

Første mødegang


Den første gang er noget særligt, sejlerne er spændte måske kender de af de andre måske ikke.
Du er som træner med til at rammesætte den gode oplevelse.
Sæt gerne en jolle i vandet og lad sejlerne bevæge sig ned i den. (træner fx balance)
Prøv at sæt roret på, så de kan mærke det, lad gerne jollen blive ved broen.
Sejlerne samler på gode oplevelser.
Våddragter, redningsveste og veste: Hvis
I har det til udlån, så er det en god ide at sætte nr. på, så sejlerne ved fra gang til gang, hvilket nr. de har. Når de prøver det så kan du som træner lige skrive deres nr. ned, så har du overblikket.
Den første mødegang kunne organiseres på følgende måde.
KL. xxx mødes med gruppen.
Navneleg måske to.
De 4 verdenshjørner og vindens retning.
Prøve våddragter og redningsvest/veste, så de kender deres nr. på våddragten og redningsvesten til næste gang.
(Find det par joller frem og vask dem. En god måde at få fingrene i lidt vand den første gang.)
Sæt en jolle i vandet, så sejlerne kan prøve at komme ned i den. (evt mange sejlere i, så de nye sejlere kan se at den kan flyde, måske først når vejret bliver lidt varmere )
Sejlerne kan prøve roret funktion. Fx ved at du holder i fangelinien, så de lige kommer lidt væk fra broen.
Kl. xx Fælles spisning og Tak for i dag.
Find de 4 verdenshjørner


Alle sejlerne skal finde de forskellige verdenshjørner. Det er en god ide, at der er noget landfast som de kan se efter.
Sejlerne udpeger de forskellige verdenshjørner. Nord, syd, øst, vest. Når sejlerne kan det, kan du sætte NV, NØ osv på.
Derudover er det nærliggende at tale om:
Hvordan ser himle ud? Blå eller mørk? Peg vindretning – hvor kommer vinden fra. Hvordan ser vandet, bølger og krusninger?
En fast lille øvelse når træningen begynder.
Formål Lærer om verdenshjørnerne, vindretning og hvordan himlen kan ændre sig i farve.
Lav denne lille øvelsen hver gang i mødes. Genkendelighed og gentagelse er nogle gode ting for denne målgruppe.
8 tals knob og råbåndsknob



Hver sejlere har deres eget stykke tovværk.
Hvis I er flere trænere om gruppen, så del gerne gruppen op. Det kan være lettere for sejlerne at se, hvad du gør.
Sæt dig så sejlerne ser tovværket ”korrekt” (Det skal ikke være spejlvendt for dem)
Del knobet op i mindre dele (succesen for at lykkedes er større)
Når 8 tals knobet er der, så gå ud til jollerne og bind fx et 8 tals knob for enden af skødet eller for ende af fangelinien. På den måde bliver knobet koblet til der, hvor det skal bruges.
Gå derefter videre med råbåndsknob.
Forberedelse
Find et passende stykke tovværk til alle dine sejlere. Når du skal lave råbåndsknob så have gerne to forskellige farver tovværk til hver af sejlerne.
Formål at sejlerne lærer at binde de to knob. Det skal helt sikkert gentages flere gange.
Start gerne med 8 tals knobet.
Variation
Gør det så virkelighedsnært som muligt.
Lad sejlerne vise knobet til en makker.
8 tals knob. Se evt. beskrivelse og lille film her
Råbåndsknob. Se evt. beskrivelse og lille film her
Halvindsaktivitet (kan få jollen til at sejle igen efter at have ligget i vindøjet)
Start inde ved broen.
Jollen er ved broen med ror og sværd. Vent med sejlet.
Tag fat i roret / rorpindforlænger, det kan være mere naturligt for nogle.
Sejleren tager skødet over i den hånd som holder fat i roret.
Nu er der en fri hånd ( den hånd mod stævnen) lad os kalde den vinke hånden.
Den frihånd kan hive ind i skødet.
Nu kan der nøjes med at være en hånd på roret og der er også blevet hævet ind i skødet.
Faldgrupper. Mange har måske set at sejlerne holder skødet mellem knæene for at hive ind i det. Det er det jeg gerne vil hjælpe jer til at undgå at sejlerne gør.

En øvelse der er i forlængelse af sidste uges øvelse.
Baggrund – det er ofte en udfordring for sejlerne holde roret/rorpinden også få hævet ind i skødet på en optimal måde.
Variation
Når sejlerne er trygge ved denne bevægelse, er det helt oplagt at lade sejlerne afprøve det fx ved at sejle halvvind.
Det handler om koordination og et barn skal have vejledning i dette. Lad dem gerne øve det flere gange inde ved broen.
Det kan være du har sejlere, der allerede kan det, så tag endelige dem med på vandet også kan du hjælpe dem på vandet. Tag dem hen til ribben, så du kan tale med dem i øjenhøjde.
Hvad hedder jollens udstyr?


Til din og sejlernes samling enten før eller efter I har været på vandet.
Lad sejlerne fortælle til sidemakkeren, hvad en af tingene på jollen hedder og hvad den bruges til.
Det er ofte ret fint at lytte med, i forhold til de ord som de bruger til at beskrive et bestemt element på båden.
I har måske ikke været i gang så længe, så selvfølgelig kender de slet ikke alle tingene på jollerne endnu.
Formål – Du skal arbejde med det, der giver mening for dig og dine sejlere i forhold til jollens udstyr.
Hvad bruges roret til?
Sværdet betydning?
Hvad bruges sejlet til? Jollevogn?

GULDKORN TIL DIG SOM TRÆNER
Der arbejdes videre på de områder som, der blev arbejdet med i sidste uge. For mig handler det om, at give sejlerne nogle gode vaner i forhold til at håndtere jollen samt det at indgå på et hold i en sejlklub.
Øvelsen fra sidste uge, hvor sejlerne arbjede med at komme ud af vindøjet også øvelsen i denne uge, hvor der er fokus på, at hive ind i skødet på en optimal måde er begge øvelser, der er er med til at skabe et grundlag i forhold til at håndtere joller optimalt og derved kan have kontrol over jollen (på sigt) Det er stadig nye sejlere, de der er i den grad brug for gentagelser.
Vejret spiller også en afgørende rolle, det er relevant at du som træner er opmærksom på, og vejret er ok i forhold til dine sejlere.
God træning.