ikke have badetøflerne og sommertøjet på til sin konfirmation: ”Jeg håber at få syet noget tøj, når vi inden længe er i Thailand. Det bliver nok ikke en traditionel konfirmationskjole”, slutter hun med et smil.
Iben Snell døber Mejse. Foto: Privat
Tillid, engagement og den livgivende spontanitet
Gentofte Kirke er glade for at samle ind til DSUK. I 2022 blev det således til godt 8.000 kr. ved kollektindsamlinger og overskud fra kirkens sommerbasar. Vi har derfor bedt de gode kræfter i Gentofte om at fortælle, hvorfor de støtter arbejdet i udlandet.
Kirkens kasserer Christian Erik Lund fortæller:
”Gentofte Kirke har et særligt forhold og en veneration for DSUK’s arbejde. Dette skyldes ikke mindst, at præster og flere menighedsrådsmedlemmer har gode minder fra DSUK rundt omkring i verden. Det er derfor helt naturligt og glædeligt at kunne ”betale tilbage” for alle de gode oplevelser gennem årene.
Jeg har selv haft mange gode oplevelser med DSUK. Minderne strækker sig helt tilbage til barndommen, hvor jeg med mine forældre og søstre boede i 1960’ernes Washington DC. Den nærmeste danske sømandskirke var i Baltimore, og familien kørte om søndagen ofte den knap 100 km lange tur frem og tilbage fra deres hjem. Jeg husker især, at min ene storesøster blev konfirmeret i Sømandskirken .... på en Langfredag. Dog efter særlig tilladelse, da den anden konfirmandfamilie på holdet var gode venner af familien, og vi derfor skulle med til hinandens konfirmationsfester. Der var en stor grad af fleksibilitet i sømandskirken.
Siden skulle jeg møde min hustru Anne. Det skete ved Den Danske Kirke i Paris i 1980. Jeg var ØK-mand, og Anne var au-pair-pige. Kirken i Rue Lord Byron var et samlingspunkt for unge danskere i Paris, herunder udstationerede fra ØK,
Af Anne Meldgaard, redaktør
Mærsk, au-pair-piger og studerende. Der var en mægtig stemning i og omkring kirken, ikke mindst ved juletid, hvor man godt kunne savne familierne derhjemme.
I Singapore sidst i 1980’erne var sømandskirken i den grad også samlingspunkt, ikke mindst for de unge. Præsten Roland Pedersen var utrolig venlig og dygtig, og de unge elskede ham. Det var en fornøjelse at komme i kirken til gudstjenester, også når der var nytårsfest, hvor der var tradition for, at man samledes omkring midnat. Lutter gode minder.”
Kirkens præst Adam Garff har også gode minder fra DSUK og beretter: ”Som 23-årig var jeg på udveksling som teologistuderende i London. Som ung udvekslingsstuderende kan man i den første tid godt føle, at man mangler fodfæste, og at man er langt hjemmefra. Så ikke længe efter ankomsten opsøgte jeg Den Danske Kirke i London, St Katharine’s. Her blev jeg mødt med menighedens åbne og nysgerrige arme. ”En teologistuderende, jamen hvor spændende!” sagde man i menigheden. Også præsteparret Else Hviid og Kåre Gade tog hjerteligt imod mig.
Højmessen blev et fast holdepunkt om søndagen, og selv efter en lang aften på pubben med de medstuderende, var det et ugentligt lyspunkt at køre tværs over London for at komme i kirke søndag morgen.
I den sidste del af udvekslingsopholdet prøvede jeg også kræfter med prædikenkunsten. På præstens opfordring, og efter kyndig vejledning, kunne jeg således træde lettere nervøs op på prædikestolen og prædike over teksten til 1. søndag i fasten. Det er meget den ånd, jeg husker DSUKtiden for: Tillid, engagement og den livgivende spontanitet. Det, der får mennesker til at vokse i et fællesskab. Tænk at få lov at stå der og prædike som 23-årig! Det glemmer jeg aldrig.
Et par år senere gentog historien sig – omtrent. Under et andet udvekslingsophold, denne gang i Berlin, gik der ikke længe, før jeg begyndte at komme i Christianskirken. Det havde jo været så skønt i London. Heldigvis blev jeg også modtaget med hjertevarme i Berlin – og fik lov til at prædike igen! Studietiden havde ganske enkelt ikke været det samme uden DSUK.”
Foto: Gentofte Kirke
Kirke for folket
Det er en fælles opgave at være, hvor folket er, at skabe rum for forkyndelse, kirkelige handlinger og diakoni, hvad enten folket bor i fædrelandet eller udenfor dets grænser.
Der knokles blandt frivillige ildsjæle for at drive de 48 danske sømands- og udlandskirker lokalt, men vi har også brug for folkekirkens hjælp.
Vi har sendt dette blad, også til sogne som endnu ikke er medlem af Danske Sømands- og Udlandskirker.
Jeg håber, I vil læse om vores arbejde og overveje at tage del i den fælles opgave.
Selma Ravn Udlandsprovst
KIRKE
Kirken er mit hjem | Mejses spontane dåb i Algeciras | Store fondsbevillinger i hus
Foto
Tine Haarden, Sille Arendt
Noget nyt skal spire frem
Af Thomas Buelund, dansk præst ved Christianskirken i Berlin
Foto: Anne Melgaard
Selvom Covid-19 for mange danskere heldigvis efterhånden lyder som et ekko fra en fjern fortid, så er pandemien desværre stadig ganske nær i vores bevidsthed her i Berlin. Selvom mundbindet endelig forsvinder i den offentlige transport her til 2. februar, så lurer det stadig, mens incidenstallet stiger og stiger.
Afstandskravene tog hårdt på frivillighedskulturen, sådan som det også er alment kendt i det danske foreningsliv. Vi har mistet mange frivillige. Mange har vænnet sig til en anden fritidsform i løbet af coronatiden, og mange af de unge er taget tilbage til Danmark.
Det er ofte til stor ærgrelse, når det kendte og etablerede forsvinder –særligt hvis det er godt. Omvendt set, så skaber tomrummet plads til, at noget nyt kan spire frem. Og det er dér, vi er i menigheden i Berlin for tiden. Noget nyt skal spire frem. Mange af kirkens aktiviteter blev sat i bero på grund af corona – hvilket selvfølgelig er et kæmpe problem for en selvfinansierende kirke, der er afhængig af sine medlemmers kirkeskat, indtægter ved aktiviteter og ikke mindst de frivilliges engagement.
Så nu er tiden altså moden til, at noget nyt kan ske!
Men hvordan i alverden gør man det?
Og hvor skal man begynde?
Et blankt stykke papir kan jo i sig selv være skræmmende, for hvad i
alverden skal man skrive, når bladet er ubeskrevet, og alt er muligt?
