Spildevand
UDGAVE 4 - OKTOBER 2024
på energi- og klimaneutralitet
Unge og uddannelse – hvorfor vælge spildevand?
TEMA: Kender du forskellen
Når katastrofen rammer: Håndtering efter Nordic Waste
OKTOBER 2025
TEMA: Målere og sensorer i spildevandsbranchen
Unge og uddannelse – hvorfor vælge spildevand?
4. UDGAVE
Når katastrofen rammer: Håndtering efter Nordic Waste
OKTOBER 2025 4
TEMA: Målere og sensorer i spildevandsbranchen
Unge og uddannelse – hvorfor vælge spildevand?
Når katastrofen rammer: Håndtering efter Nordic Waste
REKLAMESIDE
SPILDEVANDSTEKNISK FORENING
Formand, Jacob Andersen
Kasserer, John Pies Christiansen
SEKRETARIAT:
Sekretær, Karin Refsgaard
Elborg Syd 2, Taulov - 7000 Fredericia Tlf.: 40 48 94 60 - Mail: kr@stf.dk
REDAKTION:
Redaktionelt stof sendes til:
Redaktør, Anna Klitgaard - red@stf.dk
Artikler i bladet er ikke nødvendigvis udtryk for foreningens holdning.
Indholdet kan citeres med tydelig kildeangivelse. Se i øvrigt ophavsretsloven.
BESTYRELSESMEDLEMMER:
Næstformand, Pernille Lyngsie Pedersen IWS International Water Solutions
Lars Erik Hansen, BIOFOS A/S Tine Boye Andersen, FORS A/S
Heidi Gade Andersen, FCM Site Rønland Ivan Vølund, VandCenter Syd
Bestyrelsessuppleanter:
Anna Fjordside, Kalundborg Forsyning
René Hansen, Frederikshavn Forsyning A/S
REVISORER:
Ole Dissing, Bornholms Energi og Forsyning A/S Martin Thau, Vandmiljø Randers A/S
Revisor-suppleant: Arne Michelsen, VandCenter Syd
SPILDEVAND#5 TEMA: Renset spildevand som ressource til P2X
TEKST-DEADLINE: 23. juni 2025
Stof til bladet sendes direkte til redaktionen: red@stf.dk
ANNONCE-DEADLINE: 23. juni 2025
Annoncemateriale sendes til: annoncer@stf.dk
KONTROLLERET AF:
Kontrolleret oplag (FMK): 1.598 i perioden 1. juli 2023 - 30. juni 2025 Trykoplag: 1.800 stk.
ISSN: 2446-1369 (trykt) ISSN: 2446-1377 (online)
ANNONCETEGNING HOS: Degn Grafisk Tlf.: 23 37 19 11 - Mail: annoncer@stf.dk
PRODUKTION/TRYK:
Degn Grafisk Trykt på Soporset Premium Offset
FORSIDE: Plastik til genanvendelse Foto: Anna Klitgaard
Jeg ønsker mig et nyt ord
Jeg har lige hængt min skindjakke op efter at have været er kort smut ude at handle. Den er ikke køn, men den har tjent mig godt i mange år. Jakken købte jeg brugt i 1989 for 60 kroner i en genbrugsbutik. Den fik for et års tid siden en ny lynlås og nyt fór i en lomme.
Min jakke og vores udstyr på renseanlæg og i pumpestationer minder en del om hinanden. Når vi køber en ordentlig kvalitet, og vi holder udstyret ved lige, smører efter forskrifterne, skifter sliddele, skifter olie og så videre, så kan udstyret holde længe.
Tidligere på dagen tømte jeg min rygsæk efter en vandretur i tyske Schwarzwald. En af tingene, jeg tog ud, var en uldtrøje, der blev købt ny til turen. Den kan helt sikkert ikke holde lige så mange år som jakken. Til gengæld er den delvist produceret af genbrugsuld.
