Page 1

DELFINEN #200 | NOVEMBER

STUDIEMAGASINET PÅ AARHUS UNIVERSITET

TEMA: JUBILÆUM & KÆRLIGHED

25

DELFINEN FYLDER

25 ÅR MED AARHUS UNIVERSITETS

STØRSTE STUDENTERMAGASIN

REDAKTØRTRÆF - 25 ÅR MED DELFINEN - I <3 AARHUS - KÆRLIGHED I BILLEDER ELSK DIG SELV - ROMANTISK FILMGUIDE - POLEDANCING - STUDENTERRÅDET

delfinen_#200_final.indd 1

28-10-2015 18:03:24


GRATIS

Bedst i test *

Vi henter dit

skrammel!

affaldvarme.dk/storskrald

Gentænkt genbrugsstation Tjek reuseaarhus.dk

* ”AffaldVarme Aarhus i Aarhus Kommune har landets suverænt bedste service i forhold til storskrald.” Århus Stiftstidende 12/3 2015

delfinen_#200_final.indd 2

28-10-2015 18:03:24


TEMA: JUBILÆUM & KÆRLIGHED

For 25 år siden svømmede den første udgave af Delfinen ud i det aarhusianske universitetsmiljø. Den var i klassisk sort-hvidt avislook. Siden har den udviklet sig parallelt med teknologien og er blevet et egentligt magasin. Men trods forskellig fremtoning, er det den samme vilje og lyst til at skabe et magasin til de studerende med saft og kraft, der ligger bag. Dette er hermed et jubilæumsnummer. Ikke bare er det 25 år siden, at det første blad kom på gaden. Ligeledes er der tale om magasin nr. 200. 200 gange har frivillige studerende skabt et magasin til glæde og gavn for Aarhus Universitet. Det skal fejres! Vi har samlet nogle af de gamle redaktører til en snak om deres erfaringer med og tanker om bladet. Vi har også gravet os frem til den allerførste redaktør, til en snak om Delfinens fødsel. Det hele startede i november 1990, da Lars Utzen Bisgaard og Anna Libak startede et helt nyt magasin. De kaldte det Delfinen, og gjorde det til et magasin for alle AU’s mangfoldige studerende. Læs artiklen om Lars og Delfinens først svømmetag og læs de gamle redaktørers tanker om bladet. Månedens tema er kærlighed. For er der nogen bedre måde at fejre et jubilæum på end med kærlighed? Kærlighed til en 25 år gammel institution, som har bragt interessante læseoplevelser med sig. Læs derfor også om kærlighed til Aarhus. Kærlighed til Rio de Janeiro. Kærlighed til poledancing. Kærlighed og kys i Uniparken. Og meget meget mere. Skål i masser af champagne og god læselyst!

Trine Møller Ansv. Chefredaktør

” 5

Eline Eggers Redaktionschef

Studiemagasinet på Aarhus Universitet

delfinen_#200_final.indd 3

3 28-10-2015 18:03:24


INDHOLD

#200 | NOVEMBER

REDAKTØRTRÆF: DELFINERFARINGER - 6 DELFINENS FØDSEL - 12 EN LANGVARIG AFFÆRE MED AARHUS - 14 HYLDEST TIL NORDEN - 17 FORELSKET I EN POLESTANG - 20 FOTOSERIE: SJÆLE I FLAMMER - 24 KÆRLIGHED PÅ FILM - 30 SCORERET - 32 OM AT ELSKE SIG SELV - 34 VARME FØLELSER I DET BRASILIANSKE - 40 AUS - 42 STUDENTERRÅDET - 43

4 delfinen_#200_final.indd 4

Delfinen #200

28-10-2015 18:03:24


Studenterhus Aarhus ANSVARSHAVENDE CHEFREDAKTØR Trine Møller REDAKTIONSCHEF Eline Eggers

// November 2015

ØlEntusiasternes JDAG

LAYOUTER & BILLEDREDAKTØR Casper Blæsbjerg WEBREDAKTØR Laura Lin Dueholm SKRIBENTER Anna Eva Heilmann Anne Sophie Saugbjerg Ida Bæk Lasse Yde Hegnet Susanne Christensen Vassili Stroganov KORREKTUR Rikke Hector Degner FOTOGRAFER Justin Yang Lasse Yde Hegnet Maria Breddam Slæggerup Marie Linde Mayer Sigríður Ella Frímannsdóttir Thea Thuy Maack Eline Eggers

- med mere end 70 forskellige juleøl! i STUDENTERBAREN

5.11 kl. 12.00 - 02.00 Christian Hjelm + SIVU (UK)

ILLUSTRATIONER Susanne Christensen MAIL delfinen@sr.au.dk WEB - FACEBOOK delfinen-magasin.dk facebook.com/delfinenmagasin OPLAG 5.000 eksemplarer

6.11 kl. 20.00

TRYK Zeuner Grafik A/S ANNONCER Tom Poulsen Mobil: 28 99 23 17 tom@sr.au.dk Delfinen udgives af Studenterrådet ved Aarhus Universitet Frederik Nielsens Vej 2-4 8000 Aarhus C Delfinen redigeres af en selvstændig bladgruppe med tilknytning til Studenterrådet (SR) ved Aarhus Universitet. Meninger, der tilkendegives i bladet under andet navn end SR’s, wkan ikke tages som udtryk for SR’s opfattelse. Næste åbne redaktionsmøde er den 9. december Næste deadline for annoncer er den 13. november Næste deadline for artikler er den 15. november Studenterrådets sider er selvstændigt redigeret og layoutet

20.11 kl. 20.00 PRISER OG ÅBNINGSTIDER ER MED FORBEHOLD FOR ÆNDRINGER TJEK HJEMMESIDEN FOR FLERE KONCERTER OG ANDRE ARRANGEMENTER

WWW.STUDENTERHUSAARHUS.DK

delfinen_#200_final.indd 5

28-10-2015 18:03:25


Redaktørtræf:

INTERVIEW MED

DE GO’E GAMLE I anledningen af Delfinens 25-års jubilæum satte vi de tidligere redaktører stævne. Hvad betyder Delfinen? Hvad laver de nu? Her er fire af dem. Tekst: Trine Møller og Eline Eggers Foto: Marie Linde Mayer

6 delfinen_#200_final.indd 6

Delfinen #200

28-10-2015 18:03:26


RASMUS LUND NIELSEN Hvor lang tid stod du for Delfinen? Jeg var redaktionschef for Delfinen fra maj 2013 til maj 2014. Hvad lærte du? Jeg lærte meget, for eksempel at give konstruktiv kritik, at strukturere min tid bedre, at have ansvaret for noget, der var større end min egen lille eksamensopgave og så videre. Hvad er det mest spændende, du har lavet med Delfinen? Jeg har lavet meget, som var spændende. Det er svært at nævne én bestemt ting, for det var mere det at være tilknyttet og have ansvaret for Delfinen sådan helt overordnet, der var spændende. Det var dog af personlige grunde særligt spændende at lave interviewet med Søren Ulrik Thomsen, som jeg beundrer meget. Hvad var det hårdeste? Der var en del, der var hårdt. Delfinen var en tidsrøver, og det var et slæb at dele bladene ud. Hvis jeg skal nævne en bestemt begivenhed, som var hård, så må det være den første weekend, vi satte bladet op. Sent søndag aften mistede vi meget af det, vi havde siddet og lavet. Jeg kan ikke huske, om vi havde glemt at gemme, eller om computeren bare gik i sort? Under alle omstændigheder var vi nødt til at starte, hvor vi havde været mange timer tidligere og var først færdige klokken fire mandag morgen. Hvor tror du, Delfinen er om 25 år? Jeg tror, at Delfinen er på nettet om 25 år, men jeg håber af personlige grunde, at den også bliver trykt i et par eksemplarer, som særligt interesserede kan bladre i. Jeg tror også, eller jeg håber, at bladet vil være med til at samle universitetet, og at det vil være én af de studerendes stemmer i kampen mod det, der truer en forrygende god studietid. Hvad har du lavet efter Delfinen? Jeg har været i praktik - og så i mere praktik. Jeg var først ved forlaget

BATZER & CO i et semester, derefter ved Byens Forlag, og der er jeg blevet hængende. Det er slut på næste semester, for der skal jeg skrive speciale. Hvad er det bedste råd til nye redaktører? Jeg har ikke andre råd, end at de skal være glade og udadvendte, og at de skal forsøge at finde en stil og en rød tråd, som de kan kan stå inde for - og så skal de huske at gemme og have styr på teknikken, når de sætter bladet op.

Studiemagasinet på Aarhus Universitet

delfinen_#200_final.indd 7

Hvorfor er der brug for et blad som Delfinen? Der er altid brug for et organ - jo flere, jo bedre - hvor de studerende kan formidle det, de brænder for, og hvor de kan kritisere det, der skal kritiseres. Det er grunden til, at der er brug for et blad som Delfinen, og det er også grunden til, at der vil være brug for et blad som Delfinen i mange år frem.

7 28-10-2015 18:03:28


Interview med de go’e gamle

HELLE BRETH KLAUSEN Hvornår stod du for Delfinen? (i hvor lang tid)

Hvad er dit bedste råd til nye redaktører?

Hvorfor er der brug for et blad som Delfinen?

Jeg var redaktionschef og webansvarlig for Delfinen fra september 2012 og et år frem.

I Delfinen-regi har man som redaktør en unik mulighed for at prøve kræfter med magasingenren - og mit bedste råd er, at man skal benytte sig af den mulighed. Det er uvurderligt at have en stak veludførte „produkter“ med sig i CV-bagagen, som man kan vise til fremtidige praktiksteder og arbejdsgivere. Tro mig, det er guld værd!

Der er brug for et magasin som Delfinen, fordi det tilbyder en platform, et talerør og en kreativ legeplads for studerende på Aarhus Universitet. Her er det de studerende selv, der skriver, fotograferer og redigerer - og det er kernen i Delfinen for mig.

Hvad lærte du? Jeg lærte rigtig meget af at være tilknyttet Delfinen. Først og fremmest var det en meget lærerig øvelse i projektledelse og redaktionelt arbejde. Hvad var det mest spændende, du har lavet med Delfinen? Jeg syntes, at det helt generelt set var rigtig spændende at være med til at udvikle magasinet og præge det i en ønsket retning. Samtidig var det enormt givende at arbejde sammen med en flok engagerede og idérige frivillige, som i samspil med os redaktører fik tryllet et spændende magasin frem måned efter måned. Hvad var det hårdeste? Det hårdeste ved redaktørjobbet på Delfinen var, at man hver måned skulle få en række elementer til at gå op i en højere enhed i form af et samlet magasin. Det var indimellem noget af et puslespil - både layout- og indholdsmæssigt. Hvor tror du Delfinen er om 25 år? Jeg tror og håber først og fremmest, at Delfinen stadig eksisterer om 25 år. Dernæst tror jeg, at det forbliver et uafhængigt magasin af og for studerende. Hvad har du lavet efter Delfinen? Jeg har siden mit år som redaktør på Delfinen blandt andet været i praktik hos forlagene Trykværket og Turbine Forlaget, og i forlængelse heraf er jeg blevet eksternt tilknyttet begge forlag som redaktør. Senest har jeg redaktionelt været med fra starten på Turbine-projektet SKRIVERi, der er Danmarks første magasin for alle, der skriver. Jeg har utvivlsomt erfaringen fra Delfinen at takke for den mulighed, jeg har fået med SKRIVERi.

8 delfinen_#200_final.indd 8

Delfinen #200

28-10-2015 18:03:31


25 års jubilæum

RASMUS BACH FRANDSEN Hvornår stod du for Delfinen? (i hvor lang tid) Jeg blev ansat som chefredaktør for Delfinen i januar 2012 og redigerede bladet i halvandet år. Hvad lærte du? Som redaktør er du nødt til at have blik for både det brede perspektiv og for detaljen. Du skal have en overordnet vision for Delfinen, og du skal kunne danne dig et overblik over (og have en mening om), hvilke artikler, der er relevante for de studerende. Samtidig skal du kunne gå i dybden med artiklerne og synes, det er spændende at give konstruktiv feedback til bladets skribenter, så artiklerne bliver så skarpe, præcise og relevante som muligt. At kombinere stort overblik med en sans for detaljen vil jeg derfor sige er den største kompetence, jeg har fået gennem arbejdet med Delfinen Hvad var det mest spændende, du har lavet med Delfinen? Jeg var i efteråret 2013 i København for at lave et interview med et af mine helt store forbilleder: Jørgen Leth. Det var en stor oplevelse at møde ham og snakke med ham om både litteratur, film – men ikke mindst også cykelsport. Hvad var det hårdeste? Det er generelt hårdt at være chefredaktør for et blad, der kommunikerer til så bred en målgruppe, som Delfinen gør. Man skal hele tiden overveje relevansen af de artikler, man sætter i bladet, og orientere sig meget bredt i forhold til, hvad der sker på Universitetet. På den måde er det et tidskrævende arbejde.

Hvad har du lavet efter Delfinen?

Hvor tror du Delfinen er om 25 år? Jeg sikker på, der stadig om 25 år er brug for et magasin som Delfinen på Aarhus Universitet. Mit bedste bud er dog, at Delfinen til den tid vil være omlagt til forskellige elektroniske platforme. Jeg tror, tiden er ved at løbe fra trykte magasiner.

Hvad er dit bedste råd til nye redaktører? Undgå at blive for inspireret af, hvordan gamle redaktører har lavet Delfinen. Tænk hele tiden nyt, kreativt og innovativt, for det er tankerne ud af boksen, der får et blad som Delfinen til at ånde og leve.

Jeg blev færdiguddannet som cand. mag. i 2014. Siden da har jeg arbejdet som gymnasielærer i Aarhus med fagene dansk, historie og religion.

Studiemagasinet på Aarhus Universitet

delfinen_#200_final.indd 9

Hvorfor er der brug for et blad som Delfinen? På samme måde som Kapsejladsen gør det, er Delfinen i mine øjne ideelt set med til at binde de studerende på Aarhus Universitet sammen – med til at skabe fornemmelsen af sammenhold mellem de studerende på tværs af fakulteter.