Heldigvis skal man ikke se længe på det, før kruseduller og krusninger kommer frem, der bliver til antydninger og tankestreger – som en palimpsest*, hvor lagene langsomt krystalliserer sig – og som vi måske kan indeholde i titlen:
KLASSISK KIRKE
MED PLADS TIL BINGO
Udlandskirkernes DNA er det basalt folkekirkelige, forstået som strengen mellem det folkelige og det kirkelige. Begge dele bærer en tradition i sig, som vi som udlandskirke altid må forholde os til, og som vi hele tiden må revurdere eller genoverveje: Afspejler traditionen overhovedet behovet i vores samtid, eller har vi fastholdt et ”plejer” så længe, at ingen længere kan huske dets relevans?
”KILL YOUR DARLINGS”
– MEN IKKE MENIGHEDEN!
Det første sted, vi kan spørge til behovet, er selvfølgelig i kirken: Hvem kommer i huset, hvad efterspørger de, hvad tænker de om stedet, og endnu bedre, hvordan kunne de selv have lyst til at engagere sig? Og så er kunsten herfra at skabe en kultur, hvor de har lyst til at engagere sig, hvor de føler sig set og imødekommet – og hvor der er plads til at prøve nye initiativer af.
Dertil kommer det opsøgende arbejde med at finde andre samarbejdspartnere, der er i byen – så vi på sigt kan blive til gavn for hinanden.
I juletiden havde vi en skål med
papirer og kuglepenne til at stå fremme i kirken. Den var dedikeret til juleønsker. Juleønsker om kirken, vel at mærke. Både om, hvilke varer der fremover burde indgå i kirkens købmandssortiment, men også om, hvilke aktiviteter eller arrangementer vi burde udbyde. Det var en ret spændende og sjov læsning, som udtrykte både en form for danskhed i form af de varer, som berlinerdanskerne savner, men også de forventninger eller forestillinger, folk i og omkring kirken har til den.
Det kan være svært at imødekomme alle ønsker, men vi kan bruge dem som pejlemærker for, hvad folk i og omkring menigheden efterspørger. Og så må vi holde det op mod den identitet, som vi ønsker at skabe. En identitet, der har sine rødder i en kirke i helt klassisk forstand med gudstjenester, kirkelige handlinger og deslige – foruden plads til bingo, hvis det er det, som kan samle.
I kirkerådet skal vi prøve at tænke i visioner og nye baner, men der skal også være plads til at genopstarte gamle aktiviteter. Det er sjovt, hvordan der også er mode i aktiviteter, som fra tid til anden kan svinge i popularitet. Aktiviteter, som for mange måske virker kitschede eller altmodisch, kan pludselig få et opsving igen. Højskolesangen kom jo gevaldigt tilbage under corona-
Foto: Thomas Buelund i børne-hyggehjørnet i Berlin
pandemien, og vi synger gladeligt videre fra ”den blå” i Berlin. Dette forår forsøger vi os også med gamle kendinge såsom bingo og hækleklub.
Koncerter, fællesspisninger og foredrag skal der også være plads til – og samtaler over en kop kaffe med et stykke friskbagt kage går nok aldrig af mode. Vi vil gøre os
umage med at lytte til menigheden, afprøve forskellige tiltag og se på responsen. På den måde vil vi få opbygget menigheden igen og sammen se kirkelivet spire.
* En palimpsest er et manuskript, en pergamentrulle eller en bog, der er blevet renset og brugt igen, og som derfor kan indeholde antydninger af tidligere nedskrivninger.
Stor fondsbevilling giver liv til SøfartsNetværket
Af Eva Brøsted, fundraiser
Foto: Mærsk Group
Det er med stor glæde, vi nu kan fortælle, at det er lykkedes at få finansieringen på plads til det tidligere omtalte* projekt ”SøfartsNetværket”.
Vi sender en meget stor tak til Den A.P. Møllerske Støttefond, der har bevilliget det fulde beløb på 2.960.000 kr. til et treårigt projekt, som skal sikre en bedre overordnet formidling af sømandskirkernes tilbud, så endnu flere søfolk bliver bekendte med den støtte og hjælp, de kan få via sømandskirken.
Med projektet vil vi udvikle nye former for kontakt imellem de søfarende og sømandspræsterne for at forebygge den følelse af ensomhed, mange søfolk oplever. Med differentierede indsatser, målrettet såvel elever på søfartsuddannelserne som de helt nyuddannede, men også de mere rutinerede søfolk, vil vi bidrage endnu mere til, at søfolk trives i deres hverdag. Det er tanken, at SøfartsNetværket skal understøtte stærke fællesskaber også imellem udmønstringer.
*omtalt i NYT nr. 1, 2021
Udlandsprovst Selma Ravn udtaler:
”Vi er stolte og spændte på at komme i gang med hele to store projekter bevilget af henholdsvis
Den A.P. Møllerske Støttefond og Laurits Andersens Fond.
Fortsættes næste side...
Udlandskirkerne som kulturbærere
– nyt udviklingsprojekt
Begejstringen er stor i forlængelse af bevillingen på 3 millioner kroner fra Laurits Andersens Fond, da midlerne gør det muligt at igangsætte et andet stort initiativ, vi har haft på ønskesedlen. Det drejer sig om et toårigt projekt, der skal bistå kirkerne og deres brugere med indsatser og materialer til formidling af dansk kultur og tradition til danskere udenfor Danmark. Projektet vil bestå af to forskellige indsatser, der på hver sin måde skal anvendes til formidling, dialog og undervisning for at bygge bro imellem danskere ude i verden, udlandskirkerne og rødderne i Danmark.
På skitseblokken er materialer til børn, unge og familier, der befinder sig i en anden kulturel kontekst. Også udvikling af et koncept for ”samtalegrupper”, unikt for de danske sømands- og udlandskirker, indgår i planerne. Målet med samtalegrupperne er at kunne organisere mødet imellem danskere i forskellige livsfaser på en ny måde igennem udlandskirkerne.
Nu skal vi finde en kandidat, der kan udvikle projektet for os, og vi ser alle frem til to nye spændende udviklingsprojekter i huset på Frederiksberg i de kommende år.
Fortsat fra forrige side...
Med
projekter i denne størrelsesorden bliver det nødvendigt at hente flere kræfter og kvalifikationer til sekretariatet.
Derfor
vil vi snarest igangsætte forløbet med at definere og finde de rette profiler til varetagelse af dels SøfartsNetværket, dels Kulturbærerprojektet.”
Fotos fra ”Lørdagsskolen” i London
Den opfindsomme kirke
Af Anne Meldgaard, redaktør Foto: Flemming Stentoft
”Vi, der samles til gudstjeneste, er kirken.”
Sådan har det lydt fra den danske menighed for Lyksborg og Omegn i Grænselandet.
Menigheden har siden august sidste år vandret fra sted til sted for at holde andagter og gudstjenester både i skoven og sammen med nabomenigheder i deres kirker. Præst Birgitte Thun siger:
”Kirken er bygget af levende stene, og når menigheden er på vandring, så er det faktisk kirken, der vandrer. Vi møder andre levende stene, når vi holder gudstjeneste sammen, og vi fornemmer, at vi er del af noget større. I mødet med andre finder vi ud af mere om os selv.”
