3 minute read

HVORFOR GÅR DU TIL FODBOLD?

HVORFOR GÅR DU TIL FODBOLD?

Hekla kvindesenior 2, 7M, træner hver tirsdag aften klokken 19.00 på Kløvermarken. Holdet har eksisteret i halvandet år, og har Flemming Fält-Jensen som træner.

JEANNE GAMMELGAARD, 46 ÅR

– Jeg har spillet fodbold siden jeg var 12 år blandt andet i Hjørring. Og jeg har haft svært ved at slippe det. Jeg er stoppet flere gange, når mit liv har ændret retning, men har altid måtte starte igen.

Jeanne Gammelgaard til venstre og Jette Tegllund Damgaard til højre.
Foto: Sofie Reimer

– Det er en speciel form for sammenhold, der er, når man altid har dyrket holdsport. Og fodbold kan et eller andet. Motionen er anderledes intens. Jeg har prøvet at erstatte det med noget andet, men den form for motion man får til fodbold, hvor vi løber i intervaller, spurter og presser sig selv, kan jeg ikke finde en erstatning for. Jeg snyder helt vildt og springer over, hvor gærdet er lavest, når jeg forsøger at narre mig selv i et center og tænker: ”nu træner jeg sikkert.”

–Det betyder meget, at vi har en træner, for det er skønt bare at lægge hjernen og lade en anden tage styringen.

JETTE TEGLLUND DAMGAARD, 50 ÅR

– Fordi vi har det mega hyggeligt, og fordi det er sjovt at spille fodbold. Man kommer ud og får rørt sig. Jeg løber og træner også selv, Jeanne Gammelgaard til venstre og Jette Tegllund Damgaard til højre. men mangler det her, hvor der er nogle andre, hvor vi kan grine sammen, og så er det en super hyggelig klub. Min søn spiller dernede (peger i retning af en anden bane) i den grønne trøje. Min datter på 16 spiller på pigeholdet, og engang imellem spiller mit hold mod dem. Dér kan jeg mærke, det er mega hyggeligt, at vi laver noget sammen.

– Tidligere spillede jeg med fodboldfædrene oppe i hallen hver søndag aften, så var det mig og alle mændene, men nu spiller jeg på hold i en klub for første gang.

Karina Antvorskov
Foto: Sofie Reimer

KARINA ANTVORSKOV, 41 ÅR

– Det er sjovt og godt og rart og fedt! Jeg er vendt tilbage til fodbolden efter en lang pause på 10 år. Jeg stoppede, fordi jeg fik aftenarbejde og et barn, så skulle det hele lige hænge sammen. Det er rart at komme her og være sammen med nogle mennesker, hygge sig, mærke den gode holdånd, og tænke på noget andet.

Charlotte Skovsbo
Foto: Sofie Reimer

CHARLOTTE SKOVSBO, 50 ÅR

– Jeg spillede fodbold 2-3 gange om ugen, da jeg var yngre – plus håndbold, men så stoppede jeg. Nu har jeg stået på lægterne med min datter i mange år. Pludselig dukkede det her hold op med en masse andre mødre, der gerne ville spille fodbold. Og nu har vi fået en træner, det er fantastisk.

– Det sociale betyder meget, og at komme ud og få rørt mig og bare få spillet noget fodbold igen, det synes jeg er fedt.

– Min teknik har været gemt lidt langt væk, men pludselig begynder kroppen at huske. I starten er det hovedet, der vil en hel masse, som benene ikke vil. Men som formen dukker op igen – jeg løber selv lidt ved siden af – kan mine ben også følge med.

STINE VAD PEDERSEN, 37 ÅR

– Jeg ville gerne gå til noget, hvor jeg kom i form igen, efter jeg er blevet mor. Jeg gik til fodbold som barn, 10-12 år i Vedbæk Boldklub, men stoppede fordi jeg fik problemer med knæene. Så spillede jeg bare i frikvartererne i skolen og i gymnasiet. Jeg er også idrætslærer, hvor bold er omdrejningspunktet for mig.

– Jeg synes fodbold er sjovt. Jeg er egentlig ikke sådan et løbemenneske, men når jeg løber med en fodbold, synes jeg, det er sjovt.

– Det er vildt fedt at være på det her hold. Vi har det hyggeligt. Jeg føler ikke, jeg er specielt god, men man bliver altid rost og opmuntret, så selvom man laver nogle fejl, bliver man klappet på ryggen. De er bare super seje – pigerne.

Stine Vad Pedersen
Foto: Sofie Reimer

NINA RASMUSSEN, 32 ÅR

– Jeg har genoptaget min fodboldkarriere, efter 10 års pause. Jeg spillede i 12 år. Jeg har savnet holdsporten, og den dér holdkultur. Jeg bor på Bryggen, og fik nys om holdet, så jeg tænkte, jeg ville genoptage min karriere.

Nina Rasmussen
Foto: Sofie Reimer

Det betyder rigtig meget, at vi har en træner. Vi havde et par enkelte træninger uden en træner, og det bliver bare for løst, og man ved ikke rigtigt, hvad man skal.