Delfinen #173

Page 4

LEDER Forårssemesteret er nu ved at være overstået, og de fleste studerende – inklusive mig selv - skal i gang med den både berømte og berygtede eksamenslæsning.   Jeg har altid haft det blandet med eksamensperioden. På en måde synes jeg, den er fantastisk, fordi der ingen undervisning er, og jeg derfor har helt frie hænder til at strukturere min tid og læsning, præcis som jeg vil. På den anden side kan perioden imidlertid også virke enormt stressende, fordi det hele tiden ligger i mit baghoved, at dommens dag nærmer sig med hastige skridt.   Man kan spørge sig selv, om der overhovedet bør være tid til at læse et ma-

gasin som Delfinen, når eksamen banker så højlydt på døren, som tilfældet er for de fleste studerende i maj måned. Måske var det mere relevant at slå op i sine fagbøger og få læst de kapitler, man skal kunne for at bestå sine eksaminer?   Og selvfølgelig er det vigtigt at få læst sit pensum og sine noter. Men ligeså vigtigt er det at holde pauser fra læsningen. Ingen kan holde ud at læse til eksamen hele døgnet - alle ugens syv dage, hele eksamensperioden. Det er umenneskeligt, og hvis man gør et forsøg på det, vil man sandsynligvis opleve at miste orienteringen. Nogle gange bliver man simpelthen nødt til at koble fra, trække stikket ud, for at ens hjerne kan

nå at følge med.   Det siges, at pauser er det vigtigste i musik. Uden pauser vil instrumenternes forskellige lyde og betoninger miste betydning, og musikken vil blive til støj – et samsurium af lyde, der hverken kan fastholdes eller identificeres. Og sådan tror jeg også, det gælder for eksamenslæsningen. Man må huske pausen, værne om den. Og findes der en bedre pause end den, hvor man sidder med en kop varm kaffe og et helt nyt eksemplar af Delfinen i hånden? Jeg tvivler.   Rigtig god læselyst! Rasmus Bach Frandsen Chefredaktør

REDAKTIONEN SKRIBENTER Anna Stegger Jacobsen, Bonnie Hvillum, Christina Svendsen, Helle Breth Klausen, Henriette Hammershøj, Jeppe von Tangen Sivertsen, Niklas Boel Kristensen, Pernille Melander Thorsen FORSIDEFOTO Anne Ranegaard Clausen LAYOUTER & BILLEDREDAKTØR Thomas Stabell REDAKTIONSCHEF Henriette Hammershøj CHEFREDAKTØR Rasmus Bach Frandsen

Delfinen udgives af Studenterrådet ved Aarhus Universitet Frederik Nielsens Vej 2-4 8000 Aarhus C OPLAG 5.000 ex.

Delfinen redigeres af en selvstændig bladgruppe med tilknytning til Studenterrådet (SR) ved Aarhus Universitet. Meninger, der til-kendegives i bladet under andet navn end SR’s, kan ikke tages som udtryk for SR’s opfattelse. Aarhus Universitets-Sports (AUS) og SR’s sider er selvstændigt redigeret og layoutet af hhv. AUS og SR.

TRYK Zeuner Grafisk ANNONCER Tom Poulsen MOBIL 28 99 23 17 MAIL annoncer@sr.au.dk | #173 MAJ 2012 4 DELFINEN

MAIL delfinen@sr.au.dk WEB delfinen-magasin.dk FACEBOOK facebook.com/delfinenmagasin Næste deadline er den 22. juli 2012


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.