Danske Sømandsog Udlandskirker
Nr. 2 - Juni 2021 - 18. årgang
Nu ses vi igen!
Med forventningen om at vaccinationsprogrammerne er kommet så langt i august, at der generelt åbnes op i samfundet, ser vi meget frem til et fysisk repræsentantskabsmøde.
Repræsentanterne fra de danske menighedsråd har brug for at høre om arbejdet ude for at kunne være ambassadører for de danske kirker i udlandet og sikre støtten til arbejdet. Og repræsentanterne fra kirkerne ude har tilsvarende brug for gensidig inspiration.
Vi skal fortsat tage hensyn til restriktioner, for alle deltagere fra
NYT udgives tre gange årligt af:
Danske Sømandsog Udlandskirker
Oplag | 8.500 eksemplarer ISSN 1603-6689
Danske Sømandsog Udlandskirker
Smallegade 47,
2000 Frederiksberg Tlf | +45 7026 1828
E-mail | kontor@dsuk.dk www.dsuk.dk
Redaktion
fjern og nær skal føle sig trygge ved deltagelsen. Og erfaringerne med pandemien viser jo, at man ikke skal blive overmodig. Men det bliver godt at mødes igen.
Pandemien har sat sit store præg på arbejdet i de enkelte kirker. De har arbejdet med nye måder at komme i kontakt med menigheden, ofte med så stor succes, at der er erfaringer, man kan bruge i fremtiden. Den digitale indsats kræver dog ofte mange arbejdstimer. Så der skal findes en balance mellem den traditionelle indsats og den digitale. Selv for præster har døgnet kun 24 timer, så der skal prioriteres.
Det er vigtigt at sikre, at kirken først og fremmest gennem gudstjenesterne og andre aktiviteter giver det personlige møde, som er grundstammen i det kirkelige arbejde.
Flyveforbud, karantæneregler og nedlukninger har også påvirket arbejdet i DSUK. Det har betydet, at al kontakt blev digital, og det er vi alle
Selma Ravn, ansvarshavende redaktør
Anne Meldgaard, redaktør Tlf | +45 7026 1828
E-mail | nyt@dsuk.dk
Layout
Pernille Picherit www.pernillepicherit.fr
Tryk
Strandbygaard Grafisk A/S, Skjern
Annoncer
Eva Brøsted | eb@dsuk.dk
blevet bedre til. Nu kender vi fordele og begrænsninger ved denne form for kommunikation meget bedre, og det er en læring, vi også kan bruge i fremtiden. Ikke mindst for en global organisation som DSUK, rummer den digitale kommunikation store muligheder for at komme tættere på hinanden i dagligdagen, formelt og uformelt.
Selvom præster og menighed ikke har kunnet mødes fysisk, har der været travlt på det sjælesørgeriske plan. Som man kan læse fx i fortællingen fra New York, har de store omvæltninger betydet meget for det enkelte menneske: Ensomhed, usikkerhed, savn og frygt.
Denne udgave af NYT handler om beredskab. På flere måder er en dansk præst i udlandet til stede med et beredskab. Helt fra frygtelige hændelser omkring et terroranslag til et hospitalsbesøg.
Vores udsendte dækker hele paletten fra socialattaché til fængsles-, hospitals- og beredskabspræst.
Forsidefoto
Frederikskirken i Paris
lnformation
Danske Bank
Reg. nr | 4400
Konto | 4525 2100 49
SWIFT-BIC DABADKKK
IBAN nr.
DK 91 3000 4525 2100 49
MobilePay 11980
Protektor
Dronning Margrethe ll af Danmark Foto | Torben Eskerod
Tekst: Anne E. Jensen, formand DSUK
Foto: Anne Meldgaard
8-9
10-11
18-19
INDHOLD
HÅBSPROJEKT I FLENSBORG 4
Hvordan underviser man sine konfirmander, når man ikke må mødes? I Flensborg fandt præsten en populær facon.
TERROR, FLYSTYRT OG GULE VESTE 8-9
Selma Ravn har oplevet og deltaget i mere beredskabsarbejde end de fleste. Læs om årene i Paris, hvor mange svære hændelser fyldte i hendes arbejdsliv.
I NEW YORK HAVDE MANGE
BRUG FOR SAMTALER 10-11
Julie Sløk fortæller om det svære år med pandemi i den mennesketomme metropol.
REPRÆSENTANTSKABSMØDE 16
Information om årets repræsentantskabsmøde som afholdes i Kolding.
AMBASSADEN SÆTTER STOR PRIS
PÅ PRÆSTEN 18-19
Den danske konsul fortæller om det vigtige samarbejde i forhold til nødstedte danskere.
SANKTHANS I SYDFRANKRIG 27
Læs hvordan danskerne indtager stranden i Nice og få opskrift på en ”Tarte du Soleil”.
FORMANDEN TILDELT RIDDERKORSET 28
Anne E. Jensen er i starten af året blevet dekoreret med Dannebrogordenen for sit virke i Danske Sømands- og Udlandskirker.
Håbsprojekt for konfirmander i Flensborg
HVORDAN BAGER MAN ”HÅB”
IND I EN MUFFIN? ER DET 100 GR., DER SKAL I? OG HVOR MANGE GRADER I OVNEN?
Mai-Britt Josephsen Knudsen fra Helligåndskirken i Flensborg og Susanne Böll-Bramsen fra den danske kirke i Harreslev savnede deres konfirmander under lock-down. Og samtidig havde de et ønske om at give dem en anden type undervisning, end kun den digitale.
”Vi præster måtte sno os for at undervise i en svær tid”, fortæller Mai-Britt. ”Så vi valgte et tema om håb, ud fra fortællingen om Noa og regnbuen, genfortalt af Bjarne Reuter.
Regnbuen er blevet brugt mange steder som et symbol på, at det bli ver godt igen. Og det håb har været vigtigt for os alle i den mærkelig pan demitid. At vi holder humøret oppe og deler glæde, håb og kærlighed med hinanden.”
Mai-Brit lavede en pose til hver af sine konfirmander med en kopi af fortællingen om Noa og et ark med spørgsmål à la en tipskupon, som de skulle løse, når de havde læst fortæl lingen.
Konfirmanderne fik også en opskrift på Regnbue-Håbs-Cupcakes, som de skulle pynte med slik-regnbuer og farverigt krymmel, der også lå i posen. Kagerne skulle sprede glæde i deres familier.
bede en bøn, alene eller sammen med sin familie. Dette var en af bønnerne:
EN BØN OM HÅB
Gud, giv de håbløse håb!
Gør alle, som håber på dig, til håbets budbringere.
Lad et menneskes øjne lyse imod dem, som mistede håbet.
Gør os glade i håbet, tålmodige i trængslen, udholdende i bønnen. Amen.
Anton Radzio fortæller om konfirmandti-
I posen var der også et lille bloklys og en seddel med forskellige bønner og en opfordring til at tænde lys og
været særlig godt, at vores præst sørger for at give os små poser med opgaver og aktiviteter, så jeg har kunnet tænke og arbejde som konfirmand.
Bedste hilsner, Anton
”Der er allerede et par konfirmander der har spurgt, om der snart kommer en pose mere.... Den er på vej,” slutter Mai-Britt.
Af Mai-Britt Josephsen Knudsen, dansk præst ved Helligåndskirken
Forberedt på det værste - håbe på det bedste
Af Anja Grønne Mathiassen, præst ved Frederikskirken i Sydney
En kvist af Isajs stub, Es. 11,1f.
Som barn var jeg spejder, og her mødte jeg for første gang i mit liv udtrykket ”vær beredt”. At være beredt er en af hjørnestenene i spejderbevægelsen og handler ikke blot om, at man skal være klar til at springe i vandet for at hjælpe en, der er ved at drukne, men ydermere, at være forberedt på sådan en gerning ved det, at man har lært at svømme og bjerge. Vi lærte at binde knob, tænde bål uden tændstikker, finde vej med kompas, bygge shelter, rense og forbinde sår og altid være klar til at hjælpe og støtte andre. At være beredt bliver som regel forstået som, at man skal forberede sig på, at det værste kan ske, som fx en katastrofe, der kommer som en tyv om natten, når vi mindst venter det.
Benjamin Disraeli, en engelsk premier minister i 1800-tallet, er citeret for at have sagt: ”I am prepared for the worst but hope for the best” – på dansk: ”Jeg er forberedt på det værste, men håber på det bedste”. Med den kommentar lod han ikke en evt. katastrofe, som kunne ramme England, være et endegyldigt punkt. Han pegede fremad og forberedte måske sig selv og sit folk på noget større og andet end ulykken, nemlig på håbet. Det er godt at være beredt i tilfælde af at noget forfærdeligt rammer os. Men at være beredt er ikke bare at indstille sig på det værste og stå klar til at hive folk ud af flammer og traumer.
At være beredt kan også være en indstilling til livet, hvor man forbereder sig på, at livet er større og andet, mere end det værste, der kan ske.
At være beredt kan også være at man ikke er fyldt op af sit eget, men at man
faktisk har plads til andre mennesker og Gud – i sit hjerte.
At være beredt er også at have blik for, at Gud kan lade noget spire og gro, der hvor katastrofen er indtrådt og har efterladt os i chok og fortvivlelse. For også der kan Guds lys nå, og der kan spire nyt liv frem. Som Esajas sagde, da han talte til mennesker, der var truet af krig og ødelæggelse, og til alle dem der
havde mistet modet og ingen forventninger havde tilbage: ”Men der skyder en kvist af Isajs stub, et skud gror frem fra hans rod. Over ham hviler Herrens ånd, visdoms og indsigts ånd ...”
Et håb, så spædt som et skud, minder os om, at noget godt er i vente. Beredthed handler om at lade alt det, der kommer, komme i tillid til Gud, som den der har været, og som er, og som kommer.
Anja Grønne Mathiassen, dansk præst i Sydney og tidligere ulønnet præst på New Zealand.
På fængselsbesøg i Thailand
Taxaen kører ad fine, asfalterede veje igennem et grønt og frodigt landskab. Vejen kantes af hvide huse med blåglaserede tagsten, og foran husene er der gynger og vippestativer og en bil i indkørslen. Det er et pænt område, hvor der åbenlyst bor en del børnefamilier.
Men min rejse til området gælder et helt andet besøg, nemlig hos en indsat dansk mand i et lokalt fængsel. Efter en halv times tid har vi passeret det sidste pæne hus, og vi drejer ned ad en smal vej med marker på den ene side og en stor port på den anden side. Dette er indgangen til en af Thailands fængsler.