Menigheden lagde ud i skoven lige ved kirken, hvor vandhullet og træerne dannede altervæg. Her holdt de en skovandagt ved et lille vandhul. Birgitte Thun uddyber:
”En pilgrim er én, der er brudt op fra noget kendt. Det er menigheden for Lyksborg og Omegn i sandhed. Vores kirke er lukket – overgivet til håndværkere.”
Mens menigheden har været på vandring, er kirken på Paulinenallé i Lyksborg blevet renoveret. Den fremstår nu med en mere handicapvenlig indgang, nye elinstallationer, et handicaptoilet og ikke mindst nyt tag og renoveret klokketårn.
Den snarrådige præsteægtefælle og menighed har også gjort udskiftningen af taget til en fælles sag og oplevelse. Af de 3500 nødvendige tagsten har det været muligt at sætte et personligt præg på undersiden af de 700 mod at give en donation. Alle, der har købt sig til denne fornøjelse, har modtaget et tagstensdokument og vil desuden blive opført i en byggepublikation. Levende stene og tagsten er dermed forenet på smukkeste vis.
Renoveringsplanerne og indsamling af midler har stået på gennem flere år. Foruden de private donationer har A.P. Møller Fonden, Ministerpræsidentens fond for barrierefrihed (red: bedre tilgængelighed), samt Dansk Kirke i Sydslesvig bidraget.
Tagsten får personlige præg
Pastor Birgitte Thun på vandring med folk fra menigheden
”Ahh–Copenhagen, the Little Mermaid and Christian Eriksen... hørerjegtit.”
Anna og hendes finske veninde Martta på sightseeing
En udlandskirke er meget anderledes
Interview med Anna Glüsing Winther, juniorassistent ved Frederikskirken i Sydney
Foto:
Privat
FORTÆL OM DIG SELV
Mit navn er Anna, jeg er 22 år, og jeg kommer fra Virum nord for København. Jeg elsker at møde nye mennesker og at begå mig socialt i fremmede kulturer. Jeg har en baggrund som elite-kajakroer, og jeg elsker sport og alt, hvad den medfører. Jeg drømmer om at læse til tandlæge, men elsker i øjeblikket at være fri til at opleve og udforske.
AFSTED TIL SYDNEY
– HVORDAN VAR DET?
Det var en vild oplevelse at lande i Sydney tilbage i september. Kufferten var proppet til randen med sommertøj og sko, og mit hjerte var fyldt op med kærlighed fra alle, jeg rejste fra. Selvom det var svært at rejse fra dem, var det også tiltrængt med luftforandring. Jeg blev taget rigtig godt imod i lufthavnen af min nye arbejdsplads, og meget hurtigt var jeg inde i, hvad der nu er min nye hverdag det meste af 2023.
MENNESKER PÅ DEN ANDEN SIDE AF KLODEN – HVAD ER DE FOR NOGLE?
Sydney er en fantastisk by! Allerede fra den første uge følte jeg mig hjemme her. Byen minder til forveksling om enhver anden storby, men kulturen og menneskene her er, som alle andre steder,
unikke. Sydney har hele tiden masser af puls og liv. Man spotter altid nogen ude at løbe, eller nogen, der lufter hunden tidligt om morgenen – og der er altid et sted at slå sig løs om aftenen.
At være på den anden side af kloden synes langt væk hjemmefra i fysisk forstand, men alligevel er australierne ligesom os. Jeg har været så heldig at møde nogen, jeg allerede kendte hjemmefra – det er sjovt at dele en sådan oplevelse med dem.
At møde andre danskere down under er også et fantastisk plus. Det er, som om man med det samme er bedste venner, når man møder andre fra hjemlandet. Det har også gjort det nemt at blive venner med en masse danskere. Jeg oplever, at man svinger bedre med folk fra samme kultur, med samme sprog og samme værdier.
Dog er der også plads til at blive venner med mennesker fra andre lande. En god samtalestarter er altid, at man er fra Danmark. “Ahh – Copenhagen, the Little Mermaid and Christian Eriksen,” hører jeg tit. Jeg kan tydeligt mærke, hvordan alle verdens lande ser op til Skandinavien, og de vil altid gerne høre om det at komme derfra.
FORTÆL OM DIT JOB VED KIRKEN
Jeg nyder at arbejde for Den Danske Kirke i Australien. Jobbet er fleksibelt og meget alsidigt. Anderledes end, hvad jeg har prøvet derhjemme.
Jeg må indrømme, at jeg var lidt i tvivl om, hvorvidt et kirkejob ville være noget for mig, i og med at jeg derhjemme ikke har begået mig i den verden. Mine tvivl var dog unødvendig. Det har været spændende at arbejde for
kirken, og det har udvidet mit perspektiv meget. En udlandskirke er meget anderledes, end hvad jeg har kendt til kirker i Danmark. Det er ikke blot en religiøs institution, men i høj grad et socialt og kulturelt samlingspunkt for de danskere, der har slået sig ned i Australien. Det synes jeg er fantastisk!
HVAD HAR DIN BEDSTE OG VÆRSTE OPLEVELSE VÆRET?
En af de bedste oplevelser har været den åbenhed og nysgerrighed, andre mennesker har vist mig. Det har skabt mange gode og tætte relationer, som vil følge mig længe, det er jeg sikker på. Ud over det har det været fantastisk at opleve den australske natur, som skiller sig meget ud fra den danske. Blandt højdepunkterne er også min tur til New Zealand! Helt fantastisk at være på roadtrip der med nye veninder og et ubeskriveligt smukt land.
Det hårdeste ved at være afsted er selvfølgelig at være væk fra dem derhjemme. Jeg savner min familie og mine venner, og det bliver underligt at komme hjem igen og forsøge at fortælle dem om mit eventyr. Jeg er hverken sikker på, at jeg kan forklare, hvor fedt det har været, eller om de kan forstå det.
HVAD SKER DER EFTER
DIT OPHOLD I SYDNEY?
Jeg glæder mig til at komme hjem og starte en ny hverdag op med alt, hvad jeg har lært og oplevet i Sydney. Derudover bliver det fantastisk at mødes med mine nye venner hjemme i dejlige Danmark. Vi deler en oplevelse sammen for livet.
Jeg glæder mig også til – en skønne dag – at komme tilbage til Australien og se de “gamle” ting med nye øjne.
VÆR MED
I VORES FÆLLESSKAB
Påskehygge for børn og voksne - 2 stk. 20 kr
Køb den i vores webshop på www.dsuk.dk
BLIV PRIVAT MEDLEM OG FÅ
l Bladet NYT direkte i din postkasse tre gange årligt
l Fire årlige nyhedsmails med historier om danskere i udlandet og på søen
l Mulighed for at deltage i foredrag m.m. i din lokale, frivillige DSUK-stiftsbestyrelse
l Mulighed for deltagelse i DSUK-årsmøde i dit stift
Et års medlemskab koster 350 kr. for enkeltpersoner og 450 kr. for familier og par.