Når vi køber udstyr til vores anlæg, så ved vi, at nogle ting er produceret med en høj grad af genanvendelse og andet ikke. Der eksisterer bare det paradoks i vores branche, at det vi nemmest kan reparere og levetidsforlænge, også er de produkter, der indeholder meget genanvendt materiale. Vi kan tage en pumpestation som eksempel. 90% af alt stål i Danmark genanvendes. 90% af alt kobber i civil infrastruktur i Danmark bliver genanvendt, og genanvendt kobber sparer 85% af energien i forhold til nyt kobber. Pumper, ventiler og eltavler er således ikke den største udfordring for os, hvis vi altså gør os umage og holder grejet ved lige.
Dækslerne af aluminium er sikkert også af genanvendt materiale, for 75% af al aluminium, der er produceret gennem tiden, er stadig i brug. Her er regnestykket endnu bedre end for kobber, for energibesparelsen er på 95%, og den helt store fordel ved metallerne er, at kvaliteten ikke forringes, hvis vi bare sorterer korrekt.
Hvis vi sammenligner det med genanvendelse af plast og beton, så er forskellen skræmmende. Kun 6% af den plast, der er produceret gennem tiden, eksisterer endnu. Da jeg for mange år siden kom ind i spildevandsbranchen og begyndte at tænke på plastikrør, blev 4% af verdens olieproduktion brugt til plastik. I dag er det 14%, og olieforbruget er steget i perioden.
Det er altså ikke et spørgsmål, om vi skal gøre det bedre. Det skal vi. Spørgsmålet er udelukkende, hvordan vi skal gøre det. Noget er teknisk set ret nemt, men vanskeligt at få lov til på grund af vores ulogiske regelsæt. Pumpestationer er igen eksemplet. Vælg pumpeløsninger, der er dimensioneret til at holde i årevis med minimal slitage. Det har vi viden til at gøre, men vi tvinges hele tiden til at gå efter de billige løsninger, der ikke kan holde. Til gengæld er andre dele af en pumpestation eller et renseanlæg meget svære at etablere, når vi skal prioritere mulighed for at bruge genanvendte materialer eller sikre, at de nye materialer, vi i dag er tvunget til at bruge, kan genanvendes i fremtiden. Her må vi håbe på en hurtig udvikling i teknologier til genanvendelse og, at en mer-investering i de fremtidssikrede løsninger bliver en mulighed i de kommende regler - udløst af revideringen af vandsektorloven.
Jacob Andersen
Formand, Spildevandsteknisk Forening Hjørring Vandselskab A/S
TEMA: ENERGI- OG KLIMANEUTRALITET?
Vandsektoren skal være energi- og klimaneutral i 2030. Men hvad betyder det? Spildevand har undersøgt ud-fordrede områder i forbindelse med spildevandsrens-ning, slamhåndtering og ikke mindst slamtransport og bedt en række eksperter om at komme med deres bud på en mere energi- og klimaneutral fremtid for branchen.
FESTIVALSÆSON:
2.000 LITER ALKOHOL RENSER
SPILDEVANDET UNDER SMUKFEST
Der er tryk på pumperne hos Skanderborg Forsy-ning, når 60.000 mennesker samles i Bøgeskoven til Smukfest. Men det er ikke kun i Bøgeskoven, at alkoholen flyder. I spildevandstankene på byens renseanlæg holder bakterierne også fest.
PORTRÆT: EN SPILDEVANDSREJSE
Det hele startede med Erasmus-programmet, og rejsen er indtil videre og nået til dansk statsbor-gerskab. Artur Mielczarek er født i Polen, men det meste af sit voksenliv har han tilbragt i Danmark. I dag arbejder Artur som projektleder på BIOFOS i Avedøre.
UNG I SPILDEVAND : MAN VED IKKE, HVOR SPÆNDENDE BRANCHEN ER, FØR MAN STIKKER SNUDEN I ET DATAARK 8
Katja Stenfeldt Mink vidste allerede på studiet, at hun ville arbejde med spildevand. På et STF Døgnkursus i 2023 tog hun derfor kontakt til sin drømmevirksomhed TECHRAS Nano, og den kontakt mundede i foråret 2024 ud i et vikariat, der nu er blevet til en fastansættelse som projektleder og processpecialist.