Som dansk præst i Thailand er det en vigtig del af mit arbejde at besøge indsatte danskere i fængsel. Fængselsbesøg sker ved et godt og regelmæssigt
samarbejde med den danske ambassade, som sikrer, at jeg får besøgstilladelse og de rette papirer med.
”Jegerderikke
for at dømme ham. Deterjoalleredesket.”
På trods af sagens alvor, så er samtaler med indsatte en af de opgaver, der gør størst indtryk på mig, og som bekræfter, at det er meningsfyldt med en dansk præst i Thailand.
Mødet og samtalen med en indsat er helt ren og blottet for forsøg på at imponere. Der er ingen mulighed for forstillelse. Vi sidder to mennesker i et lille rum overfor hinanden på hver sin side af en plasticrude og taler sammen igennem en, til tider, skrattende telefon. Jeg præsenterer mig og forklarer indled-
ningsvis, at jeg som udgangspunkt ikke er interesseret i at vide, hvad han –for det er stort set altid en mand –sidder inde for. Min opgave er hverken at forholde mig til hans straf eller overtrædelse, så det er kun, hvis han selv har behov for at fortælle, at vi taler om det.
”Jeg er der ikke for at dømme ham. Det er jo allerede sket.”
Jeg er der for samtalen og for at lade ham vide, at han ikke er alene i denne situation.
Vi taler om alt muligt: Om der er noget han har brug for og ønsker min eller ambassadens hjælp til. Om familien, barndommen, ønsker for fremtiden, helbred og tro. Jeg har altid danske bøger med og hvis muligt andre fornødenheder. Det kan dog være svært at få lov til at tage andet med ind.
Af Christa Lund Herum, Dansk kirke Thailand
Foto Sille Arendt
Før jeg kan besøge nogen, skal den indsatte give tilsagn til at ville tale med en præst. Det siger de dog sjældent nej til, og flere fortæller mig under besøget, at de tidligere både har sunget i kirkekor eller haft ansvar som kirketjener i de danske fængsler, de ofte også har siddet i.
Jeg er en smule imponeret over de indsatte danskere, jeg taler med. Selv om de har fået lange domme og sidder under meget svære forhold, så oplever jeg en ro og accept af deres situation. Ikke nødvendigvis enighed, men accept af kendsgerningerne. De ved, hvorfor de sidder, hvor de sidder, og nu gælder det i højere grad om at se fremad og at se muligheder. For eksempel en overflytning til Danmark, som kan blive en realitet på et givent tidspunkt, afhængigt af straffens længde.
Fængslerne i Thailand er berygtede med trange celler og mange indsatte på få
kvadratmeter, begrænset mulighed for besøg og kommunikation med omverdenen samt lange straffe.
Hvis man oveni husker på, at de danske indsatte ikke forstår meget thai, og at de ansatte i fængslet ikke kan ret meget engelsk, forstår man, at det svært for dem at holde sig orienteret om rettigheder eller at forstå de alment gældende regler og retningslinjer i fængslet.
Derudover er der den omstændighed, som dansk indsat, at det er en sjældenhed at få besøg af familie eller venner, som jo ellers er dem, der sørger for at komme med mad, tøj og penge.
At have en pårørende i fængsel i Thailand lægger også et mentalt og psykisk pres på familien, som ofte befinder sig i Danmark. Afstanden gør det svært for dem at hjælpe eller få deres ønske
om assistance frem til den pårørende i fængslet.
Ofte er forholdet til den indsatte i forvejen præget af mistillid og uoverensstemmelser, og det gør samarbejde og tillidsfuld kommunikation endnu vanskeligere. Det er så her, jeg træder til og forsøger at formidle kommunikationen og at hjælpe til, hvor det er muligt.
Hverken Dansk Kirke Thailand eller Den Danske Ambassade kan yde økonomisk assistance til de indsatte. Men som præst gør jeg, hvad jeg kan for at hjælpe, ved at besøge indsatte danskere over hele Thailand. Og det er værdsat.
Under mit seneste besøg spurgte en indsat mig forsigtig til slut i samtalen: “Hvis jeg nu ender med at skulle sidde her i lang tid, vil du så besøge mig en gang imellem?”
Dansk Kirke Thailand blev etableret
1. november 2017 til gavn for både fastboende og rejsende danskere.
Der er årligt (ekskl. 2020) omkring 160.000 rejsende danskere og anslået ca. 4.000 fastboende. Kirken afholder gudstjenester, markerer kirkelige højtider og
Phuket
Udon Thani
Hua Hin
hjælper danskere og deres familier med at fejre dåb, konfirmation og bryllup. Vi også i høj grad et kulturelt samlingspunkt, hvor vi kan mødes om værdier og traditioner. Vi sikrer danskere i Thailand adgang til et fællesskab, hvor vores nationale arv, det danske sprog og identitet bliver en tryghedsskabende fællesnævner.
Dansk Kirke Thailand fundraiser selv til alle aktiviteter, herunder afholdelse af gudstjenester, administration og det vigtige diakoniarbejde, som blandt andet består i at besøge syge og fængslede danskere i Thailand.
GUDSTJENESTER
PR. ÅR
Bangkok 14
Pattaya 10
Øvrige byer 7
Kirkens økonomi
MØD DEN DANSKE KIRKE I THAILAND
Christa Lund Herum i de lejede lokaler i den protestantiske kirke i Bangkok.
”Jeg melder mig aldrig ud af folkekirken”
Sådan siger Mathilde. En ung pige, der var au pair i Paris i 2015/2016, og som oplevede beredskabsindsatsen fra den danske kirke.
Temaet for dette blad er netop beredskab, og derfor er det oplagt at bringe et interview med vores udlandsprovst, Selma Ravn, der om nogen har stået i beredskabssituationer som præst i Paris. Byernes by, men også et sted, hvor uro og kriser har fyldt utroligt meget.
HVILKE BEREDSKABSSITUATIONER HAR DU STÅET I SOM PRÆST I PARIS?
”Terrorangrebene er dem, der fylder mest. Fra Charlie Hebdo til Bataclan og Bastilledagen i Nice, foruden de mindre anslag indimellem. Vi var i et højt, mentalt kriseberedskab i flere år med usikkerhed blandt menigheden og låste døre i kirken. På et tidspunkt var vi simpelthen nødt til at beslutte os for ikke at være bange.”
Det voldsomste var Bataclan-angrebet. Her var præsten en del af ambassadens beredskab, og blev sammen med ungdomsrådgiveren Pernille brugt til samtaler i stor stil.
”Der kom især mange unge. Ofte havde nogen hjemmefra sagt, at de skulle gå hen i kirken. Bagefter fik vi mails fra forældre i Danmark, der var lykkelige for, at kirken var der som et ”helle” og en konkret støtte for deres børn.
Det var en enorm energiudladning over 14 dage, og jeg gik selv fysisk ned bagefter. Udover at være rigtig syg, kunne jeg ikke huske ret meget efterfølgende. På et tidspunkt fik jeg selv hjælp af hospitalspræst Christian Busch.”
Få måneder efter ramte terroren i Nice. Fire danske au pairs var på udflugt for at opleve Bastilledagen og blev fanget i åben ild på gaden. Heldigvis vidste præst og ungdomsrådgiver, at de var på tur og kunne få fat i dem, og tale med dem. En af dem, Matilde, sagde efterfølgende: ”Jeg melder mig aldrig ud af folkekirken”.
En anden voldsom beredskabssituation var flystyrtet på en bjergvæg i Alperne, hvor en Airbus fløj 149 mennesker i døden.
Sammen med ambassaden hentede Selma familiemedlemmer i lufthavnen og tilbragte godt et døgn med dem. Fransk brandvæsen kørte dem til bjergsiden, hvor der var etableret et modtagecenter på modsatte side. Her blev der taget DNA-prøver på familien med henblik på at identificere deres pårørende.
Lægen, som havde været på ulykkesstedet få minutter efter styrtet, var der for at fortælle dem om situationen, der havde mødt ham.
”Det gjorde stærkt indtryk på os alle, da han fortalte, hvordan der hverken var røg eller ild på stedet. Alt var pulveriseret.
Som præst er jeg vant til at tale med efterladte, uanset årsag til dødsfald.
Af Anne Meldgaard, redaktør Foto: Sille Arendt
Det er en naturlig del af mit job: At tage mennesker ved hånden når det er allersværest.”
Og Paris fortsatte sit omtumlede liv. Protestbevægelsen ”De Gule veste” holdt Frederikskirkens medarbejdere i et jerngreb over seks måneder, hvor der var massive uroligheder, bilafbrændinger og voldsomme gadekampe, især om lørdagen.
”Jeg husker at holde om en hulkende pige en dag i kirken. Hun havde bevæget sig forbi demonstrationen, var ramt af tåregas og voldsomt bange. Det var under kirkens julebasar, som vi måtte lukke og gelejde folk ud ad bagdøren. Afhængig af hvor urolighederne var værst, var vi nødudgang for Danmarkshuset og restauranter på ChampsÉlysées, andre dage var det omvendt.”
I HVILKET
SAMMENHÆNG
HAR DU KUNNET GØRE DEN STØRSTE FORSKEL?
”Terror i 2015 og 2016 havde et stort omfang og levede i alles bevidsthed, så der har jeg i kvantitet bidraget mest. Det var ikke alene en privat ulykke, men alles virkelighed. Vi løb solen sort, men det var virkelig meningsfyldt.”
”Såringerambassaden, og præsten tager over. Et bad, et måltid ogensnakkangodt få folk hen til bussen”
Den private ulykke fyldte også i udlandspræstens arbejdsliv. Som da hun tog imod en familie fuldstændig i chok. De var i Paris for at hente en ung dansker
hjem, der var død pludseligt og dramatisk. Her kunne Selma, foruden samtaler med familien, også formidle kontakt til deres sognepræst, som involverede sig, da de kom tilbage.
Bistandssager, hvor psykisk syge forvilder sig væk hjemmefra og ikke kan komme hjem ved egen kraft, er også et eksempel.
”Så ringer ambassaden, og præsten tager over. Et bad, et måltid og en snak kan godt få folk hen til bussen, hvor man så aftaler med chaufføren, at han skal sørge for, at vedkommende skifter i Hamborg.”
HVORFOR ER DSUK INVOLVERET I BEREDSKAB?
”Fordi vi er på stedet! Vi er ressourcepersoner, som kan noget særligt. Desuden har DSUK en formaliseret samarbejdsaftale med Udenrigsministeriet, og flere
præster er socialattachéer. Det giver utrolig god mening at samarbejde, for der er overlap i forhold til borgerservice og dér, hvor kirken naturligt stiller sig til rådighed.