PRIVATE MEDLEMMER ER VIGTIGE FORDI
l Dit kontingent er med til at finansiere udsendelsen af danske præster og assistenter
l Dit medlemskab gør DSUK til en bred, folkelig organisation
l Vi berettiges til at søge om Tips- og Lottomidler
l Vi kan blive fritaget for en række skatter og afgifter
l DU STØTTER DANSKE BØRN, UNGE, VOKSNE, GAMLE & SØFARENDE
Meld dig ind på www.dsuk.dk.
Udfyld blot formularen under fanen STØT.
Find vores stiftsbestyrelser på www.dsuk.dk under fanen I DANMARK
Vi tilbyder giver danskere i udlandet den kendte folkekirkelige handling og liturgi, hvor de er. En vielse på en strand i Thailand eller en bisættelse til søs i Nice.
UNGE
Danske unge vil gerne konfirmeres som i folkekirken herhjemme. Vores præster sørger for forberedelse både fysisk og med fjernundervisning af fx konfirmander hundredvis af kilometer væk.
Danske Sømands- og Udlandskirker er en privat, støtteforening, der gør en forskel for danskere uden for Danmarks grænser, på søen og for mindretallet i Sydslesvig.
KIRKE
Gaver hjemmefra
Giv en gave ved at overføre til reg. nr. 4400 konto nr. 45 25 2100 49. Angiv gavens navn på overførslen f.eks. ”alterbøger”. Der ydes skattefradrag, hvis vi har dit cpr-nummer.
Kontakt venligst Eva Brøsted fra sekretariatet inden overførslen på 70 26 18 28 eller eb@dsuk.dk.
Sømandskirkens gårdhave bliver brugt flittigt ved konfirmation, fastelavn, sommerfest, Sankt Hans, julemarked m.m. Efterhånden er vores IKEA-møbler slidt ned, og vi har brug for nye, solide havemøbler, så vi er klar til forårets og sommerens mange aktiviteter.
THAILAND
Konfirmandbibler og børnebøger med bibelhistorie, 3.500 + 2.000 kr.
Vi ønsker os 10 stk. konfirmandbibler, som kan bruges til gave til konfirmanderne. Kirken har et par konfirmander årligt. Desuden mangler vi gode, moderne børnebøger til de mindste i menigheden.
EDMONTON
Salme og koralbøger
6.450 kr.
HONG KONG
Materialer til konfirmandundervisning 6.500 kr.
I Hong Kong har vi brug for alle former for konfirmandmaterialer. Bibler, opgavehæfter, samtalekort og lignende. Vi underviser – foruden danske unge i Hong Kong – også enkelte i Kina og Japan.
DANSK KFUK I LONDON
1 havebænke
7.500 kr.
Vi sparer op til nye koralbøger, da de gamle er yderst slidte. Desuden er der en del ældre i menigheden, der har behov for salmebøger med større skrift. Vi ønsker os en opgradering, så alle kan synge med på både nye og gamle salmer
Vi har fået doneret en ny bænk og ønsker yderligere en. KFUK’s dejlige have er et yndet opholdssted for vores beboere i forårs- og sommermånederne. Haven bruges i hverdagen til almindeligt ophold og hygge men også til fælles arrangementer på KFUK.
HAMBORG
21 nye højskolesangbøger 6.045 kr.
Vores store ønske er at få den danske sang og musik til at fylde endnu mere i Benediktekirken. Der har i en del år været tradition for at mødes til alsang efter gudstjenesten, og her får vi brug for at supplere med nye højskolesangbøger.
Mød os til stiftsbestyrelsernes årsmøder rundt i landet
RIBE
Torsdag den 16.marts kl. 19 00 Højer Præstegård, konfirmandstuen, Nørrevej 29
6280 Højer
Efter årsmødet er der foredrag og samtale.
ROSKILDE
Søndag den 19. marts kl. 10.00
Svogerslev Sognegård, Nordgaardsvej 4, 4000 Roskilde
Kl. 10.00 Højmesse i Svogerslev kirke ved sognepræst Elsebeth Garde Kjær
Kl. 11.15 Brunch og fri snak
Kl. 11.45 Foredrag: ”Dansk Kirke Thailand – en ny kirke langt væk” ved Jill Rasmussen
Kl. 12.45 Årsmøde
HADERSLEV
Tirsdag den 21. marts kl. 14.00
Bramdrupdam Sognegård Kirkely 17 6000 Kolding
Årsmøde med lotteri, tombola, kaffebord og hjemmebag.
Udenlandsprovst Selma Ravn vil deltage i mødet, hvor hun vil fortælle om DSUK i dag.
Kaffe og kagebord 40 kr.
Spørgsmål evt. til Kirsten Vigen Clausen på 2042 4827
VIBORG
Søndag den 19. marts kl. 10.00
Mariekirken, Bøvling Valgmenighed, Høvsørevej 2, 7650 Bøvlingbjerg
Kl. 10.00 Gudstjeneste ved Marianne Gyldenkærne
Efterfølgende er der foredrag ved udlandsprovst Selma Ravn ”Fra Paris til Smallegade”.
ODENSE
Søndag den 26. marts kl. 11 Fraugde Kirke, Fraugdevej 67, 5200 Odense
Kl. 11.00 Gudstjeneste
Kl. 12.00 Frokost og årsmøde i Sognegården Fraugdevej 5
Kl. 14.00 Foredrag ved provst Bente Holdgaard, tidligere dansk præst i Australien
Tilmelding til spisning senest 20.3. til Conny Frederiksen, tlf. 5091 5247, eller Anna Thorup, tlf. 2927 7426. Pris 80 kr. for frokost og kaffe.
Udlandsprovst Selma Ravn deltager i Viborg, Haderslev, Aalborg og Aarhus.
AALBORG
Fredag den 31. marts kl. 17.00
Nibe Kirke, Mellemgade 6A, 9240 Nibe
Kl. 17.00 Gudstjeneste ved sognepræst Tine Junker Dalgaard
Kl. 18.00 Spisning i Nibe Sognegård, Kirkestræde 6
Kl. 19.00 Udlandsprovst Selma Ravn fortæller om DSUK’s arbejde
Kl. 20.00 Aalborg Stiftsbestyrelses årsmøde iht. vedtægterne
Kl. 21.00 Afslutning ved Birgit Hjortlund, formand for Stiftsbestyrelsen
Tilmelding senest den 27. marts til: birgithjortlund@hotmail.com eller 2942 9652.
AARHUS
Onsdag den 26. april kl. 19.00
Sognegården Skt. Johannes Kirke, Skt. Johannes Alle 1, 8000 Aarhus C
Kl. 19.00 Kaffe/te og brød
Kl. 19.30 Udlandsprovst Selma Ravn vil fortælle om sine år som dansk præst i Paris og kirkernes betydning for danskere
Kl. 20.00 Årsmøde
Kl. 20.30 Sognepræst Leise Christensen fortæller om at være barn i en søfartsfamilie
Alle er velkomne, tilmelding gerne til katehornbek@hotmail.com eller 2175 4465
ØVRIGE STIFTER
Se årsmøder i Helsingør, København og på Lolland-Falster på www.dsuk.dk under I DANMARK.