FORSYNINGSPORTRÆT: NÅR KATASTROFEN RAMMER
Randers Kommune stod i slutningen af 2023 bogstave-ligt talt i stærkt forurenet overfladevand til halsen, alt imens jorden skred på Nordic Wastes grund uden for Ølst. Virksomheden efterlod sig et jordbjerg op-blandet med mikrofiller, og det blev en kamp mod tiden at få styr på både jord og vand. Vandmiljø Randers blev bedt om at hjælpe, men hvordan håndterer en mellemstor forsyning en krise som den i Ølst?
DØGN24: SÅ ER EMNERNE VALGT TIL DIT DØGN24
Hen over seks timer den 29. august præsente-rede, diskuterede og vedtog de 25 deltagere på årets planlægningsmøde de emner, der skal på programmet på årets DØGN24 i starten af november. De overordnede temaer var: Arbejdsmiljø, Renseanlæg, Transportsystem og Spildevandshåndtering i en verden af trusler, og emnerne spænder bredt. Glæd dig!
SoMe
Husk du kan følge STF på de sociale medier. LinkedIn, Facebook, Instagram og YouTube.
Årsmøde 2025
I 2025 skal vi til Fredericia. Forberedelserne er så småt i gang, og vi glæder os allerede.
rÅdnetanken
rÅdnetanken mødes i Kolding den 10. oktober til netværksdag.
Netværk
Husk du kan se hvilke netværk, der er tilknyttet STF via STF’s hjemmeside www.stf.dk/netværk. Kontakt en af styregruppernes medlemmer, hvis du har input til et netværk, eller hvis du vil være aktiv i en af grupperne.
Afløbsnetværk
Styregruppen er så småt i gang med at planlægge en temadag. Hold øje med hjemmesiden for nyt fra gruppen.
Døgnkursus 2024
Glæd dig til Døgn2024. Du kan finde programmet og tilmelde dig via www.stf.dk/arrangementer. Der er deadline for tilmelding den 21. oktober.
Spildevandsteknisk Forenings nye bestyrelse 2024/25
Praktikantvejledernetværket
Netværket mødes online den 21. oktober 2024. Du kan se programmet og melde dig til via www.stf.dk/ arrangementer.
Mikroforureninger
Har du gode idéer til indhold til en temadag, er du velkommen til at kontakte styregruppen eller sekretar- iatet.
Husk at netværket har en teamskanal, som du kan blive tilknyttet, hvor der også er mulighed for erfaringsudvek- sling. Du kan blive tilknyttet gruppen ved at sende en mail til kr@stf.dk
Industrigruppen
Styregruppen skal i gang med at planlægge forårets arrangement. Har du input og ønsker til programmet, så send en mail til en af styregruppens medlemmer eller sekretariatet.
Slamflokken
I 2025 mødes Slamflokkens medlemmer i Middelfart. Ved du allerede nu, at du vil med, skal du reservere den 14.–15. maj 2025. Arrangementet bliver holdt på Huset i Middelfart. Har du input til programmet, er du velkom- men til at kontakte sekretariatet.
Hæmningsgruppen
Slut september lagde Kalundborg Forsyning lokaler til en spændende dag i Hæmningsgruppen. Tak til alle foredragsholdere og Kalundborg Forsyning. Hvis du har input til kommende erfadage, så send en mail til kr@stf. dk. Hæmningsgruppen har en teamskanal, du kan blive tilknyttet ved at sende en mail til kr@stf.dk
Konstituering af den nye bestyrelse
Tekst: Heidi Gade Andersen
Bestyrelsen var samlet den 28. august. Med til mødet var formand for STF, Jacob Andersen (Hjørring Vandselskab), kasserer John Pies Christiansen (Tønder Forsyning), næstformand Pernille Lyngsie Pedersen (IWS), medlemmer Heidi Gade Andersen (FCM), Tine Boye Andersen (FORS), Lars Erik Hansen (BIOFOS), Ivan Vølund (VandCenter Syd) og suppleant Anna Fjordside (Kalundborg Forsyning). Desuden var STFs sekretær Karin Refsgaard og den tidligere sekretær Susanne Brandt med. Under mødet blev den nye bestyrelse konstitueret, og der blev fortalt om og fordelt pladser i diverse udvalg under STF. Der blev også talt om temaer til planlægningsmødet den 29. august, sekretær Karin Refsgaard gennemgik aktiviteterne i STFs efterhånden mange netværk, og John Pies Christiansen gennemgik regnskabet. Der var mange ting på programmet og mange meninger blandt bestyrelsesmedlemmerne, så som altid kom der både gode idéer og forskellige synspunkter på bordet. Næste bestyrelsesmøde er den 31. oktober – dagen før Døgn24.