9 28-10-2015 18:03:35


Interview med de go’e gamle

CLAUS LINDDAHL HANSEN portrætinterview med Nicolai Wammen, efter han havde holdt et foredrag for statskundskabere. Det var stort, og udfordrende, at interviewe en minister, som er så vant til at have med medier at gøre. Han kom jo der med sin ministerbil og spindoktorer, mens jeg var forholdsvis uerfaren i det journalistiske felt. Men han var meget sympatisk, så det hele spændte godt af. Som redaktør var det ganske enkelt at have ansvaret for en redaktion og et magasin. Det var virkelig givende og interessant at holde redaktionsmøder med alle på Delfinen, hvor vi bestemte indholdet af magasinet. Og så var der ikke noget bedre end at mødes til næste redaktionsmøde og se, hvad vores arbejde var blevet til. Hvad var det hårdeste? Det var nok den søndag lige inden, vi skulle aflevere magasinet til tryk. Der arbejdede vi intenst hele dagen for at få magasinet samlet, layoutet og korrekturlæst. Det første magasin vi lavede, Rasmus, min medredaktør, Bonnie, layouteren og jeg selv, blev en hård omgang. Da det var sidst på aftenen, og vi var ved at være færdige med magasinet, crashede computeren, og vi kunne ikke gendanne den sidste gemte version af magasinet, så vi er nød til at lave mange timers arbejde om. Klokken var langt over midnat, inden vi var hjemme. Og uheldigvis så lå lige de tre ud af de ni timers undervisning, vi kun havde om ugen dagen efter.

Hvornår stod du for Delfinen? (i hvor lang tid) Fra maj 2013 og et år frem Hvad lærte du? Jeg lærte enormt meget. Jeg lærte for eksempel alt det, som du ikke kan lære igennem undervisningen eller forelæsninger på universitetet. Det som du kun har en idé eller teori om,

10 delfinen_#200_final.indd 10

hvordan fungerer, men som ikke altid passer en-til-en med virkeligheden. Det var praksisorienteret. Jeg skulle ikke vide noget, jeg skulle gøre noget, og det er lærerigt. Hvad var det mest spændende, du lavede med Delfinen? Inden jeg blev redaktør, lavede jeg som frivillig skribent på Delfinen et

Hvor tror du Delfinen er om 25 år? Det er svært at sige. Et nemt svar ville være at sige, det kun er online. Jeg håber egentlig bare, at det stadig eksisterer. Men det tror jeg nu nok, det skal. Det har jo allerede holdt i 25 år, så kan det også tage 25 mere. Hvad har du lavet efter Delfinen? Efter Delfinen havde jeg et projektorienteret forløb i form af et feltstudie - studieordningens beskrivelse af det. Det vi andre bare kalder praktik. Det var også grunden til, at jeg stoppede

Delfinen #200

28-10-2015 18:03:40


på Delfinen. Praktikken foregik i PR-bureauet Related, hvor jeg havde lignende opgaver som dem, jeg havde på Delfinen. Jeg er ikke i tvivl om, at min tid hos Delfinen var med til at lande praktikstillingen. Efter praktikken begyndte jeg at skrive mit retorikspeciale, som jeg er i gang med nu. Mit emne er Mads Brüggers portrætjournalistik, så man kan sige, at min tid hos Delfinen fortsat præger mig. Hvad er dit bedste råd til nye redaktører? Det er virkelig en enestående mulighed at være redaktør på et studiemagasin og sammen med redaktionen bestemme, hvad det skal indeholde. Der er reelt set ingen ydergrænser for, hvad magasinet kan blive til. Derfor synes jeg, at kommende redaktører af magasinet, skal udnytte det, og ikke tøve med at eksperimentere og udvide grænserne for, hvad et magasin kan være. Jeg har måske fortrudt, at vi ikke var endnu mere bevidst om, at det kun var os selv, der satter grænserne for, hvad vi kunne med magasinet. Hvorfor er der brug for et blad som Delfinen? Fordi det er et studiemagasin, og ligesom alle studiemagasiner og -blade på Aarhus Universitet er det interessant og nødvendigt at dele det, der sker på de forskellige områder set fra de studerendes perspektiv. Det er et af de steder, hvor de studerendes fællesskab kommer til udtryk. Men det, som jeg mener, gør Delfinen unik, er at det er for alle studerende på hele universitetet, på tværs af fag, fakulteter, institutter og hovedområder. Alle kan blive en del af Delfinen uanset studieretning, og det gør Delfinen til et samlingspunkt for hele AU. Samtidig er det skrevet af studerende, som er fuldstændig uafhængige, og hvor der ikke er andre interesser i at dække studielivet i Aarhus.

kr. 299,95

Stakbogladen - Viden i stakkevis

Studenternes Hus Fredrik Nielsens Vej 4 8000 Aarhus C. tel 86128844 books@stakbogladen.com www.stakbogladen.dk 11

delfinen_#200_final.indd 11

28-10-2015 18:03:40


MR. DELFINEN HIMSELF TAGER OS TILBAGE TIL

MAGASINETS BEGYNDELSE

Den første chefredaktør for Delfinen, Lars Utzen Bisgaard, fortæller, hvordan magasinet blev til for 25 år siden, om den journalistiske udvikling i bladet i de to år han var chefredaktør, og hvad han lærte af sin tid på Delfinen. Delfinen er i dag Aarhus Universitets største studiemagasin, og det bliver det forhåbentlig ved med at være. Tekst: Vassili Stroganov Foto: Eline Eggers Øresvinet, den mest kendte og elskede delfinart, kan blive op til 50 år gammel. Aarhus Universitets Delfinen er blevet 25. Selvom vores “delfin” her på universitetet nu har nået en moden delfinalder, så er der på ingen måde tale om en midtlivskrise. Igennem 25 fantastiske år har Delfinen været en vigtig del af Aarhus Universitet, hvor det har fungeret som talerør for de mange studerende. Igennem 200 numre har der været mange forskellige redaktører, men der er dog kun én, der kan tage æren for at have fundet på magasinets navn, have været med til at starte bladet op, samt have været tidsskriftets første chefredaktør nogensinde, nemlig Delfinens fader og Mr. Delfinen himself - Lars Utzen Bisgaard. Lars Utzen Bisgaard, som i dag er gymnasielærer på Fredericia Amtsgymnasium, tog en snak med Delfinen, hvor han blandt andet fortalte om Delfinens begyndelse i 1990, hvor Studenterrådet havde valgt at skrotte det gamle blad Århus H, som nåede at køre fra 1980 til 1990: ”Studenterrådet ville gerne have noget mere studenterpolitik i Aarhus H-bladet og gøre op med humaniorabastionen, der skrev mærkelige artikler, der kun var egnet til en lille

12 delfinen_#200_final.indd 12

gruppe af folk på universitetet. Så da man ville tvinge Aarhus H’s redaktion til at have mere studenterpolitisk stof med, så blev redaktionen fornærmet. Netop på dette tidspunkt var jeg kommet ind på det allersidste nummer af Aarhus H, hvor jeg var med i redaktionen” fortæller Lars Utzen Bisgaard. Efter at Studenterrådet fik tilbageerobret deres blad, endte det med at det meste af redaktionen på det sidste blad af Århus H gik, bortset fra Lars Utzen Bisgaard og Anna Hansen, som i dag hedder Anna Libak og skriver for Weekendavisen. ”Så Anna og jeg er de eneste der kommer ovre fra det gamle Århus H, og vi lurer så på, om vi skal fortsætte med at lave et blad, så skal vi ligesom ændre et eller andet, og så er det op til Studenterrådet, om det er godt nok. Så vi tænkte, at vi skulle gøre et eller andet for at sørge for, at de ville være glade for vores udspil. Så det første vi gjorde var at ændre navnet fra Århus H til Delfinen og dermed starte et helt nyt magasin. Og navnet Delfinen kom simpelthen ud fra Studenterrådets logo, og det var så ligesom for at markere, at det her, det var altså både Aarhus Universitets og Studenterrådets blad,” fortæller Lars Utzen Bisgaard.

Tanken med ændringerne var, at Studenterrådet skulle synes om det og have lyst til at beholde Lars Utzen Bisgaard og Anna Liebak i redaktionen, og det var også det, der endte med at ske. ”Så besluttede Studenterrådet, at der skulle strammes op på det journalistiske arbejde i bladet, og så kom der to journaliststuderende og hjalp os og gav os en masse råd til, hvordan vi kunne gøre bladet bedre. Det var rigtig interessant, synes jeg. For eksempel gik vi over fra at have 4–spaltede sider, som så mere akademisk ud til en moderne 5-spaltet journalistisk form. Og det var her, at det hele begyndte.” Resten er historie. Lars Utzen Bisgaard var chefredaktør for Delfinen i 2 år og var med til at lave 16 numre. I løbet af de to år lærte han utrolig meget: ”Jeg lærte at skrive mere journalistisk, det at have en deadline og at arbejde typografisk,” siger Lars Utzen Bisgaard. Det journalistiske skriveri på Delfinen er nu fortsat 25 år i træk, og forhåbentlig vil det fortsætte 25 år endnu, for en delfin kan trods alt blive op til 50 år.

Delfinen #200

28-10-2015 18:03:46


Studiemagasinet p책 Aarhus Universitet

delfinen_#200_final.indd 13

13 28-10-2015 18:04:10


I <3 AARHUS

- EN KÆRLIGHEDSERKLÆRING Tekst: Anna Eva Heilmann Foto: Justin Yang

14 delfinen_#200_final.indd 14

Delfinen #200

28-10-2015 18:04:13


Det var ikke en øjeblikkelig kærlighed, Aarhus, det skal du vide, mere sådan en, der kom langsomt snigende - ligesom Letbanen. I starten var du ikke andet end Aalborgs anonyme storebror, med IKEA, Grauballemanden og en færge til Odden. Århus med Å hed du dengang, hvor jeg tog toget for at besøge min veninde i kedelige Hasle, og jeg var ikke yderligere imponeret over dine grå boligblokke og frygtindgydende Bilkaer. Men så ville skæbnen at Aarhus Universitet optog mig på et af sine studier, og efter lidt glædelig fremlejning rundt omkring, endte jeg midt i Saurons øje, på Parkkollegierne midt i uniparken. Her, i det absolutte epicenter for campus, kunne jeg for første gang rigtig glædes over dig, Aarhus. Fra min tronende altan beskuede jeg cyklende studerende, fortravlede undervisere, snottede børnehavebørn, og larmende ænder. Her kunne jeg for første gang se dig i et lidt større perspektiv, Aarhus, se at du rummer meget mere end først antaget, at jeg nok havde været lidt hurtig til at dømme dig. Men. Du er ikke en kæmpe storby, Aarhus, det skal vi lige have fået på det rene. Du har intet indviklet metrosy-

stem som London, intet overvældende menneskeklydder som New York, og din kulturscene er for velpoleret og kalkuleret til at hamle op med Berlins kreative kaos. Aarhus, du har natbussen til Gun City, hummus i Bazar Vest og Olafur Eliasson har sat en regnbue-krone på BOY. Det er skam mægtigt fint alt sammen, Aarhus, jeg ved, du gør dit allerbedste. Og tillykke med Europæisk Kulturby 2017, Aarhus, det bliver sikkert fedt, selvom jeg er bange for, at du overanstrenger dig med al den rethinking. Jeg håber ikke, at du bliver stresset, Aarhus, for jeg ved Kaptajn Bundsgaard pacer dig, pimper din havn med alt muligt biblioteks-bling og smider letbaner ind over det hele. Det er ikke, fordi det er en dårlig ting, slet ikke, men Aarhus, du skal bare vide, at jeg synes, du er god nok, som du er! Ja, en caféburger ved åen koster fire milliarder, men dén uge om sommeren, hvor man kan sidde udenfor, er det næsten pengene værd. Jeg er ikke pjattet med prisen på en lunken caffe latte, men de uhyggeligt bløde lænestole på Løves gør mig glad indeni. Jeg synes, der er lidt langt til Tangkrogen, men jeg synes, at Botanisk Have er dejlig. Det jeg prøver at sige, Aarhus,

Studiemagasinet på Aarhus Universitet

delfinen_#200_final.indd 15

er at jeg er gået hen og blevet helt lun på dig, selvom jeg ikke altid viser det. Det kan være svært at snakke om, Aarhus, for jeg er fra Nordjylland, hvor man helst holder en kølig distance til sin by, hvis man ikke ligefrem forlader den i en sky af lede og vrede. Sådan kujonagtigt om natten, og uden så meget som at efterlade et farvelbrev. Og sådan skal det ikke være med os, Aarhus, det skal det bare ikke. Jeg har været doven, Aarhus, men ikke mere! For så var det, at jeg begyndte på mit kandidatstudie, Aarhus, en stor international én af slagsen, hvor jeg som aarhusianer tilhører minoriteten. Faktisk er vi kun seks ud af 80, der på forhånd kendte Klubben, Ris-Ras og Letbanen. Jeg har lige fået 73 nye venner, Aarhus, som ikke endnu har opdaget hvor dejlig du er. Det er min mission at sørge for, at de kommer til det. Fra 37 forskellige lande kommer de, mine medstuderende, og for dem er du en ret eksotisk omgang, Aarhus. Det vigtigste har været at beklæde dem alle med cykler, for selv om du spiller lidt kostbar med den bakke dér, Aarhus, elsker du dine cyklister, det gør du. Flittigt cykler de rundt,

15 28-10-2015 18:04:16


Aarhus, og opdager dig, rapporterer tilbage med forbløffelse, forvirring og forundring. Og nej, du er jo ikke kæmpe, det har vi snakket om, men du er den største jyske landsby, jeg kender, og du har Risskov, Moesgaard og skulpturer ved vandet, du har Danmarks skønneste campus, de billigste fredagsbarer og Mejlgade for Mangfoldighed. “Is it always this...rainy?” skulle jeg spørge fra en af mine medstuderende, Aarhus, jeg føler mig inhabil til at svare. Det viser sig, at du er en smule koldere end både Filippinerne og Brasilien, Aarhus, og det er selvfølgelig ærgerligt, men jeg er til gengæld sikker på, der ikke er Aarhus Festuge i Manila. Og hvem har brug for sol og varme, når det gælder nattelivet, anyways, Aarhus? Du med dine barer, klubber og vinstuer, dine knejper, pubs og Kurts Mor. Dit øl flyder så dygtigt, Aarhus, at man helt glemmer de

16 delfinen_#200_final.indd 16

astronomiske priser. Et rent Valhalla er du, Aarhus, et glas mjød mere, tak! “Is this hell?” råber en af de internationale fra toppen af et Jägermeister-indsmurt bord. “No” råber jeg tilbage, “this is Heidi’s”. Hvem har brug for Burning Man, når man har Northside? Hvem har brug for Copacabana, når man har den Permanente? Hvem har brug for Shinkansen, når man næsten har en letbane? Ikke mig! Dit navn er måske ikke the danish word for progress, men du er smilets by, Aarhus, også på de våde novemberdage. Det er måske ikke så spændende mere, Aarhus, det her forhold, ingen store overraskelser, knap så store udsving. Men, Aarhus, vi er også kommet videre end den første blinde forelskelse og har fået etableret os en god længerevarende kærlighed. Nu venter jeg bare på Letbanen.