Vi opdaterer løbende.
HUSK
HUSK ÅRETS
REPRÆSENTANT-
Lørdag den 26. august på Hotel Nyborg Strand
Efterårsgudstjeneste i Berlin
Af menighedsrådsmedlem ved Frederiksberg Sogn og korforælder Kim Røssell
Efter en stemningsfuld afrejsekoncert i Frederiksberg Kirke på Kulturnatten satte 12 forventningsfulde medlemmer af Frederiksberg Sogns Ungdomskor under ledelse af Mette Bjærang Pedersen i oktober kursen mod Berlin. Kormedlemmerne er i alderen 10 til 22 år.
Vel ankommet til Berlin og indlogeret i firemandsværelser på Generator Hostel Berlin Mitte, et meget ungdommeligt sted, var ungdomskoret klar til første opgave, efterårsgudstjenesten i Christianskirken – Den Danske Kirke i Berlin, hvor præst Thomas Buelund bød velkommen. Kirken ligger i bydelen Wilmersdorf i et skønt villakvarter, for øvrigt som genbo til Berlins ældste moské.
Blandt dagens tilhørere var en ung pige fra Sønderjylland, som ikke normalt kom i kirken, men som havde set, at Frederiksberg Sogns Ungdomskor medvirkede ved efterårsgudstjenesten. Det bragte hendes tanker tilbage til hendes eget kor i Sønderjylland, et fint eksempel på, at korbesøg kan tiltrække nye kirkegængere og tænde lys hos danske, der er langt hjemmefra. Efter gudstjenesten ventede kirkefrokosten for alle deltagende, som praktikant Agnete Wilbrandt Kjær havde forberedt.
Dagen efter havde vi booket billetter til arkitekt Sir Norman Fosters fantastiske kuppel på Deutscher Bundestag, med den skønneste udsigt over Berlin i efterårssolskin.
Sanger Ella Tøndering Vedel (15 år), som er ny i Ungdomskoret, fortæller ”Det er min første korrejse, men bestemt ikke den sidste. At besøg en storby som Berlin med andre unge, møde danskere, som har bosat sig i udlandet og opleve fællesskabet i Den Danske Kirke er alt sammen med til at styrke sammenholdet i koret og løfte vores niveau, med mere intensiv øvning før og på rejsen. En stor oplevelse.”
Næste koncert var i Svenska Kyrkan i Berlin, som ligger tæt på Den Danske Kirke. Her blev Ungdomskoret modtaget af organist Sofia Falk og præsten Oscar Styf. Ved en vellykket koncert sang ungdomskoret et dansk repertoire, fordi, som Mette siger, ”man så sjældent har muligheden for at opleve dansk musik i Sverige”. Blandt andet sang Ungdomskoret ”Bær mig stjerne” og ”I skovens dybe stille ro”, der gjorde stor lykke. Efter koncerten ventede suppe og traditionelle svenske ”kanelsnurrer”.
Traditionen tro slutter korrejser med en fest den sidste dag. Her introducerede Ella Gro Søe (13 år) koret for spillet ”Varulv”
som var virkelig underholdende. Hun fortæller ”Det er min første korrejse. Jeg kendte et af de andre kormedlemmer rigtig godt, men er kommet meget tættere på andre i koret, selvom vi går på rigtig mange forskellige skoler. Det er rigtig dejligt med sådan et fællesskab.” Laura Jinky Thomsen (21 år), som har været med på flere korrejser, supplerer: ”Jeg har fået snakket meget mere med nogle af de nye, end der er mulighed for, når vi øver, og hver har vores opgaver. Jeg sang solo i ”I skovens dybe stille ro” og mærkede virkelig, hvordan tilhørerne i Den Svenske Kirke tog imod sangen, det var dejligt.”
Denne tur var ikke helt uden benspænd, kan undertegnede medrejsende korforælder Kim Røssell og frivillig Vibeke Bonnie Jakobsen fortælle: Vores korleder var så uheldig at brække foden. Så turen til Berlin blev inklusive krykker. Menighedsrådet har vedtaget, at alle voksne som rejser med børn, skal have en børneattest, så de skulle indhentes. Hotellet krævede en udfyldt ”Rejsetilladelse for mindreårige” for alle under 15 år med forældres pasoplysninger og underskrevet af forældre. MEN det skal bestemt ikke afholde nogen fra at rejse, for de oplevelser og det fællesskab, rejserne skaber på tværs af landegrænser, er det hele værd.
Frederiksberg Sogns Ungdomskor (tidligere kaldet Frederiksberg Sogns Pigekor) har rejst meget og besøgt mange danske kirker i udlandet. Bogen ”Frederiksberg Sogns Pigekor 1984-2018” af Lis Vorbeck fortæller om rejserne og kan bestilles til en pris af 100 kr. på korleder@frederiksbergsogn.dk. Indtægterne går ubeskåret til koret.
FREDERIKSBERG SOGNS UNGDOMSKOR
Helligåndskirkens svære år
Af Anne Meldgaard, redaktør
Det har været nogle svære måneder i Helligåndskirken i Flensborg. Fugt og skimmelsvamp lukkede kirken for offentlighed og kirkelig aktivitet, og en sanering startede allerede i sensommeren 2022.
Fredningsmyndighederne i Flensborg, som har det sidste ord i processen, stoppede dog efter kort tid skimmelsvampsaneringen, der var igangsat. Flere undersøgelser var nødvendige for at afklare, hvordan problemer med indtrængende vand skulle afhjælpes.
Den smukke gamle kirke, hvor der har været holdt danske gudstjenester siden 1588, daterer sig helt tilbage fra 1386. Kirken har en optimal placering på Flensborgs hovedstrøg og er smykket med nyere kunst af Bjørn Nørgaard såvel som kalkmalerier fra kirkens oprindelse. I 1997 forærede Nordelbische Kirche Helligåndskirken til Dansk Kirke i Sydslesvig. Den er i høj grad et besøg værd.
Menighedsrådsformand Rita Jakobsen siger:
” Det er selvfølgelig en udfordring at holde et menighedsliv gående, når menighedens kirke er lukket på ubestemt tid, men vi har søgt at få det bedste ud af situationen. Gudstjenester og øvrige aktiviteter er blevet holdt i vores menighedslokaler ca. 1 kilometer fra Helligåndskirken, og bisættelser/ begravelser har været henlagt til kirkegårdens kapel.
En enkelt fællesgudstjeneste og en adventskoncert med Helligåndskirkens kor har været afholdt i Den Danske Ansgar Kirke i Flensborg.”