REKLAMESIDE
Ung i spildevand
Man ved ikke, hvor spændende branchen er
- før man stikker snuden i et dataark
Katja Stenfeldt Mink vidste allerede på studiet, at hun ville arbejde med spildevand.
På et STF Døgnkursus i 2023 tog hun derfor kontakt til sin drømmevirksomhed TECHRAS Nano, og den kontakt mundede i foråret 2024 ud i et vikariat, der nu er blevet til en fastansættelse som projektleder og processpecialist.
Tekst Anna Klitgaard Foto Techras Nano
Da Katja Stenfeldt Mink gik på Aarhus Universitets (AU) diplomingeniøruddannelse i bioteknologi, valgte hun spildevandsrensning som valgfag af to grunde. Den vigtigste først: ”Det er megaspændende at dykke ned i de biologiske processer”. Og så den strategiske: ”Jeg var allerede en ”ældre” studerende, og jeg var ikke interesseret i at tage en kandidat. Jeg havde hørt, at jeg kunne få arbejde i spildevandsbranchen med min diplomuddannelse, og det kunne jeg.”
Lige efter den afsluttende eksamen var det dog ikke helt nemt at finde et job i branchen. - Jeg var til nogle samtaler, men hver gang valgte de en med mere erfaring. Hvis branchen virkelig gerne vil tiltrække unge, så skal de være indstillede på at tage nyuddannede ind uden praktisk erfaring fra branchen. Mange forsyninger
og private virksomheder taler jo om manglen på arbejdskraft, men for at unge og nyuddannede virkelig søger branchen, så skal de føle, at det, de kommer med, er brugbart.
Frem for at få dagpenge, mens hun ventede på at finde et job, valgte Katja Stenfeldt Mink i stedet at tage et semester på AU i forretningsspecialisering for diplomingeniører. Her fik hun indblik i økonomi, projektledelse og forretningsforståelse, og hun fortryder ikke, at hun holdt fast i at gøre semesteret færdigt. Også selv om drømmevirksomheden ringede og tilbød hende et vikariat.
- Jeg fik en opringning fra Thomas Tindahl Jensen fra TECHRAS Nano. De havde brug for en vikar i Silkeborg. Jeg vidste, at jeg gerne ville arbejde for TECHRAS, men var jeg klar til det som mit første rigtige job? Eller skulle jeg få noget erfaring et andet sted?
BLÅ BOG
Navn: Katja Stenfeldt Mink
Alder: 30 år
Bopæl: Silkeborg
Uddannelse: Diplomingeniør i bioteknologi med specialisering i forretning
Familie: Katja er mor til Eddy på 8 år
Katja Stenfeldt Mink gik med mavefornemmelsen og valgte TECHRAS, og hun fik forhandlet et deltidsvikariat, så hun kunne gøre semesteret på AU færdigt. Fra 1. juli gik hun så på fuld tid, og i dag er vikariatet afsluttet og afløst af en fastansættelse hos TECHRAS Nano.
- Det her er mit drømmejob. Jeg er landet i en virksomhed, hvor kollegerne nærmest er en lille familie, og i en afslappet, åben branche, hvor man gerne deler viden og erfaringer med hinanden til gavn for vores fælles vandmiljø. Man kan ikke forestille sig, hvor spændende det er, før man stikker snuden i et dataark.
