Sejlerskole katalog 1

Page 1


Sætte forsejl

Stagvending

Sejl ud i det blå

Sejle banen rundt – tempo i båden

Lægge til og acceleration

Hvor mange sømil på x tid?

GULDKORN TIL DIG SOM INSTRUKTØR

En samling af øvelser og aktiviteter, som du kan finde inspiration i til undervisningen på Sejlerskolen.

Mærkerne på illustrationerne kan være mærker, I selv har med ud. Det kan også være mærker på vandet fx kapbøjerne fra klubben.

Måske nogle af jer, har en rib eller anden båd med på vandet. Ribben er illustreret nogle steder på øvelserne.

I mange klubber er I som instruktører med ud på bådene og har mulighed for at kommunikere med sejlerne på en nem og nærværende måde.

Sejlerskolerne er på mange forskellige niveauer og derfor vil du som instruktør opleve, at nogle af øvelserne/aktiviteterne ikke er relevant for dig, men så er det forhåbentligt for andre instruktører.

Jeg har gjort mit bedste for at lave inspiration til flere forskellige niveauer og interesser i hvert katalog.

Hvis du tilfældigvis har noget liggende, som andre kunne få glæde af, så send det gerne i min retning, så kan vi i fællesskab give inspiration videre.

Jeg håber, I tager godt i mod det. Del gerne linket med andre instruktører i jeres klub.

Rigtig god træning.

Sætte forsejl

Nysejlerne introduceres for fokkefald og fokkeskøderne. Fokken sættes, med en gast på fokkefaldet og en gast på hvert skøde. Nysejlerne kan introduceres for ticklers og skal skøde fokken på forskellige kurser.

Nysejlerne rotere og prøver dermed de forskellige positioner.

Undersøg hvad det betyder for fart og højde, at skøderne tottes og slækkes.

Bed jævnligt nysejlerne om at orienterer sig i forhold til, hvor vinden kommer fra. Det, at se op på vindpilen, er en naturlig del for mange, men for nysejlere er det også noget nyt.

Hvor kommer vinden fra?

Nysejlerne introduceres for sejlene og hvordan de hives og bjærges.

Formål

• At sætte fok

• At bjærge fok

• At skøde fokken

• Observere vind

Variation og næste fokus

Nysejlerne introduceres for ticklers og prøver at skøde fokken på forskellige kurser.

Stagvending

Sejlerne laver en stagvending. Sejlerne kan med fordel lave den i roligt tempo.

Der kan evt. tælles til to, mens rorgængeren skubber rorpind i borde. Tæl igen til to før rorpinden er i midten igen.

Evaluér kort efter hver vending. Det er hele holdet, der er vigtige i forhold for at en stagvending lykkedes. Både rorsmand og gaster.

Når der laves flere stagvendingen i træk, så find gerne nogle udviklingspunkter, der kan arbejdes med.

Lad sejlerne rotere, så alle prøver alle positioner.

Vælg et sejlområde, hvor der er god plads, så der kan være fokus ind i båden.

Formål

Øve stagvendinger Øve positioner, samt opgaverne i båden

På vandet sættes begge sejl, vær opmærksom på, at have tid til at skøde båden rigtig efter hver kursændring.

Tal forgast, midtergast og rorgængers opgaver igennem inden stagvendingen.

Det kan ofte også være en hjælp, at der tales under stagvendingen fx i forhold til, hvornår der skal slækkes et forsejl.

Sejl ud i det blå

Find en passende strækning, med frit vand.

For nogle både, handler det om, at have fokus på at sætte spilerenandre handler det om, at få sig placeret mere optimalt på båden –Hvilken ”bevægelsesretning” har man hver i sær?

Det kan også være, at vejret lige er til, at træne at se strømforhold og vindspring.

Sejl ud i det blå, handler for mig som instruktør om, at give plads og mulighed for at øve og have fokus på en eller flere specifikke områder.