Det fælles sprog og den fælles referenceramme har enorm betydning. Det er nødvendigt, når man lider. Her spiller modersmålet ind i sin bedste forstand.”
HVORDAN ER PRÆSTERNE FORBEREDTE PÅ DEN DEL AF OPGAVEN?
”Vi er i udgangspunktet vant til at støtte mennesker i alle situationer: de sørgeligste, de sværeste og selvfølgelig de glædelige.
Vores præster er det hele, beredskabs-, sygehus-, fængsels- og studenterpræster. Det finmaskede system, vi kender i Danmark, findes ikke. Der er ingen andre!” tilføjer udlandsprovsten.
DSUK står udenfor folkekirkens beredskabsindsats og finansierer derfor selv, i videst mulig udstrækning, beredskabsuddannelse for sine præster.
I 2016 afholdtes et kort kursus med deltagelse af den norske krisepsykolog fra Utøya, Gry Stålsett.
I 2018 var der konvent med indhold om svære samtaler. Senere i 2021 mødes sømandsog udlandspræsterne igen. Her skal der blandt andet arbejdes med pandemi anskuet også teologisk.
Lugten af lig fulgte præsten på løbeturene
Corona lukkede millionbyen
New York ned og tog tusinder af liv med sig, fortæller byens danske sømandspræst.
I 2020 nærmede Julie Sløk sig med hastige skridt sin 50-års fødselsdag og satte sig et mål; hun ville løbe New York City Maraton i november.
”Så kom corona i marts, og vi blev tvunget til at lukke kirken. Vi regnede med at kunne genåbne til påske tre uger senere, men sygdommen spredtes, og situationen blev bare værre og værre. Mange fastboende danskere fx studerende, udsendte og au pairs rejste tilbage til Danmark, nogen var på vej til at bosætte sig her og nåede kun at være her en uge og fik ikke engang pakket containeren med deres flyttegrej ud. Mange andre newyorkere fulgte samme mønster, og byens gader blev tomme,” fortæller Julie Sløk.
Selv fortsatte hun sine løbeture rundt i byen, og hver gang hun passerede et hospital eller en bedemandsforretning,
undrede hun sig over de store kølebiler udenfor, lige indtil hun en dag lagde mærke til lugten:
”Lige meget hvor meget du køler et lig ned, så lugter det,” siger præsten.
Fra 15. marts til 5. maj døde 20.000 af corona i staten New York, og lighusenes kapacitet blev sprængt. Bagsiden af den amerikanske drøm er blevet meget tydelig med pandemien, fortæller Julie Sløk.
”Nu kan man se, hvor skadelig den økonomiske ulighed er for hele samfundet. Fattige newyorkere bor meget tæt med større smitterisiko til følge. De har ingen sundhedsforsikring og modtager dårlig behandling på overfyldte hospitaler. Der er store huller i velfærdsstaten, og mange psykisk syge måtte flytte ud af institutioner på grund af smittefare og søgte ud på gaderne og i offentlig transport, fordi de ikke havde andre steder at gå hen. Gadebilledet er ændret radikalt af corona,” siger hun.
Prisen for eventyret blev meget høj ”New York er normalt en fed by at være
Af
Ulla Abildtrup, freelancejournalist
Fotos: Julie Sløk
alene i, fordi der altid sker en masse, men det er den ikke under en pandemi. Jeg har haft utrolig mange samtaler med danskere, som i den grad kom i tvivl, om de skulle blive herovre. Mange tog hertil for karrierens skyld, men med ét var de spærret inde i en lejlighed og kunne måske lige så godt sidde i et sommerhus hjemme i Danmark og arbejde,” fortæller Julie Sløk.
”Der var også en del, som følte dårlig samvittighed overfor familien derhjemme. De havde lovet at komme hjem til runde fødselsdage og bryllupper, men det kunne de bare ikke nu. Prisen for eventyret blev pludselig meget høj.”
Hun oplevede et stort behov for at tale med ligesindede:
”Refleksioner i forhold til familien i Danmark kan man jo ikke dele på samme måde med sin amerikanske nabo som med en dansker i byen,” siger Julie Sløk.
”Emnersomskyldogskam fyldtemegetligesompligten overfor sin næste”
Præsten har oplevet, at især børnefamilierne blev presset af pandemien:
”Det er mit indtryk, at børn og teenagere har betalt en høj pris. I det meste af 2020 var skolerne her lukket helt ned, mens hverdagen næsten var tilbage for skolebørn i Danmark, og mange forældre var i et dilemma: Skulle de blive i New York og leve deres egen drøm ud, mens de store børn sad på værelset og havde det rigtig svært? Eller skulle de tage hjem til Danmark, hvor skolerne var åbne?”
”Mange valgte det sidste, men jeg oplevede, at det var en vanskelig beslutning. Emner som skam og skyld fyldte meget ligesom pligten overfor sin næste. Det var etiske spørgsmål, som de måske ellers ikke ville have tænkt så meget over,” fortæller Julie Sløk.
Pandemien presser også kirken New York er en af verdens dyreste byer at leve i, og huslejen falder ikke, bare fordi ejeren er en dansk kirke.
”Vi har mange store faste omkostninger, og hvis forholdene ikke bliver bedre, får vi svært ved at få økonomien til at løbe rundt i 2022. Menigheden har været utrolig gavmild med donationer, men vi
har jo ikke haft de sædvanlige indtægter fra vielser, kirkefrokoster og besøg af skoleklasser,” forklarer Julie Sløk.
Hun har produceret videoprædikener og haft julebasar online og fået god respons på sine tiltag, men savner at se sin menighed:
”Vi har haft mulighed for at holde nogle få gudstjenester i kirken med op til 16 gæster, men der kommer næsten ingen. Jeg oplever det samme med vores legestue og mødregruppe. Nu kommer der højst to-tre forældre og kun, hvis vejret er godt, så vi kan være ude. Folk er ikke klar til at være sammen endnu. De har påtaget sig et helt enormt ansvar
for ikke at smitte andre, og samtidig er der frygten for selv at blive syg. Men jeg håber på, at livet kommer tilbage til Sømandskirken hvis ikke her i foråret, så i hvert fald til efteråret.”
Meget er stadig usikkert i storbyen. Julie Sløks konfirmandhold fra sidste forår har bedt om at få deres konfirmation udskudt endnu engang nu fra maj i år til efteråret. Imens løber Julie Sløk videre:
”Mit mål er nu maraton i Buffalo, som er staten New Yorks næststørste by, i den sidste weekend af maj. Jeg håber i hvert fald, at jeg når at løbe et maraton, inden jeg fylder 51 år til efteråret,” siger Julie Sløk.
Sømandspræst Julie Sløk løb sig gennem svære tider i New York.
Livet på K går aldrig i stå
Af Mathilde Gropkopff Sønder, juniorassistent på Dansk KFUK i London Fotos: Inga Rasmussen
Jeg har altid været en person, som har prøvet at få det bedste ud af situationen. Den indstilling havde jeg også, da jeg takkede ja til jobbet som juniorassistent på KFUK i starten af en global pandemi. Det var stadig så nyt, at jeg naivt tænkte: ’’Det går over til vinter’’. Verden ville dog noget andet, og snart skulle jeg finde ud af, at en global pandemi ikke bare lige går over.
Op med humøret, kongespil i haven, filmaften i stuen og gode venner.
”Vi sendte endda enstegmedposten på1.klasse”
Som vi siger ’’Livet på K går aldrig i stå’’, og det har vi holdt ved. Vi gør vores bedste for at give vores beboere et hjem langt væk fra deres eget. Og det varmede mit hjerte, da en fortalte, at hun ikke kunne forestille sig et bedre sted at være under en global pandemi.
Nye udfordringer kom med efteråret, for hvad skulle vi gøre ved julebasaren? Mange idéer var oppe og vende, men efter lidt tid fandt vi frem til, at en webshop og en julekalender var den bedste løsning. Så vi arbejdede på højtryk for at give danskere i England lidt af den hyggelige K julestemning.
Og det lykkedes! På bare 2 måneder blev vi klar til at gå i luften. Alt gik godt, folk fra nær og fjern købte juleknas og flæskestege. Vi sendte endda en steg
med posten på 1. klasse. Den var skam stadig frossen, da den kom frem.
Lige da julefreden var begyndt at sænke sig over K, blev vi ramt af det
første tilfælde af Corona- smitte på KFUK. Bekymring og frygt for hvor mange, der var smittet, og hvordan det ville påvirke huse, fyldte meget, men vi havde en plan, og den viste sig
at fungere. Alle sendte tanker og hilsner til den isolerede. To beboere og jeg selv satte os ud foran huset, imens vi snakkede og drak te med den isolerede, som kiggede ud ad vinduet. For det mentale helbred er lige så vigtigt som det fysiske, og ingen skulle føle sig isoleret på K.
Det nye år giver håb om nye og bedre tider. Min tid på KFUK vil altid være en af de bedste tider for mig. For det er her, jeg blev givet nye udfordringer, har fået lov til at blomstre og har været så heldig at finde et sted i London, som jeg kan kalde et hjem resten af livet.
Beredskab handler om at være på forkant
Da jeg tiltrådte som forstander på KFUK i London, var en af mine første opgaver at lave en plan for, hvordan vi ville forebygge og håndtere et eventuelt udbrud af COVID 19 på KFUK. Vores største dilemma stod hurtigt klart: Hvordan bevarer vi vores vigtigste værdi, at være et hjem for unge danskere i storbyen, når vi samtidig skal gøre huset sikkert og trygt i forhold til at forebygge smitte?
I eftersommeren 2020 kunne vi efter måneders lockdown begynde at se, at unge danskeres lyst til at rejse til London vendte tilbage. Bestyrelsen for KFUK besluttede, at vi højst kunne tage i mod 1/3 af vores almindelige
antal beboere, hvis det skulle være forsvarligt. Gennem hele efteråret var beslutningen et vigtigt pejlemærke for os medarbejdere.
I følge britiske anbefalinger skal man lave en risikoanalyse på et hostel, og beskrive hvilke tiltag og retningslinjer, man sætter i værk for at modvirke risici. I medarbejdergruppen kiggede vi derfor alle hjørner af huset og dagligdagen igennem og gennemførte de nødvendige tiltag: Max to beboere på ét værelse, opdelte baderum, ensrettede trapper, begrænsning på antal personer i et rum, ekstra rengøring, håndsprit i alle rum, afskærmning af medarbejdere, mundbind, social af -
Unge danskere på “K” skruede helt op for hyggen under pandemien.