Og hun fortsætter: ”Lige nu er vi ret optimistiske. Der arbejdes nemlig på at åbne kirken, selvom problemerne med fugt og indtrængende vand endnu ikke er løst. Skimlen på væggene er renset af, og efter en gennemgribende hovedrengøring forventer vi at kunne åbne inden så længe. Takket være det gode samarbejde med de tyske menigheder har vi kunnet låne St. Marien Kirche juleaften. Januar er blevet brugt på yderligere rengøring og udluftning, og vi forventer derfor at have åbne kirkedøre igen 1. februar.”
SVENDBORG SØFARTSSKOLE
Med kurs mod styrmand og maskinmester
HF-Søfart (3 år)
Ubefaren skibsassistent (20 uger)
Befaren skibsassistent (20 uger)
STCW-kurser
Grundkursus i røgdykning
Genopfriskning af røgdykning
Brandleder
Brandbekæmpelse for skibsofficerer
Søsikkerhed
Overgade 6, 5700 Svendborg | Telefon: 62 21 04 84 | E-mail: info@svesoef.dk | www.svesoef.dk
Svendborg Søfart.indd 1 06-05-2022 12:13:56
Foto: Mai-Britt Josephsen Knudsen
Cays erindringer om Argentina
Tekst
og foto: Anne Meldgaard, redaktør
I 1946 sejlede Cay Dollerup fra Argentina til Danmark. Han var 6 år gammel. Det var kort forinden, at Juan Peron blev diktator i landet, og nazister strømmede til. Cays forældre og søskende var ikke med på trampdamperens 30 dage lange sejlads over Atlanterhavet. Det var til gengæld Cays onkel, Axel Krebs, dansk præst i Buenos Aires i årene 1935-1946.
Et halvt år forinden havde Cay og hans familie boet hos onklen i Buenos Aires og dér oplevet den danske kirke og menighed. Sorthvide billeder af kirkerummet fra dengang viser en genkendelig kirke,
præcis som den ser ud i dag, måske undtaget vedligehold og passende renovering. Cay husker tydeligt kirkerummet såvel som kælderen, hvor børnene fik lov at lege. Det var også her, at den danske præst og menighed pakkede kasser med ”Danmarkshjælpen”, som skulle nå danskerne derhjemme under besættelsen i 2. verdenskrig.
Han fortæller om danskerne i landet: Den danske koloni i Buenos Aires var på godt tusinde danskere født i Danmark og deres familie. Der var nogle, der havde slået rod i Argentina, men der var også mange, der var udstationeret for de danske
firmaer, som de arbejdede for. Det sociale liv samlede sig i særlig grad om den danske kirke, hvor min onkel var præst, og om ungdomsforeningen, der havde min far som formand. Danskerne kom sammen på kryds og på tværs af uddannelse og baggrund.
For Cay blev sejlturen afslutningen på barndommen i Argentina, hvor han og familien havde boet både i Tandil og Cordoba, afhængigt af, hvor faderen kunne finde arbejde. Cay blev forenet med forældre og søskende i Danmark i løbet af nogle måneder, men også herhjemme var det svært for faderen at finde
arbejde og brødføde sin familie. Det blev derfor en omtumlet tilværelse fra ophold hos onkler og tanter og på flere af Red Barnet’s børnehjem til familiens liv i et uopvarmet sommerhus ved Jersie Strand.
Cay deler ud af sin onkels skriftlige erindringer fra tiden i Argentina, såvel som senere missionsarbejde i Indien. Om sit virke i Argentina skriver Axel Krebs fx:
”Allerede få dage efter, at jeg var ankommet til Argentina, hentede den danske sygeplejerske mig ud til syge på et par af byens hospitaler. Hospitalsbesøgene var en af mine vigtigste
De danske kirker i Argentina består stadig i Buenos Aires, Tandil, Tres Arroyos og Necochea.
Menigheden og deres efterkommere taler ikke meget dansk længere, og derfor ansættes lokale lutheranske, spansktalende præster direkte af kirkerne, som er selvfinansierende.
opgaver, for tit lå danskere alene uden at kunne gøre sig forståelig”.
Axel Krebs var, ud fra Cays slægtsforskning, den samme præst, uanset hvor han var i verden. Hans tilgang og måde at forkynde og missionere blandt mennesker var ikke forskellig fra Buenos Aires til Indien eller Brøndby, hvor han sluttede sit arbejdsliv. Fx skrev og uddelte han ”traktater”. Det var bibelord og prædikener, som han efterlod hos folk, hvor han kom frem.
Axel Krebs og hans hustru, Agnete, kom regelmæssigt retur til Danmark, og så inviterede de hele fami -
DSUK støtter med praktik for præsterne i Danmark samt et mindre tilskud til kirkernes samarbejdsorganisation, COINTER,.
På Lolland-Falster Stifts hjemmeside (www.lfstift.dk under danske-kirkeri-udlandet) kan man læse flere rejseberetninger fra biskoppens visitatsrejse til de danske kirker i 2020.
lien til komsammen. Første gang gik det knap så godt! De mange år i udlandet havde præget madlavningen, og kun Cay og hans familie syntes om den stærkt krydrede mad.
Cay har ikke været tilbage i Argentina siden. Til gengæld har hans professionelle arbejdsliv indenfor oversættelsesteori bragt ham vidt omkring. Et område i det sydlige Kina, Yangshouo, holder han særligt af og har besøgt adskillige gange. Axel Krebs, hans hustru og deres barn vendte tilbage til Danmark i 1963, hvor han i en årrække var præst i Brøndby Strand. Axel Krebs døde den 1. december 1994.
KIRKER I ARGENTINA
Axel Krebs døbte Cay i Buenos Aires.
Kirkerne deler og genbruger
Af Anne Meldgaard, redaktør
Den Danske Kirke i Luxembourg har fået overdraget prædikestol og døbefont fra kirken i Bruxelles. I Luxembourg, hvor menigheden tog sin første egen kirkebygning i brug i sommers, havde man ikke dette vigtige inventar i kirken.
Menighederne i Luxembourg, Bruxelles og på SHAPE (NATO) i Mons, delte præst indtil 1994, hvor Luxembourg fik sin egen præst. Døbefonten blev derfor skabt i en transportabel udgave, så den kunne benyttes de tre steder. Både dåbsfadet, foden og prædikestolen er skænket af private givere.
Det er Danske Sømands- og Udlandskirkers opgave at være, der, hvor danskerne er, og det er derfor ikke en ny fortælling, at kirkerne forstår at dele og genbruge. Fx er elementer af kirkeinventaret i sømandskirken i Algeciras kommet fra Antwerpen, hvor sømandskirken lukkede i 2005.
Kirker i Danmark medvirker også til den cirkulære tankegang. For et par år siden kom stole fra Vejleå Kirke i Ishøj til Toronto og lampetter fra Tune Kirke fandt vej til Argentina.
Mogens Bering Rasmussen fra Bruxelles og Marie Ørgaard, tidligere præst i Luxembourg.