Delfinen #200

28-10-2015 18:04:21


KÆRLIGHED TIL N   ORDEN Vikingerne kommer! Der er dømt broderlig og søsterlig kærlighed mellem de skandinaviske lande på Moesgaard fra d. 13 til den 15. november. I samarbejde med Folkeuniversitetet er vi alle inviteret indenfor i kulden til en ægte nordisk folkefest. Tekst: Eline Eggers Foto: Sigríður Ella Frímannsdóttir, iStock

Når Moesgaard åbner dørene i midten af november til et sammensurium af nordiske herligheder, bliver der både underholdt og oplyst. Folkeuniversitetet der står bag arrangementet mener, at det er vigtigt at oplyse om den fælles nordiske kulturarv, som forener os med vores naboer mod nord. De skriver på deres hjemmeside, ”Folkeuniversitetet åbner dørene for et sansemættet festivalprogram, hvor du efter lukketid kan se, føle, høre og opleve Norden.” Hele sanseapparatet er tilsat en god omgang kærlighed til det kolde nord, og krydret med oplysning fra en bred palet af forskere.

sproget til gåsehud. Eivør Pálsdóttir er født på Færøerne og havde allerede som 12-årig korerfaring. Som 17-årig udgav hun sit første album ”Eivør Pálsdóttir” og placerede sig om færøsk balladesanger. Numrene er skre-

vet af forskellige færøske forfattere og rammer en blanding af melankoli og jazzet akustisk guitar. Albummet betoner så afgjort en endeløs kærlighed til det nordiske og i særdeleshed det færøske liv. Sidst på albummet synger

NORDISKE LYDBILLEDER Fredag aften, efter Moesgaard har åbnet dørene og lukket diverse nordiske entusiaster ind i de hellige haller i Højbjerg, spiller Eivør. Hun er færing. Hun laver kvantespring på oktavskalaen. Og så omdanner hun kærlighed til Norden, til fjeldet, til marken, til

Studiemagasinet på Aarhus Universitet

delfinen_#200_final.indd 17

17 28-10-2015 18:04:24


Kærlighed til  Norden

Eivør et par dansksprogede sange, for hun er flydende på dansk også, samt islandsk og færøsk. Eivør har siden udgivet ti albums, og modtaget en del færøske og danske priser også. Hendes enorme stemme danner detaljerede lydbilleder af dybe kolde søer, høje bakkedrag, snedækkede fjelde og græsgumlende får. Fredag kommer Eivør til Nordiske Nätter og viser os, hvor det nordiske skab skal stå.

TILLID = KÆRLIGHED Især lørdag vil der være ekstra fokus på lykke, tillid og oldtidssamfundet. Men hvordan hænger tillid og vikinger sammen? Lektor og Ph.d. i lykkeforskning, Christian Bjørnskov, har undersøgt sammenhængen. Han har kigget dybt og længe i historiebøgerne for at finde ud af, hvorfor vi i Norden har så sunde økonomiske forhold. Det hænger sammen med tillid.

18 delfinen_#200_final.indd 18

»Én af de vigtigste grunde til, at Norden er blevet så rigt i en kold, ufrugtbar udkant af verden er, at vi har et højere tillidsniveau end praktisk talt alle andre områder af verden,« udtaler Christian Bjørnskov til videnskab.dk. Han har længe forsket i tillid mellem mennesker, og hvordan det at holde aftaler kan få samfundet til at glide. Vikingerne havde stor tillid til hinanden, når de skulle få store flåder af skibe til at samarbejde om et bestemt mål. »Vikingerne handler i flere hundreder år på de her ekstremt lange afstande. Det kræver en høj grad af tillid til, at man er ærlig og opfører sig ordentligt. Det kan selvfølgelig være, at de havde nogle grimme sanktioner, når det gik galt, for det var et meget voldeligt samfund på alle områder, men uanset hvad, havde de en meget høj grad af tillid.” Som Bjørnskov mener, så er det meget muligt, at der ikke var kærlighed og flower-power blandt de benhårde vikinger, men der

var en forståelse af at få tingene til at fungere, et fælles mål og kærlighed til eventyret i nye lande.

KÆRLIGHED TIL MJØD OG SVIN Selvfølgelig skal der mjød til til en aften i selskab med vikinger. Ifølge gammel asatro er mjød gudernes drik, og stammer fra Kvasers afhuggede hoved, som jætten Suttung bryggede videre på med sejdmagi. En dag bestemte Odin, at aserne også skulle prøve den magiske drik. Han drak det hele og transporterede miksturen hjem iført sin fugleham. Lige inde over muren var han nødt til at ørle det hele op for at kunne ryste de vrede jætter af sig. Aserne formåede at samle det i en tønde, men troede så, at den var gået tabt i processen. Derfor fik tønden lov at stå i en rum tid, indtil en af aserne fik smagt på indholdet ved en fejl. Og dermed opstod den særlige og magiske skjaldemjød. Ifølge sagnet gav den både

Delfinen #200

28-10-2015 18:04:24


25 års jubilæum

Eivør

fortrinlige digteriske og lyriske evner og et usandsynligt godt humør. Nutidens mjødeksperter er også at finde til

Nordiske Nätter. De kan guide dig i de mange varianter, der findes af mjød, for det er ikke bare gæret honningvin. Mjød består af tre hovedingredienser: Honning, gær og vand, men der findes også forskellige varianter af trekløveret. Prøv med et strejf af mandel. Eller en smule ingefær. Vikingerne drak, for det meste, mjød ved festlige lejligheder, og når betydningsfulde vikinger kom til landsbyen. Der er ingen tvivl om, at den nordiske glæde ved samværet også er dybt forankret i os i dag. Vikingerne fejrede omkring december måned ”jól” som betyder ”vende.” Her holdt de ædeorgier, hvor ingen gik sultne eller tørstige i seng. De nordiske mjødbryggere kreerede til højtiden en særlig stærk julemjød med ekstra malt. Den ligger ikke langt fra vore dages stærke juleøl i alkoholprocenter. Svinet står som en central del af de oldnordiske jól-gilder. I Valhalla var svinet det allerhelligste, og det der brødfødte guderne. Så selvfølgelig var flæskestegen det vigtigste for vikingerne. Oksestegen spiste de først, når de havde slikket det fuldfede svine-

Studiemagasinet på Aarhus Universitet

delfinen_#200_final.indd 19

fedt af fingrene og kun knogler lå tilbage. I asatroen kunne den hellige gris Særimmer komme til live igen efter måltidet og for evigt forsørge de sultne aser. Grisen var en vigtig del af vikingernes kost. Den er næsten altædende og kan tilpasse sig mange forskellige forhold i det kolde Nord. Nordiske Nätter åbner mjødbaren fredag, og holder den åbent til søndag. For hvad er en festival uden en lille én engang imellem?

KÆRLIGHED TIL DE STUDERENDE Folkeuniversitet smækker altså en nordisk vikingefest op på Moesgaard. Og det bliver bestemt ikke kedeligt. Om du er mest til kædedans, stærke drikke, tillidsfulde vikingeskikkelser eller færøske folketoner. Moneterne behøver du heller ikke kaste mange af. En endagsbillet er 125 af de stærke for studerende. Og 175 for det arbejdende folk.

19 28-10-2015 18:04:25


PASSIONEN HÆNGER PÅ HOVEDET FRA EN POLESTANG

Kærlighed er mange ting og behøver ikke at være hengivenhed til et andet menneske. Kærlighed kan også være dedikation til dans. Showgirl ‘Angel Snowdrop’ aka odontologistuderende Thea Thuy Maack elsker poledance. Den 21-årige unge kvinde har dyrket sporten siden juni 2013 og skal deltage i DM i poledance d. 21. november i København. Her er historien om en pige med en kæmpe passion og om en sportsgren i udvikling. Tekst: Anne Sophie Saugbjerg Foto: Thea Thuy Maack Thea er en rigtig sød pige. Hun er smilende, mild af natur, pligtopfyldende, og så er hun sindssyg hardcore til poledance. ”Jeg overrasker tit folk med, at jeg går til poledance, da jeg måske ikke ligefrem virker som den vildeste festabe, der er med på den værste,” griner Thea. Selvom hun kun har gået til poledance i lidt over to år, har hun kvalificeret sig til DM igennem et klubmesterskab, som hun vandt tidligere på året. Men hvordan begyndte det hele? ”Jeg opdagede sporten i 2.g, hvor vi i AT-forløbet arbejdede med idræt, dans og musik. Min gruppes underemne var poledance, hvor vi undersøgte folks holdning til sporten. Vi blev faktisk overraskede over, hvor populær sporten var som motionsform. Vi fandt også ud af, at der findes flere former for poledance f.eks. poleart, som minder om ballet, polefitness, hvor målet er at udfordre sig selv fysisk og opbygge muskelmasse, og

20 delfinen_#200_final.indd 20

sidst men ikke mindst, er der stripper-pole, som har et mere sensuelt og erotisk udtryk,” fortæller Thea med det lændelange hår og det energiske blik. For hende findes der ikke forkerte stilarter i pole, kun forkerte opfattelser af sporten. ”Den klassiske fordom om poledance som værende ‘noget vulgært’, er ofte baseret på uvidenhed. Folk er ikke oplyste om, at sporten er andet end snuskede stripklubber og letpåklædte kvinder. Overraskende nok ved mange ikke, at grunden til at man kun har hotpants og sports-BH på til træning, er fordi huden aktivt klæber sig til polen. Tøj kan ikke hænge fast, man glider og har stor risiko for at styrte ned og komme alvorligt til skade, hvis man træner i almindeligt fitnesstøj.” Det er dog ikke helt ved siden af, når poledance associeres med erotisk underholdning. Ifølge Sheila Kelley, skuespiller, danser og opfinder af The S-factor, som er et erotisk dansekon-

cept for kvinder, kan vestlig poledance dateres til 1920’ernes amerikanske sideshows. De kvindelige artister, hoochie coochie-danserne, begyndte at bruge cirkusteltenes midterpæl som polestang. Dansestilen udviklede sig, og i 1950’erne blev poledance et led i burlesquescenen. Den første performance, der blev optaget, var i 1968 af danseren Belle Jangles fra stripklubben Mugwump i Oregon. Sheila Kelley giver dog 1980’erne æren for dansens popularitet, fordi stripklubber i dette årti for alvor skød frem i USA og Canada, og i 1994 åbnede Fawnia Dietrich det første poledance træningscenter i Canada.

PASSIONEN Der er dog langt fra stripklub til Ipole i Århus, hvor en stor del af Theas fritid går med at øve tricks og danserutiner. Polestudiet gemmer sig på Frederiksgade mellem Sherlock Holmes

Delfinen #200

28-10-2015 18:04:26


og Rema 1000, men da jeg opsøger centret, er jeg næsten stensikker på at være gået forkert. Kun et skilt over en trappeopgang i FO-byens gårdområde, forsikrer mig om, at jeg er på rette vej. En småmørk trappeopgang vel at mærke. Som minder mig om alt andet end poledance og træning. Er jeg alligevel gået forkert? Jeg fortsætter op ad trappen. Jeg kan ligeså godt udforske området nu, jeg er her. Bedst som jeg tror, at jeg er gået forgæves, ankommer jeg til et lyst træningscenter på tredje etage. Der er tretten poles nede i træningssalen, og en spejlvæg fra gulv til loft pryder salens ene ende. Træningssalen tilstødes af et loungeområde med sorte lædersofaer, hvor en gruppe piger hænger ud inden træningen starter. Væggene er udsmykket med fotos fra klubaftener, navne på forskellige poletricks og motiverende træningsudsagn såsom “you don’t have to be great to start, but you have to start to be great”. I receptionen ligger informationer om polestudiets Facebookside samt en opfordring til at melde sig ind i gruppen. Ved siden af omklædningsrummet kan man snuppe læsestof fra bunken af tidsskrifter, og på en hylde ovenover kan man tage sig en kop kaffe eller te med dertilhørende Mariekiks mod betaling. Var det ikke for musikken og den høje bas nede fra træningssalen, hvor pigerne nu varmer op, så kunne loungeområdet godt minde lidt om en dagligstue. Her er i hvert fald hyggeligt, og jeg føler mig velkommen. ”Efter at have undersøgt sporten i mit AT-forløb var jeg blevet nysgerrig og blev nødt til at prøve sporten selv. Jeg bookede mig på en ‘prøvetime’, hvor jeg blev fuldstændig hooked. Samme dag meldte jeg mig ind,” smiler Thea, som har en fortid som spring- og rytmisk gymnast. Da hun blev nitten, udskiftede hun gymnastikken med pole, men gymnastikken har været ekstrem gavnlig for hendes nuværende træning. ”Gymnastik har haft en rigtig positiv effekt, da jeg både har opbygget muskler og smidighed. Jeg har trænet min håndstand såvel som min balance, hvilket har givet mig en god kropskontrol, som er uundværlig inden for poledance. Det har også

givet rytmesans og en god føling med musik, som også er vigtigt, når man sætter et poleshow sammen og skal optræde.” Thea vil anbefale alle, som har mod på at blive fysisk udfordret, at afprøve pole. ”Poledance er en måde at udtrykke og udfolde sig på fysisk. Det er en sport, som gør dig mere kropsbevidst, smidig og stærk, så du føler dig selvsikker og glad for din krop, som den nu engang er skabt.”