Katja Stenfeldt Mink havde allerede stiftet bekendtskab med TECHRAS på STFs Årsmøde i Kalundborg i 2023. Her var hun taget over med en gruppe medstuderende, og hun nød at møde virksomhederne og snuse til branchen. Hen over sommeren 2023 havde hun inviteret sig selv på kaffe hos TECHRAS i Silkeborg i håb om, at der måske var mulighed for et studiejob. Igen i november besøgte hun virksomheden på standen til Døgn23 i Kolding og hørte mere om nanobobler og arbejdet for et renere vandmiljø. - I dag sidder jeg med på projekter og er tovholder på nogle procesmøder hos forsyninger og industrier, hvor vi har en nanoboblegenerator stående. Jeg sidder med databehandling og laver beregninger over kapacitetsfrigivelse og -reduktioner på forskellige parametre såsom energiforbrug
og udløbstal på renseanlæg samt udarbejder afsluttende præsentationer til industrier og forsyninger. Meningen er, at jeg skal sidde med mine egne projekter på sigt, men indtil videre er jeg koblet på en anden projektleder for at blive ordentlig klædt på til opgaven.
TECHRAS Nano har for Katja Stenfeldt Mink være en ideel virksomhed at få sit første ”rigtige” job i, for det er en mindre arbejdsplads, hvor der er plads til medbestemmelse over arbejdsopgaver og at tage ansvar.
- Nano-kontoret er egentligt i Frederikssund, men jeg sidder fysisk ved TECHRAS Miljø i Silkeborg, hvor jeg har mulighed for at dele viden og diskutere biologiske problemstillinger med ligesindede kolleger. Fremover er planen, at jeg skal til Sjælland ca. en gang om måneden for at se på anlæg.
Spørger man Katja Stenfeldt Mink, hvor hun ser sig selv om fem eller 10 år, lyder det prompte: ”Her.”
- Med den øgede erfaring er jeg på sigt klar til at tage en mere udadvendt rolle i virksomheden, hvor jeg står for den indledende kontakt til fremtidige projekter og fortsat er med under hele processen. Det er jo en virksomhed i vækst, så der er mange muligheder. Jo mere erfaring jeg får bygget på igennem tiden, des mere ansvar er jeg klar til at tage i TECHRAS Nano.
Når katastrofen rammer
Forsyningsportræt
Spildevandshåndtering efter Nordic Waste
Randers Kommune stod i slutningen af 2023 bogstaveligt talt i stærkt forurenet overfladevand til halsen,alt imens jorden skred på Nordic Wastes grund uden for Ølst. Virksomheden efterlod sig et jordbjerg opblandet med mikrofiller, og med et usædvanligt vådt efterår og vinter blev det en kamp mod tiden at få styr på både jord og vand. Vandmiljø Randers blev bedt om at hjælpe, men hvordan håndterer en mellemstor forsyning en krise som den i Ølst?
11. december 2023
De fleste husker tv-billederne af gennemvædede bjerge af forurenet jord, der med op til 9 m i døgnet bevægede sig i retning af Alling Å og landsbyen Ølst lidt udenfor Randers. Jorden lå ovenpå et lerlag, og på grund af jordmængderne, underlaget og efterårets våde vejr, havde den sat sig i bevægelse. Virksomheden Nordic Waste, der tjente penge på at oprense forurenet jord, sendte den 11. december en meddelelse til Randers Kommune om et ”betydeligt jordskred”. Det blev starten på en af Danmarkshistoriens største miljøkatastrofer.
19. december 2023
Jorden havde i første omgang retning mod Gl. Århusvej. Få dage efter 11. december var vejen blokeret af flere tusinde tons forurenet jord, og jordlavinen havde nu retning mod Alling Å og landsbyen Ølst. Den 19. december opgav Nordic Waste kampen mod jordskredet og overlod arbejdet og ansvaret til Randers Kommune. Som myndighed rakte de straks ud efter vandeksperterne i Vandmiljø Randers. Kommunen havde akut brug for hjælp til at få styr på de stadig større mængder overfladevand af ukendt sammensætning på Nordic Wastes område, og de massive mængder vand - bundet i jordskredet, der hastigt bevægede sig mod Alling Å, forklarer
produktionschef hos Vandmiljø Randers, Michael Sønder Jensen.
- Nordic Waste havde, før de måtte opgive driften, en miljøgodkendelse fra Randers Kommune til at opbevare og bruge overfladevandet på egen matrikel, men de måtte ikke aflede det. Fordi det regnede så meget i efteråret og vinteren 2023, havde vi akut brug for opmagasinering af overfladevandet fra området, og derfor begyndte vi op mod jul at lede efter egnede regnvandsbassiner, som vi kunne tage ud af drift og sikre med membraner.
