Dansk Teater 300 År / Fejringsmagasin

DANSK SCENEKUNST: VITAL OG AKTUEL EFTER 300 ÅR Bag Erasmusom Montanus Side 8-17 Teaterbyggerierformillioner Side 44-45 Dansk Teater 300 År - program for fejringen Side 23-27Ballet, børneteater, moderne dans, opera, performanceteater og teaterkoncerter

Hendes

Majestæt Dronningen er protektor for Dansk Teater 300 År. Foto: Kongehuset/Torben Eskerod

Forsidefoto: Birgitte Carol

Mikkel Harder Munck-Hansen, Bestyrelsesformand for Dansk Teater 300 År Janicke Branth, Alette Scavenius og Linnea Voss, Initiativtagere og kuratorer

Layout: JFM Grafisk

Arne v. Schleschs Fond

Med fejringen af 300-året for dansk teater ønsker vi at sætte fokus på scenekunsten som kunstart, vise den utrolige mangfoldighed, der udfoldes landet over - og ikke mindst hylde de mange teaterfolk, som aften efter aften forlader hjem og familie for at give publikum store kunstneriske oplevelser.

Avistryk

Tak til Hendes Majestæt Dronningen for at være protektor, til vores mange samarbejdspartnere og til de mange fonde, der har gjort fejringen mulig.

Annoncesalg: Salgsleder Anne Karlskov, akp@jfmedier.dk

Udgiver: Jysk Fynske Medier P/S

Kommercielt tillæg i samarbejde med Dansk Teater og Dansk Teater 300 År. Udkommer 24. august som indstik i AmagerLIV, FrederiksbergLIV, KøbenhavnLIV og VanløseLIV, 26. august i Fyns Amts Avis, Fyens Stiftstidende og Helsingør Dagblad, 27. august i Dagbladet Holstebro, Dagbladet Ringkøbing- Skjern, Dagbladet Struer, Folkebladet Lemvig, Fredericia Dagblad, Horsens Folkeblad, JydskeVestkysten, Randers Amtsavis, Vejle Amts Folkeblad, Viborg Stifts Folkeblad og Århus Stiftstidende og 28. august Lokalavisen Nordsjælland, SydhavnenLIV, ValbyLIV, VesterbroLIV og ØsterbroLIV.

Tillykke til dansk teater og tillykke til Danmark med en 300-årig teatertradition!

Edel og Wilhelm Daubenmerkls Fond

Janicke BranthMikkel H. Munck-Hansen

VELKOMMEN TIL FEJRINGEN AF DANSK TEATER 300 ÅR

Ansvarshavende chefredaktør: Peter Orry Indhold: Redaktionschef og magasinredaktør Hanne D. Frette, hda@jfmedier.dk

Men ikke mindst ønsker vi, at endnu flere børn og voksne bliver draget ind i teatrets verden uanset økonomi, bopæl, profession, køn, etnicitet, sprog og interesser.

Heiberg STØTTET AF: 2

Tryk: Jysk Fynske Mediers

Oplag: 460.000

23. september 1722 indtraf en skelsættende begivenhed i København i Lille Grønnegade, en sidegade til Kongens Nytorv. Sent på eftermiddagen blev dørene slået op til et lille bindingsværksteater, og publikum strømmede ind. Initiativtagerne var den franske skuespiller René Magnon de Montaigu og den unge dramatiker Ludvig Holberg, og inden aftenen var omme, havde de skrevet historie: Danmark havde fået sit første, offentligt tilgængelige teater, hvor der blev spillet teater på dansk af professionelle skuespillere.

Dets levetid var kort, men dets betydning var kolossal: I dag, 300 år efter, bliver der årligt solgt næsten tre millioner teaterbilletter, og scenekunsten er vital som aldrig før. Politisk, socialt, kunstnerisk er den i fuld øjenhøjde med sin samtid, debatterer og udfordrer - men aldrig uden et glimt i øjet. Her kan vi samles og blive underholdt, belært og spejle os i de skæbner, der udspiller sig på scenen.

Linnea VossAlette Scavenius

DEN ÆGEL SINDEDE 16.09.22 Holbergs kærlighedskomedie i moderne og hæsblæsende opsætning fra: 3

Vores første nationalscene - Komediehuset - blev bygget i 1748 og lå mellem nuværende Gamle Scene og Magasin. Det var den teaterglade Frederik V, der på opfordring af bl.a. Holberg havde sat det i værk. Inspireret af sine kolleger ude i Europa kunne han jo se, hvor nydeligt en enevældig fyrste kunne iscenesætte sig selv i et teater fyldt til randen med kongemagtens symboler og med undersåtterne hierarkisk placeret i salen med lige godt

Det Kongelige Teater skal stå som landets kulturelle samlingspunkt og være både kulturbærende og kulturskabende. Her et indblik i teatrets historie og betydning for publikum og kunstarten gennem tiden.

Her samles i ét blik kongemagten og vores nationale kulturs epicenter, her skabes rammerne om alt, hvad der er dansk, vores sprog og litteratur, vores identitet som danskere, vores nationale kerneværdier - og her samles vi omkring nationens mærkedage i - for nu at stige ned fra den høje klinge - hele landets forsamlingshus.

Det Kongelige Teater, Gamle Scene. Foto: Ole Haupt

udsyn til både scenen og - ikke mindst - fyrsten midt på balkonens 1. række.

DET KONGELIGE TEATER - LANDETSFORSAMLINGSHUSNATIONALE

Når man runder et gadehjørne ind mod Kongens Nytorv, er det første øjet fanger, Det Kongelige Teaters Gamle Scene. Prægtigt hæver scenetårnet sig over pladsens øvrige bygninger, og den ikoniske facade vender ud mod rytterstatuen af den enevældige konge Christian V i fuldt romersk kejserudstyr.

Kunstens tempel - nationalteatret som dannelsesinstitution

Det Kongelige Teater, Gamle Scene, facaden med statuerne af Oehlenschläger og Holberg. Foto: Jens Lindhe

Af Alette Scavenius, kontakt@danskteater300aar.dk

Dengang - helt tilbage til 1748 - som nu har præmissen for Det Kongelige Teater været at stå som nationens samlingspunkt og være både kulturbærende og kulturskabende. Det Kongelige Teater forpligter sig således til ”uden ensidighed at producere et repertoire af høj kunstnerisk kvalitet med særligt hensyn til de danske værker, vedligeholde de klassiske traditioner samt udvikle en nutidig scenekunst” - og skulle nogen glemme det, sidder Ludvig Holberg og Adam Oehlenschläger foran teatret og minder os om det. Og med facaden bag dem smykket af græske søjler og tragiske og komiske masker er sindet sat til at blive lukket ind i et kunstens tempel, der som dannelsesinstitution skal sætte rammen for, hvem vi er, hvor vi kommer fra og hvilke værdier, der skaber os som folk og nation.

landet; danskerne rykkede sammen om nation, kultur og kongehus.

Kongelig selviscenesættelse

Men alt det blev med ét slag ændret ved enevældens ophør i 1849. Teatrets direktør var ikke længere ansat af kongen, ytringsfriheden blev indført - omend den i mange år havde trange vilkår på teatret - og selv om teatret fortsat hedder Det Kongelige Teater, har kongehuset nu kun rådighed over kongelogen med tilhørende gemakker - samt mulighed for at fejre mærkedage, som er nationen vedkommende.Iandenhalvdel af 1800-tallet skyllede imidlertid en bølge af nye nationalteatre ind over Europa, og Danmark var parat til at følge trop. Det nye teater åbnede i 1874, men det var ikke blot et udslag af en trend; Danmark havde i den grad behov for et samlingspunkt. Sorgfeberen, som Herman Bang kaldte den nationale depression, landet befandt sig i efter tabet af hertugdømmerne i 1864, var udtalt og en bølge af nationalisme skyllede ind over

4

5

- Det gjorde Lars H.U.G. og også Pink Floyd. Sidstnævnte var meget anderledes fra alt andet, så dramatisk, billed skabende og dynamisk på én gang. Men også teaterar bejdet inspirerer og dets værktøjer, som jeg bruger på musikken. Det er sjovt at gå til musiknumrene på den måde. Man kan sige, at mor-musik og far-teater har fået et livskraftigt barn, hvor alle er lidt på hjemmebane og en lille smule på udebane.

INSTRUERER DEN NYE TEATERKONCERTENGENRE

NIKOLAJ CEDERHOLM

- EN HYBRID MELLEM MUSIK OG TEATER

- Teater og musik er gamle samarbejdspartnere. De har en tæt relation, som vi har set mange gange før i blandt andet balletten og operaen. Andre gange fungerer musikken blot som underlægningsmusik. I musicalen er det historien, der styrer musikken. I teaterkoncerten samarbejder teater og musik på et helt nyt område. Her er det musikken, det handler om. Det er musikken, der for det meste har hovedrollen og er første prioritet. Som publikum bliver du ikke taget i hånden for bedre at kunne forstå handlingen. Der kan godt være et plot i teaterkon certen, men det er ikke noget krav.

Hvad skal der til for at lave en god teaterkoncert?

Et genhør med legendarisk musik i et storslået, scenisk univers. Sådan kan teaterkoncerten beskrives, og sådan står slutresultatet, når medskaber af genren, Nikolaj Cederholm, instruerer. Her gør instruktøren os klogere på hybriden mellem teater og musik, han er aktuel med i efteråret, når han igen skruer op for ”Gasolin.”

Hvorfor syntes du og komponist Kåre Bjerkø, at teaterkoncerten som form manglede, da I sammen opførte Gasolin for første gang i 1994 - og uden at vide det fødte en ny genre?

- Publikum deler sig i tre grupper. Der er dem, der har fun det ud af, hvad en teaterkoncert er- og godt kan lide dem. Der er de enkelte fangrupper til for eksempel Beatles, Bob Dylan, Beach Boys, C.V. Jørgensen og Kim Larsen. Og så er den tredje gruppe dem, der ikke har opdaget, hvad en teaterkoncert er. Jomfrupublikummet, der oplever det for første gang. Ellers er det alle aldersgrupper, der kommer til teaterkoncerter, fra de helt små der er kommet forbi den alder, hvor de bliver bange for høje lyde, til de gamle der genhører deres egen historie gennem musikken.

Medstifter

af teateret Dr. Dante. Ledede det fra 1986, også da det flyttede til Frederiksberg og blev kendt under navnet Dr. Dantes Aveny.

med Kåre Bjerkø skabte han

6

Af Lena Skov Jakobsen, lesj@jfmedier.dk

Nikolaj Cederholm er aktuel som instruktør på teaterkoncerten Gasolin, der genopføres i Østre Gasværk fra 20. september til 13. november 2022. Arkivfoto: Isak Hoffmeyer

Hvem går til teaterkoncerter?

Sammen genren teaterkoncerten med opførelsen af Teaterkon cert Gasolin’ i 1994 og har siden instrueret godt 20 teaterkoncerter foruden teaterforestillinger i ind- og udland.

- Det er vigtigt for mig at sige, at der ikke er så mange konventioner i teaterkoncerten. Det er ikke en låst genre, og Kåre og jeg bestemmer ikke, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert. Jeg har bare lavet mine egne dogmer for, hvad jeg synes fungerer, og hvad der ikke fungerer i en teaterkoncert. For det første fungerer det kun, hvis sangeren bærer handlingen. Det fungerer heller ikke at lave sjov med værket - man bliver nødt til at tage det alvorligt. Og så mener orkesteret det samme som sange ren. Altid.

Nikolaj

Hvad inspirerede dig?

Cederholm, 59 år, født i Allerød 15. januar Uddannet1963.skuespiller på Odense Teater fra 1986, dramatiker, instruktør og teaterdirektør.

Hvad fungerer ikke?

Foto: Sophie Kalckar

Hvordan adskiller teaterkoncerten sig fra for eksempel musicalen?

- Det vigtigste er, at arrangøren, i mit tilfælde komponist Kåre Bjerkø, kan se et potentiale i sangene, og at arbej det med dem er frugtbart. Han skiller sangene ad, ændrer dem og laver nye udgaver af gamle numre. Det er vigtigt, at værket er sjovt og inspirerende at arbejde med.

Om Nikolaj Cederholm

- Vi syntes, at musicalen virkede kunstig og overfladisk. På os. Vi havde det sådan, at vi ikke rigtig troede på de følelser, der blev formidlet i musicalen. Og så var vi utilfredse med rockkoncerten, som vi syntes, var stivnet i sin form. Rockmu sikerne kom ind på scenen, snakkede lidt mellem numrene, og efter fem-10 minutter havde vi set alt, hvad lyset kunne. Så forlod rockmusikerne scenen, publikum bad om ekstra nummer, og det var så den rockkoncert. Så det var på beg ge fronter, vi længtes efter noget andet. Noget nyt.

Har siden 2003 arbejdet freelance som scene instruktør og er aktuel som instruktør af teater koncerten Gasolin, der opføres i Østre Gasværk fra 20. september til 13. november 2022.

BOLERO EXTENDED 7. - 8. sep kl. Underværket19.30 Juleevangeliet the musical 26. nov - 21. dec Arena Randers, Arena 4 Af Teatergrad Tekst og musik af Sigurd Barrett Vi fejrer Dansk Teater 300 år med en 2000 år gammel historie... 7

Selv er Emil Prenter både ærlig, umiddelbar og opmærksom. Og begejstret over rollen og sit arbejde i ensemblet på Aarhus Teater. Så der er langt til den op pustede Erasmus, der vender hjem til bjerget og belærer alle, han møder.

Aarhus Teater har et helt specielt forhold til det næsten 300 år gamle stykke, da det var den forestilling, teateret åbnede med i 1900. Og en forestilling, som i Christian Lollikes nytænkende 2017-opsætning vandt priser for både det ene og det andet.

Det ville det måske have været engang, men sådan har jeg det ikke længere. Man bliver nok hærdet af alt det, man bliver kastet ud i, eller kaster sig selv ud i. Det giver god mening i forhold til fortællingen, og så længe man har bevæggrundene for at gøre de ting, som man gør på scenen, synes jeg ikke, at det er ubehageligt at stå i. Det mest nye i denne forestilling

BAG OM ERASMUS MONTANUS: - VI HAR TRE UGER TIL AT GØRE EMIL TIL ET DUMT SVIN

Fra Emil til Erasmus

Med en vild og legende energi indtager Emil Prenter scenen i den ikoniske rolle som Erasmus Montanus. Men skuespilleren går også gennem de værste ydmygelser for at vise, at det ender galt, når mennesker ikke lytter til hinanden. Et tema, der stadigvæk gælder her 300 år efter, at Ludvig Holberg skrev teaterstykket. Vi fulgte hovedrolleindehaveren til forberedelserne i sminken, på skræddersalen og scenen, mens han øvede på ”Erasmus Montanus” på Aarhus Teater.

Den lyse sminke fjerner konturerne fra Emil Prenters ansigt. Maskør Kira Stochholm Exe tegner dem op på ny med sorte streger, der indrammer øjnene og læberne. Det brune hår bliver gemt bag en paryk i stof, der stadig er sort og hvid, men som snart vil forandre sig, som den bliver kastet med og trampet på gennem forestillingerne.

Af Anja Limkilde, anli@jfmedier.dk

På første prøvedag sagde instruktør Christian Lollike, at: ”Vi har en stor opgave foran os. For Emil er så rart et menneske, og om tre uger skal han gerne være et dumt svin.”-Ja, jeg tror, at jeg og Erasmus Montanus minder meget lidt om hinanden, siger Emil Prenter og smiler:

- For han er usympatisk, selvfed og slet ikke lyttende.

Men helt hvid og sort i hovedet er forvandlingen fra Emil til Erasmus undervejs.

Vi er taget med skuespiller Emil Prenter i sminken, når han forbereder sig til hovedrollen i Ludvig Holbergs ”Eras mus Montanus,” et teaterstykke fra 1723, som bliver gen opsat på Aarhus Teater i anledningen af Dansk Teaters 300-års jubilæum, og som efter flere århundreder stadig er relevant med dets uopslidelige tematik om mødet mel lem land og by og om at grave grøfter, som man ikke kan komme op ad igen, og om ikke at lytte til ”de andre.”

31-årige Emil Prenter har været en del af ensemblet på Aarhus Teater i to år. Her har han spillet sociopat i ”A Clockwork Orange,” forræder i ”Kong Lear” og fredsmægler i ”Romeo og Julie.” Derudover har man både kunnet se ham i tv-serien ”Sex” på TV2 og ”Skruk” på Netflix samt på Det Kongelige Teater i ”Riget.” Nu er han aktuel i hovedrollen i ”Erasmus Montanus.” Foto: Birgitte Carol Heiberg

Smilet er visket væk, og det er sværere at få øje på glimtet i skuespillerens øjne bag masken, som man kalder sminken på teateret. Da han får kostumet på, ændrer han også holdning. Ryggen ranker lidt, og hagen bliver løftet. Næsen stikkes i sky.

Undervejs i stykket falder hans maske dog. Det samme gør parykken og resten af kostumet, indtil Erasmus Montanus står helt afklædt foran publikum, og - som den ultimative ydmygelse på en scene - bliver målskive for de forreste rækkers kasten med tomater.

- Er det også en ydmygelse for skuespilleren? Er det grænseoverskridende at være nøgen og at løbe rundt på scenen og undgå at blive ramt af tomater?

- Det giver noget til rollen. Bare det at få tøjet på giver en løftet holdning. Og det er meget brugbart til Erasmus og hans fine fornemmelser, siger Emil Prenter.

Ydmygelserne

8

- Masken og kostumet giver noget til rollen. Bare det at få tøjet på giver en løftet holdning. Og det er meget brugbart til Erasmus og hans fine fornem melser, siger Emil Prenter, der spiller titelrollen i ”Erasmus Montanus” på Aarhus Teater. Foto: Birgitte Carol Heiberg

9

Præstationspres

- Men det giver måske også mulighed for fordybelse, at der ikke er så mange distraktioner?