ET MASKULINT UDTRYK Ipole i Aarhus er kun for piger, men mandlige dansere verden over er ved at indtage den professionelle polescene. Jeg er nysgerrig på Theas syn på emnet og spørger om hendes holdning til mandlige poledansere. ”Jeg synes, det er fedt når mænd dyrker poledance. Jeg så gerne at flere

Studiemagasinet på Aarhus Universitet

delfinen_#200_final.indd 21

mænd begyndte, så det blev mere udbredt og accepteret for mænd at gå til sporten. Poledance behøver ikke at være feminint, og der er mange eksempler på mandlig poledance, hvor maskulinitet og styrke er i fokus. Lidt som et mix mellem gymnastik og parkour blandet med pole.” At pole ikke behøver at være feminint, vidner den indiske sportsgren mallakhamb om. Denne er et af de tidligste eksempler på polesport og kan dateres til år 1135 e.kr. Sporten var traditionelt en støttedisciplin for wrestlere, som styrkede muskler, greb, smidighed og udholdenhed gennem akrobatik på en to meter høj træpæl. Nu er disciplinen blevet anerkendt som en selvstændig sport, og siden 1958 har der været indiske mesterskaber i mallakhamb. Modsat poledance anses mallakhamb som meget maskulint, selvom visse greb er meget ens i begge sportsgrene; En

21 28-10-2015 18:04:26


Passionen hænger på hovedet fra en polestang

back leg grip i mallakhamb har eksempelvis en del tilfælles med tricket brass monkey i pole. Et andet fællestræk er, at begge discipliner udgør en niche i sportsverdenen. Jeg spørger Thea, hvad hun tror, fremtiden er for pole, og jeg drister mig til at mumle noget med ‘olympisk disciplin’. ”Man kan aldrig vide. Men jeg kan kun håbe på, at det engang vil blive accepteret som en olympisk disciplin, da jeg ser poledance på højde med enhver anden form for redskabsgymnastik.”

INSPIRATIONEN Ligesom så mange andre fænomener lever poledance i bedste velgående på de sociale medier. Med få klik fandt jeg hobevis af fotos af poledansere, som udøver tricks, der kræver så meget smidighed, at jeg næsten mistænker deres rygsøjler for at være lavet af gummi. Thea følger flere professionelle poledansere via Facebook for at hente inspiration. Den poledanser hun ser mest op til, er russiske Anastasia Skukhtorova. ”Hun er min absolut yndlingspoledanser. Hun er så elegant og smuk at se på. Jeg fik taget et billede sammen med hende til en poleworkshop, hvor vi lavede tricket russian split på den samme pole. Det var et stort øjeblik. Hun dyrker poleart, og jeg er meget fascineret af hendes udtryksform. Hun er min største inspiration, og hun var den første poledanser,

jeg så en video af. Hvis man søger på Anastasia Skukhtorova Hallelujah på youtube, kan man se en af de smukke videoer, hun har lagt op.”

AMBITIONERNE OG FREMTIDEN Selvom Thea hænger på hovedet i sin fritid, så har hun begge ben plantet på jorden, og hun virker mere spændt end nervøs, da jeg spørger ind til det forestående Danmarksmesterskab. ”Jeg elsker at danse og performe, derfor glæder jeg mig mest til at vise mit show for publikum og til at få mine færdigheder bedømt. Jeg har lagt mange kræfter og tid i mit show, så det er fedt at kunne fremvise min udvikling og de tricks, jeg har lært. Jeg udtrykker altid en historie igennem dansen, og den glæder jeg mig til at fortælle.” Men er der ikke noget, du er lidt nervøs for? ”Selvfølgelig er der det,” ræsonnerer Thea. ”Men det gælder mest det praktiske. Eksempelvis hvor høje de to poles er, og hvor langt der er imellem dem. Det kan godt gøre mig lidt nervøs og bekymret, da få ændringer af scenen betyder meget, når man har trænet efter bestemte opmålinger.” Har du så også fremtidsplaner om en professionel polekarriere? ”Jeg har selvfølgelig et ønske om at blive bedre og at dygtiggøre mig inden for sporten. Hvad fremtiden bringer, må tiden vise. Men indtil videre dyrker jeg sporten, fordi jeg synes, det er sjovt. Jeg drømmer naturligvis om

at optræde endnu mere og at komme til udlandet og performe på et tidspunkt. Men det må blive efter studiet. Poledance er en del af min hverdag og min livsstil, så det skal selvfølgelig kunne passe ind i mit liv som studerende. Det kan godt være lidt svært, og det kræver en del strukturering at få det hele til at passe sammen, så nogle gange må man prioritere hårdt, men hvor der er en vilje, er der en vej.” Fordi vi er ved det studierelaterede, kan jeg ikke dy mig for at spørge, hvor på AU hun synes, at det kunne være sjovest, hvis der var et polestudie? ”Hehe. Det må nok være på tandlægeskolens venteværelse, så folk havde noget at lave, mens de ventede.” Mit interview med Thea er ved at være til ende, men jeg kommer med ét i tanke om et spørgsmål, der er så oplagt, at jeg bliver flov over ikke at have stillet det tidligere. Hvorfor elsker du egentlig poledance? ”Jeg føler mig fri som en fugl, når jeg poledanser. Jeg føler, at jeg kan udtrykke så mange ting igennem den sport. Jeg har optrådt et par gange, hvor tilskuere har fortalt mig, at jeg berørte dem med mit show. Så meget at de fik tårer i øjnene. Det er virkelig imponerende, hvordan man kan sætte følelser i gang hos andre gennem sin passion. Kunstnere berører andre med billeder eller sang, jeg gør det med poledance.”

Følg Thea og hendes poleudviklng her: Instagram: @angel_snowdrop Facebook: www.facebook.com/poledance.angelsnowdrop Youtube: Angel Snowdrop Kan du ikke forestille dig mallakhamb? Få syn for sagen igennem denne vintage ‘oplysningsvideo’ om sporten her: https://www.youtube.com/watch?v=EICkwimL3AI Nysgerrig på S-factor? Find Sheila Kelley her: http://www.sfactor.com/sheilakelley/

22 delfinen_#200_final.indd 22

Delfinen #200

28-10-2015 18:04:27


25 års jubilæum

GRIB MULIGHEDEN!

ANS ØGN 1. a INGS pril F 201 RIST 6

Tag din kandidatuddannelse i

KINA

Vælg blandt syv spændende kandidatuddannelser ved det dansk-kinesiske universitetscenter Sino-Danish Center i Beijing: • • • • • • •

Water and Environment Neuroscience and Neuroimaging Innovation Management Public Management and Social Development Omics Nanoscience and Technology Chemical and Biochemical Engineering

KONTAKT OS FOR NÆRMERE INFORMATION: contact@sinodanishcenter.dk Hjemmeside: www.sinodanishcenter.com

www.sinodanishcenter.com

FØLG OS PÅ: Alle uddannelserne er udarbejdet af et af de danske universiteter og University of Chinese Academy of Sciences i Beijing.

AU

delfinen_#200_final.indd 23

AARHUS UNIVERSITY

www.facebook.com/sinodanishcenter www.instagram.com/sinodanishcenter

Studiemagasinet på Aarhus Universitet

23 28-10-2015 18:04:27


SJÆLE I

Foto: Maria Breddam Slæggerup

24 delfinen_#200_final.indd 24

FLAMMER

Delfinen #200

28-10-2015 18:04:29


Studiemagasinet p책 Aarhus Universitet

delfinen_#200_final.indd 25

25 28-10-2015 18:04:30


sjĂŚle i flammer

26 delfinen_#200_final.indd 26

Delfinen #200

28-10-2015 18:04:32


25 års jubilæum

Studiemagasinet på Aarhus Universitet

delfinen_#200_final.indd 27

27 28-10-2015 18:04:33


sjĂŚle i flammer

28 delfinen_#200_final.indd 28

Delfinen #200

28-10-2015 18:04:35


25 års jubilæum

Studiemagasinet på Aarhus Universitet

delfinen_#200_final.indd 29

29 28-10-2015 18:04:36


K   ÆRLIGHEDENS MA – EN HYLDEST TIL KÆRLIGHED PÅ FILM

Jeg elsker film. Med årene er jeg blevet lidt af en filmnørd. Intet føles bedre end at slænge sig i røde bløde biografsæder, og for en stund slippe væk fra dagligdagens krav og problematikker. Eller glæden over at putte sig i varmen under dynen med en DVD og gemme sig for rusken og regnen udenfor. Især kærligheden kan man varme sine blåfrosne fingre på, og hvis den ikke lige er tilstede i eget liv, kan den heldigvis gives i rigelige doser via film. Her kommer min personlige favoritliste med film, der hver især skildrer kærlighed på sin egen unikke og rørende måde. Tekst: Trine Møller Foto: Leo Hidalgo, Flickr

MENNESKEJAGT (1959) Reklamemanden Roger O. Thornhill bliver ved en tilfældighed forvekslet med en anden. Dette bliver starten på en lang flugt fra nogle skumle skurke, som for alt i verden vil så ham ihjel. Verdens, til alle tider, smukkeste mand Cary Grant, som for en sidebemærkning var smuk helt til sit 82 år, leverer den pragtfulde hovedrollepræstation med charme, varme, humor og kæk arrogance.Tilsæt smuk kompliceret blondine i skikkelse af Eva Marie Saint og nogle af filmhistoriens bedste actionscener ; flyet med sprøjtemidler, der angriber Thornhill på en mark og jagten hen over præsidentansigterne på Mount Rushmore, og du har en af filmmesteren Alfred Hitchcocks bedste film. Og det siger ikke så lidt, skulle jeg hilse og sige. Omend der nærmere er tale om en sofistikeret

30 delfinen_#200_final.indd 30

actionfilm(ej sammenlignelig med vore dages Fast and Furios stressfilmsgejl) end en decideret kærlighedsfilm, er romancen mellem Grant og Saint et mesterligt studie i den romantiske sadist Hitchcocks opstillen af forhindringer for kærligheden. En helt igennem charmerende og kvik film. En ægte klassiker, som bør ses.

MINE AFTENER I PARADIS(1988) Italienske Guiseppe Tornatores mesterværk er en kærlighedserklæring til film og en hyldest til tiden før fjernsynet, hvor biografen var et langt hyppigere besøgt sted. Det meste af filmen foregår ligeledes i biografens mørke og skildrer venskabet mellem en dreng og filmoperatøren Alfredo. Alfredo mister under en brand næsten synet, men ved hjælp af drengens

hjælp, formår han stadig at passe sit job. Drengen bliver som voksen filmskaber, og filmen er ligeledes et tilbageblik på hans barndomsår i 1950’erne i en siciliansk landsby. Filmen har selvbiografiske undertoner, og skildrer Tornatores opvækst med film, som han fik ind med modermælken, og som berigede hans tidlige år. Filmen er en hyldest til venskabet, filmens verden og til mindet om en lykkelig barndom. Den er varm, rolig og humoristisk, og skildrer på fineste vis den smukke venskabelige kærlighed mellem to generationer.

LOST IN TRANSLATION (2003) Lost in Translation beskæftiger sig med tematikker som ensomhed, fremmedgørelse og storbyens anonymitet. Hvis du nogensinde har følt dig

Delfinen #200

28-10-2015 18:04:37


MANGE ANSIGTER

alene i verden, vil du kunne relatere til denne film. Den fallerede filmstjerne Bob er i Tokyo for at skyde en reklame. Unge Charlotte er der med sin mand, som er fotograf og har alt for travlt til hende. To ensomme amerikanere på samme sjælløse luksushotel. De møder hinanden og udvikler en fin relation, hvor de sammen oplever den fremmedartede storby, og i hinanden finder noget forståelse og omsorg. Der er tale om kærlighed mellem to mennesker, men ikke en seksuel kærlighed. Istedet skildres en smuk gensidig tiltrækning og en platonisk relation. Det er en rolig film, hvor blikke og stilfærdig mimik og gestik siger mere end tusind ord. I en mindeværdig scene ligger de begge fuldt påklædte i en seng og kigger op i loftet. Bob stryger blidt Charlotte over hendes bare fødder. I denne berøring

ligger langt mere kærlighed og erotik end i selv de vildeste sexscener.

NOTTING HILL (1990) Notting Hill har alle de elementer en god kærlighedsfilm skal have. William har en meget lidt succesfuld boghandel i London, som sælger noget så smalt som rejselitteratur. Anna Scott er en succesfuld amerikansk skuespillerinde med hele verden for sine fødder. Dreng og pige mødes og sød musik opstår. Dog er det ikke helt så enkelt. Hovedpersonerne kommer fra to verdener. Kan disse forenes? Mikset med det skønneste soundtrack med udødelige kærlighedsnumre som All Greens ”How can you mend a broken heart” og Elvis Castellos ”She”, et helt katalog af charmerende skæve birollepersonligheder som Williams

Studiemagasinet på Aarhus Universitet

delfinen_#200_final.indd 31

uheldige søster og hans uskønne, opmærksomhedssøgende roomie Spike og sidst men ikke mindst London som den smukkeste location, udgør dette en komplet og helt igennem charmerende kærlighedsfilm. Prikken over i’et er Hugh Grants britiske charme og accent i rollen som William overfor altid smukke Julia Roberts.

31 28-10-2015 18:04:37


RISOTTO EN RIGTIG SCORERET

Tekst & foto: Lasse Yde Hegnet Risotto er en italiensk ret, der er ”opfundet” i Milano. Milano var i middelalderen i perioder under spansk kontrol, og risottoen udvikledes med inspiration fra den spanske paella. Ris blev en meget vigtig del af kosten i Italien, og i Milano blev risene blandet med slow-cooking principper og forskellige krydderier (safran eksempelvis), og til sidst udvikledes ”Risotto alla Milanese”. Denne risotto var med oksekød og hvidvin. Siden er der kommet forskellige variationer af risottoen. Den viste udgave er en simpel studenterudgave uden nogle fancy ingredienser. Når

man kan mestre denne simple udgave er det nemt at freestyle over grundprincipperne og bruge, hvad man har liggende. Risotto kan laves med æbler, blåbær, hindbær, asparges, gedeost, blæksprutter eller muslinger som hovedingrediens, ligesom det er en ret, der er nem at peppe op med små ting, eksempelvis kan man bruge gorgonzola sammen med parmesanosten. Når du laver risottoen, viser du mest af alt, at du kan finde ud af at lave en, på overfladen, simpel ret, der smager rigtig godt. Men mest af alt demonstrerer du, at du kan dedikere dig til at lave mad. Det er en slow-

food ret, der kræver tid og opmærksomhed for at blive god. Når du laver risottoen, skal du nemlig hele tiden være ”over” den, og passe den. Rører du ikke i den hele tiden, brænder du den på, og den kommer til at smage dårligt. Tilsætter du ikke nok vand, bliver risene hårde og trælse at spise. Laver du en risotto til din date, viser du, at du er villig til at bruge tid for at forkæle hende/ham, og når du nu kan dedikere dig til at lave maden grundigt, tænk så lige på, hvad du ellers kunne dedikere dig til og være grundig med!