Salme skrevet til kirken langt væk
Af Anne Meldgaard,
redaktør
I april sidste år skrev udlandspræst Simon Kangas Larsen en salme til sin kirke i Toronto. Noden ser du herunder. Salmen kan også synges på ”Nu fryde sig hver kristen mand” (DS887) eller ”Spænd over os dit himmelsejl (DS29)”
Salmen tager udgangspunkt i de nye alterbilleder, der forestiller stormen på søen. Billederne er malet af Simon Aaen.
Salmen er desuden oversat til engelsk af Brigitte Bogar og Glenn Davis.
Find den på www.danchurch.ca/hymn.
I Byen med det Høje Tårn
I kirkens skib
1
2
Ibyen-meddethøje-tårnogstore-glasfa-ca-der.-Herlever-vimed vindogstormlangslange-lige-gader.- Ikirkens-skibvi
havne-kan,migran-ter-ietsøens-land.detkanvialdrig-slippe.-
1 I byen med det høje tårn og store glasfacader. Her lever vi med vind og storm langs lange lige gader. I kirkens skib vi havne kan migranter i et søens land. Det kan vi aldrig slippe.
2 På søen mørk Han vandrer ud i blæsten til os bange, bekymrede med hjertebrud i livets bølgegange.
Kom Kristus kom, kom til os nu og rejs med os i stormens gru. Du vil os aldrig slippe.
3 Og Peter tror og træder ud, men tvivlen tager magten.
”Kom frels mig Herre, frels mig Gud. Min tro har ikke kraften.”
”Frygt ikke”, lyder Herrens røst til tro og håb og kærlig trøst.
”Jeg vil dig aldrig slippe.”
4 På bølgens top du møder os.
Og dybt i livets dale.
Som Peter er vi tvivlen trods, i sindets skygge sale.
Et lys på mørkets hav du er.
5 I Jesu favn vi finder fred, når livets skude sejler, når sorgen mærkes i hvert led og gode viljer fejler.
Da kalder Kristus højt vort navn: ”Kast anker her i troens havn. Jeg vil jer aldrig slippe”.
6 I kirkens skib vi havne kan og synge salmen sammen.
Du frelser os ved dåbens vand og alterbordets amen.
Vi beder dig: Vær du os nær.
Du må os aldrig slippe!
Kom alle, kom, til korsets fod, og send os ud, O Herre Gud!
3 4
Du vil os aldrig slippe
Mark Fenger, 2022
Tekst: Simon Kangas Larsen, 2022 Musik: Mark Fenger, 2022
Næstekærlighed på strikkepindene
Af Anne Meldgaard, redaktør
Birgit Hjortlund, formand for DSUK’s stiftsbestyrelse i Aalborg, er kvinden bag strikkepindene – og mange andre aktiviteter og initiativer. Birgit har selv brugt de danske kirker i udlandet gennem et langt arbejdsliv i Udenrigstjenesten. Derfor er det hende magtpåliggende at give noget igen. Ved juletid var hun med stiftsbestyrelserne fra Viborg og Aarhus til julekoncert i Hamborg på turen arrangeret af stiftsbestyrelserne i Viborg og Århus. Her
kom ni hjemmestrikkede huer med i bagagen ”til forfrosne sømand i det kolde nord”, som Birgit siger. Også sømandskirken i Gøteborg nyder godt at Birgits flid med garn og næstekærlighed.
Tine Hestbæk, menighedsrådsmedlem ved sømandskirken i Hamborg, fortæller:
”Jeg var blandt dem, der stod på havnen i Hamborg en særlig frostkold dag i de-
cember, hvor vi delte både æbleskiver og strikkede huer ud til søfolk. Den glæde, de viste over, at der var arrangeret noget for dem, var rørende. Det mindede mig om, da jeg som ung tog til søs som stewardesse på et fragtskib.
Det var et fragtskib i trampfart (red: uden fast sejlplan), så vi vidste aldrig, hvortil næste tur gik. Vi havde været i Brasilien, igennem Suezkanalen, og pludselig skulle
vi til Nordeuropa. Juleaften blev holdt i den svenske havn Uddevalla, hvor den lokale svenske sømandsmission kom ombord med gaver til os. Da fik jeg den fineste lyserøde hjemmestrikkede hue! Jeg husker tydeligt glæden og taknemmeligheden over vildtfremmedes omsorg og omtanke.
Jeg havde huen i mange år, og den mindede mig altid dels om jul på et skib, men også om den venlighed, der lå bag, at nogen havde strikket en hue til en fremmed.
Så jeg var ekstra glad og følte en ring, der blev sluttet, da jeg, sammen med Benediktekirken, var med til at dele hjemmestrikkede huer ud, som en venlig og omsorgsfuld sjæl i Danmark havde strikket. Søfolkene blev så glade.”
Birgit Hjortlund
Tine Hestbæk
Sekretariatets opgaver
Af Anne Meldgaard, redaktør
RECEPTIONIST
OG KONTORASSISTENT
Anne Marie Kraul har været ombord et års tid og er involveret i et hav af ting. Foruden egne opgaver assisterer Anne Marie alle kollegaer på Smallegade med stort og småt.
LØN- OG HR-ASSISTENT
Lisbeth Johansen tiltrådte 1. maj 2022. Lige hjemvendt fra Singapore efter +25 år i udlandet har hun førstehåndskendskab til en dansk sømandskirke. Med sine egne erfaringer om at være i et fremmed land og i en anderledes kultur assisterer Lisbeth vores nyansatte både
”Den største opgave på mit bord er at vedligeholde vores database med kontaktinformation for medlemmer, repræsentantskab med flere. Det er vigtigt, at man husker at give DSUK besked, fx når man flytter – ellers får vi posten retur.
Databasen er livsnerven i forhold til mange andre opgaver. Blandt andet når vi skal indkalde til repræsentantskabsmøder. Her hjælper jeg med at sende invitationer via mail og tage imod tilmeldinger.”
Udover det åbenlyse, at Anne Marie som receptionist tager imod gæster og tager telefonen, er hendes opgave også at tage sig af ”huset”: Forplejning til møder, koordinering af rengøring, vedligeholdelse og kontorhold.
før og i forlængelse af udsendelse samt ved hjemrejse.
”Jeg hjælper fx med at søge offentlige instanser om social sikring, skattefritagelse, sørger for forsikringer samt forsendelse af flyttegods. Der er også en del bilag, der skal håndteres ved ud- og hjemrejsende.
I samarbejde med Winnie Mendahl laver jeg løn til de udsendte og holder styr på feriedage og sygdom. Ved sygdom og barsel søger vi refusion. Pension fylder også en hel del, især efter at præsternes pensionskasse blev lukket sidste år, og de var tvunget til at overgå til en ny. Jeg oplever, at medarbejderne er lettede over at få hjælp, at der sidder en, som kan grave sig ned i paragraffer og lovgivning. Folk har brug for hjælp til den slags.”