I anledningen af 300-året for dansksproget teater genopsætter Aarhus Teater ”Erasmus Montanus,” skrevet af Ludvig Holberg i 1723.

er, at jeg henvender mig så meget til publikum og har en direkte dialog med dem, hvor de så bliver så trætte af Erasmus, at de kaster med tomater til sidst. Jeg glæder mig faktisk til, at der kommer publikum på, for nu har jeg stået og talt til enten tomme stole eller til Christian Lollike så meget, at det bliver rart endelig at have et publikum. Det er en ret stor medspiller, som vi ikke har med under prøverne, siger den 31-årige skuespiller.EmilPrenter har været en del af ensemblet på Aarhus Teater i to år. Her har han spillet sociopat i ”A Clockwork Orange,” forræder i ”Kong Lear” og fredsmægler i ”Ro meo og Julie.” Derudover har man både kunnet se ham i tv-serien ”Sex” på TV2 og ”Skruk” på Netflix samt på Det Kongelige Teater i ”Riget.” Men som ensembleskue spiller får han flere og forskellige roller. Og det passer den unge skuespiller godt.

ting, fra venner og fra familien. Så det handler meget om arbejde. Jeg bruger meget tid på teateret, men det var også derfor, jeg gerne ville herhen. Det var for at dyg tiggøre mig. Jeg får trænet mine teatermuskler, får en masse opgaver, og det vejer op for de savn, der ellers er, siger han.

Han griner lidt af sig selv og siger:

- Det har jeg ikke tænkt så meget over, for vi spiller ofte klassikere. Men jeg tænker over, hvordan Andre as Jebro spillede rollen. Jeg har studeret hans måde at gøre det på, men jeg skal ikke kopiere ham. Rollen er meget fri og legende, og det er den energi, jeg skal have med på scenen, men om jeg lige laver de samme gestikulationer, betyder ikke så meget. Det har faktisk været meget lærerigt, fordi jeg har forsøgt ting, som jeg måske ikke selv havde budt ind med på scenen. Det har udvidet min horisont og givet mig nogle ekstra tangenter at spille på, siger Emil Prenter.

”Erasmus Montanus” var også det første stykke, der blev spillet på Aarhus Teater, da det åbnede i år

Maskør Kira Stochholm Exe strammer parykken ind, efter hun har sminket Emil Prenter i hvide og sorte farver, så han matcher scenografien og kostume-designet. Før en forestilling har maskøren fem skuespillere gennem sminke rummet for at hjælpe dem med masker og parykker. Foto: Birgitte Carol Heiberg

Om jubilæumsforestillingen

Emil Prenter spiller hovedrollen som Erasmus Mon tanus. Derudover medvirker Jacob Madsen Kvols, Tina Gylling, Bjarne Henriksen, Johannes Lilleøre og Sofia Nolsøe.

I1900.2017

Teatermaler Liva Wagner Hinnerfeldt har givet de hvide kostumer liv med sorte konturer og skraverin ger. Foto: Mikkel Cantzler Christensen

- Første prøvedag var lidt som et plaster, der skulle rives af. For jeg bildte mig ind, at der var alle mulige for ventninger i luften. Men det ved jeg jo ikke om er rigtigt, for jeg kan ikke læse de andres tanker. På den måde er det anderledes at blive en del af en genopsætning, der tidligere har været så succesfuld og ikonisk. Så hvis jeg lader mig selv tænke i de baner, kan jeg da godt føle et præstationspres, men det prøver jeg at lade være med. Man kan også sige, at jeg kun kan overraske og kun kan skuffe på samme tid.

- Rollen Erasmus Montanus er en klassisk rolle i dansk teaterhistorie. Den har været spillet så mange gange før og af så mange forskellige og dygtige skuespil lere. Hvad betyder det, når du går i gang med den?

fortolkede instruktør Christian Lollike det klassiske stykke i en opsætning, der både blev Årets Forestilling og vandt Reumert-priser for Bedste mandlige hovedrolle og for scenedesign. Siden har opsætningen været spillet på Østre Gasværk og i Bergen. Fra 24. august til 24. september kan den igen opleves på Aarhus Teater.

Jorden er flad

- Jeg har altid godt kunnet tænke mig en ensemble plads. Der er ikke så mange af dem tilbage. Men da jeg flyttede herover fra København, flyttede jeg fra mange

- Ja, helt klart, og så må jeg se, hvad tiden bringer. Men det er et dejligt teater. Der er en god social ånd, og så er der et kunstnerisk højt niveau, som man kan mærke, de gerne vil holde fast i, siger Emil Prenter og tilføjer:-Man kan også mærke, at denne opsætning af ”Eras mus Montanus” er en forestilling, som teateret er meget stolt af. Det er en stor opgave at blive sat til, og derfor vil jeg jo gerne gøre det godt og leve op til forventninger ne. Andreas Jebro, som spillede min rolle i 2017, vandt en Reumert for bedste mandlige hovedrolle.

Hvid og sort er den gennemgående farver i sceneog kostumedesignet i ”Erasmus Montanus” – også på skuespillernes ansigter. Erasmus er endda min dre bleg end de andre. – Han skal være lidt mere sofistikeret, siger maskør Kira Stochhlom Exe, der fører den sorte pen, som tegner Emil Prenters læber op. Foto: Birgitte Carol Heiberg

10

Teaterskrædder Anne Daa undersøger det hvide og sor te kostume, så hun kan rette det til efter Emil Prenters krop. Det er syet i vidt lærred og malet med sorte og grå skraveringer, så det ligesom resten af scenografien mimer kobberstik fra 1700-tallet. Det Reumert-vindende kostume- og scenedesign er skabt af David Gehrt og Ida Grarup.-Hovedidéen til designet udsprang af, at landsbyboer ne i det originale manus enormt mange gange nævner, at jorden er flad. Derfor syntes vi, at det var sjovt at gøre jorden flad for menneskene, der bor på bjerget, hvor Erasmus Montanus kommer fra. Vi har skabt huse ne, kirken og rekvisitterne i pap, så de er helt todimen sionelle. For at kunne gengive en 1700-tals-landsby er vi dykket ned i kobberstiksamlingen på Statens Museum for Kunst, hvor vi har fundet raderinger af bymiljøer og huse fra dengang. Dem har vi forstørret op til scene størrelse. Kostumerne er også sort-hvide og tegnet op på samme måde med skraveringer, og det er med til at understrege todimensionaliteten. Men så er der noget

EN NY MUSICAL AF SCANDIC FALKONER · KBH. 11. SEP. - 16. OKT. 2022 WWW.DENSKALDEDEFRISØR.DK MUSIKHUSET · AARHUS 28. OKT. - 13. NOV. 2022 SUSANNE BIER & THOMAS HELMIG DEN SKALDEDE FRISØR THE MUSICAL ER ET HIT – BT VI ELSKER „DEN SKALDEDE FRISØR THE MUSICAL“ OG DE MEDVIRKENDE – JYLLANDS-POSTEN DRENGERØVS-TROUBADOUREN BIDRAGER TIL FESTEN: MUSICAL MED MASSER AF HELMIG-HITS – STIFTEN 11

rødt, der bryder det sort-hvide univers, fortæller Ida Grarup.Detrøde er blandt andet en dinosaur, der dukker op, og tomaterne, som hagler ned over Erasmus Montanus fra de forreste fire rækker af publikummere.

Paphusene vælter. En gris - også af pap - bliver revet i stykker. Tomaterne splatter ud over scenen, og det hele går i opløsning, når Erasmus Montanus forsøger at overbevise landsbyboerne og publikum om, at jorden er rund.-Der

mer tilbage og bider ham i røven. På den måde kan man se det fra begge sider, og det er en del af temaet for stykket. At folk står på hver deres side og bare vil have ret. Den fortælling, tror jeg, vil altid være gældende. Især lige nu, hvor fløjene bliver mere og mere markante i samfundet. Der er så meget had i verden, som kommer af manglende forståelse for hinanden. Hele fortællingen om Erasmus er et billede på, at når man ikke kommu nikerer og står fast på sit, ender det galt. Det kan vi godt få en masse ud af, selv om det er 300 år siden, at stykket blev skrevet, siger Emil Prenter.

- Vi snakkede om, hvad der ville være den totale ydmygelse på en scene, og det er billedet af at få kastet tomater efter en. Men for at instruktøren, Christian Lollike, skulle have lov til at bede en skuespiller om at stå model til det, bestemte teaterets sikkerhedsfolk, at han selv skulle prøve det først. Så han stillede op og tog imod tomatkastene, da vi lavede forestillingen første

Foto: Birgitte Carol Heiberg

Teaterskrædder Anne Daa klæder Emil Prenter på i sit nymalede kostume. Det er syet i hvidt lærredsstof og efterfølgende malet med sorte og grå skraveringer ligesom resten af scenedesignet. Det giver et tegneserie-agtigt og todimensionelt udseende. Til venstre i billedet hænger alle forestillingens kostumer i hvid, sort og rød. Foto: Birgitte Carol Heiberg

Ida Grarup har sammen med David Gehrt skabt scenografien til Erasmus Monta nus. Det meste af scenen er lavet i pap, blandt andet grisen, som hver aften bliver revet i stykker. Foto: Birgitte Carol Heiberg

er en masse negative ting at sige om Erasmus, men så har han jo det, at han faktisk har ret. Jorden er rund. Danmark er ikke bygget på kristne værdier. Så det er faktuelt rigtigt, det han siger. Men hans måde at formidle det på er ikke særlig eksemplarisk, og det kom

gang, fortæller scenografen, der i slutningen af hver forestilling kan se sin scenografi falde sammen.

12

Instruktør Christian Lollike (forrest) giver dessiner til Emil Prenter efter en gennemspilning af en scene i ”Erasmus Montanus”. Til højre står Tina Gylling, der spiller Erasmus’ mor og med en papud gave af biblen i hånden er det Johannes Lilleøre, som spiller ridefogeden. Bagerst sidder koret.

13

filuren.dk Vi glæder os til at se dig i byen kulturhus, i hjertet af Horsens! Se meget mere på www.hnt.dk D. 8. september Jim Latrach-Qvortrup D. 13. september Mark Le Fevre Lars Lilholt D. 1. november Blinkende Lygter D. 2. november Robin Hood D. 2. februar Allan Olsen D. 22. september Peter Schmeichel D. 1. oktober Sommer i Tyrol D. 18. november Et juleeventyrD. 3. december Vinden i Piletræerne D. 2. oktober Teater for alle Koncerter, shows og comedy fra kr. 70 22. SEPTEMBER - 2. OKTOBER DANSEKAPELLET 14

En komedie om snestormen i 2010 20. august - 10. september. Tirsdage til lørdage kl. 19.30. WWW.BORNHOLMSTEATER .DK TILLYKKE til Dansk Teater med de 300 år! Vi gør som Holberg og præsenterer nyskrevet dansk dramatik: SNE – en komedie om snestormen på Bornholm i 2010, der lukkede ned for julen og op for familiedramaet. Manus og instruktion: Rhea Leman Køb billet: www.bornholmsteater.dk Spiller på Rønne Theater - Danmarks ældste levende teater. shortplay dayÅbent hus + gratis teater - alle er velkomne dd dats dansk amatør teater & scenekunst landsforeningenSE 10 NYSKREVNE SHORTPLAYS Lørdag d. 4. februar 2023 MAGASINET, ODENSE. Rekvirer gratis billet på dats@dats.dk 23. september kl. 15.00 Midtfyns Amatør Scene Gråbjergvej 6, 5856 Ryslinge 23. september kl. 19.00 Brønderslev Amatør Scene Nørregade 58, 9700 Brønderslev 24. september kl. 15.00 Glostrup Amatør Scene Vældegårdsvej 30, 2600 Glostrup 25. september kl. 15.00 Forsøgsscenen Stadionvej 1, 6100 Haderslev 23. september kl. 16.00 og 19.00 Kerteminde Amatør Teater Nørregade 15, 5300 Kerteminde 17. november kl. 20.00 Amatørscenen Teaterkatten Frederiksborggade 48, 1360 København K. 9. oktober kl. 14.00 og 16.00 Nivå Amatør Teater Kalvehaven 6, 2990 Nivå 16. november kl. 18.30 Nærum Lokalteater Øverødvej 246 b, 2840 Holte 19. november kl. 16.00 Det Lille Teater i Gråsten Ladegårdsskov 14, 6300 Gråsten 9. december kl. 19.00 HF Stage Dalgas Avenue 2, 8000 Aarhus C 14. oktober kl. 15.00 Kongensgaard Efterskole Ringvej 80, 7620 Lemvig 14. januar kl. 15.00 - 21.00 Frederiksberg Teater Finnsensvej 139, 2000 Frederiksberg Se flere SHORTPLAY DAYS på www.dats.dk DET SLAGTEHUSEUROPÆISKE Oplev den største Shakespeare-opsætning på Odense Teater nogensinde. Det bliver en once in a lifetime oplevelse når Odense Teaters kæmpestore satsning Det europæiske slagtehus spiller på Store Scene. Oplev instruktør Tue Bierings legesyge version af Shakespeares The wars of the roses, som tager dig med gennem 8 af Shakespeares kongedramaer. 15. SEP. 8. OKT. 2022 ODENSETEATER.DK 15

FRA ERASMUS TIL E-RASMUS - OM AT SPILLE ERASMUS MONTANUS

- Jeg havde en begyndelse og en sluttekst, jeg skulle igennem ude hos publikum, men ellers improviserede jeg samtalen frit. Når jeg løb ud i salen, havde jeg udset mig en publikummer, der havde en partner. Jeg spurg te, om kærligheden var størst, og når vedkommende svarede ja, sagde jeg til partneren: ”han/hun tør jo ikke sige andet”. Så jeg råbte ud i salen: ”Er kærligheden det største?”, og der var altid en, som svarede ja. Erasmus er ret desperat på det her tidspunkt, så jeg væltede hen over stolerækkerne for at tage dialogen med den pågældende.-”Villedukunne frasige dig alle dine holdninger?” spurgte jeg. Når vedkommende svarede ”ja”, havde jeg en længere samtale med dem om ting, jeg skulle give afkald på, om jeg gav efter for kærligheden. Hvis de fastholdt, at kærligheden var det største, spurgte jeg, om de kunne opgive alt og for eksempel konvertere til islam?-Parallelt med dette stod Lisbed på scenen og kæmpede for at få min opmærksomhed, mens hun tog livet af sig på syv forskellige måder. Fordi vi kæmpede om publikums opmærksomhed og havde to helt intense mål, fik scenen et reelt vanvid og rummede alle facetter af den indre og ydre kamp, Erasmus er igennem - det var

Andreas Jebro i “Erasmus Montanus” på Aarhus Teater i 2017. Foto: Emilia Therese

Skuespiller Mathias Bøgelund spillede rollen som E-Ras mus i forestillingen af samme navn - en frit gendigtet version for unge, som Vendsyssel Teater, Teater Vestvol den og Bornholms Teater iscenesatte i foråret 2022.

nærmest som ”Twin Peaks” med al dens farlige dystopi. Dét var den sværeste og skønneste scene i hele forestil lingen, afrunder Andreas Jebro.

- Modsat Holbergs klassiske Erasmus, hvor de færreste nok forstår karakterens latinske, så brugte vi sproget til at etablere et fællesskab og få de unge med. Vi ville gerne skabe kontakt, så de kunne genkende sig selv i E-Rasmus. I stedet for latin fyrede vi derfor op for en masse koder og gamer-gloser, som kun de unge forstod, så de unge blev mine støtter.

- Min Erasmus var (som Holberg har skrevet ham) bedrevidende fra top til tå og svær for publikum at holde af. Han kommer på scenen og speedsnakker, mens han blærer sig med mangt og meget, og får fornærmet og raget uklar med både venner og familie undervejs. Men på et tidspunkt har han jo ret - Jorden er rund og ikke flad, som byens bedsteborgere påstår. De er trætte af hans arrogance og lytter ikke længere, men publikum begynder at forstå Erasmus, fortæller Andreas Jebro.

- E-Rasmus taler for en verden, der har ændret sig. Fremtiden er digitaliseret, og det kan virke radikalt. Hos

Moderne net-fortolkning

Twin Peaks-stemning

- Den sværeste og sjoveste scene kom halvvejs inde i forestillingen. Erasmus’ svigerfamilie har sat ham stolen for døren og kræver troskab over for Gud. Hvis han fastholder, at Jorden er rund og ikke flad, får han ikke sin elskede Lisbed. Erasmus står i et svært dilemma - skal han holde fast i videnskaben eller give efter for kærligheden. Lisbed tigger, trygler og forfører for at få ham til at give efter, men Erasmus tvivler og flygter ud til publikum i salen for at finde svar.

Af Rie Hammer, info@iscene.dk

Ludvig Holbergs ”Erasmus Montanus” er en fortælling om at miste sig selv, hvis man ikke forstår de sociale rammer, ens viden skal forvaltes indenfor. Rollen som Erasmus er gennem årene blevet spillet af mange store skuespillere. Læs her om to vidt forskellige fortolkninger.

- E-Rasmus er en 15-årig teenager, der er begyndt på en efterskole for e-sport. Han har lært en masse nyt om nettet og vil begejstret dele ud af sin nye viden, da han rejser hjem på weekendophold. Men hjembyen er langtfra lykkelig for VR og en ny netverden, og E-Rasmus møder voldsom modstand, da han vil fortælle om projek tet, fortæller Mathias Bøgelund.

16

I 2017 spillede Andreas Jebro titelrollen i den Reu mert-vindende ”Erasmus Montanus” på Aarhus Teater (co-prod: Sort/Hvid). Men hvad var det for en Erasmus, han gav stemme og krop?

Jakob Steen Olsen, Berlingske 13.9.2006.