Det skal du bruge: • 250-300 g risottoris • 1 løg • 2 fed hvidløg • 1 peberfrugt (frit farvevalg) • 100 g skiveskåret champignon • 1 liter grøntsagsbouillon • Salt • Peber • Cayennepeber • Oregano • Olivenolie • Basilikum • Parmesanost • 1 date Først bringer du bouillon-vandet i kog og varmer olien i en anden gryde. Imens skærer du løg og hvidløg i tern. Når olien er varm, svitser du løg og hvidløg. Imens skærer du peberfrugten i tern. Når løg og hvidløg er gennemsigtige, tilsætter du peberfrugt og champignon. Lad det stege nogle minutter. Tilsæt ris i små portioner og lad det blive svitset et minuts tid. Øs bouillon over ris og grøntsager i små portioner. Det er meget vigtigt, at du ikke hælder alt vandet over på en gang! Tilsæt mere bouillon, når risen har suget det, du lige har hældt op.

32 delfinen_#200_final.indd 32

Herfra skal du blive ved med at røre i risottoen, så den ikke brænder fast i bunden, og for at vandet bliver fordelt til alle risene. Bliv ved til risene er kogte. Løber du tør for bouillon, må du lave mere. Når risene næsten er færdigkogt skal du hælde parmesanost i. Det giver retten sin cremede konsistens, og får den til at hænge bedre sammen. Bliv ved med at røre rundt til konsistensen føles rigtig (det kan du også smage dig til). Når retten næsten er færdig, smager du til med salt, peber, cayennepeber, oregano og basilikum. Husk at servere den med et glimt i øjet og stearinlys på bordet!

Delfinen #200

28-10-2015 18:04:42

MADM_


Fremtidsforsker?

Hvad vil du være, når du bliver cand.mag. i filosofi og historie?

Direktionssekretær? Tekstforfatter?

Se muligheder

Magistrenes A-kasse og Dansk Magisterforening, MA/DM, hjælper dig med at se muligheder. Og vi gør værdien af dine kompetencer synlige, så arbejdsgivere kan se muligheder i dig. Et medlemskab i MA/DM giver dig også adgang til en lang række faglige og kontante fordele, som giver dig større viden og store besparelser. Et studiemedlemskab koster kr. 22,- pr. md. Meld dig ind på candportalen.dk

MADM_ann_tekst_RUSblad_A4.indd 1 delfinen_#200_final.indd 33

12/06/15 10:08 28-10-2015 18:04:43


PLADS TIL AT ELSKE MIG

At værdsætte sig selv, ligefrem elske sig selv, er helt fundamentalt for vores livskvalitet. Men det er ikke en egenskab, vi er født med. Det er noget, vi lærer gennem den ros og anerkendelse, vi får fra andre. Så når den mangler, føler mange ofte, at de skal præstere til perfektion for at blive elsket og at kunne elske sig selv. Tekst & illustrationer: Susanne Christensen Vækkeuret ringer. Ayo Fjelbro Steffensen gemmer sig i sin seng. ”Jeg har ikke lyst til at stå op,” tænker hun, som de fleste andre dage. ”Jeg har ikke lyst til at skulle ud i verden.” Hun kan godt ignorere vækkeuret et stykke tid uden, at det gør noget. Det går ikke at skulle op og i gang med at påklistre facaden. Ren, pæn, ordentlig at se på. Hun ligger helt fladt på maven. Høflig, selskabelig, dygtig i skolen. ”Jeg har ikke lyst til mit liv,” tænker Ayo. ”Jeg har ikke lyst til at skulle præstere og snakke med andre.” Så begynder tankerne: Jeg er ikke god nok. Jeg kan ikke engang komme ud af min seng. Hvor er det pinligt. Der er jo ikke noget fysisk i vejen med

34 delfinen_#200_final.indd 34

mig. Jeg er bare doven. Totalt uduelig. Hvis jeg ikke engang kan komme ud af min seng og ud af min dør, så kan jeg da ingenting. Men hun bliver liggende. Og tankerne fortsætter hele dagen. Det er ren rutine. Langt de fleste kan nikke genkendende til denne følelse af manglende livslyst, ikke at slå til, den indre kritiker, der tager styringen. Dårligt selvværd. Ifølge en undersøgelse, som analyseinstituttet Cormark har foretaget for Psykiatrifonden, lider hver femte dansker under dårligt selvværd.

Selvværdet er den måde, hvorpå vi tænker om os selv, og de følelser det udløser. Selv om det normalt svinger op og ned igennem hele livet, er det vigtigt for den psykiske trivsel, at man har en positiv selvopfattelse. Et dårligt selvværd kan føre til stress, depression, misbrug, angst og i yderste tilfælde selvmord. Men et højt selvværd er langt fra noget, man er født med. Det er noget, man udvikler i barndommen, når man møder anerkendelse fra forældre og andre voksne, der skal drage omsorg. Det giver en oplevelse af at

Kunsten ved kærlighed er at elske det, som man ville ønske var anderledes. - Kærlighedsterapeut Connie Kragelund

Delfinen #200

28-10-2015 18:04:45


være elsket og ønsket. Det ved kærlighedsterapeut Connie Kragelund. ”Vi har et medfødt behov for dette,” oplyser hun. ”Jo mere vi er blevet set, hørt og forstået, desto mere kan vi elske os selv. Det kræver dog, at disse voksne kan acceptere de negative sider og følelser.”

FANGET AF PIGEFNIDDER OG FORVENTNINGER ”Elsker jeg mig selv? Nej, ikke rigtigt,” siger Ayo. Det kan umiddelbart godt være svært at tro på hendes udsagn. Udefra ligner Ayo arketypen på en af de superstudenter, der engang imellem dukker op i medierne. Hun har langt, blond hår, tjekket tøj og et karakterblad fuld af 10- og 12-taller. Men hun smiler. Ayo smiler, uanset om hun er glad eller trist eller vred eller misundelig. Så ingen kan se, hvordan hun i virkeligheden har det. ”Jeg har en masse negative billeder af mig selv. Dem bruger jeg til at forberede mig selv på, hvad andre måske synes er negativt ved mig,” siger hun. Ayo kan ikke huske, at de negative billeder ikke har været en fast del af hendes tankemønster. Det blev dog meget fremtrædende, da hun blev teenager. Her begyndte hun at blive opmærksom på sig selv i forhold til sin sociale omgangskreds og begyndte at analysere, hvordan andre kunne

opfatte hende. Så vidt hun husker, har ingen nogen sinde sagt noget grimt direkte til hende, men alligevel begyndte hun at tvivle på sit eget værd. Tvivlen kom fra flere kanter. I folkeskolen oplevede hun meget af det, hun kalder pigefnidder. Veninder blev hurtigt skiftet ud og bagtalt. Hun kunne aldrig stole på, at hendes veninder rent faktisk kunne lide hende. Der var også en del mobning. Aldrig direkte af hende, men hun stod udenfor og så, hvad der kunne ske, hvis hun ikke passede ind. ”Så jeg prøvede at være, hvad jeg troede, de andre ville have, alt efter, hvilken gruppe jeg var i. Jeg kunne for eksempel lide det samme musik som de andre. Uden at tænke på, om jeg egentlig syntes, det var fedt,” siger hun. En anden kant, der gav grobund for tvivl, var familien. Ayo er den yngste i en flok af søskende, fætre og kusiner, der alle i hendes optik klarede sig fantastisk godt. De fleste havde videregående uddannelser og velbetalte job. Derfor fik Ayo den idé, at hun skulle klare sig godt i alting, hele tiden, på alle områder. ”Det så utroligt nemt ud. Og jeg syntes bare, det var skide-svært,” siger hun. Dog kom det mest sønderknusende slag imod Ayos selvværd fra hjemmet. En skilsmisse, da hun var 11 år, fik hende til at tilsidesætte sig selv fuldstændig.

”Jeg forsøgte at være den søde pige, som lavede lektier og ikke var til besvær. Jeg kunne jo se, at mine forældre havde det svært. Så jo bedre en datter hun kunne være, jo bedre,” siger hun. Det betød også, at hun dag efter dag følte sig forkert. At der ikke var plads til hende og hendes følelser derhjemme. Der var nogle perioder, hvor hun var ked af det og ikke ville i skole. Men hun blev sendt af sted alligevel. Hvis hun blev vred, så fik hun skældud, i stedet for at der blevet taget hånd om, hvorfor hun blev vred. Hun kunne heller ikke håndtere at være dårlig til noget, fordi hun så, hvor godt andre af hendes familiemedlemmer klarede sig. Somme tider havde hun det så skidt med sig selv, at hun ikke kunne magte at stå ud af sengen. Det endte altid i selvbebrejdelse, fordi hun selv tænkte, at det var uhørt, at man ikke kan komme op om morgenen. Samtidig forsøgte hendes forældre altid at drive hende op og af sted i skole. Hvilket forstærkede følelsen af forkerthed. ”Jeg tænkte, at hvis jeg ikke var mig selv, så var jeg god nok,” siger Ayo. ”Så jeg blev rigtig god til at sige: Jeg har det fint. Jeg har det fint.” Hendes stemme slår over til en skinger tone, hver gang hun rammer til ordet: Fint. Som en papegøje, der gentager uden at forstå. ”Hvis jeg så gik ned på mit værelse og græd bagefter, så var der jo ikke

Når jeg fejlede, ville jeg stille mig over på den anden side og kaste bebrejdelser efter mig selv. Du er en idiot! Du er en idiot! Hvor er du dum! Det skulle du have vidst! Hvis jeg stod på min egen side, kunne jeg sige: Næ, du er en idiot! Og så være ligeglad og gå videre.

Studiemagasinet på Aarhus Universitet

delfinen_#200_final.indd 35

35 28-10-2015 18:04:47


Plads til at elske mig

nogen, der så det,” siger hun afslutningsvis, alt imens hun smiler. Hvad Ayo gennemgik, er ikke ualmindeligt, oplyser tankefelts- og psykoterapeut Elisabeth Aarup. Selvværdet grundlægges i to-tre års alderen, hvor barnet begynder at blive bevidst om, hvad forældrene kan lide, og hvad de ikke bryder sig om. Typisk bliver barnet rost og anerkendt, når det er sødt og opfører sig pænt, og skældt ud eller irettesat, når det fylder for meget, er for aggressivt eller for begejstret. Barnet lærer, at det er holdt af, når det er på en bestemt måde, men afvist, når det er på en anden måde. Derfor spalter barnet de negative, uønskede og uelskede sider fra. Det opbygger et uægte jeg, fordi det har tilpasset sig fars og mors behov. Heri ligger essensen af det dårlige selvværd. Barnet var nødt til at blive falsk for at få forældrenes kærlighed. Det blev ikke mødt og set og elsket, som det var. Det dårlige selvværd kommer altså af en dybereliggende følelse af at være uelsket.

REDDET AF EN KATASTROFE Ayo startede på Virum Gymnasium. Stx. Naturligvis. Alle tog jo gymnasiet. Der var intet direkte formål. Hun anede ikke, hvad hun skulle bagefter. Der var ingen tvang, ingen som sagde,

LILLE FORSKEL – STOR EFFEKT

Ros Det er vel nok flot af dig, hvor er du dygtig, smuk, klog, hurtig. Det klarede du godt. Betyder: ”Jeg holder af dig, fordi du er dygtig - fordi der er noget du kan.” Giver: Selvtillid Anerkendelse Der er du. Det er så dejligt at være sammen med dig. Jeg ser dig. Jeg er glad for, at du er her. Hej. Betyder: ”Jeg holder af dig, fordi du er dig, fordi du er den, du er.!” Giver: Selvværd

36 delfinen_#200_final.indd 36

hun skulle. Idéen om, at det er godt at blive hurtigt færdig med en uddannelse, sad bare i hendes hoved, som en uimodsigelig sandhed. Hun havde taget tiende klasse på en efterskole, så ifølge hende selv, var hun var allerede et år bagud. ”Jeg var meget optaget af, hvordan mit liv så ud udefra. Jeg tænkte, at hvis jeg gjorde, som det var forventet,

alting blive meget nemmere. Hvis jeg stod på min egen side. Verden bliver voldsomt farligt, hvis hver lille situation fører til, at det hele falder sammen.” Hun har svært ved at sætte ord på den grundlæggende ro. Famler efter det, der burde falde hende så let. En tilfredshed med sig selv, at stå på sin egen side, at være sin egen bedste ven.

Når vi sammenligner os med det perfekte, så taber vi – men kun hver gang! - Baron Katie

man gjorde, så var det sikkert godt. Jeg havde en idé om, at alle skulle kunne lide mig. Det er selvfølgelig lidt svært,” siger Ayo. Hun smiler ikke. På dette tidspunkt havde hun en tjekliste af ting, der skulle gennemføres, fordi det var noget, man gjorde. Tøseaften. Tjek. Fitness. Tjek. 12-tal. Tjek. Hver gang hun ikke klarede sig godt nok ifølge sine egne standarder, betød det, at hun enten var for dum eller for doven eller for dårlig. Hun ville opfatte en middelmådig karakter som et bevis for, at hun ikke var god nok. Standarden var sat til perfektion, så det lykkedes stort set aldrig at opnå en følelse af at være god nok. Når hun en sjælden gang kom tæt på at være perfekt, var følelsen blot en flygtig tilfredshed. Når hun ser på sit liv indefra, var det tomt. Stressende og tomt. Dårligt selvværd skaber et stort behov for at præstere, og derfor en frygt for ikke at kunne præstere. I denne frygt ligger et behov for anerkendelse, en afhængighed af, at andre synes man er dygtig eller succesfuld. Så man præsterer, knokler, kæmper for at høste anerkendelse, ros, oplevelsen af succes. Det ulykkelige er, at man aldrig bliver mæt. Nedenunder succesen gemmer sig nemlig det sultne og ulykkelige barn, der aldrig bliver ægte set og ægte mødt, og derfor forbliver ulykkeligt, fortæller tankefelts- og psykoterapeut Elisabeth Aarup. ”Hvis bare Verden ikke kunne vælte mig så nemt. Jeg ville gerne… At jeg ikke var bange for at fejle hele tiden,” siger Ayo. ”Det er irriterende. For hvis jeg bare havde en grundlæggende ro med mig selv - i mig selv - så ville

Men gymnasiet og de høje karakterer gav hende ikke en grundlæggende ro eller satte hende på sin egen side. Tværtimod hadede hun at gå i skole, hun fik angst over det, fik for mange fraværstimer, hun blev stresset over det og endte med at hade sig selv. Det hele kulminerede et halvt år inde i studiet. Ayo sidder på gangen til den halvårlige prøve og venter på, at den er overstået. Der er stille. Hun har svært ved at trække vejret. Pludselig bliver alting sløret. Hun kan ikke udholde tanken om, at hun måske får en dårlig karakter. Så hun rejser sig. Hun er nødt til at gå ud, gå hjem, komme væk herfra.

