SPOT
UNI-TUNNELLERNE
Under Aarhus Universitets gule murstenslabyrint gemmer sig en række underjordiske tunneller. Svagt oplyste genveje, der forbinder universitetets nøglepunkter. Ikke alle kender tunnellerne, og ikke alle tunnellerne er kendte, for rygterne går om hemmelige gange på campus.
med tårevædet desperation i øjnene spørger om vej. Sidst, men ikke mindst, findes der også en række tunneller, som er anvendelige, når man står på Nordre Ringgade på samme side som Aulaen og Statsbiblioteket og skal ind i Universitetsparken. Man kan vælge mellem den dystre tunnel ved økonomi, som udmunder bag ved jura, eller man kan vælge den smukke brede svungne trappe, som fører under Ringgadebygningerne ved Antikmuseet. Tunnellerne er fremragende tidsbesparende smutveje, der især kommer til sin ret, når Danmark ligger indhyllet i en tyk hvid snekappe.
ORD OG FOTO | JEPPE KNUDSEN
Smutvejspotentiale Den mest befærdede af universitetets tunneller forbinder Aulaen med Stakladen. I dagtimerne ekkoer gangen af skosåler og small-talk, når studerende fra historie, filologi og klassisk arkæologi spadserer til frokost i Stakladen. Tunnelen er en smart smutvej under Nordre Ringgade, som har et hegn i midterrabatten og derfor ikke kan krydses, medmindre man står i nærheden af et trafikkryds. Kommer du fra Stakladen, Teologi eller Informationskontoret, er gangen en helt eminent genvej, når du skal besøge Statsbiblioteket på den anden siden af vejen. En anden og knap så befærdet tunnel forbinder Stakladen med Rektoratet. Her ses sjældent en sjæl, for hvor mange studerende besøger lige rektor i middagspausen? Engang imellem kan man støde ind i en forvildet førsteårsstuderende, som
6
DELFINEN
Hygge/uhygge Tunnelerne er anvendelige, og det er meget godt, men man skal alligevel overveje hvornår på døgnet, man benytter dem. Ved nattetide kan tunnellerne nemlig synes ganske uhyggelige, når dine egne fodtrin giver ekko i de lange knapt oplyste korridorer. Har du slippers på fødderne, skal du helt undgå tunnellen under Ringgaden, som er lang og snoet, for sommerskotøjet kommer let til at lyde, som en uhyggelig forfølger. Har man set Sidste Time eller andre gyserfilm, der foregår på uddannelsesinstitutioner, er det ikke nogen udpræget rar oplevelse. Og stopper du midt i tunnelen kan du høre ventilationsanlægget suse, som et fjernt spøgelse. ”Det er… uhyggeligt!” Den lange og smukke trappe ved Antikmuseet ligner ved nattetide en af de passager, som man i midtbyen undgår om natten. Der kan let stå
en gal øksemorder gemt i bunden af tunnelen (eller en studerende der kaster op på vej hjem fra fredagsbar), så undgå gennemgang ved nattetide. I dagtimerne er især tunnelen under Ringgade ganske hyggelig, for den emmer af liv. I en periode havde nogle studerende opsat en lille trafikregulering, som et slags socialt eksperiment, og det var som daglig gænger i tunnelen sjovt at overvære tunnel-rookies stoppe op, når reguleringen viste rød mand.
De hemmelige tunneler Der går rygter på universitetet om nogle hemmelige tunneler. Som humanist kender jeg ikke til alt, hvad der foregår på naturvidenskab, men rygterne går om nogle lange gange fyldt med en mystisk dommedagsmaskine. Nogle kalder den en partikelaccelerator, men hvad den er i stand til, og om man som lidet ’tech-savvy’ kan få den at se, er mig ubekendt. Århus Universitetshospital ligger som en rød kolos på den anden side af Randersvej, og kontrasterer det gule campus. Rygterne går om en tunnel fra Bartholin-bygningen og under vejen til hospitalet. Om det er en hemmelig flugtvej, når medicinstuderendes eksperimenter på hospitalet er gået galt, er uvist, men samme mystik omgærder denne medicinske korridor, som Pavens hemmelige flugtvej til Engelsborgen i Rom.