Holbergs ”Erasmus Montanus” handler om studen ten Rasmus Berg, der efter endte studier i Køben havn vender retur til sin fødeegn. Her konfronterer han sin kæreste og bondefamilie med en enorm arrogance og bedrevidenhed. Han ændrer sit navn til det latinske Erasmus Montanus. Erasmus fortæller, at ”Jorden er rund”, men hans arrogance får folk til at tage afstand fra ham, og Erasmus ender med at sige, at ”Jorden er flad” for at få sin elskede Lisbed.

17

Ludvig Holberg (1684 -1754) var akademiker med en kolossal viden om alle de klassiske fag; teologi, sprog, historie, jura. Han var kunstneren, satirikeren, samfundsrevseren, som havde de bedst tænkelige forudsætninger for at udstille og latterliggøre øvrig heden i sine forestillinger. Holberg skrev 33 komedi er. Det er grundfortællingen om mennesket, høj som lav, som er hans afsæt, historien om os selv, og den er evigt aktuel. Derfor spiller vi Holberg i dag. Igen og igen.

Erasmus kunne meget vel være Holberg selv. Som Holberg forlader han sin hjemegn, drevet af tørst efter viden, som han straks må videreformidle til sin sagesløse familie. Men da det kammer over for ham, og Erasmus bedrevidende fremturer med al sin disputeren, rammes også han, Holbergs alter ego, af satire og latterliggørelse. Alverdens viden er nytteløs, hvis man ikke sætter mennesket i centrum. Så kan Jorden være lige så flad som en pandekage.

Hvem var Erasmus Montanus?

Lars Simonsen , ”Erasmus Montanus” på Odense Teater, ”Symbolikken,2006. den er ikke til at tage fejl af. Var der nogen, der sagde kampen for ytringsfrihed i religionernes skygge? (…) Lars Simonsen spiller ham med en solidt funderet seriøsitet og en passion, som går langt ud over det rethaveriske og gør Erasmus til forestillingens identi fikationspunkt.”

Holberg er det Per Degn, som kæmper mod frem skridtet, hos os hed han Per og var aftenskolens IT-lærer. E-Rasmus lokker Per til at prøve en VR-brille, men oplevelsen er så voldsom, at Per tisser i bukser ne. E-Ramus udnytter situationen til at ydmyge Per. Han råber ”Pisse-Per” og gejler publikum op til at råbe med. Det er ren mobbekultur og bliver karakte rens vendepunkt.

Lars Simonsen som ”Erasmus Montanus” i 2006 på Odense Teater. Foto: Carsten Andreasen og Odense Teater.

Andre, der også har spillet ”Erasmus Montanus”

Historien i ”Erasmus Montanus”

Hvem var Holberg?

Mathias Bøgelund i ”E-Rasmus” på Teater Vestvolden. Foto: Søren Meisner

Henrik Lyding, Jyllandsposten 25.6.2007.

Lars Mikkelsen , ”Erasmus Montanus” på Grønnegårds Teatret, 2007.

”Jeg har svært ved at forestille mig Erasmus fortolket og spillet bedre end her. Lars Mikkelsen forsvarer sin Erasmus, så langt som teksten overhovedet tillader ham at gøre det. Det er ikke en latterlig nar, men en glødende og idealistisk åndsfyrste udi egen indbildning.”

- Jeg havde brugt en hel forestilling på at få publi kum til at holde med E-Rasmus. Han var en helt, og

nu opfører han sig som et monster. Man får jo ondt af Per. Nogle gange råber publikum ”stop mobning”, men andre gange er der slet ingen selverkendelse. E-Rasmus udvikler sig fra en visionær cyperpunker, der søger accept af den nye verden, til en cyborg, der nedbryder samfundet fuldstændigt. Og jeg håber, de unge tager oplevelsen med hjem i klassen og efterføl gende får snakket om mobning - og hvor grænserne går for at skabe forandring.

Lars Mikkelsen som ”Erasmus Montanus” i 2007 på Grønnegårds Teatret. Foto: Karsten Weirup

På Aarhus Havn holder Teatret Gruppe 38 til. En unik institution, der har eksisteret siden 1972. Teatrets ka rismatiske leder Bodil Alling - en slags teatrets svar på Karen Blixen - er selv på scenen og lader historierne fly de med poetisk nærvær og sans for dramatik. Publikum i alle aldre lytter til fortællinger om de store følelser og gamle legender. Liggende i duvende hængekøjer under en himmel af kalejdoskopisk lys, som i ”En sand røver historie”, frit gendigtet efter Selma Lagerlöfs ”Legenden om juleroserne”. Eller siddende højt oppe under loftet i totalt mørke, mens Juleevangeliet genfortælles i ”Den helligeFokusnat”.på de finurlige fortællinger er der også hos Det Lille Teater i København, der åbnede i 1966 som

”Jeg er Silas” med teatergruppen HiLS DiN MOR. Foto: Gudmund Thai

Martin Strids ”Min mormors gebis” blev til musikdra matik, Thomas Windings hund Mester fik nyt liv som dukke i ”Mester flytter hjem” og børnerimene fra ”Okker Gokker” fik fysisk form i en sødmefuld musikfortælling. Alt sammen nye måder at fortælle velkendte historier i fængende formater.

Adelaide Bentzon er programleder på Horsens Teaterfestival, der er Danmarks største kuraterede scenekunstfestival for børn og unge. Hun peger på flere tendenser i tiden, og siger:

landets første stationære teater for børn. Gamle remser og nutidige børnebøger får scenisk liv i legende forma ter, og der fortælles med dukker, dans, musik og ord.

“PingPong” med Teatret Fair Play. Foto: Thomas Petri

Naturen som tema og format

- De emner, der fylder i samfundet generelt, fylder selvfølgelig også i den scenekunst, der bliver skabt. I sid

Af Rie Hammer, info@iscene.dk

Noget, der har præget dansk børne- og ungdomsteater gennem tiden, er magien ved de fængende fortællinger. Mange teatre har givet inspiration til en levende fortæl letradition, og to af dem, som står solidt plantet i den danske teaterhistorie - og fortsat skaber stor scene kunst - er Teatret Gruppe 38 og Det Lille Teater.

TØR FAT PÅ SVÆRE EMNER

TAGE

TEATER18 TIL BØRN OG UNGE

Rundt om i landet findes faste teatre med profiler målrettet børn og unge, men mange af forestillingerne skabes af frie grupper, der turnerer og gæstespiller på de faste scener. Fælles for dem alle er, at de sammen skaber de tendenser, som former teatret fremadrettet.

Dansk børne- og ungdomsteater er verdensberømt for sin høje kunstneriske kvalitet. Temaerne er mange. og muligheden for at se med er stor. I år opføres mere end 320 børne- og ungdomsforestillinger fra 113 forskellige teatre, der spiller over hele landet. Få indblik i, hvad der rører sig på området netop nu.

Krop og identitet på scenen Børne- og ungdomsteatret favner mere end natur og rummer flere tendenser, der - som i ”Å vil liv” - tematise rer selvet.

”Tyvetyve” Teater Apropos, Syddjurs Egnsteater og Teaterhuset Filuren. Foto: Ditte Chemnitz

- Krop, køn og identitet er i den grad også på dags ordenen både i forestillinger til de unge og til de helt små, og temaerne vinkles både i tekstbårne historier og gennem mere abstrakte kropslige, fortæller Adelaide Bentzon.Dansekompagniet Gazart er en af flere grupper, som arbejder med krop og køn for de yngste. De er aktuelle med forestillingen ”Kropskøn”, der inviterer børn fra 5 år med til en fysisk og musikalsk collageforestilling, hvor en danser og en guitarist improviserer over krop og kønsroller.Temaet er ligeledes omdrejningspunkt hos teatergrup pen HiLS DiN MOR. De beskriver sig selv som Danmarks LGBTQ+ teater og skaber scenekunst, der bryder normer for køn, kønsidentitet og seksualitet. Gruppen har tidli gere gendigtet den lesbiske teenagefilm ”Fucking Åmål” og vundet en Reumert-pris for deres coming of age-fore stilling ”Jeg er Silas” (co-produktion med Folketeatret), hvor hovedpersonen Signe føler sig forkert i egen krop og forvandler sig til Silas. Nu er de sammen med Ane monen aktuelle med dramatiseringen af børnebogen

19 ”En sand røverhistorie”, Teatret Gruppe 38 og Carte Blanche. Foto: Bo Amstrup

Unge anbragt uden for hjemmet er temaet i ”Ping Pong” (Sjællands Teater Fair Play). En fortælling om to drenge med hver deres turbulente opvækst. Begge fjernet fra deres familier og anbragt på samme institu tion. Deres liv er en ensom kamp med indre dæmoner, familie og samfund, men langsomt finder de en styrke og fælles tro på fremtiden i et spirende venskab. Fair Play har i flere år haft fokus på unge mennesker på kanten af samfundet og har tidligere behandlet selvmord i ”I skovens dybe stille ro”, der bygger på en virkelig ung piges dagbog fra tiden frem til hendes selvmord.

Det er barske historier med stof til alvorlige samtaler. Og skal der ses en tendens hos dansk børne- og ung domsteater, er det modet til også at turde tage fat på de tunge emner og svære samtaler. Mens det er en udsøgt glæde at opleve fortællingerne få liv og blive revet med af en kunstart, der er i konstant udvikling og imødekom mer sit publikum med så meget på hjerte.

Samfund og de unge i centrum Fælles for flere af landets forestillinger er et fokus på børn og unges vilkår og oplevelser af samtid og sam fund. ”Tyvetyve” (Teater Apropos, Teaterhuset Filuren og Syddjurs Egnsteater) er en sci-fi, der foregår i år 2189. Pandemier har udryddet de fleste mennesker, og de overlevende bor i lukkede kupler. Tre unge flygter og finder hinanden i en kalkgrube, hvor de opdager en række dagbøger skrevet af unge under corona-pandemi en i 2020. Forestillingen er udviklet med udgangspunkt i unges egne dagbøger fra corona-nedlukningen og spejler meget direkte - på godt og ondt - hvordan det var at være ung i 2020.

Mødet med naturen bliver ofte meget konkret, hvad enten det er scenografien, som samler rummet, eller forestillingen, der flyttes ud i den virkelige natur. Lim fjordsteatret på Mors inviterede de 1- 4-årige med på en rejse gennem skoven i forestillingen ”Forvandling”. Mere end hundrede frivillige fra lokalområdet havde hæklet og strikket et helt univers af skov, blade og buske. Scenografien skabte en skov, hvor sal og scene var del af samme rum, og skuespillerne åbenbarede skovlysnin gens mystiske gemmer, mens årstiderne skiftede. ”For

vandling” var en sansemættet hyldest til naturen, hvor børnene bagefter blev inviteret til at gå på opdagelse i rummet og mærke oplevelsen i de bløde materialer.

”En kænguru som dig”, der i form af en dyrefabel gør op med fordomme og minder os om, at alle er unikke. Den røde tråd i alle gruppens forestillinger er ønsket om at fremme accept af diversitet inden for køn, krop og seksuelle præferencer.

ste sæson så vi en del forestillinger med fokus på natur, bæredygtighed og vores forhold til naturen, og jeg tror, det er et tema, vi kommer til at se mere til fremover.

De unge fik også mulighed for at mærke naturen, da Seidlers Sensorium brugte naturen som ramme for deres stedsspecifikke vandreperformance ”Å vil liv”. Forestillingen tager afsæt i naturens historik og handler om, hvad der sker med dyrelivet, når åer mister deres naturlige rundinger og rettes ud. Men performancen bruger også naturen som afsæt for en fortælling om at gå fra pige til kvinde og vælge livsbane.

Det fejres med: Danmark i mit Hjerte - Jubilæumskoncert Torsdag den 1. september, kl. 19.30 Musikhuset Aarhus Læs mere og se glimt fra 50-års kulturhistorie på www.opgang2.dk/jubilæum GALLA JALLA Reception & Show Lørdag den 3. september Aarhus Rådhus kl. 14.00 og i OPGANG2 fra kl. 15.00 Den aarhusianske kulturinstitution OPGANG2 fylder 50 år & BILLETBILLET 70 272 272 | WWW.FOLKETEATRET.DK | WWW.TEATERBILLETTER.DK 18.premiereoktober premiere 28. september poetiskedenraptusguldfuglen 20

Sønderborg Teaterforening ønsker Dansk Teater og dets store publikum tillykke med de første 300 år med et stort og varieret sæsonprogram 2022/23 inden for alle scenekunstens genrer TEATER i SØNDERBORG 2022 2023 I Koncertsalen Alsion, hvis akustik hører til blandt Europas bedste, opføres Læs mere og køb billetter på www.sonderborgteaterforening.dk eller tlf. 70 20 20 96 af Asger Hamerik og Ruggiero Leoncavallo Den Jyske Opera og Sønderjyllands Symfoniorkester Fredag den 7. oktober 2022 kl. 19.30 af Wolfgang Amadeus Mozart Den Jyske Opera og Sønderjyllands Symfoniorkester Fredag den 3. marts 2023 kl. 19.30 Lørdag den 4. marts 2023 kl. 15.00 Musik af Elvis Presley Peter Schaufuss Balletten Fredag den 10. marts 2023 kl. 19.30 Find et amatørteater nær dig på:SPILwww.dats.dkSELV! TEATER ♥ DATS Landsorganisation for D ansk Amatør Teater & S cenekunst BEGRÆNSET ANTAL PLADSER! Bestil på (kanellerinfo@vissenbjergstorkro.dktlf.64473880ikkebestillesonline) REVY INKL. MIDDAG OG OVERNATNING PÅOPHOLDETVISSENBJERGSTORKROINDEHOLDER • Bus fra Vissenbjerg Storkro til revyteltet på Engen i Fruens Bøge • Velkomstdrink • Billet til Odense Sommerrevy kategori A • En forfriskning i pausen • Bus retur til Vissenbjerg Storkro • Dagens 2-retters menu serveret fra buffet • Overnatning i delt dobbeltværelse • Stort dansk morgenbord Søndersøvej 30 · 5492 Vissenbjerg Tlf. 6447 3880 · www.vissenbjergstorkro.dkinfo@vissenbjergstorkro.dk MUSIK OG DANS PÅ HOTELLET Lørdag 6. / Lørdag 13. / Torsdag 18. / Fredag 19. Lørdag 20. maj 2023 Lørdag 3. / Lørdag 10. juni 2023 FRA 1.375,pr. person i dobbeltværelse Tillæg for enkeltværelse 300,Opgradering til comfortværelse på 1. sal 150,Opgradering til comfortværelse m. egen terrasse 200,Fåpladser 21

22

DANSK TEATER 300 SAMARBEJDSPARTNEREÅR

• Park Teatret, spilles i Oppe Sundby kirke kl. 19-19:35

• Hr. Teater, molen i Nysted, arrangeret af Teatret Masken kl. 16:30-17:05

4. september

• Jubilæumsfest

• CHICKS Gadeteater

AarhusTalk domkirke & Aarhus Teater kl. 10.30

20. – 24. september

SEPTEMBER

• Særforestilling

16. september

• Anemonen kl. 14-15

• Særforestilling

Særarrangement

DANSK TEATER 300 FEJRINGSPROGRAMÅR

• Grænsen (gratis)

Arrangementer og events i anledning af 300-året for dansk teater. Programmet opdateres løbende og kan ses på www.danskteater300aar.dk

• Erasmus Montanus Teaterforestilling

• Fantomteater

• Fantomteater

• TÆNKETANK: Diversitet i scenekunsten Mainstreaming Diversity in Playwrights: Artist Talk med Dexter Flanders

• Holberg og dansk teater til tiden gennem 300 år

• TeaterSærarrangementNordkraftkl. 16

DetSærforestillingKgl.Teater: Skuespilhuset (arrangør: Dramafronten) kl. 15.00-17.00

17. september

25. august-15. september

• Bellevue Teatret i samarbejde med Charlottenlund Slot, Frilandsmuseet, Den Gule Cottage & Kjeld Anholms Heste og Kareter, spilles på og omkring Charlottenlund slot

• Skønhedsmaskinen

• Jeppe på Charlottenlund Slot Særforestilling

• Kingos skygge Børneteater

• DetSærforestillingKongeligeTeater: Skuespilhuset (arrangør: Dra mafronten) kl. 15.00-17.00

16. september-1. november

AUGUST

23

11. september

11. september

HimmerlandsTeaterforestillingTeater, opføres på Europæisk Folkemøde kl. 11.00 og 14.30

• Over Torvet – Samtaler om Erasmus

• TÆNKETANK: Ukendt land - fremtidens mangfoldige scenekunst for børn og unge Assitej og Horsens Teaterfestival, Horsens Fængslet kl. 11-15

• Den Vægelsindede

• BlackTalk to Normal og Blaagaard Teater/tidl. Teater Grob kl. 12.00-13.30

• Baking Race

27. august

• BlaagaardTeaterforestillingTeater/tidl. Teater Grob, opføres i Støberiet, Blågårds Plads kl. 17.00

• SønderborgFestforelæsningFolkeuniversitet, opføres i Multikulturhu set - Salen kl. 14

• SURPRISE improforestilling med udklædning og kage!

• Det Kongelige Teater: Skuespilhuset (arrangør: Dramafronten) kl. 15.00-17.00

20. september

20. september

• Inden vi dør, synger vi en sang Teaterforestilling

• Teaterforeningen Bøgstrømmen, opføres i Bio Ben hard, Præstø kl. 17.00-21.00

2. september

• DetTeaterforestillingKongeligeTeater: Skuespilhuset kl. 20.00

10. september

• Teatret ved Sorte Hest kl. 18.00

24. august- 24. september

• Vil du gemmes eller glemmes? Teatret Gruppe 38 og teaterRUM, spilles på Teatret Gruppe 38, Aarhus

18. september

• Fantomteater

DeGadeteaterrødeheste, på torvet i Nykøbing, arrangeret af Teatret Masken kL. 15.00-17.20 (7½ MIN./FORESTIL.)