Af Connie Yilmaz Jantzen, forstander for Dansk KFUK i London
isolationsafdeling og meget andet.
Hver gang vi har diskuteret et nyt tiltag, har vi spurgt os selv: Hvor
langt kan og vil vi gå, når vi er et hjem for de unge? Vi var fx langt henne i efteråret, før vi indførte mundbind indendørs. For man går jo ikke med mundbind i sit eget hjem.
For at bløde lidt op på de mange tiltag, som kan synes udfordrende, når man er 19 år og er kommet til London for at opleve byen og hygge sig, brugte vi mange kræfter på at gøre vores hus så hyggeligt som muligt for vores beboere. Også for at mindske deres behov for at gå ud i byen mere end højst nødvendigt, mens smittetrykket bare steg og sted henover efteråret. Vi skruede helt op for hyggen og lavede mange aktivi -
teter henover efteråret, som bidrog til et stærkt fællesskab. Desuden har jeg i min kommunikation med vores beboere forsøgt at tale op til dem og appellere til, at de hele tiden husker, at de har ansvar for andre beboere på KFUK, i den måde, de selv agerer på uden for huset.
Kort før jul fik vi den første smittede beboer på KFUK. På det tidspunkt var smittetrykket i England meget højt, op imod hver 16. borger i London var smittet. Vores plan for, hvad vi ville gøre, blev sat i værk omgående: Den pågældende beboer blev isoleret, alle andre i huset blev testet, alle fælles aktiviteter sat i bero.
Og vores indsats så ud til at virke. Vi havde i løbet af december og januar tre omgange med smittetilfælde. I alle tre tilfælde lykkedes det os at undgå spredning og flere smittede i huset. Vi forsøgte samtidig at drage omsorg og tage bedst mulig hånd om den smittede med daglige måltider, samtaler og daglig tjek ind, afternoon tea via Zoom og meget andet.
Beredskab handler, så vidt jeg kan se, om at være på forkant, når krisen rammer og vide, hvad man vil gøre. Det er langt sværere at håndtere en krise, når man er uforberedt.
Skal du på tur til London med familie eller venner?
Vil I gerne bo hyggeligt til en overkommelig pris?
Har du før været på storbyferie og oplevet, at du betalte for meget for et ikke så spændende og dårligt beliggende hotel? Dansk KFUK er et hyggeligt hostel i charmerende Hampstead. Herfra kommer I nemt rundt og kan være i Londons fascinerende midtby på 20 minutter.
I bor på eget værelse med køjesenge for £66 pr. nat for 2 personer inklusiv morgenmad. Hvis I er 3 eller 4 på samme værelse koster det henholdsvis £81 eller £96. Bad og toilet deles med andre gæster. Aftensmad tilberedt i KFUKs eget køkken kan tilkøbes for £5-7 pr. person fire dage om ugen.
Tag et kig på www.kfuk.co.uk og se hvad vi tilbyder. Eller ring til os på +44 2074 357232.
Repræsentantskabsmøde
Af Anne Meldgaard, redaktør
Velkommen til møde i Kolding
Vi glæder os meget til igen at mødes med udland, hjemland og bagland, og vi krydser fingre for, at pandemi og restriktioner ikke kommer til at forpurre vores planer.
Repræsentantskabsmødet vil naturligvis blive afviklet med hensyntagen til afstand og god hygiejne.
PROGRAM FOR REPRÆSENTANTSKABSMØDE 2021, LØRDAG DEN 21. AUGUST
Sted:
Hotel Comwell Kolding - Skovbrynet 1 - 6000 Kolding
Program:
9.30 Ankomstkaffe og registrering
10.00 Velkomst og andagt
10.30 Repræsentantskabsmøde:
13.00-13.45 Frokost
13.45 Repræsentantskabsmøde fortsat (kaffepause undervejs)
16.00 Tak for i år
Dagsorden:
1. Valg af dirigent
2. Godkendelse af bestyrelsens beretning for arbejdet i det forløbne år
3. Godkendelse af det reviderede årsregnskab
4. Indkomne forslag
5. Godkendelse af handlingsplan for kommende år og rammebudget
6. Valg af formand samt øvrige medlemmer og suppleanter til bestyrelsen
7. Valg af statsautoriseret revisor
8. Eventuelt
På valg er:
Til formandsvalget:
Anne E. Jensen, nuværende formand, modtager genvalg og er opstillet af bestyrelsen
Valg af bestyrelsesmedlemmer:
Inge Kjær Andersen, modtager genvalg og er opstillet af bestyrelsen
Hans M. Janus, modtager genvalg og er opstillet af bestyrelsen
Karina Sillesen Elmquist, modtager ikke genvalg
Frist for opstilling af kandidater og forslag til vedtagelse:
Kandidatforslag til bestyrelsesvalg og til valg af formand skal indsendes til formanden senest 6 uger før repræsentantskabsmødet, dvs. fredag den 9. juli. Forslag skal være tiltrådt af mindst 6 medlemmer af repræsentantskabet. Hvert medlem af repræsentantskabet kan kun tiltræde et kandidatforslag. Øvrige forslag til skal ligeledes indsende 6 uger før.
Mødedeltagelse priser inkl. forplejning:
Valgte repræsentanter: 150 kr. Generel deltagerpris: 300 kr.
Mødedeltagelse inkl. overnatning og forplejning:
Valgte repræsentanter: 750 kr. i enkeltværelse 600 kr. pr. person i dobbeltværelse. Hvis andre ønsker at overnatte, bedes det aftalt direkte med hotellet.
OBS!
DSUK betaler deltagelse for medarbejdere samt kirkerådets formand, da disse inviteres til drøftelser med bestyrelsen dagen før repræsentantskabsmødet.
Rejser:
Rejser til og fra Danmark i forbindelse med landsmødet sker for egen eller kirkens regning.
Vi opfordrer præster, som i 2021 har en betalt hjemrejse, til at lægge denne, så det er muligt at deltage i landsmødet.
Rejser i Danmark:
Valgte repræsentanter kan få udbetalt rejserefusion, svarende til en standard togbillet, mellem deres opholdssted i Danmark og Hotel Comwell Kolding.
1-2 danske dødsfald om ugen
Af Anne Meldgaard, redaktør
Alice Rosengren Skov er konsul på ambassaden i Bangkok, en af Danmarks travleste ambassader, som også dækker Cambodja. Thailand havde +160.000 danske besøgende i 2019.
I interviewet fokuserer vi på de tunge sager, hvor præsten yder en beredskabsindsats, som gør en forskel for danskere i landet og pårørende i Danmark.
”Den konsulære afdelings primære opgave er at yde bistand til danskere i Thailand. Alt fra udstedelse af pas til mere tunge konsulære sager. Fx de mange dødsfald som ambassaden bistår i. Selv under pandemien dør 1-2 danskere om ugen”, fortæller Alice og tilføjer: ”Vi ser normalt en del trafikog drukneulykker. Den største andel af dødsfald ses dog oftest blandt ældre, fastboende danskere”
Dødsfald
Når en dansker dør, skal der indhentes information om vedkommende samt dødsattest. Herefter kontaktes Udenrigsministeriets Borgerservice i København, som kontakter politiet, der informerer eventuelle pårørende. Nogle fastboende danskere tog afsked med Danmark, da de flyttede og har kun ganske lidt kontakt hjem til. Er der en indlæggelse op til dødsfaldet, har præsten ofte være inde over med besøg og samtale. Ambassaden er kontaktcentral: ønskes afdøde udleveret? Er afdøde forsikret? Og hvis ikke! Vil nogen betale for hjemtransport af afdøde?
Ambassaden står for de mere praktiske aspekter ved et dødsfald. Udover dialog med pårørende omkring praktiske forhold, har ambassaden ikke ressourcer eller kompetencer til
at håndtere de store følelser, der kan være i spil. Det kan være svært for pårørende, og det er for ambassaden en ressource at kunne henvise til præsten, som kan gå i en anden slags dialog med familien.
”Præsten kan noget med samtale. Det kan have betydning for, at en evt. konflikt mellem familiemedlemmer ikke eskalerer. Jeg har fx oplevet, hvordan hun landede en svær sag med stridende parter på en god måde”, siger Alice.
”Deteroplagtathaveen præsther,hvorderer såmangetungesager”
”For mange har ikke styr på forsikringerne. Det betyder store hospitalsregninger og omkostninger at få en afdød eller indlagt hjem. Andre har en thai ægtefælle, som står for det praktiske. Mange kremeres og begraves herude efter buddhistisk forskrift. Vi ser dog årligt ca. 10 sager, hvor ingen pårørende gør krav på afdøde.”
Fængslede
Fængselssager hører også til de tunge sager. Thailandske myndigheder informerer den fængslede om retten til at
kontakte ambassaden. Så indhentes der bekræftelse på fængslingen og samtykke om assistance. Hvis der ønskes involvering, skal det afklares: Ønsker den fængslede sine pårørende informeret. Er der brug for lægebistand? Har fængslede penge på fængselskontoen?
”Har man ikke midler selv, er man afhængig af hjælp fra venner og familie. Ambassaden er alene kontaktpunkt. Vi bestræber os på at yde 1-2 besøg om året afhængig af situationen, men afstande og rejsetid giver begrænsninger. Under pandemien er der åbnet for online besøg. Det er et stort plus, som, vi håber, vil forblive en mulighed, idet pårørende også kan besøge en indsat virtuelt”, fortæller Alice.
”I fængslingssager er vi meget glade for præstens indsats. I enkelte tilfælde er hun trådt i stedet for ambassaden, men udgangspunktet er, at besøgene fra præsten er et supplement. Da præsten også kan række ud til pårørende i Danmark, kan de få hyppigere information om, hvordan deres kære har det.
3 RÅD FRA ALICE
REGISTRER DIG PÅ DANSKERLISTEN
1 2 3
VIA UDENRIGSMINISTERIETS REJSEKLAR APP, SÅ VI KAN FINDE DIG VED EN KRISE
HAV AMBASSADENS KONTAKTOPLYSNINGER PÅ DIG
HAV STYR PÅ DINE FORSIKRINGER
Forholdene i et thailandsk fængsel er ikke sammenlignelige med danske forhold. Der er mange indsatte i cellen, og man har ikke nødvendigvis sin egen seng – hvis man overhovedet har en. Man er dog sikret adgang til forplejning og lægehjælp.”