ØVELSE I KÆRLIGHED TIL SIG SELV ”Elsker jeg mig selv? Nej, ikke rigtigt. Men jeg har tænkt mig at blive herre-god til det,” siger Ayo, og hun griner. Den første øvelse i selvkærlighed var, at hun stoppede på gymnasiet. Det fungerede tydeligvis ikke. Det næste var, at hun fandt en psykolog, som hun følte gav plads til hende, og hvordan hun havde det. Denne psykolog var i stand til at rumme alle de negative følelser, hun havde om sig selv, hvilket hun aldrig helt havde oplevet. Med den rummelighed, begyndte Ayo langsomt, men sikkert at give sig selv mere plads til, hvem hun var. Hun begyndte at blive bedre til at tage sig af, hvordan hun havde det. Og hvad hun havde lyst til. Hun begyndte at sætte sig selv i første række. ”Jeg tror, at hvis man gerne vil lære at tage sig af, hvordan man selv har

Delfinen #200

28-10-2015 18:04:47


25 års jubilæum

Tænk, hvis man brugte al den energi, man brugte på at kæmpe mod sig selv, på at kæmpe med sig selv – Tænk, hvad man kunne opnå!

det, så er der nogen andre, der skal vise én, hvordan man gør. Der skal være nogen til at fortælle, at noget er i orden, før man selv mener, at det er i orden,” filosoferer hun. Indtil nu havde hendes liv været fyldt med gøremål, der bundede i en idé om, hvad andre forventede, hun skulle være, eller selv syntes hun burde være. Men i takt med at hun begyndte at værdsætte sig selv, blev tjeklisten krøllet sammen og smidt væk. Eksempelvis havde hun tidligere haft en idé om, at hun burde have rigtig meget lyst til at se sine venner og familie. Men nogle gange har hun behov for at være alene. Og de behov begyndte hun i højere grad at tage hensyn til. ”I virkeligheden blev alting lettere, fordi jeg stoppede med at være, hvad jeg troede, andre ville have, og bare accepterede at være mig,” siger Ayo, og hun sidder et øjeblik og reflekterer. ”Det er vel i virkeligheden at være på sin egen side.” Netop at acceptere sig selv er helt essentielt for at kunne elske sig selv, mener kærlighedsterapeut Connie Kragelund. At elske sig selv er, at du holder af dig selv på trods af, at du har nogle sider, du betragter som negative eller kommer til at gøre noget usmart eller dårligt. Det er også, at du holder med dig selv; At du er din egen bedste ven,

som du kan stole på, uanset hvad der sker, fortæller hun. Dette kræver, at man lukker munden på sin egen indre kritiker, altså stopper de negative tanker, man har om sig selv. Og det er faktisk meget lettere, end det måske synes. I første omgang skal man anerkende, at de er der. Og anerkende, at de i tidernes morgen opstod ud fra et behov for at blive set, hørt og forstået, samt behovet for at være en del af flokken. Man kan eventuelt identificere, hvem den minder om fra barndommen. Det kan være forældrene, eller blot den ene. Måske en mobber eller en streng skolelærer. Herefter kan man gøre forskellige ting, og det er lidt forskelligt, hvad der virker for den enkelte. Man kan bede den indre kritiker om at hjælpe sig på en ny måde. Man kan gøre den opmærksom på, hvordan man hellere vil have, at den skal tale. Man kan vende de negative ting, den siger til noget positivt, så ”De andre kan ikke lide dig!” bliver til: ”Jo mere jeg holder af mig selv, desto bedre kan andre også lide mig – og jeg øver mig i at holde af mig selv!” Endelig kan man naturligvis ignorere den, hver gang den starter på sit negative sludder. Det eneste, man aldrig bør gøre, er at analysere de ting, kritikeren siger, for når man giver den opmærksomhed, styrker man de negative tanker.

Studiemagasinet på Aarhus Universitet

delfinen_#200_final.indd 37

”At elske dig selv er også, at du sørger for at gøre det, som du får det godt af på den lange bane og lader være med det, som ikke er godt for dig,” fortæller Connie Kragelund.

SÆTTER SIG SELV FØRST For Ayo syntes det meget vanskeligt at gøre, hvad der var godt for hende. Igennem hele sit liv havde hun tilsidesat sine egne behov for at glæde andre. Så i stedet valgte hun at lade være med at gøre, hvad der var dårligt for hende. Bare for at starte et sted. Hun havde for længst accepteret, at hun ikke kunne overskue gymnasiets mange timer, så hun meldte sig til enkeltfag på VUC. Her tog hun kun de fag, hun selv mente, hun kunne holde til. Hvilket hun aldrig havde gjort før. ”Det gode ved at gå på VUC er, at der findes en masse mennesker, som heller ikke passer ind i denne her samfundsnorm om, at man skal blive hurtigt færdig. Det giver lidt mere plads til at være, hvem jeg er, fordi alle er lidt skæve,” siger Ayo, der første år var den yngste i sin danskklasse. Det blev dog nødvendigt at tage nogle ret heftige slåskampe med tanken om, at jo hurtigere, man bliver færdig med sin uddannelse, jo bedre. Ofte har hun bebrejdet sig selv over, at hun kunne have været færdig, da hun var tyve. Den indre kritiker men-

37 28-10-2015 18:04:49


Plads til at elske mig

te, at fordi det tog længere tid, så er det mindre værd. ”Så tænker jeg bare: Fuck det! Det er kraftedeme da trist, at det skulle tage fem år, og så står man bare med huen i hånden og tænker: Nå, men det er jo... ikke noget... Jeg kommer bare til at fejre det endnu mere!” griner Ayo. Hun har allerede bestilt sin hue. Til sommer har hun en fuld studentereksamen. Det første år på VUC gav hende en oplevelse af, at noget lykkedes for hende. Det er en helt ny følelse. Det lykkedes dels på grund af, at hun fik sat grænserne for sit fravær op. Som i gymnasiet, følte hun et pres under mødepligten, der hang over hendes hoved og truede med, at hun kunne blive smidt ud, hvis hun fik for meget fravær. Nu var hun dog bevidst om, at presset var en faktor, der kunne knække hende. Det havde hun

Livet blot er en joke – intet alvorligt. - Leonard Jacobson bestemt ikke brug for. Så hun gik ned til studievejlederne forklarede dem sin situation og mod en forevisning af dokumentation, fik hun forhøjet fraværskvoten. Oplevelsen af succes på sine egne præmisser gjorde Ayo i stand til at elske sig selv. Lidt efter lidt. Mere og mere. Dag efter dag. Selv om der er lang vej endnu, er hun inde på den rette sti. ”I virkeligheden var det jo en god ting, at det hele faldt sammen,” siger Ayo. ”Jeg var jo stadig den samme. Så det var jo ikke så slemt, at det var faldet sammen.” Vækkeuret ringer. Ayo Fjelbro Steffensen gemmer sig i sin seng. ”Jeg har ikke lyst til at stå op,” tænker hun, som andre dage. ”Jeg har ikke lyst til at skulle ud i verden.” Hun kan godt ignorere vækkeuret et stykke tid uden, at det gør noget. Det går ikke at skulle op og i gang med at påklistre sin facade. Ren, pæn,

ordentlig at se på. Hun ligger helt fladt på maven. Høflig, selskabelig, dygtig i skolen. ”Jeg har ikke lyst til mit liv,” tænker Ayo videre. ”Jeg har ikke lyst til at skulle præstere og snakke med andre.” Så begynder tankerne. Jeg er ikke god nok. Hvis jeg ikke engang kan komme ud af min seng og ud af min dør, så kan jeg da ingenting. Hvor er det pinligt. Men hun bliver liggende. Og det er faktisk i orden.

KÆRLIGHEDSTERAPEUTENS RÅD TIL AT ELSKE SIG SELV • Man kan tale til sig selv. Eksempelvis sige: Jeg er ok, også selvom jeg ikke er perfekt – Der er en god grund til, at jeg er som jeg er lige nu – Det går nok! – Jo mere jeg holder af mig selv, som jeg er, desto nemmere er det for mig at blive et endnu bedre menneske. • Tal altid pænt. Om dig selv og andre. • Gør mindst én ting om dagen, bare for at glæde dig selv. • Lad vær at sammenlign dig med andre. Hvis du tænker dårligere om dig selv. Lad også vær at sammenlign dig, hvis du føler dig bedre end andre – det er bare to sider af samme sag. At tænke dårligt om andre får dig ikke til at elske dig selv mere, tværtimod. • Tænk: Hvad ville være bedst/kærligst for mig her? Det er ikke ensbetydende med, at du altid skal forfølge dette, men det gør en stor forskel bare at vide med dig selv, hvor du er henne i dette øjeblik – hvad der er dit behov både mentalt, følelsesmæssigt og kropsligt. • Spørg dig selv: Kan jeg gøre noget ved dette (ved dig selv eller situation ude i verden)? Er der andre, som kan hjælpe mig med at gøre noget ved det? Hvis svaret er nej, så slip det og vend kun tilbage, hvis du får et ja til mindst en af de to forrige. • Øv dig i at lytte til din inderste stemme. Mindfulness, meditation eller hvad du nu foretrækker at kalde den indre stilhed. • Sørg godt for din krop Med kost, motion, frisk luft og hvile. At blive gode venner med din krop er en genvej til at elske dig selv.

38 delfinen_#200_final.indd 38

Delfinen #200

28-10-2015 18:04:50

S a A i


SOMMER aarhus AU SUMMER UNIVERSITY 2016 i Studerende ved:

BSS SCIENCE AND TECHNOLOGY HEALTH

Mangler du ECTS?

KOM FORAN MED AU SUMMER UNIVERSITY

70+ sommerkurser ÅBEN FOR ANSØGNING NU DEADLINE: 10 NOVEMBER www.au.dk/summeruniversity delfinen_#200_final.indd 39

28-10-2015 18:04:50


KÆRLIGHED I

RIO DE JANEIRO (og om at blive forelsket tusinde gange på en uge) Man siger, at kærlighedens sprog tales af alle, og det meste kunst og musik fra hele verden synes også at dreje sig om kærlighed – i alle dens afskygninger. Men når det kommer til stykket er oplevelsen og legemliggørelsen af den varierende; fra person til person, fra alder til alder og ikke mindst fra kultur til kultur. Den danske kærlighed er relativt privat; noget naturligt og skønt, men samtidig noget, som man helst ikke skal dyrke i ekstremerne. Jeg selv er pæredansk, og jeg forelsker mig hverken hurtigt eller ofte – og jeg er i hvert fald slet ikke typen, der indrømmer det. Men under en rejse til Rio de Janeiro blev jeg overrasket over at opdage, at kærligheden også er relativ i forhold til omverdenen. For i Brasilien er kærligheden noget, der skal deles og vises, og det kan mærkes hos selv en uromantisk dansk turist… Tekst & foto: Ida Bæk

40 delfinen_#200_final.indd 40

Det er i dag knap en uge siden, jeg landede med flyet i Rio de Janeiro, jeg er allerede blevet forelsket flere gange, end jeg overhovedet kan huske, og jeg er ikke engang tæt på at skamme mig over det. Der er noget i Brasilien, der gør, at kærligheden føles naturlig; den ligger i luften og i maden og i vandet og i menneskene; man ånder, drikker, spiser og fejrer kærligheden på hvert et gadehjørne. Kærligheden er en så åbenlys og vital del af den brasilianske kultur, at selv en “gringa do Norte” (*hvid nordeuropæisk kvinde), som jeg, ikke kan gå fri af den. Kærligheden viser sit ansigt og sin krop, og ingen brasilianer, gør det mindste for at skjule den. Så hvorfor skulle jeg? Den brasilianske kærlighed kan, udover at være uforbeholdent til stede overalt, karakteriseres ved sin mangfoldighed. Det er ikke kun kærligheden to mennesker imellem, der fejres; det er også kærligheden til mad, til Brasilien, til kroppen, til musikken og til caipirinhas. Den første gang, jeg forelskede mig i Brasilien var

