forskning | kunsthistorie
Om Camilla Skovbjerg Paldams nyligt forsvarede ph.d.afhandling Konstruktive collager – fra 1920’ernes surrealisme til Young British Artists
ord | rasmus stenbakken
collageri på kasernen
ILLUSTRATIONER | mAX ERNST
I
Delfinens søgen efter at finde ud af, hvad forskerne laver rundt omkring på universitetets afdelinger, er turen i dette nummer af Delfinen kommet til kunsthistorie. Her har Delfinens udsendte mødt Camilla Skovbjerg Paldam (f. 1973), der for nyligt har forsvaret sin ph.d.-afhandling med titlen Konstruktive collager – fra 1920’ernes surrealisme til Young British Artists og netop har fået ansættelse som adjunkt på Afdeling for Kunsthistorie.
Afhandlingen havde fra starten en tværæstetisk optik med en hovedvægt på litteratur, men der skulle dog ikke gå lang tid, før Camilla blev så opslugt af kunsten, at hun skiftede afdeling til kunsthistorie for at møde nye sparringspartnere. Her fik hun interesse for den nye kunst hos store britiske samtidskunstnere som Damien Hirst, Tracy Emin og Chapman brødrene, kunstnere, hvis værker hun blandt andet stødte på efter en tur på Saatchi Gallery i London.
Tværæstetisk hybrid Jeg møder Camilla på hendes kontor på Kasernen, hvor de æstetiske fag holder til, og finder mig omgivet af en tværæstetisk blanding af lige dele kunstteoretiske bøger og skønlitteratur fra Ovid til Ursula Andkjær Olsen. Camilla er en interessant hybrid, der oprindeligt startede sin universitetskarriere med at læse litteraturhistorie og tog en fuld uddannelse i dette fag. Studierne omfattede et års studieophold i Paris, hvor hun er blevet undervist af sværvægtere som Julia Kristeva og Jacques Derrida, og en suppleringsuddannelse i sociologi og samfundsvidenskabelig metode, taget delvist i Berlin. Tilbage i Danmark ventede et ph.d.stipendium på litteraturhistorie og en afhandling om surrealisme og collage. Temaer der om noget må siges at passe godt til Camilla, der i alt hvad hun beskæftiger sig med på den ene eller anden måde fører tilbage til teser om normalitet og ikke mindst om, hvordan man udfordrer det normale.
Konstruktiv collage I afhandlingen, som er delt op i to dele, handler anden del da også om denne nye generation af kunstnere, hvor Camilla mener at kunne spore tidligere tiders avantgarder: ”Afhandlingen handler om, hvordan vi forstår og opfatter avantgarderne”, siger Camilla. Collage er det mest centrale princip for kunstnerisk skabelse i avantgarderne, og derfor er opfattelsen af collage yderst vigtig for avantgardeforståelsen. Camillas tese er, at surrealistisk collage er langt mere konstruktiv, end man hidtil har fortolket den som. Gennem analyser af en række collager viser hun således i sin afhandling, hvordan surrealistisk collage i højere grad virker gennem de foruroligende betydningsrelationer, der opstår i mødet mellem collageelementerne, end gennem deres brud. Camilla nuancerer hermed en udbredt collage- og avantgardeopfattelse, som ensidigt fokuserer på det fragmenterede. Efter et veloverstået forsvar af sin afhandling er det næste store spørgsmål, hvad der så
DELFINEN
“
Afhandlingen handler om, hvordan vi forstår og opfatter avantgarderne
skal ske nu. Ifølge Camilla har hun lige nu for travlt med undervisning til at kunne koncentrere sig om forskning og publikationer. Men alle, der har kastet et blik på Camillas lange publikationsliste kan se, at hun ikke kan sidde stille. Og for øjeblikket står hun da også overfor at skulle skrive en artikel til en ny udstilling på Steno Museet med titlen Det Uperfekte Barn. En titel, der, som mange nok vil bemærke, endnu engenng fører tilbage til Camillas interesse for normalitet, og hvordan denne udfordres. Collagen, som var kerneområdet i Camillas afhandling, er da også langt fra lagt på hylden, og sammen med en anden forsker fra kunsthistorie skriver hun lige nu på en artikel om grotesker, den særegne udsmykningsstil fra renæssancen og dennes forhold til collagen. Og det stopper ikke med groteskerne. For sammen med kolleger fra kunsthistorie og en gruppe fra hjerneforskning er hun gået i gang med planlægningen af et stort tværfagligt forskningsprojekt, der uden tvivl nok skal give genlyd.