Præst og ambassade holder hinanden informeret om nødstedte danskere, inden for rammerne af deres tavshedspligt. De mødes hver 3. uge og taler sammen løbende. Præsten har også ydet supervision overfor ambassadens konsulære medarbejdere, som påvirkes af mødet med de til tider barske skæbner, arbejdet fører med sig.
Indlagte
Ved indlæggelser yder ambassaden sjældent besøg. Det gør præsten til gengæld når muligt og ønsket. Pårørende kan dermed få førstehåndsefterretninger om den syge.
”Vi er så vant til fra Danmark, at alt er betalt gennem skatten. Her betaler
man selv for den vatpind, som bliver brugt til at rense et sår med. Derfor er det vigtigt med rejseforsikringen. Ambassaden har indimellem kontakt med pårørende, om de kan og vil betale en hospitalsregning”, siger Alice.
Betydning for den enkelte
”Præsten er omdrejnings- og samlingspunkt. Hun rejser til Pattaya og Phuket og er involveret i Danish Womens Network. Hun møder folk, hvor de er, uanset hvem de er, og hvilken problemstilling, de evt. har. Det er en kæmpe gave til den enkelte. Man kan leve længe på en snak med præsten, der kommer med et lyttende, kærligt øre. Det er oplagt at have en dansk præst her, hvor der er så mange tunge sager.”
Der er opbakning fra ambassaden til den aktivitet, kirken byder på. Det giver ambassadens folk en anderledes mulighed for at komme i kontakt med danskerne.
Udstationeret
Som teamleder fordeler Alice op-
gaverne, men involverer sig også i enkeltsager. Hun har tidligere været udsendt til Nairobi. Med til Thailand har hun sin ægtefælle og tre børn på 5, 7 og 9 år.
”Det sværeste ved mit job er at være vidne til mennesker, der ikke evner at hjælpe sig selv, og som ambassaden heller ikke kan hjælpe. Det kan fx være psykisk syge, som vi desværre ser en del af. Kontakten til pårørende er også vanskelig, for forventningen til, hvad ambassaden reelt kan bistå med, er tit urealistisk.”
Mere info!
AMBASSADENS TAL FOR ÅRLIGE DANSKE
BEREDSKABSSAGER:
62 dødsfald
35 hospitalssager
32 sager med psykisk syge
33 deportationssager
Der er 7 ansatte i den konsulære afdeling og to honorære konsuler i hhv. Phuket og Cambodja.
Ambassaden tager sig af mange lovformelige opgaver fx: Udstedelse af pas, legalisering af dokumenter, attester ved indgåelse af ægteskab samt asylsager.
Hvad der lader sig gøre over landegrænser
Min hustru, Annalise Bager, seniorpræst ved den danske kirke øst for Malaga, modtog en dag en henvendelse fra familien Scheinemann. De har i mange år har haft hus i La Herradura, den dejlige lille by på Solkysten, hvor vi bor, når Annalise er præst i Spanien 5 måneder om året.
Henvendelsen lød: ”Vil du fjernundervise og siden konfirmere vores barnebarn Marie, som bor i Tokyo sammen med sin bror Carl og deres forældre”?
Spørgsmålet kom fra Maries bedsteforældre, Karin og Gert Scheinemann, som begge er aktive medlemmer af den danske kirke øst for Malaga. Gert plejer at spille på sin harmonika til kirkens årlige åbnings-høstgudstjeneste på den gamle mauriske tærskeplads ”El Cherval” i bjergene over La Herradura første lørdag i november.
Annalise sagde naturligvis ”ja” til denne spændende opgave og gik straks i gang med at sammensætte et alsidigt undervisningsprogram, som blev fremsendt på mail, og hvis opgaver blev besvaret af Marie på samme facon, samtidig med at der var en livlig telefontrafik på ”Skype”.
De obligatoriske kirkebesøg blev klaret via et besøg i Viborg Domkirke, besøg i Den Tyske Kirke i Tokyo samt et besøg i La Herradura, hvor familien, inklusiv Marie, deltog i både jule- og nytårsgudstjenesterne. Her læste konfirmanden ind- og udgangsbøn og hjalp til med nadveruddelingen.
Marie løste stillede opgaver i undervisningsprogrammet til UG, og nu var det eneste tilbagestående problem selve konfirmationen, som var planlagt til at finde sted i Vedbæk Kirke.
Af Jacques Borggild, præste-ægtefælle øst for Malaga
Familien kunne imidlertid ikke rejse fra Japan til Danmark på den fastsatte konfirmationsdag på grund af Coronapandemien, så tidspunktet og stedet blev flyttet til Almind Kirke syd for Viborg, hvor både Maries far og faster var konfirmeret, og hvor Maries bedsteforældre bor, når de ikke opholder sig i Spanien.
I december lykkedes det, og vi kørte til Almind Kirke. Her forrettede Annalise,
efter aftale med kirkens præst, konfirmationen af Marie, som bar sin moders omfarvede og omsyede brudekjole.
Efter konfirmationen kørte vi sammen med familien til bedsteforældrenes hus, hvor vi fejrede Maries konfirmation og det der, med gode viljer, lader sig gøre imellem bedsteforældre i Danmark, en dansk præst i Sydspanien og en konfirmand i Japan.
40 hospitalsbesøg om året
Af Susanne Ivalo Rasmussen, dansk præst i Vancouver
Da jeg lige var ankommet som dansk præst i Vancouver, blev jeg kontaktet af en dame, der ønskede, at jeg skulle besøge hendes gamle mor på sygehuset.
Jeg anede intet om afstande dengang og var nær kørt over grænsen ind i USA. Heldigvis fandt jeg sygehuset og besøgte den ældre dame på hospice afdelingen. Vi sang danske sange og talte sammen om Danmark.
Her i Vancouver har jeg omkring 40 sygebesøg om året. Ofte ringer familie eller venner og informerer præsten. For enhver ved, hvor dejligt det er at få besøg, når man bare ligger der i en seng på hospitalet.
Vores lokale sygehus her i Burnaby ligger 10 minutters kørsel fra kirken, men afstande er jo helt anderledes i Canada, og det er ikke usædvanligt at køre et par timer for at komme frem.
Jeg har gerne en sangbog med i tasken, og så synger vi en dansk sang sammen, eller vi taler om almindelige hverdagsting og praktiske forhold: hvem vander blomsterne, hvordan kommer du hjem osv.
Naturligvis vil mange gerne, at jeg skal bede for dem, og det er trygt, at der er en at holde i hånden, når alting virker svært og uoverskueligt.
Engang bad en sygeplejerske mig hjælpe med at forklare den danske patient, at hun skulle benytte ’the commode’. Hverken patienten eller jeg forstod, hvorfor det var nødvendigt med en kommode på et hospital?! Indtil jeg googlede, hvad det betød på engelsk… En ”commode” betyder toilet-stol!
I 2018 fødtes Suzanne og Antons tvillinger alt for tidligt; parret blev gift i den danske kirke i 2016, og Anton er suppleant i kirkerådet. Den nybagte far sendte mig en sms, og jeg satte straks kurs mod sygehuset.
Tvillingerne Laila og Annika var bittesmå, og selvom der er en afdeling for spædbørn, er hospitaler her ikke udstyret, som vi kender det fra en neonatal afdeling i Danmark. Der er kun få kuvøser tilgængelige, måske fordi indbyggertallet i Vancouver er eksploderet indenfor de sidste 10 år, og hospitalerne ikke har nået at følge med.
Men miraklernes tid er ikke forbi! Tvillingerne klarede sig rigtig godt, og er nu et par store frække piger på snart tre år!
De har været i den danske kirke til gudstjeneste og er klar til at blive døbt, så snart Corona restriktionerne tillader, at de kan blive fejret!
Her er ikke tilknyttet hospitalspræster, som vi kender det fra Danmark. Derfor har det stor betydning for de lokale danskere her ”i det vilde vesten”, at de kan få besøg af deres egen præst.
Fordi vi som præst og patient kan tale dansk sammen, er samtalerne mere fortrolige, selvom der er andre patienter på stuen. Det er en stor lettelse for den indlagte.
Jeg bruger meget tid på besøg på sygehuse, alderdomshjem og genoptræningssteder; for hvis man ikke selv kan komme i kirke, må kirken jo komme til patienten! Når familien bor mange timers flyvning væk, er det godt at vide, at den danske præst kigger forbi.
Jeg har netop talt med en gammel dansker, Thor, der er indlagt. Han driver et lokalt galleri, der også fungerer som spille- og spisested. Jeg ser frem til at besøge Thor på hospitalet, men allermest glæder jeg mig til at gense ham i galleriet til sommer, når han er udskrevet.
Fundraising til drift og projekter
Af Anne Meldgaard, redaktør
Danske Sømands- og Udlandskirker fundraiser en stor del af sin økonomi hvert år, blandet andet til egen drift og til projekter. På sekretariatet er Eva Brøsted ansat til at varetage fundraisingen. Samtidig støtter hun kirkerne i deres fundraising til lokale projekter.
Der er nok at tage fat i, for behovet for finansiering er konstant, når man skal sikre vores tilstedeværelse uden for Danmarks grænser.
”Heldigvis oplever vi opbakning fra mange kanter”, fortæller Eva: ”via medlemskaber fra private og menighedsråd, bevillinger fra fonde, gaver fra virksomheder og private bidragsydere, fra kirkekollekt og arv mv.”
Eva arbejder ud fra den fundraising strategi, bestyrelsen vedtog ved udgangen af 2018. ”Men det er nødvendigt at tilpasse sin indsats løbende i en tid, hvor nye muligheder dukker op i en lind strøm”, siger Eva.
Den største opgave er fondsansøgninger. Når der skal søges til nye projekter, undersøges først, hvilke fonde der er relevante for det enkelte projekt. Herefter lægges en plan, og siden skal ansøgningen altid tilpasses de enkelte fonde.
”Atfåenbevillingkanvære etstortarbejde,mendeter kun”toppenafisbjerget”, fordetkræverogsåtidog ressourcerefterfølgende.”
”Jeg oplever, at fondene i stadig højere grad fokuserer på projekter, og
ofte vælger et tema for et par år ad gangen. Så man er nødt til at følge med i udviklingen”, fortæller Eva.
Enhver ansøgning skal udformes og håndteres ift. de krav, den enkelte fond har. Og når det lykkes at få bevillinger i hus, er der et efterfølgende arbejde med opfølgninger og rapporteringer, som mange fonde i dag kæver.
”At få en bevilling kan være et stort stykke arbejde, men det er kun ”toppen af isbjerget”, for det kræver også tid og ressourcer efterfølgende.”