• Gullaschbaronerne + Generalforsamling (gratis middag)

19. september

17. september

• Aarhus Teater kl. 19.30-21

18. september

20. - 30. september

9.-25 september

Fredag, 23. september, 15:00 - 17:00, Midtfyns Amatør Scene, Brønderslev Amatør Scene

• Opera for alle.. alle for opera

• Fjender Teaterforestilling

• DATS Short Play Day

23.

• Sommerhuset på Mols Forestilling

23. september

21.-24. september

• Talk

• Betty Nansen Teatret, Frederiksberg C kl. 17-24

• ASTA

• Sofie Krog Teater, spilles på CAFÉ KØBMANDS GÅRDEN, GEDSER, arrangeret af Teatret Masken kl. 16.30-17.00

september

23. september

• AfTeaterforestillingHamletScenen, spilles på Taastrup kulturcenter, arrangeret af Høje-Taastrup teaterforening kl. 14-15:30

• Teaterhistorien på Kronborg Udstilling

23. september

• B tours: Turen går gennem 300 års dansk teater Baggårdteatret,Talk vises i Guldsalen på Svendborg teater kl. 17:30-19:00

24. september

• 300 Særforestilling

• Særarrangement

• Ryslinge Højskole og Teater Momentum, spilles på Ryslinge Højskole kl. 19:30

2420.

• DATS Short Play Day

25. september

• AfOperaguidOpera, arrangør Gundsø Teater- Og Musikforening, spilles i Teatersalen Jyllinge skole kl. 16-18

• Dramatikkens festival 2022

23. september

23. september

• Rød kanin, Hvid kanin

• Den poetiske raptus NordvestjyskForestilling Teaterkreds, spilles på Musikteatret Holstebro kl. 19:30-21:30

• Gadeteater

24. september

• Dansk Rakkerpak og Faster Cool, spilles på Grønnegades Kaserne Kulturcenter kl. 14-15:15

24. september

23. september

• Gadeteater, FAMILIEFORESTILLING FRA 6 ÅR

24. september

23. september

22. september

23. september

• Teaterforestilling (gæsteforestilling) Teatret OM, Ringkøbing kl. 20-21:15

21. september

• Rødhætte og ulven Gadeteater, børneteater Teatret Beagle, spilles PÅ TORVET I STUBBEKØBING kl. 16:30-17:10

Særarrangement

• CantabileSærforestilling2,Arrangeres i samarbejde med Aurora Nova, spilles i Bio Møn kl. 19:30-21:00

• Børneteater 6-10 år

• 23. september 12:00, Kerteminde Amatør Teater

• Odense Teater kl. 19:30

• Fjender Teaterforestilling

Af Dansk Rakkerpak og Faster Cool, spilles på TORVET I SAKSKØBING kl. 16:30-17:10, arrangeret af Teatret Masken

• Stor fejring for hele Svendborg

• Quacksalver

23. september

23. september – 15. oktober

• TeatretSærarrangementZeppelin, København V kl. 11-15

• Teaterbiblioteket Særarrangement

– Dansk teater 300 år Særarrangement

• HamletScenen, Helsingør 23 September 15:00 - 30 September 18:00, OBS: udstillingen varer fra 15 til 18 hver dag. Dog ikke d. 24. + 25. september

• Åbent hus med fest Særarrangement

• Udviklet og produceret af Don Gnu, arrangeret af Himmerlands teater. Spiller på: Torvet i Hadsund kl. 11:30 og foran Himmerlands Teater kl. 14

• Dansk Rakkerpak og Faster Cool, spilles på Grønne gades kaserne kulturcenter, Næstved kl. 20-21:15

• DATS Short Play Day

• Arrangeret af Baggårdteatret, Svendborg kl. 09:50-17:30

23.-30. september

25. september

• Festival, Vendsyssel Teater Åbner kl. 16:30 d. 21. og slutter kl. 13. d. 24.

21. september

20. september

• Åbent teaterværksted

• Black to Normal og Blaagaard Teater/tidl. Teater Grob, København N kl. 12.00-13.30

• Hamlet solo

22. september

• 2 mand og en planke

• Kunsten at være okay (forpremiere) NørrebroForestillingTeater, København N kl. 19-21

• Grænsen Gadeteater, børneteater, familieforestilling fra 6 år Dansk Rakkerpak og Faster Cool, arrangeret af Tea tret Masken, spiller på Torvet I Nykøbing kl. 12-13

• Himmerlands Teater, Hobro kl. 14

23. september

• TÆNKETANK: Diversitet i scenekunsten Artist talk m. Julia Wissert

25. september

DetTeaterforestillingKongeligeTeater: Skuespilhuset, København K kl. 15.00

• Arrangeret af Haderselv Forsøgsscene, spiller på Forsøgsscenen Haderslev kl. 15-17

Gadeteater, FAMILIEFORESTILLING FRA 6 ÅR

• Teater Refleksion, Aarhus Fredag d. 23. sept. kl. 9.45 og 11.00. Lørdag d. 24. sept. kl. 14.00 og 15.30

• Den stundesløse og Holberg

• Co-produktion mellem Teater Udsyn og Syddjurs Egnsteater, spilles på Syddjurs Egnsteater, Rønde kl. 19:30, dog kl. 16 d. 9/10 september

• Fjender + Camille ì Dalis Trio • DanskSærarrangementRakkerpak og Faster Cool, spilles på Grønne gades Kaserne Kulturcenter, Næstved Teater kl. 20

• Skabelse

24. september

23.-24. september

24. september

• Glostrup:SærarrangementGlostrup Amatør Scene kl. 15

• Dansk Teater 300 År festforestilling Den Vægelsindede

• Life is good

• Det populære Musikteater

19. oktober

• Nivå Amatør Teater kl. 14.00-16.00. Arrangeret af DATS.

3. oktober

• Den poetiske raptus

• Fjender Teaterforestilling

• Den tidstypiske

26. september

• Særarrangement

• Folkets Teaterpris / Teaterflisen 2022

• TÆNKETANK: Fremtidens Musikteater Seminar

14. oktober

• Teaterforestilling

26. - 27. september

6. oktober

• Odense Sommerrevy, på Anarkist Beer and Food Lab, Odense kl. 18.00

• Short Play Day Særforestilling (Gratis)

30. september-8. oktober

• Himmerlands teater, foregår på Hobro Teater kl. 19.00

• It’s about time, Ludvig BergenSærforestillingBarokk, Koncertkirken, København N kl. 20.00-22.00

• Teaterhistorisk vandring

• HaderslevTeaterforestillingTeaterforening, Harmonien, Haderslev kl. 18.00-19.00

• TeaterhøjskolenSærforestilling Rødkilde kl. 17.30

• Halløj/Kaberet Teaterforestilling

• Dr. Möllers musikalske medicin show Særforestilling

13. oktober

28. oktober

25

7. oktober

• Viborg Teaterforening, opføres på Viborg: Musik & Teater kl. 20.00 - 22.00

• Blinkende Lygter

25. september

• Vendelbohus, Hjørring kl. 15.00-17.00 og Kl. 18.00-20.00

9. oktober

4. oktober

Nørrebro Teater, København N kl. 16.00-17.00

Særarrangement: Talk og readings

• Ludvigs Maskerade

6. oktober

• Vinden i Piletræerne

6. oktober

• Short Play Day Særforestilling (Gratis)

• Teaterforestilling

• FolketeatretTeaterforestillingkl.20.00

• Teater Momentum kl. 19.30

• Under mælkevejen

• Nørrebro Teater, København N kl. 17.00

• Den poetiske raptus (turne)

Forestilling

• Odysseus må dø!

3. oktober

• Beauvoir

• Revylution – nu en 2-mandsrevy Særforestilling

23. oktober

• Teaterforestilling

• Introduktion til Den poetiske Raptus Vendelbohus,Talk Hjørring kl. 18.45

• En boblende skål for fællesskabet Særarrangement

• Fællesspisning og forestillingen Asta

• Hillerød Musik & Teater, Royal Stage, Hillerød kl. 19.30-21.00

30. september

• Amatørscenen Teaterkatten, København K. Arrangeret af DATS kl. 19.00-21.00

TeaterTeaterforestillingJævn,Forestillingen spiller i Hedensted kommune og på turné

• Holbergs skuespil og det danske teater Særarrangement

• TÆNKETANK: Visioner for scenekunsten Seminar

• Den poetiske raptus

27. oktober- 9.november

• Folkeuniversitetet, Studieskolen, København K kl. 15.15-14.00

OKTOBER

• SønderborgTeaterforestillingTeaterforening, opføres på Sønderborg Teater kl. 19.30-21.30

• Dansk Rakkerpak og Faster Cool, spilles på Grønne gades Kaserne Kulturcenter, Næstved kl. 16-17:15

27. september – 14. oktober

• Teaterkredsen Mariagerfjord, Hobro teater kl. 19.31-21.00

• Guldfuglen

• StevnsTalk Teaterforening, Snurretoppen, Store Heddinge kl. 19.30

11. oktober

• Fyraftenssang Særarrangement

• Aarhus Universitet, Dramaturgi

4.-29. oktober

14. oktober

22. oktober-3. december

• Folketeatret, I samarbejde med Nordvestjysk Teaterkreds, spilles på Skive Teater kl. 19:30-21:30

26. september

• Teaterforestilling (Gratis)

• Talk

28. september-28. oktober

14. oktober

• TeatretTeaterforestillingFairPlaykl. 19.00

• Short Play Day Særforestilling (Gratis)

• Teater Sort/Hvid, København V kl. 9.30-22.00

28. september

30. september

• TeatretTeaterforestillingvedSorte Hest, København V kl. 18.15

• Kongensgaard Efterskole, Lemvig kl 08.00-17.00. Arrangeret af DATS.

• Frederikshavn Teaterforening kl. 19.30

• Fejring af dansk teater 300 år m. Kasper Wilton

• Det Kgl. Bibliotek – Den Sorte Diamant, København K kl. 19-20:30

• TÆNKETANK: Diversitet i scenekunsten Mainstreaming Diversity in Playwrights: Artist Talk med Dipo Baruwa-Etti Black to Normal og Blaagaard Teater/tidl. Teater Grob kl. 19.30-21.30

28. september- 9. oktober

3. oktober

• Ved Restaurant Promenaden, Frederiksberg Allé 64, 1820 Frederiksberg Arrangeret af Dansk Teater kl. 17.00-19.00

• SydhavnSærforestillingTeater, København SV kl. 19.30 november

Kulturcenter Mariehøj, Holte. Arrangeret af DATS.

12. november

24. november

• Short Play Day

7. november

• BlackReadingto Normal og Blaagaard Teater/tidl. Teater Grob kl. 18.00 - 22.00

16. november

7. november

• Særforestilling (Gratis) kl. 17.30-19.30

• Den poetiske raptus

NOVEMBER

• Henrik Ibsen og Holbergs Intrigekunst

• Den poetiske raptus

• TeaterforeningenSærforestilling Guldborgsund, Nykøbing Falster kl. 19.30-21.30

5. november

25. november

27.

• DetTalk Kgl. Bibliotek, Diamanten, København

• Furesø Teater, Galaksen, Værløse kl. 19.30-21.00

• TOASTER X UP, Toaster/Husets Teater, København V kl. 11.00-18.00

28. november

• Den poetiske raptus

• Den poetiske raptus

14. november

• TÆNKETANK: Diversitet i scenekunsten Holberg Goes Black

26. november-3. december

15. november

• Meeting each other – across borders

• Den poetiske raptus

• TÆNKETANK: Teksten og scenekunsten Seminar

• Fra hørespil til lyddramatik

• BornholmsSærarrangementTeaterforening, Rønne Theater kl. 19.30-21.00

• Den poetiske raptus

• RoskildeTeaterforestillingTeater,Lynghøj Teatersal kl. 18.30-21.30

• Temalørdag: Dansk Teater 300 År FolkeuniversitetetSærarrangement København, Søndre Campus, KU, København S kl. 10.15-14.45

28. oktober

• TÆNKETANK: Digitale formater i scenekunsten WhiteSeminarHole Theatre på Black Box, Viborg kl. 10.00-17.00

• Den poetiske raptus

• Teaterforestilling

25. og 26. november

• Gribskov Teater, Gribskov Kultursal kl. 19.30-21.30

5.-19. november

• Park Teatret, Frederikssund kl. 19.00

• Det Kongelige Teater, Skuespilhuset, København K kl. 14.00-16.00

• Teaterforestilling

26. november

27. oktober

• Teaterforestilling

• Tolken – Hvortil min verden går Teaterforestilling

• Den poetiske raptus VestfynsSærforestillingTeater, Arena Assens, Assens kl. 20.00

29. oktober

• HvidovreTeaterforestillingTeaterforening, Hvidovre kl. 19.30-21.00

• Rødovre Teaterforening kl. 19.00-21.30

• Seminar

• Verdens Forestilling

K kl. 19.00-21.00 28. november • Den poetiske raptus Fredericia-MiddelfartTeaterforestilling Teaterforening, Fredericia Musicalteater, Store Sal kl. 19.30 30. november • Den poetiske raptus SilkeborgTeaterforestillingTeaterkreds, Jysk Musikteater, Silkeborg kl. 19.30-21.00 DECEMBER 4. december • Den poetiske raptus Teaterforestilling • Baltoppen LIVE, Ballerup kl. 19.30 7. december • Byvandring – Holbergs København • Særarrangement (Gratis) Folketeatret, København K kl. 18.30-19.30 9. december • Short Play Day • Særforestilling (Gratis) kl. 19.00-21.00 HF Stage, Aarhus. Arrangeret af DATS. 16. december • Musicalteater - coachingkoncert • Teaterforestilling • Eksercerhuset, Fredericia, arrangeret af DDSKS kl. 16.00-16.50 20. december • Podcast: Dramatikeren i det frie felt idag og for 300 år siden UdgivesTalk på Buzzsprouts.com 26

• Talk Selskabet(online)for Dansk Teaterhistorie kl. 20.00-21-00

19. september – 23. oktober Kolding – v. Nicolai Komplekset

Hvor står scenekunsten i dag, og hvor er den på vej hen? Det diskuterer vi med eksperter fra ind- og udland i seks tænketanke om fremtidens scenekunst, som finder sted på teatre og festivaler landet over. Vigtige og aktuelle emner som diversitet i scenekunsten og digitale formater bliver diskuteret i hhv. København på Blaagaard Teater og i Viborg på White Hole Theatre, mens fremtidens scenekunst er på programmet på Aar hus Universitet og Teater Sort/Hvid i København, som fokuserer på musikteateret. Endelig arrangerer Det Kongelige Teater en større reading med en af landets mest kontroversielle dramatikere. Alle arrangementer er åbne for publikum med gratis adgang.

15. september – 23. oktober

Dansk Teater 300 År i samarbejde med Holstebro Kommune

13. september – 23. oktober

• Dansk Teater 300 År i samarbejde med Kolding Egnsteater

23. september 2022 er den store fejringsdag, netop den dag er det præcis 300 år siden, at teatret i Lille Grønnegade åbnede. Det fejrer vi med en folkefest på Kongens Nytorv med udstillingsåbning, taler, Holberg bliver laurbærkranset og en mindeplade opsættes hvor teatret stod i det nuværende Ny Adelgade. Der er gratis kaffe og kage til alle fremmødte! Hold øje med dagens program på www.danskteater300aar.dk

SÆT SCENEN!

21. september – 23. oktober

Den sprudlende, forunderlige og altid farverige scene kunst er for alle – og den opleves bedst live. Mød teater- og scenekunstens historie når Dansk Teater 300 År i samarbejde med Torden & Lynild, der har lavet udstillingsdesign, opstiller en historisk karavane i otte danske byer. Teatermuseet i Hofteatret, Storm/Frede riksbergmuseerne, Det Kgl. Bibliotek samt 55 teatre over hele landet, har bidraget med billedmateriale til udstillingen, som er med til at fortælle scenekunstens historie gennem 300 år og belyse mangfoldigheden og forskelligheden af dansk scenekunst af i dag.

Holstebro – v. biblioteket

Gennem alle tider har påvirkningen fra udlandet været markant og i 14 artikler sætter forskere og praktike re fokus på de strømninger, der har været vigtige for udviklingen af scenekunst i Danmark.

• Odense -

TEATERHISTORISK UDSTILLING

• Dansk Teater 300 År i samarbejde med Sjællands Teater

UDGIVELSER

• Herning – v. biblioteket

27

Selskabet for Dansk Teaterhistorie udgiver i oktober de første to bøger i en ny serie om dansk scenekunst, ”Iscenesat”. Dr.phil. Erik Aschengreen er forfatteren bag den ene bog, ”Ballet” som gennemgår hele den danske ballets historie og ph.d. Nila Parly er forfatteren bag operaens historie i ”Opera”.

Aarhus Universitets afdeling for Dramaturgi udgiver et særnummer af ”Peripeti”, hvor der bliver sat spørgs målstegn ved hvor dansk dansk teater egentlig er?

23. september – 23. oktober

At gå i teatret og få det som en del af sin hverdag, skal man vænne sig til. Og jo mere man ved om det, jo mere får man ud af det. Derfor udsender Dansk Teater 300 År i september det digitale læringsspil Sæt Scenen! til samtlige skoler i hele landet. Eleverne i 4.-7. klasse vil over en hel temadag lære om teater i et digitalt rollespil; - hvordan får man sat en forestilling op, vælger skuespillere, instruktører og scenografer, hvordan sælger man en forestilling og får folk til at købe billetter? Alt dette og meget mere lærer eleverne ved at samarbejde i grupper, foretage valg og føre dem ud i livet. Dagen slutter med opførelse af mindre fore stillinger. Spillet er gratis og kan rekvireres på kontakt@danskteater300aar.dk

K7 - KULTURUGE FOR UNGE

14. september – 23. oktober

• Dansk Teater 300 År i samarbejde med Nørregaards Teater

TEATERFORTÆLLINGER

Dansk Teater 300 År i samarbejde med Aarhus Teater

Aarhus - Bispetorvet

• Dansk Teater 300 År i samarbejde med Team Teatret

K7 – Syv dages kultur’ har de sidste to år givet landets unge fri entré på museer og kunsthaller i uge 37, 12. – 18. september. I år får de unge mellem 18-27 år også mulighed for at opleve store kulturoplevelser på de skrå brædder, når 16 teatre inviterer dem indenfor med teaterbilletter til 40 kroner i hele uge 37. Initiati vet er et samarbejde mellem Golden Days, CPH STAGE, Applaus og Dansk Teater 300 år.

