__MAIN_TEXT__
7 minute read

TAG VARE PÅ BØRNS SIKKERHED

SPILLEREGLER FOR TRÆNERS SAMVÆR MED BØRN OG UNGE

DIF OPFORDRER IDRÆTSKLUBBER TIL AT OPSTILLE RETNINGSLINJER FOR, HVORDAN TRÆNERE HAR KONTAKT MED BØRNENE UDEN FOR BANEN. ISÆR KOMMUNIKATION PÅ MOBIL FØRER LET TIL BLUFÆRDIGHEDSSAGER.

Tekst og foto: Hanne Kokkegaard

Hver år oplever klubber på tværs af idrætsgrene sager med blufærdighedskrænkelser af unge spillere, hvor træneren har sendt frække beskeder eller fotos til spillerne. På landsplan er der også et par sager med seksuelle overgreb, hvor en træner har udnyttet sin kontakt med en ung spiller til at krænke barnet.

Fælles for de fleste sager er, at de formentligt kunne være undgået, mener specialkonsulent i DIF Jan Darfelt, der årligt hjælper cirka 25 klubber i konkrete sager. Han har en fortid i politiet og har gennem de seneste 20 år arbejdet hos DIF med området seksuelle krænkelser.

– Vores budskab er, at klubberne bør have retningslinjer for, hvordan trænerne omgås børn og unge. Man kan ikke forhindre overgreb og krænkelser 100 procent, men mange af sagerne var sikkert ikke opstået, hvis klubbens bestyrelse på forhånd havde forholdt sig til risikoen og havde fastlagt retningslinjer for trænernes kommunikation og samvær med børnene, siger Jan Darfelt.

DILEMMASPØRGSMÅL – HVOR GÅR GRÆNSEN?

Når Jan Darfelt kaldes ud til klubber, kan sagerne være alt fra politianmeldelser til etiske problemer og diskussioner i klubben. Fx om trænere må gå med til fester? Om trænere må have spillere med hjem og på hvilke vilkår? 

I nogle klubber kan træneren blive en form for coach også uden for banen, så træneren hjælper en spiller, der har det lidt svært i familien. Efterhånden bliver træneren en stor del af spillerens familie. Men hvor går grænsen?

– Sådanne dilemmaspørgsmål står mange klubber usikre overfor. Og der kan de have brug for én at læne sig op ad og diskutere med, for folk er generelt meget usikre på spørgsmål om moral og etik – og især i forhold til overskridelser af grænser, forklarer Jan Darfelt.

Problemstillingen er blevet endnu mere vigtig især på grund af øget kommunikation på nettet og mobilen. Så bestyrelserne rundt i landets mange tusinde idrætsforeninger bør lægge sig fast på få enkle regler for kommunikation og samvær, som alle – både bestyrelsen, trænere, spillere og forældre – kan huske og som ligger på hjemmesiden og hænger synligt i klubben.

– Så kan en trænerkollega fx reagere, hvis noget pludselig afviger fra retningslinjerne og spørge til, om det er afstemt med bestyrelsen. Når der er regler, kan man hjælpe sine trænerkollegaer med at følge reglerne? Ellers er det bare lidt ens egen mening, siger Jan Darfelt.

Jan Darfelt har en fortid i politiet og har gennem de seneste 20 år arbejdet med børns sikkerhed i idrætten. Han mener, at klubberne bør have retningslinjer for, hvordan trænerne omgås børn og unge.
Foto: Hanne Kokkegaard

BLUFÆRDIGHEDSKRÆNKELSER

Ifølge DIF er der to klassiske mønstre, når det går galt i en klub.

Den typiske sag med blufærdighedskrænkelser opstår, når en ung, mandlig træner for fx U14-piger snakker med holdet på sms og Messenger. En dag skriver pigerne noget a la: – Skal vi ikke hygge med sodavand efter kampen, søde træner? Og så svarer træneren noget i stil med: – Jo, det kan vi da godt. Og I er også søde.

Og så starter der en tråd, som kan ende med, at træneren – fordi vedkommende er umoden – ikke tænker sig om. Det ene ord tager det andet, og så kommer træneren til at sige nogle frække ting og pludselig noget grænseoverskridende, hvor han overtræder straffeloven for blufærdighedskrænkelse. Og i sidste ende sender han måske nøgenbilleder af sig selv.

– De sager ser vi en del af. Det er den unge træner, som også er aktiv på sociale medier, der lader sig drive med i den her kommunikationstråd, der er så almindelig i dag på smartphones. Og så glemmer han at være den voksne, der skal have en armslængde til børnene ligesom en underviser, siger Jan Darfelt.

– Trænerne skal kunne tale sjovt med børnene, men der er en grænse, og den glemmer de. Og pludselig bliver de måske anmeldt til politiet, fordi en forælder har set billederne, der ofte kører i et flow hos unge i dag. Og så får træneren et chok, for det var jo slet ikke hans intention. Han blev bare hvirvlet ind i fnisesnak med pigerne ... Selv om han ikke har rørt børnene, har han overtrådt straffeloven og får også en anmærkning i børneattesten. Mange af de sager kunne være undgået, hvis klubben havde regler for, hvordan man kommunikerer med børn og unge, mener DIF.