Der er også løbende opgaver, som Anne Marie ikke kunne læse af stillingsbeskrivelsen: ”Jeg bestiller oblater til nogle af kirkerne ude i verden og har set bageriet hos Diakonissestiftelsen, der er det eneste af sin slags i Danmark. Jeg har hjulpet med at sende nyt sikkerhedstøj til vores medarbejdere i sømandskirkerne over hele verden. På Himmelske Dage i Roskilde havde DSUK en stand, hvor jeg gav en hånd med. Det var interessant at være med til at fortælle om vores arbejde, men også at møde mange tidligere ansatte, som kiggede forbi.”
Vi har heldigvis en god studentermedhjælper, Sisse Fynbo, til at give en hånd med mange ting. Hende er jeg rigtig glad for,” fortæller Anne Marie, som har arbejdet 10 år hos Banedanmark, før hun blev ansat på Smallegade.
Lisbeth er oprindeligt uddannet på et revisionskontor og har arbejdet med relokation i Singapore. Desuden har hun stået for regnskab ved sømandskirken i Singapore og kender dermed DSUK fra en udlandsvinkel. DSUK har pt. 42 udsendte præster og ti assistenter.
Ring eller skriv til os, hvis du er flyttet.
Oplys os gerne din mailadresse, så vi kan spare porto.
Oplys dit CPR-nr. så du kan få fradrag hos SKAT.
kontor@dsuk.dk +45 7026 1828
Find os...
EUROPA
Belgien
BRUXELLES
Tlf +32 2 660 93 34 www.dankirke.be
England
HULL
www.danchurchhull.co.uk
LONDON
Tlf +44 207 935 7584 www.danskekirke.org
LONDON, DANSK KFUK*
Tlf +44 207 435 7232 www.kfuk.co.uk
Frankrig
NICE
Tlf +33 6 60 81 64 48 www.eglisedanoise.org
PARIS
Tlf +33 1 42 56 12 84 www.frederikskirkenparis.dk
Holland
ROTTERDAM
Tlf +31 10 714 2626 www.kirken.nl
Luxembourg
LUXEMBOURG
Tlf +352 691 325 035 www.dankirke.lu
Schweiz
GENÈVE
Tlf +41 22 798 8018 www.dankirke.ch
BERN
BASEL
CHÂTLET ST-DENIS
ZÜRICH
Spanien
ALGECIRAS
Tlf +34 696822 751
MALAGA ØST
Tlf + 34 609 825 899
MIJAS
Tlf +34 952 587 481 www.dsuk-spanien.dk
Sverige
GØTEBORG www.folkekirken.se
STOCKHOLM
Tlf +46 72 037 2811 www.dkig.se
SKÅNE
Tlf. +45 31 47 69 47
SMÅLAND
Tlf +45 3113 2216 www.berggrensson.dk
Tyskland
BERLIN
Tlf +49 30 873 4430 www.christianskirken.de
HAMBORG
Tlf +49 40 37 13 00 www.dankirke.de
SYDSLESVIG
Tlf +49 461 529 25 www.dks-folkekirken.dk www.praestisydslesvig.dk
MELLEMØSTEN
Israel
JERUSALEM** www.israel.dk
ASIEN
Hong Kong + Kina
HONG KONG
Tlf +852 9490 8562 www.soemandskirken.org
Malaysia
PELEPAS
Tlf +60 0193 700 645 www.churchsg.dk
Singapore
SINGAPORE
Tlf +65 6274 6344 www.churchsg.dk
Thailand
BANGKOK
PATTAYA
Tlf +66 82 251 0039 www.danishchurch.in.th
OCEANIEN
Australien
SYDNEY
BRISBANE
MELBOURNE
Tlf +61 299 80 82 23 www.danishchurch.org.au
SYDAMERIKA
Argentina
BUENOS AIRES
NECOCHEA
TANDIL
TRES ARROYOS www.iglesiadanesa.com.ar
NORDAMERIKA
USA
NEW YORK
Tlf +1 718 875 0042 www.dskny.org
Canada
CALGARY
Tlf +1 403 277 5804
www.danishlutheranchurch.ca
EDMONTON
Tlf +1 780 422 8777 www.ansgar.ca
TORONTO
Tlf +1 416 222 2494 www.danishchurchtoronto.ca
VANCOUVER
Tlf +1 604 298 6112
www.danishchurch.vancouver.
bc.ca
Her finder du danske præster og kirker.
I disse byer besøger vi danske søfarende på havnen.
Her er der en dansk menighed, og der holdes gudstjenester med fast interval.
Højtidsgudstjenester holdes desuden mange andre steder.
*Dansk KFUK i London er et hostel for unge, organiseret hos DSUK.
**Kirken i Jerusalem hører under Israelsmissionen.
Til- og fratrædelser
Hjertelig velkommen i Danske Sømands- og Udlandskirker og held og lykke i jeres gerning.
ROTTERDAM
Lars Storm Kristensen tiltræder som sømandspræst for Den danske Sømandskirke i Rotterdam pr. 1. april. 2023.
ROTTERDAM
Jørgen Christian Madsen er tiltrådt som vikarpræst for Den danske Sømandskirke i Rotterdam pr. 12. januar 2023.
Hjertelig tak for jeres indsats i Danske Sømandsog Udlandskirker gennem kortere eller længere tid.
LUXEMBOURG
Anne Bredsdorff, tid. provst i Greve- Solrød provsti, er tiltrådt som vikarpræst for Den danske Kirke i Luxembourg pr. 18. januar 2023.
SYDSLESVIG
Susanne Bramsen Böll fungerer pr. 1. januar som fuldtidspræst ved Harreslev danske Menighed.
SYDSLESVIG
Præst ved Sporskifte danske menighed, Thomas Hougesen, betjener fra 1. april også menigheden i Hanved.
BRUXELLES
Arendse Wenzel Måge er ansat som juniorassistent i Bruxelles pr. 1. februar - 31. juli 2023
ROTTERDAM
Rosa Wivel Holm tiltræder som skibsassistent i Rotterdam pr. 1. februar - 31. august 2023
LUXEMBOURG
Marie Ørgaard er fratrådt stillingen som præst for Den danske Kirke i Luxembourg pr. 31. december 2022.
ROTTERDAM
Kristine Nordentoft Gustav er fratrådt stillingen som præst for Den danske Sømandskirke i Rotterdam pr. 31. december 2022.
DEADLINE FOR NYT 2023
Vi samler på gode historier, der relaterer sig til det vidt forgrenede arbejde, vores udsendte og frivillige udfører i udlandet, dét, danskere har oplevet i forlængelse af vores arbejde, såvel som fortællinger herhjemmefra fra hjemvendte, frivillige og tidligere udsendte.
Har du en fortælling til NYT, er du velkommen til at sende en mail til am@dsuk.dk og kort beskrive indholdet. Deadlines for 2023 er følgende:
NYT II 17. april udgivelse uge 23
NYT III 2. oktober udgivelse uge 47
Medsend gerne et foto eller to, der understøtter din fortælling.
STØT DANSK KIRKELIV I UDLANDET
VI DØBER DANSKERE I UDLANDET
LÆS MEJSES HISTORIE PÅ SIDE 8-9