København - Kongens Nytorv

FESTDAG OG UDSTILLINGSÅBNING

• Dansk Teater 300 År i samarbejde med Vordingborg Kommune

FEJRINGSPROJEKTER

17. september – 23. oktober

Vordinborg - Gåsetorvet

Hen over efteråret udsender Liv Thomsen og DR ti kor te film om dansk teaterhistorie. Med illustrationer og klip fra forestillinger levendegør hun teaterhistorien i al sin farverigdom og fortæller om mennesker og skæb ner som har været fikspunkter i udviklingen af dansk scenekunst. Filmene bliver vist på www.dr.dk I 20 podcasts, som bliver udsendt med to ad gangen fra d. 23. september og ti uger frem, har Liv Thomsen inviteret forskere og ildsjæle i studiet til en mere til bundsgående snak om teaterhistorien og om de socia le, politiske og kulturelle strømninger, som har formet vores scenekunst af i dag. www.historieselskabet.dk

• Holbæk

• Dansk Teater 300 År i samarbejde med Københavns Kommune

TÆNKETANKE

20. september – 23. oktober

Det var måske de færreste, der havde forudset, at en af årets store kulturelle debatter skulle handle om opera. Nyskreven opera, endda. Ikke desto mindre var det tilfældet, da Det Kongelige Teater i maj måned uropførte komponisten Louise Alenius’ dystre enakter ”Manualen”. Det var en opera, der i al sin enkelhed handlede om aktiv dødshjælp. Tilmed tog den meget klart stilling til sagen. ”Manualen” slog et slag for, at uhelbredeligt syge mennesker skal have lov at følge den dømte læge Svend Lings’ omdiskuterede manual til at begå selvmord.

nordisk Kalmarunion, var tilgangen til det historiske stof fyldt med politisk spænding og moderne toner.

28

”Operarejsen” har inspireret På tv har mange med glæde fulgt ”Operarejsen”, hvor tre musikkyndige komikere rejste i autocamper til operahuse på tværs af Europa. Adskillige seere har efterfølgende sagt, at de nu har fået lyst til at overvære en opera for første gang.

OPERA ER GENRESPRÆLLEVENDEENIDANMARK

Der bliver skrevet og opført nye, aktuelle operaer herhjemme som aldrig før. Det kommer hele landet til gode i disse år.

Også Herning, Aalborg og Svendborg har etableret sig med teatre eller festivaler, der fokuserer på opera. Og i Odense nyder man godt af Den Fynske Opera, som i løbet af de seneste sæsoner både har præsenteret nye værker om dansk krigsdeltagelse i Mellemøsten og om forurening med plastik. Nogle mener ligefrem, at vi står midt i en ny guldalder for opera i Danmark.

Samtidig bliver der skrevet og opført nye operaer her hjemme som aldrig før. Da Copenhagen Opera Festival afslørede årets program, bød det på intet mindre end fem spritnye værker, der handler om alt fra jagten på hvalolie i Grønland til matematikeren Alan Turings liv. Det var samme festival, der sidste år præsenterede ”Nordkraft”, den unge komponist Signe Lykkes prisvin dende opera over Jakob Ejersbos massivt populære roman.Ligesom mange andre af de operaer, der bliver sat op over hele landet i disse år, var det et værk, der talte til tiden. Og dermed sagde det også noget om operaen som fænomen i dag. Det sagde, at opera ganske vist har flere hundrede år på bagen, men alligevel holder sig ung.

Esbjerg kan til gengæld prale af Den Ny Opera, hvor man i disse år har gang i en ambitiøs iscenesættelse af alle fire dele af Richard Wagners 150 år gamle me sterværk ”Nibelungens ring”. Samme sted kunne man denne sommer opleve en ny kammeropera af det store danske talent Josefine Opsahl. Selv om hendes ”Drøm medøden” handlede om Margrete 1. og drømmen om en

Af Sune Anderberg, info@iscene.dk

”Drømmedøden”, Nordic Opera og Den Ny Opera i Esbjerg. Foto: Jacob Stage

Det skabte voldsom debat. Nogle advarede om, at opsætningen ville inspirere svage sjæle til at tage sig af dage. Andre mente, at aktiv dødshjælp var et vigtigt emne at tage op, og at kunsten ikke måtte lide af berø ringsangst. Louise Alenius selv følte sig udsat for censur af Det Kongelige Teater, der efter råd fra Sundhedsstyrel sen havde skiftet ordet ”betablokker” i librettoen ud med det medicinsk set mindre specifikke ”hjerteblokker”.

Politikere, meningsdannere og menigmand havde alle en holdning til ”Manualen”. Også selvom det var de færreste, der faktisk havde set den. Gik man og troede, at opera var noget, der hørte fortiden til, tog man altså grundigt fejl.

Opera fylder over hele landet

Operaen som genre lever da også på bedste vis her hjemme. Ikke kun på nationalscenen i København, men over det meste af landet. I Aarhus har man Den Jyske Opera, der i år fejrer 75-årsjubilæum. Her specialiserer den tyske operachef Philipp Kochheim sig i at genoplive glemte danske værker med stor kulturhistorisk værdi. I denne sæson kaster han sig over Asger Hameriks ”La Vendetta”, en vaskeægte thriller fra 1870.

”Manualen”, Det Kongelige Teater. Foto: Camilla Winther

NYT SHOW I HELE LANDET FRA 15. SEPTEMBER 29

Publikum er typisk beskuere af de visuelt betagende værker, som spænder fra den ikoniske billedopera ”Ope ration:Orfeo” fra 1993 over den Reumert-nominerede ”Amduat. En iltmaskine” fra 2021 og det nyeste værk, ”I krydset får de ny sofa” fra 2022, der er en minimalistisk monolog baseret på Helle Helles roman ”de” fremført i en scenografi af lysende LED-stænger.

BoraBora: Dans og Visuelt Teater præsenterer dans og scenekunst fra ind- og udland. www.bora-bora.dk Karoline

I den opsigtsvækkende performance ”Saló” (co.prod. Teater Republique, 2010) omdannedes en herskabsvilla på Østerbro til et sadistisk rædselshus, hvor en over klassegruppe systematisk fornedrede og torturerede en gruppe unge mennesker. Performerne spillede herskere og slaver. Publikum kunne besøge huset i alle døgnets timer og blev ved ankomst rangeret på en plads i husets magthierarki. De kunne således interagere med beboer ne med alt, hvad det indebar af horrible magtbeføjelser. Ambitionen var at blotlægge den afstumpethed, der prægede tidsånden, som Signa Köstler fortalte: ”Men neskelig råhed, kynisme, ligegyldighed og ondskab har altid været et eksistensvilkår. (…) Den kunstneriske ambition er at begribe, føle og forstå faldet i medfølelse mennesker imellem. (Information, 27. marts 2010).

Dansk performance er en alsidig smeltedigel af nytænkning og eksperimenter og en kunstnerisk livsnerve, der konstant udfordrer samfundsnormer, scenekunst og publikumsmøder.

performance’s enfant terrible, Madame Nielsen, sætter også løbende gang i debatten med værker, der kredser om krop, død, samfund og identitet. I ”White Nigger, Black Madonna” (co-produk tion Sort/Hvid, 2018) malede Madame Nielsen sig således sort i ansigtet og sang ”White Nigger, White Nigger”. Der opstod en voldsom offentlig diskussion om racisme kontra kunstnerisk frihed, og det endte med, at titlen blev ændret til ”Black

Madonna”.Cantabile 2, egnsteatret i Vordingborg, tager performancegenren i en helt anden retning og arbejder med mindre publikumsgrupper, som selv er med i forestillingerne. Fx i ”Skjult nummer” fra 2018, der var en eksistentiel udviklingsrejse, hvor publikum blev kørt til ukendte steder og mødte performeren i en privat lejlighed, på et torv, en park etc. Og gruppen Sisters Academy vil skabe et sanseligt samfund i en potentiel ny verden og inviterer derfor publikum til deres boarding school, hvor man bor i 24 timer og kan lære om æstetiske og sanselige principper.

Her kan du også opleve performance…

Toaster: Gæstespilsscene for teater, performance og billedkunst. Et samarbejde mellem Husets Teater og Den Frie Udstillingsbygning. www.toastercph.dk

Grænsesøgende provokationer

Metropolis: Performance og kunst i byens rum. Spiller i København i sommerperioden til og med september. www.metropolis.dk

Kirsten Dehlholm er dansk performance’s grand old lady. Hendes kompagni Hotel Pro Forma har i mere end 30 år udforsket og udviklet genren med afsæt i billed kunstneriske grundprincipper og samspillet mellem performance, bevægelse, ord, musik, ny teknologi og avancerede lysdesigns.

Lieberkind

Brutale universer

Værket vakte ramaskrig. Den kunstneriske genialitet var uomtvistelig, men angsten for effekten skabte furo re. Var det fx i orden at hyre performerne i døgndrift? Og hvad med publikum? Var det moralsk forsvarligt at lade dem indgå i husets ydmygelser og magtbeføjelser?

Det Frie Felts Festival: 31. okt.-6. nov 2022 i København og 23.-29. jan. 2023 i Aarhus. www. detfriefeltsfestival.dk

”Black Madonna”, Teater Sort/Hvid. Foto: Sophie Amalie Klougart

30PERFORMANCE:VISIONÆRT,BRUTALTOGRASENDEPROVOKERENDE

K:Selekt: Uafhængige teaterkompagnier og kunst nere viser deres værker på Lille Scene i Skuespil huset i København. www.udviklingsplatformen.dk/ kselekt

Af Rie Hammer, info@iscene.dk

Med en helt anden form og æstetik end Dehlholms, men lige så essentiel for performancegenren, finder man SIGNA, bestående af Signa og Arthur Köstler. Her er publikumsinteraktion essentiel, og duoen har en subtil evne til at iscenesætte og dissekere hierarkiske magtstrukturer og derigennem udfordre publikums private grænser.

”Amduat. En Iltmaskine”, Hotel Pro Forma. Foto:

En del af performancekunstens iboende dna er at søge grænser og udfordre samfundets moralkodeks. Dansk

Dansk performance udvikler scenekunsten med billedskønne værker, grænsesøgende oplevelser og interaktive installationer. Her et rids over nogle af samtidens markante aktører.

Billetter: Comefromaway.dk Dansk udgave af international hitmusical Baseret hændelservirkeligepå Lander på Fredericia Musicalteater 21. OKTOBER 2022 31

32

- Det er frivilligt at gå i teatret. Man skal have lyst til det. Nogle har måske en idé om, at det er noget, man skal for at være et pænt og dannet menneske. Det skal du da ikke, det må du selv om. Men der er nogle tilbud og nogle muligheder, som ikke ndes ret mange andre steder.

gange kan den være n, nogle gange kan den være skidesjov og fuld af musik, sang og dans, og nogle gange er det bare to mennesker, der sidder og taler. Det ene er ikke nere end det andet. Det er bare forskellige udtryk, afhængig af hvad man har lyst til, siger han.

- Der er en dejlig tilstrømning af talent til skolen - ikke fordi det har manglet - så der er ingen grund til at frygte for fremtiden. Jeg kan tydeligt mærke, hvor megen sprudlen der er i de kommende generationer. Alene det er nok til at få mig til at sige, at det går godt, siger han.

Emmet Feigenberg ser teatret som en sammensmeltning af noget rituelt og menneskets lyst til at lege. I antikkens Grækenland mødtes man og k fortalt historier efter nogle helt bestemte skabeloner. Samtidig er teatret en fortsættelse af den leg, børn dyrker, når de leger superhelte eller politi i børnehaven.

- Der er meget mere inde i et menneske end det, vores normale, sociale liv tillader os at gøre. Du kan drømme om at blive pilot og yve til Nordpolen.

Af Malena Rønnow Hausmann, maroh@jfmedier.dk

Netop lysten er vigtig:

- Det kan være forfærdeligt, hvis man aldrig opdager, at der også er andre mennesker, der tænker over, at man kan stikke af fra sin familie, gøre forfærdelige eller vidunderlige ting eller udleve de kærlighedshistorier, man ikke tør udleve. Jeg tror, alle ved, at når de ligger alene og ikke kan sove, er der noget, der plager dem eller glæder dem, som det er svært at vide, hvad de skal stille op med. Det er derfor, vi har kunsten. Det er der, alle de ting bor, siger Emmet Feigenberg.

Du kan drømme om at slå din far ihjel. Det er der mange, der gør, og det er faktisk ikke forbudt. Det er forbudt at slå ham ihjel, det er klart, men det er ikke forbudt at drømme om det.

Myte nummer to, Emmet Feigenberg vil a ive, er ideen om teatret som et særlig nt sted for de indviede.

- Undskyld, men det er altså en skrøne. Det er simpelthen ikke rigtigt, siger Emmet Feigenberg bestemt. Jeg har lige præsenteret ham for en almindelig fordom om teaterkunsten, som han prompte maner i jorden. Som tidligere teaterdirektør og nytiltrådt rektor for Den Danske Scenekunstskole kender Emmet Feigenberg teaterverdenen og skuespilfaget bedre end de este. Derfor har jeg bedt ham komme med en status på skuespilfaget og teaterverdenen anno 2022, og jeg har lige spurgt til fordommen om teatergængeren som en truet art, der kun ndes i de halvtomme sales tusmørke.

Som tidligere teaterdirektør og ny rektor for Den Danske Scenekunstskole kender Emmet Feigenberg den danske teaterverden bedre end de fleste. Han ser teatret som det sted, hvor vi kan få fortalt historier om alt det, vi ikke kan tale højt om ellers - og så er der et par myter om teaterbranchen, han gerne vil have afskaffet.

- Med en befolkning på under seks millioner har vi over to millioner solgte teaterbilletter hvert år, så teater kan ikke siges at være en uddøende genre. Men du har ret i, at der er opstået en fortælling om det, og den skal vi prøve at komme til livs, siger han.

Er født 1954 (67 år) og blev student fra Ingrid Jespersens Skole i 1974.

Emmet Feigenberg havde debut som instruktør i 1976 og har været i teaterverdenen lige siden. Nu skal han stå i spidsen for landets skuespiluddannelser. Foto: Martin Dam Kristensen/ Den Danske Scenekunstskole

Om Emmet Feigenberg

- Nogle har måske en idé om, at det er noget, man skal for at være et pænt og dannet menneske. Det skal du da ikke, det må du selv om, siger Emmet Feigenberg. Foto: Martin Dam Kristensen/ Den Danske Scenekunstskole

Han var skuespilchef på Det Kongelige Teater fra 2008 til 2015, direktør på Østerbro Teater fra 2017 til 2022 og tiltrådte som rektor på Den Danske Scenekunstskole i januar 2022.

Danmarks Statistik sætter tallet på den anden side af to en halv millioner tilskuere per sæson fra 2016, indtil coronavirussen ramte i 2020, og deres tal tyder også på, at publikum er på vej tilbage. Altsammen godt nyt for de unge skuespillere, hvis uddannelser Emmet Feigenberg har ansvaret for.

- Det er så ærgerligt, at vi gentager fortællingen om teatret som noget, hvor man skal have særligt tøj på eller have en masse særlig forkundskab. Det er helt forkert. Du skal gå derind og være nysgerrig - ikke andet. Det eneste, der måske kræves, ligesom hvis du går til fodboldkamp eller i kirke, er, at du kigger dig omkring og passer på, at du nogenlunde forstår, hvad der foregår.

- Jeg kan også godt blive irriteret over, at man sætter det brede, folkelige op imod det elitære og det ne. En teaterforestilling er bare en teaterforestilling. Nogle

Som voksne træner vi fantasien, når vi går i teatret og forestiller os, at Romeo og Julie virkelig dør fra hinanden. Og i den fantasi kan der ligge en renselse.

Emmet Feigenberg er ridder af Dannebrog og har blandt andet modtaget Prix Italia og Prix Europa for sine hørespil og Teaterkatten for sin instruktørvirksomhed.

DERREKTOREN,BLEVTRÆT SKUESPIL-MYTERNEAF

Emmet Feigenberg debuterede som teaterinstruktør på Cafe Teatret i 1976. Han har instrueret omkring 175 forestillinger på landets større teatre, i tv, lm og på Radioteatret.

Drømmen om at slå far ihjel

22. januar – 23. oktober 2022 Amalienborgmuseet, Christian VIII’s www.amalienborg.dkPalæEskerodTorbenPortrætfoto: EN DRONNINGS SMY KKE SK RI N 50 år på tronen fort alt i smykker 33

- Jeg kunne godt mærke, at jeg havde en lille modstand, da du sagde, jeg skulle vælte bordet, siger hun med et smil.

Morten Hembo roser gruppen for at lade sig rive med og være i oplevelsen.

Alt samlet på samme sted

- Jeg går hardcore efter, at de skal kunne søge ind på skuespillerskolerne efter deres år her, slår han fast.

Nåleøjet skræmmer ikke Rasmus Bjørn Jensen, der godt ved, hvad han vil.

Musikken stopper, og underviser Morten Hembo kal der eleverne sammen i en cirkel midt på det sorte gulv.

Hele tiden fortæller Rasmus Bjørn Jensen, hvordan han ser hende, og Marie Johanne Søgaard Jensen gentager:-Duleder.-Jegleder.-Dubliverdesperat.-Jegbliverdesperat.-Dublivervred.-Jegblivervred.-Duvælterbordet.OgMarieJohanneSøgaard

Kostgymnasium har samarbejde regionalt med Baggårdteatret i Svendborg. Nationalt deltager eleverne i turnéer og teaterfestivaler.