Det var ud fra en generel risikovurdering, at Vandmiljø Randers ønskede at sikre regnvandsbassinerne med membraner. Endnu vidste de nemlig
Jordskredet ved Nordic Waste gik for alvor i gang i efteråret 2023. I et forsøg på at styre jorden blev mikrofiller (flyveaske, red.) fra Aalborg Portland blandet i jorden. Efterfølgende har mikrofilleren gjort overfladevandet stærkt basisk og givet Vandmiljø Randers udfordringer med tungmetaller.
Jordskredet dækkede på et tidspunkt et område på 80 hektar. I forgrunden af jordskredet ses forvredne rester af autoværnet fra Gl. Århusvej.
Tekst Anna Klitgaard
Foto Anna Klitgaard og Martin Thau, Vandmiljø Randers
ikke, hvad overfladevandet indeholdt, men prøver blev taget af det og sendt til analyse, fortæller Michael Sønder Jensen.
- Selv om vi ikke vidste præcist, hvad vandet indeholdt, så måtte de regnvandsbassiner, forsyningen skulle finde, ikke ligge i et indvindingsområde for drikkevand. Vi kunne ikke løbe nogen risiko med grundvandet. Vi var også udfordrede ved, at vores regnvandsbassiner allerede var fyldt op, fordi det havde regnet så meget i efteråret, så vi havde ikke ’bare lige’ ekstra bassiner til rådighed.
At finde de helt rigtige bassiner – tæt på Nordic Waste og i sikker afstand fra indvindingsområder - samt sørge for klargøring af dem blev en opgave for forsyningens folk hen over julen. Og det hastede. Forurenet jord og vand var nemlig på vej mod Alling Å, og derfor arbejdede Randers Kommune på højtryk for at få rørlagt åen omkring Nordic Waste, så vandløbets vand kunne pumpes udenom jordskredet.
23.-24. december 2023
Medarbejderne hos Vandmiljø Randers havde egentlig set frem til at holde juleferie, men med katastrofen i Ølst mødte flere op og arbejdede benhårdt for at sikre lokalmiljøet, forklarer Michael Sønder Jensen.
- Når en krise som den i Ølst rammer, så rykker folk virkelig sammen i bussen.
Vi kendte ikke omfanget af katastrofen fra starten og vidste derfor heller ikke, hvor forurenet vandet var eller af hvad. Der var stadig ikke svar fra prøverne, men detstod klart, at vores viden om vand kunne være med til at gøre en enorm forskel. En del af vores medarbejdere valgte derfor at bruge deres juleferie på at hjælpe med at finde egnede regnvandsbassiner, og det er jeg meget stolt over.
Mens arbejdet med at finde og tætne regnvandsbassiner stod på, blev der også opbygget ekstra kapacitet til lagring af forurenet vand i den nu vandløse del af Alling Ådal ud for Nordic Waste. Sanddiger blev opbygget, og samtidig etablerede kommunen nogle bassiner. Der var brug for al den plads, der kunne findes, for med regnen i december – og sidenhen i januar og februar, var der ofte brug for et nyt bassin i døgnet for at undgå en større forurening af områderne nedstrøms jordskredet.
- Opmagasineringen af forurenet vand var vigtig, indtil der kunne etableres en løsning på håndtering og rensning af overfladevandet. Vi vidste, at prøverne ikke ville vise alle de stoffer, der var i vandet, men de kunne give en indikation på, om vi havde mulighed for at rense små mængder af overfladevandet fra området på Centralrenseanlægget i Randers efter nytår, forklarer Michael Sønder Jensen.