Ud over arbejdet med fondene, er vi afhængige af den opbakning,
vi møder i folkekirken. Cirka 60% af menighedsrådene er allerede medlem og bidrager med et årligt kontingent til det arbejde, vi udfører for danskere ude i verden. Støtten har stor betydning for vores økonomi, men også for vores forankring i folkekirken.
I 2020 udgjorde kontingent fra menighedsråd 1.271.745 kr., så arbejdet med at søge opbakning i folkekirken har høj prioritet. Det sker ved kampagnebreve og mails, fx til menighedsrådsformænd, provster og præster. ”Vi søger også at få hele provstier til i fællesskab at bakke op, så de på budgetsamråd kan beslutte denne årlige udgift”, forklarer Eva.
Anne
Vibeke
Winnie
om opgaverne.
En loyal gruppe private bidragsydere støtter os på fast basis med enkeltindbetalinger og via betalingsservice. Vi sætter stor pris på alle bidrag, for samlet set er det en stor håndsrækning. Vi opfordrer løbende private til at støtte os med et fast træk hver måned. For når vi ved, hvad der kommer ind, er det lettere at planlægge arbejdet.
Eva er ofte i kontakt med private bidragsydere via kampagnebreve.
”Mit mål er, at vi også bliver bedre til at tiltrække nye støtter, så vi kan sende til flere ad gangen. For arbejdet er det samme, uanset hvor mange, man skriver til.”
BETALINGSSERVICE
BETALER SIG
Eva har et tæt samarbejde med bogholder Winnie Mendahl. Winnie holder styr på bidrag, der fx gives målrettede projekter eller enkelte kirker. Kontorassistent Vibeke Fenger er også involveret i processen. Vibeke søger for at sende takkebreve eller mails ud til dem, der donerer.
Fundraising og kommunikation lader sig ikke adskille, og derfor har Eva et udstrakt samarbejde med DSUK’s kommunikationsmedarbejder Anne Meldgaard. ”Vi er gode til at inspirere hinanden og koordinere vores indsatser”, siger Eva. Fx bliver indholdet fra en artikel i bladet NYT ofte også til et kampagnebrev.
”I fundraising kan der være langt fra idé til endelig udførelse, og i praksis kræver det ofte et langt, sejt træk for at komme i mål. Det kræver vedholdenhed, for der er mange afslag.
Ud med girokort hvor det kan lade sig gøre! Ind med betalingsservice og automatiske træk.
For hvert girokort der kan ændres til et træk via betalingsservice, sparer vi 4 kr.
HJÆLP OS med at reducere omkostninger, så vi kan bruge flest mulige af jeres donationer på kirkerne i udlandet.
Faste bidrag hjælper også til bedre planlægning af vores arbejde.
Men så er det bare om at prøve igen. Hvis idéen er god nok, skal det nok lykkes.
Da jeg startede hos DSUK i oktober 2019, var fondsansøgningen til pilotprojektet ”Samtaler til søs” kun lige begyndt. Jeg blev hurtig klar over, at det krævede ekstra opmærksomhed for at opnå fuld finansiering på ca. 1,5 mio., så det var en glad dag, da det lykkedes.”
Om fremtidens fundraising siger Eva: ”Digital fundraising er i hastig vækst. I takt med at vi alle, herunder vores betalingsløsninger, bliver mobile, ændres vilkårene i fundraising. Mulighederne er mange, men det er ikke kun et spørgsmål om at rejse penge, for vi skal også være opmærksomme på, om metoderne passer til DSUK” siger Eva Brøsted.
SÅDAN GØR DU
Ring til os på 7026 1828 – så udfylder vi det nødvendige over telefonen.
Send en sikker mail via www.dsuk.dk/kontakt
Print og udfyld skemaet på www.dsuk.dk/støt/ betalingsservice og send det til DSUK, Smallegade 47, 2000 Frederiksberg
OBS!
Du kan til enhver tid afmelde betalingsserviceaftalen i din netbank eller ved at kontakte os.
Eva Brøsted er fundraiser hos DSUK og arbejder sammen med Winnie Mendahl, Vibeke Fenger og Anne Meldgaard
Ude & Hjemme
Nyt fra Stifter og kreds
Enkelte stiftsbestyrelser er lykkedes med at holde fysiske årsmøder og andre er mødtes virtuelt. De sædvanlige spændende foredrag, fællesspisninger og lotterier er sat på pause. Enkelte andagter og gudstjenester er det dog blevet til, blandt andet i København og Aalborg.
En af opgaverne for årsmødet er at vælge repræsentanter, der skal deltage på DSUK’s årlige repræsentantskabsmøde. En vigtig opgave for repræsentantskabet er at vælge formand og bestyrelse samt godkende bestyrelsens beretning, årsregnskab og budget på det årlige møde.
50 personer vælges ved årsmøder i stifterne, 19 udpeges af organisationer og 65 af kirkerne i udlandet. Endvidere er de 15 personer i bestyrelsen også medlem af repræsentantskabet.
Foruden gode folk fra stiftsbestyrelser, bestyrelse og kirker, er en lang række organisationer også repræsenteret. Blandt andre: Landsforeningen af Menighedsråd, Danes Worldwide, Grænseforeningen og Danske Rederier.
“Danish Room” har netop fejret sin 40 års fødselsdag med gæster i små hold.
28. april 1981 indviede HM Dronning Margrethe Danish Room som et fristed for danske søfolk og samlingspunkt for den danske koloni i Hong Kong.
Tillykke med de første 40 år og lykke til med de næste.
HONG KONG
Den Danske Sommerskole
Lær dansk og få venner fra hele verden
Sommerskolen
På Sommerskolen tilbyder vi hvert år undervisning i dansk sprog og kultur til børn og unge i alderen 10-17 år, som til dagligt bor uden for Danmarks grænser. Det er en enestående mulighed for at styrke kendskabet til Danmark og det danske sprog samt danne netværk med andre danske børn i samme situation. Sommerskolen 2021 finder sted d. 7. – 23. juli.
Familie-Sommerskolen
Familie-Sommerskolen er for udlandsdanske børn i alderen 6-9 år og 10-13 år i følgeskab med op til to voksne. Opholdet er en enestående mulighed for at styrke kendskabet til Danmark og det danske sprog samt danne netværk med andre familier i samme situation. Familie-Sommerskolen 2021 finder sted d. 10.-18. juli.
Læs mere på sommerskolen.dk
Mindeord
Af Eskild Pedersen, medlem af DSUK’s stiftsbestyrelse i Aarhus og tidligere sømandspræst
Underretningen om Henrik Fossings pludselige død dagen før Palmesøndag kom uventet. Henrik døde to dage før sin 75-års fødselsdag. Det føltes så uvirkeligt, for Henrik var så levende og engageret i sin familie og nye tiltag.
Bekendtskabet og venskabet med Henrik og hans hustru Bodil går mange år tilbage. Det begyndte en mørk vinteraften den 1. februar i 1970, da min kone og jeg parkerede vores bil med oppakning og to små børn ved den svenske sømandskirke i Parklaan, Rotterdam og her blev modtaget med åbne arme af Henrik og Bodil. Her begyndte vores liv med Dansk Sømandskirke og livslange venskab med Bodil og Henrik. Henrik var dengang stud. theol. men havde afbrudt studiet for i en begrænset periode at gøre tjeneste i Rotterdam for Dansk Sømandskirke i fremmede Havne, som havde iværksat byggeriet af en helt ny sømandskirke.
Henrik var den rette mand til opgaven. Henrik var levende og aktiv og altid fyldt med nye ideer.
Henrik Fossing var én af de mest markante sømandspræster i de seneste årtier. Ligefrem og ukunstlet kunne han tale med alle, høj og lav. Han var god til at lytte og var på alle måder en god sømandspræst. De, der bad Henrik om en tjeneste, gik aldrig forgæves. Han blev udsendt til poster i Hull, New York og afsluttede med en lang periode i Hamburg. I Hamborg gjorde han sig især fortjent ved at stå i spidsen for en omfattende renovering af kirken med tilhørende lokaler og boliger. Sammen med de andre nordiske sømandskirker i Hamborg, var Henrik primus motor for de legendariske julekoncerter i den tyske Michaeliskirke Hamborg hovedkirke. Det var Henrik, der fik store kunstnere og berømte kor til at medvirke ved de årlige julekoncerter, ofte under
nærværelse af prinsesse Benedikte, der lagde navn til Sømandskirken i Hamborg.
For sit store og fremsynede arbejde fik Henrik i 2002 tildelt Ridderkorset, som han bar med stolthed og glæde.
Henrik var en ener, og han ragede op både med sin intelligens, sin sprogbegavelse, sin humor og sin statur. På mange måder var der noget ”Sankt Peter” over ham: uforfærdet, ukrukket og ligefrem, altid forvisset om, at Vor Herre kunne bære og holde ham oppe, når bølgerne gik højt.
Men Henrik stod ikke alene. Han havde Bodil ved sin side. Hun stod last og brast med ham i medgang og modgang.
Vores tanker går til Bodil, børn og børnebørn.
Henrik Fossing 2011 foran Benediktekirken i Hamborg. Foto: Torben Jørgensen.
Sankthans tradition
Af Jesper Bitsch, formand for kirkerådet i Sydfrankrig
Foto: Lone Kristoffersen
Dansk Kirke i Sydfrankrig har fejret
Sankt Hans på en af Côte d’Azur’s hyggelige småstrande siden 2016.
Festen ”skubbes” til en lørdag og starter typisk allerede om eftermiddagen med de børnefamilier, som har lyst til at deltage i strand- og vandlege, paddelboard mm.
Først på aftenen, når de arbejdende menighedsmedlemmer kan nå frem, bliver tæpper og strandstole bredt ud. Vi markerer et område med dannebrogsflag og picnic-kurve. Bagværk og drink bliver tilbudt fra kirkens lille kagebod.
Så følger hyggeligt samvær med masser af social- og forretningssnak, gensyn med dem, man sjældent ser og introduktion til de nytilkomne danskere på kysten.
Henimod solnedgang arrangeres fyrfadsbål, fakler, ”snydebål” eller lignende, alt efter hvad vi har kunnet få tilladelse til fra brandmyndighederne.
Den klassiske båltale holdes som regel af præsten, hvorefter Drachmanns Midsommervise må lide under vores
SYDFRANSK SOLTÆRTE / TARTE DU SOLEIL
Sådan gør du:
- Placer den ene dej på en bageplade med bagepapir
- Smør tapernaden ud på dejen, undtagen 1 cm i kanten
vemodige stemmer, som synger solen ned over Esterel-bjergenes silhuetter.