Vi befinder os i Oure-skolernes bygning for performan ce arts, og de seks unge mennesker er elever på Oure Kostgymnasiums skuespillinje.

Om Oure skuespillinjeKostgymnasiums

Og grundøvelser er der mange af på skuespillinjen på Oure Kostgymnasium, for mange af de unge mennesker, der vælger linjen, drømmer om en fremtid på film og teatre.

- De får hele tiden øvet sig i at være i små dramati ske situationer, hvor de sanseligt forbinder sig til deres karakter. De skal være karakteren. De skal ikke spille den, for så kan publikum ikke mærke dem, forklarer han.

Oure

Seks unge mennesker går rundt i det sorte, højloftede rum. De har dannet par, hvor den ene fører den anden rundt. Den, der lader sig føre, har lukkede øjne, men følger tillidsfuldt rundt med sin makker. Dæmpet musik danner baggrundstæppet af lyd.

- Lad os tage en runde og høre, hvordan det var, siger han og sætter den eneste mandlige elev, Rasmus Bjørn Jensen, i gang med at fortælle om sin oplevelse på gulvet.

Nåleøjet

Og Rasmus Bjørn Jensen supplerer:

- Vi var på skovtur, og vi rullede rundt i skovbunden, forklarer Rasmus Bjørn Jensen.

Marie Johanne Søgaard Jensen har fået samlet papirerne, og hun og Rasmus Bjørn Jensen får sam men bordet tilbage på højkant.

Jensen rejser sig, tager fat om bordkanten og flipper bordet, så papirerne flyver rundt. Morten Hembo forklarer øvelsen.

kan vælge at være elev på Oure Kostgymnasi um og samtidig få en STX eller være scenekunstelev og gå i skole et andet sted og komme og være med til skuespilundervisningen om eftermiddagen.

Det er lidt af et nåleøje, man skal igennem, hvis man vil starte på Den Danske Scenekunstskole og tage sin ud dannelse som skuespiller i enten Aarhus, Odense eller København. Der er mange hundrede ansøgere og kun 24 pladser på landsplan.

- Nu starter jeg med et sabbatår, hvor jeg prøver at søge ind på skuespillerskolen i november. Jeg ved godt, det er svært, men jeg må jo bare prøve, forklarer den 19-årige skuespilelev, der har spillet teater, siden han var 13 år, og også allerede haft sin første statistrolle på film i ”Der kommer en dag”.

Desperat leder hun i papirstakken.

- Når man har en hobby, man går så meget op i, som jeg gør, så er det vildt fedt, at skole, min inte resse og vennerne er samlet det samme sted.

EN MEDUNGDOMSUDDANNELSEMASSERAFSKUESPIL

Af Katrine Becher Damkjær, kada@jfmedier.dk

Der

Marie Johanne Søgaard Jensen leder desperat i papirstakken, og Rasmus Bjørn Jensen fortæller, hvordan han ser hende. Foto: Katrine Becher Damkjær

Der er ingen aldersgrænse eller eksamenskrav for at søge ind. Alle studerende bliver optaget på baggrund af en optagelsesprøve, og ansøgerens egnethed bliver vurderet ud fra fastsatte kriterier. Underviser Morten Hembo, der selv er uddannet på Odense Teater og også har en tysk kandidat i teaterpædagogik, gør alt, hvad han kan, for at forberede eleverne på at søge ind.

Du skal være karakteren Tilbage på det sorte gulv er Rasmus Bjørn Jensen og Marie Johanne Søgaard Jensen gået sammen for at lave en Marieøvelse.Johanne Søgaard Jensen kommer ind ad en frit stående dør til højre på scenen. Hun har en stak papirer i hånden og sætter sig ved et bord med ansigtet mod et ikke-eksisterende publikum.

I skoleåret 2022/23 skal hun gå i 2.g, og selv om hun er fra Aalborg og på den måde ret langt hjemmefra, er hun ikke i tvivl om, at skuespillinjen på Oure Kostgymnasium er rigtigt for hende.

er undervisning i skuespil og scenekunst i cirka 10 timer om ugen.

- Det var som vand i en kasse, der bliver skvulpet frem og tilbage. Og så var der rødt. Farven rød dukkede hele tiden op, beskriver hun.

På vælge skuespillinjen og forberede sig til at komme gennem nåleøjet til Den Danske Scenekunstskole.

Man

34

En anden elev, Marie Johanne Søgaard Jensen, følte sig som en bølge.

- Ja, og så er der bare et fedt fællesskab her, og man lærer virkelig meget.

Oure Kostgymnasium kan man

- Det er skuespillerens arbejde at forbinde sig san seligt. Det er en grundøvelse i at observere, hvad der sker, og hvad der dukker op, når vi lader kroppen lytte til omstændighederne, siger han.

Tove Janssons Agency North Ltd & © Moomin Characters ™ fra 5 år 26. nov. – 23. dec. 2022 - TEATRET ZEPPELIN - KBH V - WWW.ZEPPELIN.DK ny teaterforestilling Tak til: Sportgoodsfonden, Ingeniør Kaptajn Aage Nielsens Familiefond, A.P. Møller Fonden, Beckett Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Axel Muusfeldts Fond, Konsul George Jorcks og hustru Emma Jorcks Fond SAMLIVAFBRUDTVENDSYSSEL5.-10.SEPT.VALBY14.SEPT.-2.OKT. Et ægteskab i forandring 35

Ida Praetorius som Sylfiden og Jón Axel Fransson som James i ”Sylfiden” på Det Kongelige Teater. Foto: Per Morten Abrahamsen

Mange steder i landet er det muligt at se ballet eller selv prøve kræfter med piruetter og tåspidssko, men for at fejre, at Danmark blev en balletnation i verdensklasse, må vi tilbage til arnestedet, Det Kongelige Teater.

Andreas Kaas og corps de ballet i ”Et folkesagn” på Det Kongelige Teater. Foto: Per Morten Abrahamsen

Fra national tradition til verdensklasse

I årene 1830-1877 skabte den danske balletmester August Bournonville et unikt trinsprog og 50 balletter efter fransk forbillede. Danske komponister leverede musikken, der dengang som nu blev spillet af Det Kon gelige Kapel. Værkerne er overleveret i ubrudt tradition, hvoraf 10 er registreret som enestående kulturarv af international bevågenhed.

36”SYLFIDEN”

Med 300 års-fejringen af dansk teater fejrer vi også dansk ballet - og med god grund. Balletanmelder Anne Middelboe Christensen glæder sig over balletten ”Sylfiden” af den danske guldalderkoreograf August Bournonville.

Tre af værkerne opføres fortsat som helhed, nemlig ”Syl fiden”, ”Napoli” og ”Et folkesagn”, som Anne Middelboe beskriver som klassikere:

”Et folkesagn”:

Af Dorte Grannov Balslev, info@iscene.dk

- Bournonvilles ballet ”Sylfiden” er blevet den danske ballets modsvar til ”Svanesøen” af Petipa med musik af Tjajkovskij, siger Informations balletanmelder Anne Middelboe Christensen.

At publikum gennem to århundreder har fulgt de samme værker er unikt for dansk ballet. I 1900-tallets moderne epoke kom flere danske klassikere til, fx Harald Landers ”Etude” og Flemming Flindts ”Enetime”, men det var også vigtigt at få adgang til store internationale værker fra Rusland, Tyskland og USA. Danserne har derfor trænet den russisk-akademiske teknik siden 1932 og har i nyere tid haft fx ”Nøddeknækkeren” og ”Juveler” af George Balanchine, ”Romeo og Julie” af John Neumeier og ”Svanesøen” af Petipa på repertoiret.

Bournonvilles balletter er gået i arv mellem gene rationer af dansere. Balletskolens elever medvirker tidligt i forestillingerne og ser deres voksne idoler danse de roller, de senere selv skal tilføre nyt liv. Nuværende balletmester, Nikolaj Hübbe, har nyfor tolket alle tre værker. Ved hver ny opsætning er der nye perspektiver, ny scenografi og nye dansere, som publikum tager til sig som folkeeje både live og på de digitale platforme.

- ”Sylfiden” er en kærlighedshistorie om uopnåelig længsel tilsat skotsk folklore og enkel, iørefaldende musik. Det er vanvittigt godt fortalt og dragende for til skuerne. ”Sylfiden” er ældst og atypisk, fordi den ender ulykkeligt, mens de øvrige er idyllisk guldalderkunst. Værker med størst klassikerpotentiale handler typisk om eksistens, længsler og kærlighed med livet som indsats.

Om Bournonville-opførelser - Den Kongelige Ballet: over 850. over 600. over 900.

Klassikere mellem tradition og fornyelse

delboe Christensen om den danske æstetik. - Skørterne i hans balletter er lange og bløde i modsætning til de korte, struttende russiske tutuskørter, og det har betyd ning for trinene, balancerne og ikke mindst for, hvor højt ballerinaerne kan løfte benene.

”Napoli”:

- Balletstilen hos Bournonville er yndefuld, organisk og blid, men hundesvær at danse, forklarer Anne Mid

Anne Middelboe Christensen mener, den store hyl dest af Bournonville-traditionen har været afgørende for den internationale anerkendelse af dansk scenekunst. Der er således meget at fejre for dansk ballets dybe traditioner og dansk teater 300 år. HYLDES SOM DANSK KLASSIKER

”Sylfiden”:

- Sylfide-skikkelsen er en overnaturlig skabning, en kvindelig skovånd, som den unge James forelsker sig i. På den måde minder ”Sylfiden” om ”Svanesøen”, hvor svaneprinsessen er en prinsesse, der er blevet forhek set til en svane, som prinsen forelsker sig i. ”Sylfiden” er i hvert fald blevet den vigtigste danske ballet de sid ste 300 år, sådan internationalt set, fortsætter hun.

VELKOMMEN TIL EN NY SÆSON 2022/23 Se alle de nye koncerter og køb billetter på Du kan også selv sammensætte din koncertpakke og få rabat: Flexrabat 4-7 koncerter: 8 koncerter og derover:via trykt bestillingskupon* online via billetten.dk 10 % 15 % 20 % 30 % KØB BILLET TIL FLERE KONCERTER PÅ ÉN GANG OG FÅ RABAT Alsionpakken - 13 koncerter i Sønderborg 2.275 kr. www.sdjsymfoni.dk*Bestillingskuponen findes i orkestrets sæsonkatalog for 2022/23 37

- Jeg stod der, en almindelig Hvidovre-dreng i buffalo støvler og læderjakke, og så var der lige pludselig en kreds af drenge ude på dansegulvet, der stod og sparkede mod hinanden og gjorde de vildeste ting. Jeg blev fanget af energien og vildskaben i det, husker den 38-årige danser.

Mark Philips rejse ind i dansen begyndte med en aften på dansegulvet. Nu er han kunstnerisk leder af Uppercut Danseteater, hvor han arbejder med at skubbe grænser - både i kunsten og i sin egen krop.

et af de store træer. Mens jeg sjasker lidt sammen over min notesblok, er han rank som havnens skibsmaster.

Skridtet ind i den professionelle dans var mere et tilfælde end en egentlig plan.

Foto: Stefan Sommer Jagd

Uppercut Danseteater blev etableret i 1982 af Cher Geurtze og Ann Crosset.

Af Malena Rønnow Hausmann, maroh@jfmedier.dk

For syv år siden overtog han den kunstneriske ledelse i Uppercut sammen med sin kæreste, Stephanie Thoma sen, der også er danser.

- Man kan altid slå en baglæns salto, siger Mark Philip. De senere år er han dog blevet mere optaget af, hvad det fysiske udtryk kan fortælle.

Om Uppercut Danseteater

Uppercut Danseteater udfordrer, hvad moderne dans er, og blander flere forskellige genrer og æstetikker, ved at bruge elementer fra contemporary dance, breakdance, capoeira og akrobatik, fysisk teater og live musik.

38

Vi mødes på en skoldhed sommerdag i Amaliehaven i København, hvor han bor, og finder lidt skygge under

- Du kommer ikke til at se et synkront dansetrin hos os. Vi forsøger at samle så mange forskellige typer, farver og stilarter hos os som muligt. Vi ser meget mere på, hvad danserne har med i bagagen, hvilken historie de bærer på, end på en bestemt teknik eller form, siger Mark Philip.

Kompagniet arbejder udelukkende med moderne dans - ikke at forveksle med de specifikke stilarter modern eller contemporary - og samler mange for skellige stilarter i kompagniet.

En aften på diskotek kan blive skæbnesvanger på mange måder. Mark Philip, der er kunstnerisk leder af Uppercut Danseteater, fandt for eksempel sin levevej på dansegulvet på en klub.

Alt ved Mark Philip fortæller, at han er danser.

HVAD BETYDER EN BAGLÆNS SALTO?

- Da de var færdige med at danse, gik jeg op til en af dem og spurgte, hvad det var for noget. Han fortalte, at det var capoeira - (en brasiliansk kampsport, der også involverer dans, red.) - og gav et nummer, jeg kunne rin ge på. Jeg ringede om mandagen og dukkede op til min første time om tirsdagen.

- Der var ikke rigtig auditions i Uppercut Dansetea ter, det var mere tilfældigt dengang. Der var en danser, der var skadet, og derfor var Cher Geurtze, der stiftede Uppercut, ude at scoute (lede, red.) til vores træning. Så kom jeg med på nogle projekter. Jeg prøvede også en masse andre ting, men jeg kunne bare ikke slippe dansen, siger Mark Philip.

I sidste sæson skabte Mark Philip sin første soloforestilling, ”Pilgrim”, der fortæller historien om hans vej ind i dansen. Foto: Stefan Sommer Jagd

lille, skaldet plet øverst på hovedet i det kortklippede, sorte hår, hvor håret nærmest er slidt af. - På mange måder var det en voldsom forestilling, både for publikum og for mig. Det er noget af det mest krævende, jeg har lavet rent fysisk, og så kunne jeg mærke, at det gjorde indtryk på publikum, fordi der var så mange stærke billeder i forestillingen.

Med tiden er Mark Philip også begyndt at arbejde mere med at udtrykke det, han selv har med i bagagen, gennem sin dans. I 2022 koreograferede han soloforestillingen ”Pilgrim”, hvor han, som han selv siger, fortæller rejsen fra Hvidovre-dreng i plateausko til at være kunstner.

Lyt efter følelserne

Modsat ballet, hvor der som hovedregel er en historie og et fast formsprog, er moderne dans åben for fortolkning, og det gør ifølge Mark Philip, at det er en nem kunstart at gå til, også selv om man ikke har stakkevis af forhåndskendskab.-Hvismanharinteressen,

Hvis man har interessen, skal man bare se at komme af sted. Man kan for eksempel lede efter forestillinger, der tager udgangspunkt i en historie eller et tema, der rører noget i en. Og så skal man bare være åben.

Mark Philip

39

Mark Philip skubber dog stadig til grænserne for, hvad kroppen kan.

I juni afsluttede han forestillingen ”Plejer er død - Limbo”, som han blev nomineret til en Reumert for. Her dansede han med en tung, bumlet heldragt på og hamrede blandt andet hovedet mod en kulissedør på scenen som en del af forestillingen. Han bøjer sig frem og viser en

skal man bare se at komme af sted. Man kan for eksempel lede efter forestillinger, der tager udgangspunkt i en historie eller et tema, der rører noget i en. Og så skal man bare være åben. Det handler ikke om, at hvert trin har en bestemt mening, det handler om at lytte til de følelser eller billeder, dansen tænder i en, og lade dem komme ind. Dit sind skal nok give dig den information, du har brug for.

- Da jeg begyndte at danse for over 20 år siden, dyrkede jeg breakdancen meget. Der handlede det om at være sammen med drengene, om energien og om at opfinde nye ting, man kunne få kroppen til at gøre. Der, hvor jeg er nu, handler det mere om at udtrykket noget. Give folk en følelse med hjem. Du kan altid slå en baglæns salto, men ... hvorfor? Det er meget mere spændende at udforske grænserne for, hvad vi kan fortælle gennem dansen, siger han.

Nye scener uden for murene

Bag de nye alternative ”scener” som flygtningebå de, lastbiler, hotelværelser og partybusser ligger også ønsket om at nå et andet publikum og at inddrage dem på en mere aktiv måde. Kunstnerduoen Fix&Foxy bød i 2016 på et cruise i København på en flygtningebåd, hvor man kunne høre flygtninge fortælle om deres skæbner og flugtveje til Danmark. Peter-Clement Woetmanns

Begge eksempler peger på en arbejdsform, hvor ma nuskriptet skabes i samarbejde med andre scenekunst nere. Her afprøvede Christian Lollike og Olaf Højgaard desuden teatrets grænser i forhold til medievirkelighe den, hvor det ikke var den massive dækning af Breiviks forbrydelse og retssag, men den sceniske fortolkning af hans manifest, der blev udråbt som grænseoverskriden de og Ingenkrænkende.tvivlom,at 9/11 betød ny opmærksomhed på kontroversielle politiske temaer for dramatikerne. Aalborg Portland blev udgangspunkt for Thomas Mark manns gentænkning af klassisk politisk teater med styk ket ”Beton” ligesom fortrængte politiske begivenheder (Irakkrigen og offentlighedsloven) blev det for Ina-Miri am Rosenbaums projekt ”Glemmebogen”. Både ”Den retfærdige kriger” og ”Det fortrolige rum” blev skrevet i samspil med Rosenbaums iscenesættelse. Julie Maj

Marie-Lydie Nokouda er skuespiller og dramatiker, og siden 2021 leder af kunstnerplatformen Black to Normal, som 25.-26. november afholder en tænketank om diversitet under titlen “Holberg goes Black” på Teater Grob, der nu hedder Blaagaard Teater. Foto: Blaagaard Teater

I 2003 skrev Madame Nielsen sig ud af teateret i Glad saxe med forestillingen ”Parlamentet”. Den scenografi ske model af et parlament blev i bærbar udgave pakket ned i en container og herefter båret ind i Irak netop som USA og blandt andet Danmark havde angrebet landet for at indføre demokrati. Herfra fortsatte forestillingen i fire numre af Weekendavisen, som bragte hans reportager fra opførelserne det vil sige samtaler om demokrati med irakere i Bagdad. Avisen var blevet endnu en scene for scenekunst, og dialogen skabte irakerne selv.

