Sejlerskoleinstruktør - uge 37 - 2025

Page 1


Katalog nr. 2

Minioplevelse - læg for anker

Lad os sejle (uden motor og sejl)

Sænk farten og andre små konkurrencer

Kongens efterfølger

Hvor mange sømil på x tid?

Motorsejlads - Fokus på roret

GULDKORN TIL DIG SOM INSTRUKTØR

Denne side var også med i første katalog.

En samling af øvelser og aktiviteter, som du kan finde inspiration i til undervisningen på Sejlerskolen.

Mærkerne på illustrationerne kan være mærker, I selv har med ud. Det kan også være mærker på vandet fx kapbøjerne fra klubben.

Måske nogle af jer, har en rib eller anden båd med på vandet. Ribben er illustreret nogle steder på øvelserne.

I mange klubber er I som instruktører med ud på bådene og har mulighed for at kommunikere med sejlerne på en nem og nærværende måde.

Sejlerskolerne er på mange forskellige niveauer og derfor vil du som instruktør opleve, at nogle af øvelserne/aktiviteterne ikke er relevant for dig, men så er det forhåbentligt for andre instruktører.

Jeg har gjort mit bedste for at lave inspiration til flere forskellige niveauer og interesser i hvert katalog.

Hvis du tilfældigvis har noget liggende, som andre kunne få glæde af, så send det gerne i min retning, så kan vi i fællesskab give inspiration videre.

Jeg håber, I tager godt i mod det. Del gerne linket med andre instruktører i jeres klub.

Rigtig god træning.

Minioplevelse – læg anker

Holdet sejler hen til det aftalte sted. Det kan være at I er flere hold/både, som sejler hen til det sammen område.

Alle ombord har øje for egne opgaver.

Opmærksomhedspunkter:

Hvornår sejlene tages ned - og sejles der for motor, det det sidste stykke?

Det kan være at jeres klub har en fast bøje, I kan sejle hen og binde jer til, hvis I ikke har et egnet anker.

Forbered alle på, at det kan tage nogle forsøg, før ankeret er placeret rigtigt.

Find søkort over jeres område, tal med jeres bådhold om, hvor det kunne give mening at sejle hen og øve en ankerlægning. Er der fx en bugt, der kunne være oplagt?

Inden I sejler afsted, kan I tale om: Vejrudsigten, er den ok i forhold til at finde et roligt sted at ankre op?

Hvilken kurs skal der sejles? Og alle de andre parameter når der sejles ud.

Tjek ankergrejet, inden I sejler ud.

Formål:

Giver holdet færdigheder i forhold til at smide anker og samarbejde om dette, samt at overveje de steps, der er i det.

Måske bådholdet finder glæden ved at ligge for anker.

Materiale:

Hvem er 'snackminister' på jeres båd? Det skal være en hyggestund.

Lad os sejle (uden motor og sejl)

Sejlerne skal undersøger, hvordan de kan vrikke med roret for at skabe fremdrift. Ligeledes undersøges, hvordan de kan bruge vægtskifte på båden.

At skabe fremdrift på den måde, kræver samarbejde.

At kunne få båden fremad uden motor og uden sejl (fx når der bliver vindstille) er en god manøvre at kunne.

At skabe fremdrift ved at krænge båden fra side til side.

Sejlerne skal afprøve, hvordan de igennem krængning kan skabe fridrift ved at vugge båden fra side til side eller at vrikke med roret.

Formål

At få fremdrift i båden uden motor og sejl

Sænk farten og andre små ”konkurrencer”

Sejlerne bevæger rorpind fra side til side, så de mærker bådens hastighed sænker sig.

Det kræver helt sikkert nogle forsøg i forhold til at blive fortrolig med, hvordan man bruger roret til at bremse båden.

Hvis I som sejlhold arbejder med at bremse båden for sejl, så giver det anledning til nogle andre perspektiver.

Der sejles for motor. Sejlerne skal bremse båden ved hjælp af udsving på roret.

Formål

Hvor meget en båd kan bremses ved hjælp af roret.

Variation

Øvelsen kan også laves med sejl, så er det en anden øvelse.

At kunne bremse båden med sejl er både relevant i forhold til ind og udsejlinger men også, hvis du har et sejlhold, der er nysgerrig på kapsejlads (fx i starter og ved mærkerunderinger).

Hvis I er flere hold på vandet samtidigt, kan der være små konkurrencer i forhold til at bremse båden.

Kongens efterfølger

GENNEMFØRELSE

De to instruktører har kontakt på vandet, så de ved, hvornår øvelsen går i gang og hvornår den slutter. Samt hvornår rollerne skifter i forhold til, at være den forreste og bagerst båd.

To både er på vandet. Én båd skal vise vejen og den anden skal følge efter. Bådene skiftes til at være den, der viser vej og måske udfordrer den anden i manøvre.

Formål

At sejle båden med en bestemt fart og retning. Øve vigeregler og samarbejde

Differentiering

I denne øvelse er det på ingen måde afgørende, at sejlerne er på samme niveau.

Hvis sejlerne er på forskellige niveauer, så vil fx den mest erfarende båd - når den ligger bagerst - skulle arbejde med at ”bremse båden”

Motorsejlads – fokus på roret ved fremdrift

Besætningen skiftes til at være rorgænger og arbejde med motoren og roret. Det kan også være, at I har en, som har styr på motoren og en anden der har styr på roret.

Lav rotation for at alle på holdet prøver.

Ideer til små øvelser i arbejdet med at blive fortrolig med motor og ror.

• Observer hvilken side skruen trækker hækken. Gør det gerne i let vind.

Læg et mærke ud fra båden:

• Sejl rundt om mærket

• Bak op til mærket

• Stop ved mærket

Træn rorgængerpositionen, hvor motoren anvendes til fremdrift.

Resten af besætningen er ombord på båden.

Formål

Lære at sejle for motor.

Styre med rorpinden, når båden er i fremdrift.

Styre, mens båden bakker.

Stoppe båden (stoppe motoren, sætte den i frigear)

Skruens påvirkning i forhold til fremdrift.

Differentiering

En lille øvelse til at aktivere gasterne, når den enkelte øver rorgængerpositionen:

Bind forskellige knob og hæng et ved hvert vant, forstag og klampe. Så kan gaster øve dem, mens øvelsen udføres.

Hvor mange sømil på x tid

Det er vigtigt at sejlerne kender tidsrammen, så de ved, hvor lang tid de har til at sejle så mange sømil som muligt.

En god øvelse med fokus på at sejle optimalt hele tiden i forhold til vind og andre forhold. Anvend evt. kompas til at holde kurs.

Der er også en samarbejdes-opgave I, at få båden til at sejle optimalt over en længere periode.

Aftal et præcist tidsrum.

Formål

At holdet sejler så mange sømil som muligt indenfor den aftalte tidsramme.

Øve samarbejdet om hvilken rute, der er optimal. Opmærksomhed på fx strøm, vindspring, vindpust. Hvor er der mulighed for at sejle hurtigst?

Variation

Hvis der er mulighed for det, så kan aktiviteten godt have sejler på forskellige niveauer. Det kan være, at I har nogle dage, hvor sejlholdene mødes om fælles aktiviteter på tværs af niveau.

Materialer

Noget der måler sejlet sømil. En app eller en, der har et løbetur, som kan tracke distancen.

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.