En ofte hel uforglemmelig oplevelse, ikke mindst for de medindbudte franskmænd, som aldrig har set noget lignende, og som her får en førstehåndsoplevelse af fed dansk HYGGE, når den er bedst.
Du skal bruge:
2 RUNDE, TYNDE SKIVER BUTTERDEJ (køb eller bag selv)
1 GLAS GRØN ELLER SORT TAPERNADE, CA. 150-180 GR. Du kan også bruge basilikumpesto.
1 ÆGGEBLOMME
BIRKES OG/ELLER SESAMFRØ
- Pensl lidt vand på denne kant
- Læg den anden butterdej på som låg
- Pres kanterne let sammen
- Pensl den øverste dej æggeblomme
- Strø med birkes og/eller sesamfrø
- Placer et lille glas i midten og skær herudfra dejen i 24 ‘solstråle’ lameller.
- Drej med forsigtighed hver lamel rundt om sin egen akse 3-4 gange
- Bages ca. 30 min. midt i en 200 grader varm ovn.
sigtigt over på serveringsfadet ved hjælp af bagepapiret, og de spisende kan nu selv brække strålerne af og nyde dem til et koldt glas rosévin.
Brug din kreative sans og prøv forskellige smørrelser på halvdelen af dejen eller strø lidt reven Emmentaler over, inden låget lægges på. Bon dégustation!
Fornem hæder til formanden
Af Anne Melgaard, redaktør
Formand for Danske Sømands- og Udlandskirker siden 2014, Anne E. Jensen, er blevet tildelt Ridder af Dannebrogordenen for sit arbejde i organisationen.
Anne E. Jensen blev opfordret til at stille op som formand for bestyrelsen med baggrund i sit engagement i folkekirken, kendskab til internationale forhold, erfaring med foreningsarbejde og med det politiske system. Siden slutningen af 1990’erne har Anne E. Jensen været engageret i menighedsrådsarbejde sideløbende med sit politiske arbejde som medlem af EuropaParlamentet og kommunalpolitik. Og opfordringen blev givet med god grund:
Hun kendte kirken i Bruxelles og den stærke opbakning, den nyder fra menigheden. Gennem mange år har hun fulgt udviklingen i international søfart, og hun har arbejdet sammen med mindretallene ved den dansk-tyske grænse for at udbrede den særlige model for mindretalsbeskyttelse med respekt og accept af forskellighed til andre dele af Europa, hvor mindretalsrettigheder giver spændinger.
Bestyrelsesarbejdet sætter de overordnede rammer for at støtte de danske kirker i udlandet. DSUK forvalter de statslige tilskud som, sammen med frivillige bidrag, gør det muligt at sende præster og andet personale ud.
Kirkerne er meget selvstændige og forskellige, og det er vigtigt at understøtte og respektere netop det, ifølge formanden.
”Det er i de enkelte kirker, at folkekirken i udlandet skabes. Men der skal være en fælles ramme ved det biskoppelige tilsyn og støtte til arbejdet i øvrigt fra folkekirken,” siger Anne E. Jensen.
DU HAR NETOP MODTAGET RIDDERKORSET I DIN EGENSKAB AF FORMAND. HVAD TÆNKER DU OM DET?
”Jeg er meget beæret over at modtage ridderkorset, og jeg betragter det som en stor anerkendelse af det arbejde, DSUK udfører. HM Dronningen er vores protektor og levende interesseret i arbejdet. Hun har ofte besøgt kirkerne og på anden vis vist kirkerne opmærksomhed. Den kongelige familie i øvrigt bakker også op om arbejdet, og det har stor betydning for os.
”Det er i de enkelte kirker, at folkekirken i udlandet skabes.
HVILKE BEDRIFTER ELLER
OPGAVER I DSUK HAR VÆRET DE VIGTIGSTE I DIN TID SOM FORMAND?
”Det vigtigste arbejde foregår i kirkerne ude. Men bestyrelsen fastlægger, hvor vi er til stede og hvordan. Vi har til tider måttet reducere betjeningen nogle steder, men vi har også igangsat kirkelig betjening nye steder, som f.eks. Thailand.
Vi har haft særlig fokus på, hvordan vi kan støtte præsterne i deres arbejde. Jeg er således stolt af, at vi
har fået titlen Udlandsprovst til vores generalsekretær. Det understreger fokus i stillingen. Vi har arbejdet med at styrke efteruddannelse og med at sikre netværk mellem præsterne. Endelig er jeg glad for den samarbejdsaftale med Udenrigsministeriet, vi fik for et par år siden.
Præsterne, som socialattacheer, spiller en vigtig social rolle, som Udenrigstjenesten ikke løfter. Det viser, at de danske kirker i udlandet også udfylder vigtige opgaver for det officielle Danmark.
På den praktiske front leverer DSUK støtte til fælles køb af ydelser, fx en IT-platform.
Pandemien og nedlukningerne har lært kirkerne at bruge de digitale platforme mere. Her er også et område, som DSUK i fremtiden skal styrke og se på, hvordan vi hjælper kirkerne bedst.”
På vegne af bestyrelsen siger biskop Peter Skov-Jakobsen: ”Anne har gjort et stort stykke arbejde for DSUK i en overgangstid og har vist stort hjerte for danskeres liv, når de er hjemmefra, for sømandskirken og for arbejdet i Sydslesvig.
Anne har været en meget dygtig formand for bestyrelsen og også sørget for at saglighed og ordentlighed er i højsædet.”
EUROPA
Belgien
BRUXELLES
Tlf +32 2 660 93 34 www.dankirke.be
England HULL www.danchurchhull.co.uk
LONDON
Tlf +44 207 935 7584 www.danskekirke.org
LONDON, DANSK DFUK*
Tlf +44 207 435 7232 www.kfuk.co.uk
Frankrig
NICE
Tlf +33 4 93 29 08 44 www.eglisedanoise.org
PARIS
Tlf +33 1 42 56 12 84 www.frederikskirkenparis.dk
Holland
ROTTERDAM
Tlf +31 10 714 2626 www.kirken.nl
Luxembourg
LUXEMBOURG
Tlf +352 691 325 035 www.dankirke.lu
Schweiz
GENÈVE
Tlf +41 22 798 8018 www.dankirke.ch
BERN
BASEL
CHÂTLET ST-DENIS
ZÜRICH
Spanien
ALGECIRAS
Tlf +34 601 097 034
MALAGA ØST
Tlf + 34 609 825 899
MIJAS
Tlf +34 952 587 481 www.dsuk-spanien.dk
ASIEN
Hong Kong + Kina
HONG KONG
Tlf +852 9490 8562 www.soemandskirken.org
Malaysia
PELEPAS
Sverige
GØTEBORG
www.folkekirken.se
STOCKHOLM
Tlf +46 72 037 2811 www.dkig.se
SKÅNE
Tlf. +45 31 47 69 47
NORDAMERIKA
USA
NEW YORK
Tlf +1 718 875 0042 www.dskny.org
Canada
Tlf +6011 6127 8920 www.churchsg.dk
Singapore
SINGAPORE
Tlf +65 6274 6344 www.churchsg.dk
SMÅLAND
Tlf +45 3113 2216 www.berggrensson.dk
Tyskland
BERLIN
Tlf +49 30 873 4430 www.christianskirken.de
HAMBORG
Tlf +49 40 37 13 00 www.dankirke.de
SYDSLESVIG
Tlf +49 461 529 25
www.dks-folkekirken.dk www.praestisydslesvig.dk
MELLEMØSTEN
Forenede Arabiske Emirater
DUBAI
Mail: cb@dsuk.dk
Israel
JERUSALEM** www.israel.dk
Thailand
BANGKOK
PATTAYA
Tlf +66 82 251 0039 www.danishchurch.in.th
OCEANIEN
Australien
SYDNEY
BRISBANE
MELBOURNE
Tlf +61 299 80 82 23 www.danishchurch.org.au
SYDAMERIKA
Argentina
BUENOS AIRES
NECOCHEA
TANDIL
TRES ARROYOS www.iglesiadanesa.com.ar
CALGARY
Tlf +1 403 719 3832
www.danishlutheranchurch.ca
EDMONTON
Tlf +1 780 422 8777
www.ansgar.ca
SURREY
Tlf +1 604 581 0628 www.granlychurch.ca
TORONTO
Tlf +1 416 222 2494
www.danishchurchtoronto.ca
VANCOUVER
Tlf +1 604 298 6112
www.danishchurch.vancouver.
bc.ca
Her finder du danske præster og kirker.
I disse byer besøger vi danske søfarende på havnen.
Her er der en dansk menighed, og der holdes gudstjenester med fast interval.
Højtidsgudstjenester holdes desuden mange andre steder.
*Dansk KFUK i London er et hostel for unge, organiseret hos DSUK.
**Kirken i Jerusalem hører under Israelsmissionen.
Med mad skal skib føres
Af Maria-Louize Bjarkam Helbo og Carl Bjarkam, assistent og præst i Singapore Foto: Maren Mærsk
Kan du huske, hvordan det er at lande i Kastrup efter en lang eksotisk rejse?
Ikke så snart fødderne er ude af flyet, rammer den lokkende duft næseborene, og mundvandet begynder at løbe. Selvom skiltene viser hen til kufferterne, så drages hjertet mod en ristet hotdog med det hele. Den danske mad drager os, så snart vi når hjem.
Og sådan er det også, når vi er kirke i udlandet. Det er altid et hit at servere en dansk ret og sælge dansk mad til basaren. For derved stilles længslen, der rumsterer i enhver dansker i udlandet. Vi længes efter det danske spisebord. Og ikke sjældent har vi oplevet en nærmest bibelsk glæde sprede sig over ansigtet, når den stegte flæsk eller det højtbelagte smørrebrød stilles på bordet. Velbekomme og amen!
Så med mad skal kirke bygges, fristes man til at sige og tilføje: med mad skal skib føres.
For også på skibene er maden vigtig. Ikke kun ud fra et ernæringsmæssigt synspunkt, men i høj grad som forudsætningen for en god arbejdsdag. Og søens folk kan også længes hjem til fædrelandets kødgryder. Og her er de overladt til hovmesterens evner!
Som sømandspræst går man oftest ombord omkring kaffe- eller spisepauserne, hvor der er tid til en snak, og maden ombord på skibene spiller en central rolle for hverdagen, humøret, trivslen, hyggen og velfærden ombord.