Af Janicke Branth, kontakt@danskteater300aar.dk

Hvis vi for eksempel ser på Christian Lollikes gennem brudsværk ”Underværket” eller ”The Re-Mohammed-TyShow” fra 2007, så var det en tekst uden karakterer og plot, som tematiserede forholdet mellem fiktion og vir kelighed: ”Flyene, der knaldede ind i World Trade Center 11. september 2001, er det største og mest ultimative kunstværk nogensinde. Det siger Karlheinz Stockhau

DRAMATIKEREDANSKE

sen selv, lød åbningsreplikken. Var det, vi oplevede i breaking news virkelighed? Eller var virkeligheden også iscenesat?Samme undersøgelse af virkeligheden fik Christian Lollike og skuespiller Olaf Højgaard til at sætte Anders Behring Breiviks 1500 sider lange manifest på scenen kort efter de forfærdende drab på Utøya. Der rejste sig et ramaskrig i dansk og norsk presse, men ”Manifest 2083” trak fulde huse og blev senere vist på DR og som gæstespil i Oslo.

Jakobsen inddrog i ”Aftenlandet” på Aalborg Teater en gruppe flygtninge fra et nærliggende asylcenter for at udpege den virkelighed, forestillingens personer og pub likum gerne ville udelukke. Det blev i øvrigt et eksempel på en ny interesse for autenticitet i scenekunsten med virkelighedsrepræsentanter på scenen såsom prostitu erede, børn og krigsveteraner castet direkte fra gaden eller lignende.

Den store fortælling om fornuft og emancipation, som siden Oplysningstiden og Ludvig Holberg har præget teatret, blev svagere i sidste del af 1900-tallet. En kulturel mangfoldighed er dog blevet tydeligere, og et bredt felt af dramatiske udtryk har fornyet scenekunsten, så en ny oplysningstid i kunst og teater måske er på vej.

NYE,40

Da Ludvig Holberg 1722-27 skrev 27 komedier til det første offentlige teater i Danmark, skabte han grund stammen i dansk dramatik og gav os vores satiriske blik på os selv. Ludvig Holberg leverede en perlerække af arketypiske danske karakterer, som vi kan se os selv i den dag i dag. Han skrev dog til et ret homogent dansk borgerskab med voksende samfundsmæssig betydning. Karakterer, plot og intriger afspejlede deres fælles virkelighed.Nutidens fragmenterede virkelighed har ført til større mangfoldighed i skrift, genrer og formater. Nok har de fleste forestillinger stadig en tekst som udgangspunkt, men ofte udgør den mere et materiale, der kalder på en videre udvikling sammen med instruktør og skuespillere. Ofte undsiger den de klassiske dramaturgiske former og de fortællinger, det implicerer.

Det nye virkelighedsteater

Under Covid-19 fik de digitale medier en helt ny betydning ved at bringe publikum så ”backstage”, at de så ind i skuespillernes egne stuer, der nu blev ”scene” for tekster af dramatikere som Madame Nielsen, Jokum Rohde, Anna Bro med flere skrevet under nedlukningen. Nanna Cecilie Bangs ”Alt er umuligt” gav seks afgangs elever på Scenekunstskolen i Aarhus mulighed for at vise, at de kunne brænde kropslig intimitet ud gennem skærmen og præstere sanseligt nærvær i digitalt for mat.

En anden vinkel på det politiske felt kommer fra unge, kvindelige dramatikere og scenekunstnere, der med afsæt i egen krop tager et opgør med normer om kvindelig identitet. Her fra forestillin gen ”Tatovering” på Mungo Park. Foto: Simone Bartholin

Ny dansk dramatik skrives og opføres på alle landets scener fra Hjørring til Sønderborg og Herning til Rønne, ofte med inspiration fra virkelige lokale begivenheder og om alt fra gidseltagning over kvindelige kunstnere til lokale fodboldstjerner. Og når Teater Grob, der nu hedder Blaagaard Teater, samarbejder med Marie-Lydie Nokoudas platform Black-to-Normal for at kunne udvikle nye tekster af dramatikere med anden etnisk baggrund, er det endnu et udtryk for, at vi i dag opsøger et bredt spektrum af scenetekster og et mere fragmenteret virke lighedsbillede end dengang, Ludvig Holberg i Oplysnings tiden skrev komedier om og til et homogent borgerskab.

Endelig blev spørgsmålet om køn og identitet sat voldsomt på spidsen i Madame Nielsens ”White Nigger/ Black Madonna”, hvor Madame Nielsen med sin dobbelte position som mand og kvinde opførte sin monolog om en hvid kvinde Rachel Dolezal, der levede som sort borger rettighedsforkæmper, indtil hun blev afsløret som hvid i 2015 og nedkaldte både raseri og udstødelse over sig. Forestillingen, der på enhver måde skubbede til tilsku ernes komfortzone, blev kritiseret af etnicitetsforskere, kunstnere og organisationer som Black Lives Matters, som oplevede den racistisk. Dermed havde Madame Nielsen og instruktøren Christian Lollike atter skabt en

”Fragt” blev skrevet til en udflugt med publikum i åbne vogne gennem havneområdet i Aarhus, som er et flyden de centrum for den globale handel.

Nye spil om identitet

En anden vinkel på det politiske felt kom fra en ung generation af kvindelige dramatikere og scenekunstne re, der med afsæt i egen krop tog et opgør med normer om kvindelig identitet. Christina Hagens ”Med mig selv i mine egne arme” og dramatiseringen af Olga Ravns ”Mit Arbejde” tematiserede det mentale ingenmandsland mellem fortidens kvinderoller og en mere flydende iden titet. Kunstnerduoen How to Kill a Dog vendte i ”Lolita” for altid forholdet i Nabokovs roman på hovedet, så ”Lolita” blev subjekt og manden fraværende. Publikum kunne overtage hans maskuline blik – hvis de ville.

Et eksempel på det nye virkelighedsteater er forestillingen The Re-Mohammed-Ty Show om 11. september 2001, hvor to fly bragede ind i World Trade Center. Foto: William Kratzke/AP/Ritzau Scanpix

forestilling, som fik et efterspil i medierne, der overgik hinanden i referater af et efterfølgende seminar på Sort/ Hvid - om netop identitet.

Du kan være med til at bestemme modtageren af Teaterflisen 2022.

Læs mere på teaterflisen.dk

Stem på din favorit

”Den flise betød alverden. Det gør den stadig. Den gør mig vanvittig stolt, hver gang jeg ser den, og hver gang jeg tænker på, at jeg rent faktisk har fået en flise blandt så store stjerner,” fortæller Silas Holst. “Denne pris er jo særlig, fordi det er folket, der stemmer, så det tager jeg som et kæmpe skulderklap”.

Allé er der siden 1997 hvert år blevet nedlagt en ny granitflise prydet med tegner Jens Hages indgraverede karikatur af en udvalgt scenekunstner, som har gjort sig positivt bemærket i det forgangne år.

Om Walk of Fame

Du finder Danmarks Walk of Fame på Frederiksberg Allé på Frederiksberg mellem Nyvej og Madvigs Allé. Teaterflisen blev første gang uddelt i 1997 på ini tiativ af Johnny Gehlsen. En jury udvælger hvert år kredsen af nominerede, hvorefter der gennemføres en afstemning, som giver hele Danmark mulighed for at hædre en af landets bedste skuespillere. Tea terflisen har derfor fået tilnavnet Folkets teaterpris.

Prisen har en særlig plads i vindernes hjerter. For musicalperformer Silas Holst har det betydet alverden at vinde Teaterflisen, lige som den britiske stifter af Crazy Christmas Cabaret, Vivienne McKee, også sætter stor pris på sin.

Under det grønne løvtag fra de mange, gamle træer, der tårner sig op i rækker på begge sider af Frederiksberg

Dansk Teater 300 år medvirker i nomineringerne og sidder i juryen i anledningen af fejringen.

“Det er fantastisk, at udvælgelsesprocessen er så demokratisk, og inkluderer alle, der vælger at stemme,

TEATERFLISEN FEJRERFREDERIKSBERGPÅALLÉIÅR25-ÅRSJUBILÆUM

Netop det permanente i Teaterflisens hyldest har også en særlig betydning for Silas Holst, som har nogen, han glæder sig særligt til at vise den til engang i fremtiden.

Silas Holst vandt Teaterflisen i 2017. Foto: Klaus Sletting

“Jeg går ikke så tit på Frederiksberg Allé, men når jeg gør, så runder jeg da min flise og hilser på den. Jeg bliver stolt over en dag at vise mine unger den, når de forstår, hvad det rigtigt betyder. Jeg bliver rørt over, at de mennesker har haft lyst til at stemme på mig,” siger SilasOffentliggørelsenHolst. af vinderen af Teaterflisen på Fre deriksberg Allé er en populær begivenhed, der tiltrækker sig en del opmærksomhed hvert år.

De 10 nominerede er: Preben Kristensen, Sofie Gråbøl, Henrik Koefoed, Karen Lise Mynster, Niels Ellegaard, Lone Hertz, Nis Bank Mikkelsen, Kirsten Olesen, Lars Knutzon og Sonja Oppenhagen.

En vedvarende ære Selvom modtagerne af Teaterflisen af gode grunde kun kan vinde prisen en enkelt gang, så er det en gave, der bliver ved med at give. Også mange år ud i fremtiden.

Mick Øgendahl (2021), Vivienne McKee (2020), Sus se Wold (2019), Rasmus Bjerg (2018), Silas Holst (2017), Pilou Asbæk (2016), Bodil Jørgensen (2015), Trine Dyrholm (2014), Birthe Neumann (2013), Lis bet Dahl (2011), Lars Mikkelsen (2010), Ulf Pilgaard (2009), Anders Matthesen (2008), Søren Pilmark (2007), Ghita Nørby (2006), Nikolaj Lie Kaas (2005), Anders W. Berthelsen (2004), Bodil Udsen (2003), Peter Mygind (2002), Mads Mikkelsen (2001), Iben Hjejle (2000), Sidse Babett Knudsen (1999), Thomas Eje (1998), Niels Olsen (1997).

Teaterflisen kaldes også ”Folkets teaterpris”, fordi vin deren findes gennem en offentlig afstemning blandt de nominerede, som juryen har fastsat. Netop det faktum har en særlig betydning for dem, der modtager prisen.

Allé midt på Frederiksberg, finder man Danmarks ”Walk of Fame”. På fortovsstykket mellem Nyvej og Madvigs

Tidligere vindere

Folkets teaterpris

I år, hvor Teaterflisen altså fejrer sit 25-års jubilæum, planlægges en storstilet, folkelig fejring med fadøl i fest ligt lag, når spændingen forløses og årets prismodtager offentliggøres.

i hele Danmark. I 2020, da jeg var nomineret, var der nogle meget kendte og populære navne på listen, så jeg troede virkelig ikke, jeg havde nogen chance for at vinde,” siger skuespiller og dramatiker Vivienne McKee, der siden 1982 har stået bag London Toast Theatre og den populære Crazy Christmas Cabaret, som spiller for 50.000 publikummer hvert år.

Læs mere om de nominerede og stem på teaterflisen.dk og vær med i lodtrækningen om 3 gavekort á 1000 kroner til Teaterbilletter.dk.

42

Af Trine Wøldiche / info@iscene.dk

Musicalperformer Silas Holst havde æren af at vinde Te aterflisen tilbage i 2017. Men har denne form for hyldest overhovedet en betydning?

Den britiske stifter af Crazy Christmas Cabaret, Vivienne McKee modtog Teaterflisen 2020. Foto: Martin Sørensen

“Jeg går tit med min hund på Frederiksberg Allé, og jeg er altid overrasket over at se mit navn og karikaturen af mit ansigt på fortovet sammen med så mange fanta stiske danske performere,” fortæller Vivienne McKee. “Jeg er meget begejstret for at have min teaterflise på smukke Frederiksberg Allé, hvor folk og deres hunde kan gå hen over mig - også efter jeg selv er gået bort!”

HOTEL FALKEN

Bredgade 17-19 | 9700 Brønderslev Tlf. 9882 www.hotelphonix.dkinfo@hotelphonix.dk0100

HOS DANSKE HOTELLER

Søparken 1 | 9440 Aabybro Tlf. 9824 www.soparken.dkinfo@soparken.dk4577

Simons Bakke 39 | 7700 Thisted Tlf. 9792 www.hotellimfjorden.dkinfo@hotellimfjorden.dk4011

HOTEL HJALLERUP KRO

Hotel Ringkøbing kr. pr. nat pr. værelse. tilbydes i juli. (Værelserne er placeret i vores anneks over torvet)

1 NAT 1 overnatning i standard dobbeltværelse 3 rettersMorgenbuffetmenu/buffet PR. 478,-PERSON 2 NÆTTER 2 overnatninger i standard dobbeltværelse 2 x 3 retters menu/buffet 2 x morgenbuffet PR. SOMMEROPHOLD856,-PERSONTILLÆG

ØSTERGAARDS HOTEL

Silkeborgvej 94 | 7400 Herning Tlf. 9712 www.oestergaardshotel.dkinfo@oestergaardshotel.dk4555

Falkevej 3 | 920 Videbæk Tlf. 9717 www.hotelfalken.dkinfo@hotelfalken.dk1550

Rådhusstrædet 8 | 7430 Ikast Tlf. 9715 www.hotel-medi.dkinfo@hotel-medi.dk1944

43

HOTEL VILDBJERG

Obligatoriske energibidrag kr. 28,- pr. person pr. nat er inkluderet

400,-

Slotsgade 78 | 9330 Dronninglund Tlf. 9884 www.dronninglundhotel.dkinfo@dronninglundhotel.dk1533

Opholdene

Bredgade 1 | 7480 Vildbjerg Tlf. 9713 www.hotel-vildbjerg.dkinfo@hotel-vildbjerg.dk1100

ikke på Hotel Ringkøbing

Søndergade 1 | 9320 Hjallerup Tlf. 9828 www.hjallerupkro.dkinfo@hjallerupkro.dk1011

DRONNINGLUND HOTEL

Hotel Phønix HjallerupHotel DronninglundKroHotelHotel Søparken Hotel FalkenHotelHotelLimfjordenVildbjergØstergaardsHotelHotel Medi RingkøbingHotel VANDKANTENOPLEVELSERKLASSISKFORKÆLELSESOMMERDAGESKØNNEHOTELRINGKØBING Torvet 18 | 6950 Ringkøbing Tlf. 9732 www.hotelringkobing.dkinfo@hotelringkobing.dk0011

HOTEL LIMFJORDEN

HOTEL SØPARKEN

HOTEL PHØNIX

HOTEL MEDI

Hotel Limfjorden kr. 300,- pr. nat pr. værelse Weekendtillæg fredag og lørdag kr. 200,- pr. nat pr. værelse Enkeltværelsestillæg fra kr. 300,- pr. nat Sæsontillæg (juli og august) kr. 200,- pr. nat pr. værelse Kan bookes til og med 31. marts 2023

Da Vendsyssel Teater i 2017 kunne ytte ind i sin nye, arkitekttegnede teaterbygning med café midt i Hjørring, indviede de samtidig det første nybyggede teater i provinsen i 60 år.

3 Vendsyssel Teater

Der er blevet bygget ud, om og til på Randers Teater. Lige nu er selve teaterbygningen lukket, da lobby-byggeriet tager længere tid end ventet, fortæller Peter Westphael, direktør og stifter af teateret i 2000. På de 22 år, der er gået, er teateret gået fra at være et af landets mindste egnsteatre til et af de største med re sale.

- Og det er meget mere, end vi kan have i teatersalen, selv den nye, som vi håber, bliver til 250 personer, siger Jakob Engmann.

- Jeg kunne jo sige, at det var, fordi vi var skidedygtige. Men det er også, fordi pengene sad løsere før krisen. Indtil nanskrisen udvidede vi rigtig meget. Vi er blevet byens teater, siger han.

2

I 70’erne var Baggårdteatret i Svendborg dybt rødt og politisk. Det skulle ændre verden, var tanken bag teateret, der voksede ud af et stærkt venstreorienteret miljø på Sydfyn med Den Røde Højskole og Det Frie Lærerseminarium. Forestillingerne var magtkritiske, og magthaverne var borgmesteren og kommunaldirektøren, fortæller teaterdirektør Jakob Engmann.

-

44 1 4

Men Randers Teater vil mere, end ”bare” at være byens teater. Det er også teater for alle de små byer med forsamlingshuse. For hele oplandet. Det viser det hvert år, når det tager på turné med den årlige musikalske vinterforestilling. Og det er en pointe, som teaterdirektøren gerne vil forklare:

1 Baggårdteatret

Næste års forsamlingshus-turné hedder “Soulmates” og har Lone Rødbroe, Marie Mondrup og Rikke Hvidbjerg på scenen.

Jakob Bjerregaard Engmann, direktør for Baggårdteatret, på Frederiksøen, hvor det kommende teater skal ligge.

For som ved ere andre egnsteatre, er der også i Svendborg planlagt, at kommunen og fonde går sammen om at ytte teateret til nye bygninger tættere på publikum.