SEKSUELLE OVERGREB

Den anden type sager er den helt anderledes alvorlige, hvor der sker et seksuelt overgreb. Det er typisk en mandlig træner, der bruger megen tid i klubben, og som er et omdrejningspunkt.

Træneren knytter sig til et par piger eller drenge og begynder at give dem gaver og sørge for ting. Så begynder børnene at komme med hjem, og senere indleder træneren et seksuelt forhold til børnene.

Bestyrelsen skal lægge sig fast på få enkle regler for kommunikation og samvær, som alle – både bestyrelsen, trænere, spillere og forældre – kan huske og som ligger på hjemmesiden og hænger synligt i klubben.
Foto: Hanne Kokkegaard

– De trænere gør normalt et stort arbejde for klubben og tager sig måske af børn, der mangler og søger voksenkontakt og ofte bruger klubben som et tilholdssted. Man skal bare huske, at de børn også er de nemmeste ofre. Når vi ser overgreb, er det ikke stærke børn fra velfungerende familier, for de siger normalt fra i god tid. De andre derimod opdager det først, når de ikke kan sige fra og føler selv skyld i at være havnet i den situation, siger Jan Darfelt.

– Det er klubbernes ansvar at fastlægge regler, der bedst muligt forebygger sådanne kontakter. Hvis de bare lader trænerne vurdere, hvad der er godt og skidt, så har trænerne for det første ikke selv nogle regler at læne sig op ad, og for det andet overlader man andre folks børn til trænernes private livsopfattelse. Det kan sagtens være godt nok, men det kan også ende skidt.

Der er hjælp at hente til udformning af spilleregler for samvær mellem træner og børn og unge i DIF’s publikation ’Det uhørte overgreb’ – om at forebygge seksuelle krænkelser af børn og unge i idrætten.

Til foråret 2020 sætter DIF i øvrigt særligt fokus på, hvordan idrætsklubber sikrer en god kommunikation mellem trænere og spillere.

HUSK KLUBBENS MISSION

Uanset hvor alvorlige sagerne er, kan de nærmest ødelægge en klub, fordi sagen har skadet samværet og glæden.

– De fleste af de mennesker er folk, som klubben har dyb tillid til. Det er derfor, at chokket også er så stort. Det er et tillidsbrud. Det er ikke en ukendt, der kommer ind ugen før og laver et overgreb ugen efter. Det er folk, vi kender, og som pludselig viser en ukendt side af sig selv, forklarer specialkonsulent i DIF Jan Darfelt.

Han plejer at råde klubber til at huske, hvad de er sat i verden for og så bruge den kommende tid på at intensivere klubbens idrætsaktiviteter og lave sociale arrangementer.

– Flyt fokus, og det er ikke, fordi man skal nedtone sagen, men klubben er ikke et sagsbehandlingskontor; det er en idrætsforening, der er sat i verden for at skabe idrætsglæde og bevægelse, men altså under fastlagte rammer for samvær og kommunikation, siger Jan Darfelt. 

FOREBYG OVERGREB OG KRÆNKELSER

REGLER FOR SAMVÆR OG KOMMUNIKATION

Fastlæg 6-7 regler, som alle kan huske på rygraden i forhold til, hvordan træneren optræder i bestemte situationer som:

• telefonkommunikation • ophold i omklædningsrum • regler for hvor træneren sover ved stævner eller andet med overnatning • besøgssituationer i trænerens private hjem • regler for træneren til fester med børn og unge.

REGLERNE SKAL VÆRE LET FORSTÅELIGE, SOM:

• Hos os (navnet på klubben) taler vi ordentligt på telefon og sociale medier: Vi sender ikke billeder til børn og unge, vi bruger ikke grænseoverskridende ord. • Hos os tager vi kun børn med hjem, hvis det er godkendt af bestyrelsen og er til officielle arrangementer. • Hos os kommer vi ikke i børns omklædningsrum. • Hos os sover træneren i et andet rum end spillerne fx ved udestævner med overnatning.

BESLUTNING, SYNLIGHED OG HJÆLP

• Tag diskussionen i bestyrelsen, vedtag regler og orienter trænerne, forældrene og børnene om reglerne. • Hæng reglerne op i klubben på et synligt sted og læg dem på hjemmesiden. • Når der er sket et overgreb eller en blufærdighedskrænkelse, eller der er mistanke om det, kan idrætsklubber få hjælp hos DIF, specialforbundet eller hos socialforvaltningen i kommunen. • Børns Vilkår har gratis, anonym telefonrådgivning for både børn, forældre og fagpersoner. Hæng reklamer op for telefonrådgivningen i klubben. • DIF og DGI tilbyder fælles kollektive forsikringer, bl.a. til dækning af psykologhjælp fx til trænerkolleger og børnene samt til retshjælp til foreningen.

TJEK NYE TRÆNERE

• Tjek børneattesten. • Træk referencer på nye trænerne fra eventuelle tidligere klubber. • Indfør om muligt en følordning så nye trænere følges med ældre, eller erfarne trænere, så man kan se træneren an. • Overtræder en træner reglerne vedtaget i fællesskab, så giv en advarsel. Fortsætter det, så afsked træneren med afsæt i reglerne med begrundelsen, at bestyrelsen ikke tør stå på mål for ham.

Kilde: Jan Darfelt – DIF, DIF’s publikation ’Det uhørte overgreb – om at forebygge seksuelle krænkelser af børn og unge i idrætten.