Begynder - uge 24 - 2025

Page 1


UGE 24 Begynder

Makker tilrignigns- og afrigningsøvelse

Guidet aftentur (tillægning)

Hvor mange sejlere kan der være i en jolle?

Styr på vindøjet

Guldkorn til dig som træner

Makker tilrigning- og afrigningsøvelse

Som ny sejler i et nyt fællesskab, er det vigtigt at få opbygget relationer, og du er som træner en vigtig medspiller.

Som klubtræner i mange år, var det en af mine vigtigste opgaver at støtte sejlerne i, at de altid gav hinanden en hånd, og det er vigtigt, at vi rammesætter en aktivitet som denne.

Der opstår ofte små gode stunder, når sejlerne skal hjælpe hinanden med at løse opgaven.

Alt efter, hvor mange begyndersejlere der er, er der ofte færre joller i den første periode.

Brug også øvelsen, når I skal rigge af. Hvis jollerne skal ned fra stativ osv., så skal sejlerne selvfølgelig spørge om hjælp.

Men de små stunder, hvor nye de lykkedes med denne opgave er guld værd. Og du kan som træner bevidst hjælpe sejlere ind i fællesskabet.

Du har som træner har helt sikkert en fast plan. Men en fin lille aktivitet er, når sejlerne ankommer til havnen, står du klar til at tage imod dem. Du sætter dem sammen gerne 3 og 3, så de hjælper hinanden med at få rigget en fælles jolle til. Måske skal hver sejler have en jolle. Hvis der skal rigges flere joller til, så gør de også gerne det i grupperne.

Formål

Sejlerne hjælper hinanden.

Sejlerne mødes om noget fælles.

Sejlerne bliver sat sammen med andre, hvilket styrker fællesskabet.

Variation

Øvelsen kan laves, når sejlerne har sejlet noget tid, hvilket er med til at skabe en kultur, hvor sejlerne hjælper hinanden.

Guidet aftentur og tillægning ved broen/gummibåd

Måske er der plads til dig som træner i jollen. Det giver en god mulighed for at få en god oplevelse med hver sejler, hvor sejleren er i trygge rammer.

Lad endelig sejleren styre, så det er sejleren, der sejler dig en guidet tur.

Det kan også være, at I bruger joller, hvor der kan være flere i på en gang.

Måske er der for lidt plads i jollen til at være der, og så kan det være, at du kan tage et SUP-board.

Øvelsen handler grundlæggende om at være tæt på sejleren for at skabe tryghed.

Vejret og vindretningen er afgørende – det skal være trygt for sejleren.

Måske har i halve sejl i klubben?

Når sejlerne har fået jollerne i vandet, og hvis vejret tillader det, så kan det være en lille guidet tur. Måske hen til havneindsejlingen og tilbage til broen.

Det kan være, at I har nogle ældre sejlere som hjælpeinstruktører, en god måde at få dem inddraget.

Formål

Skabe tryghed for sejleren.

Ved at sejleren er tryg ved dig eller en af de andre som underviser, er der et godt fundament for forsat udvikling.

Komme ind til broen i sikker stil.

Variation

Ved at sejle den samme rute flere gange, kan sejleren få en følelse af hvilken vej i skal for at komme ind til broen.

Hvis vejret er roligt, kan sejleren måske sejle den lille rute selv og lægge til inden ved broen.

Hvor mange kan der være i en jolle?

Lad sejlerne samles i en jolle, hvor mange børn/unge skal der være i en jolle for at der kommer vand ind?

Måske skal du som træner også med 

Måske ender nogle tæt på vandet måske i vandet.

Forhåbentligt skaber det glæde og smil.

Lad en jolle blive ved broen og lav en lille leg, hvor sejlerne kommer tæt på vandet, måske i vandet?

Formål Glæde ved vandet og tryghed i, på og ved vandet.

Fokus på samarbejde.

Det er en sjov øvelse og måske godt for nogle børn i forhold til, at få vished om, at der skal ret mange børn ned i en jolle for at den tager vand.

Det kan sagtens være, at der er nogle af børnene er nysgerrig og vil sidde på kanten eller andet. Det kan ofte være et godt rum for at afprøve.

Styr på vindøjet

Sejlerne sejler halvvind. Du sejler hen til en af sejlerne og guider dem til at jollen er i vindøjet.

Ved at sejle hen til sejleren, skabes der tryghed, og du som instruktør har mulighed for at guide sejleren. Nogle af de andre sejlere vil se det og gøre det samme.

Det kan være en fordel at ikke alle sejlere gør det på samme tid. Så har du som instruktør meget bedre forudsætninger for at hjælpe hver enkelt sejler.

Hvis sejlerne har færdighederne til det, kan de selv prøve det, uden du guider dem.

Udlæg mærkerne, så det bliver et afgrænset område. Kan sagtens laves uden mærker. Det kan være I har et stort havnebassin som kan bruges. Mærkerne er kun til at illustrerer et afgrænset område.

Mærkerne giver sejlerne en ide om, at de skal blive i området.

Formål

Sejlerne bliver fortrolige med at komme ud af vindøjet og søge vindøjet måske kontrolleret.

Variation

Sejlerne sejler halvvind – find gerne et fikspunkt på land, så det passer med halvvind. Her er der mulighed for, at blive fortrolig med at få farten ud af jollen og ligge stille / være i vindøjet og især at få jollen til at sejle fremad igen.

GULDKORN TIL DIG SOM TRÆNER

I denne uge har jeg lagt ekstra fokus på kulturen og relationen på holdet og lavet øvelser, der understøtter det. Som Træner er du i den grad med at skabe en kultur og et idrætsfællesskab, hvor børn og unge bliver ved med at kommer hver uge for at udvikle sig.

Brug øvelserne så de giver mening for dig og de sejlere, du har. Måske når du alle øvelserne i løbet af ugen, måske når du 2?

Makker tilrigning har været med tidligere i denne sæson, men måske er sejlerne ved at blive selvstændige i forhold til tilrigning og afrigning og vil derigennem få en oplevelse af lykkedes.

Rigtig god træning

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.