Delfinen #200

28-10-2015 18:04:53


det netop caipirinhas (**Brasiliansk drink med den lokale alkohol Cachaca, lime og rørsukker) der stjal mit hjerte; blot 3 timer efter at jeg var landet i Rio. Men det var ikke bare drinken, jeg forelskede mig i. Det var også serveringen og fremstillingen fra Fran; en ældre kvinde, der hver dag sælger caipirinhas til 5 R$ (cirka 10 kr.) på en festlig gade i centrum fyldt med musikere, gøglere og dansende mennesker. Drinken var kølig, sur, bitter, sød, stærk og helt igennem fantastisk – selv efter Fran toppede op med Cachaca halvvejs igennem, så den blev ekstra stærk. En caipirinha kommer dog sjældent alene, og jeg har nu drukket flere caipirinhas, end jeg har tæer på fødderne, den aften og andre, hos Fran og hos andre. Men ligesom man siger, at man aldrig glemmer sin første forelskelse, så tror jeg aldrig, at jeg glemmer min første caipirinha fra Fran, og de første vilde timer i Brasilien. Min næste forelskelse i Rio de Janeiro meldte sin ankomst ikke lang tid efter den første caipirinha. Faktisk blev jeg forelsket uden at bevæge mig mere end 10 meter væk fra Frans bod. For pludselig begyndte sambarytmer at strømme fra et spontant opstået band, og menneskemængden satte i bevægelse lige så hurtigt, som lydbølgerne spredte sig. Kærligheden til musikken manifesterede sig i form af dansende kroppe, og der blev svajet og rystet og rørt og klappet. Caipirinha-forelsket som jeg var, begyndte også jeg at flytte på mine hvide ben, hjulpet på vej af kærlighed til både caipirinha og samba. De to konsekutive forelskede forstærkede hinanden og blev til en stor fest af kærlighed, der fortsatte med caipirinhas og samba helt indtil den lyse morgen. I Brasilien er kærligheden nemlig ikke

eksklusiv og ofte går kærligheden til én ting hånd i hånd med kærligheden til en anden. Ligesom caipirinha og samba, der elskes sammen. Naturligvis er forelskelse ikke kun en dans på roser, og på andendagen følte jeg mig ganske forrådt af min nyfundne kærlighed til brasilianske fester. Heldigvis er der ingenting i Rio, som en tur på stranden ikke kan kurere. Praia de Ipanema er en af byens mest populære strandpromenader og er kendt fra Getz & Gilbertos bossanova-hit “The Girl from Ipanema”, der handler - ikke overraskende - om at blive forelsket. Det var lørdag eftermiddag og tid til at vise sig frem, og som jeg trådte ind på det varme sand, omgivet af mennesker i alle aldre iført ikke-eksisterende bikinier, meget stramme badeshorts og store smil, synger Astrud Gilberto “Tall and tan and young and lovely”. Hvis jeg havde forventet udelukkende at se smukke, unge mennesker, var jeg dog blevet svært skuffet for på stranden finder man store og små, i alle aldre og alle farver og kropstyper, og der er ikke en eneste, der gemmer sig væk. Det blev da tydeligt for mig, at kærligheden til kroppen også dyrkes i det offentlige rum – måske mere end noget andet sted. Og netop fordi brasilianerne elsker deres kroppe så meget og viser dem så bramfrit frem, syntes sangteksten pludselig at tale sandt, og jeg blev nok engang forelsket i stranden og dens mennesker og alt hvad den indebar. Jeg nød Ipanema så meget, at jeg helt glemte, at jeg selv var mere eksponeret end sædvanligt. Når alle andre viser deres krop, så glemmer man sin egen, og der var kun gået et døgn i Rio de Janeiro, før jeg begyndte at elske min egen krop lige så åbenlyst, som brasilianerne. Kærligheden i Brasilien er tilgængelig overalt og distribueres med gavmild hånd til enhver, der tør tage imod. Men der er stadig én form for kærlighed, som (for det meste) hører tosomheden til; kærligheden et kærestepar imellem. Selvom jeg selv var

Studiemagasinet på Aarhus Universitet

delfinen_#200_final.indd 41

blevet forelsket et utal af gange i dette kærlighedens land, så var dette en form for privat kærlighed, som vist var til stede i det offentlige rum, men som man ikke bare kan tage del i. Jeg har set den hos to unge mænd, der kyssede hinanden uforfærdet og lidenskabeligt i metroen. Jeg har set den hos det argentinsk-brasilianske par, som jeg bor hos, i form af en hånd i en hånd og et strøg på kinden under aftensmaden. Med al den kærlighed flyvende omkring en, kan det dog være svært at forstå, hvordan denne tosomhedens kærlighed kan differentieres fra alt det andet, og om den mon er lige så flygtig, som mine egne brasilianske forelskelser. Jeg spurgte en brasiliansk bekendt, hvad han mente om kærligheden i Brasilien, og han tøvede lidt. Så svarede han, at han bliver forelsket i en ny pige hver uge, og for ham er denne forelskelse ganske ærlig. I én uge er han forelsket, og kærligheden blomstrer frit. Men når ugen er forbi og en ny pige fra Ipanema kommer forbi, så er det hende, han kaster sin kærlighed efter, og denne kærlighed er lige så sand som den første. Jeg er ikke sikker på, at jeg helt kunne genkende hans definition af kærlighed – i hvert fald ikke som den vedvarende og dybe kærlighed. Han trækker blot på skuldrene og tager en slurk af sin caipirinha. Jeg ved ikke helt, hvad mit forhold til Brasilien er; om jeg blot er betaget eller fuldstændig solgt. For her er det virkelig ikke svært at forelske sig, og det ses også tydeligt på de mange t-shirts, kasketter, smykker og tatoveringer med brasilianske motiver, der pryder både turister og indfødte. Fædrelandskærligheden er sammenlignelig med alle andre former for kærlighed i Brasilien; den skal spredes, deles, vises og selv en turist som jeg er mere end velkommen til at elske deres land, hvis jeg vil. Mit danskerhjerte fortæller mig, at kærlighed tager tid, men i Brasilien springer man i med begge ben, og måske burde jeg gøre det samme. I Brasilien er ”elske” og ”forelsket” det samme, og det kan man ligeså godt tage med, når man er her.

41 28-10-2015 18:04:54


KÆRLIGHED TIL SPORTEN AUS-medlemsklubben Jysk Akademisk Lystfiskerforening ”Lommeulken” har for nyligt været på karpetur. På disse ture, spejler der i vandets overflade en sand passion og kærlighed til lystfiskeri. Læs med her, hvor Lasse Beck beretter om turen. Tekst: Lasse Beck Foto: Fiskeriforeningen Lommeulken Morten Svarer, vores fiske-wizzard, inviterede i anledning af den kommende karpetur til Tips og Tricks i Biohuset. Mortens store begejstring og passion omkring karpefiskeriet fik mig hurtigt overbevist om, at jeg helt klart skulle med på den nærtstående karpetur.

PÅ DAGEN Jeg ankom forsinket og tømmermændsramt til søen, oven på en fredag, hvor jeg havde brugt det meste af natten på, at prøve at ”fange en sygeplejerske” ude på Campus N. – det skulle senere vise sig at karpeturen var noget mere succesfuld. Det startede ud stille og roligt. Morten hjalp med at rigge mine 3 karpestænger til - dog med 3 rigs jeg selv havde bundet til den foregående Tips og Tricks-aften.

42 delfinen_#200_final.indd 42

VINDERKARPEN Klokken passerede 01:00, og jeg gik ned til min rod-holder, hvor jeg vidste, at den midterste bidmelder ikke virkede. Jeg skulle til at forhøre Morten om, hvorvidt jeg skulle tage stangen op eller lade den blive i vandet henover natten. Det mest heldige, på grænsen til overtroisk-magisk-vanvittige sker så! I de sekunder jeg står og ser på stangen, begynder hjulet at løbe, og i mere eller mindre stilhed forsvinder mere og mere line. Jeg fik løftet stangen fri og begyndte fighten! Jeg mærkede straks, at denne fisk var større end foregående, og jeg tænkte ”bliv på, bliv på, bliv på”. Jeg fik de nervøse tanker ud af hovedet, og efter en god fight, blev karpen nettet. Om jeg var glad? JA gu’ fanden var jeg glad! Skælkarpen var (i min fiskeoptik) kæmpestor og skulle senere vise

sig ikke kun at være min nye PR. på ”fiskevægt”, men også turens fisk! Et kæmpemæssigt TAK skal der lyde til Morten, der brugte mere tid på hjælpe og lære fra sig end selv at fiske. Endnu en gang bekræfter gode venskaber og oplevelser, hvor godt et valg det var (tilbage i 2014) at melde sig ind i studenterfiskeklubben med det underlige navn, Lommeulken.

Har du også en kærlig beretning fra en AUS-medlemsklub, så send den til klub@aus. dk – så sørger vi for at dele den med andre! Er du ikke medlem af en AUS medlemsklub, kan du klikke dig ind på www.aus.dk og se vores mange idrætstilbud

Delfinen #200

28-10-2015 18:04:55


Studenterrådets leder

HVORDAN OPTAGER VI RETFÆRDIGT OG RIGTIGT?

Debatten om optag på de videregående uddannelser er en gam-

har ændret optagelsessystemet på medicin-studiet til et samtale-

mel traver: Hvert eneste år er der masser af potentielle studerende,

baseret system. Her har man erfaret et lavere frafald blandt de op-

som bliver afvist af Aarhus Universitet, og afskåret fra at læse deres

tagne studerende, men omvendt opnår de studerende også lavere

drømmestudium. Hvis man antager, at der ikke er studiepladser til

karakterer. Samtalesystemet er samtidig uhensigtsmæssigt med

alle, der søger ind, hvordan skaber vi så det bedste og mest

henblik på at optage studerende, som kommer fra hjem med min-

retfærdige optagelsessystem?

dre uddannelsesmæssig baggrund. Da børn med akademiske for-

Det nuværende danske optagelsessystem udmærker sig som et af de eneste systemer i verden ved at være konstrueret todelt:

ældre typisk klarer sig bedre til sådan en samtale. Det skal dog understreges, at forsøget ikke er afsluttet og derfor stadig er i gang.

Et karakterbaseret optag (“Kvote 1”) og et kvalifikations/interesse-

For Studenterrådet er det en vigtig prioritering, hvorvidt universite-

baseret optag (“Kvote 2”). Dette skulle i udgangspunktet sikre, at

terne optager de rigtige studerende. Derfor er det også ekstremt

man optager de mest flittige og fagligt stærke studerende via kvote

vigtigt, at man ved en revision af systemet kender konsekvenserne

1, og supplere optaget med studerende, som har udvist en særlig

af eventuelle ændringer. Nogle af ændringerne skal ske nationalt

interesse for uddannelsen gennem relevant erhvervserfaring eller

på folketingsniveau, mens andre skal ske lokalt på Aarhus Univer-

lignende via kvote 2. På AU har man midlertidigt tolket kvote 2 så

sitet. Derfor afventer vi stadig nogle mere robuste resultater fra

konservativt, at det oftest er en vurdering af karaktergennemsnit-

Syddansk Universitet, hvis vi skal kunne støtte en radikal ændring

tet i de relevante fag, der gør sig gældende (fx matematik når man

af systemet. Til gengæld er vi fra Studenterrådets side meget åbne

søger ind på økonomi). Dermed kan man rimeligt indvende, at kvote

over for at se på lokale ændringer, herunder et bedre kvote

2-optaget på AU oftest afspejler det samme, som kvote 1-optaget.

2-optag på Aarhus Universitet.

Tilhængere af at ændre det nuværende system kan endvidere henvise til de forsøg, man har gjort på Syddansk Universitet, hvor man

Af Bertil Moesgaard Andersen, Næstformand for Studenterrådet ved Aarhus Universitet

HVEM ER STUDENTERRÅDET Studenterrådet er din organisation på Aarhus Universitet. Vi arbejder aktivt for at sikre de studerendes

gældende. Vi er desuden en del af Danske

rettigheder og forbedre vilkårene på Aarhus

Studerendes Fællesråd, der arbejder for de

Universitet. Studenterrådet er dit talerør, og vi

studerendes vilkår på landsplan. Studenterrådet

er repræsenteret på alle niveauer for at sikre

er endvidere arrangør af Danmarks Største

størst mulig indflydelse for de studerende. Vi er

Fredagsbar og Idrætsdag og tilbyder kurser,

repræsenteret i fagrådene på alle uddannelser,

retshjælp, studenterhåndbog, studiekalender og

Studienævn, Akademisk Råd og Aarhus Univer-

andre services, der er med til at hjælpe dig godt

sitets bestyrelse, hvor vi gør vores indflydelse

igennem din studietid. Studiemagasinet på Aarhus Universitet

delfinen_#200_final.indd 43

KONTAKT OS Fredrik Nielsens Vej 2-4 8000 Aarhus C Tlf.: 8715 3864 Fax: 8715 3876 E-Mail: sr@sr.au.dk Sekretariatet har åbent: Man-Tors: kl. 9:00-14:30 Fredag: kl. 9:00 - 13:00

43 28-10-2015 18:04:55


Studenterrådets sider

UNIVERSITETSVALG 2015 ... MEN HVAD ER DET NU LIIIGE

AT DET BETYDER? ...

Universitetsvalget står for døren og det er NU, at du skal stemme og få indflydelse, men hvad er det nu egentlig, det der valg går ud på, og hvad sker der i studienævnene, akademisk råd og universitetsbestyrelsen? Er disse organer virkelige så vigtige for dig i din hverdag? Svaret er ja, og i år har du chancen for at sætte dig ordentligt ind i tingene, så du er klar til at afgive din stemme.

Fra den 23-26. november er der endnu engang universitetsvalg på Aarhus Universitet. Hvis ikke du er ny, så har du helt sikkert hørt om det før. Du har sikkert set nogle folk stå i kantinen og skænke kaffe, imens de har opfordret dig til at stemme og bruge din demokratiske ret som studerende. Men selvom at du har hørt om det før, så er der flere valg på tværs af organer, der skal træffes, og det kan være svært at forstå. Helt konkret skal vi stemme til studienævn, akademisk råd og universitetsbestyrelsen. Studenterrepræsentanter bliver under universitetsvalget valgt ind i de styrende organer på dit studie i studienævnene, på dit fakultet i akademisk råd og ind i det øverste organ på universitet, nemlig bestyrelsen – men dette sker kun, hvis du rent faktisk stemmer. Det er igennem disse organer, at de studerende bliver hørt på ledelsesniveau lokalt på studiestederne, men også højere oppe på universitet. Det er altså ved valget, at man gør sin indflydelse gældende både på sit eget studie og på universitetet som helhed. Du kender sikkert dit lokale fagråd, der hver eneste dag kæmper for at sikre dig, at dit studie er præget af undervisning af topkvalitet og et godt studiemiljø, der er indlæringsfremmende. Det er fagrådene, der sikrer, at dine interesser bliver varetaget på bedst mulig vis og Studenterrådet er organiseret i dit fagråd, hvorfor vi ved, hvad der berør sig i de enkelte fagmiljøer. Studenterrådet kæmper derfor i samarbejde med fagrådene om at løse dine problemer i de rette organer. Nu spørger du sikkert dig selv, ”Jamen hvad skal jeg så stemme?”. Her kommer tre gode grunde til at stemme på dit lokale fagråd og derigennem Studenterrådet: 1.