Nu er hovmesteren på de fleste skibe ikke længere dansk. Det er ikke nødvendigvis problematisk, men det kan medføre både sjove og skræmmende episoder.
En kaptajn har engang beskrevet spisetiden ombord som højdepunktet for dagen. Det er her, man sidder ned og slapper af og hygger sig med de andre.
Hvad der er på menuen, har stor betydning for den stemning og det humør, dagen får. Hvis morgenmaden begynder skidt, og man ikke kan se frem til frokosten og aftensmaden, er det svært at opretholde gejsten. Hovmestre har gennem tiden udmærket sig med kreative og omsorgsfulde påfund: Ugentlige menuer, der hang på gangen, bestilling på frisklavet smørrebrød, hvis ikke dagens menu faldt i god smag. Opmærksomhed på diæter for søfolk, der gerne ville smide et par kilo.
To besætningsmedlemmer fra Maren Mærsk
Normen er frokostborde med blandselv salater og varierende pålægsudvalg. Til aftensmaden er der næsten altid en dansk ret og muligheden for at smage andre nationaliteters særlige retter. Det er aldrig en kedelig oplevelse, når man bliver inviteret på et måltid ombord.
Men nogen gang går aftensmaden ikke helt som forventet. En af de historier, er den, hvor både rullepølse og leverpostej blev serveret lun som hovedret ved aftensmaden med kogte grøntsager, sovs og kartofler. Velbekomme!
Efter en lang arbejdsdag for de danske søfolk er der ikke meget andet at gøre end at trække på smilebåndet.
Gaver
hjemmefra
Der er ikke noget, der varmer mere, end at modtage en gave hjemmefra, når man opholder sig langt væk.
Vil du give en gave (helt eller delvist), bedes du først kontakte Eva Brøsted på sekretariatet på 7026 1828 / eb@dsuk.dk. Herefter overføres beløbet på reg.nr. 4400 konto 45 25 2100 49. Husk at angive gavens navn (f.eks. Paris, køleskab) på indbetalingen.
OBS! Du kan få skattefradrag for gaver på op til 17.000 kr. i 2021, hvis vi har dit cpr.nr.
VANCOUVER
Havebænk til mindelunden, 6.000 kr.
Rigtig mange danskere ønsker en navneplade ifm. begravelse fra kirken. Vi arbejder på at udvide mindelunden, og vi ønsker os derfor en bænk mere.
PARIS
Køleskab, 5.000 kr.
Da det gamle er helt udslidt, ønsker vi os et nyt køleskab.
Vi sælger mange drikkevarer ved forskellige aktiviteter i kirken, og det er derfor svært at undvære.
GØTEBORG
Havemøbler til udekirke, 5.000 - 10.000 kr.
HAMBORG
I Gøteborg holder vi smitterisikoen nede med udendørsgudstjenester og efterfølgende kirkekaffe. Til det formål mangler vi 2 sæt havemøbler.
GENEVE
Klaver, 9.000 kr.
Vi ønsker os et klaver i præstegården, så vi kan akkompagnere de danske sange og salmer til morgenkaffe, foredragsaftener, studiekreds, litteraturaften, menighedsrådsmøder, udvalgsmøder og konfirmandforberedelse.
Nye højskolesangbøger, 6.045 kr.
Vores store ønske er at få den danske sang og musik til at fylde endnu mere i Benediktekirken. Bl.a. til alsang efter gudstjenesten har vi brug for 21 eksemplarer af den nye højskolesangbog.
TRES ARROYOS
Lydsystem, 6.600 kr.
Vores menighed har et smukt kapel ved siden af kirkegården, hvor der afholdes gudstjeneste, dåb, bryllup og begravelser. Hertil ønsker vi et lydsystem.
GØTEBORG
”Glæden var stor, da vi hørte, at stiftsbestyrelsen i Aalborg havde støttet os med penge til et EL-klaver”, lyder det fra Lars Ulrich Kofoed, sømandspræst i Gøteborg. ”Det er fantastisk igen at kunne samle menigheden udendørs, når mange fortsat er utrygge med indendørs aktiviteter. Vi er meget taknemmelige over den håndsrækning hjemmefra.”
Sømandskirken har været udfordret af forsamlingsforbud, nedlukning og forbud mod indendørs arrangementer og rykkede derfor gudstjenesterne udenfor sommer og efterår sidste år. For at kunne give en god, musikalsk oplevelse, havde de lånt
musikinstrumenter. Men da pandemien trak ud opstod behovet for, at kirken kunne få deres eget EL-klaver til understøttelse af salmesang og liturgi, ”Men pengene havde vi ikke selv,” fortæller Lars Ulrich.
DSUK’s stiftsbestyrelse i Aalborg har et tæt samarbejde med Sømandskirken, som via færgeforbindelse ligger tæt på Nordjylland. Her var 2020 et stille år. Det lokale årsmøde blev aflyst, og der var ikke udgifter til deltagelse i repræsentantskabsmøde eller julebasaren i Gøteborg. ”Ønsket om et EL-klaver var derfor en kærkommen anledning til at vise, at vi bakker op om Gøteborg” fortæller
Birgit Hjortlund, som er formand for DSUK’s Stiftsbestyrelse i Aalborg.
Gudstjeneste i haven samt sømandspræsten i havnen. Fotos: Marie Ravnsmed Andersen og Marie Østerholt
Frisind og Kierkegaard på tværs af kontinenter
Af Anne Meldgaard,
”Jeg ville ikke være påholdende og nærig med velsignelserne på vegne af Gud, når Jesus var så generøs, da han færdedes på jorden.”
Ordene er Andrés Albertsens, tidligere præst gennem 20 år ved den danske kirke i Buenos Aires. I dag bosat i Minnesota, USA. Han er født i Argentina, og alle fire bedsteforældre hører til strømmen af danske udvandrere fra 1920’erne og 1930’erne.
Andrés kom, som ung præst i høj grad, til at påvirke frisindet ved de danske kirker i Argentina og var direkte medvirkende til, at Danske Kirke i Buenos Aires blev den første mainstream kirke i Latinamerika, der udførte velsignelse af par med samme køn.
”1992 vendte jeg tilbage til Buenos Aires efter at have afsluttet min teologiske uddannelse i Danmark samt arbejdet en tid som præst på Fyn. Gensynet med den danske menighed viste sig mere stormfuldt end forventet, fordi det kom frem, at jeg er homoseksuel.
Menighedsrådet blev usikker på, om de egentlig ville have mig tilbage som aftalt. Men en klar støtte fra Dansk Kirke i Udlandet, den danske ambassadør og de to danske præster i Argentina på tidspunktet, fik menighedsrådet til at give mig en chance.”
Debatten i folkekirken i Danmark om gudstjenestelig markering og senere velsignelse for par med registrerede partnerskaber, såvel som Andrés egne vanskeligheder
redaktør
Gudstjeneste i Houston, Texas
Andrés Albertsen er i dag præst ved Vinje Lutheran Church, som har norske rødder og Iglesia Luterana Paz y Esperanza med latinamerikansk ophav.
og erfaringer, gav en udstrakt forståelse over for andre former for samliv end de strengt katolske, og dermed grobund for mange velsignelser af ægteskaber mellem homoseksuelle og fraskilte katolikker, som ikke havde fået deres sakramentale ægteskab annulleret. Han fortæller:
”Vioplevede,atviikke kunne være mere danske, endnårvivargæstfri over for alle”
”Menigheden i 90’erne bestod af tre grupper: Argentinere, som var tiltrukket af danskere, argentinere, som var tiltrukket af vores måde at være kirke på og danskere fra Danmark. Vi fandt efterhånden frem til, at vores danske traditioner skulle være en grundvold snarere end en ekskluderende fæstning. Vi oplevede, at vi ikke kunne være mere danske, end når vi var gæstfri over for alle. Hverken præsten eller menigheden kunne diktere, hvordan man skulle leve sit liv og udøve sin tro.”
En anden af Andrés store bedrifter gennem et langt præsteliv ved den danske kirke blev stiftelsen af Kierkegaard Biblioteket i Argentina.
”Vi tilbød dansk undervisning i kirken, og i 1999 blev jeg kontaktet af tre Kierkegaard-interesserede. De ville lære dansk, så de kunne læse Kierkegaard på originalsproget. Det udviklede sig til et tværfagligt oversættelsesteam under min ledelse, og vi begyndte at holde kurser om Kierkegaard. I 2005 holdt vi vores første Kierkegaardkonference i samarbejde med teologifakultetet i Buenos Aires.”
På en studieorlov i Chicago i 2009 blev Andrés spurgt af Danske Sømands- og Udlandskirker, om han ville holde julegudstjenester i Chicago, Houston, og Washington DC, da sømandspræsten i New York var sygemeldt.
I 2011 rejste han igen til USA for at læse Ph.d. i teologi. Her kontaktede han pastor Julie Sløk og tilbød at hjælpe med julegudstjenester udenfor New York. På den måde startede hans mangeårige tradition for danske julegudstjenester i Houston og Minneapolis.
”I 2019, da HM Dronningen besøgte Argentina, skrev jeg til Majestæten ”Jeg er stolt over, at kunne iføre mig en dansk præstekjole, og hver gang jeg holder dansk gudstjeneste, hvad enten det er på dansk, på spansk eller på engelsk, er det mig magtpåliggende, at vi beder Gud om at holde sin beskærmende hånd over vort gamle Danmark.”
I dette forår underviser Andrés i faget ”Danish for Ministry” (red: dansk for præstegerning) på Luther Seminary i Minnesota, tilrettelagt for kun én studerende, der ønsker at blive præst i Danmark. EL. +45 62 800 123 -MAIL MAIL@OTSHIPPING.DK WEB WWW.OTSHIPPING.DK
THALUND SHIPPING APS TINGHUSGADE 43 DK-5700 SVENDBORG DENMARK
THALUND SHIPPING
STØT VORES BEREDSKAB
Tak fordi du gør en forskel for danskere, der har brug for hjælp
VI ER DANMARKS
OG FOLKEKIRKENS FORLÆNGEDE ARM MobilePay 11 980 Netbank Reg. 4400 Konto 4525 2100 49 Mange måder at støtte på... Se www.dsuk.dk/støt
DANSKE PRÆSTER I UDLANDET
YDER EN VIGTIG BEREDSKABSINDSATS
EN SØFARENDE
Fortrolige samtaler om glæder og sorger, savn og ensomhed.
EN SYG
Besøg, oversættelse, bøn og sang samt kontakt til pårørende.
EN FÆNGSLET
Samtaler på dansk samt kontakt til ambassader og pårørende.