- Det er ikke underligt, at der gik 35 år før, teateret blev egnsteater. Nu er vi hverken partipolitiske eller imod borgmesteren. Vi er Sydfyns egnsteater og tager det meget seriøst at være noget for alle sydfynboer, siger han. - Vi laver lokalforankret scenekunst, som også skal være relevant for et større publikum i resten af verden. Men samtidig er vi også interesseret i at trække verden til Sydfyn, og det har vi gjort med vores tre usynlige teaterforestillinger, forklarer direktøren.

Af Anja Limkilde, anli@jfmedier.dk

Vi havde nogle visionære politikere. Man kan se, at der sker en masse rundt omkring også i Mors, Odsherred og Svendborg, alle steder har fået eller skal have nyt teater. Og det er superglædeligt for scenekunsten, nu hvor vi er i et jubilæumsår. Mange siger, at det er kunsten, det handler om. Men det hjælper, hvis man har de rigtige rammer til at skabe kunst i, siger Lars Sennels, der er direktør for Vendsyssel Teater, som tidligere holdt til i to gymnastiksale.Hanfortæller, at den nye teaterbygning er blevet hele byens dagligstue. Den er åben fra klokken 9 til 19 hver dag, også når der ikke er forestillinger, fordi den indeholderTeateret,café. der ligger så langt fra København, som man næsten kan komme, er ofte lykkedes med at tiltrække skuespillere, der både er kendte navne eller talenter på vej frem. For netop afstanden har teateret vendt til sin fordel.-Vi har et godt ry, men det handler også om, at de heroppe er væk fra dagligdagens trummerum og kan fokusere 100 procent på det, de laver på teateret. De skal ikke indtale lydbøger om formiddagen, til prøver et andet sted om eftermiddagen og spille hos os om aftenen. Så hvis det skal være lidt højtravende, har vi vendt vores svaghed - afstanden - til vores styrke, siger Lars Sennels.

- Der er en tendens til centralisering, hvor alt omkring kulturen skal ligge i hovedstaden, og det er jeg træt af, hvilket jeg også har sagt og skrevet tit. Men det gik op for mig, at vi også centraliserede teateret i Randers, som er “hovedstaden” i vores område. Derfor startede vi forsamlingshus-turnéen. Og det var genialt. Det blev en kæmpesucces og er en stor del af vores dna. Vi sørger for at komme ud, så ere føler medejerskab til teateret og scenekunsten, siger Peter Westphael.

Til de usynlige teaterforestillinger har nogle af landets mest kendte skuespillere lagt stemmer til fortællinger, som publikum hører, mens de går i enten Svendborg, Faaborg eller på Langeland. Det har givet Baggårdteateret hædrende priser og tiltrukket over 10.000 publikummer.

Teatre i mindre byer udvider og bygger nyt, mens deres publikumstal stiger. De seneste år har private fonde sammen med kommunerne givet penge til at gøre egnsteatrene til kulturelle samlingssteder. - Der er flere, der går i teateret end til fodboldkampe, selv om man ikke tror det, siger teaterdirektør på Mors.

DER FORBYGGETBLIVERTEATREMILLIONER

Randers Teater

Tidligere var det gymnastiksale eller forladte bygninger, der var rammerne om egnsteatre rundt omkring i landet. Men de seneste år er der bygget nyt ere steder i landet, så rammerne om scenekunsten også kan rumme det stigende antal publikummer. Vi har talt med seks teaterdirektører om, hvad de lokale egnsteatre og regionale teatre har af betydning. Både for deres område og for scenekunsten.

Limfjordsteatrets 52-kantede teaterbygning. Foto: Limfjordsteatret

Foto: Katrine Becher Damkjær

Direktør og medstifter af Randers Teater, Peter Westphael. Foto: Anne Myrup Pedersen

På den tid er publikumstallet i Hvidovre steget fra 2500 om året til 12.000. Dette er dog uden at medtage turnépublikummet. Stigningen er der flere grunde til. Blandt andet at man har fået fat i skolerne og de unge ved at bruge lidt magi.

- Når vi laver familieforestillinger, har vi ofte lanterna magica – at der er halvt film og halvt teater. De unge bruger virtual reality og mobiltelefonerne hele tiden; at vi kombinerer skærmen med teateret, taler til dem. Det suger dem ind i forestillingen, når der kommer en dreng kørende på skateboard på en film, og så pludselig hopper ud af lærredet, fortæller Stephan Pollner, der også har introduceret stand up og open mic-arrangementer på teateret i Hvidovre.

Odsherreds nye teatersal, der ligger midt i Nykøbing. Foto: Niels Nygaard

Stephan Pollner, der er direktør for Teater Vestvolden i Hvidovre, er ved at flytte. 9. september åbner teateret i et nyt kulturhus, hvor der er to teatersale, teknisk udstyr til millioner og værksteder, garderober og kontor til Vestvolden.-Deterfantastisk; vi lå tidligere uden for byen tæt ved industri, hvor vi skulle bruge kulturpenge på pr og reklamer for at blive set. Nu er vi midt i det hele, så får folk øjnene op for, at der er et egnsteater i byen. Vi er på en måde vendt hjem, siger direktøren, der har været i spidsen for teateret siden 2011.

4 Limfjordsteateret

- Når man kigger på, hvilke rammer egnsteatrene tidligere har haft: gamle gymnastiksale, forladte bygninger eller en gammel politistation, som vi jo stadig har i Thy, har det ikke været optimalt. Og samtidig har egnsteatrene haft succes og skabt nogle stærke kulturelle rum, så der har været meget fokus på at bygge nye rammer og give fondsstøtte til det. Der er faktisk flere mennesker, der går i teateret, end der går til fodboldkampe, men det tror man jo ellers ikke, siger Gitta Malling.

- Vi har et tæt samarbejde med gymnasiet, som har drama på A-niveau, som de eneste i landet udover København. De unge ville gerne have flere rum at øve i. Eleverne fra handelsgymnasiet var også interesseret i, hvad der foregik bag og rundt om scenen, og derfor er teateret bygget som en black box i midten, men med en rund bygning med vinduer hele vejen rundt om, så man kan se ind i øvelokaler, i magasinet, i caféen og foyeren. Det gør det meget mere åbent og imødekommende. Det er fremtidens teater og et drømmescenarie for os, siger hun.

I 2019 blev det nybyggede teater indviet i Mors. Det 52-kantede teater indeholder en teatersal til 150 publikummer, en prøvesal og en multisal, som både teater, teaterskole, dramahold fra gymnasiet, talentholdene og foreninger bruger. Derudover er der også administration, systue, værksted, bar og foyer i bygningen.

Vendsyssel Teater er skabt af Schmidt Hammer Lassen Architects og har kostet 180 millioner kroner. Hjørring Kommune har bidraget med 60 millioner kroner, Realdania med 70 millioner kroner, og Det Obelske Familiefond samt ENV-Fonden har hver givet 25 millioner kroner. Foto: Bagger/ScanpixHenning

6 Odsherred Teater

Lars Sennels i teatersalen i Vendsyssel Teater dagen før indvielsen i 2017. Foto: Henning Bagger/Scanpix

På Mors har man ikke bare bygget det nye teater sammen med gymnasiet, man har også spurgt de unge, om hvordan teateret skulle se ud, inden man byggede. Det fortæller direktøren for Limfjordsteateret, Gitta Malling.

I Nykøbing Sjællands gågade ligger Odsherred Teater. I en gammel Irmabutik er der blevet plads til café, caféscene og en ny stor teatersal lige midt i byens handelsliv.-Bygningen og flytningen ind til byen er kulminationen af teaterets strategi med lokalforankring. Næste punkt er at få udvidet publikumsgrundlaget og videreudviklet det borgerinddragende teater og de mange muligheder, der ligger i det nye teaterhus. Det kan godt være, at temaerne for vores teaterstykker er nationale eller globale, men vi søger at finde indhold i det lokale, finde eksperter eller befolkning lokalt. Vi engagerer også frivillige i forestillinger, så de lokale nogle gange kommer med på scenen, som med vores store satsning og åbningsforestilling ”Missilet”, siger Leiv Arne Kjøllmoen, der selv bor i Nykøbing, også før han blev direktør på Odsherred Teater i januar i år. Placeringen i gågaden minder borgerne om, at der ikke er langt til næste teater- eller kulturoplevelse. Men egnsteateret dækker også Kalundborg Kommune, og det betyder, at teateret tager sine caféscene-forestillinger på turné i forsamlingshusene. Til efteråret er det ellers forestillingen ”Alt er floskler”, en tragikomisk forestilling om mænd og sorg, der kommer ud, dog med en begrænset scenografi.

45 32 6

5 Teater Vestvolden

PetersenKjeldogPasserDirch-Kellerdirk1955

kulturbyeuropæiskerKøbenhavn1996

SalomonKongmeddebutererHeibergLJohan1825 HattemagerJørgenog

RiddersalenovertagerKnutzonPer1935

TeatercentralArbejderbevægelsens-ARTE1946

indførtbliverEgnsteaterordningen1979

efterKødbyen,iteaternyederesåbnerS/H2017 brændte.SkindergadeiCaféteatret teater,nytetiØÅrhuspåudytterfl38Gruppe2019

HolmenpåindvietbliverOperaen2005

TeaterKongeligeDetpåurpremiereharve

ElverhøipåUrpremiere1828

Lohengrin.opført,bliverWagner-operaFørste1870 opførtbliverTivoliiPantomimeteatret1874 indviesScene,Gamleteater,kongeligenyeDet1874 åbnerTeaterAalborgførsteDet1878

RiddersalenpåvækblevåbnerTeatretBellevue1936åbnerTeaterFalsterNykøbing1936

AndreabliverskuespillerindesidstedenSom1831 BlåtårnifængselmedstraffetKrætzmer NapoliballetBournonvillespåUrpremiere1842 åbnerTivoli1843 teatersomindviesCasino1848 CasinopåspilletbliverrevyførsteDen1849 Hofteatersæsonen1855

åbnerGrønnegadeLilleiTeateret1722 meddramatikersomdebuteredeHolberg1722 KandestøberpolitiskeDen lukkerGrønnegadeLilleiTeatret1727 nedrevetbliverGrønnegadeLilleiTeatret1737 åbnerNytorvKongenspåKomediehuset1748 1684f.-dørHolberg1754

MontmartresomåbnerTeatretABC1936urpre-harSpidshovederogRundhovedeBrechts1936

somSkovhusArnebl.a.medåbnerFiolteatret1962 leder

JarlHakonmeddebutererOehlenschläger1808 ShakespeareopførelsedanskeFørste1813 indviesTheaterHelsingør1817 indviesTheaterRønne1823

PaladsetPhoenixsomåbnerAveny-T1918oprettetbliverSkolesceneDansk1924oprettetbliverARTE,senereTeater,Arbejdernes1925Stats-iudsendtbliverhørespildanskeførsteDet1928radiofonienindvietbliverStærekassen,Scene,Nye1931medkoreografsomdebutererLanderHarald1931GauchoåbnerTeaterNørrebro1932

oprettetbliverTeaterskoleStatens1968

GasværkØstre

oprettetbliver oprettetbliverOperaJyskeDen1947

ParistillandsforvisesHeibergP.A.1800

SkuepladsDanskeKongeligeDendetder Kbh-oprettesklubdramatiskeførsteDen1772 oprettesSelskabBorups1780

vigtigsteKøbenhavnssomåbnerKanonhallen1990 sceneåbne

Journal hed-herefter-KomediehusetovertagerVIIChr1772

TeaterApolloogVennelystFredericia,Randers,1945schalburgteret

UlvedaleneifriluftsforestillingFørste1910MureneIndenforNathansenspåUrpremiere1912indvietbliverRiddersalen1914åbnerTeaterOdense1914

oprettetbliverOperaFynskeDen1948

TIDSLINJE

åbnerTeaterKroRøde18851887RottefældeniSvendborgåbner

TeaterKongeligeDetpååbnerMusikteaterThisted1933

HolstebrotilytterflTeatretOdin1966

FestivalFoolsFørste1980

TeatretAvenyovertagerLommerStig1958

Teenagerlo-OlsensBruunErnstogSaveryFinn1962

DødssynderSyvDepåurpremiereharBalanchine1932

IngellsBjarkeaftegnet

Køben-iJulemandshærenopførerSolvognen1974 gaderhavns

åbnerGasværkØstre1986

gangførsteforsenderFjernsynsteatret1951

TeatersKongeligeDetbryderTheaterdriftomLov1889monopolåbnerFolketeaterOdense1895åbnerTeaterEsbjerg1897åbnerTeaterSvendborg1897åbnerTeaterAarhus1900åbnerTeaterHobro1902

påopførtbliverMahabharataBrooksPeter1988

oprettetbliverTeaterforeningerDanmarks1967

TeaterKongeligeDetpåuropførtbliverTriumf børneteaterfe-størsteverdensAprilfestivalen,1971 gangførsteforåbnerstival, påMisantropeniscenesætterBergmanIngmar1973

DANSK TEATER FRA 1722 TIL 2022

OdenseioprettesprovinsteaterførsteLandets1795

derMelodienmedgennembrudsitfårAbellKjeld1935

jubilæum300-årssitfejrerteaterDansk2022

46

indviesChristiansborgpåHofteatret1767

AprilsnarreneiTrinesomdebutererHeibergFr1826

indviesTeaterFredericia1956

TeaterKongeligeDetpådebutererReumertPoul1902åbnerTeaterRanders1905uropførtbliverMascarade,opera,NielsensCarl1906åbnerTeaterHjørring1907åbnerTeaterNyDet1908åbnerTeaterHorsens1909åbnerTeaterViborg1909

KvæsthusbroenpåindvietbliverSkuespilhuset2008 åbnerTeaterVendsyssel2017

gangførsteforuddeltbliverReumertÅrets1998

ABCpågangførsteforsammennderfi

direktørsomDKTforladerHeibergJ.L.1856 teatersomindviesFolketeatret1857 KongsemnernemedDKTpådebutererIbsen1864 åbnerTeaterNakskov1867

JensenJesperRifbjerg,KlausafenGaflpåGris1962

premiereharPanduroLeifog

TeaterKongeligeDet

TeatretAlexandrafordirektørbliverNansenBetty1917

DramatiskeDenudsenderRosenstand-Goiske1771

RiddersalenpåmierenedrevetbliverDagmarteatret1938etableretbliverVoldspilNyborg1939

CasinopåuropførtblevFaderenStrindbergs1887FrederiksbergsomåbnerTeatretNansenBetty1888Morskabsteater

DødensRose’sSavageogFlindtFlemming1971

GestapoaflikvideretbliverMunkKaj1944

DKTpåurpremierehardukkehjemEtIbsens1879 indviesTheaterSkive1882 åbnerDagmarteatret1883 åbnerScala1883 åbnerTeaterVejle1884

oprettetbliverSamvirkeAmatørteaterDansk1948

Hør med Bliv klogere på vin med madanmelder Martin E. Seymour og vinskribent Kenneth Klingenberg. Lyt til podcasten: Vinskolen Appen - Nyhedskiosken (gratis App) Scanavisendanmark.dk/podcastsQR-koden med din mobil Sådan finder du podcasten: I sommeren 2021 blev Martin færdig med sin sommelier-uddannelse på Vinakademiet. Undervejs har han videreformidlet det, han har lært her i Livsstil og i podcasten ”Vinskolen – Med madanmelderen på skolebænken”. Med sig i studiet har han Kenneth Klingenberg, som er ved at tage den internationale vinuddannelse WSET niveau 4. I ”Vinskolen – Vi går i kælderen” går Kenneth og Martin mere i dybden med den enkelte drue, vinstil eller område, men stadig på en måde så alle kan være med. Undervejs smager de på vine, der knytter sig til afsnittets tema, og så er der interviews med andre kyndige vinentusiaster. Der er lyd med i dit abonnementavisabonnenterTil WWW.HVIDESANDE-MASTERCLASS.DK BILLET PR. PERS. KR.100,BØRN OG UNGE UNDER 20 ÅR GRATISÅBNEPRØVER 2022 17. - 24. SEPT.Ulfborg FREDSKONCERT I KAJ MUNKS PRÆSTEGÅRD 19. september kl. 16.00 Hvide Sande ÅBNINGSKONCERT I HELLIGÅNDSKIRKEN 20. september kl. 19.30 Hvide Sande COCKTAILS & CLASSICAL PÅ RUTH & CO 20. september kl. 21.30 Hvide Sande KONCERT I FISKERIETS HUS 22. september kl. 15.00 Hvide Sande CARL NIELSEN KONCERT I HELLIGÅNDSKIRKEN 22. september kl. 19.30 Hvide Sande AFSLUTNINGSKONCERT I HELLIGÅNDSKIRKEN 23. september kl. 16.00 Esbjerg EKSTRAKONCERT I VOR FRELSERS KIRKE 24. september kl. 14.00 Ølgod EKSTRAKONCERT I ØLGOD KULTURHUS 24. september kl. 19.30 GRATIS ODSHERRED SOMMERREVY – SÅ LETTER ODSHERRED SOMMEREVY FOR ALLERFØRSTE GANG MISSILET – ET KOLDKRIGSDRAMA GINTBERG – DØD ELLER LEEENDE NYTÅRSOPERA – EN HYGGELIG FORMIDDAG MED OPERA OG BRUNCH GÆSTESPIL – DET BEDSTE FRA DANSK TURNÉTEATER, FOR STORE OG SMÅ TO FOR ÉN - ÉN AFTEN - TO FORESTILLINGER TEATERCAFEEN SERVERER GOD MAD AF LOKALE RÅVARER, MED FOKUS PÅ ØKOLOGI. KVALITETSKAFFE, -KAGE, -SODAVAND MM. ODSHERRED TEATER ALGADE 36, 4500 NYKØBING FACEBOOK.COM/ODSHERRED.TEATERWWW.ODSHERREDTEATER.DKSJ.2022/2023MIDTPÅGÅGADEN.3MIN.FRABUSOGTOG!DU KAN KØBE BILLETTER TIL ALLE ARRANGEMENTER PÅ TEATRET PÅ ODSHERRED.BILLETTEN.DK 47