Januar 2024
I samme måned, som Nordic Waste erklærede sig konkurs, kom prøverne, der blev taget af overfladevandet i Ølst, tilbage. De viste, at der ”var mere i end godt var” fortæller Martin Thau, der er Programleder, Teknisk optimering & udvikling hos Vandmiljø Randers. En yderligere øjenåbner var vandets pH-værdi. Den blev på et tidspunkt målt til 12,6, hvilket er så højt, ”at ænder, der lander i vandet, næppe letter igen”, som Martin Thau tørt konstaterer. Eller så høj, at det var et arbejdsmiljømæssigt problem. En af årsagerme til det enormt basiske vand var den mikrofiller, som Nordic Waste i efteråret havde spredt ud over området i et forsøg på at stabilisere jordmængderne. Mikrofiller var også årsagen til fund af unormalt store mængder tungmetaller som molybdæn og selen.
- Disse tungmetaller er jo ikke nogen, vi normalt forholder os til som spildevandsfolk. De er meget problematiske, og udfordringen blev ikke mindre, da vi på et koordineringsmøde fik at vide af Lars Bjørn Hansen fra Akut Miljøservice, der stod for jordhåndteringen, at der også var fundet unormalt store mængder barium i noget af den jord, der blev kørt til kartering (sortering og disponering baseret på måling af forureningsgrad, red.) på flyvestation Tirstrup.
Her ses nogle af de midlertidige bassiner i Alling Ådal. For at skabe gennemgang mellem områderne nord og syd for jordskredet blev der lavet et fortov med plastplader og LED-belysning.
Det tog ca. 15 minutter at komme rundt om skredet i bil.
BIOFOS
De har med projekter som Varga, Styring af Lattergas og AWAIRE længe haft fokus på styring af lattergas. Her ses Michael Eriksson, der står med en Unisense lattergassensor på Renseanlæg Avedøre.
TEMA: Målere og sensorer i spildevandsbranchen
Vandsektoren skal være energi- og klimaneutral i 2030. Men hvad betyder det? Spildevand har undersøgt udfordrede områder i forbindelse med spildevandsrensning, slamhåndtering og ikke mindst slamtransport og bedt en række eksperter om at komme med deres bud på en mere energi- og klimaneutral fremtid for branchen.
Tekst Anna Klitgaard
Foto Envida l Andes Hviid, Hviidphotography l Hededanmark l Niras
De fleste medarbejdere i danske forsyninger ved, at deres arbejdsgivere har sat sig selv et mål om at være klimaneutrale i 2030. Men der tales også meget om energineutralitet. Er det det samme? Eller er der andre mål, som også skal nås? Spildevand dykker ned i begreberne og ser på, hvor forsyningerne kan sætte ind for at nå i mål.
Hvad er hvad?
Det har længe været vigtigt for danske forsyninger – og særligt på spildevandssiden – at fokusere på at optimere energieffektivitet i forbindelse med pumpning og rensning af vand. Pumper, der ikke fungerer optimalt og ineffektiv overfladebeluftning er nemlig store energislugere. I de sidste 10-15 år er der for alvor sat ind fra forskere, forsyninger, leverandører og rådgiveres side, og den danske spildevandsbranche er kommet langt med at spare på energien – i nogle
tilfælde endda producere meget af den selv via biogasproduktion. Samtidig er den danske energi-forsyning gået fra at være produceret af hovedsageligt fossile brændstoffer til mere grøn energi fra sol og vind, og det har bragt CO2e-udledningen per kWh elektricitet ned under 100g frem for 500-600g som tidligere.
Alt dette er gode nyheder, for Danmark har med Klimaloven fra 2020 sat sig et ambitiøst mål om 70 % reduktion af driv-husgasser i 2030 (i forhold til niveauet i 1990, red.) samt klimaneutralitet i DK i 2050. Den danske vandsektor lod sig inspirere af den internationale Paris-aftale (se boks på side 21), og Miljøstyrelsen udsendte i 2020 en opfordring til alle vandselskaber, der er omfattet af Vandsektorloven, om at indrapportere deres energi- og klimaambitioner i fem års intervaller frem mod 2035.
Vandcenter syd:
CSRD er en mulighed for at rykke frem på bæredygtighed
Fra 1. januar 2025 skal 22 forsyningsselskaber indsamle data til brug for en ny og udvidet bæredygtighedsrapport, der lever op til EU’s nye bæredygtighedsdirektiv kaldet CSRD.
Den første rapport skal leveres i foråret 2026, så der er ikke meget tid at løbe på. VandCenter Syd arbejder intenst på at blive klar og ser det som en mulighed for at blive endnu bedre.