På båden er der forskellige funktioner og det at have tid til at være nysgerrig på, hvordan man kan gøre det mere optimalt enten for en selv eller for teamet på både, er relevant at arbejde med.

'Sejl ud i det blå'- aktiviteten handler om, at der er tid til at fordybe sig i fx samarbejdet om en bestemt opgave. Det kan være at være opmærksom ud af båden og arbejde med vindspring

Sejl banen rundt – tempo i båden

Bådene skal nu starte med at sejle fra hver deres mærke på samme tid.

Bådene skal hele tiden optimere på deres båd og sejle så hurtigt, som forholdene tillader.

Fx se vindspring, justerer trim, kropsposition i forhold til at hænge og bevæge sig ind og ud af båden.

Bådene er ”færdige”, når de når hen til det mærke, som de begyndte ved.

En oplagt øvelse, som har elementer af at sejle så hurtigt som muligt og at sejle om kap på en sjov og legende måde.

Hver båd kan tage tid på, hvor lang tid distancen tog, og sammenligne deres resulater.

Udlæg 3 mærker - top, bund, skær. Eller find 3 faste mærker, som I sejler efter.

Mærkerne skal ikke nødvendigvis være placeret med lige afstand, da det er ens for alle bådene. Hvis du ikke har mærker, så find tilfældige bøjer på vandet.

Bådene starter på samme tid ved hvert mærke og sejle banen rundt.

På den måde holder sejlerne tempo i båden.

Når sejlerne er tilbage ved deres startmærke er ”racet” færdigt.

Variation

Det er oplagt, at have en båd pr. mærke, så hvis der er 3 mærker, så starter 3 sejlere på samme tid.

Hvis der kun er en båd, så kan I evt. tage tid på en omgang og se om det er muligt at forbedre.

Lægge til og acceleration

Det at kunne bremse en båd samt det at kunne få den til at sejle igen, er færdigheder, som kan anvendes fx i forhold til havnemanøvre og 'mand over bord'.

I denne øvelses arbejdes der med netop dette element.

Læg båden stille fx ved mærket: Det kan også være uden mærke.

Det vigtige er at besætningen ombord, arbejder med at ligge stille i båden og få den til at sejle igen.

Lav gerne denne øvelse nogle gange i træk, så besætningen har mulighed for at blive sikre.

Hvis I har nogle faste bøjer i jeres område, kan de bruges. Det kan være I har et lille bøje og anker med, som I så kan udlægge

Variation

Det er forskelligt, hvordan I arbejder med den nye læring.  Der kan være faste pladser, rotation eller skift hver x gang.

Måske er det oplagt at flere personer afprøver flere funktioner i forskellige situationer.

Hvis I er et hold, der har sejlet sammen længe, så kan der arbejdes med, at I bevæger jer som en enhed.

Hvor mange sømil på x tid

Det er vigtigt at sejlerne kender tidsrammen, så de ved hvor lang tid, de har til at sejle så mange sømil som muligt.

Her skal nysejlerne sejle så optimalt som muligt i forhold til vind og andre forhold. Anvend evt. kompas til at holde kursen

Det er også en god samarbejdesopgave, at få båden til at sejle optimalt over en længere periode.

Aftal et præcist tidsrum.

Formål

At holdet sejler så mange sømil som muligt indenfor den aftalte tidsramme.

Øve samarbejdet om hvilken rute, der er optimal.

Opmærksomhed på fx strøm, vindspring, vindpust. Hvor er der mulighed for at sejle hurtigst?

Variation

Hvis der er mulighed for det, så kan aktiviteten godt have sejler på forskellige niveauer. Det kan være, at I har nogle dage, hvor sejlholdene mødes om fælles aktiviteter på tværs af niveau.

Materialer

Noget der måler sejlet sømil. En app eller en, der har et løbetur, som kan tracke distancen.

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Sejlerskole katalog 1 by Dansk Sejlunion - Issuu