Studenterrådet er de studerendes interesseorganisationer, der kæmper for de studerendes rettigheder uafhængigt af partipolitik. Dine interesser er derfor i fokus og ikke forkromet ideologi – det er også derfor, at vi vil høre fra dig, så vi ved, hvad der bekymrer dig.

2.

Vi har tillidsvalgte i studienævn, akademiske råd og i uni versitetsbestyrelsen. Vi er derfor repræsenteret på hele universitetet, hvorfor vi har en finger på pulsen

44 delfinen_#200_final.indd 44

44

i forhold til hvad, der rører sig i alle centrale organer. Derudover er vi organiseret i dit lokale fagråd og i -udvalg på dit studie, og dette er måden hvorpå, at vi sikrer at faglige interesser varetages de rigtige steder. 3.

Sidst men ikke mindst, så er Studenterrådet en åben og demokratisk organisation, hvor alle studerende ved Aarhus Universitet kan deltage. Derfor har du mulighed for at få indflydelse på universitetet ved at blive aktiv i dit fagråd. Så hiv fat i en af dine lokale fagrådsrepræsentanter for at høre, hvordan du kan blive aktiv og gøre en forskel.

Vores opfordring til dig er derfor klar: stem og bestem til #univalg15! Du kan følge med i valget via Studenterrådets Facebook, hos dit lokale fagråd og i kantinerne, hvor vi står fra den 23-26. november. Valget foregår på www.stem-sr.dk.

Delfinen #200

28-10-2015 18:04:56


Studenterrådets sider

HVAD STEMMER DU EGENTLIG TIL? »

STUDIENÆVN

Alle fag på AU har tilknyttet et studienævn, som arbejder med deres respektive fags uddannelsesrammer som kvalitet, dispensationssager, klager og studieordninger for både bachelor- og kandidatuddannelser.

»

Hvert af de fire fakulteter har et akademisk råd tilknyttet, som beskæftiger sig med kvalitetssikring, idéudvikling, gennemsigtighed og legitimitet af alle akademiske beslutninger på fakultetsniveau.

«

»

«

UNIVERSITETSBESTYRELSEN

Bestyrelsen varetager de overordnede rammer for universitet - økonomisk og politisk. De studerende har to repræsentanter ud af 11 bestyrelsesmedlemmer – begge nuværende studenterrepræsentanter er valgt for Studenterrådet. I år har vi opstillet Sarah Yde Junge og Lieve Vermeulen.

»

AKADEMISK RÅD

«

PH.D.-UDVALG

Udvalget fungerer som et studienævn for Ph.d.-studerende og arbejder med tilrettelæggelse og evaluering af Ph.d.kurser samt studieordninger.

«

»

HVEM KAN STEMME?

Alle studerende og ph.d.-studerende, som endnu ikke har afleveret speciale ved Aarhus Universitet kan stemme.

«

MERE INFORMATION OM VALGET HER KAN DU STEMME: OG STUDENTERRÅDET: au.dk/vAalg. Studiemagasinet på Aarhus Universitet stem-sr.dk

delfinen_#200_final.indd 45

45 28-10-2015 18:04:56


Repræsentanter i bestyrelsen

UNIVERSITETSFABRIKKEN 2.0 Det danske taxametersystem sikrer at universiteterne i Danmark får bevillinger for sine uddannelsesaktiviteter. Systemet følger en produktionslogik, som anser uddannelse for en vare og dimittender et produkt, der bliver spyttet ud fra universitetsfabrikken. Af Sarah Yde Junge og Andreas Birch Olsen

Et ensidigt fokus på output og producerede enheder har

tryggende, når man i forvejen laver massive nedskæringer.

efterhånden gennemsyret hele vores uddannelsessystem.

I stedet vil finansieringssystemet omfordele uddannelsesbe-

Det gælder både fremdriftsreformen (hurtigere produktion),

villinger internt, hvilket er en af hovedgrundene til, at man

dimensioneringen (den rette produktion) og de fornyligt lan-

aldrig i uddannelsessektoren er blevet enige om et alternativ

cerede nedskæringer (billigere produktion). Ifølge kvalitet-

til taxametersystemet – alle er bange for at miste midler.

og relevansudvalget indeholder modellen ingen incitamenter for at øge kvaliteten og adskiller sig med sit ensidige fokus

KVALITET SKAL FINANSIERES

fra de andre nordiske lande.

Men hvad vil et øget fokus på kvalitet og beskæftigelse reelt

Hertil viser en dugfrisk Deloitte-rapport både, at de danske uddannelser er underfinansieret samt, at der er store forskelle på omkostninger mellem forskellige uddannelsestyper. Hvis vi bliver i produktionsanalogien, kan vi med andre ord konkludere, at uddannelse er en dårlig forretning. Heldigvis er universiteterne ikke fabrikker, på trods af at finansieringssystemet fordrer denne diskurs.

set betyde? Starter vi med beskæftigelse, så kunne man frygte, at man overvejer at indføre et såkaldt beskæftigelsestaxameter. Her får uddannelserne bevillinger på baggrund af ledighedstal for deres dimittender. Et sådan system vil ikke tage hånd om problemer omkring uforudsigeligheden i det nuværende system – snarere vil det forværre det. Derudover vil bevillingerne til uddannelse blive meget afhængige af eksterne faktorer som eksempelvis konjunkturerne, som er

USIKKER FINANSIERING AF UDDANNELSER

direkte i modstrid med at sikre kvaliteten i uddannelserne.

Der er dog to finansielle pointer, som er vigtige at slå fast.

Endeligt kunne man overveje, om det ikke netop er uddan-

For det første, er vores uddannelser systematisk underfinan-

nelser med høj ledighed, som har brug for et kvalitetsløft i

sieret. Kvalitet og bevillinger til uddannelse ikke to uafhæn-

stedet for lavere bevillinger. Der er risiko for en ond spiral,

gige størrelser, uanset hvor meget politikkerne prøver at

hvor uddannelseskvaliteten og mulighederne for fremtidig

krybbe udenom.

beskæftigelse bliver udhulet for kommende kandidater.

For det andet, sikre systemet på ingen måde nogen

Vi har dog brug for et øget fokus på kvalitet, men der er

grundfinansiering af vores uddannelser. Det betyder, at især

også brug for, at man fra regeringens side finansierer de

små forsknings- og uddannelsesmiljøer er meget sårbare

reelle uddannelsesomkostninger, som Deloitte-rapporten

overfor udsving i optag og ændringer i studieaktiviteten, som

også fremsiger. Hvis et øget fokus på kvalitet ikke blot skal

kan være meget vanskeligt at forudse fra år til år. Dette er

være en fastfrysning af det nuværende kvalitetsniveau, skal

selvfølgelig problematisk i forhold til at sikre stabile og vel-

der tilføres midler til sektoren – ikke skæres ned. Endelig

fungerede forskningsområder, som er fundamentet for vores

er der brug for faste bevillinger, som sikrer stabiliteten af

uddannelser.

de forskningsmiljøer som leverer undervisning og en stærk

Ifølge regeringen skal et nyt finansieringssystem i stedet være bundet op på kvalitet og beskæftigelse. Det vil dog

forskningsdækning af vores uddannelser både for de små og store uddannelser.

ikke være en ”besparelsesøvelse”, hvilket selvfølgelig er be-

46 delfinen_#200_final.indd 46

46

Delfinen #200

28-10-2015 18:04:56


VI HAR GIVET ORDET TIL STUDENTERRÅDETS TO SPIDSKANDIDATER TIL BESTYRELSEN PÅ AARHUS UNIVERSITET Lieve Vermeulen (Til venstre) og Sarah Junge (Til højre)

Lieve Vermeulen, 26 år, læser Human Security

Hvorfor skal man stemme på Studenterrådet til

Jeg startede lokalt i religionsvidenskabeligt fagråd og har

universitetsvalget?

siden siddet i Artsrådets forretningsudvalg som menigt med-

Studenterrådet udgøres af de lokale fagråd. Studenterrådets

lem i et halvt år, og efterfølgende som næstformand og

bestyrelsesrepræsentanter diskuterer med en bred gruppe

formand. Jeg har desuden siddet to år i Studienævnet på

af fagrådsrepræsentanter og derved sikres de lokale interes-

Institut for Kultur og Samfund og sidder nu i Institutforum og

ser og forbehold i bestyrelsens beslutninger. Det er enormt

i Akademisk råd på Arts.

vigtigt, da en løsning ét sted ikke nødvendigvis er hensigts-

Sarah Yde Junge, 25 år, læser Statskundskab Jeg har lavet studenterpolitik hele min studietid. Det seneste år som studenterrepræsentant i universitetets bestyrelse. Forinden har jeg været medlem og en del af forret-

mæssig et andet sted. Det seneste år har Studenterrådet været med til at sætte fokus på uddannelse og medbestemmelse på Aarhus Universitet. Som studerende er vi eksperter i vores egen hverdag. Vi ved, hvilke problemer studerende oplever, og har forståelse for hvilke udfordringer

ningsudvalget i mit lokale fagråd, næstformand

der findes på de enkelte uddannelser.

i mit studienævn og repræsentant for

Hvilken forskel kan I gøre for den

statskundskab i hovedområdestudie-

enkelte studerende

nævnet (et koordinerende studie-

på Aarhus Universitet?

nævns-organ på BSS).

Både forskning og uddannelse

Hvorfor er I studenterpolitisk

skabes lokalt. Men det er op

aktive?

til bestyrelsen at skabe nogle

At være studenterpolitisk aktiv

rammer, som gør fagmiljøerne

har været en mulighed for at

i stand til det. Studenterrådet

gøre noget ved de utilfreds-

har de seneste år arbejdet med

stillende forhold, vi og vores

inddragelse og medindflydelse.

studiekammerater oplever i vores

Et eksempel på det er, at Studen-

hverdag. Vi har oplevet at kunne

terrådets bestyrelseskandidater

ændre ting til det bedre og været

i sommers overbeviste bestyrelsen

motiveret af, at den indsats vi gjorde

om, at vi skulle udsætte en beslutning

faktisk gjorde en forskel.

om fusion af to institutter, indtil der havde

Gode studiemiljøer og uddannelser af høj kvalitet skabes lokalt. Det har vi begge oplevet i vores tid som en del af vores fagråd og medlemmer af vores studienævn. Dog har vi også erfaret, at gode uddannelser og studiemiljøer ikke bare er noget, man skaber. Det kræver, at der bliver udstukket nogle ordentligt rammer oppefra. Det er de rammer, vi ønsker at gøre indflydelse på, hvis vi bliver valgt til bestyrelsen.

været en ordentligt og inkluderende proces blandt berørte medarbejdere og studerende. Vi er sikre på, at medindflydelse og inddragelse er fundamentet for udviklingen af stærke fagmiljøer, og derfor er det fortsat noget, vi vil have fokus på i bestyrelsen. Desuden arbejder vi med uddannelseskvalitet. Det har blandt andet resulteret i midler til opkvalificering af undervisernes undervisningskompetencer og ressourcer til at udvikle e-læring.

VIGTIGE DATOER

Lad din stemme blive hørt! Stem til universitetsvalget den 23. - 26. november og få indflydelse på kvaliteten af dit studie. Du kan læse mere om valget og vores mærkesager på www.stem-sr.dk.

FÆLLESRÅDSMØDE 5. NOVEMBER

Fællesrådet er studenterrådets øverste myndighed, som bestemmer studenterrådets retning. Alle studerende er velkommen.

POLITIKKONFERENCE 13. - 15. NOVEMBER

Her tager alle landets Studenterråd sammen til København for at afgøre den nye retning for DSF. Denne gang skal vi snakke forskningspolitik, vedtage arbejdsplan og vælge et nyt Forretnignsudvalg i DSF

VALG 23.- 26. NOVEMBER

Valg til AU’s bestyrrelse, Studienæ vn, Akademisk råd og Ph.d/Udvalg Studiemagasinet på Aarhus Universitet

delfinen_#200_final.indd 47

LÆS OM STUDENTERRÅDETS ARBEJDE PÅ:

WWW.SR.AU.DK FACEBOOK.COM/STUDENTERRAAD

47

47 28-10-2015 18:04:56


FISKER DU EFTER ET STUDIEJOB MED SPRÆL I?

DELFINEN SØGER LAYOUTER Aarhus Universitets største studentermagasin, Delfinen, søger ny layouter, der skal stå for den grafiske udformning, udvikling og redigering af magasinet i samarbejde med Delfinens redaktører. Delfinens team består af to redaktører, en layouter, frivillige skribenter og fotografer. Det er layouterens opgave at designe og sætte magasinet op, samt stå for billedredigering og kontakten med trykkeriet. Du skal regne med at arbejde i omegnen af 25 timer om måneden - koncentreret omkring opsætningsweekenden (typisk sidst på måneden). Du skal have: indgående kendskab til programmerne InDesign, Photoshop og Illustrator, et godt øje for grafiske løsninger samt lyst og tid til at arbejde koncentreret op til deadlines. Jobbet er lønnet. GENERELT OM MAGASINET DELFINEN Delfinen er de studerendes gratis magasin på Aarhus Universitet. Delfinen sætter fokus på liv – studenterliv, natteliv, kulturliv og byliv. Delfinen er uafhængig. Delfinen skabes af sine skribenter, fotografer og alle andre studerende, der er tilknyttet. Delfinen kan findes rundt omkring på universitetet og andre uddannelsessteder i Aarhus. Delfinen udgives af Studenterrådet ved Aarhus Universitet. Aarhus Universitets-Sport står for én side af magasinet, mens Studenterrådet disponerer over de sidste fem sider i magasinet. Delfinens uafhængige redaktion disponerer frit over de øvrige sider. Delfinen udkommer otte gange årligt og har et oplag på 5.000 stk. DET PRAKTISKE Send din ansøgning til delfinen@sr.au.dk og vedlæg CV og eksempler på grafisk arbejde. Ansøgningsfrist: 20. november 2015. NB! Du skal kunne deltage i redaktionsmødet d. 9. december 2015 kl. 19. Yderligere oplysninger – kontakt: Chefredaktør Trine Møller, tlf. 50 56 40 33 www.delfinen-magasin.dk www.facebook.dk/delfinen-magasin

delfinen_#200_final.indd 48

28-10-2015 18:04:57

Delfinen #200  

Tema: Jubilæum & Kærlighed

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you