CSRD-rapporten – den nye bæredygtighedsrapport - skal leve op til en lang række krav, som alt i alt sætter den grønne rapportering flere gear op. CSRD (Corporate Sustainability Reporting Directive) udfordrer både i bredden og i dybden. Den kræver, at man følger en række rapporteringsstandarder, der dikterer, hvad man skal gøre. Forsyningsselskaberne skal derfor lære at benytte en ny metode, hvor de systematisk forholder sig til bæredygtighed.
- Vi har udarbejdet en ansvarlighedsrapport (bæredygtighedsrapport, red.) i mange år, så det er langt fra alt sammen nyt. Men CSRD-direktivet medfører en stærkt udvidet form, der
giver mulighed for at arbejde struktureret med at dokumentere, hvad vi foretager os for at blive endnu mere bæredygtige, siger Maria Bønløkke, der er områdechef for Økonomi, ESG & Digitalisering i VandCenter Syd.
Mange af de virksomheder, der hidtil har arbejdet med afrapportering omkring bæredygtighed, har primært arbejdet med beregning og afrapportering af deres miljø- og klimapåvirkning. Det sociale spor og ledelsessporet har fyldt mindre. Men nu bliver ESG-rapportering prioriteret i den nye EU-lovgivning. Det medfører, at såvel miljø/klima (Environment) som det
sociale (Social) og ledelsesmæssige (Governance) skal højere op på agendaen i europæiske virksomheder. Forventningen hos mange virksomheder er derfor, at de kommer til at bruge mere tid på det sociale og det ledelsesmæssige.
Nu skal du dokumentere din bæredygtighed Maria Bønløkke ser det som en mulighed for at blive endnu bedre. Man bør ikke se det som en belastning, selv om det særligt i læreprocessen kræver et større tidsforbrug og ansatte, der dedikerer sig specifikt til det.
Tekst Jesper With, Jounalist
- Det giver mulighed for, at virksomheder sammenligner sig på tværs, fordi man nu skal dokumentere efter bestemte standarder. Det bliver sværere at påstå, at man er bæredygtig. Nu skal man dokumentere det, forklarer hun.
I CSRD-direktivet dikterer en række rapporteringsstandarder, hvad man skal gøre. De indeholder blandt andet 10 emnespecifikke standarder inden for miljø/klima, social bæredygtighed og ledelse. Derfor kaldes den også i daglig tale en ESG-rapport. I standarderne findes 84 oplysningskrav og mere end 1.100 datapunkter, som man skal
levere på.
Ikke alle 1.100 datapunkter vil være relevante for VandCenter Syd, så man skal udvælge dem, der er det. Fravælger man nogle væsentlige, skal man kunne argumentere for hvorfor. Fx ved at forklare, at man vil inddrage dem senere, når man er i stand til det. Det er EU’s mål at få bæredygtighedsregnskabet ind i topledelsen, så den ligger på niveau med det økonomiske regnskab. - Bæredygtighed skal tænkes ind i alle led, og alle skal inddrages fra direktion til driftsfolk på renseanlæg. Det er selvfølgelig ESG- og CSR-folk, der kommer til at arbejde mest med det, men alle skal være med. Mange
“Beluftningstanke på Ejby Mølle renseanlæg i Odense. Bæredygtighed skal tænkes ind i alle led, og alle skal inddrages fra direktion til driftsfolk på vandværker.
Mange målepunkter er enormt tekniske, så processen kan kun lade sig gøre med bidrag fra ingeniører, laboranter og driftsfolk”
- Maria Bønløkke
målepunkter er enormt tekniske, så det kan kun lade sig gøre med bidrag fra ingeniører, laboranter og driftsfolk, siger Maria Bønløkke.
Mange af de data, der skal måles på, vil blive genereret i driften og derfor skal man i samarbejde udvikle dataindsamling på en effektiv måde, så man ikke skal bede driftsfolkene registrere i regneark dagen lang. De har andre vigtigere opgaver.
Det væsentligste først
Et helt afgørende element er afprøvningen af dobbelt væsentlighed. Det er afgørende for at finde frem til, hvilke